SpildevandstekniskTidsskrift-2014-3

Page 11

Til årsmøderne på Bornholm og Herning deltog nogle af folkene fra planlægningsgruppen også i ledsagerturene for at få input. ”Vi besluttede, at vores ledsagertur skulle gå til Skagen, dog ikke med bus men med særtog, hvor Bo Storm (naturvejleder i Frederikshavn Kommune, red.) deltog og fortalte om naturen og egnens historie. Kaffe og lagkage blev indtaget på det historiske Brøndums Hotel og efterfulgt af en guidet rundtur på Skagens Museum.”

Spænding og nervøsitet Som tiden nærmede sig for årsmødet steg spændingen og nervøsiteten. ”Havde vi nu også tænkt på alt, var det største spørgsmål, der svirrede rundt i vores hoveder,” fortæller John Ammonsen. I dagene op til arrangementet blev bekymringerne dog lagt lidt på hylden, for nu var der travlhed med at samle alle trådene og få det hele til at klappe. Mandag før årsmødet blev dyrskuepladsen mærket op til telte og åbne pladser til alle udstillerne. Tirsdag og onsdag blev der sat telte op, og torsdag begyndte udstillerne at komme. Gods der i forvejen var sendt til Frederikshavn Forsyning skulle bringes op på pladsen, og gods, som udstillere selv havde med, skulle læsses af og bringes ud til de enkelte stande. Nogle skulle have vandkar fyldt, og andre skulle kun have vand til en kaffemaskine. Og på renseanlægget i Frederikshavn havde man fået sat skilte op til rundvisning. Endelig torsdag aften var alt klappet og klar til den store dag, årsmødet fredag den 13. juni. ”Da vi bød på afholdelse af arrangementet, var det eneste, vi lovede, at der var godt vejr på selve årsmødedagen, og heldigvis var der solskin fra morgenstunden. Den smule regn, der kom sidst på dagen, hører stadig til godt vejr heroppe. Vi fornemmede god stemning under årsmødeudstillingen, både hos udstillere og besøgende,” siger John Ammonsen, der er godt tilfreds med resultatet af arrangementet. ”Det har været spændende, udfordrende, arbejdsomt, lidt stressende og sjovt at arrangere årsmødet. Og nu sidder vi tilbage med en stor erfaring, som ikke lige skal bruges, da det nok varer mange år, inden der skal være årsmøde i Frederikshavn igen. Men vi deler gerne ud af vores erfaring,” understreger John Ammonsen og tilføjer: ”Vi vil gerne sige tak til alle de mennesker, vi har mødt på vores vej, og som har givet os input. Tak til alle der har hjulpet os, og tak til alle deltagere og udstillere. Uden dem var det slet ikke gået.”

De besøgende på STF's årsmøde kunne blandt andet opleve en drone – et fjernstyret minifly forsynet med et kamera. Foto: Morten Trampedach

Festen blev afviklet i den største af de to lader på Knivholt Hovedgård, hvor arrangørerne fra Fonden Torden­skiold havde pyntet op og stod klar til at modtage de godt 280 gæster. Foto: Morten Trampedach

Ledsagerturens udflugtsmål var Skagen, hvor der blev tid til en kaffepause på Brøndums Hotel. Foto: Morten Trampedach Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.