SpildevandstekniskTidsskrift-2014-3

Nr. 3 · august 2014 · 42. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Læs alt om årsmødet i Frederikshavn • Videoovervågning gør arbejdet lettere • Et døgn med Slamflokken • Spildevand er ikke spildt • Nye spildevandsmedarbejdere klar til karriere

Organ for medlemmer af

Indhold Leder – John Pies Christiansen, driftsleder, Tønder Forsyning . . . . . . . . 1 Videoovervågning gør arbejdet lettere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 I Vejle bliver affald til asfalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fælles ideer - fælles glæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Årsmøde 2014

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Pia Maltesen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Personlig e-mail: pm@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Stof fra bladet må kun gengives med tydelig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Et årsmøde bliver til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 En vaskeægte ildsjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Jeg blev mundlam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Et festligt årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Godt årsmøde, men for få gæster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Årsmødeaften med kanonsalut og pistolduel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening . . . . . . . 20 Spildevandsselskaber i samarbejde med borgmestre . . . . . . . . . . . . . . 25 Nu har vi arbejdsro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Spildevand er ikke spildt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nye spildevandsmedarbejdere klar til karriere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Spildevand skal blive til fjernvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Spar penge og energi ved spildevandsrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Er du klar til at drikke spildevand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Slamflokkens Døgn Et døgn med Slamflokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Test afslører bakterier og forurening på under en time . . . . . . . . . . 40

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

Analyseprioritering – flere veje til lettelser i laboratorierne . . . . . . . . 43

Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Miniudstilling med plads til 24 udstillere – lodtrækning om pladserne. 49

Bestyrelsessuppleanter: Jan Jørgensen, SK Forsyning Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Vacant Tekst-deadline næste nummer: 8. september 2014.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Nye regler og kvalitetskrav ved målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Praktikanter letter arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Medlemmerne som med-designere af Døgnkurset . . . . . . . . . . . . . . . 49 EU’s Miljøpris til Billund BioRefinery . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Optimeret rådnetanksdrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Find metan-lækager og spar penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Rådnetanke og industrianlæg har også gavn af online styring . . . . . . . 56 En fremtid med skybrud, drikkevand og varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Fra Sukkerfabrik til miljøvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Ideer til temadage efterlyses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Planlagte aktiviteter 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Spildevandsteknisk Tidsskrift - deadlines og udgivelser 2014. . . . . . . . 68

Annonce-deadline næste nummer: 29. september 2014.

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.635 i perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Ved årsmødet i Frederikshavn var der både tid og plads til faglige og sociale snakke på udstillingspladsen.

Foto: Morten Trampedach Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Leder Så fik vi igen overstået et rigtig godt årsmøde.

Denne gang i Frederikshavn, hvor vejret næsten som sædvanlig var perfekt. 132 udstillere var på plads for at vise, hvad der rører sig i branchen. Vores årsmøde i Spildevandsteknisk Forening (STF) er én af de årlige begivenheder, som samler spildevandsfolk til fælles møde med leverandører, rådgivere og andre inden for vores område. For mange var der rigtigt langt til Fre­de­riks­havn, men ud fra antallet af de fremmødte må det siges, at det igen i år har været en succes.

Den årlige uddeling af Kemiras Vand­miljø­ pris, der blev uddelt ved årsmødet, gik velfortjent til Ulrik Folkmann, driftschef hos Hedensted Spildevand. Stor tak til Kemira for at vi i STF-regi kan være med til at hylde en af vores spildevandsfolk, der gør en indsats inden for vores arbejdsområde.

Af John Pies Christiansen, driftsleder, Tønder Forsyning

Den efterfølgende generalforsamling, hvor Vibeke Plesner, funktionsleder ved Naturstyrelsen, orienterede om fagligt nyt, har rykket sig en del i årenes løb, da vi nu i selskaberne skal til at forholde os til mulige regler for udsat betaling for tilslutningsbidrag på grund af kloakering i det åbne land og de følger, det giver. Økonomi betyder mere og mere i vores daglige arbejde – selvfølgelig har det også haft betydning før, men nu er det helt andre problemstillinger, vi skal forholde os til i dagligdagen.

På generalforsamlingen, var der valg til bestyrelsen, og vi fik to nye medlemmer ind ved kampvalg: Jan Jørgensen, driftschef ved SK-Forsyning og Jens Jørgen Ploumann, driftsleder ved Viborg Spildevand. Det, at der er kampvalg, er rigtig godt og positivt for vores forening.

Det er altid rart at vide, at nogle gerne vil ind i bestyrelsen for at gøre et stykke arbejde, vi alle kan have fordel af.

Ledsagerturen til årsmødet gik med særtog til Skagen, mens årsmødefesten blev afholdt på Kniv­holdt Hovedgaard. Det

KEND DIT

NIVEAU

var en totaloplevelse med rigtige gode indslag. Vi var ca. 280 deltagere og vidner om, at det sociale også har betydning på sådan en dag. Fra bestyrelsens side er vi meget taknemmelige for den indsats, der er ydet i forbindelse med alle forberedelser til dagen. Det er en stor opgave at få alt til lykkes som det gør. Stor ros til alle.

Næste år bliver årsmødet afholdt ved SK Forsyning A/S i Korsør, og i 2016 er det hos Hedensted Spildevand A/S. På generalforsamlingen blev det vedtaget, at Billund Vand A/S er vært i 2017. Det er rigtig godt, at nogen tilbyder sig som værter. Vi ved, at det er en stor udfordring for de enkelte forsyninger, og at udstillerne gør en stor indsats for, at dagen bliver så faglig og udviklende for alle parter som muligt.

Hvem der bliver årsmødevært i 2018 bliver besluttet på generalforsamlingen næste år. Hvis I som selskab tænker på selv at blive årsmødevært, så kontakt gerne STFs sekretariat for en snak om, hvad der skal til, for at det kan blive til virkelighed.

Expert tryktransmitter til niveaumåling •

Måleområde 0 - 30 cm til 0 - 300 m

•

Materialer plast og syrefast stål

•

Relativ og absolut transmittere med membran af keramik eller stål

•

Diameter fra ø 16 mm

•

Analog og digital modbus udgang

•

Atex godkendte for zone 1

MJK ExpertTM niveautransmittere er designet til niveaumåling ved neddypning i åbne kanaler og tanke.

mjk.dk 45 56 06 56 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

1

Videoovervågning gør arbejdet lettere Hos Hedensted Spildevand er der kommet procesovervågning på alle renseanlæggene ved hjælp af videokameraer. Nu er det kun nødvendig at komme på anlæggene én gang om ugen for at servicerer og vedligeholde.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Driftschef Ulrik Folkmann er en glad mand. Han har nemlig for nylig fået installeret 42 videokameraer hos Hedensted Spildevand. Kameraerne sidder alle de steder, hvor der er procesudstyr samt over procestanke og afløbsrander ved efterklaringstankene. ”Det er en fantastisk arbejdsredskab, og jeg kan varmt anbefale det til andre. Det har medført, at det nu kun er nødvendigt for os medarbejdere at kommer på anlæggene en gang om ugen for at servicerer og vedligeholde,” siger Ulrik Folkmann.

Hos Hedensted Spildevand har man valgt at bruge både faste og drejbare kameraer til overvågningen. Alle har infrarødt lys. De drejbare overvågningskameraer er sat op de steder på anlægget, hvor det er muligt at erstatte flere faste kameraer.

I softwaren er det nemlig muligt at indsætte punkter, hvor kameraet stopper og kigger i f.eks. fem eller 10 sekunder, før det drejer videre. ”Så nu kan jeg sidde hjemme og følge det på min iPad, eller via mobiltelefonen. Det er da smart,” siger Ulrik Folkmann.

Godt arbejdsredskab Han forklarer, at det især er et godt arbejdsredskab for den person, der har vagten, da det gør det muligt at se, om det er nødvendig at køre efter en alarm her og nu, om det kan vente til lidt senere - eller til næste arbejdsdag. ”Det gælder dog kun ved de alarmer, hvor der kan være en synlig fejl, som vi kan overvåge via kamera. Det kunne f.eks. være, hvis der kommer for meget slam i afløbet (høj ss) i afløbet, som kunne være forårsaget af en klud eller alger. Eller vand på gulvet og lignende,” siger Ulrik Folkmann.

Driftschefen forventer, at investeringen i kameraudstyr er tjent ind i løbet af tre år. ”Med videoovervågningen har vi kunnet spare en vagt, og derudover er der kommet den del ressourcer fri, som kan bruges på at lave opgaver, hvor vi før brugte eksterne håndværkere,” forklarer Ulrik Folkmann.

2

De nye videokameraer hos Hedensted Spildevand (billederne) er bl.a. sat op over procestankene. På den måde, kan vagten overvåge tankene hjemme­fra og se, om det er nødvendigt at rykke ud på en alarm her og nu.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

TUSIND TAK !

Tusind tak til alle Jer, der var med til at gøre vort 25 års jubilæum en stor succes i Frederikshavn.

Husk!, at der i øjeblikket er special tilbud på online, batteridrevet flow – niveau og regnmåling. Danova opsætter, driver og overvåger måleprogrammet.

Kampagner kan udføres efter ønske – helt ned til en uges varighed.

Du skal ikke løfte en finger og kan følge med i måleprogrammet online, 24 timer i døgnet, uanset hvor du befinder dig.

Data kan til enhver tid hentes fra Danovas hjemmeside.

Se online test på: onlinedata.danova.dk

FLOW – NIVEAU – TRYK - ONLINE DATA – KAMPAGNER – UDLEJNING

DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3

I Vejle Kommune genbruges fejeaffald, affald fra vejbrønde og sandet fra byens spildevandsanlæg og vender tilbage til vejene som asfalt. Til venstre ses Henrik Knudsen, spildevandsoperatør ved Vejle Spildevand, og til højre Poul Erik Larsen, afdelingsleder i Vej og Park i Vejle Kommune.

Foto: Knud E. Jensen

I Vejle bliver affald til asfalt Fejeaffald og sand fra spildevand ender i mange kommuner på deponi. Men affaldet behøver ikke optage plads på lossepladserne, for det er en værdifuld ressource. I Vejle vender sand og sten fra fejeaffald, spildevand og vejbrønde tilbage til vejene i form af asfalt.

Tekst: Vejle Kommune Efter en dag på vejene i Vejle Kommune indeholder tanken på fejebilen lidt af hvert: Et par sammenmaste øldåser, en hel del cigaretskodder, brudstykker af asfalt, kapsler, blade, kviste og masser af sand og småsten. Cirka samme indhold har slamsugerne, når de har renset rendestensbrøndene i kommunen – blot mikset med regnvand også. En kompliceret affaldsblanding, som i de fleste andre kommuner ender som deponi, der fylder i landskabet uden at gøre nytte.

Men ikke i Vejle Kommune. Her genbruges fejeaffald, affald fra vejbrønde og sågar sandet fra byens spildevandsanlæg og vender tilbage til byens veje som asfalt ved hjælp af en særlig sorterings- og rensningsproces, der gør det muligt at bruge sand og sten i asfaltproduktionen.

99 procent af affaldet genbruges Når slamsugerne har renset byens rendestensbrønde hældes det våde misk-mask af sand, blade og cigaretskodder i store containere til afvanding. Containerne er placeret ved Vejle Spildevand, som sideløbende renser spildevand fra kommunens 109.000 borgere. Her er et af affaldsprodukterne også sand, som ligeledes opbevares og afvander i containere.

Når containerne er fulde kommer en lastbil fra NCC og henter indholdet og kører det til NCC’s anlæg i Kolding. Det samme sker med fejeaffaldet fra 535 km veje, cirka 110 km stier og cirka 175.000 m2 pladser i Vejle Kommune. ”De får det råt for usødet, det eneste, vi gør, er at afvande det, så vi ikke betaler for at få kørt vand væk,” siger Poul Erik Larsen, afdelingsleder for Vej og Park ved Vejle Kommune.

På NCC’s anlæg i Kolding sorteres og vaskes affaldet fra de vejlensiske veje og spildevand. Sorteringen er så grundig, at hele 99 procent af affaldet kan genbruges: 80 procent er sand, sten og grus, der genanvendes til asfalt, 18 % er organiske materialer, der komposteres, og 1 procent genanvendes ved jern- og metalfremstilling. Blot 1 procent sendes til deponi med denne

4

metode, hvor det ellers typisk er 100 procent af denne type affald, der fylder op på deponeringspladser rundt om i naturen.

Anlægget i Kolding bruger en speciel teknik, der gør det muligt at udsortere sand og grus i så høj kvalitet, at det kan indgå i produktionen af asfalt. NCC’s asfaltfabrik ligger umiddelbart ved siden af affaldsanlægget, så unødig transport undgås.

Høje temperaturer dræber bakterier Og netop fordi sandet genanvendes til asfalt kan spildevandssandet også bruges. Sand fra spildevand kan potentielt indeholde sundhedsfarlig bakterieflora, men fordi sandet opvarmes til omkring 200° C under asfaltproduktionen, dør alle bakterier. Vejle Spildevand sender årligt 150 ton sand til genanvendelse på anlægget i Kolding. ”Vejle Spildevand har en grøn tankegang, og vi vil gerne være med til at værne om miljøet, så denne løsning er ideel for os.

NCC afhenter selv affaldet, så vi har en miljøvenlig løsning, der oven i købet er lidt nemmere for os og har en fornuftig pris,” siger Henrik Knudsen, der er spildevandsoperatør ved Vejle Spildevand.

Matcher affaldsbekendtgørelsen Vejle Kommune har genanvendt affald fra gadefejning og vejbrønde siden 2003 og sand fra spildevand siden 2007. ”Det koster cirka det samme at komme af med affaldet på denne måde, og så har det jo den funktion, at det bliver genanvendt, og den miljøgevinst er vi glade for. Det er ganske simpel sund fornuft,” siger Poul Erik Larsen.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal den kommunale affaldshåndtering først og fremmest søge løsninger, der indebærer genbrug og genanvendelse, så mindst muligt affald bortskaffes ved deponi. Og det lever man op til i Vejle, for når der dufter af ny asfalt på kommunens veje, kan småsten og sand i asfalten måske stamme fra fejesand fra selvsamme vej.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

H2S GUARD – EFFEKTIV BEKÆMPELSE AF LUGTGENER Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Dårlig lugt fra kloakledninger og korrosion er blevet et stadig større problem i mange kommuner. Kemira er derfor gået effektivt ind i kampen for at bekæmpe svovlbrinte. Vi kan tilbyde den rette kemi leveret i et enkelt system, der inkluderer, overvågning, kontrol og styring af kemikaliedoseringen. Alt er bygget på en let tilgængelig måde, som styres via internettet. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

www.kemira.com @kemiragroup /kemiragroup

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

5

Projektleder Sven Hassing (til venstre) og direktør Søren Erikstrup på toppen af rådnetanken. Midt i horisonten kan man lige skimte Mariager Fjord, som fremover skal friholdes for udledning.

Fælles ideer - fælles glæde Helt fra projektstarten var driftsfolkene involveret i planlægningen af det nye rensnings­ anlæg i Mariagerfjord Kommune. Deres fingeraftryk er ledelsen særdeles glade for i dag.

Tekst og foto: Max Steinar, freelancejournalist Fra starten af årtusindet stod det klart, at de eksisterende 11 rensningsanlæg omkring Mariager Fjord havde deres bedste tid bag sig. De daværende kommuner rundt om fjorden startede den diskussion, som endte med den fusionerede Mariagerfjord Kommunes beslutning i 2007 om at opføre et nyt, langt større og mere effektivt anlæg til afløsning af alle bestående.

"Der var 40 meter ned til brugbar bund, så jeg måtte trække ”timeout” kortet overfor min bestyrelse. Vi fandt så denne egnede placering i kote 25, mens vi ude ved kysten jo lå i kote 0. Vi skal derfor pumpe al vandet hertil gennem cirka 100 kilometer rør, men til gengæld løber det frit gennem anlægget og 16 km rør ud i Kattegat, uden brug af pumper."

Placeringen var den første hurdle

Helt fra starten var Sven Hassing og Søren Erikstrup enige om i videst mulig omfang at involvere driftspersonalet.

"Projekteringen er normalt en opgave for ingeniørerne. De har naturligvis også haft det overordnede ansvar, men driftsfolkene har været med inde over alle beslutningerne," fortæller Søren Erikstrup.

"Som f.eks. med udformning og valg af maskindele. Jeg vil anslå, at cirka en tredjedel af anlægget er præget af forslag fra driftsfolkene, enten før stregerne blev slået, eller da der skulle tages stilling til tegningerne. Det er en meget stor styrke ved vores anlæg, for det giver en helt anden ejerskabsfølelse blandt hele personalet."

"Den sværeste opgave ved placeringen af et nyt rensningsanlæg er at få både politikere og borgere involveret i tilstrækkelig grad," mener projektleder Sven Hassing.

"Folk skal virkelig have mulighed for at sætte sig ind i alle detaljer, så minimerer man dermed risikoen for klager efterfølgende." Øvelsen lykkedes, for ifølge Sven Hassing og direktøren for Mariagerfjord Vand, Søren Erikstrup, har der ikke været én eneste klage over den valgte lokalitet.

Placeringen nordøst for Hadsund er et gods værdigt. Den flotte indkørsel bugter sig gennem skov, inden man kommer frem til Danmarks nyeste barmarksværk, med en fantastisk udsigt.

Og så skulle det faktisk slet ikke have ligget her, men helt ude ved kysten - kommunen havde taget en principbeslutning om ikke at ville udlede i fjorden, men kun i havet.

I 11. time viste det sig, at funderingsmulighederne ved kysten var håbløse, fortæller Søren Erikstrup:

6

Vigtigt at involvere driftsfolkene

Til UG+ Anlægget kom i licitation den 11. november 2011. Indvielsen skete præcis to år efter.

"Og så tog vi os oven i købet meget god tid – cirka et halvt år – om at beslutte os for den rigtige løsning. Hvad var helt Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

nødvendigt, hvad var bare ønskeligt? I dag kan jeg fastslå, at øvelsen lykkedes, for der er intet, vi kunne ønske os at gøre anderledes. Nå ja, det skulle lige være ved et enkelt lokale, som burde have været lidt større, men det er dog en detalje," siger Søren Erikstrup.

"I forhold til mindstekravene er alt opfyldt, plus mere til," oplyser Sven Hassing: "Ja, for som ekstra bonus har vi for eksempel fået sammenhæng mellem bygningsdelene, og vi har fået en rådnetank på 2.000 kubikmeter og en tilhørende gastank. Vi kan derfor reducere vores slammængde med 30-40 procent, svarende til 2.000-2.500 tons årligt. Besparelsen på ikke at skulle køre dette slam væk vil tjene rådnetanken ind på blot 15 år.

Da budgettet blev lavet i 2010, lød det på 420 millioner kroner for renseanlæg (estimat 150 millioner kroner, red.) og afskærende ledningsanlæg. Trods nødvendigheden for i sidste øjeblik at finde ny placering, så estimeres budgettet nu til blot 350 millioner kroner, heraf cirka 120 millioner kroner til renseanlægget."

"Sven og jeg har brugt mange, mange timer for at optimere projektet, og vi er i øjeblikket 5-10 millioner kroner under det estimerede budget, men vi venter med at trække champagnen op, til vi efter planen står helt færdig ved udgangen af 2016," fastslår Søren Erikstrup.

Klar til at tackle uheld Tom Rask er driftsleder. Han viser STF’s udsendte rundt på anlægget, lige fra toppen af den 15 meter høje rådnetank med kommunens bedste udsigt – til procestankene og bundfældningstankene.

"Anlægget er dimensioneret til at håndtere 75.000 PE, og det forventede behov er 65.000-70.000 PE. I øjeblikket er vi på blot 8.000-10.000 PE, idet vi slet ikke er færdige med at få koblet alle de gamle anlæg på. For eksempel kommer Hobro Nord med i slutningen af 2014, og her bliver der en del industrispildevand at tackle."

Skulle uheldet være ude med en væltet tankvogn, hvis indhold løber til anlægget, kan driftspersonalet tage to buffertanke i brug. Når forureningens karakter er bestemt, kan de i alt op imod 1.200 kubikmeter tilføres anlægget i mængder, man kan håndtere.

"Disse tanke er ét eksempel på, hvor vi driftsfolk har været med i rådgivningen om anlæggets udformning," forklarer Tom Rask.

"Et andet eksempel er de tre luftpumper til procestankene.

På grund af den intensive brug, er der udtalt risiko for slitage med tiden, men vi fik vores ønske opfyldt om pumper med magnetophængte aksler. De er næsten vedligeholdelsesfri, og sådan har vi i det hele taget fået konstrueret anlægget, så vedligeholdelsen er så minimal og så lidt arbejdskrævende som muligt. Netop vedligeholdelse er ellers traditionelt den største enkeltpost på udgiftssiden."

Under 50 procent af kravet Tom Rask er godt tilfreds med, som han og hans kollegaer har fået anlægget til at virke. Samtlige prøver har hidtil vist, at anlægget ligger på cirka 50 procent af kravene i det rensede vand.

Hvis Mariager området bliver ramt af en ”100 års regn”, kan anlægget blive presset af de store vandmængder. Ifølge Søren Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Bag den ene af anlæggets to bundfældningstanke er administrations­ bygningen for Mariagerfjord Vand A/S, hvor også driftsfolkene har omklædning, bad og toilet.

Erikstrup er kommunen blot i år fire ud af cirka 50 år med at lave separation af regn- og kloakvand.

Anlægget kan klare en hydraulisk belastning på 550 l/s kontinuerligt. Udløbet kan klare 450 l/s ved gravitation.

Første livline ved en voldsom belastning er en buffertank - et gravet bassin - på 1.500 kubikmeter. Hvis det løber fuld, kan nok en livline tages i brug, nemlig den pumpe i størrelse ekstra stor, som sidder ved starten af den 16 km lange udløbsledning i ø 800 ud til fire meters dybde i Kattegat - ledningen kan i sig selv rumme 8.000 kubikmeter. Pumpen er på 100 kWh. "Men det bliver kun i ekstreme tilfælde, så vi har ikke haft brug for den endnu," siger Tom Rask.

"Men pumpen er meget kraftig. Den ville f.eks. kunne tømme en af bundfældningstankene for 2.000 kubikmeter vand på 60 minutter."

En fantastisk arbejdsplads Rundvisningen er slut. Vi træder ind i den imponerende bygning, som huser al administration under Mariagerfjord Vand A/S. Her har Tom Rask og hans folk også hjemme. Der er ikke ét toilet ude på rensningsanlægget. Hygiejnen er i højsædet.

Det bliver STF’s udsendte overbevist om ved et besøg på et af toiletterne. Så rent som en operationsstue og med automatisk vand, automatisk sæbe, og som prikken over i’et en automatisk håndtørrer, der tæller ned fra 18 sekunder. Det viser sig at være præcis den tid, det varer at tørre journalistens nyvaskede hænder.

"Ja, det er en fantastisk arbejdsplads, hvor det er svært at finde noget at klage over," lyder det med et smil fra Tom Rask, da vi hilser farvel.

Dagen efter skal driftslederen på ferie med familien, men han overlader trygt det højautomatiserede anlæg til sine kolleger.

7

Et årsmøde bliver til Det tager både tid og kræfter at planlægge Spildevandsteknisk Forenings årsmøde.

Men det er det hele værd, konstaterer driftsassistent John Ammonsen fra Frederikshavn Forsyning, der var en af hovedkræfterne bag årsmødet.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Det har krævet flere års forberedelse at planlægge Spilde­vands­ teknisk Forenings årsmøde i Frederikshavn. Første skridt blev taget helt tilbage i efteråret 2011, hvor det første opstartsmøde blev holdt. Her skulle de fire medlemmer af gruppen drøfte, hvem der tog sig af hvilke opgaver, hvor arrangementet og selve festen skulle afholdes, og hvor ledsagerturen skulle gå hen. ”Vi blev dog hurtigt enige om, at vi ville deltage i årsmødet 2012 på Bornholm for at se, hvordan de havde grebet tingene an,” fortæller John Ammonsen, der er driftsassistent hos Frederikshavn Spildevand A/S og den ene af de fire personer i planlægningsgruppen. Med i planlægningsgruppen var også forsyningschef René Hansen og teknisk designer Lian Østergaard samt Annette Jensen, administrationschef i Frederikshavn Forsyning A/S. Det blev hurtigt klart for planlægningsgruppen, at der ikke var plads til årsmødet på nogle af renseanlæggene, og derfor kiggede man efter alternative muligheder. Valget faldt på Knivholt Hovedgård, der både havde en dyrskueplads til de mange stande, mødelokale til generalforsamling og en stor lade med plads til de knap 300 gæster, der deltog i årsfesten om aftenen - en fest, der førte deltagerne tilbage til tiden med Tordenskjolds soldater.

