2 minute read

Danmarks første SOSUverdensmålskole i partnersksaber

Strategispor 4: Vi er en åben og attraktiv samarbejdspartner ”Vi vil videreudvikle et tæt samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere.”

Arbejdet som verdensmålskole understøtter Randers Social- og Sundhedsskoles strategi 18-20.

Advertisement

Danmarks første SOSU- verdensmålsskole

Vi er stolte over, at vi i 2020 blev optaget som officiel UNESCO Verdensmålsskole som den første SOSU-skole i Danmark.

Dermed er vi blevet en del af et verdensomspændende netværk af skoler, der sætter fokus på undervisning, hvor der arbejdes med globalt medborgerskab og bæredygtighed inden for FN’s 17 verdensmål.

Vi har særligt udvalgt at arbejde med de tre mål Sundhed og Trivsel (mål 3), Kvalitetsuddannelse (mål 4) og Partnerskaber for Handling (mål 17). Skolen spiller som uddannelsesinstitution en central rolle i alle tre mål.

Partnerskaber gennem verdensmålene I 2020 har vi sat særligt fokus på at styrke vores partnerskaber med eksterne samarbejdspartnere.

Det gælder både i forhold til vores i forvejen tætte samarbejde med vores fire samarbejdskommuner, vi leverer elever til, og i forhold til andre uddannelsesinstitutioner og med andre eksterne partnere, som kan bidrage til at styrke skolens uddannelser og rekruttering af elever til uddannelserne.

I efteråret har vi deltaget det nye IBO-projekt om brobygning rettet mod efterskolerne. IBO står for innovations-brobygnings-opgaven og kombinerer elevernes OSO-opgave, verdensmål, erhvervspraktik og brobygning, og er en indsats for at vise uddannelsesmulighederne på en erhvervsskole.

Eleverne vælger et verdensmålstema, som de arbejder med i samarbejde med en selvvalgt virksomhed og en ungdomsuddannelse om at løse en problemstilling. Vi har samarbejdet med Skrødstrup Efterskole og Nørbæk Efterskole, hvor vi har været ude på skolerne og givet eleverne sparring på deres opgaver med udgangspunkt i undervisning om kommunikation og trivsel.

I 2020 har vi åbnet for nye perspektiver på elevernes læring og dannelse gennem samskabelse med eksterne samarbejdspartnere.

Vi har indgået et samsarbejde med Randers Bibliotek om at øge interessen for skønlitteratur hos vores elever og understøtte eleverne i opsøge litteratur som et redskab til faglig og personlig udvikling.

Ligeledes har vi samarbejdet med Statens Kunstfond om at bringe kunst ind på skolen som en integreret del af skolens faglige læringsmiljø og om at skabe formidling af kunsten som er relevant for eleverne.

Internationalt udsyn I vores partnerskaber har vi også et internationalt udsyn, blandt andet gennem samarbejder om udlandspraktikker for vores elever, hvor vi i starten af året

havde elever i praktik på New Zealand og Færøerne. ”I 2020 har vi åbnet for nye perspektiver på elevernes læring og dannelse gennem samskabelse med eksterne samarbejdspartnere.”

Vi har igennem 2020 deltaget i det store EU-projekt QAVAD, hvor der bliver udvekslet erfaringer og tiltag fra flere europæiske lande, der skal øge livskvaliteten for ældre, der bor i eget hjem.

Derudover har vi opstartet et nyt partnerskab med en islandsk og en hollandsk skole, hvor skolernes vores elever i de kommende år skal dele erfaringer og sammenligne landenes systemer og tilgang til ældrepleje.

I vores nye Strategi 2023 har verdensmålene og vores samarbejde med omverdenen fået en fremtrædende rolle. I 2021 vil vi også udforske arbejdet med mål 3 og 4 om sundhed og kvalitetsuddannelse, og vi ser frem til at udforske mulighederne som verdensmålsskole i de kommende år.

This article is from: