Tal & Ord 2020

Page 6

Strategispor 1: Vi bevæger os sammen

Pædagogisk ledelse skaber øget arbejdsglæde og læring i klasserummet I 2020 har vi fortsat vores strategiske arbejde med at styrke skolens pædagogiske ledelse og skabe professionelle faglige fællesskaber og kollaborative samarbejder omkring vores undervisning. ”Pædagogisk ledelse af professionel læring i lærersamarbejdet”, som er en del af skolens ph.d.-projekt om pædagogisk ledelse, har været et fundament for arbejdet. Projektets grundtanke er, at elevernes læring og trivsel øges, når lærerne arbejder sammen om at fokusere på elevernes læringsbehov. Målet er, at øge undervisernes handlekraft og tro på, at de kan gøre en forskel for elevernes læring. Igennem året har undervisere og uddannelsesledere fra vores afdelinger i Randers og Grenaa deltaget i projektet, hvor vi har arbejdet fokuseret på at styrke både undervisernes og ledernes kompetencer til at rammesætte og styrke lærersamarbejde med fokus på elevernes læring. Konkret har målet været: • At elevernes læring i højere grad opleves som et fælles anliggende • At underviserne oplever rammesat kollaboration som meningsfuld for egen udvikling • At skabe rum for at underviserne kan erfare, at en fælles pædagogisk indsats gør en positiv forskel for elevernes trivsel og læring

6

Randers Social- og Sundhedsskole

Eleverne læring kommer i forgrunden De involverede undervisere og ledere har mødtes med det formål at sætte elevernes læring helt i forgrunden og give plads til pædagogiske og didaktiske drøftelser. Ud fra faste skabeloner har undervisere og pædagogiske ledere blandt andet drøftet, hvordan man kan ændre uhensigtsmæssige klassedynamikker til gavn for øget læring, eller hvordan man kan skabe mere praksisnær undervisning.

”Det har styrket samarbejdet, givet større inspiration og flere undervisere har oplevet større arbejdsglæde” Konkret blev der arbejdet ud fra et design i tre trin: Analyse, pædagogisk indsats samt observation og feedback. Undervisere, der har tilknytning til samme hold mødes i et åbent forum, hvor den pædagogiske leder faciliterer en fælles analyse af elevernes læringsbehov. Der aftales derefter en til to pædagogiske tiltag, som alle undervisere forpligter sig på at arbejde med i den efterfølgende tid. Herefter deltager lederen i undervisnin-

gen som observatør med fokus på, hvad der sker i klasserummet. Til slut gives der feedback, både individuelt og i fællesskab med alle undervisere, hvorefter man gentager analysen med de nye opdagelser, man har gjort sig. Øget læring hos eleverne Projektet har givet mange positive resultater. Underviserne oplever, at deres drøftelser og pædagogiske tiltag har styrket læringsmiljøet i klasserummene, og at det har haft en tydelig effekt på elevernes læring. Eleverne på de deltagende hold har også oplevet en øget læring og i årets elevtrivselsundersøgelse, er der sket en markant forbedring af eleverne opfattelse af læringsmiljøet i forhold til tidligere år. Inspiration og et styrket samarbejde Derudover har underviserne oplevet, at de fik et bedre blik på hinanden og de forskellige bidrag, hver enkelt underviser kan give til et hold. Det har styrket samarbejdet, givet større inspiration og flere undervisere har oplevet større arbejdsglæde. Vi arbejder som skole videre med at styrke lærersamarbejdet i de kommende år, som led i udviklingen af vores faglige fællesskaber på skolen og didaktiske og pædagogiske udvikling, der skal sikre de bedste rammer for elevernes læring.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.