Med kongen til bords ”Tanken om Tordenskjold kom hurtigt ind i billedet. Vi fik kontakt til Fonden Tordenskiold i Frederikshavn, og de kom med oplæg til afholdelse af festen i en af laderne på Knivholt Hovedgård. De fortalte, at de kunne levere en totaloplevelse, hvor de stod for alt. Borddækning, mad, drikkevarer, danseorkester og underholdning. Konceptet hedder ”Kongen til bords”, og det valgte vi," fortæller John Ammonsen.

Konceptet med Tordenskjold og hans følge var en stor succes.

Men der var også andre ting, der skulle falde i hak. Det var nemlig første gang, årsmødet blev afholdt nord for Limfjorden og for at gøre reklame for arrangementet valgte Frederikshavn Forsyning at deltage med en stand på årsmødet i Herning sidste år. ”Det gjorde vi for at lave PR. Vi ville jo gerne have så mange udstillere som muligt herop til Nordjylland, og hvis vi kunne få folk til at blive heroppe lidt længere, kunne de se, hvad vores landsdel har at byde på. Det ville være godt,” siger John Ammonsen og tilføjer: ”Vi har senere erfaret, at der faktisk var nogle, der var her i flere dage, hvor tiden blandt andet blev brugt på en dagstur til Læsø og cykeltur til Sæby.”

Der var travlhed på dyrskuepladsen ved Knivholt Hovedgård i dagene op til årsmødet.

8

Foto: Morten Trampedach Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Til årsmøderne på Bornholm og Herning deltog nogle af folkene fra planlægningsgruppen også i ledsagerturene for at få input. ”Vi besluttede, at vores ledsagertur skulle gå til Skagen, dog ikke med bus men med særtog, hvor Bo Storm (naturvejleder i Frederikshavn Kommune, red.) deltog og fortalte om naturen og egnens historie. Kaffe og lagkage blev indtaget på det historiske Brøndums Hotel og efterfulgt af en guidet rundtur på Skagens Museum.”

Spænding og nervøsitet Som tiden nærmede sig for årsmødet steg spændingen og nervøsiteten. ”Havde vi nu også tænkt på alt, var det største spørgsmål, der svirrede rundt i vores hoveder,” fortæller John Ammonsen.

I dagene op til arrangementet blev bekymringerne dog lagt lidt på hylden, for nu var der travlhed med at samle alle trådene og få det hele til at klappe.

Mandag før årsmødet blev dyrskuepladsen mærket op til telte og åbne pladser til alle udstillerne. Tirsdag og onsdag blev der sat telte op, og torsdag begyndte udstillerne at komme. Gods der i forvejen var sendt til Frederikshavn Forsyning skulle bringes op på pladsen, og gods, som udstillere selv havde med, skulle læsses af og bringes ud til de enkelte stande. Nogle skulle have vandkar fyldt, og andre skulle kun have vand til en kaffemaskine. Og på renseanlægget i Frederikshavn havde man fået sat skilte op til rundvisning.

Endelig torsdag aften var alt klappet og klar til den store dag, årsmødet fredag den 13. juni. ”Da vi bød på afholdelse af arrangementet, var det eneste, vi lovede, at der var godt vejr på selve årsmødedagen, og heldigvis var der solskin fra morgenstunden. Den smule regn, der kom sidst på dagen, hører stadig til godt vejr heroppe. Vi fornemmede god stemning under årsmødeudstillingen, både hos udstillere og besøgende,” siger John Ammonsen, der er godt tilfreds med resultatet af arrangementet. ”Det har været spændende, udfordrende, arbejdsomt, lidt stressende og sjovt at arrangere årsmødet. Og nu sidder vi tilbage med en stor erfaring, som ikke lige skal bruges, da det nok varer mange år, inden der skal være årsmøde i Frederikshavn igen. Men vi deler gerne ud af vores erfaring,” understreger John Ammonsen og tilføjer: ”Vi vil gerne sige tak til alle de mennesker, vi har mødt på vores vej, og som har givet os input. Tak til alle der har hjulpet os, og tak til alle deltagere og udstillere. Uden dem var det slet ikke gået.”

De besøgende på STF's årsmøde kunne blandt andet opleve en drone – et fjernstyret minifly forsynet med et kamera.

Foto: Morten Trampedach

Festen blev afviklet i den største af de to lader på Knivholt Hovedgård, hvor arrangørerne fra Fonden Torden­skiold havde pyntet op og stod klar til at modtage de godt 280 gæster.

Foto: Morten Trampedach

Ledsagerturens udflugtsmål var Skagen, hvor der blev tid til en kaffepause på Brøndums Hotel.

Foto: Morten Trampedach Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

9

En vaskeægte ildsjæl Vandmiljøprisen 2013 gik til driftschef Ulrik Folkmann fra Hedensted Spildevand. Prisen, der blev uddelt ved årsmødet i Frederikshavn, fik han for at være en ukuelig optimist, der ikke er bange for at tage chancer og prøve noget nyt.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift ”Han er helt klart en af optimisterne, en af de unge håbefulde i branchen. Men også en, der har været med i mange år.”

Således lød nogle af de rosende ord fra formanden for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen, da han på årsmødet i Frederikshavn den 13. juni overrakte Vandmiljøprisen for 2013.

Prisen gik i år til driftschef Ulrik Folkmann fra Hedensted Spildevand, men inden formanden afslørede prisvinderen, indledte han med følgende ord: ”Som formand for Spildevandsteknisk Forening er der altid rigtig meget jeg glæder mig til her til årsmøderne. Men en af de ting, jeg glæder mig allermest til, er at overrække vandmiljøprisen. Dels er det en fornøjelse, at være en del af en positiv overraskelse, og dels synes jeg, der er mange engagerede mennesker i vores branche, der fortjener et skulderklap. Og så betyder det meget for mig, at det er en pris, man bliver indstillet til af sine kolleger,” sagde Jacob Andersen.

En ægte optimist Herefter fortalte han om komiteens begrundelse for at tildele Vandmiljøprisen 2013 til Ulrik Folkmann. ”Han har en fantastisk evne til at tage beslutninger, andre ikke rigtigt tør. Han har en vane med at lykkes med sine handlinger, der er både forbavsende og imponerende. Han deler glad og gerne sine erfaringer og deltager med liv og sjæl i forskellige erfa-grupper. ”Som en af mine kolleger fra Hjørring sagde om vores kollega efter et erfa-møde: ”Han er godt nok ikke bange for toget.”

Det er en meget præcis kommentar. Er der en chance, så hopper han på,” sagde formanden.

I sin tale nævnte han også de mange bidrag, Ulrik Folkmann har leveret til Spildevandsteknisk Tidsskrift, hans gentagne invitationer til sit renseanlæg, og at driftschefen hele to gange har inviteret Spildevandsteknisk Forening til at holde årsmøde på sit renseanlæg.

Desværre hørte Ulrik Folkmann ikke selv de flotte ord fra formanden, for han stod ikke blandt tilskuerne og lyttede med.

Derfor blev der sendt folk ud for at lede efter ham rundt om ved standene.

En stor overraskelse Efter få minutter lykkedes det at lokalisere prisvinderen, der tydeligt var noget overrasket, da han trådte op på talerstolen.

Og for en gang skyld var manden, der ellers altid har ordet i sin magt, blevet mundlam. ”Mange tak for indstillingen. Jeg må nok tilstå, at jeg blev meget overrasket. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige andet end mange tak og fortsat god dag. Jeg bringer en udtalelse i Spildevandsteknisk Tidsskrift,” lovede Ulrik Folkmann.

Efterfølgende afslørede han dog til bladets udsendte, hvad han forventer at bruge det nyerhvervede rejsestipendium på 15.000 kroner til.

10

Vandmiljøprisen 2013 gik til driftchef Ulrik Folkmann fra Hedensted Spildevand, der var meget overrasket over at modtage prisen.

Foto: Morten Trampedach

”Min kæreste og jeg overvejer at tage til Tanzania og se på drikkevand og spildevand. Der kan ikke være meget drikkevands- og spildevandsrensning der, og vi skal gøre en forskel, der hvor vi kan. Det vil jeg gerne være med til,” sagde han og tilføjede: ”Jeg er meget stolt over at modtage Vandmiljøprisen, men jeg kunne ikke gøre det her alene. Jeg har en masse kolleger, der er gode til at gribe boldene og gå imod strømmen. Jeg kunne ikke gøre de ting, jeg gør, uden dem,” understregede Ulrik Folkmann.

Vandmiljøprisen Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S) Prisen uddeles en gang om året til en person der har gjort en særlig indsats på spildevandsområdet.

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2013.

Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold.

Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en bronzefigur, ”Naturen i balance”, udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en buket blomster.

Komiteen bag Vandmiljøprisen Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, Trine Holmberg fra kommunalteknisk chefforening samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

”Jeg blev mundlam” Driftschef Ulrik Folkmann siger tak for Vandmiljøprisen 2013.

Det er ikke tit, det sker, at jeg bliver mundlam, men det skete fredag den 13. juni, da jeg fik overrakt Vandmiljøprisen. Jeg var desværre ikke foran scenen, da prismodtageren skulle udnævnes, så det var lidt mærkeligt at skulle sige tak for prisen, da jeg jo ikke vidste, hvad jeg fik den for. Men bedre sent end aldrig så her kommer de ord, jeg gerne ville have sagt: Jeg er meget stolt og glad for at havde modtaget prisen. Jeg vil gøre alt for at leve op til prisen. Endnu en gang tak for de pæne ord. Jeg er en person, der tror på det, jeg laver, og kan godt lide at gøre noget, andre ikke gør. Det skal lykkes som regel, men nogle gange skal der kæmpes hårdere end andre.

dankalks produktberedskab

Meget af det, jeg går og gør, kan ikke lade sig gøre uden de fantastiske kollegaer jeg har, og den meget dynastiske måde de arbejder på. Det er nogle helt specielle personer, der kan arbejde i en så dynamisk organisation som den, vi har i Hedensted Spildevand. Det samme gælder de samarbejdspartnere, jeg har omkring mig. De ved godt, jeg har en dynamisk måde at tilgå opgaverne på. En stor tak til kolleger og samarbejdspartnere.

Med venlig hilsen Ulrik Folkmann

Frem/dens energiproducerende renseanlæg er omkostningsbesparende og sam/dig /l gavn for vores miljø…

NISSEN energi teknik projekterer, producerer, leverer og installerer energiproducerende anlæg 9l frem9dens rensningsanlæg.

Vi $lbyder:

- Nøglefærdige gasmotoranlæg.

- Nøglefærdige kedelanlæg.

- Gasrensningsanlæg.

- Styretavler og el-­‐installa9oner.

- Service på energiproducerende anlæg.

- NISSEN energi teknik er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som ”Kompetent virksomhed”.

www.nissenenergiteknik.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Med dankalks omfattende produktsortiment er du sikret en samarbejdspartner, der kan afhjælpe mange forskellige situationer i forbindelse med de utallige processer i renseanlægget og kloakledningsnettet

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

11

Et festligt årsmøde Årsmødet i Frederikshavn var et over­flø­dig­hedshorn af spændende udstyr til transport og rensning af spildevand samt til behand­ling og håndtering af spildevands­slam. Desuden havde de 132 udstillere medbragt sjov underholdning og lækkerier til ganen.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Foto: Morten Trampedach

Der var både racerbane med tidtagning, kraftprøver med hammerslag, kajakroning og mange andre sjove forlystelser, gæsterne kunne boltre sig med, da der i juni blev holdt årsmøde på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn. De sjove forlystelser var dog blot en lille sidegevinst i forhold til det, som årsmødet i virkeligheden handlede om, nemlig at gæster fra spildevandsbranchen kunne komme og hente inspiration og ny viden til det fremtidige arbejde hjemme på anlæggene.

12

Demonstration af drone I alt 132 udstillere var mødt op for at fremvise deres udstyr på årsmødet, og en af de mere spektakulære af slagsen var en drone, et fjernstyret mini-fly, der via et påmonteret kamera kan løse opgaver som f.eks. opmåling af terræn, lave lækagesporing på renseanlæg og biogasanlæg og fotodokumentation af skybrud eller oversvømmelser. Demonstrationen af dronen vakte stor interesse blandt gæsterne.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Men der var bestemt også meget andet at se på såsom en decanter-racer (en maskine udformet som racerbil, red.) og en slamsuger, der i dagens anledning var parkeret midt på Dyrskuepladsen.

Traditionen tro kunne var der selvfølgelig også store pumper, kontraventiler og udluftningsventiler, riste, måleudstyr og meget andet, som folk kunne studere nærmere – ligesom der var rig mulighed for rådgivning. Og skulle man blive sulten Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

undervejs, bød udstillerne på alt lige fra sandwich, pølser og pandekager til paradis-is, slik og chokolade.

Mange af standene bød også på kolde kold øl, vand eller vin til at slukke tørsten, og det var der måske nok brug for, da solen skinnede lystigt fra en næsten skyfri himmel og gjorde årsmødet i Frederikshavn til en skøn, sommerlig oplevelse. Årsmødet blev også foreviget på billeder, og herover bringer vi et udpluk.

13

Der var stor ros til udstillingspladsen, hvor der var god plads til, at udstillerne kunne vise deres udstyr og produkter frem. Flere af dem følte dog, at der var færre besøgende end normalt.

Foto: Morten Trampedach

Godt årsmøde, men for få gæster

Der var stor tilfredshed med årsmødet i Frederikshavn, som fik ros fra alle sider.

Dog var der færre gæster end sædvanlig, lød meldingen fra flere udstillere.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Årsmødet handler om at netværke, skaffe nye kunder og vise de sidste nye modeller frem for de ansatte i spildevandsbranchen, og i år var 132 udstillere repræsenteret på Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde, der foregik på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn.

En af de garvede gengangere på årsmødet var HACH Lange, der har været med i over 20 år, og for dem er det et must at være repræsenteret med en stand. ”Årsmødet er det bedste udstillingsvindue for vores butik. Vi sælger analyseudstyr til drikke- og spildevandssektoren, og her møder vi både beslutningstagerne og brugerne – dem der betjener udstyret og arbejde med det til daglig,” forklarede Heidi Wie, direktør hos HACH Lange. Årsmødet giver udstillerne mulighed for at møde nye kunder, og hos Sulzer, var der hele dagen rigtig godt gang i biksen. ”Det har været overvældende. Vi har haft utroligt mange besøgende hele dagen og haft kontakt til en masse kunder, samt fået nye input og fulgt op på en række sager, fortalte salgsingeniør Jan Snæver Andersen.

14

Færre besøgende Der var dog også udstillere, der ikke havde haft så mange besøgende, som de havde håbet på. Blandt dem var folkene i Kemiras stand. ”Der har været for få mennesker. Vi plejer at have knald på det meste af dagen, men i år var det kun i to timer omkring middag,” fortæller salgsdirektør Jesper Berner.

Hans kollega, produktchef Claus Hørning, mente dog, der var en naturlig forklaring på dette. ”Jeg tror, det er fordi, arrangementet ligger så langt oppe nordpå i år, og folk så samtidig har benyttet lejligheden til at tage til Skagen, ligesom da årsmødet blev afholdt på Bornholm, hvor folk måske i stedet vælger at tage på udflugt.

Men stedet og omgivelserne har været perfekte. Det er et dejligt sted og noget bedre end at stå ved siden af et renseanlæg og grille pølser til gæsterne, sagde Claus Hørning.

Samme holdning havde udstillerne hos Watson-Marlow ”Det er lidt ærgerligt, at der er arrangeret udflugter, så folk forsvinder fra pladsen. Så set med en udstillers øjne er det Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

ikke helt heldigt. Omvendt ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange der er taget med på ledsagerturen til Skagen,” sagde salgsingeniør Lasse Danielsen.

Ifølge STF deltog 48 personer i den arrangerede tur til Skagen, og de fleste var ledsagere og seniorer.

Hård konkurrence Ejeren af Stjernholm, Kaj Stjernholm, der også har været med i rigtig mange år, mente dog, at det er på tide at tænke nyt. "Årsmødet kan en masse ting, fordi vi er tæt på hinanden, men den har også vist sin sårbarhed de seneste år. Vi er her jo for at blive set, men forskellen er, at for tre år siden kunne vi stå og lave handler. I dag er der en masse udbud, og kunderne spørger forskellige steder, så der er konkurrence hele tiden. Jeg mener, vi skal forsøge at lave strategiske alliancer i branchen for at styrke tingene i stedet for at konkurrere mod hinanden på den hårde måde," sagde Kaj Stjernholm.

Michael Bo Jensen, direktør hos Bo Jensen Vandbehandling A/S, mente derimod, at årsmødet havde udviklet sig i positiv retning og var blevet et mere professionelt forum. For ham, er især branding af virksomheden vigtig. Og hos flere af de firmaer, der var med for første gang, var der også stor tilfredshed. Herfra lød det, at årsmødet havde været en positiv oplevelse, og udstillerne følte, de havde hilst på mange og talt med de rigtige mennesker.

Der var også ros til årsmødet og udstillerne fra gæsterne, der

De besøgende kunne se de seneste nyheder og hente inspiration til hverdagen på de mange stande.

Foto: Morten Trampedach

nød dagen i det nordjyske. En af dem, var Jan Sørensen, der er driftschef hos Nyborg Forsyning & Service. ”Jeg har været med til årsmøde mange gange. Jeg kommer for at være sammen med kollegerne i branchen og for at se de nye ting på markedet. Her kommer jo kolleger fra hele landet, som jeg ikke ser i dagligdagen, og der er altid firmaer, der har nogle spændende ting med. Desuden er der årsmødefesten i aften, som jeg også skal med til,” sagde Jan Sørensen.

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

15

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser.

Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified 16

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Årsmødeaften med kanonsalut og pistolduel Årsmødet i Frederikshavn fik på alle måder en historisk afslutning. Til den årlige festaften var der både kanonsalut, taler og pistolduel samt fornem betjening af folk iklædt dragter fra 1700-tallet.

Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Foto: John Ammonsen Historiens vingesus kunne for alvor mærkes af de 280 personer, som deltog i den festaften, som afsluttede Spilde­vands­ teknisk Forenings årsmøde den 13. juni. Aften­arrange­mentet bød på mange overraskelser og underholdende indslag og hensatte en stor del af tiden deltagerne til året 1717.

Kanonerne blev affyret I solskin ankom festdeltagerne til Knivholt Hovedgaard i udkanten af Frederikshavn. Kanonerne foran den gamle herregård var ladet med sort krudt og blev affyret flere gange i forbindelse med gæsternes ankomst til festen, og de store brag var til synlig begejstring for specielt det mandlige publikum.

Tambourerne spillede dernæst deltagerne ind til selve festen.

Da gæsterne havde fundet deres pladser i den flot udsmykkede lade, bød René Hansen, driftschef ved Frederikshavn Forsyning, velkommen til festen og lovede aftenens deltagere en totaloplevelse, hvor alt ville gå op i en højere enhed. I samme åndedrag roste René Hansen de involverede personer fra Frederikshavn Forsyning og fra STFs for deres medvirken til planlægning og afvikling af årsmødet. Og dermed var festen rigtig i gang.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Kommando til STFs formanden: Tal! Da formand Jacob Andersen fik ordet til at holde sin årsmødetale, var det med fanfare og kommandoen: Tal! Man skulle måske tro, at formanden, der til daglig har sit virke i Hjørring lige vest for Frederikshavn, var på hjemmebane. Men nej, Jacob påberåbte sig at være på udebane og talte muntert, blandt andet med henvisning til en særlig ungdomsoplevelse med en tolder, om at være i fjendeland.

Jacob reflekterede over sproget i Frederikshavn kontra resten af Nordjylland og sagde blandt andet: ”Det flade Frederikshavnske er ikke vendelbomål. Lyt til sangeren Allan Olsen”. Jacobs egen opskrift til dem, der måtte opleve sprogproblemer i det nordjyske var: ”Nik og smil”.

STF formanden causerede derefter over den internationaliserede (spildevands)verden og underholdt i den forbindelse med oplæsning af kloakbekendtgørelsens § 3, vel at mærke efter teksten var kørt frem og tilbage igennem google translate og blevet til volapyk!

Formanden afsluttede sin tale helt jordnært med koncentreret ros til værter og til frivillige. ”Jeg er dybt imponeret. Det er fantastisk flot, hvad Frederiks­

17

Jørgen Hermann er nu Spildevandsteknisk Forenings syvende æresmedlem.

havn Forsyning har præsteret med dette årsmøde. Tusind tak for indsatsen. Det er helt utroligt. Også tak til vores frivillige: Årsmøde mafiaen. Det er en kæmpe indsats I lægger i afviklingen af et årsmøde,” sagde Jacob Andersen.

STF fik et nyt æresmedlem

Bitten og Jørgen Hermann blev hyldet på årsmødeaftenen.

I en forlængelse af Jacob Andersens tale blev Spildevands­ teknisk Tidsskrifts mangeårige redaktør udnævnt til æresmedlem. På vegne af Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse sagde Jacob Andersen følgende til den afgående redaktør og dennes hustru: ”Jørgen og Bitten har ydet en fantastisk indsats i de 16 år, Jørgen har været redaktør. Hvordan skal man så markere det ud over bevis og blomster? Vi har valgt en 16 års whisky som symbolet. Da den blev hældt på fad for 16 år siden, var det nok whisky, men rå og umoden. Nu er det en forfinet drik.

Da Jørgen overtog Spildevandsteknisk Tidskrift var det nok et blad, men råt og umodent. Nu er det flot og fængende.

Tusind tak for det”.

Festtale med charme, selvtillid og humor

En skare af folk i historiske dragter stod klar til at modtage gæsterne.

Der var også festtale fra Frederikshavn Forsynings bestyrelsesformand Jens Ole Jensen, der under sit besøg på udstillingen tidligere på dagen havde fået den positive oplevelse, at indkøbere og sælgere inden for spildevand i en vis udstrækning er ”en stor familie” – noget han fandt vidunderligt at opleve, men som han som leder også kunne være lidt skeptisk overfor.

Formandens festtale var meget munter og fyldt med anekdoter. Tidligt i talen fastslog han, at det ikke var nogen tilfældighed, at årsmødet i Frederikshavn var blevet så vellykket. ”For vendelboerne er, som den kendte vendelbo Niels Hausgaard siger, rasende velbegavede,” konstaterede Jens Ole Jensen, der høstede stort bifald for sin forklaring af denne overlegenhed. ”Det skyldes ikke højere læreanstalter, men derimod en tilbagevendende årlig sortering af befolkningen, der sender de fem promille med den laveste begavelse syd for fjorden med besked på ikke at komme tilbage, så længe de er avlsdygtige.

En ordning, der ikke bare forhøjer den gennemsnitlige IQ hos vendelboerne men også syd for fjorden.”

Den mere alvorlige den af talen rummede stor faglig anerkendelse til de udøvende i spildevandsfaget. Optimal håndtering af spildevand er noget, der kræver ”stort kørekort”. Jens Ole Jensen pointerede også den planlægningsmæssige del af spildevandsrensningen, hvor ro og fordybelse er særligt vigtigt for en vendelbo, der som bekendt ikke falder af hesten den samme dag, som han bliver skudt!

Tordenskjold og hans følge

Fladstrands Sanglærker var blandt dem der underholdt aftenens gæster.

18

En stor skare af folk – alle i historiske dragter model 1717 – stod for servering og underholdning af festens deltagere.

