__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 1 · marts 2012 · 40. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Vandsektion som vækstmotor • Sæt turbo på energibesparelser • Dyrkning af alger i efterklaringstanke, fornuft eller filantropi? • CO2 fangst og blæsning til alger • Skybrudspolitisk konference • De første i verden!


Organ for medlemmer af

Indhold Leder – John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S. . . . . . . . . . . . . . 1 Vandsektoren som vækstmotor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 CO2 fangst og blæsning til alger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 De første i verden!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Dahlgren, Naturstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Forsyning Tekst-deadline næste nummer: 16. april 2012. Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Energiproducerende renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Det talende slamspejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Dyrkning af alger i efterklaringstanke, fornuft eller filantropi? . . . . . . . 14 Studietur med Grønbech og Sønner til Tyskland. . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Sæt turbo på energibesparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Personer kan forhåndstilmeldes til STFs årsmøde allerede nu . . . . . . . . 28 Udstiller på STFs årsmøde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde . . . . . . . . . . . . . 29 Slamflokkens døgnarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Skybrudspolitisk konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 En dynamisk beredskabsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Temadag – Klimaændringer i Danmark kræver nytænkning . . . . . . . . . 36 Holland – altid et studie værd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Udvikling af renseteknologi til hospitalsspildevand . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Farvel til kompressorvedligehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Dimensionering af LAR anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Energioptimering er vanddrivende i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Mærkedage – Medlemsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Produkt – Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Planlagte aktiviteter i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Spildevandsteknisk Tidsskrift – Deadlines og udgivelser 2012 . . . . . . . 64

Annonce-deadline næste nummer: 30. april 2012. Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.674 stk. i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011 Trykoplag: 1.850 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Et vue over Szajka renseanlæg Warsava. Foto: René Hansen


Leder

John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S i mange år endnu. Selvom vi som forening nu kan kalde os for halvgammel, står vi ikke stille. Vi udvikler os med tiden og efter de behov, der måtte være for vores medlemmer. På nogle områder er vi dog lidt forsigtige og nok også lidt konservative, når det gælder om at ændre noget, som vi ved virker.

STF har nu eksisteret i næsten 40 år. Set tilbage på alle de år er der sket en utrolig udvikling på vores område. Vi kan som forening blandt andet være stolte over at have medvirket til formidling, erfaringsudveksling inden for vores branche og godt samvær mellem kollegaer.

I nyere tid har vi dog både fysisk flyttet på og moderniseret på vores gode gamle Døgnkursus. Og med vores årsmøde 2012 satser vi stort: Med foreningens 40 års jubilæum som begrundelse, bryder vi med endagsprincippet og afholder tilmed mødet så langt væk som på Bornholm.

At vi, STF, stadigvæk er her og lever i bedste velgående betyder bare, at der er behov for os - og at vi vil være her

Ser vi tilbage på vores ansigt udad til - vores tidsskrift. Så har det næsten lige så mange år på bagen som vores

forening. Det har over tid ændret sig og gennemgået en stor udvikling. I dag står det som det medie mange af vores leverandører meget gerne vil vise deres produkter og ydelser i. Det kan kun glæde os rigtig meget at få den tilkendegivelse i vores branche. På vores hjemmeside sker der også løbende tiltag og udvikling. Senest er samarbejdet med Ofir/søndagsavisen, hvor «STF jobs» nu er online i en ny og forbedret udgave. Med ny grafik er der skabt større synlighed af de opslåede jobs. Samtidig er adgangen for såvel arbejdsgiver som arbejdstager blevet lettere og kan ske direkte fra hjemmesidens forside. STFs jobservice kan benyttes af alle foreningens medlemmer – både forsyningsmedlemmer og

firmamedlemmer. Bemærk at det er gratis at indrykke jobannoncer i grundversion (dvs. uden logo). Endvidere kobles der fra hjemmesiden op til et administrationssystem for arrangementer. Vi har i januar købt egen licens til Conference Manager™, som er et system, der blandt andet kan håndtere tilmeldinger til alle vores medlemsarrangementer. Vi har ved flere lejligheder benyttet en begrænset version af programmet, og mange medlemmer har allerede stiftet bekendtskab med systemet i forbindelse med tilmelding til blandt andet Døgnkursus 2010 og 2011. Allerede nu kan der via hjemmesiden/systemet forhåndstilmeldes til STFs årsmøde 2012. Vi ses i Rønne!

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46

ILTM ÅLER, TIL M ÅLING AF OPLØST ILT

mjk@mjk.dk www.mjk.dk

C

ER

3 ÅRS GARANTI

D

IS

9 0 0 1- 2 0

08

O

TIFIE

PÅ SENSOREN

Oxix® sensoren er både nøjagtig, praktisk taget vedligeholdelsesfri og kræver ingen kalibrering.

Oxix® sensoren har indbygget luft eller vand rensesystem for at mindske vedligeholdelsen.

Oxix® sensoren er designet til 10 års kontinuerlig drift uden udskiftning af membraner, optik eller andet.

Oxix® konverteren har samme design som MJK flow- og tørstofmålere, kan arbejde i netværk og dele et fælles display.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Oxix® retrofit sæt tillader montage på samme holder og armatur som benyttes til de mest udbredte iltmålere i Danmark.

1


60 mio til udviklingsprojekter i vandsektoren:

Vandsektoren som vækstmotor Af Rikke Hansen, sekretariatschef VTU-Fonden

14 innovative udviklingsprojekter fik 26. januar tilskud fra VTU-Fonden. Projekterne skal forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet til gavn for vandsektorens kunder, miljøet, samfundet samt styrke grundlaget for vækst i eksport af vandteknologi. De 14 projekter er udvalgt blandt 155 ansøgere og offentliggørelsen fandt sted i København. Der blev skålet i champagne – også selv om klokken kun lige akkurat havde passeret 9.00. I auditoriet, som GEUS velvilligt havde stillet til rådighed, var alle projektteams samlet sammen med en bred skare af repræsentanter fra hele vandsektoren. Det var første gang VTU-Fonden uddelte midler, og dagen bød – foruden de anerkendende klapsalver – også på et par timers uformelt netværk, hvor projekterne kunne præsentere deres planer og mål. Miljøminister Ida Auken bliver introduceret til ny teknologi fra HEED Diagnostics, der identificerer bakterietyper i drikkevandsprøver på bare 1 time. Foto: Jens Astrup. De 14 projekteams fik deres tilsagn overrakt og motiveret af miljøminister Ida Auken og VTU-Fondens bestyrelsesformand, Carl-Emil Larsen i fællesskab. Projekterne beriger, forandrer og tilfører branchen ny læring og konkrete miljøforbedringer, samt bidrager til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren.

2

En stor del af projekterne har spildevand som omdrejningspunkt. De er kort præsenteret her, men alle projekter kan følges på VTU-Fondens hjemmeside, www.vtu-fonden.dk. Her er baggrund og mål beskrevet, og i hele projektperioden vil der løbende blive rapporteret om delmål og –resultater. Desinfektion af overløbsvand skal sikre badevandskvalitet i bynære områder Kemisk desinfektion kombineret med andre rensemetoder er en økonomisk attraktiv mulighed sammenlignet med traditionelle forsinkelsesbassiner, specielt på dyre havnearealer. Projektet vil derfor fokusere på mulighederne for at reducere denne investering, samt metoder der kan reducere antal lukkedage for badeområder efter kraftige regnskyl. Udviklingssamarbejdet, der består af Lynettefællesskabet, Spildevandscentret og Københavns Energi, står sammen med DTU Miljø, Center for Park & Natur, København, DHI, KU LIFE, Helsingør Forsyning, Hvidovre Forsyning, Nordvand og Greve Vandværk bag projektet. Ny model til at undgå oversvømmelser Forsyningsselskaber og kommuner får med denne model et bedre grundlag for at lave klima-, vand- og afløbsplaner og dermed forebygge fremtidige oversvømmelser ved ekstreme regnskyl. Det foreslåede projekt vil for første gang muliggøre et kvantificeret overblik over de samlede potentialer for regnvandshåndtering på byskala. Projektet udføres af DTU Miljø, Københavns Energi og Aarhus Vand. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Effektiviseret bundfældning med polyamin Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Det omfatter også viden om tilsætning af den rette polymer, der udover effektivt forbedret bundfældning i efterklaringstankene også sikrer anlæggene en stabil proces og god driftsøkonomi. Flokkulanten afhjælper effektivt problemer med suspenderet stof i det rensede spildevand - uanset om det opstår på grund af hydraulisk overbelastning eller dårlige bundfældningsegenskaber. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 DK-2300 Copenhagen Denmark Tel. +45 33 13 67 11 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

3


Rensning af vejvand aflaster kloaksystemet og mindsker risiko for oversvømmelse Vi ved at øget risiko for ekstreme nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser. I dette projekt opstilles et skivefilterdemonstrationsanlæg til rensning af vejvand fra separat regnvandssystem ved Bagsværd Sø. Herved afskæres vejvandet fra fælleskloaksystemet og risikoen for oversvømmelser i byer mindskes. Krüger, Nordvand, DTUMiljø og Gladsaxe Kommune samarbejder om dette projekt. Alger fodres med CO2 fra rensningsanlægget og bruges derefter til biogasproduktion I dette projekt føres CO2 fra biogasopgraderingsanlæg ved Fredericia Spildevand over i tanke med alger. Algerne optager den udledte CO2, hvorefter de høstes og anvendes til biogasproduktion. Herved ønskes fire ting opnået: 1) Reduceret udledning af CO2 2) Øget produktion af biogas fra den dyrkede algebiomasse 3) Mere effektiv fjernelse af næringsstoffer fra spildevandet før udledning 4) Forbedring af slamkvalitet til gødning i landbruget. Forventningen er, at det næste rensningsanlæg, der implementerer resultaterne, vil tjene deres investering ind. Projektpartnerne er Fredericia Spildevand, DONG Energy, Aarhus Universitet og BIRR ApS. (Se indlæg andet sted i bladet Red. J.H.) Produktion af gødning ud af ammonium-kvælstof fra rådnetanke Projektet vedrører ny metode til fjernelse af ammonium-kvælstof fra rejektvand fra rådnetanke samt afsætningsmuligheder for ammoniumholdigt koncentrat. Foreløbige test af processen viser, at metoden effektivt og med lavt energiforbrug fjerner ammonium med muligt potentiale for anvendelse af dette som gødning. Der etableres et test- og demonstrationsanlæg på Horsens Renseanlæg og Hobro Renseanlæg. Projektholdet består af Green Aqua Solutions ApS, Horsens Vand, Mariagerfjord Vand, Orbicon og HedeDanmark.

merne, nedbringe perioder med driftsafbrydelser og optimere energiforbruget. Projektteamet er EnviDan, Aalborg Forsyning Kloak, Vestforsyning Erhverv og Aalborg Universitet. Læs også mere herom i dette nummer af danskVAND. Okkerslam fra vandværket genbruges på rensningsanlægget I dette projekt anvendes okkerslam fra vandværket som fældningsprodukt på rensningsanlægget. Derved bliver et spildprodukt omdannet til en aktiv del af renseanlægget. På Holbæk Forsynings to vandværker produceres omkring 100 ton okkerslam årligt, svarende til en deponeringsudgift på 1 – 2 millioner kr. Hvis okkerslammet kan udnyttes på renseanlægget, forventes en samlet besparelse i størrelsesordenen 1 million kr. i årlige driftsudgifter. Holbæk Forsyning, DTU Miljø og Krüger udfører projektet. Selvfinansierende energispareprojekter efter ESCO-modellen Schneider Electrics energianalytikere vil i samarbejde med Middelfart Spildevand afdække energibesparelsespotentialet på renseanlægget ved at energirenovere de tekniske anlæg uden at kompromittere kvaliteten af rensningsprocessen. ESCO er en offentlig-privat samarbejdsform, hvor begge parter arbejder hen imod det samme energibesparelsesmål (energibesparelser og bedre drift). Rikke Hansen. E-Mail: rh@vtu-fonden.dk

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Se alle kursusudbud på www.fvc.dk/kursus

Online-måling af lattergas skal nedbringe renseanlæggets udslip af drivhusgasser Dette projekt udvikler udstyr til måling af emissionen af lattergas (N2O) fra renseanlæg. På sigt kan dette redskab også anvendes til optimering af styringsstrategier, som muliggør begrænsning af lattergasemissioner. Projektets mål er at beregne generelle nøgletal, som baseres på konkrete målinger og ikke litteraturværdier, som f.eks. opstillet af IPPC. Projektholdet består af VandcenterSyd, Aarhus Vand, DHI og Unisense. Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Med den øgede centralisering af renseanlæg samt kloakering af det åbne land skal spildevandet generelt transporteres over længere afstande i afløbssystemer, hvilket forøger opholdstiden af spildevandet i kloaksystemerne. Med udgangspunkt i svovlbrintemålinger i gas og væskefase udvikles et adaptivt og dynamisk doseringssystem til at forebygge og overvåge forekomsten af svovlbrinte. Grundfos, Mariagerfjord Vand, Vestforsyning, Aalborg Universitet og Grontmij udfører projektet. EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer Målet med projektet er at effektivisere vedligehold af syste-

4

Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


NivuLog – batteridrevet GPRS datalogger f.eks kombineret med NFP flowmåler 4 frit programmerbare indgange, både analog og digital, samt en digital udgang, gør det muligt at overvåge, regulere samt, at konfigurere online, selvom måleren er placeret et utilgængeligt sted. Nivulog kan også kombineres med f.eks korrelations flowmålerne, den mobile PCM4 eller den stationære NFP, fra Danova.

Eksempler: • Detektering af uønsket vand • Niveaumåling og registrering • Flowmåling og registrering • Alamering ved åbning af dør/dæksel ... og mange andre opgaver

Hvor højt har opstuvningen været oppe og, hvad er det samlede flow på dagsbasis. Meget nemt og brugervenligt at indstille via server. Ubegrænset antal brugere. www.danova.dk - log ind og se en test.

SPECIALTILBUD – KORRELATIONSFLOWMÅLER:

Vi tilbyder specialpris på NFP stationær krydskorrelations flowmåler inkl. rørsensor (ekskl. datalogger) til fuldtløbende rør ø100-500mm ved levering indtil 30 april 2012 til kun DKK 22.965,-/stk (normalpris 29.995,-/stk) ekskl. moms og levering.

Ring 66 14 93 23 eller mail til info@danova.dk Få kvalitet og know how – det betaler sig

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

www.danova.dk

5


CO2 fangst og blæsning til alger Af Per Holm, Direktør Fredericia Spildevand A/S & Annemarie Gotfredsen, Driftsleder Fredericia Spildevand A/S Fredericia Spildevand A/S modtog den 26.1.2012 1.476.200 kr. fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond sammen med projektpartnerne fra Århus Universitet Institut for Bioscience/ AlgeCenter DK, DONG Energy og BIRR ApS. Fredericia Spildevand A/S ansøgte fonden om penge til et algeprojekt til CO2 fangst og blæsning til alger. Projektet var så interessant, at selskabet fik del i de 20 mio. kr., som Vandsektorens Teknologiudviklingsfond gav til i alt 14 udviklingsprojekter. I alt havde 155 projekter søgt om tilskud. Projektet skal udvikle et koncept, hvor CO2-kilderne fra Fredericia Spildevand A/S udnyttes til at stimulere vækst af makroalger. Algerne skal sandsynligvis vokse i efterklaringstankene. Herved forventer vi at opnå 4 ting: • Reduceret udledning af CO2 fra Fredericia Spildevand A/S • Øget produktion af biogas fra den dyrkede algebiomasse • Mere effektiv fjernelse af næringsstoffer fra spildevandet før udledning • Forbedring af slamkvalitet til gødning i landbruget

Fra idé til ansøgning Projektet blev næsten til ved en tilfældighed. Under en brainstorm i andet regi rundt om bordet med de rette innovative personer, hvor samtalen gik på CO2 udledning fra det nyetablerede opgraderingsanlæg til flytning af algebegroet grundvands sø. Så efter et par timer sad vi med en vild idé og med første udkast til projektet.

Overrækkelse af VTU-midler af Ida Auken.

Det var oplagt at ansøge fonden om midler til projektet. Og det var helt vildt, da den første tilkendegivelse dumpede ind i mailboksen: På VTU-Fondens vegne skal vi meddele at din/ jeres idétilkendegivelse er blevet indstillet til at gå videre til fase 2 – en uddybende ansøgning. Og ca. en måned senere: Efter nærmere gennemlæsning af jeres ansøgning vurderer Fonden, at der er elementer af både industrielforskning og eksperimentel udvikling i jeres projekt.

Projekt Projektet går i al sin enkelthed ud på at få makroalger til at vokse i renseanlæggets spildevand. Algerne skal optage den tilsatte CO2, så der udledes mindre CO2 til atmosfæren.

Bioopgraderingsanlæg.

Fredericia Spildevand A/S har gennem snart de sidste 2 år samarbejdet med Århus Universitet med algevækst i spildevand og rejektvand. Derfor var det nærliggende at tage kontakt og høre, om de var med på ideen. DONG Energy blev kontaktet for at høre, om de ville være med, da vi havde kig på deres udledning af CO2. Fredericia Spildevand A/S drager nytte af BIRR ApS, der er et konsulent og projektudviklingsselskab, der er specialiseret i at løfte forsknings- og udviklingsprojekter over i forretningsudviklingsprojekter.

6

Opstart af dampkedel.

Algebiomassen skal anvendes til at producere mere biogas. Desuden forventer vi, at algerne vil optage næringssalte fra spildevandet fra efterklaringstankene og dermed bliver belastningen til Lillebælt mindre, hvilket også betyder, at vores afgiftsbetaling til staten mindskes. Den ekstra biogas og den sparede afgift skal være med til på sigt at gøre det økonomisk attraktivt at kopiere projektet andre steder. Når projektet er testet på den ene CO2-kilde fra opgraderingsSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


anlægget, så er det hensigten, at CO2-udledningen fra vores gasmotor samt dampkedel også skal indgå i projektet. Det er CO2-kilder, mange rensningsanlæg har

Vidensdeling Der er stadig en del udfordringer forbundet med projektet. De skal løses, før vi står med et koncept, som kan implementeres rundt om på andre anlæg. Den oprindelige plan er, at makroalgerne skal vokse i efterklaringstankene. På renseanlægget har vi også andre tanke til rådighed, som kan være interessante at bringe i spil. Og måske er de bedre egnede til vækstbassin. Selve CO2-indblæsningen er ikke på plads endnu. Hvis CO2 blæses i tankene på luftform, vil alt for meget af den ikke være tilgængelig for algerne, men den vil boble direkte op i luften. Så vi tænker, at CO2-en skal opløses i vand og derefter blandes i spildevandet. På den måde forbliver CO2-en i vandet og bliver tilgængelig for algerne. En anden udfordring bliver at få høstet algerne, så de kan gøre nytte i biogasanlægget. Måske kan en mere økonomisk rentabel håndtering findes i udlandet. Eller vi kan konstruere et simpelt pumpesystem i de nuværende afrømningskanaler. Vi er selvfølgelig klar over, at der er arbejdet meget med algedyrkning både i ind- og udland. Det, der adskiller vores projekt fra alle de andre, er, at vi sætter alle de enkelte enhedsoperationer sammen til ét samlet ”system”. Det har været en positiv oplevelse, at der allerede er kommet henvendelser fra personer samt firmaer, som gerne vil tilbyde deres viden og kendskab på de forskellige enhedsoperationer. Det ser vi frem til at få et godt samarbejde ud af.

Økonomien

Projektet vil strække sig over de næste to år og opdelt i 3 faser. Første fase er en vidensopsamling og en vurdering af økonomisk robusthed. Anden fase er selve etablerings fase og test. Tredje fase er on-site drift, hvor vi er klar til at køre forsøget i en fuld vækstsæson, så vi kan følge årstidsvariationen i lys, temperatur og nedbør på vækst og optag af næring og CO2.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Projektet har et samlet budget på 2,9 mio. kr., hvor vi og vores samarbejdspartnere stiller med halvdelen af finansieringen. Vi forventer på sigt, at algedyrkning på renseanlægget kan tjene sig selv ind, da man forbedrer på følgende områder: Algerne optager CO2 og næringsstoffer. Derved reduceres udledningerne og afgiftsomkostningerne nedbringes samt miljøet skånes. Algebiomassen, der har en høj C:N ratio, kan booste produktionen af biogas i biogasanlægget, og samtidig forventer vi, at mineralerne og de langsomt nedbrydelige polysakkarider i algeresterne vil forbedre gødningskvaliteten af det afgassede slam.

7


De første i verden! Af Erik Bundgaard, eb@kruger.dk Theis Nikolaj Gadegaard, tng@kruger.dk Svenske AnoxKaldnes har som de første i verden udviklet en proces, der fremstiller biologisk nedbrydelig plastic af slam fra renseanlæg. Lige nu testes teknikken på anlæg i Sverige og Belgien. Måske findes der en dansk forsyning eller industri, som er med på et fuldskalaforsøg. Plastic fremstillet af slam fra renseanlæg! Ja, du læste rigtigt, men der er selvfølgelig et par mellemregninger, der skal på plads, før ligningen går op. I langt de fleste tilfælde består plastic af såkaldt syntetiske polymerer fremstillet af kulstofforbindelserne i olie og gas. Det er der på sigt kun begrænsede mængder af. Dertil kommer, at både fremstilling og bortskaffelse af syntetiske polymerer belaster miljø og klima. Det problem har man ikke i samme omfang, hvis man i stedet fremstiller polymererne af de bionedbrydelige kulstofforbindelser, der findes i biologiske materialer som f.eks. majs og sukkerrør. Til gengæld er processen kostbar, hvorfor bioplast eller biologisk nedbrydelig plastic indtil videre kun anvendes i begrænset omfang, f.eks. til fødevareemballage.

til at fremstille biologisk nedbrydelig plastic. Den er også mere klima- og miljøvenlig. Marker skal behandles med maskiner, der bruger fossile brændstoffer. Majs og sukkerrør skal gødes og sprøjtes. Slam er et restprodukt, som allerede findes. Den del af slammet, der ikke forbruges i processen, kan fortsat behandles med henblik på recirkulering af fosfor samt indgå i energiproduktion.

Næste skridt er fuldskalaforsøg AnoxKaldnes’ metode har været under udvikling siden 2002 og testes i øjeblikket på store pilotanlæg med kommunalt og industrielt spildevand i henholdsvis Sverige og Belgien. Andre teams har arbejdet med ideer, som minder om AnoxKaldnes’, men fortrinsvis i mere akademiske sammenhænge. For AnoxKaldnes er næste skridt at gennemføre et fuldskalaforsøg på et kommunalt eller industrielt renseanlæg. I denne fase samarbejder AnoxKaldnes med sit danske moderselskab, Krüger A/S.

