Evaluering af projekt Friluftsliv og Fællesskaber

MENINGSFULDT

FÆLLESSKAB FOR MÆND

Evaluering af projekt Friluftsliv og Fællesskaber

INDLEDNING

Denne rapport sammenfatter evalueringen af projekt Friluftsliv og Fællesskaber, der blev gennemført i et samarbejde mellem DGI Storstrømmen, Lolland Kommune, Helhedsplan Lolland og Forum for Mænds Sundhed i perioden 2020-2022. Projektet er støttet af Friluftsrådet.

Projektet Friluftsliv og Fællesskaber havde til formål at skabe bevægelsesfællesskaber for sårbare og ensomme mænd i Lolland Kommune gennem opstart af nye fællesskaber under netværket Mænds Mødesteder. Derudover var det formålet at brobygge mænd til eksisterende idrætsforeninger, samt gennemføre udviklingsforløb med disse.

Rapporten beskriver projektets resultater og virkemidler og præsenterer derudover læring fra projektet som vil have interesse for foreninger, kommuner og andre, der ønsker at skabe fællesskabsbaserede indsatser, der fremmer sundhed og trivsel for sårbare borgere. Rapporten beskriver desuden projektets forløb og udfordringer med særligt rekruttering og brobygning. Få flere nuancer og gode fortællinger fra projektet på side 26, bagest i rapporten, hvor der linkes til pressehistorier og videoklip.

Rapporten er baseret på interviews med deltagere og samarbejdspartner, samt besøg og deltagelse i aktiviteter med mændene. Den er udarbejdet af SocialRespons.

Ny læring om metoder til at skabe fællesskaber for sårbare mænd

Projektet har vist at åbne, frivillige fællesskaber med fokus på socialt samvær kan nå og engagere en målgruppe af sårbare mænd der ikke tiltrækkes af traditionelle foreningsfællesskaber. Deltagerne opsøger mandegrupperne for at blive en del af et fællesskab med andre mænd, hvor der er plads til dem, med de ressourcer og kompetencer de har. De deltagende mænd finder i mandegruppen et positivt fællesskab med andre mænd der motiverer til aktiviteter og bevægelse. Evalueringen viser desuden at deltagerne oplever øget trivsel.

Et vigtigt udbytte af projektet er den læring, det har skabt om metoder til at skabe fællesskaber for sårbare mænd og til at bruge naturen som sundhedsfremmende middel. Det er viden som kan bruges af projektets partnere, for eksempel igennem udbredelse i DGI’s landsdækkende organisation, i Lolland Kommune eller igennem andre der arbejder med at øge livskvaliteten for denne gruppe af borgere, der kan være svære at nå.

5 RÅD TIL AT SKABE INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

Projektet har gjort sig vigtige erfaringer om hvordan man kan skabe rummelige fællesskaber, der er attraktive for sårbare borgere, der ofte står uden for de traditionelle foreningsfællesskaber. På den baggrund giver vi her 5 anbefalinger, der kan bruges af både indsatser der arbejder ud fra modellen i dette initiativ, og af mere traditionelle foreninger der gerne vil rumme og have gavn af en bredere målgruppe.

1. GØR DET NEMT AT VÆRE MED!

Få flere med ved at sænke krav til fysik og kunnen, udstyr og økonomi. Mændene har ikke lyst til at være med, hvis de oplever at der er forventninger som de ikke kan leve op til, eller hvis de oplever at være til last.

2. BRUG AKTIVITETER SOM ANLEDNING TIL FÆLLESSKAB!

Mændene deltager først og fremmest i gruppen, fordi de har et ønske om at være en del af et fællesskab med andre mænd. De er ikke motiverede af aktiviteten i sig selv, men af det meningsfulde sociale samvær som aktiviteten er en ramme for.

For denne gruppe betyder det også at konkurrenceelementer tager glæden fra aktiviteten, og man kan derfor arbejde med at erstatte dem med aktiviteter der fokuserer på samarbejde og fælles læring.

3. GIV DELTAGERNE INDFLYDELSE!

Lad deltagerne have et ord i hvad der skal ske. Mange fra gruppen vægter deres autonomi højt, og bryder sig ikke om at blive bestemt for meget over. Deltagerne kan fx selv komme med forslag til nye aktiviteter, de kan lave, og det kan give dem mulighed for at vise deres kompetencer og lære fra sig.