Der var sang af blandt andet Fladstrands Sanglærker samt flot skuespil. Der var adeligt besøg og pistolduel, og alt sammen bidrog til den lovede totaloplevelse, som formentlig vil blive husket af alle, der deltog. Imponerende var det også, at Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Kong Frederik den 4. var med til festen med sin dronning, men valgte også en kvinde til sin venstre hånd.

der i underholdningen til ære for netop Spildevandsteknisk Forening var indbygget diverse spildevandsgloser og andre latrinære vendinger.

Ved 23-tiden blev festen mere nutidig, for da var Torden­skiolds underholdning slut, og danseorkestret ”Det Vildeste Band” spillede op til dans i laden på Knivholt Hovedgaard. Alt i alt blev det i mere end én forstand et brag af en fest, der afsluttede Spildevandsteknisk Forenings årsmøde 2014 i Frederikshavn.

Tordenskjold er noget helt specielt for frederikshavnerne, der hvert år sidst i juni måned holder en tre­dages festival kaldet Tordenskiolds­dage. Her kan man flere steder i byen opleve søkrig, skuespil og 1717- stemningen krydret med masser af musik og kulinariske oplevelser.

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget.

Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

www.leroy-somer.dk 19

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening Fredag den 13. juni 2014 på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Rammerne om årets generalforsamling var hovedbygningen på Knivholt Hovedgaard, nærmere bestemt den gamle byrådssal, der med fine paneler, malerier og kakkelovn gav associationer til en svunden tid. Knap 40 personer valgte at deltage i generalforsamlingen.

Formand Jacob Andersen bød velkommen til årets generalforsamling, hvor dagsordenen for generalforsamlingen som vanligt indeholdt ti punkter.

1. Valg af dirigent Svend Erik Lilleøre (Tønder) blev foreslået og valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Dirigenten gennemgik dagsordenen og forudså i den forbindelse, at der ville blive behov for stemmetællere under punkt 7. Bestyrelsens forslag til stemmetællere var John Gejlager, Kolding Spildevand A/S og Erik Jørgensen, Provas. Dette var generalforsamlingen indforstået med. Herefter blev ordet givet videre til Jacob Andersen for aflæggelse af formandsberetning.

2. Formandens beretning Jacob Andersen aflagde beretning om det forgangne foreningsår - delvis ud fra manuskript. Den følgende tekst i kursiv er manuskriptet til beretningen – manuskriptet blev dog i ordvalg visse steder fraveget: Den følgende beretning skal ikke ses som et slavisk referat af bestyrelsens samlede aktivitet i det forløbne år. Den er et udpluk af de større emner, der har optaget Spildevandsteknisk Forening.

Den største enkeltsag for bestyrelsen har været redaktørskiftet. Selve ansættelsesprocessen har taget forholdsvis lang tid, da den også inkluderede en form for behovsafklaring på hele mediesiden. Resultatet er blevet ansættelsen af Pia Maltesen, der med virkning fra blad 3, 2014 overtager funktionen som redaktør. Jørgen Hermann er knyttet til os resten af året, så der kan ske en løbende overlevering af alle de mange værdifulde kontakter, som Jørgen har opbygget.

Opgaven for Pia Maltesen bliver nu, at sikre evolution i Spildevandsteknik Tidsskift og ikke revolution. Vi vil fremover se et blad med en mere aktiv brug af billeder og illustrationer.

Vi håber også, at vi i foreningen fremover kan anvende videooptagelser ved vores arrangementer. Det første forsøg på det, så I på udstillingspladsen i dag. Ændringen af STFs døgnkursus til at forløbe i to spor med forskellige emner en del af tiden blev forsøgt i november 2013.

Tilbagemeldingerne var mange, og langt de fleste var positive, så der køres videre med de to spor ved døgnkurset i 2014.

Slamflokken mødtes i Tønder den 7.- 8. maj. Det var en stor succes med mange deltagere og fine indlæg. Industrigruppen afholder fortsat sine årlige arrangementer i Odense, med et

20

godt og stabilt deltagerantal. Arbejdsmiljøgruppen har svært ved at blive selvkørende, men her vil der komme initiativ fra STFs sekretariat til ny samling af styregruppen.

Bestyrelsen i Spildevandsteknisk Forening har i det forløbne år som sædvanligt stillet op som sparringspartner for de uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere, der har ønsket dialog om efteruddannelse af medarbejderne i spildevandsbranchen. Et af resultaterne af dette er en mindre revision af driftslederuddannelsen. Revisionen kan kun blive mindre, da den bagved liggende bekendtgørelse, der stiller krav om og til driftslederuddannelsen ikke er blevet revideret. Den er således ikke i trit med virkeligheden efter vandsektorlovens indførelse. Driftslederuddannelsen udbydes nu i et samarbejde mellem Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og Ferskvandscentret. Resultatet af revisionen bliver med sikkerhed en forbedring af uddannelsen.

Bestyrelsen har også talt med Erhvervsakademi Aarhus, der udgiver en meget stor vifte af uddannelser fra lærlinge- til masterniveau samt en stor mængde af efteruddannelseskurser for alt fra laboranter til projektledere med mere Erhvervsakademi Aarhus vil gerne medvirke til at skabe en sammenhæng mellem de forskellige kursusudbyderes produkter, således at der kan skabes et kontinuert flow gennem forskellige udbyderes kurser. Et kursus hos en udbyder skulle således gerne være adgangs- eller meritgivende for et andet kursus hos en anden udbyder. Spildevandsteknisk Forening kan kun byde initiativet velkomment, og vi håber, det kan lykkes, således at uddannelsesmæssige blindgyder kan undgås.

Bestyrelsen har lagt øre til mange dybe suk over PULS, der skal afløse WIN-SPV til håndtering af analyser fra renseanlæggene. Kort sagt virker PULS håbløst ringe, og forventningen om at hver forsyningsvirksomhed skal købe en individuelt tilpasset brugergrænseflade hos et rådgiverfirma virker som et mærkeligt ressourcespild. Fra bestyrelsens side vil vi søge at påvirke Miljøportalen, således en løsning kan findes.

På de indre linjer i bestyrelsen har vi desværre måttet sige farvel til Bjarne Jensen fra KMC i Brande, der ikke er i branchen mere. Det er et stort tab, da tilknytningen til industrirenseanlæggene er meget vigtig. Jeg håber, at vi senere kan få repræsentation fra industrien i bestyrelsen igen.

Der udspandt sig efter den egentlige beretning en kort diskussion om PULS-problematikken. Fra diskussionen fremhæves følgende synspunkter og kommentarer: Martin Thau, Randers Spildevand, stillede spørgsmålstegn ved, om det er Spildevandsteknisk Forenings opgave at gå økonomisk ind i PULS-sagen. Vibeke Plesner, Naturstyrelsen, fremførte, at Miljøportalen kan påvirkes med argumenter.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Generalforsamlingen blev afholdt i hovedbygningen på Knivholt Hoved­gård i den stue, som er møbleret med møbler fra Frederiks­havns gamle byrådssal. Der var fuldt hus og måtte sættes ekstra stole og borde ind.

Foto: Morten Trampedach

Else Holm, Skive Vand, opfordrede til, at Spildevandsteknisk Forening melder ud i medlemskredsen vedrørende hensigter og initiativer i PULS-sagen.

Beretningen blev herefter godkendt.

3. Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet forslag til bestyrelsen. Punktet bortfaldt derfor.

4. Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse Regnskabet for Spildevandsteknisk Forening er udarbejdet og revideret af Revisionscentret Haderslev Registrerede Revisorer A/S. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Kasserer John Pies Christiansen gennemgik såvel regnskabets hovedtal som de underliggende noter og knyttede relevante bemærkninger til tallene.

Kassereren fastslog, at 2013 har været et økonomisk godt år for foreningen: Resultatopgørelsen for 2013 viste et overskud 395.512 kroner mod et underskud på 344.149 kroner i 2012.

Kassereren opfordrede desuden til, at der gøres indhug i aktivitetspuljen.

Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Herefter blev budgettet for år 2014 forelagt. Dette blev ligeledes godkendt. Kontingentet er således uændret.

Der var ikke indkommet andre kandidatforslag i henhold til reglerne herfor i vedtægterne. Generalforsamlingen klappede, og dermed var Jacob Andersen genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening.

6. Valg af kasserer Da kassereren kun er på valg i ulige år, bortfaldt punktet.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter To af fem bestyrelsesmedlemmer er normalt på valg i lige år. Grundet manglende besættelse af én plads ved generalforsamlingen i 2013 skulle der dog vælges tre personer.

Bestyrelsens forslag til valg var: Genvalg af René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S, og af Mads Leth, Vandcenter Syd A/S, desuden valg af nuværende suppleant Lars Erik Hansen, Faxe Spildevand, som bestyrelsesmedlem.

Heller ikke hvad angår bestyrelsesmedlemmer var der indkommet andre kandidatforslag. Alle tre blev genvalgt hhv. valgt til Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse.

Dernæst fulgte valg af bestyrelsessuppleanter: Der skal ifølge vedtægterne være to bestyrelsessuppleanter. Som følge af Bjarne Jensens udtræden omtalt i formandens beretning og af valget af Lars Erik Hansens til bestyrelsen, skulle der derfor vælges to nye bestyrelsessuppleanter.

5. Valg af formand

Bestyrelsens forslag var, at generalforsamlingen valgte to blandt de fire kandidater, der havde meldt deres kandidatur forud for generalforsamlingen.

Formanden er på valg i lige år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S.

De fire opstillede var (alfabetisk efter efternavn, red.):

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

21

• Jan Jørgensen, SK Forsyning • Dennis Pedersen, FFV Spildevand • Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S • Per Schwartz, Harboe koncernens renseanlæg

8. Valg af revisorer og revisorsuppleant

Alle fire kandidater var til stede. En mundtlig præsentation af kandidaterne forud for afstemningen blev undladt med henvisning til den præsentation, som havde været bragt i Spildevandsteknisk Tidsskrift 2, 2014.

Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var oprindeligt genvalg af Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning. Imidlertid havde Svend Albrechtsen trukket sit kandidatur få dage før generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag var derfor i stedet, at posten ikke besættes ved dette års generalforsamling, men først næste år.

Dirigenten bad de stemmeberettigede notere to navne på hver af de omdelte stemmesedler. Dirigenten spurgte, om nogle af de tilstedeværende havde fuldmagter med - dette var ikke tilfældet. Dirigenten meddelte, at den kandidat, der måtte få flest stemmer, ville blive valgt for to år, og at den kandidat, der måtte få næst flest stemmer, ville blive valgt for ét år.

Der var udleveret 33 stemmesedler, som alle blev benyttet.

Stemmetællerne meddelte, efter endt optælling, følgende resultat: • Jan Jørgensen – 22 stemmer • Jens Jørgen Ploumann – 17 stemmer • Per Schwartz – 14 stemmer • Dennis Pedersen – 13 stemmer Dirigenten konkluderede herefter, at Jan Jørgensen var valgt som førstesuppleant og Jens Jørgen Ploumann valgt som1 wmb-720 Danish qdos duo_Layout 1 16/06/2014 12:07 Page andensuppleant.

Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S, og Svend Erik Lilleøre, Tønder. Både Ole og Svend Erik blev valgt.

9. Kommende årsmøder Bestyrelsens forslag til placering af årsmødet i 2017 var Billund Vand A/S. Mads Munk-Poulsen, projektleder hos Billund Vand A/S leverede en kort præsentation af Billund Vand A/S, Billund BioRefinery og de opsigtsvækkende projekter, der er igangsat, og som vil være klar til at vise frem i 2017. Det blev herefter besluttet, at årsmødet 2017 afholdes hos Billund Vand A/S.

10. Eventuelt Intet at referere.

Jacob Andersen afsluttede generalforsamlingen og takkede Svend Erik Lilleøre for veludført dirigenthverv.

Susanne Brandt, sb@stf.dk Sekretær for Spildevandsteknisk Forening

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

PERISTALTIC

PUMPHEAD

qdospumps.com +45 4694 0065 22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Kompetence indenfor vandbehandling.

Nu kan du overholde reglerne på en brugervenlig måde Endress+Hauser understøtter kundernes processer med fremragende produkter, banebrydende tjenester samt løsninger og sætter nye standarder med den nye kolorimetriske analysator og filersystemer, der er de nyeste tiltag i Liquiline Systemet Meget præcis ammoniums-måling i renseanlæg Ønsker du at reagere hurtigt på varierende kvælstofbelastninger i dit indløb? Har du brug for finjustering af din beluftningsproces og værdier der opfylder kravene på dit udløb?

Dette kan du nemt opnå med Liquiline Systemet. Analysatoren tilbyder en måling, der er lige så præcis som i laboratoriet men online og meget hurtigere. Takket være Memosens teknologien, er forberedelsen af prøven en plug & play løsning og du har altid mulighed for at tilføre sensorer til parametre såsom pH, ilt, turbiditet eller SAC. Med Liquiline Systemet opnår du lavt reagensforbrug og vedligeholdelse uden brug af værktøj - alt hvad du behøver for at køre din proces effektivt.

Læs mere om den nye præcise og brugervenlige ammoniumanalysator på www.dk.endress.com/ca80am

Mød os til spildevandstræf i Halsnæs d. 3. september, hvor du kan se alle vores nyeste produkter

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg Danmark

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Tel. +45 70 131 132 Fax +45 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

23

AnaMo - Fremtidens ledelsesrapport for forsyningsbranchen

AnaMo er et selvstændigt program, der kan tilgås fra hele verden.

Et unikt analyseværktøj, som tilbyder ledelsen driftsindsigt, overblik og kvalitetssikring.

• Automatisk rapportgenerering • Ensartede rapporter • Gennemskuelig beregningsgrundlag • Indbygget kvalitetssikring • Hurtig reaktion ved kravoverskridelse • Mulighed for benchmarking • Integration med andre systemer

AnaM

o

AnaMo

AnaMo

AnaMo Nyheder frontmatec.com Østerbro 5 DK-7800 Skive Tlf: +45 97 52 50 22 info@frontmatec.com

24Frontmatec_ann_184x270_Juli2014.indd

• HTML5 - dvs. det virker på smartphones og tablets • Nyt og forbedret formelsprog • Ny analysemotor (meget hurtigere x 100) • Nyt rapportsystem (SSRS) • Ny fejlsøgning og logningsværktøjer • Plug-in til System 2000 S2 For nærmere information, kontakt Peter Tipsmark på telefonnummer 53 74 54 08

Automation med ansvar

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014 14/07/14 10.36

Spildevandsselskaber i samarbejde med borgmestre Stort kommunalt samarbejde om Harrestrup Å skal begrænse skader ved skybrud.

En stor del af hovedstadsområdet kan se frem til en begrænsning af oversvømmelser og skader ved skybrud. Det kan de, fordi 10 kommuners borgmestre og spildevandsselskabers bestyrelsesformænd i juni indgik en samarbejdsaftale om Harrestrup Å.

Bestyrelsesformand i HOFOR, Leo Larsen, siger om det store projekt: ”Det er klart, at vi alle er lidt utålmodige for at få gravemaskinerne i jorden, men der skal foretages store investeringer i oplandet til åen, og ved at vi koordinerer indsatsen, tror vi på, at vi finder de bedste løsninger og får mest muligt for pengene på tværs af kommune-grænserne.”

Harrestrup Å Stærkt reguleret, åbent vandløb, der strømmer gennem det vestlige Storkøbenhavn. Langs den ca. 20 km lange å ligger et bælte af haveforeninger og smalle parker. Åen udspringer i Harrestrup Mose 3 km syd for Ballerup, løber mod øst til Islev, i rør under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalvebod Strand.

(Kilde: Den Store Danske)

Harrestrup Å er en vigtig vej til afledning af regnvand fra 10 kommuner. Men åen kan efterhånden ikke rumme de mængder af regnvand, der løber til den ved skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden. Det betyder, at der opstår oversvømmelser, når de store regnskyl stadig oftere melder sig.

Vi skal være enige Borgmester i Rødovre Erik Nielsen er meget tilfreds med den nye aftale. ”Harrestrup Å har et stort opland, og der er mange lokale forhold, som skal tages i betragtning. Derfor er det helt afgørende, at kommuner og spildevandsselskaber i hele oplandet bliver inddraget, som det sker nu. Vi er båret frem af en enighed om at finde muligheder og løsninger på det alvorlige problem, som oversvømmelserne udgør,” siger Erik Nielsen.

I samarbejdsprojektet er der som det første skabt en fælles afløbs-model, der skal bruges til at ”forudsige”, hvordan regnvandet bevæger sig i kommunerne. Med denne model som fælles teknisk grundlag kan teknikerne i kommunerne og spildevandsselskaberne nu beregne, hvordan forskellige løsninger kan afhjælpe oversvømmelserne.

I næste fase af projektet vil samarbejdsparterne regne på og undersøge forskellige løsninger, der kan sikre opmagasinering af skybruds-vandet, steder, hvor det ikke gør skade. Det kan f.eks. ske på egnede arealer eller i nye bassiner. Næste fase afsluttes med udgangen af 2014, og så forventer parterne, at der vil ligge forslag til anlægs-projekter, som kan projekteres i 2015 og føres ud i livet i 2016.

Grundstenen i samarbejdsaftalen er enighed, så ingen part kan pålægges udgifter eller forpligtigelser, de ikke ønsker.

Da 17 borgmestre fra hovedstadsområdet mødtes tilbage i oktober 2011 for at drøfte de store skybrud og deres ødelæggelser i milliardklassen, lovede de hinanden, at arbejde sammen om at finde fælles løsninger. Disse løsninger er nu kommet et skridt nærmere med den underskrevne aftale, der skal danne rammen om de projekter, som skal iværksættes, for at mindske oversvømmelser i forbindelse med åen. (pima)

De 10 kommuner og spildevandsselskaber

Harrestrup Å kan efterhånden ikke rumme de mængder af regnvand, der løber til den ved skybrud. Det problem vil 10 kommuner og deres spildevandsselskaber nu løse.

Foto: Martin Dyrløv Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

De ti kommuner, der afleder vand til Harrestrup Å er Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Deres forsyningsselskaber er HOFOR A/S, Forsyning Ballerup A/S, Brøndby Kloakforsyning A/S, Frederiksberg Forsyning A/S, Nordvand A/S samt Glostrup Forsyning A/S.

25

Harrestrup Å modtager vand fra ti kommuner, og de er forskellige steder i forhold til at tænke klimatilpasning ind i spildevandsplanerne.

Derfor har man nu indgået et samarbejde.

Foto: Martin Dyrløv

Nu har vi arbejdsro Samarbejdet om Harrestrup Å glæder spildevandsselskaberne i Hovedstadsområdet.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Hos de 10 spildevandsselskaber i hovedstadsområdet glæder man sig over den samarbejdsaftale om Harrestrup Å, som kommunernes borgmestre og forsyningernes bestyrelsesformænd netop har underskrevet. Det betyder nemlig, at der endelig, efter årtiers tilløb, er opbakning fra baglandet og grobund for at finde fælles løsninger på, hvordan spildevandsselskaberne i hovedstadsområdet klarer oversvømmelser, selvom de enkelte kommuner ikke er lige langt med klimatilpasningsplanerne. Det glæder Susanne Skov-Mikkelsen, der er chefkonsulent i Miljø & Samarbejder i HOFOR. ”Vi har fået den øverste ledelse, borgmestrene og bestyrelsesformændene til at nikke og sige, at det her er vigtigt. Det betyder overordnet, at vi får arbejdsro og kan bruge den tid, der skal til for at løse oversvømmelsesproblemerne langs Harrestrup Å. Det er vigtigt med tydelige mål, for det her er ikke noget, der kan løses på kort tid.” siger Susanne Skov-Mikkelsen.

Forskellige spildevandsplaner Helt konkret er problemet, at Harrestrup Å modtager vand fra 10 kommuner, og de er meget forskellige steder i forhold til, hvor langt de er med at tænke klimatilpasning ind i spildevandsplanerne. Desuden er reguleringsgrundlaget for, hvordan vandet skal afledes fra de enkelte kommuner i oplandet helt utidssvarende i forhold til forventningerne om fremtidens klimaændringer. ”Nogle kommuner er meget langt med konkrete klimaprojekter og er klar til at gå i gang for at sikre mod oversvømmelser, mens andre først er i gang med politisk vedtagelse af de overordnede klimatilpasningsplaner. Og det hjælper ikke rigtigt, hvis ét spildevandsselskab laver klimatilpasning, mens en anden kommune opstrøms blot leder vandet ud i vandløbet.

Så er vi lige vidt,” forklarer chefkonsulenten.

I øjeblikket arbejdes der derfor på en fælles model, hvor

26

afløbs-, vandløbs- og grundvandsmodeller strikkes sammen i et, på tværs af kommunegrænserne. ”Når vi har fået en fælles model, beregner vi på, hvor har vi oversvømmelser, som vi skal finde fælles løsninger for. Man kan f.eks. lave bassiner, tillade oversvømmelser på udvalgte veje, flytte vand fra det naturlige vandløbsopland. Samtidig undersøger hvad konsekvensen bliver, hvad det betyder, hvis vi f.eks. oversvømmer fredede områder.” ”Alle løsninger skal gennemgås, og dernæst beslutter vi, om det skal gøres permanent eller blot i forbindelse med skybrudssituationer. Vi kigger samtidig både på drifts- og anlægsomkostninger, nytteværdien lokalt og for fællesskabet og på miljøkrav. Det er jo rigtig store projekter, der er nødvendige, så vi skal være sikre på, at løsningerne er robuste i forhold til, at kunne løse fremtidens regnvejr” siger Susanne SkovMikkelsen.

Men pengene skal findes, så borgerne sikres mod oversvømmelser, og nu er spildevandsselskaberne pålagt at løse opgaven - hvad enten det er i form af anlæg, styring, regulering eller overvågningskameraer – som de selv skal finansiere og stå for driften af. Det glæder Susanne Skov-Mikkelsen. ”Nu har vi fælles spilleregler, vi arbejder for fælles mål, og der bliver afsat den nødvendige økonomi til at løse problemerne,” siger Susanne Skov-Mikkelsen.

Finansiering af regnvandshåndtering Et af formålene med udskillelsen var at adskille finansieringen af de takst-finansierede forsyningsopgaver og de skattefinansierede natur og miljø-opgaver. Derfor er der i Harrestrup Å projektet stor opmærksomhed på at respektere de regler, der gælder for finansieringen. I de første faser af projektet er der enighed om at fokusere på tiltag, som forsyningerne må finansiere. Det gælder bortledning af regnvand.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Fordi optimering giver overskud…

EnviDan har gennemført et udviklingsprojekt om intelligent udnyttelse af kulstof og energi på Renseanlæg. Resultaterne viser, at der er gode optimeringsmuligheder på driften af rådnetanke, hvor opholdstid, temperatur og tørstofindhold er håndtag, som vi sammen kan stille på, for at få mest mulig energi ud af rådnetanken. Vi er blevet klogere og vil gerne dele vores viden med dig. www.envidan.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

27

Spildevand er ikke spildt Vi ved det. Spildevandsselskaber er fulde af skjulte værdier.

Men hvordan kortlægges og bruges værdierne?

Mød direktøren og rådgiveren, som sammen har fundet både nye muligheder og mange penge...

Tekst: Maggie Svarstad, freelancejournalist

Strategisk rådgivning betaler sig Efter bare et års samarbejde mellem Kolding Spildevand A/S og det rådgivende ingeniørfirma Grontmij, reduceres spildevandsselskabets energiforbrug og energiproduktionen øges. Det medfører, at en større elproduktion nu kan afsættes til el-nettet – ikke mindst via søgning af tilskud til selvsamme. Og kimen til fremtidens spildevandsselskab, med økonomisk råderum, er lagt.

Kolding Spildevand scorer millioner på ny energistrategi Takket være god rådgivning fra Grontmij kan Kolding Spilde­vand A/S se frem til samlede driftsbesparelser på knap 2 mill. kroner årligt.

Firmaet har lagt en strategi, hvis første skridt bliver reducering af energiforbruget og øgning af energiproduktionen.

I første omgang kan elforbruget reduceres med omkring 10 procent, mens biogasproduktionen kan øges med 20–25 procent, og elproduktionen kan tredobles. Altså med det samme belastningsgrundlag, som i forvejen var på anlæggene.