Plastpiller og rød mønt fremstillet af PHA. Foto AnoxKaldnes.

Der er penge at tjene Biomasse indfarvet med Nile Blue. Den røde farve bekræfter forekomsten af PHA. Foto AnoxKaldnes

Restprodukt med muligheder Det er her AnoxKaldnes’ idé kommer ind i billedet. I spildevandsslam findes der mange forskellige slags bakterier. Vi benytter allerede dem, der er i stand til at foretage den biologiske fosforfjernelse. Andre kan vi få til at danne og oplagre biopolymerer med det vanskelige navn polyhydroxyalkanoat (PHA). Processen kan fremmes på forskellig måde, blandt andet ved at udnytte eller tilsætte flygtige fedtsyrer. Lader man processen fortsætte tilstrækkeligt længe, står man med råstoffet til en produktion af biologisk nedbrydelig plastic. AnoxKaldnes’ proces er ikke blot billigere end andre metoder

8

Slam kan ikke fuldstændig erstatte olie og gas som grundlag for plastproduktion. Til gengæld kan plastproduktion på grundlag af spildevandsslam være en mulighed for en forsyning eller industrivirksomhed, der tænker i bæredygtighed og gerne vil tjene penge samtidig. Med AnoxKaldnes’ proces vil et renseanlæg svarende til 200.000 PE sandsynligvis kunne producere mellem 350 og 1.000 tons plastic om året beroende på mængden af tilgængelige flygtige fedtsyrer. Den indtjeningskilde skal I have med i regnestykket, når I overvejer, om jeres renseanlæg skal være det første i verden til at fremstille biologisk nedbrydelige polymerer af spildevandsslam i fuld skala. Erik Bundgaard, eb@kruger.dk, Theis Nikolaj Gadegaard, tng@kruger.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


spildevand vil du også sove godt om natten?

system 2000 - danmarks mest stabile sRO Valgt som bærende system i forbindelse med kommunesammenlægninger følgende steder: • • • • • • • • •

aalborg Forsyning arwos Forsyning (aabenraa) Favrskov Forsyning FFv energi & Miljø (Faaborg) ikast-Brande Forsyning Kalundborg Forsyning lemvig vand og spildevand Mariager Fjord Forsyning nK-Forsyning (næstved)

• nordfyns Forsyning (vandCenter syd) • Rebild Forsyning • silkeborg Forsyning • skanderborg Forsyning • svendborg vand og affald • Thisted vand

B.v. electronic a/s · Østerbro 5 · dK 7800 skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

9


Energiproducerende renseanlæg Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk Energiproducerende renseanlæg

Renseanlæg kan gøres energiproducerende - til gavn for økonomi og klima.

Energiforbrug og klimaændringer Den nye rapport fra det Internationale Energiagentur viser, at det globale energibehov vil stige med ca. 40 % frem til 2035, og at tiden er ved at rinde ud for at undgå 2 graders stigning af den globale temperatur (1). Den rige del af verden - herunder Danmark - skal i løbet af de næste 40 år reducere sin udledning af drivhusgasser med 80-95 % og nedtrapningen skal begynde i dette årti i følge FNs klimapanel (2) og NASA (3) . I betragtning af, at vandsektoren i Danmark står for ca. 2,4 % af elforbruget og 10-20 % af de kommunale CO2udledninger - ja, så er det bare med at komme i gang med energibesparelserne.

EPROWAT - renseanlæggene opbygges med forklaringstank efterfulgt af adsorptionstrin eller mekanisk filter og finrensning med lavt belastet aktiv slam anlæg med højeffektiv propeller diffus beluftning. Primært og sekundært slam hydrolyseres og udrådnes effektivt, og der fremstilles el og varme af biogassen. Hydrolysat og rejektvand renses, således at letnedbrydeligt organisk stof kan doseres til biologisk fjernelse af næringssalte i det lavtbelastede aktiv slamanlæg. Varmeindholdet i det rensede afløbsvand kan eventuelt udnyttes ved hjælp af varmepumper til fremstilling af fjernvarme. Bygninger og rådnetanke er højisolerede, og bygninger anvender solenergien optimalt gennem vinduer og solfangere. Herved kan energifremstillingen fra biogassen dels dække renseanlæggets varme- og elbehov og dels levere varme og strøm til nærliggende bebyggelser. Varmeudnyttelsen fra det rensede afløbsvand kan ligeledes levere fjernvarme til den nærliggende bebyggelse. Anlægget bliver således ud over at være et renseanlæg også et lokalt kraft-varmeværk.

Effektivisering af vandsektoren I følge Den nye Vandsektorlov skal taksterne for spildevand nedsættes for at gøre industriens og borgernes udgifter mindre og hermed øge Danmarks internationale konkurrenceevne. Med den økonomiske krise er behovet for øget konkurrenceevne og faldende vandpriser øget yderligere. Energibesparelser vil derfor være et oplagt tiltag for at reducere driftsudgifterne og leve op til Forsyningssekretariatets effektiviseringskrav. Omkring 1,5 % af Danmarks elforbrug stammer fra renseanlæggene svarende til ca. 60 % af vandsektorens elforbrug eller ca. 500 GWH per år. Så energibesparelser på renseanlæggene bør have højeste prioritet.

Fra energisluger til energiproducent Renseanlæg kan omdannes fra at være energislugere til at blive energiproducerende. Renseanlæg kan således ombygges til både at rense spildevand og til at levere el og varme til det øvrige samfund. Renseanlæg bliver således til små kraftvarmeværker. Dette gøres ved at udtage det meste af det organiske stof og kvælstof fra spildevandet og bruge det til fremstilling af energi. Så i stedet for at bruge energi på at rense spildevandet for organisk stof og ammoniak, udtages det organiske stof og bundne reducerede kvælstof fra spildevandet til energiproduktion. Energiproducerende renseanlæg med stærk reduceret udledning af drivhusgasser – såkaldte EPROWAT anlæg (Energy Producing Wastewater Treatment ) - er under udvikling i Danmark. Men selvom udviklingen pågår, kan renseanlæg allerede nu begynde ombygningen til energiproducerende renseanlæg.

10

Figur: procesdiagram for EPROWAT renseanlæg

Fjernelse af organisk stof og bunden kvælstof Bundfældeligt partikulært materiale fjernes ved primær bundfældning efter indløb, rist og sandfang. Ikke bundfældeligt suspenderet stof og kolloider fjernes efterfølgende i en adsorptionstank eller et mekanisk filter indskudt mellem primær bundfældningstank og det lavt belastede aktiv slamanlæg. Ved at anvende et adsorptionstrin eller et mekanisk filter sikres, at mest mulig organisk stof og bunden kvælstof bringes over i slamfasen og kan udtages til fremstilling af biogas. Biosorptionen sker i et højt belastet aktiv slamanlæg, hvorved ikke bundfældelige partikler og kolloider adsorberes til det aktive slam. Mellemklaringen i adsorptionstrinet kan ske i lamelseaparatorer indbygget i adsorptionstanken, hvorved der ikke bruges energi til pumpning, og mellemklaringstanken spares væk (4). Alternativt til biosorption kan anvendes mekanisk filtrering i f.eks. tromlefiltre. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Propeller- diffusor beluftning Efter at det partikulære og kolloide organiske stof og bundne kvælstof og fosfor er udtaget ved bundfældning og biosorption eller filtrering, ledes spildevandet til et lavt belastet aktiv slamanlæg for finrensning. I dette lavt belastede aktivslamanlæg anvendes et nyt system for beluftning og omrøring, som kun bruger lidt energi. Det lille energiforbrug til beluftning og omrøring sikres ved dels at anvende tankudfomninger med minimum energibehov til omrøring og dels ved anvendelse af en videreudvikling af propeller-diffusorteknikken til beluftning. Ved propeller -diffussorbeluftningen anvendes energieffektive blæsere og diffusorer, og ved hjælp af propellerne får luftboblerne en skråt opadstigende bevægelse, hvorved ilt effektivt transporteres fra luftfase til vandfase (5). Herved er det muligt, at hele energibehovet til rensningen kan dækkes udelukkende af den energi, som dannes fra overskudsslamproduktionen.

Melby Renseanlæg halverer energiforbruget ved installering af propeller-diffusor beluftning.

Til procestanken doseres letnedbrydeligt organisk stof fra hydrolysat og rejktvand dannet i slambehandlingen. Kvælstof kan fjernes fra hydrolysat og rejektvand med Anammoxprocessen. Herved kan den biologiske kvælstof- og fosforfjernelse nøje gennemføres og styres. Ved avanceret styring med on-line målere sikres endvidere dels, at der ikke frigives lattergas fra processerne, og dels at udledningen af CO2 minimeres.

Energiregnskab for EPROWAT Fra slamproduktionen dannes biogas ved udrådning eller forgasning på omkring 24 liter gas per person per døgn, svarende til et energiindhold på ca.134 wattimer per person per døgn. Fra biogassen produceres el med en gasgenerator, svarende til ca. 34 wattimer per person per døgn ved ca. 25 % effektivitet af gasgeneratoren. Den resterende ca. 75 % af energien anvendes som varme dels til opvarmning af rådnetanken/ forgasseren og til bygninger på og udenfor renseanlægget. Af den producerede el anvendes ca. 20 wattimer per person per døgn til beluftning og omrøring og de resterende ca. 14 wattimer per person per døgn til øvrigt elforbrug på renseanlægget, til varmepumper på afløbsvandet eller til salg til elselskabet. Mængden af udnyttelig varme i det rensede spildevand afhænger af indsivningen, længden af kloakledningerne, årstiden og renseanlæggets evne til at holde på varmen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Overdækning med isolering af proces- og klaringstanke bør overvejes, hvis varmen i det rensede spildevand skal udnyttes med varmepumper.

Slamdisponering Ved slamdbehandlingen og slutdisponeringen bør det sikres, at slutnedbrydningen af organisk stof resulterer i minimum udledning af kuldioxid og ingen udledning af metan, samt at der fremstilles energi som el og varme ved nedbrydningen. Ved slutdisponeringen af slammet efter energifremstillingen er det vigtigt, at slammet enten genanvendes eller deponeres varigt i jorden. Slammet kan genanvendes som humus og strukturmateriale i landbrugsjord eller lagres unedbrydeligt i jorden. Ved lagring i jorden trækkes totalt kuldioxid fra atmosfæren (via kredsløbet: planter, mad og spildevand) til lagring i jorden.

Klimaplan for renseanlæg Det vurderes at være muligt for vandsektoren i løbet af de næste 40 år at reducere udledningen af drivhusgasser med en faktor 10. Eksisterende renseanlæg kan i løbet af 40 år ombygges til energiproducerende renseanlæg med stærk reduceret udledning af drivhusgasser og levering af overskydende el og varme til det omgivende samfund. Hvert anlæg bør udføre en klimaplan for, hvorledes renseanlægget over en årrække kan ombygges til EPROWAT- anlæg. I denne planlægning er vigtige komponenter: • Bygning og effektivisering af rådnetanke og udnyttelse af gassen til el og varme • Gøre beluftning og omrøring mere effektiv med bedre styring, udskiftning af beluftning og omrørere, overgang til propeller-diffusor beluftning og ombygning af bassiner • Etablering af slamhydrolyse • Etablering af rensning af hydrolysat og rejektvand • Bygning af adsorptionstrin eller mekanisk filter • Etablering af varmepumper på renset spildevand • Renovering af bygninger til lavenergihuse og opvarmning med rådnegas eller varmepumper • Levering af overskydende kraft-varme til omgivende samfund • Erstatning af klaringstanke med lamelseparatorer Nye renseanlæg bør, så snart udviklingsarbejdet er færdigt, bygges som EPROWAT anlæg med kun lille udledning af drivhusgasser og levering af kraft-varme til det omgivende samfund. Indtil da bør nye renseanlæg bygges så fleksibelt og så tæt på konceptet for EPROWAT rensning, at de nemt kan ombygges til EPROWAT anlæg, når udviklingsarbejdet er færdigt og gennemprøvet. 1. IEA ”World Energy Outlook 2011” Paris nov. 2011 2. IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change “Climate Change 2007: the Physical science Basis” UN, WMO, UNEP, IPCC secretariat, Switzerland 2007. 3. J. Hansen “ Dangerous human-made interference with climate: a GISS model E study” Atmospheric Chemistry and Physics., 7, 2007 4. Andersen, Karsten Krogh “Secondary sedimentation of activated sludge by a lamella separator placed in an oxidation ditch” European Water Pollution Control, vol. 6, no. 4 July 1996. 5. Andersen, Karsten Krogh m. fl. ”Energy Consumption at Wastewater treatment Plants: The danish experience” EU Energy Conference, Bilbao, june 1994

11


Det talende slamspejl Jesper Winther Andersen, Journalist Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Således spørger den onde dronning i Snehvide sit spejl, der svarer: Ingen i verden er dejlig som du. Slamspejle kan også kommunikere, og det har Favrskov Forsyning med en ny løsning fra AquaCon taget til sig med så stor tilfredshed, at andre forsyningsvirksomheder kan spejle sig i erfaringerne.    

Vi bruger primært slamspejlsmålere for at undgå slamflugt. Men vi er ikke blinde for, at vi på sigt kan opnå større kapacitet ved at kombinere måleresultaterne med aktiv styring, tilføjer Kurt Poulsen.

Det ærlige spejl Slamspejlsmålere benyttes primært indenfor spildevandsapplikationer til kontinuerlig måling af et slamniveau i for eksempel klaringstanke, koncentreringstanke og bassiner. -En slamspejlsmåler vil optimere anlægsdriften, og den vil i mange tilfælde kunne bidrage til en bedre udnyttelse af det enkelte anlægs kapacitet, forklarer Peter Brangstrup fra AquaCon. Han tilføjer: - I vores leveringsprogram har vi løsninger, der kan i mødekomme de stillede krav, og alle vores løsninger kan leveres som trådløse målepunkter. En trådløs installation kan reducere omkostningerne til kabel og kablingsarbejde markant, og den kan problemfrit monteres på bevægelige lokationer som f.eks. en cirkulerende bro, skraber, skimmer m.v.

Knud Poulsen checker installationen på en af skraberbroerne.

Favrskov Forsyning har udstyret tre renseanlæg med AquaCon’s Slamspejlsmålere. Alle tre renseanlæg har de traditionelle runde efterklaringstanke med kørende skraberbro, hvorpå de nye slamspejlsmålere er monteret. De valgte sensorer på slamspejlsmålerne måler foruden slamspejlsniveau og slamprofil også turbiditet i overfladen af efterklaringstankene. Inde i de tilhørende tavlebygninger er monteret en ’Controller’, der modtager signalerne trådløst fra hver af slamspejlssensorerne. Det er også muligt at montere slamspejlssensorerne på traditionel vis - dvs. med kabelføring. Fælles for løsningerne er, at man kan tilslutte helt op til 16 sensorer til hver Controller - uanset om der kommunikeres trådløst eller med kabel fra hver sensor. Controlleren lagrer alle måleværdierne i registre - der alle kan udlæses via RS485 Modbus og kommunikeres videre til PLC/SRO. Det er AquaCon, der har leveret det nye udstyr til Favrskov Forsyning, og aftalen kom i stand på baggrund af dels et møde på Spildevandsteknisk Årsmøde-udstilling, dels på basis af en traditionel udbudsrunde. -Jeg mødte Peter Brangstrup fra AquaCon på STF-udstillingen, hvor han fortalte entusiastisk om de løsninger, AquaCon kan tilbyde. Jeg blev interesseret og besluttede, at vi godt ville have den type udstyr i og med, det ville bidrage til en optimering af den daglige drift. Men inden ordren kunne afgives, skulle vi jo gennem fasen med at konkurrenceudsætte indkøb. Der var tre virksomheder, som fik mulighed for at byde ind, og AquaCon vandt, oplyser driftsleder Kurt Poulsen, Favrskov Forsyning A/S. Favrskov Forsyning, der driver og vedligeholder seks renseanlæg, har i forvejen installeret slamspejlsmålere på tre renseanlæg, men har med ordren til AquaCon valgt at skifte leverandør.

12

Og kontrollerer her resultatet på de modtagne trådløse signaler.

-Vi valgte EchoSmart-serien fra AquaCon, fordi vi mente, vi fik mere for pengene. For eksempel følger der turbiditetsmålinger med for næsten ingen penge. Desuden ønskede vi trådløs overførsel af måleresultaterne, fordi det ville blive bekosteligt med kabler, blandt andet fordi der skulle trækkes signalkabler, og fordi vi ikke har jord-forbindelse ved de gamle skraberbroer. Jeg synes, der er noget logisk i, at AquaCon finder de produkter, de synes er bedst, på det globale marked. Jeg mener, der er jo ingen grund til at gå rundt og opfinde ”den smarte løsning” herhjemme, hvis en god løsning allerede findes på det globale marked, pointerer Kurt Poulsen. -I AquaCon begejstres vi af nye muligheder. Og vi sætter en ære i at levere udstyr og løsninger, som er nytænkende og værdiskabende for vore kunder. Vi tilbyder altid vores viden i en åben, ærlig og uforpligtende dialog. Selvfølgelig i håb om at få en ordre, men også for at sikre at kunderne får det, som de har brug for og ikke spilder deres måske betrængte ressourcer på det forkerte udstyr, tilføjer Peter Brangstrup og eksponerer hermed en ærlighed, der svarer til spejlets rolle i Snehvide. Jesper Winther Andersen. Mail: jesper@whinterandersen.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Spildevandspumper og slampumper

Lej en pumpeløsning. Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst.

Salg, service og reservedele. PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING Tlf. 5850 6065

Vi løser alle pumpeopgaver

www.rhpumper.dk

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk

SPILDEVANDSPUMPER Servicevenlige pumper med lang levetid. Pumperne fra PXFLOW leveres i forskellig modulstørrelser PX0, PX1, PX2, PX3, PX4 og PXGRIND (med specielt snittehjul) Pumperne kan leveres i forskellige størrelser og ydelse og kan leveres som tøropstillet, dykket eller i transportabel udgave. De kan leveres med forskellige pumpehjul; både fristrømshjul og kanalhjul.

Ring til os på tlf. 2144 6546

..så finder vi den rigtige løsning!

FLOW-select

ALLE VORE PUMPER I ET UDVÆLGELSES PROGRAM FLOW-select er et specielt udviklet program og et uundværligt værktøj til at udvælge den optimale pumpe til opgaven. Indtast de grundlæggende data som kapacitet og løftehøjde og FLOW-select foreslår den rigtige pumpe.

DanFlow ApS - Sverigesvej 3 - 8700 Horsens - Tlf.: (+45) 2144 6546 - info@danflow.dk - www.danflow.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

13


Dyrkning af alger i efterklaringstanke, fornuft eller filantropi? Elaheh Roshani, Bioprocesingeniør og Nicolaj Ørskov Olsen, Driftschef, Horsens Vand A/S Der har i de seneste år været gennemført forsøg med dyrkning af alger i efterklaringstanke flere steder i landet. Forsøgene har været kendetegnet ved ”Ildsjæle”, og måske med mindre grad af fokus på resultater, håndtering og rentabilitet. Horsens Vand A/S har i 2009 – 2011 gennemført en række forsøg og studier med fokus på dyrkning af alger, og herunder algernes potentiale i forhold ti:l • • • •

Rensning af spildevand Biogasudbytte ved forgasning af biomasse, der kan høstes af tankene Kulstofkilde internt på renseanlægget Renseanlæggets visuelle udtryk i nærmiljøet

• • •

Meget billig i anskaffelse og nem at få fat på Hurtig opformering - lige så hurtigt som fx azolla Dokumenteret evne til at optage ammonium og orthofosfat fra vækstmediet

Horsens Vand har efterfølgende i 2 vækstsæsoner dyrket andemad på 1 af i alt 3 efterklaringstanke på Horsens Centralrenseanlæg.

Forgasning af andemad

Thisted rensningsanlæg har gennem en del år dyrket den eksotiske bregneart Azolla filiculoides i en efterklaringstank. Dette inspirerede Horsens Vand til at hente en portion azolla fra Dansk Folkecenter for vedvarende energi i Thy. Algen er nem at få til gro under de rette forhold, men har den klare ulempe, at det danske klima sætter en snæver begrænsning for dyrkningsperioden, idet algen klarer sig bedst ved temperaturer over 15 grader. Der ud over bærer azolla rundt på en blind passager i form af en endosymbiontisk blågrønalge, som kan fiksere frit kvælstof fra luften. Det vil sige, at man kan risikere, at algen i værste tilfælde tilfører kvælstof til det spildevand, den vokser i. På baggrund af ovenstående samt kong vinters nådesløse indhug i den danske azollabestand i 2010, fik os til at undersøge, om der i den danske flora findes brugbare alternativer til azolla.

Opstilling til forgasningsforsøg i forsøgslaboratoriet på Horsens Vand A/S.

Ud over at rense spildevandet for næringsstoffer kan andemad og andre makroalger også udnyttes til produktion af biogas i renseanlæggets rådnetanke. Der er blot det problem, at andemad og planter i øvrigt består af en stor del cellulose og en mindre del lignin. Cellulose er en homopolysaccharid, det vil sige, at den er opbygget af glukoseenheder og bundet sammen med β -1,4-glycosidbindinger. For at nedbryde β bindingerne i cellulosen til glukose bruges der traditionelt en gruppe enzymer, kaldet cellulaser.

Andemad, Bygholm Park i Horsens.

Efter et litteraturstudie og en gåtur i Bygholm Park blev ideen om at anvende andemad fostret. Andemad findes i stort set ethvert vandhul og rummer en række umiddelbare fordele:

14

Hemicellulosen og ligninen, som findes i planterne, er svært omsættelige strukturer, som bremser hydrolysen af cellulose og stivelse. For at optimere gasudbyttet er det derfor nødvendigt at nedbryde hemicellulose og lignin ved en forbehandling inden forgasning. Den traditionelle metode til at nedbryde hemicellulosen er at behandle plantematerialet med svovlsyre og temperaturer op til 200°C. Denne meget grove – og omkostningsfulde - behandling sørger for, at lignocellulosenetværket bliver opdelt, så hemicellulosen og ligninen fjernes fra cellulosen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Samme effekt har Horsens Vand opnået med ultralydsbehandling. Energien i ultralyden kan omdanne fibre og cellulosemateriale til fine partikler og så at sige nedbryde murene i plantecellernes indre strukturer. Desuden frigives der ved behandlingen en stor mængde af det materiale som findes inde i plantecellerne, det kan f.eks. være stivelser og andre sukkerarter. Disse stoffer er let omsættelige for fx methanogene bakterier og vil øge reaktionshastigheden i rådnetankene. Horsens Vand har opnået gode resultater med ultralydsbehandling af forskellige materialer og har efterfølgende indgivet patentansøgning på flere delelementer af behandlingen.

