SpildevandstekniskTidsskrift-2012-1

Page 20

Studietur med Grønbech og Sønner til Tyskland den 28.-30. november 2011 Vibeke Gregersen, Vejle Spildevand, fortæller her om sine oplevelser: Grønbech & Sønner indbød til en informationstur til Tyskland, hvor formålet var at se nærmere på en pumpestation i drift med AmaDS3, som er KSBs nye, patenterede spildevandssystem - samtidig var der lejlighed til at tale med driftspersonalet. Derefter gik turen videre til Hamborg for at se verdens største forsinkelsestank af sin slags.

Tirsdag den 29.11 Dagen indledtes med et ”KSB – seminar” på hotellet med en præsentation af ”KSB”, et verdensomspændende firma med 15.000 ansatte. Firmaet sælger primært pumper, armaturer og diverse tilbehør hertil. KSB har sit eget forskningsteam med 30 ansatte. Efter seminaret blev vist en demomodel af AmaDS3 spildevandssystem med separator.

Spildevandet løber ind igennem separationskamrene - de faste partikler separeres, inden det løber igennem pumpen, og vandet løber ned i tanken.

En af de mere bemærkelsesværdige fordele ved AmaDS3 er, at systemet kan pumpe over meget lange afstande, helt op til 10 km ved et modtryk på op til 100 mVS.

Da systemet skulle designes, var kravet, at det højst måtte tage 15 min. at adskille separator og pumpe. Med dette krav opfyldt er systemet let at servicere. Også omgivelsesmiljøet er forbedret væsentligt, idet der med separationssystemet udvikles langt mindre svovlbrinte, fordi faststofferne ikke kommer i kontakt med pumpehjulet, og dermed ikke bliver slået i stykker og udvikler svovlbrinterne, og da spildevandet er i et lukket system bliver lugtgener reduceret til et minimum. Ordet svovlbrinte førte som altid til ivrig udveksling af erfaringer omkring kemikalietilsætning og UV- behandling af svovlbrinte, og de dermed forbundne lugtgener og nedbrydning af bygværker og instrumentering. AmaDS3 Pumpens funktion er som vist på billederne. Bemærk især ”Separationssystemet” er en spændende nyskabelse.

18

Når startniveauet i beholderen er nået, starter pumpen. Trykket fra pumpen lukker for tilløb til pumpestation, og vandet og de faste partikler pumpes videre igennem trykrøret. Når pumpen stopper, starter hele processen forfra igen. Efter demonstrationen så vi 2 pumpestationer der havde kørt i hhv. 1 og 5 år uden driftsproblemer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.