Skridt nummer to er at vurdere mulighederne for at afsætte biogassen mest fordelagtigt. I dette tilfælde kan det bedst betale sig at producere elektricitet til elnettet. Hvorved der kan skaffes så store tilskud til elproduktionen, at værdien af hver kwh produceret el bliver forøget med knap 60 procent.

Kolding Spildevand A/S har brugt Grontmij til at afdække selskabets energimæssige potentialer og til at udarbejde business cases på de forskellige mulige indsatser – og vi har besøgt Per Holm, som siden 1. juni 2012 har været administrerende direktør for Kolding Spildevand og har været med til at udarbejde selskabets nye overordnede virksomhedsstrategi.

28

Hvad gjorde I? ”Med min erfaring fra tidligere jobs og Grontmijs modenhedsindeks vurderede jeg vores muligheder og potentialer ved at blive benchmarket med andre forsyninger (både i DK og UK).

Hvad overraskede dig mest i processen? ”Størrelsen på potentialet. Der var mere at hente, end jeg umiddelbart havde troet, da vi så ordentligt efter ude i krogene. Bestemt ikke fordi man tidligere har sovet i timen, men fordi f.eks Vandsektorloven har ændret fokus”.

Hvad skal den økonomiske gevinst bruges til?

Foreløbig har bestyrelsen valgt at investere yderligere i energiprojekter, som Grontmij sammen med os har fundet frem til.

Hvad er jeres næste skridt? ”Med Vandsektorlovens bestemmelser, er der desværre begrænsede muligheder for at realisere større energipotentialer, så vi er nødt til at tænke i en anden selskabskonstruktion. At udskille vores energiaktiviteter i et særligt selskab kunne være en anden mulighed.

Og sammen med bestyrelsen regner jeg derfor med at retænke selskabets organisering i løbet af 2014. Vi er jo for længst gået fra at være en forvaltning, til at være en forretning”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Per Holm, administrerende direktør for Kolding Spildevand.

Foto: Kolding Spildevand

SMARTGrid bliver en del af fremtidens spildevandsanlæg Kolding Spildevand A/S arbejder på at udvikle et SMARTGrid-modul til det største renseanlæg, Centralrenseanlægget, hvor der produceres elektricitet på basis af biogas fra rådnetanken. Samtidig med selv at producere, købes også elektricitet fra Energi Danmarks Vindmøller. Men vindenergi kan jo ikke lagres. Og her er det at SmartGrid-modulet – som bl.a. får informationer fra vejrssatellitter – kommer ind og kan hjælpe med prognoser, så energiforbruget kan tilrettelægges på den økonomisk og driftsmæssigt mest hensigtsmæssige måde”.

Projektet støttes med 2,3 mio. kr. fra henholdsvis Energistyrelsens EUDP-midler og fra Naturstyrelsen – til udvikling af IT-systemer.

Er din bestyrelse tilfreds?

Bestyrelsesformand Knud Erik Langhoff siger, at han glæder sig over at være en del af en virksomhed, som både realiserer sit potentiale til gavn for kunderne og uddannelsesinstitutionerne. Og har set mulighederne for at få del i de offentlige støttemidler, som ligger der for at blive brugt til spændende projekter inden for energiområdet”.

3 hurtige til chefkonsulenten Christian Schmidt Berthelsen fra Grontmijs Energy & Resource Planning er projektleder på projektet for Kolding Spildevand. Her kommer hans vurdering af projektet:

1. Hvad er specielt ved dette projekt? ”At Kolding Spildevand arbejder strategisk med optimering af deres forretning. Ved først og fremmest at få benchmarket selskabet i forhold til andre selskaber inden for branchen, har det været forholdsvis let at prioritere indsatsområderne. Derudover er Kolding Spildevand ved at integrere sin produktion med energiforsyningssystemet, og tager en aktiv rolle her.

Hvilket efter min mening er fremtiden”.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

2. Hvad kan andre spildevandsselskaber lære af dette?

3. Hvordan ser du udviklingen inden for området?

”At der kan være mange penge at hente i driften, når man arbejder struktureret med at optimere alle processer. Derudover synes jeg, at der er grund til at kigge på spildevandsanlæg med nye briller, da de kan spille en aktiv rolle i fremtidens energisystem, hvor der er behov for fossilfri brændsler og en fleksibilitet i forhold til energiforbrug og –produktion. Sidst men ikke mindst oplever jeg et stort engagement hos Kolding Spildevand, og jeg tror det smitter af på hele organisationen, når man arbejder aktivt på rejsen til at blive fremtidens spildevandsselskab”.

”Der vil komme et langt større fokus på at optimere værdien af anlægsaktiverne i spildevandssektoren fremover, således at man kigger på totalomkostningerne i hele anlæggets levetid fremfor kun at holde fokus på de løbende driftsoptimeringer. Det er også mit indtryk, at sektoren i højere grad vil benytte datamanagement til at sikre en gennemsigtighed mellem selskabernes overordnede mål og den daglige drift.

Der vil forsat være et stort fokus på at reducere energiforbruget og øge energiproduktionen, således at fremtidens rensningsanlæg bliver energineutrale.

Set i det lys, kommer rensningsanlæggene ligeledes til at spille en vigtig rolle i energisystemet fremover”.

29

Detkomplette svarpålavhastigheds

mixereffektivitet

Præsenterer den langsomt kørende mixer med besparelser i verdensklasse Exceptionel energieffektivitet er nu tilgængelig til alle anvendelser indenfor lavhastigheds spildevands mixning. Lanceret som den største mixer af sin slags, og med energibesparelser på op til 25 %, kommer vores langsomt kørende dykkede mixer ABS flow booster XSB nu i et komplet sortiment af størrelser og thrust kapaciteter.

30

Alle ABS flow booster XSB modeller har premium-efficiency IE3-motorer og meget effektive gearbokse. Sammen med de for nyligt optimerede propeller, giver disse egenskaber dig den største driftssikkerhed og effektivitet – i en hvilken som helst størrelse.

Sulzer Pumps Denmark A/S info.abs.dk@sulzer.com www.sulzer.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Nye spildevandsmedarbejdere klar til karriere I juni dimitterede første kuld miljøteknologer – den første af sin slags i Europa – fra Erhvervsakademi Aarhus.

Af Maria Evald, kommunikationsmdarbejder Erhvervsakademi Aarhus 24-årige Claus Thornemann Hansen er nyuddannet miljøteknolog – oven i købet den første af sin slags i Europa. Sammen med otte medstuderende dimitterede han mandag den 23. juni 2014 fra Erhvervsakademi Aarhus. ”Jeg har altid interesseret mig for miljøet, og hvordan man forbedrer det. Før læste jeg nanoscience på universitetet, men det blev for teoretisk. Denne uddannelse har en praksisnær tilgang til miljøfaget, som er lige mig,” siger Claus.

Lærer om spildevandsrensning Som led i sin uddannelse har Claus gennem et halvt år været i praktik i Silkeborg Kommunes miljøafdeling. Her arbejdede han bl.a. med at fjerne tiloversblevne, miljøfarlige brønde og udarbejde forslag til procedure ved fund af pesticider i private vandforsyninger. Hans drøm er at finde arbejde som rådgiver indenfor spildevandsfaget. På studiet skrev han speciale om fosforgenanvendelse i spildevandsproduktion.

En anden dimittend, Sara Ford Kvist­gaard, arbejdede under sit praktikforløb med håndtering af spildevand hos Danish Crown i Herning. ”På uddannelsen har jeg fået indsigt i spildevandsrensning både når det gælder metode, lovgivning og regler. Som praktikant fik jeg masser af ansvar og brugte alle aspekter af min uddannelse,” siger den 23-årige miljøteknolog.

Netop praktikforløbet er med til at klæde de nye miljøteknologer på til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet. Derfor er praktikken en obligatorisk del af den nye to-årige videregående uddannelse, der startede på Erhvervsakademi Aarhus i sommeren 2012 og nu også findes på Cphbusiness i Hillerød. Råd­ givende ingeniørfirmaer, kommunale miljøafdelinger og private virksomheder som Arla Foods og Grundfos er nogle af de steder, der har haft de studerende i praktik.

Praktik åbner jobmulighed Den store interesse for at lukke de nye miljøfolk ind i folden lover godt for de unges jobmuligheder, mener uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen fra Erhvervsakademi Aarhus. ”Det er vores indtryk, at virksomhederne står klar med åbne arme for at tage i mod de nye miljøarbejdere. De bliver bindeleddet mellem ledelsens beslutninger om miljøtiltag og den praktiske gennemførelse af det. Uddannelsen er efterspurgt af industrien, der har brug for specialiseret arbejdskraft som følge af stigende krav til bæredygtig produktion og et stadig mere kompliceret miljøområde rent lovgivningsmæssigt,” siger hun.

Gør en forskel På uddannelsen får de studerende indsigt i lovgivningen på miljøområdet og i, hvordan de kan hjælpe virksomheder til at få en grønnere profil. Blandt andet lærer de studerende at arbejde med bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og miljøteknologi inden for vand, jord og industri. Behandling af spildevand og spildevandsrensning som miljøteknologi er også en væsentlig del på skemaet, og derfor råder uddannelsen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

24-årige Claus Thornemann Hansen læste tidligere nanoscience på universitetet, men stoppede og startede i stedet på den nye toårige, miljøuddannelse. ”Jeg har altid interesseret mig for miljøet, og hvordan man forbedrer det,” siger han.

Foto: Maria Evald.

over eget modelrensningsanlæg. Her lærer de studerende om principperne og processerne i spildevandsrensning.

Miljøteknologuddannelsen • Uddannelsen er en kort videregående uddannelse.

Den tæller både studerende, der kommer direkte fra gymnasiet og med erfaring fra erhvervslivet.

• De nye miljøteknologer ender med en efterspurgt kombination af solid teoretisk viden og praktisk ballast, og med en mere praktisk tilgang til faget, end f.eks. miljøingeniører og biologer.

• Uddannelsen er den første af sin slags i Europa og er opstået på opfordring fra og i samarbejde med erhvervslivet. De nye miljøteknologer vil kunne finde arbejde inden produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, forvaltning, kontrol eller formidling i f.eks. forsynings- og fødevareindustrien.

• Uddannelsen startede på Erhvervs­akademi Aarhus i somme­ ren 2012 og findes nu også på Cphbusiness i Hillerød. Til foråret 2015 skal anden årgang ud i praktik i et halvt år.

• Er man interesseret i at få en miljøteknolog som prak­ti­kant kan uddannelseschef Dorte Ydemann Pedersen eller lektor og studievejleder Rudi Brent kontaktes på hhv. 7228 6474 eller 7228 6451. Læs mere på www.eaaa.dk/miljø.

31

Rund nedsivning

Lige så enkelt, som det er genialt De eksisterende løsninger er gode Byerne vokser, og klimaet forandres i stadigt større fart, hvilket stiller store krav til den eksisterende og fremtidige infrastruktur til håndtering af regnvand. Vores udgangspunkt er at forenkle folks hverdag, og vi stræber derfor konstant efter at optimere vores løsninger med mere sikker teknik, enklere installation og vedligeholdelse samt bedre økonomi. For os hos Uponor er regnvand en udfordring, vi tager meget alvorligt – et ansvar for en mere bæredygtig fremtid.

* Uponor IQ – en totalløsning til regnvand og med engagement i et mere bæredygtigt samfund.

Fremtidens er endnu bedre Ekstreme vejrforhold som normaltilstand påvirker vores samfund på mange planer, men først og fremmest øges presset på byerne, når der falder meget regn på kort tid. Svaret på den udfordring er Uponor IQ-infiltration, der er et sikkert og fleksibelt system med minimal miljøpåvirkning, systemet kan tilpasses og udbygges i takt med både urbanisering og øget nedbør.

Kort sagt: Fremtidens nedsivning er rund.

Hos Uponor har vi stor erfaring med hjælp til design, konstruktion og installering af disse løsninger.

Inden for 24 timer får du oplæg på designet bassin/ forsinkelsesløsning.

Oplæg, som indeholder: • Løsningsmodel med tegning • Styrke- og volumenberegning - for valg af rørklasse • Pristilbud som holder Læs mere på www.uponor.dk

32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Spildevand skal blive til fjernvarme Forsyning Helsingør igangsætter undersøgelse af varmepumper på Nordkystens Renseanlæg.

Tekst: Thomas Lungholt, kommunikationsansvarlig, Forsyning Helsingør og Pia Maltesen Affald er en ressource – det har vi efterhånden fået ind under huden. Men at spildevand på et rensningsanlæg skulle være andet end et miljøproblem, der skal håndteres, det er noget nyt. Ikke desto mindre er det de tanker, som Forsyning Helsingør gør sig i øjeblikket. Varmen i det rensede spildevand skal via varmepumpe-teknologi omdannes til fjernvarme i Hornbæk-området.

Allerede i dag udvinder Forsyning Helsingør gas fra spildevandet på renseanlæggene i kommunen, og måske kan en del af kommunens varmeforbrug i fremtiden også komme fra spildevandet. ”Bestyrelsen har godkendt en indstilling fra Forsyning Helsingør om at undersøge potentialet for varmeindvinding fra renseanlæggene nærmere. Umiddelbart ser det ud til at være økonomisk rentabelt og teknisk muligt, men der er nogle yderligere undersøgelser – blandt andet omkring det juridiske – som skal foretages, før vi kan sige ja til et pilotprojekt på Nordkystens Renseanlæg,” fortæller bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør Per Tærsbøl.

Varmeproduktionen fra spildevandet vil være C02-neutral og investeringen i varmepumper og fjernvarmeledninger på cirka 6 mill. kroner vil være tjent hjem i løbet af tre år. ”Der er en række uafklarede forhold, som skal klarlægges. Der skal søges om tilladelse til ledningsføring hos Naturstyrelsen, og der skal indgås en aftale med Hornbæk Fjernvarme om salg af varme. Men i udgangspunktet ser bestyrelsen meget positivt på muligheden, og hvis det bliver en succes på Nordkystens Renseanlæg, kan man meget vel forestille sig, at vi vil overføre modellen til de resterende to renseanlæg,” siger Per Tærsbøl. ”Lige nu kigger vi på det ligesom alle andre, og selvfølgelig skal vi være friske på, hvis der er noget, der er godt. Andre skal dog lave erfaringerne, før vi går i gang,” fortsætter han.

Forsyning Helsingør vil henover sommeren og efteråret arbejde videre med pilotprojektet, så bestyrelsen inden udgangen af 2014 kan træffe en endelig beslutning om projektet.

I dag udvinder Forsyning Helsingør gas fra spildevandet på renseanlæggene i kommunen, og måske kan en del af kommunens varmeforbrug i fremtiden også komme fra spildevandet.

Foto: Forsyning Helsingør Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

33

Spar penge og energi ved spildevandsrensning Forsyning Helsingør og DONG Energy står bag energirenovering, der gør Nordkystens Renseanlæg i Hornbæk til landets måske mest energivenlige.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Renseanlæg er store energislugere og bidrager til det kommunale elforbrug. Men det har man gjort noget ved på Nordkystens Renseanlæg, hvor målet er at CO2-neutral. Derfor har man skiftet fra overfladebeluftning til bundbeluftning, og det har givet en specifik energibesparelse på energiforbruget til beluftning på 55 procent. ”Vi har underkastet anlægget en gennemgribende energi­ renovering, så det i dag fremstår som det måske mest energivenlige renseanlæg i Danmark. Jeg forventer, at vi sparer cirka 160.000 kilowatt-timer om året. Ud over, at vi sparer klimaet for unødvendig CO2-udledning, så henter vi også en god besparelse hjem til kommunen”.

Energirådgiver Mette Brynjolf Jepsen fra DONG Energy har rådgivet om, hvordan man finder de mest effektive virkemidler med beluftning. ”Inden de biologiske renseprocesser kan gå i gang på rensningsanlægget, skal spildevandet iltes for at gavne de mikro-

organismer, som renser vandet. Det sker traditionelt ved hjælp af en slags piskeris, der kører rundt i vandets overflade. Vi har udskiftet overfladebeluftningen med dyser på bunden af tankene. De lader luft boble op, og det giver den store gevinst på energiforbruget,” forklarer hun.

Høj kvalitet Hos Forsyning Helsingør var det primære ønske netop at opnå den størst mulige energibesparelse. Sekundært var et ønske om et anlæg med høj kvalitet og lave vedligeholdelsesomkostninger, og her satte energirådgiveren fokus på tre områder.

Den første fase var at få fastlagt det nuværende og fremtidige driftsmønster. ”Nordkystens Renseanlæg har nogle store variationer i deres belastning afhængig af årstid og regn. Nordkystens opland er relativt stort og fælleskloakeret, og derudover er der mange sommerhuse i området. Det viste sig også, at forskellen mel-

I byggefasen tømte Nordkystens renseanlæg den ene tank, mens at al spildevandet blev renset i den anden tank.

34

Foto: Forsyning Helsingør

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

lem lav og høj last var meget stor – dvs. en iltningskapacitet, som svinger fra 60 kg ilt/time til 300 kg ilt/time, hvor den lave belastning forekommer i næsten 50 procent af driftstiden,” fortæller Mette Brynjolf Jepsen.

Bundbeluftning på Nordkystens Renseanlæg blev sat i drift i juni, og herefter blev den afsluttende eftermåling lavet sammen med DHI, som skulle vise om garantien på iltnings- og energieffektiviteten var overholdt. Målingen foretages ved, at man opsamler afkastluften (heraf navnet off-gas måling), hvorved man kan måle, hvor meget af den indblæste ilt, der er blevet optaget i spildevandet. ”Målingen viste, at Nordkystens Renseanlæg er en af Danmarks mest energieffektive bundbeluftningsanlæg med en iltningseffektivitet på helt op til 5,7 kg ilt/kWh og en iltudnyttelse på 23 procent i spildevand svarende til en iltudnyttelse på 32,8 procent i rent vand,” fortæller DONG Energys energirådgiver.

Strøm til renseanlæg kan udgøre helt op til en femtedel af det kommunale forbrug, og beluftningen har typisk stået for 40-50 procent af dette tal. Rådgivende ingeniørfirmaer beregnede for nogle år siden, at danske renseanlæg potentielt kan spare helt op til 45 mill. kroner, hvis de alle er udstyret med bundbeluftning.­

Krav til høj energieffektivitet For at opnå en høj energieffektivitet havde Forsyning Helsingør følgende krav i udbudsmaterialet, de ønskede opfyldt hos bygherrerådgiveren. Kravene lyder som følger: • Blæserne skal have et stort regu­le­ringsområde og være så energi­effektiv som muligt i hele reguleringsområdet.

• Belastningen (Nm3/diffusor) pr. diffusor skal være lav, da det giver den højeste iltudnyttelse.

• En stor del af bunden skal dækkes af diffusorer, da det giver den højeste iltudnyttelse og bedste iltfordeling rundt i tanken.

• Omrørerne skal ikke sidde for tæt på beluftnings­felter­ne, da det giver turbulens og dermed lavere iltudnyttelse.

• Hvert beluftningsfelt styres via en tryktransmitter og ventil, således at der er lige meget luft på alle beluftningsfelterne • Styringen af blæsere og ventiler sikrer, at der til en hver tid køres med lavest muligt tryk i systemet.

• Beluftningssystemet er forberedt til jævnlig rengøring af diffusorerne, så den høje energieffektivitet kan opretholdes.

• Der laves en måling af energi­effek­tiviteten umiddelbart efter idriftsættelse og igen efter 1 år.

State-of-the-art Water Purification Solutions

Nordisk Aluminat A/S er en familieejet virksomhed og den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler til spildevandsbehandling

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Stejlhøj 16 DK-4400 Kalundborg Telefon +45 5955 0700 Fax +45 5955 0707 www.aluminat.dk

35

Bæredygtig vandbehandling Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde.

Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient.

Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

Du kan finde flere oplysninger på: www.siemens.com/sensors/environmental

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Er du klar til at drikke spildevand?

Det er de mere eller mindre i Singapore! Med et rejselegat fra IWA’s danske national­komite fik jeg muligheden for at blive klogere på Singapores produktion af NEWater (renset spildevand til genbrugs- og drikkevandsformål) og præsentere de endelige resultater fra udviklingsprojektet Intelligent Carbon and Energy Utilization på IWAs Pretreatment of Water and Wastewater konference i Shanghai.

En rejseberetning fra Shanghai og Singapore af Joakim Faxå, procesingeniør, EnviDan A/S

Præsentationen handlede om avanceret onlinestyring af primærtanke på renseanlæg for at kunne optimere forholdet mellem det organiske materiale, som udtages som primærslam, og det som skal bruges til denitrifikation i det biologiske rensetrin. Det var en spændende konference med et højt fagligt niveau, hvor jeg fik mulighed for at sparre med procesingeniører fra hele verden.

ret vand fra Malaysia. Aftalen giver dog politiske problemer og ses ikke som et fremtidssikkert alternativ. Singapore er derfor tvunget til at undersøge alternative løsninger og har investeret i højteknologiske vandbehandlingsløsninger, som skal understøtte, at landet bliver selvforsynende i 2061, hvor aftalen med Malaysia udløber.

Mangel på drikkevand

De teknologier, der blandt andet er investeret i, er afsaltning af havvand og genvinding af brugt vand.

Brugt vand (eller nærmere betegnet renset spildevand) produceres, som i de fleste andre lande først med anvendelse af almindelige kendte teknologier til spildevandsrensning i renseanlæg. Siden 2003 har dele af det rensede spildevand gennemgået en videre behandling i såkaldte genvindingsanlæg, som resulterer i vand med ultrahøj kvalitet. Det producerede højkvalitetsvand kaldes NEWater.

De efterpoleringstrin, det rensede spildevand går igennem, er; ultrafiltrering, omvendt osmose og UV hygienisering.

Det første trin, ultrafiltrering, separerer større partikler og bakterier. Det andet trin, omvendt osmose, videreseparerer

Men det var på vej til Kina, at jeg fik et indblik i, hvordan tilgangen til genanvendelse af spildevand virkelig har flyttet sig, i de områder, hvor drikkevand er en knap ressource. Undervejs havde jeg et stop i Singapore, som er blevet centrum for vandvidenskab.

Selvom landet har et tropisk klima med et højt årligt regnfald på ca. 2.300 mm, hvilket kan sammenlignes mod ca. 700 mm i Danmark, er Singapore klassificeret som et vandfattigt land. I et land, hvor pladsen er begrænset og omkostningerne pr. m2 er af de højeste i verden, er muligheden for at opbevare regnvand i reservoirer meget begrænset.

For at kunne forsyne byen med vand har Singapore derfor i lang tid importe-

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Renset spildevand

bakterier og vira sammen med tungmetaller og opløst forurening. Det sidste trin, UV hygienisering, er et ekstra sikkerhedstrin for at være sikker på, at slutproduktet er absolut hygieniseret.

Selvforsynende i 2061 I dag importeres ca. 30 procent af landets vandforbrug fra Malaysia, 30 procent fra landets 17 reservoirer, ca.

10 procent fra afsaltning og 30 procent er NEWater. For at kunde være selvforsynende i 2061 er målsætningen, at andelen af NEWater skal stige til 55 procent.

Der er i dag fire NEWater anlæg i Singapore, som tilsammen producerer 430 millioner liter pr. dag. Det producerede NEWater bliver primært brugt i industrielproduktion og til airconmaskiner, idet produktet holder en høj kvalitet. Kun en lille del af det producerede NEWater bruges derfor i dag til at fylde reservoirerne. Vandet fra reservoirerne bliver renset i almindelige vandværker, før det bliver distribueret til slutbrugerne. Det er dog muligt at besøge NEWater anlæggene og få en flaske med 100 procent NEWater, som kan drikkes – hvis man tør!

37

Slusemesteren fortalte entusiastisk om historien bag Højer Sluse.

Et døgn med Slamflokken I begyndelsen af maj samledes laboratoriepersonale fra hele landet til det årlige Slamflokkens Døgn. I år blev arrangementet holdt på ECCO Conference Centre i Tønder og bød på både foredrag, bustur til Højer Sluse og Tønder Vandværk, lækker mad, hygge og græsk dans.