Gode resultater

Figur 1: Andemads reproduktion over 4 døgn fundet ved hjælp af tællebladsmetoden.

Andemad udviser flotte vækstrater, når det dyrkes i en efterklaringstank. Ved optimale vækstbetingelser ses fordoblingsrater på under 2 dage. Fordoblingstiden er dog meget afhængig af fx vand temp. pH, belysning og det aktuelle indhold af næringsstoffer. Under alle omstændigheder er det dog muligt at producere store mængder plantemateriale på kort tid. Ved laboratorieforsøg udviser andemad desuden god evne til at optage næringsstoffer fra vandet. Resultater fra laboratorieforsøg kan formentlig ikke uden videre antages at gælde i felten, men på Fig. 2 ses et stort forbrug af næringssalte op til 2. dagen. Herefter falder kurven langsommere mod nul. På grund af den hurtige fordoblingstid bliver der mere andemad, der forbruger næringsstoffer, og der ses et fald i koncentrationen af ammoniumioner. Da det er et lukket system med et begrænset antal ioner, er de fleste opbrugt på 2. dagen. Herefter falder antallet af ioner med en konstant hastighed, da andemaden heller ikke fordobler sig så hurtigt.

Figur 3: Andemads optagelse af orthophosphat i spildevand fra indløbet til beluftningstankene på Horsens Centralrenseanlæg.

En mængde andemad med vand fra tilløbet til biologien i en ren 1 L kolbe under omrøring, og kun ved laboratoriets naturlige belysning. Der blev målt på det opløste fosfor, da planterne kun er i stand til at optage orthophosphat. I efterklaringstanken er der konstant tilstrømning af næringssalte, så indholdet af næringsstoffer vil antageligt aldrig blive den begrænsende faktor for tilvækst. Det vil andemaden selv formentlig være. Det tyder på, at vækstraten falder, når pladsen er brugt op, dvs. at der kun ses meget lille tilvækst i biomasse, når tankens overflade er helt tilgroet. Det handler derfor om løbende at trimme mængden af andemad på tanken, således at mængden af planter ikke hæmmer nettotilvæksten i biomassen. I den her sammenhæng betyder det, at man løbende skal høste en passende mængde materiale af tanken. Afhøstningen kan ske med flydeslamventilen eller manuelt med overfladeskraber og slamsuger.

Konklusion: Selv om der er en tilstrømning af næringssalte hele tiden, og formeringen af andemaden også forandrer sig i efterklaringstanken vil andemad under optimale forhold være i stand til at fjerne en betragtelig mængde af næringssaltene - i hvert fald under optimale forhold. Optimale forhold vil i denne sammenhæng være efterklaringstanke med lav vanddybde og stort overfladeareal. Dette harmonerer ikke særligt godt med efterklaringstankenes egentlige funktion, hvorfor den helt optimale løsning vil være store lavvandede laguner efter klaringstankene. Til at nedbryde andemaden og azolla sammen med eksisterende slam er ultralyd en glimrende løsning. Ultralydsbehandling kan omdanne fiber og cellulosemateriale til fine partikler, og bryde væggene af celle strukturen. Dette frigiver flere af celle materialerne, som fx stivelse og sukker i væsken.

Figur 2: Koncentrationen af ammonium ioner. For at fjerne ammonium ioner fra efterklaringstanken blev der tilsat en mængde andemad med vand fra efterklaringen i en ren 1 L kolbe under omrøring og kun ved laboratoriets naturlige belysning. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Samlet må konklusionen være, at andemad kan bruges til at slå to fluer med et smæk: Spildevandsrensning, Da det er bevist, at andemad absorberer store mængder næringsstoffer fra spildevandet, som bruges til vokse og reproducere sig selv. Det andet er biogas produktion, da glukosen hurtigt bliver omdannet til biogas.

15


Produktionslinjen på Horsens Vand A/S Produktionslinje for nedbrydning af andemad eller Azolla’s planteceller ved hjælp af ultralyd. • I efterklaringstanken kan der dyrkes alle arter af andemad og azolla. Her hjælper planterne med til at rense spildevandet ved at optage de næringsstoffer, der er opløst i vandet på ionform • Planterne føres ved hjælp af pumper til en snitter • Derefter føres de snittede planter til en buffertank med omrøring. Herefter føres blandingen til ultralydsanlægget. Ved en tilpasset opholdstid vil cellevæggene sprænges yderligere • Hele blandingen sendes videre til renseanlæggets rådnetank • I rådnetanken udvikler kulstoffet nogle gasarter, der hovedsageligt består af metangas, der brændes af i en gasmotor, som producerer el og varme til rensningsanlægget Elaheh Roshani, Bioprocesingeniør og Nicolaj Ørskov Olsen, Driftschef, Horsens Vand A/S. www.horsensvand.dk. Tlf. 76268760 / mobil 22103395.

Uden ultralyd

Med ultralyd

Andemad

Andemad

• 1,5-2,5 kg

våd/m2

• 1,5-2,5 kg våd /m2

• Ts: 5 %

• Ts: 5 %

• Produktion ca.6 måneder

• Produktion ca.6 måneder

• Produktion ca. 26 tons Ts

• Produktion ca. 26 tons Ts

• Metan ca. 7088

m3

• Metan ca. 11500 m3

Azolla

Azolla

• 1,5-2,5 kg våd /m2

• 1,5-2,5 kg våd /m2

• Ts: 7 %

• Ts: 7 %

• Produktion ca.4 måneder

• Produktion ca.4 måneder

• Produktion ca. 25 tons Ts

• Produktion ca. 25 tons Ts

• Metan ca. 9620 m3

• Metan ca. 15400 m3

Tabel 1: Effekt af ultralydsbehandling på den Årlige potentielle gasproduktion med andemad og azolla

Alarm App

Eneste SCADA App på markedet! System 2000 sætter igen standarden og øger produktiviteten i den danske forsyningsbranche Med BVE’s nye alarm App har vi igen hjulpet den danske forsyningen med at blive mere effektive og produktive igennem brug af IT. Kan du sige det samme med dit nuværende SRO system?

Læs mere på www.bve.dk eller ring på 5374 5408

B.V. Electronic A/S · Østerbro 5 · DK 7800 Skive Tlf. 9752 5022 · bve@bve.dk · www.bve.dk

16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Ny standard for fremtidens renseanlæg Slut med driftsstop, større kapacitet, mindre spild og et nedsat energiforbrug er nøgleordene for VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg. Schneider Electrics løsninger har effektiviseret og strømlinet processerne, hvilket betyder en forventet besparelse på 4-5 millioner kroner På Fyn tænker man fremad, meget langt fremad, når det gælder håndteringen af slam og spildevand fra samtlige borgere i Odense og omegn. Så langt, at VandCenter Syd har brugt 50 millioner kroner på et helt nyt slamafvandingsanlæg.

Løsningen > VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og for at sikre mod driftsstop. Derfor har man delt processen op på fire nøjagtig ens systemer med hver sin tavle og komplette driftsforløb. Processerne bliver styret med

Modicon PLC’er, mens motorerne reguleres med Altivar frekvensomformere og beskyttes med de intelligente TeSys U motorstartere, alt sammen fra Schneider Electric. Desuden sørger Compact NSX maksimalafbrydere og Preventa sikkerhedsrelæer, også fra Schneider Electric, for beskyttelse af både installationer, mennesker og maskineri.

Resultatet > Det nye anlæg byder på en række fordele for VandCenter Syd. Ikke blot i form af reduceret energiforbrug, men også i form af øget effektivitet, en meget høj driftssikkerhed og muligheden for løbende at optimere systemer og processer.

Se hvordan VandCenter Syd har sat ny standard for fremtidens renseanlæg Gå til www.SEreply.com Kode 13925p

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

17


Studietur med Grønbech og Sønner til Tyskland den 28.-30. november 2011 Vibeke Gregersen, Vejle Spildevand, fortæller her om sine oplevelser: Grønbech & Sønner indbød til en informationstur til Tyskland, hvor formålet var at se nærmere på en pumpestation i drift med AmaDS3, som er KSBs nye, patenterede spildevandssystem - samtidig var der lejlighed til at tale med driftspersonalet. Derefter gik turen videre til Hamborg for at se verdens største forsinkelsestank af sin slags.

Tirsdag den 29.11 Dagen indledtes med et ”KSB – seminar” på hotellet med en præsentation af ”KSB”, et verdensomspændende firma med 15.000 ansatte. Firmaet sælger primært pumper, armaturer og diverse tilbehør hertil. KSB har sit eget forskningsteam med 30 ansatte. Efter seminaret blev vist en demomodel af AmaDS3 spildevandssystem med separator.

Spildevandet løber ind igennem separationskamrene - de faste partikler separeres, inden det løber igennem pumpen, og vandet løber ned i tanken.

En af de mere bemærkelsesværdige fordele ved AmaDS3 er, at systemet kan pumpe over meget lange afstande, helt op til 10 km ved et modtryk på op til 100 mVS.

Da systemet skulle designes, var kravet, at det højst måtte tage 15 min. at adskille separator og pumpe. Med dette krav opfyldt er systemet let at servicere. Også omgivelsesmiljøet er forbedret væsentligt, idet der med separationssystemet udvikles langt mindre svovlbrinte, fordi faststofferne ikke kommer i kontakt med pumpehjulet, og dermed ikke bliver slået i stykker og udvikler svovlbrinterne, og da spildevandet er i et lukket system bliver lugtgener reduceret til et minimum. Ordet svovlbrinte førte som altid til ivrig udveksling af erfaringer omkring kemikalietilsætning og UV- behandling af svovlbrinte, og de dermed forbundne lugtgener og nedbrydning af bygværker og instrumentering. AmaDS3 Pumpens funktion er som vist på billederne. Bemærk især ”Separationssystemet” er en spændende nyskabelse.

18

Når startniveauet i beholderen er nået, starter pumpen. Trykket fra pumpen lukker for tilløb til pumpestation, og vandet og de faste partikler pumpes videre igennem trykrøret. Når pumpen stopper, starter hele processen forfra igen. Efter demonstrationen så vi 2 pumpestationer der havde kørt i hhv. 1 og 5 år uden driftsproblemer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Hvis man sammenligner en traditionel spildevandsstation med den nyudviklede AmaDS3 fra KSB fremgår det, at man opnår en halvering af energiforbruget. Sammenligning

Traditionelt dykket pumpestation

AMA DS3 Tørtopstillet pumpestation

Driftpunkt

12 l/s @50 mVs

12 l/s @50 mVs

Hjultype

Vortex

Kanal

Fri passage

100 mm

33 mm

KW forbrug (P2)

25,6 kW

14 kW

m3

54 800 m3

Mængde spildevand pr. år

54 800

Driftstimer pr. år

1268,5

1268,5

Energiforbrug pr. år

32 200 kWh

17 759 kWh

kWh pr. M3

0,58 kW

0,32 kW

Skilt med ydelse af tømmepumpe.

Da systemet i sin tid blev dimensioneret var et af kravene som tidligere nævnt, at det ikke måtte tage mere end 15 minutter at skille separatoren ad og rense den. Mens vi besigtigede en af pumpestationerne, skilte driftsfolk separatoren ad, og det tog under de 15 minutter, som kravet var. Det var i øvrigt meget minimalt, hvad der sad af restestof i separatoren.

Amajet system monteret i udligningsbassin.

Pumpehus installation smukt indpasset i naturen.

Onsdag den 30.11. Afsted til Hamburg. Vi skulle mødes med KSB kl. 13 ved Anckelmannsplatz for at få forevist dette fascinerende bassin, der er det største i verden af sin slags. Bassinet danner fundament for en offentlig bygning, der har modtaget en arkitektpris. Bassinet er 22.000 m3 og har kostet 3.3 mill. euro. KSB har installeret 12 stk. Amajet systemer med 24 Amajet pumper i bassinet, der er et intelligent spulesystem, der kan skræddersyes til enhver bassinudformning og kan tage hensyn til søjler, problematiske hjørner mv. Desværre kom vi til at sidde i kø ved Bremen i ca. 3 timer, derfor nåede vi ikke frem til aftalt tid i Hamburg og må således have dette garanteret interessante besøg til gode. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Der er installeret 3 stk. tørtopstillede Sewatec-pumper, som fungerersom tømmepumper fra bassin. Pumperne yder tilsammen 4,1 m3/time. For at undgå trykstød er der installeret svinghjul på pumperne, som sikrer mod trykstød, ved et evt. strømsvigt.

19


”Sight Seeing” i Køln

Et lille udsnit af Kölner Dom.

Der var travle dage, men der blev også tid til andet end teknik. Derfor blev der god tid til socialt samvær med udveksling af dagligdagens opgaver og deres løsning og byrundtur hvor vi bl.a. beså Kölner Dom. Et smukt og imponerende bygværk. At der på kirkepladsen i hele julemåneden er et spændende og hyggeligt julemarked, hvor der kan købes alt, der har med julen at gøre, gjorde ikke oplevelsen mindre.

En noget speciel oplevelse

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Låsesamling på ”Buebroen”, men nøglerne mangler.

Buebroen i Køln:

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

20

På vej over Rhinen til Kölner Dom passerede vi et andet vartegn for Køln, den 400 m lange Buebro. Det er en bro for fodgængere og togtrafik. Broen er bygget i 1907, og der er over 1200 tog, der passerer broen hver dag. Broen har over årene udviklet sig til at være et kærlighedssymbol for par, som - for at erklære deres kærlighed - sætter en hængelås i rækværket og derefter kaster nøglen i floden som symbol på, at kærligheden er beseglet. Det et fantastisk syn at se hængelåse i alle afskygninger med indgraverede navne i gelænderet på den 400 m lange bro. Deltagerne takker Grønbech og Sønner for nogle gode oplevelser. Interesserede, der ønsker at høre mere om KSB´s aktiviteter, er altid velkomne til at kontakte Jens Bang Holmgaard, afdelings­ chef hos Grønbech & Sønner A/S. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Ingen plads er intet problem Skræddersyede pumpeløsninger En pumpestation fra Agrometer er også løsningen når I lægger vægt på det gode arbejdsmiljø. Og ikke kun ved nybyggeri. Selv om pladsen er trang, så findes der også en løsning der passer, når gamle stationer skal renoveres. Det skal vi nok sørge for.

Nyskabende og miljøvenlige pumpeløsninger -designet til høj (n)ydelse

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

21


Sæt turbo på energibesparelser Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE LUFTBLÆSERLØSNING VED BUNDBELUFTNING! Senest i ugebladet Ingeniøren den 27. januar er forsidens hovedbudskab: ”Strømfråds for millioner i landets vand - og spildevandsforsyninger” som sætter fokus på det store energibesparelsespotentiale, som kan udnyttes i vand- og spildevandsforsyningerne. Energibesparelserne kan opnås ved en trimning eller forbedring af eksisterende udstyr, anvendelse af nye moderne styresystemer baseret på real time måling af procesdata eller endnu bedre ved en udskiftning af aldrende teknologi med moderne og mere effektive teknologier. Alene i Danmark er det årlige elforbrug til de offentligt ejede spildevandsrenseanlæg ca. 350 GWh og heraf står landets 60 største renseanlæg for 70% af energifor-bruget og ved en ombygning af de 4 største overflade-beluftede anlæg i Danmark er energibesparelses-potentialet små 20 GWh årligt Langt den største energisluger på et konventionelt byspildevandsrenseanlæg er energiforbruget til beluftningsprocessen, som typisk sluger 40% til 60% af det samlede anlægsenergiforbrug og i Danmark er besparelsespotentialet for netop beluftningsprocessen særlig stor, grundet de mange store anlæg, som er udstyret med simple overfladebeluftere eller anden form for mekanisk beluftningsudstyr, som det vil fremgå af dette indlæg.

Bundbeluftningsprocessen Nu kan man sagtens designe et bundbeluftningssystem med ringe energieffektivitet og derfor vil dette indlæg hovedsageligt beskæftige sig med at sammenligne forskellige bundbeluftningsløsninger, med hovedvægten på valg af bedste blæser - og regulerings-teknologi.

Figur 1 - Typisk layout for et bundbeluftningssystem.

Ved bundbeluftning er der to væsentlige og modstridende faktorer. Den første faktor er, at ilt-diffusionen udtrykt som Standard Oxygen Transfer Efficiency (SOTE) bliver bedre, jo dybere beluftnings-membranerne er placeret i tanken på grund af det højere ilt-partialtryk og boblernes længere vej gennem vandet, se figur 2.

Beluftning af spildevand Ved aktiv slam processen foregår beluftningen typisk ved, at luft tilføres ved brug af mekaniske beluftere, som pisker luft ind i vandet eller ved bundbeluftning, hvor luft komprimeres og ledes ud gennem fintmaskede membrandiffusorer på bunden af beluftningstanken. Luftmængden styres typisk ved at holde en konstant mængde ilt opløst (DOL) i vandet eller ved at styre DOL efter mængden af ammoniak i vandet. Adskillige fuld skala forsøg har bekræftet teorien om, at bundbeluftning er væsentligt mindre energikrævende end overfladebeluftning og typisk kan der ved samme anlægsbelastning opnås en gennemsnitlig energibesparelse på mere end 50% ved at anvende bundbeluftning, se for eksempel rapporten fra det store Dradenau anlæg i Hamborg (1,6 MIO PE), ISBN3-930400-81-2. At man ikke når højere besparelser skyldes i væsentlighed, at overfladebeluftningstankene ofte ikke er særligt dybe, hvilket gør dem mindre egnet til bundbeluftning, som det vil fremgå senere i dette indlæg. Herudover har overfladebeluftning nogle andre ulemper såsom, at det er svært at regulere den tilførte iltmængde, at vandet køles, hvilket hæmmer bakterievæksten og ilt-diffusionen samt at denne beluftningsform skaber aerosoler, som kan bringe bakterierne langt omkring til anlæggets naboer samt give lugtgener.

22

Figur 2 - Relativ SOTE med 3 mVs = 100%.

Den anden og modstridende faktor relaterer til, at kompressionsarbejdet stiger, jo højere leveringstrykket bliver for luftblæserne. Grafen herunder viser den teoretiske relative stigning i kompressionsarbejdet alt andet lige, se figur 3.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Herefter komprimeres luften når kammeret åbner mod tryksiden (c) eller som trykkammervolumenet mindskes, når rotorerne drejer (skruekompressor), figur 5.

Figur 3 - Relativt kompressionsarbejde som fkt. af vanddybden.

Valg af bedste luftblæserteknologi Der er 3 væsentlige behov, som skal tilgodeses ved valg af blæserudstyret til luftforsyningen: • Lavest muligt energioptagelse ved de mest almindelige anlægsbelastningssituationer • Evnen til effektivt at kunne regulere luftmængden, så den hele tiden modsvarer anlægsbelastningen. • God pålidelighed, dvs. høj rådighedsfaktor og lave vedligeholdelsesomkostninger

Figur 5 - Skruekompressor.

I den dynamiske maskine trækkes luften ind i et skovlhjul, som roterer hurtigt rundt og derved tilføres luften arbejde som dynamisk energi (kinetisk), hvorefter lufthastigheden igen sænkes i blæserafgangen og omsættes til statisk tryk, se figur 6

Dette indlæg vil først og fremmest beskæftige sig med de 2 første punkter. De anvendte luftblæserteknologier kan inddeles i 2 hovedgrupper: 1. Fortrængningsblæsere: kapselblæsere (Roots-type - roterende stempel) eller skruekompressorer . 2. Dynamiske blæsere: centrifugalblæsere også kaldet turboblæsere I fortrængningsblæseren trækkes luften ind i kompressionskamrene (a&b), som lukkes mod indløbet, når rotoren drejer, figur 4.

Figur 6 - Centrifugal blæser med kompressorhjul.

For at sikre en fleksibel luftforsyning som kan imødese svingningerne i anlægsbelastningen, udstyres beluftningsstationen typisk med 3 aktive enheder og 1 reserveblæser, som tager over i tilfælde af fejl eller service på de andre enheder.

Figur 4 - Kapselblæser. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

For at sikre overlap mellem enhederne er der behov for, at hver enhed kan regulere luftmængden, målt som massestrøm fra minimum 45% til 100%. For fortrængningsblæsere kan luftmængden i sagens natur udelukkende reguleres effektivt ved at regulere omdrejningstallet, mens for dynamiske blæsertyper reguleres luftmængden enten ved at anvende regulerbare skovlgitre, placeret før (forrotationsskovle, figur 8) eller efter blæserhjulet (diffusorskovle, figur 9). De mest avancerede centrifugal-blæser-typer anvender en kombination of forrotations - and diffusorskovle, kaldet Combined Vane Control (CVC). Alternativt kan dynamiske blæsere også reguleres ved

23


udelukkende at justere omdrejningstallet højhastighedsblæseren ”High Speed drive blæser” eller ved en kombination af skovlgitter - og omdrejningstalsregulering. Anvendes der ikke skovlgitre, vil reguleringsområdet ofte være begrænset til 65% til 100%, hvilket øger kravet til antal enheder for at få overlap mellem enhederne ved lav anlægslast. Figur 7 viser en højhastighedsblæsertype udstyret med variable diffusorskovle for flow regulering.

Figur 7 - High Speed Drive blæser enhed med diffusorskovle.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle de tekniske fordele og ulemper ved de forskellige blæsertyper og deres reguleringsformåen i denne artikel, så derfor sammenlignes de beskrevne konfigurationers energieffektivitet ved et tænkt eksempel,som følger.

Designdata for beregningseksempel. Anlægsdata anvendt i regneeksemplet: • Anlægs-design-belastning 300.000 - 400.000 PE • Maksimal luftmængde 3*10.000 Nm3/H = 8.940 kg O2/h • Alfa-faktoren er sat to 0,60 • Der er anvendt 3 vanddybder til membranerne: 5 mVs, 6,5 mVs & 8 mVs • I alle beregningerne er anvendt ”normale” tallerkendiffusorer med en tæthed på 15%. Der er ikke lagt vægt på en optimering af denne del af processen. • Konstant tryktab til reguleringsventiler etc. er 28 mbar og det maksimale dynamiske tryktab er sat til 77 mbar, se systemkurve figur 10. • Klimadata svarer til Mellemeuropæiske forhold, dvs. maks. omgivelsestemperatur er 40 ⁰C og luftfugtighed på 60%, dvs. den maksimale luftmængde er 35.961 m3/h • Der er beregnet energiforbrug ved døgngennemsnit for forår -, sommer -, efterår - & vinter klimaforhold. • Der er regnet ved de 3 anlægsbelastninger på 86%, 67% og 58%, som er vægtet lige. • For at dække det samlede luftbehov (30.000 Nm3/h) er der regnet med 3*blæserenheder for de store centrifugal - og kapselblæsere, mens der er regnet med 6 blæserenheder for de mindre højhastighedsenheder og for skruekompressorerne.