NIVEAUER!

Målgruppen kan have meget forskellige forudsætninger for deltagelse, og de enkelte deltageres overskud og motivation kan svinge. Sørg derfor for at der er plads til at deltage på forskellige måder, og på forskellige niveauer.

Det kan fx være ved at lave en form for arbejdsdeling, hvor deltagerne kan melde sig på forskellige opgaver og aktiviteter. Sørg også for at tilstedeværelse i sig selv er nok til at være med.

5. SKAB RAMMER FOR ET SUNDT FÆLLESSKAB!

Sørg for et indbydende fysisk miljø, der giver plads til socialt samvær og kan bruges på forskellige måder. Indretningen eller istandsættelsen af et klubhus eller opholdssted kan desuden bruges som en aktivitet der skaber tilhørsforhold og fællesskab.

4. GIV PLADS TIL DELTAGELSE PÅ FORSKELLIGE

Man skal ikke starte med at stille store krav til folk, der skal komme. Det skal være sådan mere ”kom som du er”.

– Mand i Mænds Mødesteder Nakskov

PROJEKTETS BAGGRUND OG MÅLGRUPPE

I projekt Friluftsliv og Fællesskaber samarbejder DGI Storstrømmen, Lolland Kommune, Helhedsplan Lolland og Forum for Mænds Sundhed om at skabe fællesskaber for mænd i Lolland Kommune.

Projektet løb i perioden 2020-2022 og har i det daglige været drevet af en projektleder fra DGI Storstrømmen. Det er støttet af Friluftsrådet.

Fokus på mænds trivsel

Projektets formål er at inkludere deltagerne i sociale fællesskaber med motion, natur og sunde vaner i fokus, for at hjælpe dem til større trivsel, mere meningsfulde relationer, og et bedre helbred.

Kerneindsats har været etableringen af 3 lokale

Danmark. Her har mænd mødtes ugentligt gennem projektperioden. Derudover har det været ambitionen at brobygge deltagere til lokale idrætsforeninger, og at klæde foreningerne på til at tage godt imod mændene samt udvikle nye aktiviteter for dem.

Målgruppe

Projektets målgruppe er mænd over 50 år i Lolland Kommune. I denne gruppe findes mange der står uden for fællesskaber på arbejdsmarkedet og i foreningslivet og som oplever ensomhed. Blandt deltagerne i projektet har der også været tilflyttere til kommunen, der oplever at mangle en social omgangskreds. Det kan påvirke både det psykiske og

PROJEKTETS FORLØB OG AKTIVITETER

Projektet har i løbet af projektperioden etableret tre mandefællesskaber i regi af Mænds Mødesteder, hvoraf to er aktive og velbesøgte ved projektets afslutning. Restriktionerne i forbindelse med coronaen lagde i første halvdel af projektperioden en dæmper på aktiviteterne i fællesskaberne og forsinkede rekrutteringsindsatsen og gruppernes udvikling. Fokus i projektet har derfor været rettet mod rekruttering og opbygningen af mandegrupperne til selvbærende grupper. Projektet har derudover gjort erfaringer med foreningssamarbejde der peger på udviklingspotentialer for arbejdet med målgruppen af sårbare mænd.

Det er dog ikke lykkes projektet at nå måltallene om at 200 forskellige mænd skulle deltage på friluftsaktiviteter og at 50 forskellige mænd skulle starte på foreningshold. Det skyldes især coronanedlukningerne, og deraf følgende udfordringer med rekruttering og foreningssamarbejder. I alt er der afholdt 148 mødegange med samlet set 840 deltagere. Til aktiviteterne i hvert af de tre fællesskaber har der typisk deltaget en kernegruppe på 3-7 mænd. I alt har projektet haft kontakt med ca. 120 forskellige mænd.

Bæredygtige fællesskaber

Ved afslutningen af projektet er to af mandegrupperne etableret som bæredygtige fællesskaber, med en fast kerne af deltagere og en

organisationsform, der gør dem levedygtige efter projektperioden.