Tekst og foto: Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Der var fyldt godt op omkring bordene, da 55 forsyningslaboranter fra hele landet i maj deltog i Slamflokkens Døgn på ECCO Conference Centre i Tønder. Efter en lækker frokost, havde deltagerne sat sig til rette i et af centrets konferencelokaler, hvor de skulle lytte til dagens foredrag.

I år havde planlægningsgruppen som noget helt nyt sat fokus på drikkevand. Drikkevandsanalyser er nemlig blevet en del af hverdagen for mange af branchens laboranter, og som første foredragsholder havde planlægningsgruppen derfor inviteret vandforsyningsingeniør Eva Bang Rasmussen fra NIRAS, der fortalte om, hvordan man på under en time laver mikrobiologiske undersøgelser af drikkevand. Det kan du læse om på side 40.

Kildesporing med sorbiceller Desuden havde man inviteret Sorbisense til at fortælle om deres nye koncept for kildesporing i afløbssystemer.

Slamflokkens Døgn blev i år afholt på ECCO Conference Centre i Tønder.

38

Carsten Frederiksen, der er salgs- og marketingsdirektør hos Sorbisense fortalte, hvordan forsyningsselskabet med en minimal indsats kan gennemføre et kildesporingsforløb.

“Man kan måle alle de stoffer, der er nævnt i slambekendtgørelsen med de her sorbiceller. Hvor man tidligere skulle ned i kloakken, kan man med Sorbisense-metoden måle fra overfladen og for en uge ad gangen. Det giver sikkerhed for at kunne måle bade periodiske og kontinuerlige udledninger,” forklarede Carsten Frederiksen.

Sorbisense-metoden er bl.a. velegnet til at afdække hvorfra der udledes problematisk spildevand.

“Den kan vise, hvor ofte vi ser en forurening. Om der er tale om et enkelt tilfælde, eller om det sker flere gange om måneden. Den lille måler kan vise, hvad udledningen er for en enkelt uge,” fortsatte han.

Sorbicellen placeres ved en udledning, og viser der sig at være tale om en forurening, kan spildevandsselskabet på den baggrund tage en dialog med udlederen. ”Sorbicellen kan således hjælpe forsyningsvirksomhederne til at finde frem til kilderne for anormalt spildevand, så de kan tilpasse og optimere driften – eventuelt i samarbejde med virksomhederne, hvis det viser sig, at problemet stammer derfra. Derved kan man spare både tid og penge.” ”Så vore målinger kan både anvendes som ”bevis” og som helt ordinær viden om vandkvaliteten i vandet. Viden, som kan overraske for både virksomhed og forsyningsselskab,” sagde Carsten Frederiksen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Diget er cirka 7,5 meter høj og cirka 80 meter bred på ydersiden.

Højer Sluse Det tredje emne ved Slamflokkens Døgn handlede om, hvordan man som laborant prioriterer de daglige analyser i en travl hverdag og blev præsenteret af Spildevandsteknisk Forenings sekretær og tovholder Susanne Brandt.

Emnet, som du kan læse om på side 42, var delt op i to sessioner, en torsdag og en fredag formiddag, så folk kunne tænke over spørgsmålene og komme med input igen næste dag.

Men der var også andet på programmet end foredrag.

Torsdag eftermiddag var der nemlig arrangeret bustur til Højer Sluse, hvor der ventede kaffe og kage samt en gåtur på slusen og et kig ud over vadehavet sammen med slusemesteren, der fortalte om slusens historie.

Med på programmet var også et besøg hos Tønder Vandværk, der netop er blevet renoveret fra top til tå. Faktisk er renoveringen af værket så ny, at man endnu ikke havde fået anlagt fliser udenfor bygningen, så folk måtte skræve over den lyserøde snor og satte fodspor i det hårdt stampede sand.

Indenfor stod driftschef for vand- og spildevand John Pies klar til at fortælle om renoveringen og svare på eventuelle spørgsmål i forbindelse med rundvisningen på vandværket.

Zorbas dans for begyndere Klokken 17 var det tid til at vende tilbage til hotellet, hvor der var mulighed for at slappe af på værelserne inden aftensmaden. Men selvom det var blevet aften, og maden fyldte godt i de mange mætte maver, så var det bestemt ikke tid til at slænge sig i stole og sofaer, for der var nemlig arrangeret fælles aktiviteter i ECCO Centers multihal.

Og de, og en af dem stod Lene Bech fra Provas for. ”Kom så folkens. Vi skal have jer spredt ud over hele gulvet i rækker, og så skal I kigge på mig, og følge mine bevægelser,” lød det entusiastisk fra Lene Bech, hvorefter hun begyndte på en række dansetrin, som de godt 55 deltagere forsøgte at følge.

Tøvende i starten men snart grinende og mere og mere afslappede, fulgte flokken hendes benspark til højre og venstre, mens Shakira gjaldede fra ghettoblasteren.

Det tog lidt tid at finde rytmen, men efter en god halv time, sad den der. Eller i hvert fald nogenlunde. ”Så griber I hinanden om skuldrene, og så tager vi det hele en gang til. Men jeg skal lige skifte musik,” sagde Lene Bech hvorefter hun med et frækt grin løb op og trykkede på ghettoblasteren, så en helt anden sang lød fra højttalerne, nemlig græsk musik. ”Så nu kan i danse Zorbas,” proklamerede hun, mens folk grinede og tog dansen en sidste gang.

Sluserne er afgørende for, at man kan styre vandmængden på begge sider af diget.

Efterfølgende blev der øvet golfsving, som miljøtekniker Svend Erik Kristensen fra Horsens Vand gav kyndig undervisning i.

Aftenen sluttede med netværk, hygge og snak i konferencecentrets lokaler, og da Slamflokkens Døgn sluttede fredag middag drog alle atter hver til sit med ny viden i bagagen.

Klokken 12 var Slamflokkens Døgn slut for denne gang, og deltagerne drog atter hver til sit.

Deltagerne til Slamflokkens Døgn blev foreviget med gruppefoto foran Højer Sluse.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

39

”For få år siden undersøgte man ikke vandet mellem de akkrediterede prøver. Men det har ændret sig. Gennem de seneste fem år tjekker vi vandet meget oftere for at se, hvordan mikrobiologien ser ud i det,” fortæller Eva Bang Rasmussen, der er vandforsyningsingeniør hos NIRAS.

Foto: Pia Maltesen

Test afslører bakterier og forurening på under en time For blot få år siden tog det et døgn at teste og kildespore for forurening. Nu kan det gøres på godt 30 minutter. Metoden blev demonstreret på Slamflokkens Døgn, hvor NIRAS præsenterede BactiQuant fra Myometer.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Igennem de seneste år er en række danske forsyninger begyndt at arbejde med forskellige hurtigmetoder til bestemmelse af drikkevandets mikrobiologiske kvalitet og forebygge forurening. I dag er der nemlig krav om, at forsyninger af en hvis størrelse skal indføre et kvalitetsstyringssystem - så som Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed eller ISO 22000.

Den samme lovgivning findes ikke indenfor spildevandbranchen, men flere spildevandsselskaber har indført et lignende system: Dokumenteret SpildevandsSikkerhed (DSS). Derfor kan det give god mening at arbejde med metoder, der kan give hurtige resultater.

Ved Slamflokkens Døgn havde man derfor inviteret vandforsyningsingeniør hos NIRAS, Eva Bang Rasmussen, til at komme og demonstrere, hvordan man på under en time kan teste, om der er bakterier i vandet gennem en vandprøve. Det kan man gøre med BactiQuant.

Hurtig kildesporing ”BactiQuant kan anvendes i drikkevand, varmt brugsvand, procesvand og andet, hvor man vil måle bakterier. Fordelen er,

40

at man får hurtigt svar, og så kan man gøre det selv. Hvis man skulle have et eksternt laboratorie ud og tage en vandprøve, tager det tid og er ofte dyrt,” fortalte Eva Bang Rasmussen og forklarede, at vandforsyninger bruger BactiQuant til systematisk hygiejnisk overvågning, optimering af processer og kildesporing eller kvalitetskontrol. ”Så kan man hurtigt kildespore og se, hvordan tallene ser ud i ledningsnettet.”

Med de traditionelle metoder, som anvendes i dag er der op til flere døgns analysetid på prøveresultaterne, hvilket betyder at vandet for længst er drukket, eller bakterierne har bredt sig yderligere i ledningsnettet, når prøveresultaterne når frem.

Men med hurtigmetoder som BactiQuant, hvor analysetiden kun er 30 minutter, kan man se hurtigt bakterieniveauet i drikke­vandet, og det demonstrerede Eva Bang Rasmussen under sit oplæg, hvor hun testede vandet i hanerne hos ECCO Conference Centre. ”Der er tre punkter i analyseprocessen. Først skal vandet filtreres, så alle bakterier bliver opfanget på filteret. Dernæst tilsættes kemien, og efter 30 minutter har vi analyseresultatet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Hvor kan man bruge BactiQuant?

Man kan bl.a. bruge BactiQuant til at spore forurening. Jo tættere man er på kilden, jo højere BactiQuant tal.

Metoden kan også bruges til at skelne mellem en stor og lille forurening. En massiv forurening vil give høje BactiQuant tal, mens en mindre vil give små tal.

BactiQuant kan skabe hurtigt overblik. Ved at teste time for time, kan man få et hurtigt overblik over situationen.

Herhjemme bruges metoden endnu ikke i spildevandsbranchen, men overfladevandværker i udlandet, som har mange af de samme processer som spildevand bruger den.

Alle bakterier, der forekommer i prøven, bliver talt med,” forklarede hun, mens hun sugede testvandet op i en sprøjte.

Afslører bakterier Når prøven har stået i 30 minutter, måler man hvor mange flourescens enheder, der er i vandet. Alle bakterier, der har et aktivt enzym bliver målt. Hvis enzymet er dødt, bliver det ikke talt med. BactiQuant måler totale bakterier og kan derfor ikke fortælle hvilke bakterier, der er repræsenteret i prøven. ”Der er en masse naturlige bakterier i drikkevandet.

BactiQuant siger noget om ændringen af det naturlige bakterieniveau, og er der en ændring i niveauet, vil man udtage E-coli, Coliforme eller andet for at undersøge, hvilken eller hvilke bakterier som er årsagen til det forhøjet bakterieniveau.

Efter en forurening kan man ikke frigive vand udelukkende på baggrund af BactiQuant, man er nød til at sikre at der ikke længere er E-coli eller coliforme bakterier i vandet,” sagde Eva Bang Rasmussen.

Desuden er den god til at være på forkant. Hvis man har nogle områder, man måler på, kan man måle, hvis der sker ændringer i vandkvaliteten. Og er der en ændring, er metoden lynhurtigt til at afgrænse, hvor problemet er.

Kontrol er vigtig ”På kort sigt handler det om at få overvåget og have kontrol med sine systemer. Ses ændringerne af bakterieniveauet over et år - sommer og vinter - har temperaturændringen af vandet en stor indvirkning på bakterieniveauet, og man vil kunne se en stor forskel i resultaterne, fordi det er svært at holde temperaturen nede om sommeren, og højere temperatur kan betyde øget vækst. Det skal man være klar over,” sagde Eva Bang Rasmussen.

Og lige præcis det, havde givet sved på panden hos Provas, der i flere år har brugt BactiQuant. ”Vi vidste ikke, hvorfor der var så stort udsving. Men vi fik at vide, at det er meget naturligt, at BactiQuant tallet stiger om sommeren i ledningsnettet, da bakterierne vækster hurtigere i højere temperaturer, og det er vigtigt at vide. Så det er godt, du siger det,” supplerede en af deltagerne.

I mellemtiden var der gået 30 minutter, og Eva Bang Rasmussen kunne forelægge resultatet af vandprøven på drikkevandet fra vandhanerne på konferencecentret. ”I kan roligt drikke vandet. Det har et tal på 61 BactiQuant, og det er fint. BactiQuant tallet ligger normalt et sted mellem 20 til 60, når det løber fra vandværket, og bakterieniveauet stiger ud gennem ledningsnettet, så det ser rigtig fint ud,” sagde hun.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Vandet filtreres gennem et filter, så alle bakterier bliver opfanget.

Foto: Pia Maltesen

Hvad er BactiQuant?

BactiQuant er en dansk-udviklet hurtigmetode til måling af totalbakterier i bl.a. drikkevand. Testen måler aktiviteten af et enzym, som er naturligt forekommende i bakterier.

Enzymaktiviteten måles ved anvendelse af et substrat, der ved reaktion med enzymet fraspalter et fluorescerende stof. Analysen er simpel og kan udføres direkte på prøvetagningsstedet med en samlet tid på 30-40 minutter.

Hvad koster BactiQuant?

Udstyret til analyserne koster et sted mellem 50.000 og 60.000 kroner og kan bestilles gennem Eva Bang Rasmussen eller direkte ved Mycometer. En analyse – flaske og kemi – koster ca. 125 kroner.

41

Spildevandsløsninger fra

Sondex Slampumpe - S-WS20/30 • • • • •

Letvægts slampumpe med stor slidstyrke Høj dfriftsikkerhed Enkel og sikker håndtering Robust design Enkel at servicere og håndtere

Sondex spildevandsprogram • • • •

Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller Kundetilpassede løsninger og modulsystemer Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-WP3

NYHED !

S-WS20/30 Slampum

pe

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.Sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked.

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Analyseprioritering – flere veje til lettelser i laboratorierne Analyser er en væsentlig del af arbejdet for laboranterne i forsyningsselskaberne. Men hvordan letter vi arbejdet i dagligdagen for laboranterne? Det kom der masser af bud på ved Slamflokkens Døgn 2014. af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Der var analysestrategi og analyseprioritering på programmet, da der i maj blev afholdt Slamflokkens Døgn 2014. Emnet blev belyst ved hjælp af input fra deltagerne, der havde flere forskellige bud på tiltag, der kan lette dagligdagen i laboratorierne hos de danske forsyningsselskaber.

Vær kritisk i forhold til analyseprogrammet Biolog Lilian Pérard Kloster havde med udgangspunkt i sin hverdag og sit arbejde hos Syddjurs Spildevand A/S forberedt et lille indlæg, hvor hun blandt andet opfordrede til at skære ned på rutineanalyserne på de ”velanalyserede” og stabile renseanlæg. Hun var også fortaler for at se kritisk på analyseparametrene og for at fravælge analyser, der ikke giver mening, ligesom hun mener, at man bør udnytte kendskabet til de faste forhold, der typisk er mellem visse parametre.

Lilian fandt også, at der i visse situationer kunne være behov for at gå den modsatte vej, nemlig at skrue op for analyserne.

Det kunne f.eks. være for at opnå dokumentation i forbindelse med større indgreb på renseanlægget. Ifølge biologen bør et analyseprogram være dynamisk og ikke statisk.

Fra flere sider i salen blev der opfordret til at byde aktivt og realistisk ind, når analyseprogrammet er til drøftelse i organisationen. Når en leder f.eks. ønsker flere analyser udført i et allerede hårdt belastet laboratorium, bør konsekvensen være, at andre analyser skal stilles i bero, mente flere deltagere.

Onlinemåling af laboratorieanalyser Når der installeres stabilt onlinemåleudstyr på renseanlæggene, er der mulighed for at skære ned på laboratorieanalyseaktiviteten af de parametre, som måles online. I det øjeblik at udstyret er indkørt, og personalet er blevet tryg ved de resultater, som udstyret leverer, så er tiden inde til at justere analyseprogrammet. Flere udtrykte dog, at det kan være noget af en overvindelse at stole så meget på onlinemålerne, at de daglige rutineanalyser droppes.

Robot i laboratoriet?

Flere forsyninger har de senere år anskaffet en analyserobot for at opnå arbejdslettelser i laboratoriet. Mange er meget glade for den nye teknik i laboratoriet, men det kom også frem, at robotterne ikke nødvendigvis er lykken. Enkelte steder volder indkøringen af robotterne problemer, med det resultat at robotterne giver hovedbrud og mere arbejde i stedet for de tilsigtede lettelser.

Skridtet fra robot til autoanalyzer blev også vendt, men deltagerne fandt det ikke realistisk for det typiske forsyningslaboratorium. På Lynettens laboratorium på Refshaleøen findes en autoanalyzer, og laborant Jette Orstrand fra Lynetten fortalte, at den kun benyttes i specielle analysesituationer.

Centralisering eller decentraliseringen I disse centraliseringstider var et overraskende input i analyseprioriteringsdebatten at decentralisere nogle af analyserne.

Jan Lysdal, der er laborant hos Silkeborg Forsyning, fortalte, at de med succes havde udrustet de decentrale renseanlæg med fotometer og andet nødvendige udstyr, således at driftspersonalet dér selv kan udføre de mest gængse analyser – en løsning, der ifølge Jan Lysdal som sidegevinst giver ekstra ejerskab hos det driftspersonale, der foretager analyserne. Men for laboranter kan dette skridt dog også være svært, da den faglige stolthed kan få et alvorligt knæk.

Jan Lysdal foreslog også at udlicitere dele af spildevandsprøvetagningen – et tiltag der kan give besparelser på bl.a. vedligehold.

Snakken om emnet analysestrategi og analyseprioritering gik lystigt hen over hele døgnet – også i pauserne – hvilket var tilsigtet fra planlæggernes side. Det var tydeligt, at emnet var meget vedkommende for de fleste, og at mange ofte oplevede at være overbebyrdede af analyser i hverdagen.

Deltagerne lyttede interesseret til deres kollegers forslag til, hvordan man kan lette arbejdet i hverdagen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Foto: Susanne Brandt

43

Ved Slamflokkens Døgn satte formanden Lotte Larsen blandt andet fokus på kvalitetskravene til miljømålinger.

Foto: Pia Maltesen

Nye regler og kvalitetskrav ved målinger Kvalitetskravene til miljømålinger er blevet ændret, og så er der nye metoder til bestemmelse af usikkerhed ved prøvetagning af spildevand. Det var nogle af de ting, slamflokkens formand satte fokus på i sin beretning ved Slamflokkens Døgn.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Ved Slamflokkens medlemsmøde den 8. maj i Tønder aflagde Slamflokkens formand Lotte Larsen sædvanen tro sin beretning om det forgangne år. Hun fortalte bl.a. om ændrede kvalitetskrav til miljømålinger, usikkerhed ved prøvetagning, ændring af miljøportalens punktkilde-database og om Certificeringsordningen. ”På vores medlemsmøde i 2013 efterlyste jeg personer, der havde tid og lyst til at kæmpe for certificeringsordningen.

Jeg har desværre ikke har fået nogen tilbagemeldinger og tror derfor ikke, at der sker mere på området. Naturstyrelsen har jo sidste år meldt ud, at de ikke kunne se en grund til at ændre kravet til akkrediterede målinger ved kontrol på renseanlæg eller at udvide ordningen med flere parametre,” sagde Lotte Larsen.

Nye krav til miljømålinger Hun fortalte desuden, at "bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger", der indeholder krav til kemiske og mikrobiologiske målinger og støjmålinger, er blevet ændret, og at den ændrede bekendtgørelse blev offentliggjort i september 2013. ”Blandt andet er de ”Tekniske anvisninger for prøvetagning” blevet opdateret, og i den forbindelse har miljøtekniker Linda

44

Nielsen, fra Furesø Egedal Forsyning, kontaktet DANVA for at høre, om det har nogen konsekvenser for os," sagde Lotte Larsen og fortalte, at DANVA efterfølgende havde kontaktet Naturstyrelsen og fået følgende svar: ”Jævnfør "bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger" har spildevandsselskaberne selv mulighed for at udtage egenkontrolprøver på renseanlæg, med mindre andet er fastsat i en spildevandstilladelse. Med hensyn til selve analysen af prøven skal denne foretages på akkrediteret laboratorium for de i spildevandsbekendtgørelsen og spildevandstilladelsen angivne parametre.”

Usikkerhed ved prøvetagning Og netop omkring prøvetagning var der også ting, som medlemmerne skulle være opmærksomme på. Sidste år udgav Referencelaboratoriet nemlig en metode til bestemmelse af prøvetagnings-usikkerhed. ”Metoden er i første omgang relevant for bestemmelser af usikkerhed knyttet til prøvetagningssteder såsom renseanlæg og industrier med spildevandsudledning," sagde Lotte Larsen.

Hun henviste herefter til Referencelaboratoriets hjemmeside, hvor hele metoden er beskrevet på www. Reference-lab.dk/ Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Wavin XL metodeforskrifter under punktet ”Bestemmelse af usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment (Reflab metode 7:2013)”.

PULS ændret Desuden kunne formanden fortælle, at Miljøportalens punktkilde-database (PULS) er blevet ændret, og data for renseanlæg fra det tidligere WinSpv er blevet overført til PULS. Ifølge Lotte Larsen skal indrapportering fremover ske direkte fra laboratorierne, og valideringen af data sker efterfølgende hos forsyningen eller hos kommunen. ”Da brugergrænsefladen indeholder begrænset funktionalitet og ingen hjælpeværktøjer, anbefaler Miljøportalen, at man tager kontakt til sin it-leverandør for at få udviklet eller købt en brugergrænseflade,” sagde Lotte Larsen og tilføjede, at yderligere information kan hentes på Danmarks Miljøportal på www.miljoeportal.dk.

Herefter var det tid til et lille tip til medlemmerne fra Dansk Laborant-Forenings medlemsblad fra april 2014. ”Her kan man blandt andet læse, at hyppig hånddesinfektion er mere skånsomt ved hænderne end hyppig håndvask med vand og sæbe. Så vil man skåne sine hænder uden at gå på kompromis med håndhygiejnen, er det en god ide at skifte vand og sæbe ud med hånddesinfektion. Og ifølge Statens Serum Institut er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsprodukter kun sjældent beskrevet,” sagde Lotte Larsen.

Hun rundede beretningen af med at fortælle, at planlæggerne for Slamflokkens Døgn i 2015 er fundet. Det er miljøtekniker Pernille Friis Rodenberg fra Middelfart Spildevand, Lene Nielsen fra Fredericia Spildevand, spildevandsoperatør Lillian Gandrup fra Vejle Spildevand, miljøtekniker Svend Erik Kristensen og laborant Charlotte Wildenhoff fra Horsens Vand samt miljøtekniker Anne-Lise Trøst Funding fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed.

Under eventuelt opfordrede laborant Jan Lysdal fra Silkeborg Forsyning medlemmerne til atter at udfylde lønstatistik-skemaer, så man kan holde øje med udviklingen indenfor området.

Kurser og arrangementer På grund af for få tilmeldinger har Dansk LaborantForenings netværk Den Grønne Gren udsat deres miljøkonference, der skulle have været afholdt den 14. marts.

Miljøkonferencen bliver i stedet afholdt den 26. september på Hotel Christians­minde i Svendborg fra kl. 9.30 til 16.30.

Scanlab messen, der skulle afholdes den 9. til 11. september i Bella Center er aflyst. Til gengæld er der mulighed for at deltage i CPH LabMed, som er Danmarks nye messe og konference for laboratorieteknik, bioteknologi, diagnostik, forskning og lægemidler. Den bliver afholdt den 7. til 9. oktober i Lokomotivværkstedet i København.

Dansk Laborant-Forening tilbyder medlemmerne af Slamflokken et kursus i, hvordan man vejleder praktikanter. Kurset foregår den 4. og 5. september i København (adressen bliver sendt ud sammen med kursusbekræftelsen, red.), og er gratis for Dansk Laborant-Forenings medlemmer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

wavin.dk

Er du til STORE rør?

Og STORE muligheder?

Med Wavin XL får du: • Markedets bedste muffeløsning • Lav vægt • Skræddersyede løsninger til ethvert projekt

Wavin XL - nyt plastrørssystem i store dimensioner år har har plastrør plastrør været væretdet detforetrukne foretruknevalg valgi ide desmå små I mere end 50 år nye XL XL rørsystem rørsystem får fårdu dunu nuogså også rørdimensioner. Med Wavins nye i de glæde af plastrørenes unikke egenskaber. de store storedimensioner dimensioner glæde af plastrørenes unikke egenRørenes lave vægt gør det bl.a. muligt at justere rørene med skaber. Rørenes lave vægt gør det bl.a. muligt at justere rørene håndkraft i rørgraven, ligesom den integrerede muffeløsning med håndkraft i rørgraven, ligesom den integrede muffeløsgør samling af rørene til tilenenleg. åbner ning gør samling af rørene leg. Selve Selve rørsystemet åbner også døren til en en verden verden af af muligheder, muligheder, når når regnregn- og og spildespildevand skal skalafledes. afledes.