Figur 8 - Centrifugal blæser med variable forrotationsskovle.

Figur 10 – Systemtrykkurve anvendt for 6,5 mVs eksemplet.

Valg af blæsersekvensfilosofi

Figur 9 - Variable diffusorskovle til regulering af flowet.

24

Man kan vælge at starte og stoppe blæserenhederne efter Kaskade - eller Parallelprincippet. Ved Kaskadedrift reguleres der kun på en enhed, mens de andre enheder, som er i drift, holdes enten i minimum (50%) eller i maks. (100%) belastning. Ved Paralleldrift holdes alle enheder i drift så vidt muligt på samme belastning. Det betyder, at ved anlægsbelastningen 25.800 Nm3/h vil konfigurationen for Kaskadedrift være 2*100% + 1*58%, mens for Paralleldrift vil konfigurationen være 3*86%. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

25


Anvendte blæsertyper I eksemplet er anvendt følgende blæsertyper:

Type

Beskrivelse

Omdr.*

Antal

Turbo CVC

Centrifugalblæser udstyret med forrotations - og diffusorskovle

Konst.

3

Kapselblæser

Tri-lobe

Variabel

3

Turbo VVD

Centrifugalblæser kun udstyret diffusorskovle

Konst.

3

Skruekompressor

Tørt løbende skruekompressor

Variabel

6

Direkte drevet højhastigheds blæser udstyret med diffusorskovle

Variabel

6

--

-

High Speed Drive VVD blæser

Mekaniske beluftere Overfladebeluftere

Figur 11 - Samlet gennemsnitlig beluftningseffektivitet.

*Omdr.: M  otor omdrejningstallet holdes konstant eller er variabelt ved brug af en VFD. Motor og VFD tab er beregnet på basis af oplysninger fra ABB Motors.

Type

Fabrikat

Type

Turbo CVC

Howden Water Technology

SGH35CVC

Kapselblæser

Aerzen

GM 240 S

Turbo VVD

Howden Water Technology

SGH35VVD

Skruekompressor

Robuschi

WS 125/4P

High Speed Drive VVD blæser

Howden Water Technology

HSD-T175

Disse resultater viser, at den mest effektive løsning i dette eksempel er en centrifugalblæser udstyret med forrotations - og diffusorskovle ”Turbo CVC blæser”, som kører ved konstant omdrejningstal eller højhastigheds-blæsere ”High Speed drive blæser”, som kører med variabelt omdrejningstal og som er udstyret med variable diffusor skovle. Sammenlignes de andre løsninger med den optimale, fås følgende gennemsnitlige merforbrug (mekaniske beluftere er taget ud, fordi selv det bedste merforbrug overstiger optimalløsningen med hele 60%, og for derved at give en bedre sammenligning mellem de forskellige blæserkonfigurationer), se figur 12:

Mekaniske beluftere NN - typiske tal fra diverse målinger

Beregningsresultater I dette afsnit vises hovedresultaterne af beregningerne i grafisk form. Den gennemsnitlige effektivitet er angivet som det kg O blæserstationen kan levere per forbrugt kWh, dvs. jo højere værdi, jo mere effektivt er det samlede beluftningssystem, se figur 11.

Figur 12 - Merforbrug sammenlignet med optimal løsning.

Det ses ligeledes, at valg af en ”billigere” centrifugalblæser, som kører ved konstant omdrejningstal og udelukkende regulerer flowet ved hjælp af diffusorskovle ”Turbo VVD blæser”, er en energimæssig dårlig løsning, da denne blæsertype ikke kan optimeres til drift ved lavere driftstryk, som er lavere end designtrykket. Beregningerne viser samtidigt, at der ved dette eksempel ikke synes at være en væsentlig fordel eller ulempe ved at anvende parallel sekvens frem for kaskadesekvens (her er vist resultaterne for ”Turbo CVC” løsningen, ved de 3 belastninger og ved 6,5 mVs), se figur 13.

26

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Figur 15 viser hvor meget energiforbruget stiger, hvis man øger ilt-set-punktet.

Figur 13 - Parallel versus Kaskade.

En god styring er mindst ligeså vigtig Man kan nemt vælge en effektiv luftblæserteknologi uden at opnå den ønskede besparelse, fordi det kræver en effektiv overordnet styring, som hele tiden optimerer driftsforholdene, hvis man skal udnytte det fulde energibesparelsespotentiale. Følgende parametre skal som minimum indgå i en effektiv styring af luftforsyningen: 1. Styring efter DOL-set-punkt baseret på ammoniak og nitrat koncentrationen, så lufttilførslen tilpasses de aktuelle driftsforhold. 2. En styring som sikrer, at blæserne altid arbejder op imod det lavest mulige arbejdstryk. 3. Brug af «Most Open Valve» styringsfilosofien, hvor mindst en luftreguleringsventil holdes mindst 70% til 80% åben for at mindske tryktabet i ventilerne. 4. Brug af Flow-metre til at styre luftventilerne effektivt og undgå «hunting». 5. Brug af en effektiv luftblæser-sekvens-filosofi, så det helt rigtige antal blæsere altid er on-line. 6. Lad være med at lægge for meget sikkerhed på tryk og flow ved valg af luftblæserstørrelsen, for en for «stor» blæser er ineffektiv. Figur 14 viser hvor meget energi, der kan spares, ved en reduktion af tryktabet i systemet, der som udgangs-punkt er udlagt til et maksimalt driftstryk på 700 mbar.

Figur 15 - Merforbrug ved for højt ilt-niveau (DOL).

Konklusion Da luftforsyningen på et aktivslam renseanlæg er langt den største energisluger, er det netop denne proces, som bør optimeres for at opnå væsentlige energibesparelser på 20% op til mere end 60% og selvom der typisk vil være behov for væsentlige investeringer ved en udskiftning til en mere effektiv luftforsyning og tilhørende styring, så betaler investeringen sig typisk tilbage på mindre end 12 - 36 måneder. Samtidig skal man være opmærksom på, at effektive bundbeluftningssystemer giver bedre reguleringsmuligheder og derfor en bedre renseproces, samt mulighed for at øge renseanlægsbelastningen uden at øge tankvolumen. Et lavere BOD/COD, N2 og P2 niveau i udløbet bidrager også positivt til den samlede økonomi og de samlede CO2 emissionsforhold forbedres samtidigt med brugen af mere energieffektive systemer. Centrifugalblæseren eller turboblæseren er den mest energieffektive teknologi og dybe beluftningstanke ser alt andet lige ud til at give den mest effektive løsning. Sidst, men ikke mindst så anbefales det, at der søges kvalificeret rådgivning ved valg af luftforsynings-løsninger, da de forskellige blæsertyper har vidt forskellige karakteristika, hvorved en simpel sammenligning nemt kan føre til fejlfortolkninger, fejlinvesteringer og som det fremgår et unødvendigt stort energiforbrug. Martin Carlsen. www.howden.com/hwt

Figur 14 - Energibesparelsen ved en reduktion af tryk-set-punktet. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

27


Personer kan forhåndstilmeldes til STFs årsmøde allerede nu Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Faglige, sociale og turistmæssige oplevelser Der venter de besøgende to spændende dage på Bornholm, hvis man krydser ja til alle elementerne i det kommende årsmøde. Det hele begynder på Hotel Griffen i Rønne torsdag sidst på formiddagen med foreningens jubilæumskonference, som sidst på eftermiddagen efterfølges af foreningens generalforsamling. Torsdag aften er der mulighed for at deltage i et spændende og overvejende socialt arrangement ved Hammershus. Fredag foregår den traditionelle årsmødeudstilling på en stor plads lige ved siden af Rønne Renseanlæg. Ledsagere, seniorer m.fl. har mulighed for at deltage i en såkaldt ”alternativ eftermiddag” fredag eftermiddag. Fredag aften slutter med den traditionelle årsmødefest, som skal foregå på Hotel Griffen. STFs årsmøde 2012 løber af stablen om ca. tre måneder. Det overordnede omkring årsmødets bestanddele har været på plads i længere tid, men det detaljerede og endelige årsmødeprogram, herunder også programmet for jubilæumskonferencen, lader vente lidt endnu.

Derfor forhåndstilmelding Af arrangementstekniske grunde, og for at imødekomme medlemmernes ønske om at kunne forhåndstilmelde sig til årsmødet, er der imidlertid allerede nu åbnet for tilmelding på baggrund af årsmødets overordnede program.

Online tilmelding – nu eller senere Den skræddersyede tilmelding til årsmødet er lavet i samme system, som mange allerede har benyttet i forbindelse med tilmelding til de seneste STF arrangementer. Det betyder, at skærmbilleder og fremgangsmåde vil forekomme de fleste trygge og velkendte. Der kan i samme arbejdsgang tilmeldes flere personer fra samme firma eller forsyning. Også eventuelle ledsagere tilmeldes via det beskrevne system. Find indgangen til tilmeldingen via STFs hjemmeside www.stf.dk

Udstiller på STFs årsmøde? – bestil stand senest den 10. april 2012 Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening I stedet er årsmødeudstillingen 2012 henlagt til en stor og regulær plads lige ved siden af Rønne Renseanlæg – en plads som i det daglige fungerer som containerplads. Pladsen har ved Bornholms Forsynings mellemkomst fået en ordentlig overhaling omkring årsskiftet 2011-12, så den nu er intet mindre end nyrenoveret. Alt tyder på, at denne placering af årsmødeudstillingen er en særdeles fornuftig beslutning, for forhåndsinteressen for at udstille har været meget stor, og nu hvor udstillertilmeldingen er godt i gang, ser det ud til, at de fleste firmaer bestiller stand af samme størrelse som de plejer. En prognose for udstillingens endelige omfang gives endnu ikke, men den foreløbige udstillerliste kan løbende følges på STFs hjemmeside. Udstillings område fra tidligere Årsmøde.

Rønne Renseanlæg er et renseanlæg af pæn størrelse, men arealerne omkring bygninger og tanke er alligevel begrænsede. Derfor blev det på et tidligt tidspunkt konkluderet, at årsmødeudstillingen 2012 næppe kan være indenfor hegnet på Rønne Renseanlæg.

28

Har dit firma endnu ikke bestilt stand, så overvej i det mindste at gøre det. Yderligere oplysninger om udstillingen, og om årsmødet i øvrigt, findes på STFs hjemmeside, hvorfra der også linkes til online bestillingen. Fristen for bestilling af stand er d. 10. april 2012. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Udstilling ved Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde 2012 Red. J.H. En sådan præsentation vil give de besøgende en forhåndsorientering om de muligheder, der er og få oplysninger om eventuelle forslag til løsninger på daglige problemer. Indlæg på MAX 100 ord + billede kan sendes som E-mail til redaktionens adresse red@stf.dk (Husk ved præsentationen at tilføje E-mail eller Hjemmeside adresse) Billeder modtages enten som foto eller som billedfil med min. 300 dpi-opløsning. Husk de korte indlæg sendes til redaktøren E-mail: red@stf.dk Annoncer sendes til Hornslet Bogtrykkeri A/S: Tlf 7070 1208, E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Arkivbillede fra tidligere Årsmødeudstilling .

Blad nr. 2 2012 udkommer umiddelbart før Foreningens Årsmøde i Rønne den 7.-8. juni 2012. Vært for årsmødet 2012 er Bornholms Forsyning A/S, Rønne Renseanlæg. Udstillende firmaer, der ønsker det, opfordres til at fremsende korte indlæg, gerne med billede, om deres aktiviteter på udstillingen. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 har deadline 16. april med udsendelse i uge 20.

Sekretæren meddeler, at fristen for udstillertilmelding til årsmødet er: senest den 10. april

Slamflokkens døgnarrangement den 18.-19. april 2012 i Silkeborg Af Else Holm, Laborant Skive Vand Dette års emner vil være: • Nitrifikation, denitrifikation og hæmning v/Søren Brønd, EnviDan A/S. • Kulstof dosering v/Søren Brønd, EnviDan A/S • Rundvisning på Papirmuseet • Kemikalieregistrering, nye mærkninger, APB v/ Gitte Lindhardt, Alectia • Mindfulness minimere din stressrisiko v/ Psykolog Isabella Pedersen • Beregningsmetoder til udlederkrav v/Lisbeth Nielsen fra Miljøcenter Ringkøbing. • Efteruddannelse • Slambekendtgørelsen, udtagelse af prøveantal m.m Derudover vil der være tid til udvekslinger af kollegiale erfaringer og ide’er. Else Holm, Laborant M: 3092 2137 Mail: elho@skivevand.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Radisson Blu Hotel - Papirfabrikken.

29


Skybrudspolitisk konference Fællessalen på Christiansborg den 3. februar 2012 Red. J.H. I en propfyldt fællessal på Christiansborg bød ALECTIAs adm. direktør Jens Moberg velkommen med en præsentation af dagens program, der havde udgangspunkt i tidens varme emne:

Klimaændringer og opgaven med at reducere CO2 stigningen Skybrud, oversvømmelser og andre alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne har de senere år sat deres tydelige spor på Danmark. Eksperter vurderer, at vi i fremtiden vil få 20-30 procent mere regn end i dag, og at voldsomme skybrud vil forekomme tre til fem gange hyppigere end tidligere oplevet. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Derfor skal vi arbejde sammen som et kollektiv for at løse fremtidens opgaver med: • For meget vand • Udfasning af fossile brændstoffer og overgang til biobrændsel • Stigende oliepris, f.eks. er prisen på en tønde råolie steget 27 %. i 2011 • At udvikle bæredygtighed, nye arbejdspladser, og håndtere miljøforandringer • Indrette sig på ændret aldersfordeling i befolkningen. Afsluttende med bemærkningen: ”Find modet til at gøre en forandring fra multivækst til grøn vækst ”

Direktør Jens Moberg byder velkommen.

På konferencen var der indlæg fra både førende specialister, politikere og erhvervsfolk. Naturligvis var der derfor mange forslag til håndtering af de store vandmængder, som det normale kloaksystem ikke kan magte. At bygge større kloakker og udledningsbassiner er kun en del af løsningen på ”Monsterregn”. Det nye ord ”LAR” kan være en del af løsningen.

30

Lokale løsninger til behandling af regnvand fik en fremtrædende plads i diskussionen. Lokale løsninger af regnvands problematikken er billigere, mere fleksible og kan bidrage til rekreative, grønne områder i byrummet. Det er derfor nødvendigt at have flere løsninger i spil ved håndtering af regnvandet lokalt f.eks.: Nedsivning i grønne områder, i boligområder, i vejanlæg, stianlæg (permeabel belægning), nedsivning i egen have (12m3), udtagning af områder til kontrolleret opstuvning og mange andre gode ideer blev nævnt for at friholde kloaknettet for de store vandmasser.

LAR vil koste penge, mange penge Derfor ønskede man, at LAR skal indgå som en del af det samlede projekt ved udbud af: Anlægsopgaver, Nybygningsarbejder, Renoveringsopgaver, Byplanlægning, Overordnet infrastruktur mm. for at afbøde virkningerne af den forventede øgede nedbørsmængde, ( måske 40% mere nedbør i vintermånederne). Hvem skal tage initiativet. Da vand som bekendt ikke kender grænser blev foreslået et udvidet samarbejde mellem kommuner, grundejerforeninger og andre større grupperinger om fælles løsninger. Forsikringsselskaberne ærgrede sig over det samlede erstatnings beløb, efter de store regnhændelser i 2010-11 på 500 mil. Kr., som i de fleste tilfælde blev brugt til at genetablere til bestående forhold. En del af disse beløb, syntes man, var bedre anvendt til at ændre forholdene, så følgerne af fremtidige regnhændelser kunne reduceres eller måske helt undgås. Der blev henvist til projekter f.eks. i Odense, hvor et antal boliger er blevet fjernet for at give plads til et oversvømmelses område, der mellem brugen til opstuvning kan anvendes til grønt område til glæde for de omkring boende beboere. Overborgmester Frank Jensen, København Kommune gav i et tilbageblik over nedbørssituationen i Københavns Kommune, hvor oplevelserne i 2010 -2011 var særdeles voldsomme, som det blev vist på Tv og omtalt i Dagspressen. Oversvømmelserne var så voldsomme, at evakuering af Rigshospitalet og Hvidovre Hospital var forestående. Dette blev dog undgået. Det er anslået, at skaderne efter oversvømmelserne beløber sig til mange mio. kr. foruden tab af uerstatteligt løsøre. Frank Jensen fortalte videre om et oplæg til skybrudssamarbejde mellem 17 Københavnske Kommuner benævnt: ”Sådan sikrer vi København mod fremtidens regnvejr”. Et ønske om at Regeringen ville give øgede bevillinger til fremtidig indsats mod de ændrede klimaforhold blev overhørt. Miljøminister Ida Auken fortalte om Regeringens nationale strategi i forhold til skybrudsudfordringen. Der blev nævnt en meget lang række initiativer, som forventes sat i drift den nærmeste tid. Blandt de mange initiativer blev især lagt vægt på. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


vejrprognoserne peger på mere

koncentreret nedbør

er du klar til vandmasserne?

GrUndfos’ nødpumper er klar til at starte – lIGe så sIKKerT som reGnen selv I tæt samarbejde med andre specialister på området har Grundfos stor erfaring med at forebygge følgevirkningerne af skybrud, megaregn og oversvømmelser. Grundfos’ ekspertise på området er senest blevet cementeret med åbningen af Grundfos’ globale kompetencecenter for vandteknologi, Global Water Utility Center. Kontakt os allerede i planlægningsfasen, så vi sammen kan finde den mest pålidelige og effektive løsning af de udfordringer, du oplever med vandmasserne.

Kontakt Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012 skybrud1.indd 1

31

2/14/2012 10:40:02 AM


”Rejseholdet” Rejseholdets opgave er at vejlede om, hvordan kommunerne kan planlægge og indrette en fremtid med hyppigere og voldsommere skybrud, højere vandstand og ekstrem vejrforhold som følge af klimaforandringer. En yderligere opgave bliver at hjælpe kommunerne med de grønne handlingsplaner for klimatilpasning, der skal være klar om to år. Mange kommuner er godt i gang med klimatilpasning, da man har forudset, at det bliver dyrere at vente. Samtidig forventer man at gennemførelsen kan skabe nye arbejdspladser.

At alle er enige om, at der skal handles og der skal handles nu. En udsættelse er ødelæggende, løser ingen problemer og bliver stadig dyrere.

Rejseholdet vil være forsynet med den seneste internationale viden om klimaforandringer, højteknologiske hjælpemidler, aktive vejledninger og en masse gode råd om de kommunale handlingsplaner, digitale værktøjer og et interaktivt kort, der vil vise følgerne af vandspejlstigninger. Kommunerne har ansvaret, men holdet står bi med gratis råd og dåd. Rejseholdet kan suppleres med nødvendige eksperter indenfor specifikke områder,f.eks. Transport og kystsikring mm. Så kommunerne altid kan få hjælp til aktuelle opgaver. Konferencen afsluttedes med opsamling og afrunding af konferencens emner.

Er postkassen flyttet? Lavteknologisk melder. Åben låget, møtrikken falder ned, der er post.

Efter at hørt et stort antal interessante indlæg fra personer med forskellige kompetencer er måske ikke alle enige om midlerne, men det må fastslås.

Special-entreprenør / slamhåndtering Totalløsninger til offentlige og private virksomheder Oprensning eller etablering af :

Distribution af :

• • • • • •

• • • • • •

Slammineraliseringsanlæg Regnvandsbassiner Søer, vandløb Strande Havne Specialopgaver med Long Reach

Spildevandsslam Sø-sediment Klassificerede jordtyper Eksport af slam m.v. Nyttiggørelse af slam m.v. Opbevaring på K5 depoter

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød Tlf.: 48 17 17 75 - Fax.: 48 17 19 13 www.fmtas.dk - mail fmt@fmtas.dk 32

!

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

!!!


En dynamisk beredskabsplan Af Ole Ambrosius, projektleder i Orbicon og Brug eksisterende viden og engager lederne Henrik Pretzmann, Vand- og Spildevandschef En beredskabsplan bør ikke laves ved, at en konsulent sætter sig ved skrivebordet og laver nogle analyser og en rapport. i Fredensborg Forsyning. Alle forsyninger skal tage stilling til beredskabet, men hvorfor ikke lave en beredskabsplan, der bliver brugt? Det er forsyningens ansvar, at det nødvendige beredskab er til stede for at sikre driften ved større forstyrrelser. Et arbejde som mange forsyninger er i gang med. Første skridt er at identificere, hvad der er forsyningens ansvar og hvad der er kommunens ansvar. Beredskabet ved krisesituationer skal i henhold til loven være omfattet af den kommunale beredskabsplanlægning, mens forsyningen selv skal kunne håndtere alle større driftsforstyrrelser.

Det bør kun være en lille del af det. Derfor startede Orbicon med at samle alle driftsledere, driftschefer og driftsmedarbejdere fra vand, spildevand og affald til et arbejdsmøde, for sammen at finde de største risici, som beredskabsplanen skal fokusere på. Medarbejdere i organisationen sidder altid inde med vigtig viden som ikke må overses, så denne metode har vist sig mere effektiv og mere sikker i forhold til at få alle væsentlige forhold på bordet.

Sammen med driftschefer, forsyningschefer og driftsmedarbejderne er de største risici identificeret ved at risikovurdere på baggrund af sandsynlighed og konsekvens for hændelserne, efter nedenstående risikomatrice.

Enkelt og effektivt Beredskabsplanen skal også fungere i praksis, og ikke blot samle støv på hylden. Derfor er Fredensborg Forsyning på vej med en helt anderledes og dynamisk beredskabsplan, der skal sørge for, at borgene oplever mindst muligt eller slet ingen gener, hvis der skulle ske noget. Sammen med Orbicon har de udviklet et enkelt og effektivt koncept, der både har klarlagt forsyningens ansvarsområder og udmunder i klare produkter som pixi-instrukser og en beredskabsplanche til de forskellige funktioner. Derved har den enkelte medarbejder let adgang til den information, der skal til for at handle mest hensigtsmæssigt i en given situation.

Et tværgående beredskab Fredensborg Forsyning dækker vand, spildevand og affald, og det nytter ikke, at hvert område skal klare sig selv ved større driftsforstyrrelser. Hvis der er en større driftsforstyrrelse skal informationen ud til de berørte borgerne hurtigt, så vagten kan tage sig af at sikre driften og løse problemet i stedet for at tale med borgere, der naturligvis ringer for at høre, hvad der er galt. Det er selskabets vision, at beredskabsplanen skal gå på tværs af forsyningsarterne – vand, affald og spildevand – og udnytte ressourcer og systemer bedst muligt, så der kan sættes kraftigere ind, hvis uheldet er ude.