Den største gruppe, i Nakskov, har haft et stabilt fremmøde med en fast kerne på ca. 10 mænd der har mødtes ugentligt. Derudover har flere mænd besøgt gruppen eller deltaget i mindre omfang. I gruppen har mændene et godt sammenhold, og en fælles identitet. Ved afslutningen af projektet er de således også i gang med at etablere sig som en frivillig social forening, med mulighed for fortsat medlemskab af DGI Storstrømmen og Mænds Mødesteder Danmark.

Aktiviteterne i gruppen har blandt andet været gå- og cykelture i den nære natur, ofte med fokus på bålmad. Derudover har de brugt meget tid på indretning og hygge i deres lokaler i Helhedsplanen Nakskov samt etablerings af udendørsfaciliteter med bålsted og overdække. En gruppe i Maribo kørte i en periode med tre faste deltagere. Selvom mændene var glade for gruppen, blev det vurderet at den ikke var bæredygtig på sigt. Den var blandt andet udfordret af manglende opbakning fra den lokale boligforening, og utilfredsstillende adgang til lokaler. Gruppen blev derfor slået sammen med gruppen i Birket der blev oprettet i marts 2022 under foreningen Birket Kulturhus. Denne mødes hver 14. dag, ofte til et spil krolf, mad over bål eller en udflugt, og er i høj grad selvkørende. De samarbejder samtidig med Sandby Mandeklub, der er en eksisterende frivillig social forening.

Grupperne i Birket og Nakskov har ved to arrangementer mødt hinanden og der er således lagt kimen til et fortsat samarbejde mellem mandegrupperne. Mødestederne i Birket og Nakskov har ved projektets afslutning begge oprettet Facebooksider, der kan give dem synlighed i lokalområdet.

Rekruttering og samarbejder

Rekrutteringen af deltagere har krævet en aktiv indsats fra projektlederen, der har været opsøgende på flere forskellige fronter, for at gøre opmærksom på tilbuddet, blandt andet gennem opsøgende tilstedeværelse i lokalområdet og synlighed i medierne. Der har derudover været samarbejder med Lolland Kommune, Helhedsplan Lolland og lokale boligafdelinger, der dog ikke i tilstrækkelig grad har understøttet rekrutteringen, blandt andet fordi Helhedsplan Lolland måtte lukke i marts 2022.

Det viste sig samtidigt sværere end antaget at skabe

samarbejder med foreninger. Det skyldes til dels coronaen idet mange idrætsforeninger primært har været optaget af at tilbagevinde tidligere medlemmer og fastholde frivillige, og derfor ikke har haft ressourcer til at arbejde med inklusion af en ny målgruppe. Projektet havde succes med udvikling og afvikling af et pilotforløb med et kanohold, "Vildmænd i Kano”, i samarbejde med en lokal kajakklub. Foreningen havde dog ikke mulighed for at fortsætte samarbejdet, grundet manglende frivilligressourcer.

Samtidigt har det vist sig at de fleste deltagere er meget tilfredse med mandefællesskaberne og hellere vil blive der end brobygges videre til andre foreninger. For mændene er det rummelige fællesskab i mandegruppen hele attraktionen, og de er bange for ikke at kunne finde det samme i de mere gængse idrætsforeninger. Det peger på vigtigheden af netop denne form for mandefællesskaber til målgruppen af mænd, som ikke oplever at de passer ind i traditionelle foreninger.

SAMMEN PÅ SEJLTUR

På en småkold dag i juni mødes 17 mænd fra grupperne i Nakskov og Birket på kajen i Nakskov. Vi skal med den gamle Postbåd på ”øhop” i Nakskov fjord, til Enehøje og Slotø.

Vi sidder tæt på bænkene rundt langs kanten af båden, mens andre står bagest på båden. For en af passagererne er det et gensyn med båden –som ung lærling hos en automekaniker var han med til at sætte den første dieselmotor i den. Siden arbejdede han med landbrugsmaskiner i 40 år.

På båden småsnakker vi om vejret og de steder vi sejler forbi. Der er en ny badebro, vindmøller og en ø, der er til salg. En fortæller at de er tre fra Nakskov der cykler sammen hver onsdag, ved siden af deres faste møder i gruppen mandag. De vil gerne have flere med på cykelturen, for som de siger, er det sundt med motionen.