Systemet kan nemlig nemt tilpasses Systemet kan nemlig nemt tilpasses ethvert ethvert projekt, og vi dig hjælper gerne alle gennem alle faser af projekt, og vi hjælper gernedig gennem faser af projekter projektet med lige fra detailviden og tilerfaringer til træning med alt lige fra alt detailviden og erfaringer træning og beregog beregninger. ninger.

Besøg xl.wavin.dk og få meget mere at vide om Wavin XL eller kontakt Salgsafdelingen på tlf.: 86 96 20 00

Solutions for Essentials

45

Praktikanter letter arbejdet Svend Erik Kristensen fra Horsens Vand A/S er ”Årets Praktikantvejleder” i Dansk LaborantForening. Den fine titel fik han tildelt tidligere på året, og han opfordrer andre til at gå i samme spor og ansætte en praktikant.

Af Pia Maltesen, redaktør Spildevandsteknisk Tidsskrift Det var en stolt miljøtekniker Svend Erik Kristensen, der endnu engang blev hyldet som ”Årets Praktikantvejleder” ved Slam­ flokkens Døgn på ECCO Conference Centre i Tønder i maj.

Her benyttede han samtidig lejligheden til at sende en opfordring til sine kolleger. ”Jeg vil opfordre til, at flere laboranter ansætter praktikanter.

Der er masser at tage af derude, og for mig har praktikanten været en rigtig god sparringspartner,” sagde Svend Erik Kristensen og fortalte herefter sin historie om, hvordan han selv blev praktikantvejleder og siden fik en ny kollega. ”Mange af os går alene til hverdag og har gjort det i mange år. Det gjorde jeg også, indtil jeg blev spurgt, om jeg ville tage en procesteknolog-praktikant ind i ni uger, og da hun forlod mig, blev der pludselig så tomt," fortalte Svend Erik Kristensen.

Da der kort efter dumpede en uopfordret ansøgning ind ad brevsprækken, blev han derfor glad. Ansøgningen kom fra Charlotte Wildenhoff, som gerne ville i praktik som laborant hos Horsens Vand A/S.

”Det sker ellers ikke for os. Hun blev straks kaldt til samtale og var utrolig let at snakke med, men vi var ikke godkendt som praktiksted, så vi måtte først kontakte Erhvervsakademiet i Aarhus for at høre, om det kunne lade sig gøre at få hende i praktik,” fortsatte Svend Erik Kristensen.

Det kunne det heldigvis. Faktisk lød meldingen fra Erhvervs­ akademi Aarhus, at Horsens Vand A/S havde rigeligt med analyser til at kunne ansætte en elev. ”Det viste sig at være en win-win situation, for i løbet af to måneder lavede Charlotte stort set alle de daglige analyser, og vores laboratorium har fået meget mere tid til at lave alt det andet, vi også skal ordne. Det er virkelig dejligt. Det har aldrig kørt så godt for os, som det gør nu, sagde Svend Erik Kristensen og fortsatte: Så jeg synes, I skal undersøge, om der er mulighed for at få en praktikant. Det har virkelig været en positiv oplevelse, og faktisk er det gået så godt hos os, at Charlotte Wildenhoff nu er fastansat hos os,” sagde Svend Erik Kristensen.

Opfordring fra ”Årets Praktikantvejleder”: Ansæt praktikanter

Det er første gang, Dansk Laborant-Forening uddeler prisen ”Årets Praktikantvejleder”. Prisen modtog miljøtekniker Svend Erik Kristensen fra Horsens Vand A/S den 15. april, men ved Slamflokkens Døgn i maj blev han endnu engang rost for sin indsats.

Foto: Pia Maltesen

46

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Flowmålesystem til afløbsrør, kanaler og vandløb Ideelt til måleprogrammer ifm klimatilpasning af regnvandsystemer

Fleksibel og flytbar løsning med eller uden GPRS

Mulighed for batteridrift og solceller

Doppler flowmåler

Installation og servicekontrakt tilbydes i samarbejde med:

Analyse • Ammonium • Nitrat • Fosfat • Turbiditet • Opløst tørstof • pH

Doppler clamp-on flowmåler ideel til energioptimering på pumpestationer. Til rørstørrelse fra Ø12,5 mm. op til Ø4500 mm.

• Redox • Ilt

Niveau og tryk • Neddykbare niveautransmitter • Ultralyd • Radar • Tryk

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014 Eberhardt annonce-juni 2013.indd 1

47

01/07/13 11.16

VI GÅR IKKE TIL BUNDS Vi går i dybden!

Spildevand og spildevandsbehandling – det er lige os.

Vi har gjort det til en dyd at vide mest om alle processer. Vi kender opgaverne som skal løses – og kan fortælle dig om de bedste udstyrsløsninger.

Træk på vores viden – få den perfekte løsning Gør brug af vores viden. Få sparring og rådgivning. I vores store program af teknologiske produkter finder vi sammen den løsning, der passer perfekt til din opgave.

Udlejning af FLOW-, NIVEAU- OG REGNMÅLERE Vi udlejer flowmålere, som er ét af vores fokusområder. Lej for eksempel en ISCO 2150, som er en Doppler flowmåler inklusiv niveau og temperatur. Via et ekstra modul kan der sendes data til en central server. Her kan du få fuld adgang til dine data via egen hjemmeside, og som du kan dele med hvem du ønsker.

LEJE

Kan lejes i 1, 3 eller 6 måneder. RING for mere information!

3 MDR.

15.000,ekskl. montering

Stensgårdvej 2 S 5500 Middelfart S T: 42 42 50 80

Besøg os på aquasense.dk – eller ring på telefon 42 42 50 80 – og hør mere om hvad vi kan gøre for dig!

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Miniudstilling med plads til 24 udstillere – lodtrækning om pladserne af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Standene i forbindelse med STFs døgnkursus i november er samlingspunkter for deltagerne, når der er pause i døgnkursets foredragsprogram. De attraktive stande tildeles i august ved lodtrækning.

pr firma i lodtrækningen. Dog opnår firmaer, der var med i lodtrækningen i 2013 uden at blive udtrukket, to lodder, og de har dermed dobbelt chance for at blive udtrukket i år.

Hvordan er chancerne for at opnå en stand?

Firmaer, der vil satse på lod/lodder i lodtrækningen, finder link til tilmelding til lodtrækningen på STFs hjemmeside www.stf. dk . Samme sted findes yderligere praktiske oplysninger, herunder også standprisen.

De små stande (6 m2) er eftertragtede for STFs firmamedlemmer, da de giver mulighed for at komme i dialog med døgnkursets over 300 deltagere. Efterspørgslen har de senere år været så to ud af tre firmaer opnåede en stand.

Indbygget retfærdighed Der trækkes lod om standene blandt de firmaer, der senest den 18. august kl. 23.59 via STFs konferencestyringssystem har tilmeldt sig lodtrækningen. Der tildeles normalt kun ét lod

Find link lodtrækningen på STFs hjemmeside

Frist for tilmelding til lodtrækning om døgnkursus-udstillingsplads 2014 er den 18. august.

Medlemmerne som med-designere af Døgnkurset af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Konceptet med at foreningens medlemmer byder ind med emneforslag eller små abstracts forud for det store døgnkursus-planlægningsmøde i august gælder også i 2014.

Send forslag til STFs sekretariat senest den 18. august.

Opskriften på et Døgnkursus Opskriften på at planlægge et STF Døgnkursus er lige så enkel som den er velafprøvet: Først fortæller medlemmerne hvad de gerne vil høre eller fortælle om. Dernæst vurderer, diskuterer og prioriterer en indkaldt planlægningsgruppe de mange forslag, hvilket ender op med et døgnkursusprogram i hovedtræk.

Mange forslag behøves Forsøget med et tosporet døgnkursus en del af tiden i 2013 var vellykket, og på baggrund af tilbagemeldingerne på forløbet i 2013 vil også døgnkurset i 2014 blive gennemført

delvis i to spor. Dette stiller dog krav om indsendelse af ekstra mange emneforslag forud for planlægningsmødet i uge 34.

Hvilke spændende nye tiltag er i gang? Hvilke gamle projekter eller forsøg er blevet afsluttet og har givet nye viden?

Hvilke opfindelser kan få stor betydning i spildevandsbranchen? Eller måske synes du, at der er et generelt behov for opdatering af branchens folk på et helt specifikt emne?

Sådan gør du Opfordringen fra Spildevandsteknisk Forening lyder: Gør dine egne overvejelser om mulige emner til årets døgnkursus. Tal også med dine kollegaer om hvad de gerne vil høre om eller bidrage med på døgnkurset. Drøft evt. også spørgsmålet med folk fra dit faglige netværk.

Mail derefter – dog senest den 18. august emneforslag og/ eller appetitvækkere til STFs sekretariat på sek@stf.dk.

Om vi sælger flokningsmidler?

Ja, det gør vi da!

Bo Jensen Vandbehandling lagerfører i Danmark polymer til slamafvanding. Leverancer kan være fra dag til dag, hvis kunden ønsker det.

Vore kunder har købt fra os gennem de seneste 34 år og vi glæder os over at de der har prøvet lykken andre steder, vender tilbage.

Billigere er sjældent bedst.

Vi tilbyder at gennemgå anlæggets totale omkostninger til slambortskaffelse.

Få et slamtjek!

Bistrupvej 172, DK-3460 Birkerød Tlf: +45 45 94 09 94 · E-mail: info@bjv.dk · www.bjv.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

49

EU’s Miljøpris til Billund BioRefinery Billund BioRefinery var blandt de fire prisvindere, der i juni modtog EU’s Miljøpris af miljøminister Kirsten Brosbøll. Nu skal der dystes om europæiske priser.

Miljøminister Kirsten Brosbøl overrakte i juni EU’s miljøpris til Billund BioRefinery, som dermed endnu engang har høstet international hæder efter tidligere at have fået rosende omtale til Global Water Awards. Billund BioRefinery blev hædret indenfor kategorien bæredygtige processer for projektet ”Billund BioRefinery – fra renseanlæg til bioraffinaderi”.

Takket være avancerede teknologier raffineres organisk affald og spildevand til ressourcer i form af gødning, biogas og på sigt biopolymer. Samtidig giver konceptet mulighed for at minimere mængden af restaffald og rense vandet til en bedre kvalitet end i konventionelle rensningsanlæg. Desuden producerer anlægget dobbelt så meget energi, som det forbruger.

Cool business ”Vi forbruger og smider væk, og hver dansker producerer 617 kilo affald om året og en masse spildevand. Spørgsmålet er, hvordan vi får værdierne ud af disse ressourcer,” sagde miljøminister Kirsten Brosbøl i sin tale under prisoverrækkelsen hos Ingeniørforeningen IDA i København. ”Et godt eksempel på disse udfordringer er Billund BioRefinery, som jeg fremhævede for nylig i en tale om emnet i Singapore.

De fire projekter, vi præmierer i dag, har svaret på nogle helt konkrete udfordringer. Men de er også svaret på den generelle udfordring med grøn omstilling, som ikke kun er for hippier og græsrødder, men cool business i Danmark,” sagde ministeren.

Hun pegede på, at Danmark eksporterer grønne løsninger for 80 mia. kroner om året, svarende til 10 procent af den samlede eksport. Og Billund BioRefinery er et godt eksempel på, at aktørerne i branchen griber chancen og gør de grønne visioner til virkelighed. ”Vi prøver at sætte retningen i regeringen, men det er jer i virksomhederne, der sætter tempoet. Danmark har lige nu en stor chance for at markere sig som landet, der udvikler nye

miljøløsninger, og det viser de fire vindende projekter i dag meget tydeligt,” sagde Kirsten Brosbøl.

Pris for måling af lattergas I kategorien bæredygtige produkter modtog virksomheden Unisense Environment A/S i Aarhus en pris for udvikling af sensorsystemet ”N2O Wastewater System”, der kan måle lattergasemission fra spildevandsanlæg. Lattergas er en meget kraftig drivhusgas og kan i mange tilfælde udgøre en betydelig andel af et renseanlægs carbon footprint. Systemet måler udviklingen af lattergas direkte i væskefasen, hvilket gør det muligt at foretage løbende beregninger af emissionen og iværksætte ændringer i processen, som nedbringer spildevandsanlæggets klimapåvirkning.

Ud over den faglige anerkendelse, som miljøpriserne er udtryk for, modtog prismodtagerne hver et diplom og en unik glasskål udført af kunstneren Mikkel Yerst.

Der blev uddelt i alt fire miljøpriser i kategorierne ”Bæredygtige processer”, ”Internationalt virksomhedssamarbejde” samt ”Bære­ dygtige produkter”. I sidstnævnte kategori blev der uddelt to priser.

De fire prismodtagere går nu videre til den internationale priskonkurrence, som finder sted i Lyon i Frankrig til december.

Her skal de danske vinderprojekter dyste mod miljøprisvinderne fra de øvrige EU-lande. (pima)

Om EU’s miljøpriser Formålet med EU’s miljøpriser er at fremme innovative og bæredygtige løsninger på miljøområdet.

Priskonkurrencen har to niveauer. Nationale prisuddelinger og en efterfølgende konkurrence på europæisk plan.

I Danmark forestås konkurrencen af Ingeniørforeningen, IDA, efter aftale med EU-kommissionen og Miljøministeriet.

På billedet ses fra venstre adm. direktør Ole Røsdahl, Krüger A/S, miljøminister Kirsten Brosbøl, bestyrelsesformand for Billund Vand A/S, Jørgen Krab Jørgensen, og formand for bedømmelseskomitéen, prodekan Kurt Nielsen, Aarhus Universitet.

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

ø1700 STØRSTE FORMSTØBTE SPILDEVANDSBRØND FRA GRUNDFOS! Med en diameter på 1700 mm og en højde op til 6000 mm er den nye formstøbte spildevandsbrønd en af verdens største.

NYHED!

GRUNDFOS PS.R.1700 PE-PUMPEBRØND • • • • • • • •

Sumpdiameter 1700 mm – en af verdens største formstøbte Højde op til 6 meter med intervaller på en halv meter Sikring mod opdrift for grundvandsspejl op til terræn Konisk banketbund – partikler og slam fjernes hurtigt og effektivt Præfabrikeret pumpestation, klar til nedgravning og tilslutning Bestykket med to pumper på autokobling Rørføring op til DN100 Konkurrencedygtig pris.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014 ø1700 annonce spildevandsteknisk tidsskrift.indd 1

25-06-2014 15:15:04

51

Optimeret rådnetanksdrift Del 2 af ICEU konceptet, Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Denne artikel udgør den 2. af de i alt 4 delprojekter omkring det energiproducerende rense­ anlæg, som EnviDan A/S har gennemført som udviklingsprojekt med støtte fra Miljø­styrelsen.

Af Rasmus Johansen, Tove Beyer og Jeanette Agertved Madsen, EnviDan A/S

Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på Renseanlæg - ICEU Det centrale i EnviDan’s ICEU koncept er, at designe eller optimere renseanlægget til at kunne udnytte spildevandets organiske kulstof optimalt. Der er fokus på, at maksimere kulstofhøsten, at minimere energiforbruget til de biologiske processer samt at optimere driften af rådnetanken og udnytte biogassen bedst muligt.

I delprojekt 2 er der fokuseret på optimering af rådnetanksdriften ud fra driftstemperaturens indvirkning på animalsk fedts nedbrydningspotentiale, maksimalt tørstofindhold ved rådnetanksdrift og efterudrådningspotentiale og afgasning af metan til atmosfæren. I Danmark renses ca. 60% af spildevandets COD på de 55 renseanlæg med rådnetanke.

Erfaringer fra danske rådnetanksanlæg Der er indsamlet data fra 18 danske renseanlæg med anaerob udrådning i det mesofile område (33-40° C) og fra 5 anlæg med temofil udrådning.

Data fra anlæggene viser, at hovedparten af rådnetankene alene drives ud fra, at den opnåede opholdstid sikrer en god udrådning. For mesofil drift skal opholdstiden erfaringsmæssigt være omkring 20-25 døgn. Halvdelen af anlæggene drives med den anbefalede opholdstid og den anden halvdel af anlæggene drives med en væsentlig længere opholdstid – nogle anlæg faktisk med dobbelt opholdstid, se figur 1. Dette betyder, at hvis et anlæg har to rådnetanke kan den ene lukkes, da en øget opholdstid kun bidrager til en begrænset ekstra gasproduktion.

Alternativt kan den ekstra kapacitet anvendes til udrådning af eksterne biomasser feks. kildesorteret organisk husholdningsaffald helt i tråd med regeringens ressourcestrategi.

Figur 1: Opholdstid i de undersøgte rådnetanke.

Generelt anses rådnetankene for at være fuldt opblandede, og derved er det udgående tørstof-indhold det samme som tørstofindholdet inde i rådnetanken. Tørstofindholdet har for de undersøgte anlæg varieret fra 1,5-7 % TS, og driftstemperaturen har ligget mellem 32 – 40 °C. Figur 2 illustrerer tørstofindhold og driftstemperatur i rådnetankene på de undersøgte anlæg.

Nedbrydning af animalsk fedt ved forskellige temperaturer.

Der er udført laboratorieforsøg, hvis formål var, at vise tempe­ra­ turens effekt på gasproduktionen og undersøge nedbrydningsprofilet af fedtet over tid. De viste forsøg er udført i labo­ratorieskala af Bioprocess Control. Metanpotentialet er bestemt ved tre forskellige temperaturniveauer 35, 39 og 43° C. På basis af resultater opnået

Oversigt over de 4 delprojekter i ICEU konceptet med markering af del 2 omhandlende rådnetanksdriften.

52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

huseffekt, der er ca. 23 gange større end CO2. En betydelig afgivelse af metan fra det anaerobt stabiliserede spildevandsslam vil derfor være et potentielt miljømæssigt problem.

Ud fra teoretisk og eksperimentelt arbejde med undersøgelse af udrådnet, stabiliseret bioslam fra 3 danske renseanlæg konkluderes det, at emissionerne er negligerbare i forhold til gasproduktionen i rådnetanken. Ved 10º C er efterudrådningen næsten gået i stå og ved 20º C er efterudrådningen stadig så langsom, at det ikke er økonomisk rentabelt at etablere ”kolde” efterudrådningstanke, da disse skal være meget store for at sikre den påkrævede høje opholdstid.

Forbedret udrådning via termisk hydrolyse

Figur 2: Tørstofindhold og temperatur i de 23 undersøgte rådnetankene. ved forsøg i laboratorieskala vurderes, at anaerob omsætning af animalsk fedt og slam i rådnetanke er afhængig af driftstemperaturen. Der ses således potentiale for en øget omsætning og dermed gasproduktion ved at hæve driftstemperaturen i rådnetanke med mesofil drift til omkring 40-43° C.

Maksimalt tørstofindhold i rådnetanke Generelt drives de fleste danske rådnetanksanlæg med et indhold af tørstof på 2,5-5 %, da det er erfaringsmæssigt svært at opnå mere end 6-7 % TS ved forafvandning specielt uden, at udgifter til polymer stiger voldsomt i forhold til den opnåede effekt. Dette svarer til en slamkoncentration i rådnetanken på ca. 4-5 % TS pga. tørstofreduktionen i rådnetanken.

Enkelte renseanlæg med eksempelvis termisk forbehandling af slammet, hvilket af energihensyn ofte kræver en høj forafvandingsgrad, har et tørstofniveau på 5-8 % i rådnetanken. Den termiske forbehandling giver til gengæld et mere homogent og lavviskøst slam, der kræver mindre energiinput til omrøring.

Forafvanding med dekanter kan erfaringsmæssigt let afvande slammet til 15 % TS, hvilket med omsætningen i rådnetanken giver en tørstofkoncentration i tanken på ca. 10 % TS. I dette tilfælde stilles der store krav til omrøreren for at holde slammassen suspenderet og samtidig sikre en effektiv frigivelse af gassen.

Det har ikke været muligt via litteraturen at finde en endelig størrelse på det maksimale tørstofniveau rådnetanke kan drives med.

Efterudrådningspotentiale og afgasning til atmosfæren Er metanafgivelsen efter overførslen fra rådnetanken af en sådan størrelsesorden, at der kan produceres yderligere energi i form af biogas fra slammet, vil der være en potentiel økonomisk gevinst for renseanlægget. Metan har desuden en drivSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Der findes flere metoder til forbehandling af biologisk overskudsslam inden udrådning (termisk hydrolyse, ultralyds- og trykbehandling samt tilsætning af enzymer).

Der er 4 af de undersøgte renseanlæg med rådnetanksdrift i Danmark, hvor der er installeret forbehandling af det biologiske slam med ultralyd eller tryk. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for disse teknologiers effekt. Typisk garanteres et forbedret gaspotentiale på op til 20 %.

Af de undersøgte renseanlæg med rådnetank er der ingen med tilsætning af enzymer og dermed ingen erfaringer med dette.

Der er to af de undersøgte renseanlæg med rådnetanksdrift i Danmark, der har termisk hydrolyse i form af et CAMBI-anlæg (Lysotherm-Digester-proces). Her behandles slammet ved højt tryk (6-8 bar) og temperatur (140-160 °C) inden den anaerobe udrådning. På begge anlæg er der opnået en tørstofreduktion på ca. 50 %.

I de seneste år er der kommet nogle nye termiske hydrolyseprocesser, hvor hydrolyseprocessen er mellem to rådnetanke (Digester-Lysotherm-Digester-proces). Slammet behandles først i en rådnetank, hvor ca. 30 % af tørstoffet omdannes.

Herefter afvandes det udrådnede slam for at reducere mængden af slam, der skal behandles i hydrolyseanlægget ved 70 -160° C (afhængig af typen af teknologi). Der kræves derved ikke nogen yderligere opvarmning af den anden rådnetank.

Investeringsomkostninger og drift vurderes stadig at være meget høje i forhold til det ekstra gaspotentiale, der opnås.

Konklusion Erfaringerne viser, at der for en række renseanlæg er potentiale for optimering af driften af rådnetanke. Opholdstiden er på mange anlæg høj og viser en overskudskapacitet, som med fordel kan udnyttes. Tørstofvariationen på de undersøgte anlæg afhænger eksempelvis af om opkoncentreringen er gennemført via koncentreringstanke eller via mekanisk forafvanderudstyr, og en varmebalance kunne understøtte om der kan optimeres her. Rådnetankstemperaturen er afhængig af det producerede varmeoverskud fra generatoranlæg i forhold til at være nødsaget til støtteindfyring med kedelanlæg ved brug af naturgas eller olie. For at øge omsætningen anbefales at hæve temperaturen til 40-43° C. Indput- og outputparametre har således afgørende betydning for rådnetankens økonomiske optimale driftspunkt. I den forbindelse har undersøgelsen vist, at datagrundlaget for vurderingen af rådnetankes effektivitet generelt er sparsomt og at massebalancerne ikke hænger sammen. Det sidste kan skyldes udfordringerne ved f.eks. at måle tørstof og gasflow.

Derfor afslutningsvis en opfordring til, at sætte fokus på driften af rådnetanke og få en snak om mulighederne for optimering af rådnetankene.

Rasmus Johansen, raj@envidan.dk

53

Billund Energi A/S er baseret på biogasanlægget placeret ved Grindsted renseanlæg.

Find metan-lækager og spar penge Mange spildevandsanlæg har i dag deres eget biogasanlæg, som producerer grøn energi.

For at kunne producere miljørigtig energi forudsætter det dog, at der ikke slipper store mængder metan ud i atmos­færen. Den uvildige rådgivnings­virksomhed AgroTech har udviklet en metode, som let kan afsløre metanlækager.

Af Line Pedersen, kommunikationsmedarbejder AgroTech Det er ikke kun biogasanlæg i landbruget, som har metantab, også spildevandsanlæg med eget biogasanlæg har gaslækager, som kan være en stor forureningskilde og tilmed koste dem mange penge. Sådan fortæller Kasper Kaldal Frederiksen, maskinmester og autoriseret el-installatør hos Fredericia Spildevand og Energi A/S. ”Vi fik AgroTech til at lave en prøvetest med deres kamera på vores anlæg, som viste, at vi faktisk havde gaslækager.

