3 minute read
Tranexamsyre ved urologisk blødning
Af: Stefan Vind-Kezunovic, Læge & Stine Lohman, Læge, PhD, Urologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Tranexamsyre (Cyklokapron) kan ved sin fibrinolysehæmmende virkning bidrage til stabilisering af dannede koagler. I et studie har behandling med tranexamsyre mindsket mortaliteten hos traumepatienter med blødning ledsaget af kredslobssvigt (1). Det er ligeledes vist, at tranexamsyre har en transfusionsbesparende effekt ved hjertekirurgi, levertransplantationskirurgi og hofte- og karkirurgi (2). Blødning ved urologiske operationer i øvrigt behandles efter gældende retningslinjer og vil ikke blive berørt yderligt i dette skrifte.
patientens smerter regredierer og blødningskilden behandles efterfølgende iht. ætiologi. I den akutte situation hvor manuel skylning ikke kan give acceptabelt afløb kan en subakut kikkertoperation med transuretral evakuation af koagler være nødvendig. Ved denne operation kan der skabes afløb og samtidig behandle evt. kirurgisk årsag til blødning, f.eks. blæretumor eller blødende prostatavæv.
Derimod er anvendelse af tranexamsyre ved blødning i urinvejene, isoleret makroskopisk hæmaturi, kontroversiel og har ikke fundet klinisk anvendelse. Årsager til synligt blod i urinvejene, makroskopisk hæmaturi, kan bestå af flere benigne og maligne årsager. Makroskopisk hæmaturi, kan medføre større koagelmasser, der stopper det naturlige afløb og evt. anlagt kateter ad demeure (KAD). I værste fald kan blødningen udtamponere blæren eller det øvre system totalt – begge dele med smerte til følge og evt. akut nyresvigt. Den akutte konservative behandling af blødning vil bestå af pausering af evt. antithromboliske midler samt anlæggelse af KAD med charriere 18-24. Sidstnævnte vil sikre afløb og såfremt koageldannelse gøres skylning af blæren med natriumklorid ved hjælp af 50-60 ml sprøjte med kateteransats (Janetsprøjte). Herved vil hovedparten af evt. koagler normalt kunne fjernes,
Den uønskede situation ved hæmaturi og brugen af tranexamsyre er en konsistensomdannelse af de bløde koagler til en bastant, gelatinøs knold i blæren, der kun meget besværligt kan fjernes endoskopisk og en åben fjernelse af koaglemasse kan her være nødvendig for at genetablere det normale afløb. For at undgå en sådan situation ønsker de færreste urologer tranexamsyre anvendt rutinemæssigt til behandling af blødning i urinvejene og en samtidig større blødningsrisiko med muligt transfusionsbehov accepteres typisk.
Den konservative strategi med KAD-anlæggelse og manuel skylning bygger på klinisk erfaringer da litteraturen på området er meget svag. Et systematisk review fra 2022 gennemgår de meget få tilgængelige studier, der har anvendt tranexamsyre ved hæmaturi men sufficient angivelse af komplikationer ifa obstruktion og nyresvigt er vag og entydige konklusioner om brugen af tranexamsyre kan ikke drages (3). Der er kasuistiske beretninger af systemisk tranexamsyre-anvendelse ved blødning i urinveje med succes men også flere patienter med behandlingskrævende, obstruerende koagler (4-7). Et par studier har administreret tranexamsyre intravesikalt med beskrevet reduktion af anvendt mængde skyllevæske uden uønskede udfald. Studierne har tvivlsom beskrivelse af hæmaturigraden og ikke påvist forskel i hæmoglobinfald mellem behandlede og placebo, hvorfor den kliniske relevans er ringe (8,9).
Referencer
1. Shakur H, Roberts I, Bautista R, et al. Effects of tranexamic acid on death, vascular occlusive events, and blood transfusion in trauma patients with significant haemorrhage (CRASH-2): a randomised, placebo-controlled trial. Lancet. 2010;376(9734):23-32 http://dx.doi. org/doi:10.1016/s0140-6736(10)60835-5. 2. Pleym H. [Drugs to reduce transfusion needs during surgery]. Tidsskr
Nor Laegeforen. 2008;128(7):829-830. Published 2008/04/05. 3. Lee SG, Fralick J, Wallis CJD, et al. Systematic review of hematuria and acute renal failure with tranexamic acid. Eur J Haematol. 2022;108(6):510-517 http://dx.doi.org/doi:10.1111/ejh.13762. 4. Alameel T, West M. Tranexamic Acid treatment of life-threatening hematuria in polycystic kidney disease. Int J Nephrol. 2011;2011:203579 http://dx.doi.org/doi:10.4061/2011/203579. 5. Vujkovac B, Sabovic M. A successful treatment of life-threatening bleeding from polycystic kidneys with antifibrinolytic agent tranexamic acid. Blood Coagulation & Fibrinolysis. 2006;17(7):589591 http://dx.doi.org/doi:10.1097/01.mbc.0000245293.41774.c8. 6. Yao Q, Wu M, Zhou J, et al. Treatment of Persistent Gross
Hematuria with Tranexamic Acid in Autosomal Dominant Polycystic Kidney Disease. Kidney and Blood Pressure Research. 2017;42(1):156-164 http://dx.doi.org/doi:10.1159/000474961. 7. Peces R, Aguilar A, Vega C, et al. Medical therapy with tranexamic acid in autosomal dominant polycystic kidney disease patients with severe haematuria. Nefrologia. 2012;32(2):160-165 http://dx.doi.org/doi:10.3265/Nefrologia. pre2011.Dec.11210. 8. Kumsar S, Dirim A, Toksöz S, et al. Tranexamic acid decreases blood loss during transurethral resection of the prostate (TUR -P). Cent European J Urol. 2011;64(3):156-158 http://dx.doi.org/ doi:10.5173/ceju.2011.03.art13. 9. Moharamzadeh P, Ojaghihaghighi S, Amjadi M, et al. Effect of tranexamic acid on gross hematuria: A pilot randomized clinical trial study. Am J Emerg Med. 2017;35(12):1922-1925 http:// dx.doi.org/doi:10.1016/j.ajem.2017.09.012.