Lettilgængeligt Den nye beredskabsplan er et lettilgængeligt og dynamisk værktøj, så medarbejderne i en krisesituation ikke skal bruge tid på at lede efter, hvor der eventuelt er information om, hvad han eller hun skal gøre. Ud over pixi-instrukser og beredskabsplancher er et andet og simpelt middel, som forsyningen bruger, at sørge for, at alle relevante telefonnumre automatisk opdateres på den enkelte medarbejders mobiltelefon, så de kan handle hurtigt for at løse problemet. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Risikomatrice med eksempler på skalaer fra beredskabsstyrelsens ”Håndbog i risikobaseret dimensionering”.

Målet med mødet var at bestemme den mest kritiske driftsforstyrrelse for hver forsyningsgren, som forsyningen kan klare selv og gennemgå handlingerne på disse. I samarbejde blev de forskellige større driftsforstyrrelser placeret i risikomatricen. Fredensborg Forsyning lagde stor vægt på at inddrage medarbejderne for at opsamle al relevant viden, og samtidig få skabt et medejerskab blandt de ansatte. De tre mest kritiske større driftsforstyrrelser, der blev udvalgt på mødet, var følgende: • Affald: Sne forhindrer afhentning • Spildevand: Pumpefejl på pumpestationen Barnets Hus • Vand: Drikkevandsforurening

En dynamisk plan I samarbejde med forsyningen er beredskabsplanen delt i en række produkter til forskelligt formål: • Pixi-instrukser • Detail-instrukser • Beredskabsplanche • Læsevejledning i form af brugermanualerne ”Beredskabs­ plan for driftsforstyrrelser” og ”Strategi for forebyggelse”

33


Opsætning af beredskabsplanche..

Pixiinstrukserne skal kunne læses som SOP-kort (Standard Operation Precidures), som viser de vigtigste informationer i forhold til den valgte driftsforstyrrelse. For den mest kritiske driftsforstyrrelse for hver forsyningsgren, er der udarbejdet en Pixi-instruks. Alt beskrevet i meget korte træk. Pixi-instrukserne skal ligge i alle vagtbilerne, og desuden skal instrukserne være hos de ansvarlige medarbejdere for områderne. Derudover er der en komplet udgave af alle Pixi-instruktionerne i receptionen. Pixi-instrukserne kan ses i nedenstående figur. Detail-instrukser er detaljerede gennemgange af de enkelte hændelser, med mere uddybende forklaringer på, hvad der skal gøres og hvorfor. Implementeringen af beredskabsplanen for

Detail-instruks for spildevand.

Rensning af overløbsvand

10°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

58°

56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

HydroClean børsterist -

HydroSpin -

automatisk selvrensende funktion fjernelse af flydestoffer i der modvirker tilstopning. overløbsbygværker med Kan installeres uden strøm. hvirveldannelse.

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer. I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

HydroScreen Spalterist vandretliggende rist med hydraulisk rive der automatisk fjerner ristestoffet.

HydroSeparator -

til lokal rensning af overløbsvand. Kan reducere behov for bassiner med mere end 50% og minimerer sundhedsrisici ved terrænoversvømmelser.

>>

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

HydroSystems ApS Fynsvej 56, 5500 Middelfart Tlf. 64 40 08 80 info@hydrosystems.dk www.hydrosystems.dk

34

www.faaborg-jern.dk

54°

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


udsætter, at medarbejderne læser detailinstrukserne, og det er også en del af oplæringsprocessen for nye medarbejdere.

for at kunne agere i f.eks. situationer med ekstremregn og oversvømmelser.

Beredskabsplanchen har en simpel opbygning og er udstyret med fem felter: Stands ulykken, Sæt holdet, Aktion, Evaluer og Forbered, samt en telefonliste.

Fredensborg Forsyning vil være på forkant med udviklingen, og afklare deres ansvarsområder overfor kommunen, så de kan tage en kvalificeret dialog med kommunen om beredskabsplanerne for forsyningsområderne.

Planchen skal hænges op på væggen i Forsyningen på ét til to strategiske steder, for at selve beredskabet ved driftsforstyrrelser er synligt i dagligdagen. Det betyder, at driftsforstyrrelser bliver situationer, som medarbejderne lettere kan håndtere, da de er forberedte på dem.

En beredskabsplan er ikke en statisk enhed, som skiftes ud hvert tiende år, men derimod en dynamisk størrelse, der skal kunne tage nye ting ind. OLAM-Ole Ambro. E-mail: olam@orbicon.dk

Forsyningens ansvar Mange andre forsyninger står i samme situation, hvor de efter at være udskilt fra kommunen, skal tage stilling til en selvstændig beredskabsplan for, hvordan de vil sikre driften, og de skal klargøre ansvarsfordelingen mellem det kommunale beredskab og forsyningens beredskab. Groft sagt er det myndighederne, der har ansvaret for det akutte kriseberedskab, mens forsyningen har ansvaret for at driften – at der er rent vand i vandhanen, spildevandet ledes til renseanlægget, at affaldet bliver hentet osv. I Fredensborg hjælper forsyningen ofte kommunen med beredskabet i forhold til oversvømmelser, da det er forsyningen, der har overvågningssystemet og den viden, der skal til

Styrken klar til udrykning!

PRODUKTER TIL SPILDEVANDSRENSNING

Stejlhøj 16 · DK-4400 Kalundborg Tlf.: 5955 0700 · Fax: 5955 0707 · www.aluminat.dk · info@aluminat.dk

www.kompagniet.com

PAC - Jernklorid Aluminat - Aluminiumsulfat

Nordisk Aluminat er den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler. Virksomhedens produkter anvendes inden for spildevandsbehandling, vandbehandling samt i industrien ved fremstilling af papir, pigmenter, katalysatorer, cement og farmaceutiske produkter. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

35


Temadag – Klimaændringer i Danmark kræver nytænkning Red. J.H. Temadagen blev afholdt i ”Torve-hallerne” i Vejle den 29. september. At dagens program havde interesse blev anskueliggjort ved et meget pænt fremmøde.

For Forsyningerne koncentrerer opgaverne sig om: 1) Ledningsanlæg: LAR., Regnvandsbassiner og Overløb. 2) Renseanlæg: Bassiner, Styring og Sikring 3) CO2 reduktion.

Dagens program var:

Der blev vist eksempler på LAR. (lokal afledning af regnvand), f.eks. hvordan man i såvel bestående som ved nyanlæg havde fokus på afledning af regnvandet ved udnyttelse af terrænets muligheder og ved kreativ udnyttelse af grønne områder, anlæg af søer og damme, der naturligt indpasses i omgivelser. Der blev vist eksempler på, hvordan man ved eksisterende boligområder havde anlagt vådområder og ved vejanlæg havde anlagt vejbede ved heller og lignende trafik reguleringer. Også grøftekanter hvor muligt, for i videst muligt omfang at undgå fast belægning.

• Fremtidens udfordringer for forsyningerne med fokus på klimaændringer. Mikael Schultz, Direktør Vejle Spildevand. • Mulighederne med fremtidens intelligente spildevandssystemer. Michael Rasmussen AAU. • Styring Hvordan kan en række kendte og nyudviklede teknologier bindes sammen. Morten Grum, Styringsekspert Krüger A/S • Innovationsdrivere og – parathed i Danske Forsyninger. Rikke Vestergaard Hansen Sekretariatschef for Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. • Hvad byder fremtiden på og hvor langt er vi med det energiproducerende renseanlæg. Peter Tychsen, procesekspert Krüger A/S • Introduktion til forsøgsanlæg hvor UV, elektrokemisk og kemisk desinfektion testes mod hinanden på spildevand og overløbsvand. Kim Sundmark, Procesekspert Krüger A/S Indrømmet, det sker sjældent, at ordstyreren ved sådanne temadage fortjener ros. Jørn Jespersen direktør i Dansk Miljøteknolog er undtagelsen. Dagens forløb med korte indlæg blev styret med fast hånd og skarpe spørgsmål, der sikrede en god og livlig debat.

Fremtidens udfordringer for forsyningerne med fokus på klimaændringer

Der blev vist eksempler på, hvordan man, når naturlige installationer ikke er muligt, anlægger regnvandsbassiner såvel ”in situ” som leveret i elementer, men stadig, så vidt muligt uden at omgivelserne skæmmes. Vejle er beliggende for enden af Vejlefjord med Å udløb. Byen er derfor meget udsat ved en forventet forhøjet vandstand. Dette forhold har gjort, at Vejle Renseanlæg vil være meget udsat i en sådan oversvømmelses situation. I værste fald kan anlægget sættes helt ud af funktion, derfor påtænkes bygning af et dige omkring anlægget, så en oversvømmelse undgås. Som et bevis på dette skræksenarie blev vist grafer ved forskellige vandstandsstigninger som nedenstående, hvor store dele af byen er oversvømmet. Ved en stigning på kun 1,5 meter er renseanlægget i stor fare for oversvømmelse.

Mikael Schultz, Direktør Vejle Spildevand I dagens første indlæg belyste Mikael Schulz de udfordringer, som fremtidens forsyninger står overfor med fokus på det forventede: ”Vildere - Varmere – Vådere” – klima.

Indlægget afsluttedes med en omtale af de tiltag, der er gjort for at opnå en CO2 reduktion ved øgning af energiproduktionen fra renseanlæggets rådnetanke og arbejdet på en sænkning af energiforbruget. Mikael Schultz, Direktør Vejle Spildevand. E-mail: miksc@vejle.dk

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Mulighederne med fremtidens intelligente spildevandssystemer

Styring, hvordan kan en række kendte og nyudviklede teknologier bindes sammen

Michael Rasmussen AAU

Morten Grum, Styringsekspert Krüger A/S

Grundlaget for Michael Rasmussens indlæg var projektet ”Storm and Wastewater Informatics” (SWI projektet) www.swi.dtu.dk – status og perspektiv på et udviklingsprojekt Michael Rasmussen AAU. Denne og lignende situationer er baggrund for SWI projektet, hvis formål er:

Forsyninger i såvel Danmark og udlandet står overfor mange udfordringer, forårsaget af bl. andet. Klimaforandringer, Vandrammedirektivet, Badevandsdirektivet Klimaforandringerne vil medføre flere aflastninger og oversvømmelser, såfremt der ikke foretages store investeringer i spildevandssystemerne. Vandrammedirektivet og Badevandsdirektivet lægger yderligere pres på forsyningerne om færre aflastninger og sætter fokus på sundhed i vand-miljøet.

Oversvømmelse i Istedgade, 2 juli 2011, F oto: Anne Christine Imer Eskildsen I nnova tions da g – T or ve-ha l lerne, V ejle 29/9 2011 N o. 2 of 31

Optimere driften af regn- og spildevandssystemer med henblik på forventede Nye klima forhold, Behov og ændringer i lovgivningen, Økonomi og Sundhed. Klimaændringer kan ikke registreres på baggrund af enkelt hændelser. Løsninger bør derfor ikke udtænkes alene på baggrund af enkelt hændelser. Fremtidens (intelligente) spildevandssystemer tilpasser sig løbende omstændighederne. Denne ønskede optimering søges opnået ved: • Integration af vejrradar og vejrmodeller til bedre forudsigelse af oversvømmelser og tilløb til renseanlæg • Risikovurderings værktøjer til forbedret styring og regulering af afløbssystemer og renseanlæg • Integration af modeller, optimering- og kontrolsystemer til beslutningsstøtte for forsyningsvirksomheder

I de nye Vandplaner er det et generelt krav, at der ikke må aflastes mere end 250 m3 per red. ha. I mange af de danske spildevandssystemer er dette lig med store investeringer. I Danmark er der ligeledes sket en reorganisering af strukturen i kommunerne, hvor drift og myndighed er blevet adskilt samtidig med, at der er indført et prisloft der r skærper kravene om effektivisering. Intelligente prognosebaserede løsninger til optimering af spildevandssystemer fremstår som et særdeles effektivt middel i bestræbelserne på at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende systemer og et ønske om at minimere de anlægsinvesteringer ved.  • • • •

Bedre udnyttelse af eksisterende anlæg Reduktion af omkostninger til udbygninger Reduktion af oversvømmelser Reduktion af driftsomkostning

Et middel til at optimere driften af det samlede spildevandssystem er en kombination af kendte og nyudviklede teknologier, udviklet i samarbejde med universiteter og forsyninger med henblik på løsning af problemstillingerne i den virkelige verden.

S tor m and W ast ewater I nfor m at ics (S W I) C -Bånd ve jr rada r

X-Bå nd vejrra da r rada r Ve jr mode l (DMI-HIR LAM)

I nnova tionsda g – T orve-hal lerne, Vejl e 29/9 2011 N o. 13 of 31

Illustration viser udviklingen i en vejrsituation fra det store overblik til den lokale situation. Michael Rasmussen AAU E-mail: mr@civil.aau.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

37


Som et eksempel kan nævnes ”METSAM”– et demonstrations projekt der gennemføres i sammenarbejde med de tre store forsyningsvirksomheder i hovedstden – et projekt med alt det nye, men endnu uden egentlige driftserfaringer. Ligeledes omtaltes et projekt udført i Kolding Kommune – hvor en overordnet styring af afløbssystemet har været i drift siden foråret. Dette projekt er omtalt i Spildevandsteknisk Tidsskrift blad 3 2011 side 26 og i blad 5 2011 side 48. I indlægget blev der, ved henvisning til en række grafer, vist resultater fra opstillede modeller. Sammenholdt med de virkelige værdier en sammenligning, der viste en overraskende god overensstemmelse.

som internationalt. Fondens opgave er at understøtte synergi og innovation mellem vandsektorens aktører. Fondens fokus skal ved ydelse af støtte være på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere, institutioner mv. vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø, og effektivitet, herunder også energieffektivitet. Det forudsættes desuden at: projektideerne indeholder ét eller flere elementer af miljøforbedring, klimatilpasning, forsyningssikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed og bæredygtighed. Indsendte projektansøgninger bliver vurderet efter følgende kriterier: Nytænkning, generel nytteværdi, effektivitets- og kvalitetspotentiale, holdsammensætning og eksportpotentiale.

Fremtidens opgaver er 1)en yderligere forbedring af vejrmodellernes pålidelighed. (oversvømmelser – varsling, kortlægning og styring og yderligere reduktion af aflastning). 2) Reducere modellernes usikkerhed. 3) Skabe mulighed for mere vand gennem renseanlægget under regn. 4) Styring fra stof- og/eller bakteriekoncentrationer mm. Morten Grum, Styringsekspert Krüger A/S E-mail: mg@kruger.dk

Hold øje med fondens hjemmeside (www.vtu-fonden.dk) hvor næste ansøgningsrunde annonceres midt i februar 2012. Obs Indlægget er opdateret 7.februar. Red. J.H. Rikke Hansen Sekretariatschef for VTU-fonden E-Mail: rh@vtu-fonde.dk

Innovationsdrivere og – parathed i danske forsyninger

Hvad byder fremtiden på og hvor langt er vi med det energiproducerende renseanlæg

Rikke Hansen Sekretariatschef VTU -fonden

Peter Tychsen, procesekspert Krüger A/S

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er oprettet af miljøministeriet som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Fonden er et resultat af Vandsektorloven. I de første tre år indbetaler miljøministeren årligt et beløb svarende til frivillige indbetalinger fra vandselskaberne, med et maksimum på kr. 10 mio. årligt fra miljøministeren. Fondens kapital udgør således kr. 60 mio. fordelt over 2011-13.

Peter Thychsen indledte sit foredrag med en status over nutidens renseanlæg.

Formålet med fonden er at yde støtte til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Herudover skal fonden indsamle, formidle og udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens formål, såvel nationalt

Der blev herefter ved forskellige Power Points vist, hvordan man ved implementering af Rådnetanke, Forfiltrering og Gasmotorer på et alm. Aktiv Slamanlæg kan opnå et. Beskedent, men ikke tilfredsstillende resultat.

Hvor er vi nu. Og kan vi ved at omdanne renseanlægget fra at være en belastning til et energiaktiv? Kan vi ved udnyttelse af tilstedeværende teknologier nå det foreløbige mål på et gennemsnits El-forbrug på 50 kWh/Pe/år?.

med gasmotor

Virkeområde

VTUFonden

25/10/2011

38

11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Spildevandsanalyse er vores speciale! Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i Europa

Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold. Digitale kontrolenheder SC 200 og SC 1000 kontrolenhederne giver overblikket til procesoptimering. Rentabel, let at installere, nem at betjene og hurtigt klar til brug.

NYHED ! Fotometer med indbygget kvalitetssikring Automatisk prøveidentifikation med 100 % sporbarhed. RFID-teknologi og 2D-stregkoder sikrer processen. Enkel betjening og stor fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder. Med det nye DR 3900 fotometer kan du have fuld tillid til dine analyser!

Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.

NYHED ! Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!

www.hach-lange.dk info@hach-lange.dk Tel.: 36 77 29 11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Servicekontrakt: Få 5 års garanti! Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision. 3 års garanti. NYHED: Fås nu også som bordmodel.

39


Derfor er det nødvendigt at forske og gå nye veje som f.eks.: •  Bundbeluftning helst i dybe tanke •  Avanceret on – line styring skal gøres intelligent i en 3. generation •  Termisk Hydrolyse er i drift på Hillerød renseanlæg med op til 50 % mere biogas •  Rejektvandbehandling med Anammox bakterier, der reducerer den interne kvælstof mængde og reducerer kulstofforbruget til kvælstoffjernelse

25/10/2011

Projektets opgave er at afprøve to kendte teknikker til bakteriebekæmpelse: UV-belysning, Kemisk desinfektion og den indtil nu ukendte teknologi Elektrokemisk desinfektion kaldet ”EctoSys”, udviklet af det tyske firma RWO Marine Water Technologi. Firmaet har ekspertise fra rensning af ballastvand i skibe, men kan ekspertisen anvendes på overløbsvand. Det er spørgsmålet UV belysning er en kendt teknik UV – God effekt - Mange driftserfaringer – Renholdelse problematisk – Dyr i etablering – Billig i drift –Afløb renseanlæg Kemisk rensning med Pereddikesyre – God effekt - Få driftserfaringer fra forsøg i Århus – Billig i etablering – Billig i drift - Afløb renseanlæg og overløb Elektrokemisk Oxidation – Effekt ikke kendt - Ingen driftserfaringer pt. – Pris ikke kendt – Driftsomkostninger ikke kendte - Afløb renseanlæg.

24

Eksempel: Et 100.000 Pe. veloptimeret renseanlæg forbruger i dag strøm svarende til 1.000 husstand Kraftværket kan forsyne 400 husstande med strøm og 100 med varme Nu er renseanlægget energiproducerende, men er vi tilfredse? Nej vi vil mere, men hvor ligger grænsen? Er nedenstående et yderligere skridt på vejen. •  Slamforbrænding •  Slamtørring •  Brændselsceller •  Mere slam Kun fremtiden kan vise, hvor langt vi kan nå ved en målrettet indsats. Peter Thychsen. E-mail: ptt@kruger.dk

Introduktion til forsøgsanlæg hvor UV, elektro­ kemisk og kemisk desinfektion testes mod hinanden på spildevand og overløbsvand

EctoSys installation. Det er mellem Katoder og Anoder (Stål og diamanter) processen forløber. ”EctoSys” systemet har været opstillet ved renseanlæggene i Vejle, Hjørring og Middelfart, hvor vand fra overløbsbygværker pumpes ind i en opsamlingstank for desinfektion. Forsøgsresultaterne er vist på figurerne:

Desinfektion - Overløbsvand 1

Kim Sundmark, procesekspert Krüger A/S De danske afløbssystemer og renseanlæg kan ikke forventes at behandle store vandmængder, der opstår ved ”Monster regn”. Samtidig har befolkningen et stigende krav om udnyttelse af naturområder til fritidsaktiviteter, ikke mindst badevandets kvalitet har været årsag til igangsættelse af projektet. ”Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand”

E col i

Aflø b fra ren seanl æg antal /100 m l

E fter desi nfektio n a ntal/ 100 m l

Renseeffekt

90.000 - 1. 600.000

10. 000 - 15.000

90 - 99%

Afl øb fra ren seanl æg antal /100 m l

Efter desin fektion an tal /100 m l

Ren seeffekt

90.000 - 1. 600.000

10.000 - 25. 000

90 - 95%

Afl øb fra rensean læ g antal /100 ml

E fter desi nfekti on antal/ 100 m l

Renseeffekt

90.000 - 1. 600.000

10. 000 - 25. 000

90 - 95%

2

E col i

4 E coli

Uviklingsprojektets formål er at afprøve en ny metode til desinfektion af de overløbs- og spildevandsmængder.

40

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Desinfektion - Renset spildevand

Desinfektionsprojekt - organisation

1

E col i

Afløb fra renseanl æg antal/ 100 m l

E fter desi nfektion antal/ 100 m l

Renseeffekt

10. 000 - 40. 000

1-100

99, 90%

Formidling DANVA/STF

2 Ecol i

Afl øb fra renseanl æg antal /100 m l

E fter desin fekti on antal/100 ml

Ren seeffekt

10.000 - 40. 000

200 - 500

99,00%

4 Ecol i

Afløb fra r enseanlæ g antal/ 100 m l

E fter desi nfekti on antal/ 100 m l

Renseeffekt

10. 000 - 40. 000

10 - 200

99, 80%

Udviklingsarbejdet fortsættes med forskellige elektroder, spændinger osv og en minimering af strømforbruget. Der er store forventninger til, at man kan opnå en konkurrence dygtig løsning.

TIL T F I K S

Følgegruppe Naturstyrelsen Deltagende forsyninger Middelfart Kommune Aa lborg Universitet, DTU

:

Pilotanlæg Leverandører Wedeco/RWO Evonik

Desinfektionsprojekt

Projektleder Krüger

Målemetoder Teknologisk Institut

Test og demonstration Middelfart, Vejle og Hjørring

Miljøstyrelsen Bevilling december 2010 Pr ojekt: 2,3 m io. kr.