Specialkameraet kunne komme ind alle steder, hvilket betød, at de kunne teste alle samlinger i anlægget på en meget hurtig og effektiv måde”, fortæller Kasper Kaldal Frederiksen. ”Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor let disse lækager kan opdages med denne metode. Der er slet ingen tvivl om, at det virker, og derfor vil vi gerne have lavet en rigtig test af hele anlægget for at få kvantificeret hvor meget metangas, der slipper ud i atmosfæren fra vores anlæg. Derudover er det en metode, vi især vil anvende, når vi anskaffer nye anlæg som en afsluttende proces i en handel for at se, om anlægget er tæt,” fortsætter han.

Afslører gasudslip AgroTechs specialudviklede kamera kan optage videosekvenser af et biogasanlæg og derved dokumentere både store og

små metangaslækager. Ved hjælp af kameraret er det tydeligt at se gasudslip, og det er derfor let at kvantificere hvor meget metangas, der lækker. Den pågældende virksomhed kan derved få et præcist billede af, hvor meget de årligt kan spare ved at få lækagerne lavet.

Kasper Kaldal Frederiksen mener, at mange spildevandsanlæg står overfor samme problem som dem, og derfor også vil kunne drage stor nytte og spare penge ved at få anlægget set igennem. ”Jeg er helt sikker på, at andre spildevandsanlæg vil kunne få stor gavn af at få deres anlæg testet. Især i forhold til det miljørigtige perspektiv. Metangas forurener 25 gange mere end CO2, så derfor er det utroligt vigtigt, at der ikke slipper metan ud af anlæggene,” fortæller han.

Undersøgelser foretaget af AgroTech viser, at biogasanlæg i gennemsnit har mellem seks og otte gaslækager pr. anlæg. Det kan betyde, at et enkelt biogasanlæg kan have et årligt udslip på omkring 300.000 m3 metan. Det svarer til 1.500.000 kroner, som bare forsvinder ud i den blå luft. Når lækager derimod bliver opdaget, er de både meget nemme og billige at reparere i forhold til, hvor meget man på sigt kan spare, lyder meldingen fra rådgivningsvirksomheden AgroTech.

Vi beklager fejlen I sidste nummer bragte en fejlagtig grafik til første del af EnviDans ICEU koncept. Vi beklager fejlen og bringer her den rette figur med tilhørende tekst. Du kan desuden læse hele artiklen med den rette figur på: www.stf.dk (under Mediedatabase, blad 2, 2014: side 14).

Kontaktoplysningerne til Tove Beyer var desværre heller ikke korrekte. Det beklager vi meget og bringer her den korrekte mailadresse: tob@envidan.dk.

Gasproduktionen i de 3 driftssituationer med varieret udtag af COD er vist på figur 2.

Det fremgår af figuren, at en rejektvandsbehandling øger gasproduktionen med omkring 10 %. Yderligere ses, at ANAMMOX processen i hovedstrømmen introducerer et tigerspring i forhold til at gøre renseanlæg energiproducerende. ANAMMOX processen skal dog helst drives ved en temperatur over 13-15° C, så der er stadig udfordringer, der skal overvindes.

54

Figur 2: Gasproduktion i de 3 driftssituationer ved varieret COD/ Total-N indhold i tilløb.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

DE RIGTIGE FORBINDELSER OVER - OG UNDER JORD

ARPOL rustfrie og syrefaste koblinger for alle rørtyper

AVK Supa Maxi™ trækfaste rørkoblinger for alle rørtyper

Leveringsprogram: • Flexkoblinger • Trækfaste koblinger • Koblinger for rør med forskellig udv. dia.

• Reparationskoblinger • Koblinger med gevindafgang • Koblinger med flangeafgang

Leveringsprogram: • Lige koblinger • Reducerede koblinger • Flangekoblinger • Slutmuffer • Transitionskoblinger

Udførelser: • Op til DN 2000 mm.

• Hus af AISI 304, AISI 316, Stål • Tætning af EPDM, NBR, Silicone • Temperaturer op til 245° C.

Vatech 2000 Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 www.vatech.dk admin@vatech.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Også i DN 40 fra efterå 0 ret

Fordele: • SupaGrip™ tætningssystem med flexibel tolerance op til 42 mm.

• ±4° afvinkling.

• Permanente beskyttelseskapper • Arbejdstryk 16 bar for alle dim.

AVK Danmark A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk salg@avk.dk

55

Rådnetanke og industrianlæg har også gavn af online styring Af Anna Katrine Vangsgaard, Mette Dam Jensen og Tine Önnerth, Krüger A/S I mange år har de kommunale renseanlæg haft glæde af avanceret online styring, der giver besparelser i både energiforbrug og kemikalietilsætning samtidig med driftsstabiliteten sikres og udløbskvaliteten forbedres. Nu er turen kommet til optimering af de biogas-producerende anlæg.

Baggrund Rådnetanke og gasproduktion er en vigtig faktor for energibalancen på de kommunale renseanlæg, men også mange gange en meget følsom proces at få indkørt og optimeret.

God og stabil drift på disse anlæg er især vigtig i forhold til ønsket om energioptimering, og det er derfor interessant, hvis man kan forbedre styringen af rådnetanken og opnå øget gasproduktion.

For industrispildevand med høje koncentrationer af organisk kulstof (COD) er anaerob biologisk behandling et meget fordelagtigt alternativ. Dels dannes værdifuld biogas, dels kan disse processer håndtere store belastninger, og endelig er slamproduktionen meget lavt.

Fælles for processerne i både rådnetank og anaerob anlæg er, at de både minimerer slammængden og skaber den ønskede biogas ved stort set de samme processer. Ved pilotforsøg har online styring vist, at det er muligt at øge belastningen ~10% og samtidig reducere både energi- og kemikalieforbruget med op til 40% ved at styre belastning og flow efter kapacitet i anlægget.

Grundlag for styring Online styring på de aerobe, beluftede processer i spildevandsbehandlingen baseres på online måling af de direkte parametre i kvælstoffjernelsen ammonium og nitrat. Også måling af Fosfat indgår til optimering af den biologiske fosforfjernelse og selvfølgelig som grundlag for kemikaliedosering til fældning. Men hvad kan man måle for at optimere styring af de anaerobe processer? Målingerne her er i dag typisk manuelle stikprøver til efterfølgende laboratorieanalyser af VFA, COD, N og P samt online flow, pH og måske gasflowmåling.

Ud fra dette grundlag kan det være rigtig svært at optimere de anaerobe reaktorer. UASB anlæg (Upflow Aneaerobic Sludge Blanket) er eksempelvis meget følsomme overfor overbelastning med organisk stof, hvilket kan medføre hæmning og tab af biomasse, der fører til nedsat effektivitet. I værste fald kan overbelastningen forårsage ophobning af fede syrer i systemet, som den forsuringsproces vi kender fra traditionelle rådnetanke.

Operatørerne, som har til opgave at undgå sådanne situationer, har ofte kun et tyndt datagrundlag, bestående af stikprøver, hvilket ikke er fyldestgørende nok til at kunne foretage de rigtige indstillingsændringer på de rette tidspunkter.

Styring og overvågning Nu er online måling på vej til de anaerobe processer som TOC/COD i spildevandet og processen samt metan i gasfa-

Opsamling af data af høj kvalitet, fortolkning af disse, samt vurdering af den overordnede processtatus kræver både meget manuelt laboratoriearbejde og stor operationsmæssig erfaring.

56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Biothane UASB anlæg.

sen. Det er derfor meget relevant at tænke videre i online styring af disse systemer med kontinuerlig overvågning vha. online-målere, samt automatiseret processtyring. Og der er meget at hente ved online styring i lighed med mange års erfaring fra optimeringerne på de almindelige renseanlæg.

Implementering af den rette processtyring vil sikre en stabil og høj biologisk aktivitet, idet der styres på basis af de øjeblikkelige forhold, hvad enten der er høj eller lav belastning – nøjagtig som en driftsleder, der justerer sit anlæg 24 timer i døgnet 7 dage om ugen.

Fordelene vil være en mere præcis udnyttelse af de eksisterende tanke, hvor tilførslen af slam eller spildevand kan optimeres ved at kende bakteriernes kapacitet og sikre de optimale forhold med hensyn til pH og næringssalte.

Se info boksen på side 60.

STAR Control® udvides til STAR Utility Solutions Rigtig mange renseanlæg har i dag stor effekt af online styring med STAR Control®, hvor modulerne kan vælges efter de konkrete forhold og behov på anlægget kombineret med ønsker til forbedringer og opgraderinger af eksisterende processer. De tilsvarende muligheder etableres nu med udviklingen af styringer særligt tilpasset til online rådnetanke og industriens højtbelastede anaerobe anlæg. Hele overblikket er samlet under paraplyen STAR Utility Solutions, som danner platform for overvågning og styring indenfor både vand (Water Manager), afløb og Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

spildevand (WasteWater Manager) og biogassektoren (Biogas Manager), og udgør dermed en integreret og helhedsbaseret styringsløsning, der kan skræddersys til den enkelte kunde.

Udvikles af eksperter I denne udvikling har Krüger stor gavn af samarbejdet med andre anaerobe eksperter på verdensplan. I det danske fyrtårnsprojekt Billund Bio Refinery bidrager Krüger med viden om rådnetanke og på industriens anlæg samarbejdes med hollandske Biothane om UASB anlæg. Tilsammen er udviklingen af online styring til de biogasproducerende systemer allerede langt og de nye moduler for Biogas Manager på vej i fuldskala installation hos Pepsico i Frankfurt til demonstration i løbet af sommeren 2014.

Biogas Manager SMART konceptet er desuden testet på et pilotanlæg med to forskellige industrispildevandstyper (fra papirindustri og kartoffelforarbejdningsindustri), med betydelige procesforbedringer som følge, såsom 10-15 procent forbedring af COD fjernelse og dermed tilsvarende øget biogasproduktion, øget reaktorkapacitet, øget processtabilitet i form af lavere koncentrationer af fede syrer i udløbet, samt lavere driftsomkostninger i form af lavere kemikalieforbrug til pH regulering.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg Styringen af de energigivende anaerobe processer ved hjælp af Biogas Manager fører til en øget processtabilitet og -effektivitet. Herudover integreres styringen af disse processer med styringen af mere traditionel vandbehandling ved at samle begge på samme platform. Den samlede styring baseret på

57

overblikket over alle processerne på hele renseanlægget, Procesoverblik af STAR control Biogas Manager.

bliver i fremtiden et stærkt værktøj til at sikre en intelligent udnyttelse af det organiske kulstof til rådighed i spildevandet, hvilket bliver vigtigt i arbejdet for fremtidens energiproducerende renseanlæg.

Mere info vedr. styringen af anaerobe reaktorer kan findes på: http://www.veoliawaterst.com/starcontrol_smart/STAR-ControlSMART-en/

Anna Katrine Vangsgaard er Civilingeniør og Ph.D. 2013.

Arbejder med spildevand, anaerobe processer og onlinestyring.

Mette Dam Jensen er Civilingeniør og Projektleder.

Arbejder med slamprocesser og energiudnyttelse.

Tine Önnerth er Akademiingeniør og Produktchef for STAR Utility Solutions. . E-mail: tbq@kruger.dk

STAR Biogas Manager indeholder en række funktioner, som fører til en øget processtabilitet og -effektivitet: • ”Early warning” system med beregning af en række indikatorer på baggrund af online-målinger og informationer.

EFFEKT: Følsomheden overfor eksterne forstyrrelser nedsættes, så variationer i indløbet eller eventuelle udslip af giftige stoffer hurtigt opfanges og vejledning til driften sikrer hurtig tilpasning til de aktuelle forhold uafhængig af operatørens erfaringer og tilgængelighed.

• Belastningsstyring vha. online-måler: EFFEKT: Et af de helt centrale elementer i Biogas Manager er styringen af COD belastningen for at optimere og samtidig undgå overbelastning og forsuring.

Information om biomassens aktuelle kapacitet ved hjælp af en patenteret in-situ biomasse aktivitetstest fra Biothane EFFEKT: Kapaciteten af reaktoren beregnes uden et processtop er nødvendigt. Aktivitetstesten køres med en vis hyppighed (1-2 gange om måneden), hvilket giver operatøren en god ide om, hvorvidt belastningssætpunktet kan øges eller burde sænkes.

• Styring af kemikaliedosering (pH og næringssalte): EFFEKT: Da der i forbindelse med biogasproduktionen produceres syre, bliver der base for at sikre, at pH ikke falder til et niveau, der ikke er optimalt for den biologiske aktivitet. Det kan også være nødvendigt at dosere næringssalte i de tilfælde, hvor spildevandet ikke indeholder tilstrækkelig af disse til at bakterierne fungerer optimalt.

58

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Chr. Krogh ApS er leverandør af markedets reneste og mest effektive produkter til vand- og slambehandling.

EkoFlock, EkoFoam, FerriFlock & Zetag®

Pantone Blue 072 C

Pantone Reflex Blue C

Chr. Krogh ApS Hellerupvej 17A · 2900 Hellerup Tlf. 3962 9808 · info@chr-krogh.dk

Service på kemidoseringsanlæg Vidste du ...

- at Grønbech & Sønner A/S opbygger kemidoseringsanlæg, herunder beholderanlæg, skabsmonterede anlæg og polymerblandeanlæg både for pulver og væske - til såvel spildevands- som industriområdet?

I den forbindelse tilbydes også landsdækkende service på kemidoseringsanlæg generelt - ikke kun på egne anlæg.

Kontakt os for yderligere information.

Tlf. 3326 6300 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

59

En fremtid med skybrud, drikkevand og varme VIA University College lancerer ny ingeniøruddannelse til forsyningsområdet – næsten med jobgaranti, mener forskningschef.

Tekst: Center for Byggeri, Energi og Miljø, VIA University College Hvem kan se udfordringen i at forebygge en oversvømmelse fra et skybrud? Hvem synes, at det at sikre rent drikkevand til jordens befolkning er så vigtigt, at de vil påtage sig opgaven?

Hvem vil engagere sig i fremtidens energiforsyning?

Det spørger Lotte Thøgersen, forskningschef for byggeri, energi og miljø på VIA University College, sig selv om i disse dage.

I august 2015 skal hun helst have et antal studerende, der finder emner som klimatilpasning, vandhåndtering og energiforsyning så interessante, at de kan se det som deres fremtid.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt en ny ingeniøruddannelse, forsyningsingeniør, som VIA selv har udviklet.

Uddanner specialister "Uddannelsen som forsyningsingeniør er den første uddannelse herhjemme, der er rettet direkte mod forsyningsområdet: Det er fremtidens specialister inden for vand- og varmeforsyning og spildevandshåndtering, vi nu skal til at uddanne. Og jeg kan næsten udstede en jobgaranti til de færdiguddannede. Branchen har virkelig brug for disse medarbejdere. Der eksisterer ikke i dag egentlige uddannelser, der målrettet dækker disse områder," siger Lotte Thøgersen.

Forskningschefens næsten-jobgaranti til de kommende studerende skyldes, at branchen selv i høj grad har været med til at udvikle uddannelsen. Center for Forskning og Udvikling i Byggeri, Energi og Miljø på VIA gennemførte sidste år en interessentanalyse, hvor mange af de 50 virksomheder, som blev interviewet, pegede på behovet for en uddannelse til forsyningsområdet. Det fik VIA til at gennemføre to seminarer i foråret 2013 for at indkredse indholdet i den nye uddannelse nærmere.

"Uddannelsen er rykket så tæt på de brancher, der skal bruge de færdiguddannede, som det næsten kan lade sig gøre. Vi har indgået aftaler om praktikpladser til de studerende og om brug af faciliteter i virksomhederne. Der er interesse for fælles forsknings- og udviklingsprojekter, hvor de studerende kan deltage om for egentlige studiejob, og vi har tilsagn om gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg."

"Alle kræfter er sat ind på at gøre uddannelsen så relevant og aktuel som mulig. Og den vil ligeledes være interessant uden for landets grænser. Også internationalt set er det begrænset, hvad der er af uddannelse på dette område," understreger Lotte Thøgersen.

Et stort aktiv for Horsens Borgmesteren i Horsens, Peter Sørensen, tager varmt imod den nye uddannelse til forsyningsingeniør, som VIA University College har fået godkendt og vil udbyde fra 2015.

"Når Horsens nu bliver hjemsted for den første videregående uddannelse herhjemme udviklet til forsyningsbranchen, så er det en oplagt chance for Horsens til at udvikle et bredere miljø omkring vandforsyning, spildevandsbehandling og varmeforsyning. Byen er i forvejen omdrejningspunkt for en række projekter og ideer inden for området, og ikke mindst vores eget vandselskab, Horsens Vand, er blandt de førende vandselskaber herhjemme."

"Der er med andre ord et meget stort potentiale i kommunen inden for forsyningsområdet, og vi vil fra kommunens side gøre alt, hvad vi kan for at støtte udviklingen af et bredt

60

samspil mellem uddannelsen, forskning og udvikling samt erhvervslivet inden for området," siger borgmesteren.

Et samlet videnmiljø for hele branchen Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning A/S, ser især et stort potentiale i den kommende uddannelse som forsyningsingeniør. Opbygningen af et samlet videnmiljø inden for forsyningsområdet, hvor de tre elementer uddannelse, forskning og udvikling samt branchens virksomheder er knyttet tæt sammen.

"Et sådan tre-punkts samarbejde vil virkeligt kunne understøtte den videre udvikling inden for alle tre områder. Branchen er jo ikke større, end det vil være muligt at sprede den seneste viden til alle og samtidigt arbejde med at inddrage de enkelte virksomheders viden og erfaring i såvel uddannelsen som i forsknings- og udviklingsarbejdet."

"Jeg ser uddannelsen som en næsten unik chance for at opbygge et bredt og tæt videnmiljø omkring forsyningsområdet. Jeg håber, branchen tager uddannelsen til sig og vil være med til at præge den, så den hele tiden afspejler den virkelighed, de færdiguddannede vil møde i virksomhederne," siger Hans-Martin Friis Møller.

Han mener i øvrigt, at det er på høje tid, at forsyningsområdet får sin egen videregående uddannelse.

"Danmark er kendt internationalt for sin viden og sine produkter inden for vand- og varmeforsyning samt spildevandsbehandling og har en stor og stigende eksport på disse områder. De voksende miljøproblemer og manglen på rent vand i tilstrækkelige mængder mange steder i verden åbner et meget stort marked for danske virksomheder. Men skal vi udnytte disse muligheder, kræver det dels, at virksomhederne har den nødvendige tilgang til såvel kvalificerede medarbejdere som den mest aktuelle viden på området, dels at vi kan tilbyde vore internationale kunder og partnere mulighed for en solid uddannelse i Danmark."

"Derfor er der i den grad behov for, at vi får opbygget et ensartet og gennemgående kompetenceniveau i branchen og får sikret de forskellige virksomheder adgang til medarbejdere med de relevante kvalifikationer. Jeg håber, at den nye uddannelse viser sig at være løsningen på den udfordring," understreger Hans-Martin Friis Møller.

Forsyningsingeniør Uddannelsen til forsyningsingeniør varer 3,5 år, og de studerende kan undervejs specialisere sig inden for vandforsyning, spildevand eller varmeforsyning. Uddannelsen indeholder et praktikophold i en virksomhed, ligesom den afsluttende opgave kan skrives som et virksomhedsprojekt.

Uddannelsen er rettet mod virksomheder som: Forsyningsselskaberne, de rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder og det offentlige område.

Herhjemme og i udlandet.

Adgangskravet er en studentereksamen eller tilsvarende.

Interesserede med en faglig uddannelse kan kvalificere sig til optagelse gennem et adgangskursus til ingeniør­ uddannelserne.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Modtageanlæg for slamsugere Sælges Yderligere information kan hentes på http://www.biofos.dk/modtageanlaeg For besigtigelse kontaktes Jakob Stampe jsj@biofos.dk eller M 3062 2235

BIOFOS er Danmarks nye og største spildevandsvirksomhed.

Vi driver de tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen, der renser spildevandet fra 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet.

www.aquagain.dk Your partner in solutions Tryghed der betyder noget Opsamlet erfaring og viden siden 1956 gør, at Aquagain er en sikker samarbejdspartner Rensningsanlæg / spildevand Pumpestationer Dæksler Vandværker / drikkevand Tankproduktion Service & montage døgnservice tlf. + 45 23 233 368 Konstruktioner i aluminium rustfri alm. Stål Overfladebehandling industribejdsning glasblæsning

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

61

Fra Sukkerfabrik til miljøvirksomhed Årets generalforsamling i Storstrøms Spildevandsforening blev indledt med et besøg hos Marius Pedersen A/S. Referat og foto af Preben Kosiara Igennem nogle år har Storstrøms Spildevandsforening indledt deres årlige generalforsamling, med et virksomhedsbesøg. Det gjorde foreningen også i år, hvor foreningen besøgte Marius Pedersen A/S Miljøcenter på Nykøbingvej i Sakskøbing, der har indrettet sig i en del af det tidligere Sakskøbing Sukkerfabrik. ”Vi blev budt velkommen og fik en meget fin præsentation af Marius Pedersen A/S. Mit personlige kendskab til firmaet strakte sig til, at de var knagende gode til at lave OB belægninger - udlægge tjære og lægge skærver ovenpå - og få det til at holde. Jeg har dog set, at der også kørte nogle biler rundt, som udførte affaldshåndtering,” fortæller Preben Kosiara og fortsætter: ”Vi fik en meget fin indføring i nuværende og fremtidige lovkrav inden for affaldsområdet. Og vi fik det indtryk, at man er kommet meget langt inden for modtagelse og sortering til genanvendelse. Vi hørte gentagne gange, at det, vi andre måske betragter som affald, er ressourcegenanvendeligt. Det

Storstrøms Spildevandsforening besøgte Marius Pedersens miljøcenter i Sakskøbing.

var ligeledes nyt for mig, at Marius Pedersen A/S er en del af det Franske VEOLIA Environment, som i 2012 havde aktiviteter i 48 lande. Så der står jo noget ballast bag det hele.”

Efter den fine præsentation og indføring i kommende lovkrav, var der en guidet rundvisning på miljøcenteret. ”Det var meget interessant, at se hvordan sorteringen foregår, og hvilke krav der bliver stillet til kildesorteringen. Vi fik forevist nogle eksempler på hvad det betød for afsætningen af varerne, hvis de ikke var sorteret rigtigt,” skriver Preben Kosiara og slutter sin beretning således: ”Tak for et godt besøg, hvor både undertegne og andre blev lidt klogere på, hvad der kommer til at ske i fremtiden inden for dette område.”

Ideer til temadage efterlyses Storstrøms Spildevandsforening har generalforsamling i Sakskøbing Sportscenter. Her kan du læse referatet fra generalforsamlingen, hvor man bl.a. efterlyser emner til temadage.

Referat af Preben Kosiara Preben Kosiara blev valgt til referent for generalforsamlingen, og herefter fortalte formanden om, hvad der er sket i hovedforeningen. ”Der er ansat en ny redaktør for Spildevands Teknisk Tidsskrift. Pia Maltesen er navnet på den nye redaktør. Det bliver en stor opgave at løfte arven fra Jørgen Hermann, som jo efterhånden er blevet noget op i årene og derfor har ønsket at nyde sit velfortjente otium. Det er jo Jørgen Hermanns fortjeneste, at vi igennem så mange år har haft et så godt blad,” sagde formanden.

Herefter berettede han om Døgnkurset, der som noget nyt blev forsøgt at køre i to spor. ”Det faldt i så god jord, at man fortsætter med det næste gang. Nu har arrangementet været afviklet i Kolding nogle gange, og rammerne er sådan, at man ønsker at fortsætte med at afholde Døgnkurset der fremover.

Slamflokken kører fint, og ligeledes gør Industrigruppen.”

