»
EN DAG PÅ AFDELINGEN FØR BØRN OG UNGE | DSTHFORUM 3 | 2021
EN DAG PÅ AFDELINGEN FØR BØRN OG UNGE Af: Marianne Hoffmann, overlæge, Ph.d, Afdeling før Børn og Unge, Rigshospitalet
I aktuelle og kommende numre af DSTH Forum vil vi forsøge at vise bredden af Trombose & Hæmostase subspecialet ved at lade læger, der arbejder indenfor området, beskrive en arbejdsdag. Dette indlæg er fra Overlæge Marianne Hoffmann, der beretter om en dag på Afdeling før Børn og Unge, Rigshospitalet.
08:00 Morgenkonference for læger i Afdeling for Børn og Unge. Det er en stor afdeling med mange læger under uddannelse, bla. tæt på 20 yngre læger som er i gang med den pædiatriske speciallægeuddannelse. Specialet pædiatri adskiller sig fra de fleste andre specialer ved at være afgrænset af patienternes alder og blev fra 2017 udvidet til at omfatte børn og unge under 18 år. Afdelingen har højt specialiseret funktion indenfor bl.a. kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, nefrologi, neuropædiatri, reumatologi, infektionssygdomme, stamcelletransplantation og hæmatologi/onkologi (hæm-onk). En del af de yngre speciallæger er i 3-årige såkaldte ekspertuddannelsesforløb indenfor de enkelte subspecialer. Vagtholdet gennemgår kort de vigtigste akutte problemstillinger fra vagten, repræsentanter fra subspecialerne byder ind. Vi over 50 tilstede inkl. medicinstuderende. Af hæmatologisk interesse er en leukæmipatient blevet indlagt med 24
symptomer på akut pancreatitis (formentlig PEGasparaginase-associeret). Morgenkonferencen har vigtig uddannelsesmæssig værdi og har også betydning for den såkaldte sammenhængskraft, da det er det eneste forum hvor afdelingens læger samles på tværs af de mange subspecialer. Jeg forlader konferencen på før den er slut, ledelsen for hæm-onk har indskærpet, at dagens ambulatorielæger SKAL være i ambulatoriet kl. 8:10, så jeg når ikke at høre om et børnehavebarn med mild hæmofili, der har været forbi børnemodtagelsen til vurdering af, om han skulle have faktor for en lille flænge.
08:10 Dagens hæmofiliambulatorie-program gennemgås, og opgaver fordeles med hæmofilisygeplejersken Maj Birkedal. Maj har sygeplejeambulatorie parallelt med lægen, med administrative opgaver og patienter der kommer til klinisk kontrol. Hun skal se fire børn, bl.a. en 2-årig dreng med moderat hæmofili B (basisfaktor niveau 2-3%). Vi er blevet enige med familien om at starte profylaktisk behandling med Faktor IX og håber at det er muligt at give behandlingen i perifer vene. Det kræver mange besøg og stor tålmodighed hos alle parter at skabe trygge rammer, så barnet kan medvirke til at blive stukket og forældrene kan oplæres i venepunktur og medicinadministration. På Majs liste er også 4-årig dreng med svær faktor VII mangel, antistoffer mod faktor VII og udtalt blødningstendens. Han kommer til blodprøver og samtale om hvordan