Dagen er slut. En stor tak for en dag med et godt og varieret program med kompetente foredragsholdere. OBS! Indlægget er opdateret den 7. februar. Red. J.H. Kim Sundmark. E-mail: ks@kruger.dk

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012 Hidrostal 04-2009.indd 1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: 41

08/09/09 9:03:57


Spar min. 25% energi på jeres blæser regning

Atlas Copco & Xylem (Flygt) har indgået et tæt samarbejde for at kunne tilbyde Atlas Copco’s nye skrueblæsere. Skanderborg, Vejle, Helsingør, Bornholm, Vejen og Kerteminde har allerede bestilt. Ring og hør mere: tlf. 43 200 900

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

43


Vandmiljøprisen 2009

Holland – altid et studie værd Aksel Kirkeby, Modtager af 'Kemira Water Danmark A/S – Vandmiljøpris 2009' Årsmødet ved AquaDjurs i 2010 blev en noget anden oplevelse end beregnet. Det var som bekendt fantastisk godt vejr, man møder gode kolleger og venner man ikke har set i lang tid, og får dyrket det faglige netværk med sparring og vidensdeling med de firmaer vi samarbejder med i det daglige. Men, det er altid spændende at høre formandens velkomst tale, og ikke mindst at høre og se hvem der præmieres med Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøprisen. Jakob har en vældig god måde at indlede præmieringen på, og da han begyndte at fortælle om begrundelsen for dette års præmiering, hørte jeg hans begrundelser, men det nåede ikke helt ind i min bevidsthed, at det skulle være mig, før han kaldte på mig – det var dagens ubetingede største overraskelse og glædelige nyhed. Det er fantastisk dejligt at få det skulderklap, som Vandmiljøprisen må siges at være, og det var svært at få ”armene ned igen” denne dag. Og rejselegatet, jo det lød fantastisk godt, men vi havde igangsat et husrenoveringsprojekt som skulle løbe over sommeren 2010, og rejsen blev derfor planlagt til foråret 2011. Vi blev ret hurtigt enige om, at Holland er et spændende land, og med en forårstur måtte det være et farvestrålende Holland vi skulle se med tulipanmarkerne i fuldt flor.

Vi havde valgt at starte ferien i slutningen af april, men den 30. april er der ”Koninginnedag” i Amsterdam, hvor hollænderne fejrer dronningens fødselsdag, og hvor der typisk er omkring 1 million mennesker ekstra i Amsterdam. Rob Looman fortalte, at han har oplevet at det tog 1 time at gå ca. 100 m på grund af mange mennesker. Anbefalingen er derfor: Besøg andre steder end Amsterdam denne dag! Vel ankommet til Amsterdam var det aftalt, at vi skulle mødes med Rob Looman for at aftale tidspunkter for besøg ved Waternets spildevandsanlæg. Igen viste Rob Looman sig meget imødekommende, han ville vise os lidt om Amsterdam og omegn, han havde afsat hele dagen til rundvisning af os, så det blev til en lang rundvisning i og omkring Amsterdam. Rob kunne fortælle om, hvordan Holland i tidens løb har indvundet land ved at bygge dæmningsanlæg, og så afvande det indvundne land ved at bygge kanaler. Der er kanaler til afvanding overalt, mange steder ligger der en kanal langs en større vej, mens det omgivende terræn ligger flere meter lavere og med andre kanalsystemer. Det var fascinerende at iagttage landskabet, og høre Rob Loomans fortælling om pumpesystemer, hvor vindmøller i fortiden har været en meget vigtig del, men også damptrukne pumper til større pumpestationer har været en meget vigtig del. Ca. ¼ af Hollands areal på ca 41.000 km2 er inddæmmet areal, og ligger op til 6 meter under havet. F. eks. ligger Schiphol Lufthavn ca. 4,5 meter under havet, og der er således meget store samfundsværdier, beskyttet bag diger og afvandingssystemer.

Imponerende flotte tulipanmarker.

Der skulle findes kontakter til et spildevandsselskab i Holland, og det endte med at Jens Holmgaard fra Grønbech & Sønner skabte kontakt til KSB pumper i Holland, hvor Rob Looman var meget imødekommende og skabte kontakt til Waternet, som er et stort vandselskab i Amsterdam området. KSB har en markedsandel på pumpemarkedet i Holland på ca. 10 %. For at have mest mulig fleksibilitet valgte vi at køre til Amsterdam i egen bil, en udmærket løsning hvor man dog skal huske at tage hensyn til parkeringsmulighed ved booking af hotel.

44

En af de mange velholdte vindmøller som oprindeligt var en aktiv del af pumpesystemet fra kanalerne.

I landskabet ligger der også en del gamle flotte bygningsværker, som tidligere rummede pumpesystemer med dampkraft eller anden motorkraft, men som i dag stadig er flot vedligeholdt, og bruges dels til museum, men også stadig rummer mere moderne pumpesystemer. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


ale

it dig

EnviPortal - dit overblik! Nem webbaseret adgang til vores mange førsteklasses softwareløsninger med EnviPortal På EnviPortalen finder du blandt andet: EnviAktiv Komplet portalbaseret værktøj, til håndtering af forsyningernes mange udfordringer i relation til vandsektor- og årsregnskabslov. Håndterer både rent vand og spildevand. EnviDrift Håndtering af alle henvendelser vedrørende driften på kloak- og vandforsyningssystemer, kortmodul og muligheden for at sende opgaver direkte til den eller de samarbejdspartnere, som skal afhjælpe problemet. EnviTronic Elektronisk driftsjournal til vandværker, renseanlæg etc.,som nemt håndterer registrering/lagring af interne og eksterne data samt værdier fra SRO-anlæg, og genererer brugerdefinerede rapporter til benchmarking etc. ProjektBank Database til håndtering af kloaksanering, som nemt og enkelt håndterer alle planlagte ledningssaneringer, punktreparationer, brøndsaneringer etc. i kommunen. EnviTrix Online styring af tømningsordningen, med mulighed for udtræk af historik, rapporter og statistik, samt 2-vejs kommunikation mellem database og kørende enhed.

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidanwater.dk www.envidan.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

45


• Afvandingssystem af det meste af Holland baseret på kanalsystemer –  Hovedkanaler ligger oftest flere meter højere end –  omgivende terræn –  Almindelig pumpestørrelse 100 m3/minut –  Størrelser over 3 m3/sek. Kanalsystemer koster penge i drift, vand skal pumpes, kanaler skal holdes uddybet, og diger skal vedligeholdes. Hollænderne sparer meget lidt på dette område. Man er meget bevidst om at: ”Keep Your feet dry – it is important!” Holland har i tidens løb også været ramt af stormfloder og oversvømmelser, og for at beskytte nogle af disse samfundsværdier, bl.a. stormflodskatastrofen i 1953, hvor ca. 1800 menneskeliv og 2000 km2 gik tabt betød stor fokus på stormflodssikring, og der blev iværksat en meget stor plan for stormflodssikring.

som grænse mod Nordsøen. Søen får tilført ferskvand fra det omliggende land samt Rhinen og floden Ijsel. Søen er op til 5,5 meter dyb og sejlbar for skibe op til 2000 ton. En del af vandet anvendes til nedsivning i et større naturområde ud mod Nordsøen, formålet er dels at nedsive ferskvand som modvægt mod saltvandsindtrængning fra Nordsøen, og dels at oppumpe noget af det nedsivede vand igen efter nogen tid, give det oppumpede vand en efterbehandling i vandværker, og så pumpe det ud til forbrugere som drikkevand. Det blev en meget vellykket dag, (og vi fik også set tulipan marker i fuldt flor – et flot syn) i et absolut hyggeligt selskab med Rob Looman, som udøste af sin viden og interesse for Holland og Amsterdam, og der viste sig en anden fælles interesse, nemlig biler, og Rob afslørede, at han en måned tidligere havde importeret en Jaguar XK8 V8 Cabriolet fra USA, og han lovede, at hvis det blev fint vejr den dag vi skulle besøge hollandske spildevandsanlæg, ville han bruge sin Jaguar til transporten rundt.

Færdiggørelsen af stormflodsbarrieren i Nieuwe Waterweg 1996 blev en milepæl i hollændernes lange kamp mod havet og floderne. Barrieren fuldendte Deltaplanen i det sydvestlige Holland med kombineret kystsikring og udvikling af vandveje samt andre dele af infrastrukturen og en forbedret regulering af fersk- og brakvandsbassinerne bag havdiget.

Min kone og jeg fortsatte vores ferie i Amsterdam, hvor resterne fra Koninginnedagen i Amsterdam var tydelige, der var orange bannere, balloner og andre orange udsmykninger, folk gik rundt i orange T- shirts med dronninge portrætter på, og der var andre tydelige spor efter festlighederne i byen.

Maeslantkering stormflodsbarriere.

Flot udsigt langs en kanal med en række broer.

Som en del af dette system er der etableret en stormflodslukker ”Maeslantkering”, en stormflod barriere i Nieuwe Waterweg vandveje placeret mellem byerne Hoek van Holland og Maassluis. ”Højvandslukket er konstrueret som 2 stk 22 meter høje og 210 meter brede halvkugleformede porte, som kan lukke helt for havet på et sted hvor floden er ca. 360 meter bred. Hver enkelt port vejer dobbelt så meget som Eifeltårnet og lukker automatisk når en stormflod når 3 meter over daglig vande. Lukketiden er ca. 2 timer. Beregningsmæssigt skal de lukke en gang hver 10. år, men om 50 år vil det være oftere.

Amsterdam har en række ”kendetegn”, de mest tydelige er de mange kanaler, og der er ca. 1000 broer i byen! Der er selvfølgelig også rigtig mange husbåde, som ligger fortøjet langs kanalernes kaj, nogle mere sirligt passede end andre, og der er en del til salg – hvis nogen skulle have lyst til at eje en.

Et særdeles imponerende bygværk, som kostede 450 mill € at bygge, det er så stort, at man ikke kan tage et ordentligt billede med almindeligt kamera, men udstillingen med billeder og forklaringer er absolut et besøg værd.

Et andet kendetegn er de mange cykler - de er alle vegne. Man hører tit cykelklokkens klemten hvis man skulle slentre lidt på en cykelbane. De er parkeret alle vegene – selv udenpå brogelænderet på de mange broer, og der er regulære cykelparkeringspladser i flere etager med tusindvis af cykler f.eks. ved hovedbanegården. Man har omkring 750.000 cykler i Amsterdam, så man må sige det er en cykelvenlig by.

Vi kom forbi forbi Ijselmeer, en ca. 1200 km2 stor sø som er inddæmmet med den 32 km lange dæmning Afsluitdijk

46

Man kan forestille sig, at det vil stille store krav til koordinering og indretning af infrastrukturen – herunder hvordan kloaksystemet indrettes sammen med vandledningsnettet, el, telefon, antenne og andre systemer, samtidig med at grundvandsstanden er høj og gaderne smalle.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Dagen kom, da Rob Looman havde arrangeret besøg ved et renseanlæg i vandselskabet Waternet, og da det blev flot solskinsvejr, kom Rob heldigvis i sin fine Jaguar, så der var sandelig standsmæssig transport rundt i Amsterdam.

Renseanlægget tilføres en middelvandmængde på 3000 m3 / time, med et maksimum på 9000 m3 / time. Ved tilløb over 3.000 m3 / time er der installeret en pumpe + trykledning så flowet over 3000 m3 pumpes til hovedanlægget.

Vi skulle besøge Nordwest Renseanlæg, et renseanlæg på 500.000 p.e., bygget i 1993, og renser hovedsagelig industri spildevand. Driftsleder Piet Bouma viste rundt på et velpasset anlæg, han går på pension i sommeren 2012 efter ansættelse på anlægget siden 1983 hvor han har arbejdet sig op fra håndværker til driftsleder. I parentes kan bemærkes, at han interesserer sig for motorcykler, og indtil foråret 2011 har kørt Yamaha XJ 900, men som nu er udskiftet til Honda ST 1100, når der er fælles interesser kan man jo let komme i snak.

På grund af stor koncentration på det tilførte spildevand, er der særdels store H2S koncentrationer i det tilførte spildevand, på mit spørgsmål om, at se trapperisten bag indkapslingen, blev der pointeret, at det er fuldstændig forbudt at åbne i drift, man måler løbende op til 2500 ppm H2S ved risten, og det er som bekendt ekstremt farligt i disse store koncentrationer.

Tilbage til renseanlægget, Waternet har automatiseret i meget stor grad, der er en mængde målepunkter på spildevandets vej gennem anlægget, og der er monteret flowmålere på alle vigtige steder for at kunne følge processen på SRO anlægget. Alle målepunkter det er indført i SCADA anlæg på hovedanlægget på 1.500.000 p.e. som ligger ca. 4 km væk. Der er p.t. ansat 3 mand på anlægget, personalet er løbende flyttet til hovedanlægget gennem et par år, 1 mand fratræder efteråret 2011, elektrikeren flytter til hovedanlægget nytår 2012, og når driftslederen går på pension sommer 2012, er der ikke længere fast personale på anlægget, men personale til reparation og vedligehold sendes fra hovedanlægget ved behov.

Risten og de første procestanke er hermetisk indkapslet, og udluftningen foregår gennem en række store glasfiber tanke med lavanødder – der ventileres med ca. 1000 m3 / time fra risten, og lavafiltrene er effektive, der var stort set ingen lugtgener på anlægget. Bemærkelsesværdigt, at hollænderne har anvendt lavafiltre til bekæmpelse af lugtgener i mere end 20 år og med stor succes, men teknologien er ikke særlig udbredt i Danmark. Samtidig kan man i Danmark opleve, at der ikke er stor viden om fjernelse af lugtgener ved filtrering. Jeg tror der er basis for stort udbytte af vidensdeling med hollænderne.

Man må sige det er en automationsgrad som vi nok har svært ved at forestille os herhjemme på et så stort anlæg, men hollænderne mener det. Bygninger som ikke længere skal bruges rives ned og fjernes, så der ikke længere er driftsudgifter på det, og der ikke længere er ”gamle vaner” for personalet, der giver tidsforbrug. Stof til eftertanke, når vi tænker på de strukturanalyser på spildevandsanlæg der i øjeblikket foregår i Danmark- - - Der var måske flere relativt små renseanlæg der skulle nedlægges og ændres til pumpestationer end de umiddelbare økonomiske analyser viser, og i den sidste ende er det jo et spørgsmål om hvilke forudsætninger og forventninger, der opstilles før analysearbejdet.

3 ca. 50 m3 Lavafiltre til filtrering af udluftning fra riste med 2500 ppm H2S.

Anlægget er lidt plaget af problemer med flydeslam, mest fordi kemikalier til minimering af dette er sparet væk, men driftslederen prøver løbende at justere på anlægget så generne ikke bliver for store. Procestankene blev forsynet med bundbeluftning for nogle år siden, og driftslederen fortalte om store energibesparelser ved overgang til disse bundbeluftere. Der anvendes store mixere til omrøring i procestankene. Renseanlægget er opbygget så der er hydraulisk fald gennem hele anlægget så udløbspumper er undgået.

Hermetisk lukkede procestanke. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Det rensede spildevand løber direkte ud i en af kanalerne, og løber senere ud i Ijselmeer, hvor der som tidligere nævnt indvindes ferskvand til nedsivning og efter behandling til drikkevand. Man kan sige, at vandets kredsløb er sluttet, men der er ingen dårlig smag ved drikkevandet.

47


Slam fra renseanlægget køres til hovedanlægget, hvor det tilledes rådnetanke til gasproduktion og energiproduktion sammen med slammet fra hovedanlægget. Efter frokost og lidt mere køretur i Jaguar, var der besøg ved et par større pumpestationer. Waternet har i alt ca. 1.500 pumpestationer i Amsterdam området, alt incl., og de passes af 23 mand. Det er set med danske øjne få personer til dette antal pumpestationer, men det er imidlertid ikke den fulde sandhed. Waternet har servicekontrakter med flere pumpefirmaer , men i kontrakten har servicefirmaet skrevet under på, at man har max. 1 times reaktionstid på pumpeproblemer efter alarmer! Det betyder, at servicefirmaer har behov for at etablere flere stillesteder for at kunne overholde kravet om 1 times reaktionstid. Rob Looman kunne oplyse, at den type kontrakt ikke var specielt billigt, snarere dyrere end Waternet kunne foretage arbejdet med egne folk, men pumpefirmaerne er i reglen tilfredse med disse kontrakter da man tjener penge på dem. Jeg kunne ikke få oplyst hvor mange kontrakter der var tale om, det vidste medarbejderen ikke. Personale til drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg, pumpestationer og renseanlæg er delt i 3 enheder, og disse enheder ved ikke særlig meget om hinandens områder, men kontaktpersonen vidste dog, at i Amsterdam må ingen private foretage arbejde på offentligt areal, man må ikke løfte dæksler for inspektion eller arbejde i en spildevandsledning, dette arbejde skal udføres af en virksomhed. Ved stop i ledninger hjælpes kunden altid, og f.eks. hvis et spulearbejde gennemføres af vandselskabets spulerbil, sendes en regning til kunden hvis problemet kan karakteriseres som privat. Ud over dette, vidste den medarbejder der fremviste pumpestationer ikke noget af betydning om ledningsnettets drift.

mm), og ved stigende tryktab startes en eller flere pumper for at hæve flowet i ledningen. Der var flowmålere for hver enkelt pumpe samt en total måler. Pumpestationen er udført som en ”inline” pumpestation, d.v.s. der er ingen pumpesump, men pumperne er koblet på et manifold, og flowet styres med motorventiler. Der er altid flow i trykledningen, og der er flow gennem pumperne ved stilstand. En efter vores mening usædvanlig måde at drive en pumpestation, specielt med flow på 200 m3/time gennem pumperne ved stilstand, man skulle mene at det vil være vanskeligt at undgå udfældninger / tilstopninger i pumperne, men det var der ingen oplysninger om. Man kan også spekulere over, om princippet med boosterpumpning kunne anvendes ved pumpning over lange afstande herhjemme i forbindelse med struktur analyser og nedlæggelse af renseanlæg for at pumpe spildevand til centrale anlæg, ideen er hermed til fri afbenyttelse. Under forberedelse til turen læste vi i en rejsebog, at spildevand fra husbåde lovligt blev ledt ud i kanalerne, og at disse kanaler blev ”skyllet igennem” dagligt. Dette er imidlertid ikke rigtigt, regeringen har for flere år siden ved lov påbudt alle husbåde at installere spildevandspumper, og der gives tilskud til installation, men driften er altid betalt af bådens ejer. Husbådens spildevandstilslutning til kloaksystemet behandles som ethvert andet stik, den ”offentlige” del starter først ved ”skellet”, og det betyder her ved tilslutningen til hovledningen. Der er derfor altid 3 forbindelser til land fra en husbåd, el – kabel, vandledning, og pumpeledning til spildevand. Alle større pumpestationer bygges som udgangspunkt kun som tørt opstillede pumper med positivt tilløb, og det har man gjort i mange år. Men jeg kunne ved denne medarbejder ikke få en nærmere definition af praksis for bygning af pumpestationer. Han deltager ikke i de beslutninger og har ikke viden derom. Alle pumpestationer med vandforsyning er forsynet med klasse 4 TBS ventil, og i udvalgte stationer er der desuden en klasse 5 TBS med spulepumpe. Hollænderne har mange pumper, både til spildevand, til regnvand, men også til afvanding fra kanaler, og man kender derfor værdien af, at pumperne er dimensioneret korrekt og med høj virkningsgrad, og man har flowmåler i de fleste større stationer så man kan følge udviklingen i flowet på SCADA anlæg, og på den måde også effektivisere pumpesystemer.

Boosterpumpestation beklædt med rustfrit stål med 4 x 255 Kw KSB pumper.

Vi var herefter på besøg i en stor booster pumpestation. Den er forsynet med 4 x 255 Kw pumper, og funktionen er, at der måles tryktab over en strækning på trykledningen (Ø 600

48

Den næste pumpestation vi så var en ældre station med 3 tørtopstillede KSB pumper, udvendigt overmalet med graffiti (som irriterede medarbejderne så pumpestationen er nu indhegnet med pigtråd), men indvendig pænt og renholdt, god plads til arbejde omkring pumper, opdateret el-system, og igen flowmåler på alle 3 pumper. Medarbejderen lagde vægt på, at dette var en god pumpestation, også energimæssigt. Spildevandssystemet Waternet tager sig af hele vandkredsløbet i Amsterdam området, producerer grundvand som behandles til Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


DIVA DanDas DIVA håndterer: • Åbningsbalance • Benchmarking • Tilgange, afgange og ændringer • Håndtering af projektøkonomi • Afskrivninger

Meget mere end værdifastsættelse - DIVA understøtter en bæredygtig økonomi Nu kan forsyningerne få den software der skal til for at binde ledningsregistrering, anlægsarkiv og økonomi sammen. Løsningen hedder DIVA. Med DIVA kan I arbejde videre med ledningsregistreringen som hidtil, uden at tage særlige hensyn til værdifastsættelsen. DIVA leverer et fuldkomment og detaljeret overblik over fordelingen af aktiver og viser, hvilken investering der skal til for, at forsyningen kan fastholde sine aktiver. Mere end 20 forsyninger har allerede valgt DIVA. Med de mange udfordringer der i forhold til Vandsektorloven, Årsregnskabsloven, renoveringer og klimatilpasning kan DIVA hjælpe med at bevare overblikket og opretholde en bæredygtig økonomi.

www.orbicon.dk/informatik Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Aarhus: 87 38 61 66 Aalborg: 99 30 12 00 Roskilde: 46 30 03 10 Viborg: 87 28 11 00

49


drikkevand, som distribueres til kunderne, modtager spildevand som transporteres og renses inden udledning til recipient, samt man driver overfladevandssystemer til afvanding. Driften af disse systemer koster som bekendt penge, og der sendes 3 forskellige regninger til kunderne: •  1 regning for drikkevand •  1 regning for spildevand •  1 regning for andel af kanalsystems drift Herhjemme ville det være naturligt at kombinere regningerne til kunderne, men man har af forskellige årsager ikke ment det kunne lade sig gøre her. Waternet er multi forsyningsselskab for 1.2 mill kunder, med ”alt under et tag”. Interesserede kan se mere på www. waternet.nl, siden er på hollandsk, men med et engelsk afsnit ”About Waternet”, man kan få et indtryk at den kundefokus, Waternet har, på forsiden henviser man til, hvor kunder kan søge oplysninger.

Holland er et spændende land, der er utroligt mange seværdigheder, f.eks. skal man have tålmodighed ved besøg i Anne Franks Hus, man skal helst stille sig i køen en times tid før åbning – der dannes meget hurtigt mere end 100 m kø. For de bilinteresserede er Hollands største bilmuseum: The Louwman Collection ved Den Haag absolut et besøg værd, med mange særdeles sjældne biler f.eks. den først fremstillede Toyota som er fundet i Rusland. Toyota har end ikke denne original, kun en replika. Se evt. www.louwmanmuseum.nl. Husene i Amsterdam ser meget vedligeholdte ud, men et særkende er smalle og høje huse, og som alle er forsynet med en kranbjælke på toppen af gavlen som bruges ved ind – og udflytning af møbler og andet grej. Hollænderne er meget imødekommende, vil gerne hjælpe. Et besøg kan absolut anbefales. Aksel Kirkeby, Driftsleder. E-mail: AKK@Vandogaffald.dk

Sewatec spildevandspumpe Sewatec spildevandspumpe K-hjul

KSBs tørtopstillede spildevandspumpe, Sewatec, kan opbygges efter eget ønske - mulighederne er mange: · · · · · · ·

Kan leveres med 4 forskellige pumpehjul Blokudførelse eller med fleksibel kobling Slædesystem for nem vedligeholdelse Svinghjul, som kompenserer for trykstød Remtræk Normmotor Unikt ansugningssystem, således at pumpen kan være selvansugende · Kan derudover leveres i forskellige materialeudførelser f.eks. duplex.