To temadage om året Årets spildevandstræf blev holdt på Haslev Renseanlæg. 115 personer deltog i arrangementet, hvor 13 firmaer var inviterede til at fremvise deres udstyr. Der var lagt særlig vægt på det netop nyrenoverede Haslev Renseanlæg, og her kunne folk se tingene i funktion. ”Der var stor søgning til de udstillernes stande. Nu skal det

62

lige siges, at der bliver afviklet en konkurrence, hvor man kun kan svare rigtigt, hvis man har besøgt alle standene og bestemte steder på området. Vi har et træf, vi kan være stolte af, og som har fundet sit naturlige leje,” sagde formanden.

Han fortalte desuden, at man har afholdt en temadag hen over vinteren og endnu en er på vej. I den forbindelse efterlyste formanden forslag til emner for temadage, da bestyrelsen mener, at de er løbet tør for ideer.

Det blev besluttet, at der skal afholdes to temadage i det kommende år. Det blev udtrykt med en inden for hegnet og en uden for, hvilket giver en god portion af muligheder.

Overskud i kassen Kassereren fremlagde foreningens regnskab, som viste en mindre overskud. Formanden fortalte desuden, at der er planlægningsmøde for næste døgnkursus den 21. august, at to personer fra Storstrøms Spildevandsanlæg deltager, og at man gerne meget gerne må komme med forslag til døgnkursus.

Under eventuelt gav deltagerne udtryk for, hvad der sker rundt i området. Der var en del snak om, hvad det kan komme til at betyde, hvis hele Region Sjælland bliver et forsyningsselskab.

Næste spildevandstræf bliver afholdt på Frejlev Renseanlæg den 11. september.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Suveræne gulvprofiler

aluminium - lette, stærke og skridsikre..!

Nyt patenteret gulvsystem fra Sapa med funktioner udover det sædvanlige: ● de er lette og stærke, ● de er hurtige at montere, ● de er vedligeholdelses-

frie og ruster ikke, ● de er skridsikre, ● de fås desuden med

gummiliste for helt lufttæt gulvkonstruktion

Hansen Marketing ApS

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Profilerne kan leveres i standard længder eller i opskårne længder, så spild undgås. Kort fortalt:

Gulvprofiler der dækker alle industrielle formål.

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

EKS Trading ApS markedsfører et unikt produktprogram baseret på aluminiumprofiler fra Sapa. Foruden det komplette gulv-, trappeog gelændersystem målrettet offentlige og industrielle byggemiljøer, forhandles også komplet flagstangsprogram i aluminium.

Mød Sapa Building System på VA Mässan 2012 18.-20. september kl. 09.00-17.00. Svenska Mässan Gøteborg.

Carit Etlars Vej 7, 1tv DK · 1814 Frederiksberg C Tlf: 70 20 81 01 · Fax: 70 20 81 02 E-mail: eks@eks-trading.dk Internet: www.eks-trading.dk

63

Firma Nyt Grontmij har ansat ny projektdirektør Tommy Wincent Sander-Storm er pr. 10. juni 2014 udnævnt til projektdirektør i Grontmijs Water-afdeling. Tommy er 38 år, uddannet diplomingeniør, og har siden 2012 fungeret som gruppeleder i Water-afdelingen i Glostrup, hvor han har haft ansvar for at sikre den faglige udvikling og øge omsætningen inden for afløbsteknik- og renseanlægsområdet. Med udnævnelsen til projektdirektør skal Tommy styrke den overordnede projektledelse i Water på tværs af Water-afdelingerne i Øst og Vest.

Derudover vil han assistere Water & Energy Director Mads Møller og business line ledelsen med at opkvalificere Water & Energy’s tilgang til projektlederuddannelsen samt til øvrige strategiske, faglige og markedsmæssige tiltag i Water.

Ingeniør hos Grontmij i Odense 27-årige Thomas Høivang er pr. 1. maj ansat som ingeniør i Water i Grontmij. Han er uddannet diplomingeniør i bygningsteknik og skal primært arbejde med detailprojektering af regn- og spildevandsprojekter samt udarbejde hydrauliske analyser. Herudover skal han assistere vores projektledere med fagtilsyn og projektledelse. Thomas Høivang kommer fra en stilling som projektleder hos Provas, hvor han blandt andet var ansvarlig for DanDas-inddatering, ligesom han forestod detailprojektering af mindre anlægsprojekter.

Gruppeleder hos Grontmij i Kolding Pernille Andersen Dall er pr. 1. maj ansat som gruppeleder i Water i Grontmij. Hun er 43 år, uddannet civilingeniør og skal bistå afdelingschef Frank Jordt Kappel med personaleledelsen af Water afdelingerne i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Herudover skal Pernille Andersen Dall fungere som projektleder på udvalgte projekter med fokus på at inspirere og udfordre kunder og via sine erfaringer fra rådgivnings- og forsyningsbranchen være med til at øge omsætningen inden for vand- og spildevandsområdet i Water.

Hun kommer fra en stilling som områdeejer og projektleder hos Provas.

Projektleder hos Grontmij i Kolding Karina Jensen, 43 år, er pr. 1. juni ansat som projektleder i Water i Grontmij. Hun er uddannet Cand.scient. i geologi og skal primært arbejde med projekter inden for rent vand, herunder grundvandskortlægning.

Karina Jensen kommer fra en stilling som projektleder hos Naturstyrelsen i Odense, hvor hun primært arbejdede som projektleder på grundvandskortlægningssager inden for alle discipliner.

64

Rubrikken “Firma Nyt“ er en gratis ydelse for foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord.

• Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer.

• Obs! det er nyheden, der er interessant.

Konsulent hos Grontmij i Aalborg Lone Munkholm Jørgensen er pr. 7. april ansat som konsulent i Contamination Management i Grontmij, Aalborg. Hun er 38 år, uddannet civilingeniør og har stor erfaring inden for forureningsområdet. Lone Munkholm Jørgensen skal arbejde med kortlægningsopgaver for regionerne, forureningsundersøgelser og jordhåndtering for kommuner, forsyninger og private. Hun kommer fra en stilling som projektmedarbejder hos Dansk Miljørådgivning, hvor hun arbejdede inden for et tilsvarende område.

Konsulent hos Grontmij i Glostrup Kristine Duelund Vilsgaard er pr. 1. juli 2014 ansat som konsulent i Contamination Management i Grontmij. Kristine er 27 år, uddannet civilingeniør i miljøteknologi og skal primært arbejde med bygningsforurening og håndtering af PCB. Kristine kommer fra en stilling som forskningsassistent hos DTU, hvor hun arbejdede med jord- og grundvandsforureninger med fokus på chlorerede opløsningsmidler i kalkmagasiner.

CAD-operatør hos Grontmij i Glostrup Sawsan Ali Aref er pr. 12. maj ansat som CAD-operatør i Water i Grontmij. Hun er 48 år, uddannet teknisk designer og skal primært indgå som en del af CAD-team’et.

Sawsan Ali Aref har en uddannelse som arkitekt fra Iran og har blandt andet arbejdet som teknisk designer hos Københavns Kommune, Henning Larsens Arkitekter samt hos entreprenørfirmaet Eltel.

Konsulent hos Grontmij i Glostrup Anders Bell er pr. 1. juli 2014 ansat som konsulent i Contamination Management i Grontmij. Anders er 27 år, uddannet Cand. scient. i miljøkemi og skal primært arbejde med bygningsforurening og håndtering af PCB, forureningsundersøgelser samt prøvetagninger. Anders kommer fra en stilling som forskningsassistent hos Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, hvor han bl.a. udførte målinger og analyser af sorptions- og reduktionsmaterialer, overfladearealmålinger samt databehandlingsarbejde.

Ny salgsdirektør for Danfoss VLT Drives Jan Gyldenløve Roetink, 34 år, er pr. 1. juli ansat som salgsdirektør for Danfoss VLT Drives. Jan er uddannet stærkstrømsingeniør og har en HD i afsætning. Han har de sidste par år skabt gode resultater som Key Account Manager for HVAC/R segmentet i team VLT. Tidligere har han arbejdet som salgschef hos ABB og været ansat hos Grundfos.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Ny konsulent indenfor råstofområdet i Orbicon Niels Schøler er ny konsulent hos Orbicon i Vand & Naturressourcer, Aarhus. Niels Schøler skal stå for rådgivning af virksomheder og myndigheder indenfor råstofområdet. Han er uddannet Forstkandidat (cand.silv.) fra Landbohøjskolen og har tidligere arbejdet i Teknik og Miljø hos Jammerbugt Kommune og i Skovdyrkerforeningen, hvor han har været sagsbehandler i forbindelse med råstofsager.

Niels Schøler er 49 år og bor i Astrup i Himmerland.

Ny naturgeograf hos Orbicon Susan Helena Boëtius er ny naturgeograf hos Orbicons afdeling i Roskilde. Hun er uddannet cand.scient. i Naturgeografi fra Københavns Universitet og skal hos Orbicon arbejde med vandløb, vandplaner og revision af vandløbsregulativer samt VVM (miljøvurderinger). Susan Helena Boëtius har tidligere været ansat hos COWI, hvor hun arbejdede arbejdet med opgaver, der relaterer sig til overfladevand og VVM, samt i Holbæk Kommune, hvor hun har været ansat som natur- og vandløbsmedarbejder. Hun er 35 år og bor i Ågerup nær Roskilde.

Orbicon har ansat ny miljøkemiker Tina Baastrup Damgaard er ny miljøkemiker i Orbicon, Aarhus. Hun er uddannet cand.scient. i miljøkemi fra Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole og skal hos Orbicon blandt andet arbejde med jordhåndtering i forbindelse med anlægsprojekter, undersøgelse og afværge i forhold til jord og grundvandsforureninger samt miljø- og arbejdsmiljøkoordinering på større anlægsprojekter. Hun har tidligere været ansat i GEO, Nordic Park og HOFOR og er 33 år.

Ny miljøkemiker i Orbicon Britt Tang Pedersen er ny miljørådgiver i Orbicon, Roskilde. Hun er uddannet miljøkemiker fra Københavns Universitet og skal blandt andet arbejde med undersøgelser, afværge og risikovurderinger inden for jordforurening i afdelingen for Forurenet Jord & Grundvand. Senest har Britt Tang Pedersen undervist i kemi og teknologi, herunder produktudvikling, LCA og miljøvurdering på HTX i Roskilde. Hun er 35 år og bor i Jyllinge.

Projektleder hos Ramböll Charlotte Schow er pr. 1. februar ansat som projektleder i afdelingen for Forsyning og Klimatilpasning hos Rambøll i Viborg.

Charlotte skal primært beskæftige sig med klimatilpasning, landskabsbaseret afvanding, hydrauliske beregninger, oversvømmelseskort og projektledelse. Charlotte kommer fra en tilsvarende stilling ved Orbicon. Charlotte er uddannet civilingeniør, miljø fra DTU. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Ny direktør satser på udvikling og internationalisering Anders Tvegaard tiltrådte 1. maj stillingen som direktør for Orbicon Informatik. Han kommer fra en stilling som divisionsdirektør for Oil & Gas divisionen i BROEN, der fremstiller komponenter til olie- og gasIndustrien.

Som kun 39-årig bliver han den første direktør for Orbicon Informatik, der samtidig bliver skilt ud som en selvstændig division i Orbicon med egen direktør. Han skal være med til at drive en ambitiøs udviklings- og internationaliseringsproces og får ansvaret for mere end 40 ansatte. Orbicon Informatik udvikler og sælger software til at administrere vandressourcer – et område i stærk vækst, og med stigende internationalt fokus. Slet det gule hvis den er for lang Maskintekniker til Process Engineering Process Engineering A/S i Aalborg har i maj ansat Jonce Stoimenov. Han er uddannet maskintekniker og har gennem sin karriere opnået stor erfaring fra proces- og fremstillingsindustrien indenfor flere forskellige brancher. Jonce Stoimenov har bl.a. arbejdet med 3D tegninger og konstruktioner, ramme- og gitter konstruktioner, konstruktion af procesanlæg og anlæg til materialetransport, generering og oprettelse af stykliste. Han har desuden arbejdet med flere forskellige tegneprogrammer og bl.a. lavet konverteringer af tegningsdokumentation mellem de forskellige systemer.

Ny projektleder hos Randers Spildevand Randers Spildevand A/S har pr. 1. maj ansat René Jørgensen som projektleder.

René Jørgensen er uddannet El-ingeniør på Ingeniørhøjskolen i Aarhus og projektleder ved VIA University College. Han har tidligere arbejdet som afdelingsleder i en udviklingsafdeling, været projektleder ved Vestas Technology R&D, samt konsulent ved Novo Nordisk.

Ved Randers Spildevand A/S skal René Jørgensen hjælpe med gennemførelsen af forskellige projekter på centralrenseanlægget. Privat er René Jørgensen gift, har tre børn, og bor lige uden for Langå.

Nyansat Latvian manager i HD FestForest HedeDanmark har med virkning fra den 1. juli ansat Normunds Caklis som Latvian manager i det 100 procent ejede datterselskab HD FestForest Latvia. Sammen med søsterselskaber i Litauen og Estland indgår selskabet i HD FestForest, som i de tre baltiske lande forvalter over 50.000 hektar skov ejet af investorer fra Danmark, Sverige, Irland, Storbritannien, USA og Tyskland.

65

Produkt Information Ny og mere præcis flowmåler til biogas KURZ har udviklet et nyt og mere præcist instrument til flowmåling af våd biogas. De hidtil anvendte termiske biogasflowmålere har en tendens til at vise for høje værdier, fordi måleresultaterne påvirkes af indholdet af fugt i gassen, men Kurz vådgasflowmeter er helt upåvirket af fugten og vanddråberne og viser udelukkende gasflowet, upåvirket af gassens vandindhold.

Vådgasflowmetret virker ved at opvarme sensoren til en temperatur, som ligger over den såkaldte Leidenfrost-temperatur.

En vandråbe, som berører sensoren, udvikler øjeblikkeligt en isolerende film af vanddamp. Dråben flyder væk fra sensoren uden at tage yderlige varme med sig, så sensoren påvirkes kun af den forbipasserende biogas med en pålidelig og nøjagtig bestemmelse som resultat.

Automatisk, dykket pumpe til indsamling af regnvand Tyske KSB, repræsenteret i Danmark af Grønbech & Sønner A/S, har netop lanceret en fuldt automatisk, dykket pumpe kaldet Ixo-Pro. Pumpen er nem at montere og en ideel løsning i forbindelse med regnvandsindsamling og trykforøgning. Pumpen er udstyret med en integreret trykafbryder, flowsensor og kontraventil og behøver hverken automatisk kontrolenhed eller trykbeholder.

Hvis f.eks. en vandhane bliver åbnet, vil trykket i systemet falde, og så startes Ixo-Pro automatisk op ved hjælp af den integrerede styring. Den forbliver i drift, så længe der tappes vand, og derefter stopper pumpen igen. For at beskytte mod tørløb vil pumpen stoppe, når niveauet i vandtanken når et fastsat minimum. Alle disse funktioner er fuldt automatiske.

Pumpen leveres med et 15 meter kabel, så den kan installeres i regnvandsbeholdere et stykke fra huset. Den medfølgende 230 volts stikprop gør den nem at tilslutte, selv for ikke-professionelle. Den maximale flowrate er 3.900 l/h. Pumpen fås i to størrelser med vandkølede motorer med ydelser på 0,8 eller 1,2 kW.

Ny butterflyventil med dobbeltfunktion KSB-Gruppen – som i Danmark repræ­ senteres af Grønbech & Sønner A/S – lancerer i år en ny on/off butterflyventil, som også fungerer som kontraventil.

Den fremstilles i nominelle størrelser fra DN 500 til DN 1400 for trykklasser PN 6 til PN 40.

Under normal drift virker ventiler fra Dualis-serien som elektro-hydraulisk drevne butterflyventiler. De åbner og lukker som almindelige butterflyventiler med en kategori A tæthed iht. ISO 5208 / EN 12266-1.

66

“Produkt Information“ er ligeledes gratis for foreningens medlemmer.

• Der bringes kun omtale af nye produkter. Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord, ellers forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte i teksten.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

I tilfælde af fejl vil et lod, der sidder på løftearmen, lukke ventilen med en forudindstillet hastighed. Dette beskytter pumper, vandturbiner og rørledninger mod voldsomme tryk og forhindrer uønsket tilbageløb af mediet.

Den nye ventil med blød tætning er beregnet til applikationer i vandtransport, vandforsyning, afsaltning af havvand, vandkraft og industriel køling.

Aktuatoren er en kompakt enhed, som indeholder alle elektro-hydrauliske komponenter. Således er der nem adgang til alle vigtige komponenter og det er lettere at adskille og samle aktuatoren. Ventilen skal tilsluttes trefaset 400V/50HZ strømforsyning som standard. Åbne- og lukketider kan indstilles præcist til systemets krav.

Nyt lab/feltinstrument fra WTW til pH- og ledningsevnemåling til vand og spildevand WTW ProfiLine pH/Cond 3320 håndinstrument sæt til pH- og ledningsevnemåling.

Vandtæt brugervenligt feltinstrument (IP 67) med stort letlæseligt LCD display, selv under vanskelige lysforhold.

Har stor hukommelse med plads til op til 5000 datasæt og interface USB-B udgang til pc eller USB-nøgle.

Leveres komplet i kuffert med Sentix 41 pH-og TetraCon 325 ledningsevne-elektroder, væsker, batterier, manual og tilbehør.

Kontakt Fagerberg på tlf. 43290200 eller www.fagerberg.dk for nærmere information.

Ny app til vandsektorens foretrukne SCADA-software Schneider Electric fortsætter udviklingen af det populære, grafiske SCADA-system IGSS, som er udviklet med særligt fokus på vandsektoren. Med IGSS version 11 får brugerne nu nye funktioner, som gør overvågning og styring af vandforsyning og renseanlæg endnu nemmere og mere effektiv.

En væsentlig nyhed i IGSS version 11 er integration til iOS med en iPhone-applikation, som Schneider Electric introducerer samtidig med IGSS 11. Med den nye app kan driftsansvarlige modtage og kvittere for aktive alarmer fra SCADA-systemet direkte på deres iPhone. Og ikke nok med det - de kan også indstille og ændre forskellige værdier og setpunkter i app'en.

Udvekslingen af data mellem IGSS og app'en sker via en dedikeret gateway, så kunder ikke går på kompromis med sikkerheden. Schneider Electrics iOS-app til IGSS 11 kræver nemlig ikke, at SCADA-systemet skal "åbnes" for ekstern datatrafik.

IGSS 11 byder desuden på nye fordele for systemintegratorer med en række nye design-features, som optimerer den intuitive, grafiske brugerflade yderligere.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Nyudviklet biofilter fra Hybridfilter A/S På basis af kundeønsker har Hybrid­filter A/S færdigudviklet et af deres mest anvendte biofiltre til udluftning/lugtrensning af bl.a pumpestationer. Filtret er forsynet med en Atex sikret ventilator, hvilket gør monteringen mange gange lettere, og kunderne slipper for indkøb af ventilator og rør m.m. inklusive arbejdet med montering.

Vores biologiske filtre har vist deres effektivitet, og vi har nu mere end 50 anlæg i funktion på pumpestationer over hele Skandinavien. Alle vores filtre er udviklet ved at lytte til driftsfolkenes ønsker, og i dag har Hybridfilter A/S et komplet filterprogram fra 1,5 m3 til 3000 m3.

Ring til Hybridfilter på telefon 86 57 17 00 for mere information eller mail til jh@hybridfilter.dk.

Optimal polymerklargøring med nye polymeranlæg En af verdens førende producenter af doseringspumper, sera ProDos GmbH, som i Danmark repræsenteres af Grønbech & Sønner A/S, har designet nye polymeranlæg på basis af et nyt beholderkoncept.

Grundlaget for det nye koncept er en af sera’s nye pulverdoseringsenheder, type DMF, som ved hjælp af pulverprodukter leder polymeren ind i polymeranlæggets blandekammer. Der benyttes også et netop udviklet udmålingskoncept til polymeranlæggene.

Systemets hjerte er et kontrolpanel med en memory-programmerbar styring (PLC). Alle meddelelser under drift vises på det integrerede display. Styring og overvågning af polymeropblan-

Snedkervej 17 6710 Esbjerg V Tlf. 75 12 62 74

dingen kan foretages manuelt eller automatisk. I standardudførelsen foregår kommunikationen med standard styresignaler (4-2 mA og On/Off signal). Som option er tilslutning via profibus-systemer muligt.

Den nyudviklede beholder sikrer et optimalt flow af mediet, så der altid er et færdigt produkt klar til brug.

Standardudførelsen af det nye sera PolyLine® polymeranlæg er designet til polymer i pulverform; anlæggene leveres også i udførelser til væsker. 3-kammerudførelsen fås i 5 størrelser, som kan dække ydelser fra 500 til 8.000 l/h af færdig polymeropblanding.

Robust og energibesparende W22 standardmotor fra WEG Eegholm præsenterer W22 super premium motoren, som har en enestående ydeevne i effektområdet fra 3 kW til 355 kW og har op til 40 procent mindre tab i forhold til tidligere designs. W22 motorens mekaniske design opfylder kravene til selv de mest krævende industrielle brugere; reducerer energiforbruget, øger produktiviteten, forlænger levetiden og reducerer vedligehold.

Motorerne er ideelle til applikationer med ventilatorer, pumper og kompressorer.

W22 motoren kræver minimalt vedligehold og service, og skal sjældent smøres. Dræningssystemet med gummi af høj kvalitet sørger for en simpel dræning og giver en høj beskyttelse i barske miljøer. Specielle lejer forlænger motorens levetid i aggressive miljøer ved at beskytte den mod indtrængen af vand og støv.

Eegholm opbygger et stort konsignationslager af WEG standardmotorer, og kan allerede nu levere standard 2 og 4 polede W21 og W22 motorer fra dag-til-dag.

Kontakt: Gunnar Johannsen, guj@eegholm.dk eller direkte på tlf. 40 59 85 08.

Mobil 41 19 26 66 info@lauridsenindustri.dk www.lauridsenindustri.com

NYT NYT NYT: www.lauridsenindustri.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Husk også at du kan få ny viden på Døgnkursus 2014 7.-8. november i Kolding

67

Planlagte aktivi­teter i 2014

STF har fået nyt æresmedlem

Planlægning af Døgnkursus 2014 21. august i Kolding

Jørgen Hermann er nu udnævnt til Spildevandsteknisk Forenings syvende æresmedlem.

Døgnkursus 2014 7.-8. november i Kolding

Artikler og input modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Ligger du f.eks. inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så kontakt Pia Maltesen på pm@stf.dk eller Susanne Brandt på sb@stf.dk.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2014 HANDLING

DATO ÅR 2014

Tekst-deadline nr. 1 - 2014

3 februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2014

17. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2014

14. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2014

28. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 21

Tekst-deadline nr. 3 - 2014

30. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2014

7. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2014

8. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2014

29. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2014

10. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2014

1. december

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 51

68

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 13. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

Din system leverandør til spildevandspumpning Komplette dykkede pumpestationer Ydelser fra 1 - 600 l/s

Et stærkt alternativ!

Gorman Rupp

Unikke tørtopstillede og ægte selvansugende pumper.

Pumpetryk op til 90 mvs. - ideel ved nedlæggelse af renseanlæg.

Energioptimerede!

!

Nyhed

AGM kolbepumpe

Den driftssikre AGM pumpe leveres nu med Easy-Flow kolber for optimeret drift og lavere vedligeholdelses omkostninger.

Nu også som pumpestation!

Løser udfordringen med lille mængde og højt tryk!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 3 - 2014

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

PÅLIDELIG OG LET INSTALLATION COMPIT 460 PUMPEBRØND

! !

D E NYH

www.flygt.dk Løftehåndtag – nem at sætte på plads

Mulighed for isolering – forhindrer rørene i at fryse til

Fleksibel overvågning & kontrol – monteres hvor du finder det belejligt; på stolpe, på væg, i pumpestationen

Vægt uden dæksel: 69 kg

Total volume: 460 l

Fleksibel pumpe – centrifugal eller højtryksgrinder; hængesystem (H) eller på guiderør (P)

Skålformet bund – mindsker opbygning af aflejringer

Fodens bredde: Ø800

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.