Tal & Ord 2020

Page 12

Strategispor 3: Vi er en levende skole

Kunsten rykker ind på skolen og i

undervisningen I 2020 fik vi forskønnet vores to afdelinger med en stor mængde ny kunst. Den nye kunst er ikke kun til gavn for øjnene for skolens elever, ansatte og gæster, men skal også bidrage til at udvikle vores uddannelsesmiljø og undervisningen. I starten af 2020 besluttede vi at søge hos Statens Kunstfond om at få udlånt kunstværker, der kunne være med til at styrke og udvikle vores skole- og læringsmiljø. Baggrunden var flerfoldig; dels ønskede vi en styrkelse af skolens visuelle udtryk som afspejlede det vi er og det vi laver; nemlig en ungdomsuddannelse, der uddanner omsorgspersoner. Elevernes verden gennem kunst Kunsten skulle også skabe en fysisk sammenhæng mellem vores to afdelinger, og endelig skulle kunsten inspirere til læring og bidrage til at styrke vores elevers faglige identifikation. I efteråret blev vores afdelinger i Randers og Grenaa udsmykket med over 20 billedværker og skulpturer. Værkerne er udvalgt i et samarbejde mellem Statens Kunstfond, skolens kunstudvalg og elevrådet. Værkerne er udvalgt efter at de skal tage udgangspunkt i vores elevers verden og faglighed som omsorgspersoner. Værkerne er tænkt som én samlet udstilling, der visualiserer væsentlige emner for uddannelserne som medmenneskelighed, nærhed, og omsorg. Giver eleverne blik på dem selv som fagpersoner Kunsten skal således give eleverne et perspektiv på sig selv som fagpersoner og give afsæt til diskussion af emner

12

som etik, identitet og omsorg, som er vigtige elementer i deres uddannelse og i deres arbejde som omsorgspersoner. Ved at inddrage kunsten er målet, at eleverne i både undervisningen og deres daglige gang på skolen får et supplerende afsæt til refleksion over deres rolle som professionelle fagpersoner, som de ikke kan tilgå gennem fagbøger og praktikerfaringer.

” Kunsten skal give eleverne et perspektiv på sig selv som fagpersoner og give afsæt til diskussion af emner som etik, identitet og omsorg” Den nye kunst bidrager også til en mere almen dannelse for vores elever, som for manges vedkommende er uvante med kunstens verden. Vi forsøger at gøre kunsten tilgængelig og nærværende for vores elever. Hertil har vi udviklet formidlende materialer om de enkelte værker, så elever og ansatte kan gå på opdagelse i skolens nye værker. Ud over de udlånte værker, der vil være på skolen de næste ti år, er der også påbegyndt et blivende værk af kunstneren Lasse Krogh Møller, der står færdigt i både Grenaa og Randers i starten af 2021.

Randers Social- og Sundhedsskole

Værkets to dele i Randes og Grenaa udgør ét samlet værk, der binder vores to afdelinger sammen og består af elementer og undervisningsmaterialer fra skolen som eksempelvis anatomifigurer og vores tidligere kunst. Kunst som en integreret del af undervisningen For at implementere kunsten i undervisningen har vi arbejdet med at udvikle undervisningsmaterialer til brug på vores uddannelser. Materialerne er inddelt i forskellige temaer og målrettet direkte til henholdsvis social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. Udgangspunktet for materialerne er en legende tilgang til kunsten og fagligheden, hvor eleverne samtale om et værk med udgangspunkt i deres faglighed og fagsprog og derefter lave forskellige kreative øvelser, der åbner op for diskussioner og perspektiveringer ud fra eleverne egne praktikerfaringer og opfattelserne af dem selv som fagpersoner. Som et led i at udvikle disse materialer var en af efterårets udviklingseftermiddage dedikeret til introduktion af vores nye kunst. Her testede underviserne selv materialerne og gik på opdagelse i værkerne. Mange gode input og opdagelser, der har bidraget til den videre udvikling af materialerne. Gennem vores arbejde med at inddrage kunsten på skolen styrker vi vores profil som en levende skole, hvor vi har fokus på at skabe et dynamisk uddannelsesog læringsmiljø, der afspejler uddannelsernes faglighed og profil.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Tal & Ord 2020 by Randers Social- og Sundhedsskole - Issuu