E-hjul

D-hjul

F-hjul

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk 50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Tilbagebetalingstiden ned til 2 år

The Heart of Your Process

Sulzer Pumps’ ABS Highspeed Turbokompressor Fordele: • Designet til beluftnings processer • Standard produkt • Magnetiske lejer, ingen sliddele eller vibrationer • Bevarer driftseffektiviteten uden vedligehold • Regulering af luftmængder sker alene ved hjælp af frekvensomformer • Automatisk tilpasning ved forskellige procesforhold • Styres enten lokalt eller via SRO • Lydsvag drift <81 dB(A) • Praktisk talt ingen eller meget lave vedligeholdelses og serviceomkostninger

• Integreret frekvensomformer • Komplet integreret styring med display, med aflæsning af Nm3/h – Kw – til- og afgangstemperatur – afgangstryk og differenstryk over filter • Stiller ingen særlige krav til elforsyningen • Reducerer konstruktions- og installationsomkostningerne • Nøjagtig masseflowmeter integreret • Ydelser mellem 1 000 – 16 000 Nm3/h ved 3 – 12 m • Mere end 1 000 installerede enheder på verdensplan

Sulzer Pumps Sulzer Pumps Wastewater Denmark A/S Stærmosegårdsvej 8, 5230 Odense Tlf +45 4817 1110 www.absgroup.com www.sulzerpumps.com

Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands (ABS, Scanpump, og andre kendte produktnavne).

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

51


Udvikling af renseteknologi til hospitalsspildevand Af Ulf Nielsen og Christine Hastrup, DHI Hospitalsspildevand indeholder en kompleks blanding af miljøfarlige lægemiddelstoffer samt sygdomsfremkaldende patogener. Både herhjemme og i udlandet bliver miljømyndighederne stadig mere opmærksomme på udledningen af de tungt bionedbrydelige og aktive lægemiddelstoffer samt spredningen af antibiotikaresistente bakterier via spildevandet.

overfor patogener og de persistente lægemiddelstoffer. Resultaterne fra pilot- og laboratorieskalaforsøgene er opsummeret i Tabel 1. Resultaterne viste, at MBR-forbehandling efterfulgt af ozon (20 minutter) eller aktiv kul resulterer i lavere koncentrationsniveauer end effektgrænserne for vandmiljøet.

Situationen i dag er, at der er bred enighed lige fra Miljø­ ministeren til kommunerne om, at hospitalsspildevandet skal reguleres og udledningen af lægemiddelstoffer og patogener skal begrænses. Både den tidligere og nuværende miljøminister har således overfor kommunerne indskærpet, at de skal stille krav om ”tilfredsstillende spildevandsløsninger” via tilslutningstilladelserne til hospitalerne.

Laboratorieskala-forsøgene viste ikke, hvordan man skal kombinere og tilpasse teknologierne, så de fungerer effektivt på det kontinuert udledte spildevand. Derfor er der nu behov for, at man i et udviklingsforløb tester, kombinerer og tilpasser renseteknologierne i fuld skala. Derudover er det essentielt at få dokumenteret, at teknologierne er driftssikre og at risikoen for miljø og sundhed er elimineret. Kun via en sådan dokumentation kan renseteknologi til hospitalsspildevand blive salgs- og eksportklart.

Status for renseteknologien er, at DHI og Grundfos BioBooster A/S i 2010-11 har korttidstestet teknologier i pilot- og laboratorieskala i samarbejde med bl.a. Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Lynettefællesskabet I/S og medfinansieret af Miljøministeriet (Naturstyrelsen, Juni 2011). I projektet blev to tankvogne spildevand fra Rigshospitalet (se Figur 1) forrenset på et pilotanlæg i Bjerringbro og derefter blev fire forskellige poleringsteknologier testet i laboratorieforsøg.

Derfor planlægges det nu at teste og tilpasse et koncept til rensning af hospitalsspildevand i stor skala. Samtidigt udvikles et koncept til drifts- og kvalitetskontrol samt miljø- og sundhedsrisikovurdering, der kan dokumentere, at teknologierne driftssikkert kan rense spildevandet effektivt, så der ikke opstår miljø- og sundhedsrisici fra det udledte vand eller ved drift af teknologierne. Projektet planlægges i et konsortium bestående af Region Hovedstaden, Herlev Hospital, Lynettefællesskabet I/S, Københavns Kommune, Herlev Kommune, Ultraaqua, Lesni, Grundfos BioBooster A/S og DHI. Det er planlagt at pilotrenseanlægget skal placeres på Herlev Hospital. Projektperioden er planlagt til 2012-2014.

Figur 1. Afhentning af spildevand fra Rigshospitalet til pilot- og laboratorieskalaforsøg.

Projektet pegede på, at spildevandet kan renses med membran bioreaktor (MBR)-teknologi, kombineret med ozon- eller aktivt kul-teknologier. Projektet indikerede altså i laboratorieskala, hvilke typer af teknologier som kan være effektive Enhed Omkostninger ac-sulfamethoxazol Ciprofloxacin Sulfamethoxazol Sulfamethizol Propranolol Diclofenac Amidotrizoeacid Iohexol Iopromid Ioversol

kr./m3 ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l

Ozon 82 mg O3/l (10 minutter) 1,5 780 650 510 71 <10 <25 49.000 620.000 660.000 420.000

Rensning af hospitalsspildevand kan blive en winwin-situation for fremtidens hospitaler. En effektiv rensning vil naturligvis medføre, at hospitalerne kan imødekomme miljømyndighedernes krav. Men samtidigt peger de første undersøgelser på, at rensningen er så effektiv, at spildevandet efterfølgende vil kunne ledes direkte til vandområderne udenom det kommunale renseanlæg, at det vil kunne anvendes til teknisk vand i bl.a. køletårne eller som rekreativt vand i f.eks. parker og bymiljøer. Dvs. at der er en stor potentiel besparelse på vandafledningsafgiften. Ulf Nielsen E-mail: uln@dhigroup.com Aktivt kul 156 mg O3/l (20 minutter) 3 67 250 190 46 <10 <25 39.000 110.000 53.000 50.000

Vandmiljø

150 mg/l

450 mg/l

PNEC/EQS

2 37 30 170 14 <10 <25 35.000 200.000 100.000 190.000

8 <5 <5 <10 <10 <10 <25 1.300 5.100 980 3.500

220 300 220 800 5 10 IP IP IP IP

Tabel 1. Slutkoncentrationer efter laboratorietest med ozon og aktiv kul på pilot-MBR-behandlet hospitalsspildevand fra Rigshospitalet.

52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Textile Tube A/S - Hybridfilter A/S

•  •  •  •  •  •  •  •  • 

Filtre til:

Udluftningsrør Bundfældningstanke Minirensningsanlæg Pumpestation Slamhuse Opsamlingstanke Biogasanlæg Lukkede ledningsnet Fedtudskiller

Træt af lugten? Hybridfiltre til lugtfjernelse og ”åndehul” til ledningsnettet. Ét filter fjerner lugten – flere skaber luftcirkulation og sænker hermed svovlbrinteniveauet betragteligt. Se mere på vores hjemmeside eller ring til os. www.textiletube.dk – tlf.: +45 8657 1700 Stilling Landevej 21, DK-8660 Skanderborg

Kender du Dankalk’s brede produktprogram af hjælpestoffer til spildevand og rensningsanlæg?

Tal med os om: Slamafvanding og sedimentation med Praestol® polymer Polymerdosering med Dosatron doseringsapparatet Procesinstrumentering

Niveaumåling af væske i aggressive applikationer SITRANS LR250 PVDF-antenne med gevind.

SITRANS LR250 er Siemens 2-tråds radar med PVDF-antenne til måling i væske. Den er designet til aggressive forhold karakteriseret ved syre, alkali og andre korrosive kemikalier. SITRANS LR250 PVDF-antenne med gevind er enkel at installere, hurtigt at konfigurere og kan rent praktisk installeres hvor som helst i din tank. Med det grafiske bruger-interface og Quick Start menu er du oppe at køre på bare få

minutter. Siemens Process Intelligence sikrer en dynamisk ekko-signalbehandling og evaluering – selv ved små niveauer og på medier med lav dielektrisk værdi. SITRANS LR250 PVDF-antenne med gevind er i stand til at modstå aggressive miljøer og samtidig bevare en omkostningseffektiv løsning. Den bruger endvidere FDA-kompatible materialer egnet til brug i forbindelse med føde- og drikkevarer samt ved kemiske og vandbehandlingsapplikationer.

www.siemens.com/lr250

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Svovlbrinteforebyggelse og – bekæmpelse med Nutriox® (Nitrat), Jernklorid og Jernsulfat Kemisk fældning med Jernsulfat, Jernklorid og Polyaluminiumklorid Slamstabilisering, hygiejnisering og alkalinitetsforbedring med Hydratkalk, Brændt kalk og Danchalk Skumdæmpning med Antispumin® Forebyggelse af Struvit med Polystabil® Dankalk. Aggersundvej 50. 9670 Løgstør Tlf. 3368 7400 www.dankalk.dk

53


Farvel til kompressorvedligehold Af Allan Priess Poulsen, Journalist freelance Viborg Rensningsanlæg har investeret i en turbokompressor, der gør brug af friktionsløse, magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Jens Jørgen Ploumann så muligheder i teknologien allerede for 15 år siden, da produktet dukkede op første gang. Dengang var kompressorerne dog så store, at de, ifølge driftslederen på Viborg Rensningsanlæg, kun kom i størrelserne ”lidt for stor”, ”meget for stor” og ”rigtig meget for stor”. Nu er også den del på plads, og det er tid til at indkassere de store fordele, der følger med en turbokompressor med magneter i stedet for traditionelle lejer. ”Det er et temmelig unikt produkt, men det mest bemærkelsesværdige er faktisk, at teknologien har været kendt i mange år, uden at nogen i Danmark rigtig er begyndt at bruge den. Det er næsten som om, den er blevet glemt. Men jeg tror og håber, det er noget, vi kommer til at se meget mere af i de kommende år, for det er ret åbenlyst for mig, at turbokompressoren med magnetiske lejer bare virker,” siger Jens Jørgen Ploumann, der har stået for idriftsætning og indregulering af kompressoren på Viborg Rensningsanlæg i samarbejde med maskinmester Jørgen Lindegaard.

10-krone bliver stående Turbokompressoren, også kaldet en turboblæser, er specialdesignet til beluftning af spildevand og udmærker ved, at den kun har én bevægelig del og dermed markant lavere vedligeholdsomkostninger end traditionelle kompressorer. Årsagen er, at den benytter sig af magnetiske lejer, således at rotoren bliver holdt oppe af et magnetfelt i modsætning til kuglelejerne i for eksempel en pumpe. Der er altså ingen kontakt mellem den frit svævende rotor og selve maskinen, hvilket overflødiggør smøring og gør friktionstab ikke-eksisterende. Desuden betyder fraværet af mekaniske sliddele, at niveauet af støj og vibrationer er ekstremt lavt. Vi har prøvet at stille en 10-krone på højkant på kompressoren, mens den kører, stoppe anlægget og starte det op igen, ved fulde omdrejninger, står mønten der stadig. Og støjniveauet er så lavt, at man kan stå og tale ganske almindeligt ved siden af anlægget. Et rigtig flot resultat.

Besparelse på 95 pct. Derudover gør kompressoren brug af en højhastighedsmotor uden gearkasse eller remtræk, hvilket betyder, at der ikke sker noget mekanisk tab. Motoren kører med op til 30.000 omdrejninger i minuttet, og ved så høje omdrejninger er det ikke muligt på traditionel vis at få kobberet til at binde på den rustfri aksel. Derfor bliver der temmelig spektakulært foretaget en lille sprængning med dynamit, hvilket øger temperaturen så voldsomt, at kobberet bliver flydende og smelter sammen med det rustfri stål.

54

Jens Jørgen Ploumann og Mogens Lindgaard har stået for idriftsætning og indregulering af kompressoren på Viborg rensningsanlæg. Foto: Lars Møller

Slutresultatet er en stort set vedligeholdelsesfri kompressor kun med behov for udskiftning af luftfiltre, hvilket kan foretages på meget kort tid. I tilfældet Viborg Rensningsanlæg er vedligeholdsomkostningerne faldet fra 25.000 – 30.000 kr. til 1.500 det første år. En besparelse på omkring 95 pct.

Lavere energiforbrug Også energiforbruget er markant lavere på grund af kombinationen af frekvensomformere og kompressorens højhastighedsmotor. Jens Jørgen Ploumann vurderer energibesparelsen på Viborg Rensningsanlæg til at være på mindst 20 pct., hvilket således i sig selv langt overstiger de 12,5 pct., som branchen af Energistyrelsen er blevet pålagt at spare væk på el inden 2012. Samlet set er driftslederen ikke et øjeblik i tvivl om produktets og teknologiens bæredygtighed. Det handler kun om, hvorvidt man vil have den billigste løsning her og nu eller den billigste løsning på sigt. Det kan konstateres, at det altid vil være billigst over en periode på 10 år. Den helt store fordel er, at man bliver mere eller mindre fri for at foretage vedligehold, for med kompressorer er problemet altid slid på lejerne. Viborg Rensningsanlæg er den blot anden danske virksomhed til at gøre brug af en turbokompressor med magnetiske lejer. Det første anlæg er at finde på Thisted Renseanlæg. Begge løsninger er leveret af ABS. Jens Jørgen Ploumann E-mail: jjp@energiviborg.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Dimensionering af LAR anlæg Martin Thau, Driftschef Randers Spildevand A/S Martin Thau orienterer om arbejdet i IDA’s Spildevandskomite:   Spildevandskomiteen har udarbejdet et regneark med tilhørende notat for dimensionering af LAR anlæg. Det er Spildevandskomiteens anbefaling, at dette regneark benyttes i stedet for de kurver, der er angivet i komiteens Skrift 25.  Regnearket bruger en statistisk regnrække som beregningsgrundlag, og ikke en virkelig regnserie. 

Programmet er baseret på Spildevandskomiteens regneark udarbejdet på baggrund af Skrift 28. De anlæg, der kan dimensioneres ved hjælp af regnearket, er faskine, regnbed, grøft og permeabel belægning. Regneark og notat er udarbejdet af Thomas Aabling, Søren Gabriel og Karsten Arnbjerg-Nielsen. Regneark og notat kan findes på www.ida.dk/svk Martin Thau. E-Mail: MRT@randersspildevand.dk Tlf. 3841 1222

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

55


Energioptimering er vanddrivende i Herning Af Schneider Electric Vandværker kan vinde meget ved at begrænse deres energiforbrug. For Herning Vand er monitorering og analyse vejen frem. Det skal hjælpe det midtjyske vandselskab med at skære kraftigt i sin CO2-udledning. Målet er klart. Herning Vand vil spare 20 procent på sin CO2udledning inden udgangen af 2013. De første skridt er allerede taget for at sikre borgerne i den midtjyske by energirigtigt drikkevand og spildevandshåndtering. Vandværket er blot et af mange, som gennem de sidste par år har fået øjnene op for muligheder og fordele ved at optimere energiforbruget. - Vi har via en såkaldt Carbon 20-aftale forpligtet os til at reducere vores CO2-udslip med 20 procent inden 2014. Og et resultat af det er, at vi nu sammen med Schneider Electric analyserer vores forbrug, så vi kan finde nogle besparelser, siger administrerende direktør Niels Møller Jensen fra Herning Vand A/S. It-teknikker Michael Butzkowsky fra vandværket begyndte i sommers at kortlægge energiforbruget og sætte måleudstyr op i virksomheden. I første omgang gjaldt det om at få overblik over, hvor der var energi at spare. Derfor blev der sat udstyr op til at monitorere forbruget.

Overvåget rensning Herning Vand valgte i samråd med Bravida og energieksperter fra Schneider Electric at lave energi-målingen specifikt på konkrete dele af den proces, der renser det midtjyske vand. Måleudstyret gør det muligt at kortlægge energiforbruget på de enkelte proces-afsnit, hvor der vil blive genereret detaljerede logfiler over energiforbruget. Det gør det muligt at sætte ind de vigtigste steder. Herning Vand kan nu se, hvor meget de nye tiltag kan spare ved at sammenligne med ældre data. - Det er stadig for tidligt at sige præcis, hvilke tiltag, vi vil implementere. Det afhænger meget af, hvad analyserne viser, og i hvilket tempo, vi er gearet til at investere, men umiddelbart forventer jeg, at vi i starten af 2012 implementerer de første tiltag på de områder, hvor der så at sige er lavthængende frugter at plukke, siger Niels Møller Jensen. Der er angiveligt penge at spare ved at spare på energien. I 2010 lavede VandCenterSyd i Odense et storstilet projekt, der reducerer energiforbruget i slamhåndteringen. En mere strømlignet og energivenlig proces har reduceret mængden af slam med tæt på 1/3, og det giver hvert år en besparelse på knap fem millioner kroner. Ofte kræver de første store besparelser ikke de store investeringer, men kan eksempelvis være at udskifte ældre udstyr eller sætte frekvensomformere op, som er med til at sikre, at motorer kører energibesparende uden at miste effekt og ydeevne. De nye energitiltag er et naturligt skridt for Herning Vand, og i løbet af 2012 skulle de klimavenlige tiltag gerne give en udstrakt hånd til både miljøet og bundlinjen.

Fakta: Energitjek Et energitjek fra Schneider Electric er delt op i fire faser. • Kortlægning af forbruget • Montering af måleudstyr til overvågning og indsamling af data • Analyse af data og beslutning om energitiltag • Implementering af energibesparelser

Her er arbejdsholdet.

Herning Vand A/S Er både vandværker og rensningsanlæg. De tre vandværker under Herning vand leverer hvert år 3.2 mio. m3 vand til 45.000 personer gennem 650 km vandledning. Samlet set har Herning Vand rentvandstanke, der kan rumme 14.400 m3 Herning Renseanlæg behandler årligt ca. 12 mio. m3 spildevand og en kapacitet svarende til 175.000 personer om dagen.

56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


Mærkedage – Medlemsnyt Red. J.H. Jubilæm Spildevandsforening Øst

Afskedsreception Emil Hestbek

Hans Pedersen Bestyrelsesmedlem Spildevandsforening Øst Spildevandsforeningen for Frederiksborg Amts (Sffa), som i dag hedder Spildevandsforeningen Øst har fejret 25 års jubilæum. Jubilæet blev fejret først med en stor udstilling på Frederikssund Renseanlæg under Frederikssund Forsyning. Der deltog 55 udstillere og der kom 350-400 personer fra Forsyninger og Spildevandsanlæg, vi så også en del vandfolk til træffet. Dagen startede med lidt regn, men endte med, at solen kom frem efter en times tid og gjorde dagen til en festlig dag, med glade udstillere og besøgende. Alle fik også smagt den forlorne skildpadde og en is på foreningens stand.

Den 27. januar kunne den kendte service- og produkt­ chef Emil Hestbek hos I. Krüger gå på pension. I dagens anledning blev der afholdt reception i firmaets domicil. At ”Mille” er en populær person, vidnede det meget store fremmøde fra stort set hele Jylland om.

Den 11-11-2011 blev der sat punktum for vores 25 års jubilæumsår med en stor fest på Skjalm Hvide Hotel i Jørlunde med deltagelse af 80 personer. Der var taler fra Flemming Mollerup,(Slangerup Ren­ Der var også tid til hygge og en god seanlæg) og Børge Klaaby, (Tørslev Rense­anlæg) historie. begge nu gået på pension (efterløn), Begge var med til at starte foreningen. De fortalte om foreningens virke gennem 25 år, på godt og ondt, en der især bliver husket er Kejseren fra Nivå, Erling Nielsen, som vi desværre mistede for efterhånden nogle år siden. Frank Hjulskov havde googlet på nettet, så han fortalte om de store ting. der var sket ude verden i de 25 år, foreningen har eksisteret.

Leif Bentsen direktør for Krüger Danmark, holdt en meget personlig og varm tale om Emils store indsats for I. Krüger ikke blot i Danmark, hvor hans indsats på de danske renseanlæg har været værdsat, men også i udlandet, ikke mindst Afrika blev fremhævet. Også Milles personlige egenskaber og store engagement i de stillede opgaver er blevet løst med opfindsomhed og altid godt humør, blev fremhævet. Montør Ejner Andersen holdt en blændende morsom tale på vers og jysk dialekt (afbrudt af adskillige latterpauser). En tale der på en lun måde sagde mange sandheder om de mange års gode samarbejde. Afsluttet med bemærkningen ”hellere vild end rådvild” Det var en oplevelse som flere havde fortjent at høre. Det tyske firma Hubers repræsentant Key Account Manager Harald Planck udtrykte mange hilsener fra firmaet og takkede for det meget store engagement, som Emil Hestbek (Mister Huber) gennem årene havde udført ved præsentation af Hubers produktprogram på danske renseanlæg.

Under middagen og til dans bag efter spillede orkestret et repertoire, bestående af musik fra de 25 år, foreningen har eksisteret, så dansegulvet var fyldt helt til det sluttede af med natmad kl. 2.00. Det blev lidt sent.. Tak til alle de der deltog på træffet og ved den efterfølgende fest, det har opmuntret bestyrelsen til, trods de vanskeligheder og udfordringer, der har været (bestyrelsesmøder, først sammenlægninger af kommuner og dernæst oprettelse af Forsyningsselskaber), har bestyrelsen mod på at forsætte deres arbejde, så foreningen kan bestå. Vi lover dog ikke 25 år til, så er vi også pensionister, hvis der ikke er kommet nye til. Hilsen og godt Nytår På bestyrelsens vegne Hans Petersen Spildevandsforeningen Øst hephep@webnetmail.dk PS! Husk Generalforsamling den. 29. februar. Spildevandstræf i september. Svampe tur i september. Se de endelige datoer på vores hjemmesiden. Hjemmesiden vil bliver opdateret i februar/ marts.

”Mille” med lokale medaljer og erindringsgave fra firma Huber.

Repræsentanten fra lokalområdet (Horsens) afsluttede talerrækken med livlig omtale af Milles udfoldelser i hverdagen og medlemskab af utallige foreninger. I forbindelse med omtalen blev tildelt to lokale medaljer og enkelte livsvarige medlemskaber af diverse foreninger. Tilslut de bedste ønsker om et godt otium fra Spildevands­ teknisk Forening.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

57


Produkt - Information Red J.H. Ny flowtransmitter og pulsdeler En kompakt flowtransmitter og pulsdeler er en af de sidste nyheder i Bürkerts produktprogram. Det er et microprocessorstyret elektronisk modul med typenummer 8022 til montage direkte på flowsensorer af type 8020, 8030 eller 8070. Den komplette enhed leveres med/uden display, og anvendes som en elegant og enkel løsning på signalbearbejdning, idet pulsfrekvensen fra flowsensorer omsættes til en skalerbar 4-20 mA udgang (2-tråds), eller en kalibreret pulsudgang 1-600 Hz (3-tråds). Med betjeningsmodulet er det muligt at skifte mellem de to versioner, ligesom det er muligt at anvende betjeningsmodulets display som lokal visning. Uden betjeningsmodul virker type 8022 blot som transmitter/pulsdeler. Type 8022 leveres enten med PG-forskruning eller M12 stikforbindelse – IP 65. Pulsudgange er PNP/NPN open collector, max 50 mA, skalerbar 4-20 mA udgang, spændingsforsyning 12-30 V DC og temperaturområdet er fra -10 til 60°C. Den nye flowtransmitter/pulsdeler kombinerer 2 funktioner i en enhed. Se mere på www.burkert.dk

Hybridfilter til Spule- og Skelbrønd Textile Tube A/S har på adskillige opfordringer fortsat udviklingen af deres Hybridfilterprogram og kan nu præsentere deres to nye filtre. Ø315 spulebrønd og Ø425 skelbrønd. Da hybridfilterne nu har vist sig at have en berettigelse og da spildevandsmarkedet har taget dem til sig, har det været en naturlig udvikling også at få nogle mindre filtre med i programmet. Ø315 og Ø425 kan imødekomme behovet for lufttilgang til ledningsnettet i villakvarterne. Det lukkede dæksel udskiftes med et åbent og med filteret til at fjerne den dårlige lugt, kan der nu tilføres luft til ledningsnettet, som mindsker svovlbrintgasserne. Hybridfilterne er effektive til at fjerne lugte og til at skabe lufttilførsel til ledningsnettet.Den aktive kulmåtte som er podet med bioorganismer tager ikke kun svovlbrintelugten men også andre dårlige gasartslugte. Mere information på www.textiletube.dk – eller kontakt Textile Tube A/S på +45 8657 1700

58

”Produkt Information”   er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord. • Det er produktomtalen, der er interessant.

NYHED! BVEalarm App til System 2000 I B.V. Electronic arbejdes der løbende med, at lave it-løsninger der effektiviserer driften hos de danske forsyningsselskaber. ”Vi ved, hvor vigtigt det er for vagtpersonalet hos en forsyningsvirksomhed, hele tiden at kunne få en oversigt over alarmer på deres SRO anlæg.” udtaler Kim Nissen, afdelingsleder hos B.V. Electronic. Han fortsætter ”Vi har derfor udviklet en App til iPhone, som kan bruges af alle vores kunder, der benytter System 2000, som deres SRO anlæg.” Med den nye BVEalarm App kan alle System 2000 alarmer ses øjeblikkeligt, og det er ligeledes en mulighed at kvittere dem direkte fra iPhonen. Fordele: • Oversigt inddelt på alarmområder – med antal i hvilke områder. • Vælg område og få et overblik over de seneste alarmer i det pågældende område. • Få detaljerede informationer om hver alarm, bl.a. hvornår den opstod, afmelding af alarmen og alarm tekster mm. www.BVE.dk

HJORTKÆR maskinfabrik a/s PolyUnit PB10 - Pålidelig polymerdosering PolyUnitten er udviklet for kontinuerlig dosering og indmixning af flydende polymer til separationsprocesser. Kendetegn ved PolyUnitten er kvalitetskomponenter, mulighed for ekstern aktivering og overvågning af drift- og flowfejl, samlet i et rustfrit kabinet. Polymer doseres via en robust, selvansugende slangepumpe der tåler tørløb og kan styres via 4-20 mA signal. Opblanding sker via en magnetkoblet pumpe, der sikrer en ensartet proces. - Hold i øvrigt øje med vores nye PB30 på www.hjortkaer.dk For yderligere information, kontakt: HJORTKÆR maskinfabrik a/s på tlf. 75191120 Alf Sand Simonsen . Email: ass@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


VI VED, HVOR DET GÅR GALT, HVIS SKYBRUDDET RAMMER DIG

BlomI nfo

Kontakt Henrik Lynghus Markedschef, Klimatilpasning, vand & natur T: 2019 8777 E: lyn@niras.dk Jesper Rye Rasmussen Markedschef, NIRAS BlomInfo T: 2399 1488 E: jrra@niras.dk

Og vi ved, HvORdan du begRænseR OveRsvømmeLsessKadeRne NIRAS har købt BlomInfo – derfor bor Danmarks Højdemodel nu i samme hus som landets bedste rådgivere inden for klimatilpasning. NIRAS BlomInfo leverer: • Over 100.000 hydrologiske suppleringer af Danmarks Højdemodel, som staten og ni ud af ti kommuner allerede anvender. • Digital modellering af oversvømmelsesrisici baseret på den hydrologiske højdemodel med underføringer. • Løsninger med besparelser på tværs af kommune og forsyning – samt kommunegrænser, hvis nødvendigt. • Et klimatilpasningsprodukt, ingen andre har – ganske enkelt. NIRAS A/S

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

SPV_184x270_01_2012_BLOMINFO_AJC_VIG.indd 1

www.niras.dk

59

22-02-2012 13:04:02


Firma Nyt Vi har mistet en afholdt kollega Vi er meget kede af at måtte meddele, at civilingeniør Claus Johansen, vores trofaste og dygtige teamleder på kontoret i Aalborg, er afgået ved døden efter en tragisk ulykke ved havnen i Aalborg lørdag den 28. januar. Claus Johansen var en meget dygtig ingeniør med en behagelig omgangstone og stor medmenneskelig forståelse. Branchen har mistet en personlighed, som vil blive savnet i mange sammenhænge og af de mange kunder, kursister og branchefolk, som har nydt godt af Claus’ store viden og engagement, både i det nordjyske, hvor han havde sin daglige færden, og i resten af landet. Vi vil alle savne Claus og huske alt det, han har givet os både fagligt, som kollega og som leder for sit team. Vore tanker går nu til Claus’ nærmeste familie og venner. Æret være Claus minde. På EnviDan Gruppens vegne Simon Boel

Nyt fra Grontmij Projektingeniør hos Grontmij i Haderslev Jonas David Larsen er pr. 16. januar 2012 ansat som projektingeniør inden for området Forsyningsteknik i Grontmij. Jonas er 30 år og uddannet civilingeniør. Jonas skal arbejde med projektering af afløbssystemer ved renovering og nyanlæg. Jonas kommer fra en stilling hos Mariager Fjord Kommune, hvor han var projektansat til at arbejde med spildevandsrensning fra ejendomme i åbent land. Projektleder hos Grontmij i Aarhus Jacob Granild er pr. 2. januar 2012 ansat som projektleder inden for området Forsyningsteknik i Grontmij. Jacob er 34 år og uddannet civilingeniør i 2001. Jacob skal arbejde med ledelse af afløbstekniske projekter, baseret på en bred erfaring med projektledelse, projektering og modellering samt tilsyn inden for dette fagområde. Jacob kommer fra en stilling hos Land & Plan A/S, hvor han ligeledes arbejdede som projektleder. Ingeniør hos Grontmij i Glostrup Mathias Bendix Poulsen er pr. 1. januar 2012 ansat som ingeniør inden for området Forsyningsteknik i Grontmij. Mathias er 25 år og uddannet bygningsingeniør. Mathias skal arbejde med projektering af afløbs- og vejafvandingsprojekter.

60

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto. • Det er nyheden, der er interessant.

Ny kontorleder hos Grontmij i Grenå Klaus Helweg er pr. 1. oktober 2011 udnævnt til kontorleder for Grontmijs kontor i Grenå. Klaus er 41 år, uddannet diplomingeniør og har været ansat hos Grontmij siden 2002 som projekt- og byggeleder på spildevandstekniske projekter. Med udnævnelsen skal Klaus også stå for salg og kundepleje samt drift af Grontmijs kontor i Grenå. Gruppeleder for modellerings- og klimaområdet i Grontmij Uffe Gangelhof er pr. 1. februar 2012 udnævnt til gruppeleder for modellerings- og klimaområdet i Grontmij. Uffe er 31 år, uddannet civilingeniør i miljøteknologi og har siden 2006 været ansat hos Grontmij som projektleder og modelleringsspecialist i afdelingen for Forsyningsteknik i Glostrup. Med udnævnelsen til gruppeleder får Uffe ansvar for at sikre den faglige udvikling og øge omsætningen inden for modellerings- og klimaområdet i forretningsenheden Vand & Energi i Grontmij i Danmark. Som led i styrkelsen af området skal Uffe ligeledes stå for etableringen af en afdeling for Forsyningsteknik på Grontmijs kontor i Odense, hvor han vil få fast arbejdssted pr. 1. juli 2012. Ny afdelingschef hos Grontmij i Aarhus Lillian Kristensen er pr. 21. november 2011 ansat som afdelingschef for afdelingen Forsyningsteknik Nord hos Grontmij. Lillian overtager stillingen fra afdelingschef Palle L. Mikkelsen, der pr. 1. januar 2012 tiltræder stillingen som direktør hos forsyningsselskabet AquaDjurs. Lillian er 52 år og har en baggrund som Teknisk Direktør i Morsø Kommune og Chef for Teknik og Forsyning i Ringkøbing Skjern Kommune. Herudover har hun en bred rådgivningsbaggrund med spildevands- og renseanlægsopgaver i såvel Danmark som internationalt. Lillian har stor ledelsesmæssig erfaring fra både offentlig og privat ledelse. Grontmij A/S . T: +45 8228 1422 E: dorthe.feddersen@grontmij.dk .W: www.grontmij.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


I. Krüger A/S ansætter:

EnviDan ansætter

Projektingeniør Kim Wand, Civilingeniør 2006 - maskin-energi, er ansat i afdelingen Spildevand Øst i Krüger i Søborg. Kim skal deltage i de mange spændende ombygnings- og renoveringsprojekter inden for det maskintekniske område og kommer fra en stilling i Vattenfal. 

Christian Lundgaard Jensen er pr. 1. februar 2012 ansat i EnviDan A/S som projektingeniør med tilknytning til vores Aarhus-kontor. Chris­ tian kommer fra et job som ingeniør og team­ leder for anlægsteamet i Orbicon, Aarhus. Chris­ tian har en bred anlægsteknisk baggrund og er især stærk på regnvandsafledning og LAR.

Projektleder Lizanne Perret-Gentil, Civilingeniør -2006 miljø og vand, er ansat i afdelingen Spildevand Øst i Krüger i Søborg. Lizanne skal varetage projektledelsen og forestå gennemførelsen af flere af vore spændende projekter lige fra tilbud til idriftsætning. Lizanne kommer fra en stilling i Rambøll. 

Mark Mathiesen er pr. 1. februar 2012 ansat på vores Aarhus-kontor som projektingeniør. Mark er nyuddannet diplomingeniør fra Aarhus med et flot eksamensbevis. Mark har netop afsluttet sit afgangsprojekt, der omhandlede modellering af LAR elementer i forbindelse med vejanlæg. I studiet har Mark fokuseret på anlægs- og afløbsteknik.

Mikkel Stokholm-Bjerregaard er ansat som erhvervs Ph.D. og tilknyttet Krügers jyske renseanlægsafdeling ”Spildevand Vest”. Mikkel blev færdig i sommer som civilingenieniør i Miljøteknik fra Aalborg Universitet. Mikkel skal forske i strategier til sikring af biologisk fosforfjernelse. Projektingeniør Michael Schytz Poulsen er uddannet diplomingeniør - maskiningeniør - i 2005 og ansat i Krügers jyske renseanlægsafdeling «Spildevand Vest» på Aalborg kontoret. Michael skal løse de mange spændende maskintekniske opgaver, vi har der. Projektingeniør Jannie Sif Rohwer er ansat i Krügers afdeling for afløbsteknik i Søborg. Jannie er uddannet diplomingeniør - byg 2011. Jannie skal arbejde med bygge- og anlægsprojekter - især ledningsprojekter. Det primære fokus vil være på projektering og tilsyn. Projektingeniør Anders Thastrup Larsen er ansat i Krügers afdeling for afløbsteknik i Søborg. Anders er uddannet diplomingeniør – byg 2011 og skal blandt andet arbejde med hydraulisk modellering af afløbssystemer.

Anita Kirk Hørdum er pr. 1. februar 2012 startet på vores Århus-kontor. Anita er ansat som anlægstekniker og kommer fra en stilling hos Cowi, hvor Anita har arbejdet i afløbsafdelingen i Aarhus og har i den forbindelse arbejdet med afvanding af motorveje og baneanlæg. Hos EnviDan A/S skal Anita indgå i vores projektteams med såvel projektering som tegning. Anders Lehmann Madsen, 45 år, er ansat pr. 1. februar som systemudvikler på vores kontor i Aalborg. Anders er en meget anerkendt datamatiker i det nordjyske, hvor han gennem en lang ansættelse hos Niras i Aalborg har placeret sig som en yderst kompetent programmør af DAS-løsninger. Anders skal i EnviDan A/S arbejde med udviklingen af den virtuelle organisation samt udviklingen af andre nye softwareværktøjer i EnviDan A/S. Gunnar Jul Jensen starter 1. februar 2012 som softwareudvikler hos EnviDan A/S på vores kontor i Silkeborg og kommer fra en lignende stilling i Cowi. Gunnar er specialist i GIS-udvikling med hensyn til WEB, men også udvikling af større og mindre funktioner i Microstation og MapInfo. Med ansættelsen af Gunnar åbner der sig helt nye muligheder i forhold til udnyttelse af GIS på vores portal, hvilket vi er sikre på vil glæde rigtig mange af vores kunder. Maj Møller Sørensen ansættes pr. 1. februar 2012 som procesingeniør hos EnviDan A/S i Silkeborg, hvor hun kommer til at bidrage med løsning af alle procesrelaterede opgaver. Maj er nyuddannet diplomingeniør i Bioprocesteknologi, som hun har suppleret med en overbygning som forretningsingeniør (kommunikation, salg etc.).

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

61


Esben Bro er 1. februar 2012 ansat i EnviDan A/S som projektmedarbejder med fokus på detailprojektering, udbud og tilsyn af kloaksaneringsopgaver, transportanlæg osv. Fagligt har Esben en alsidig baggrund som tømrersvend, bygningskonstruktør og senest kloakmesteruddannelsen. Siden 2005 har han arbejdet selvstændigt som projektleder for Gråkjær Staldbyg. Esben vil sideløbende med sit arbejde hos EnviDan supplere med relevante kurser på ingeniøruddannelsen på VIA University i Horsens, der forløber i foråret 2012. Ezra Rémy er pr. 1. november 2012 ansat som projektingeniør hos EnviDan A/S i Kastrup. Ezra kommer fra en stilling som projektleder hos Krüger og er uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Hos EnviDan skal Ezra bidrage til løsningen af vores mange afløbstekniske projekter. Anders Hertz Kristensen er pr. 1. november 2012 ligeledes ansat hos EnviDan A/S i Kastrup. Anders er uddannet diplomingeniør fra DTU og har siden fungeret som hjælpelærer på DTU i fagene Hydraulik og Miljøteknik. Anders skal hos EnviDan A/S blandt andet bidrage med sine stærke hydrauliske kompetencer.

7-Technologies A/S Sebastien Ory er udnævnt til Business Unit Manager for Automation (IGSS). Sebastien, der samtidig er Vice President Industry Business i Schneider Electric Danmark, vil som leder af de to forretningsenheder have til opgave at udvikle den fælles virksomhed med det formål at styrke IGSS som produkt og fastholde den stærke markedsposition samtidig med, at der etableres en synergi til Schneider Electric’s produkter. Allan Nielsen er ansat som teknisk supporter i 7-Technologies’ Automationsafdeling (IGSS). Allan er uddannet maskinarbejder, maskinist og automatikmekaniker og har tidligere været ansat i lignende stillinger hos bl.a. SimCorp A/S og Shell gas LPG Nordic. 7-Technologies A/S Phone: +45 45 900 700. Web: www.7T.dk

Salgsingeniør hos Vatech 2000 Simon G. Nielsen er pr. Januar 2012 ansat som salgsingeniør i Vatech 2000 ApS.. Simon er uddannet Diplom Ingeniør i maskinteknik i 2008, og kommer fra en stilling som Salgsingeniør i De. Vatech 2000 ApS - www.vatech.dk admin@vatech.dk

62

Ny kundesupporter hos HACH LANGE Katja Lundsted er pr. 2. januar ansat som teknisk supporter hos HACH LANGE, hvor hun vil varetage telefonisk kundesupport med fokus på procesinstrumenter. Katja er 42 år, uddannet biokemiker og har tidligere beskæftiget sig med kundesupport og salg af laboratorieudstyr. Katja udgør sammen med Zenia Helth vores kundesupport team, hvor Zenia fremover i højere grad vil fokusere på support af vores laboratorieudstyr. Katja kan kontaktes på tlf. 38 26 25 96 og e-mail katja.lundsted@hach-lange.dk. Zenia Helth kan fortsat træffes på tlf. 38 26 25 93 og e-mail zenia.helth@hach-lange.dk.

Nyt ansigt hos Buhl & Bønsøe Ny i kalibreringsafdelingen hos Buhl & Bønsøe er Jesper Andreasen. Jesper tiltrådte stillingen som kalibreringstekniker 1. januar, og vil især have kalibrering af temperatur og fugt som hovedområde. Senest kommer Jesper fra en stilling hos Vestas, hvor han har været med til at opbygge virksomhedens kalibreringsaktiviteter i Kina og USA. Buhl & Bønsøe A/S repræsenterer en række anerkendte mærkevarer og er specialiseret forhandler af kvalitetsmåleudstyr inden for bl.a. temperatur-, fugt-, tryk-, lufthastigheds- og miljømåling. Service, support og DANAK akkrediteret kalibreringer er en del af firmaets ydelser. Yderligere oplysninger: Buhl & Bønsøe A/S . Tlf. 45 95 04 10 www.buhl-bonsoe.dk

Ny direktør tiltræder i Bürkert-Contromatic A/S Danmark Aage Dam, 44 år, tiltræder den 2. januar 2012 stillingen som administrerende direktør for. Aage Dam har i de sidste 4 år været udstationeret som administrerende direktør for Bürkert Benelux, og har blandt andet stået i spidsen for etablering af et nyt regionskontor for Benelux, beliggende i Breda, Holland. Aage Dam har tidligere været salgschef i Bürkert-Contromatic A/S, og afløser Lars B. Larsson, der har været administrerende direktør i selskabet siden 2002. Bürkert-Contromatic A/S - www.burkert.dk

Ny Grundfos hjemmeside gør det nemt Grundfos har taget brugerne med på råd i udvikling af ny hjemmeside for det danske salgsselskab. Resultatet er et meget brugervenligt værktøj for alle besøgende og i særdeleshed for installatører og rådgivere. Da Grundfos den 26. januar præsenterede den nye hjemmeside for det danske salgsselskab – Grundfos DK A/S – er både indhold og struktur resultatet af nytænkning baseret på brugernes ønsker og behov. GRUNDFOS DK A/S Tlf. +45 8750 5050 - www.grundfos.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


NIRAS har overtaget BlomInfo A/S NIRAS har overtaget BlomInfo A/S, som er en førende leverandør af avancerede kortlægtningsydelser, 3D-bymodeller og digitale højdemodeller. BlomInfo, der indtil nu var et datterselskab af det norske selskab BLOM ASA, har ca. 40 medarbejdere på kontorer i København og Aarhus.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Overtagelsen af BlomInfo er en del af NIRAS’ strategi om at styrke positionen inden for klimasikring. Med BlomInfos digitale højdemodeller bliver det muligt nøjagtigt at simulere hvorledes vandet bevæger sig i forbindelse med oversvømmelser. Kombinationen af denne viden og NIRAS erfaringer med klimasikringsstrategier gør det muligt at prioritere ressourcerne til forebyggende arbejder der hvor risikoen for oversvømmelser er størst.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk

Erfaringen gør forskellen

www.dme.as

www.dme.as

BlomInfos kort og GIS løsninger kan ligeledes anvendes i forbindelse med modellering af ledningsnet samt som planlægningsgrundlag ved anlæggelse af blandt andet nye forsyningsledninger. Hermed skabes bedre rammer for effektivisering af planlægningsarbejdet, myndighedsbehandlingen og projekteringen af nye anlægsarbejder. Hilsen NIRAS Sortemosevej 19, 3450 Allerød Telefon +45 4810 4200 - www.niras.dk

63


Planlagte aktivi­teter i 2012

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * En uge i gummistøvler * Samarbejdsprojekt mellem teknisk løsning og rekreativt område

Industri temadag – i Odense   14. marts Slamflokkens temadøgn – i Silkeborg   18. - 19. april

• Referater fra: – ATEX hvor er vi i dag – Industri temadag – Pumpetræf 2012 • Medlemsindlæg • Medlemsnyt - Mærkedage • Produkt - Information • Firma Nyt

IFAT 2012 – München   7. - 11. maj Årsmøde 2012 – i Rønne på Bornholm   7. - 8. juni

* Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt. Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

Døgnkursus 2012 Comwell Kolding   2.-3. november VandTek – i Odense Congres Center   20. - 23. november

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2012 Handling

Dato år 2012

Tekst-deadline nr. 1 - 2012

6. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2012

20. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2012

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2012

30. april

Blad nr. 2 ud

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2012

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2012

9. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2012

10. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2012

1. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2012

19. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2012

3. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

64

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 7.-8. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2012


CHOPPER-

PUMPER OMRØRERE BELUFTERE PROCESANLÆG

SPALTEKORREKTUR Tidsskrift nr. 1 - 2012

www.landia.dk


ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

PUMPER & PUMPESTATIONER TIL SPILDEVANDSTRANSPORT DRIFTSOPTIMERING I EN TROVÆRDIG INDPAKNING! DESMI baserer sine spildevandsløsninger på gennemprøvede og anerkendte principper. DESMI benytter sig af samarbejdspartnere, der er kendt i branchen for gedigen håndværk. Det er troværdigt og seriøst! DESMI hjælper i alle projektets faser og kan rådgive om alle elementer vedrørende driftsoptimering: Energi Arbejdsmiljø Service Driftsikkerhed Fremtidig tilpasning

Vi søger Tilbudsleder til spildevand Læs om jobbet på www.desmi.dk

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Kvalitetspumper kendt i branchen er udgangspunktet i en pumpestation fra DESMI

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.

Profile for susanne brandt

SpildevandstekniskTidsskrift-2012-1  

SpildevandstekniskTidsskrift-2012-1