På Slotø er informationsskiltet gået til i vind og vejr, så vi må selv snakke os frem til historien om det gamle slot. En af mændene kan huske da englænderne bombede de tyske skibe, der lå fortøjet der under krigen.

På Enø ser vi statuen af den sovende polarforsker Peter Freuchen, der havde et hus der. Vi går tværs over øen og betragter digesvalerne der flyver i hundredvis, hvor de har gravet deres huler i den stejle skrænt.

Mens projektleder Thomas laver sjov, med at de friske kan gå flere gange op og ned, tør en af mændene ikke prøve - ”Så kommer jeg ikke op igen!”

På vejen tilbage fortæller en af mændene om sejlermiljøet i Nakskov. Vi står agter på båden og kigger på lystbådehavnene langs fjorden. Engang var der, som i resten af landet, en hel kultur omkring fritidssejlads. Der var meget aktivitet og liv i havnene, hvor folk gjorde bådene klar. Om sommeren fulgte sejlerne med hinanden rundt og ringede til hinanden fra land. Nu er havnene næsten tomme. Han peger ind på en lille havn med tomme bådpladser og siger

”Der skulle der gå nogen og gøre klar.” Det er det samme alle steder.

Jeg spørger om mænds mødesteder kan noget af det samme, som det sociale liv der var omkring bådene? Det giver han mig ret i. ”Ingen kan leve uden en omgangskreds, det har jeg fundet ud af.”

VIRKEMIDLER

Hvad gør mandegrupperne som del af projekt Friluftsliv og Fællesskab til noget særligt, og hvad er det mændene godt kan lide ved grupperne? Vi beskriver her fem centrale virkemidler i mandegrupperne.

Rummeligt fællesskab

Mændene oplever mandegruppen som et inkluderende og rummeligt fællesskab, hvor der er plads til dem som de er. Konkret betyder det, at ingen bliver set skævt til, hvis de har skavanker eller af fysiske årsager ikke kan deltage i en bestemt aktivitet. Det oplever de som en positiv forskel fra almindelige idrætsforeninger.

Der er samtidig en lav barriere for deltagelse, både i forhold til økonomi og færdigheder. En af mændene havde fx været interesseret i en roklub, men det var både dyrt at være med og krævede et svømmekursus, som han ikke vidste om han kunne klare.

Da jeg kom herovre første gang blev jeg også taget rigtigt godt imod, det synes jeg. Og man føler bare at ja, her der har du været hele tiden.

Selvom man har nogle begrænsninger så føler man ikke at man bliver tilsidesat herovre [i mandegruppen], for det ved de godt, at vi indbyrdes har de forskellige skavanker. […] Det synes jeg er det, der er så rart ved det, at man ikke føler at man er til last.

Rummeligt fællesskab

Medbestemmelse og variation Friluftsliv som omdrejningspunkt Frivillig deltagelse

Mændene beskriver gruppen som et rart fællesskab hvor man tilpasser sig, og hvor alle er interesserede i at få det til at fungere. Samtidig er der plads til venskabeligt drilleri og vittigheder, og en fri omgangstone.

Fællesskabets karakter understøttes af de rammer der er i Mænds Mødesteder, som blandt andet gør det klart at gruppen er åben for alle mænd, og at alkohol ikke er tilladt.

[Aktiviteterne i gruppen] går på sundhed, og det tiltaler mig. Det er nemt nok at blive syg, det er straks værre at blive rask igen.

Frivillig deltagelse

For mændene betyder det meget at det er et frit fællesskab, hvor man deltager af lyst. Her betyder det noget at man ikke er forpligtet til at deltage hver eneste gang.

Det samme gør sig gældende for de aktiviteter de laver sammen, som ofte giver mulighed for at man kan deltage i det omfang man kan, eller har lyst til. Man falder ikke udenfor, hvis man som deltager ikke deltager lige aktivt i alt. I stedet kan man måske bidrage med noget andet.

Endeligt betyder det også noget at mandegruppen ikke er en del af ”systemet” som fx offentlige sundhedstilbud, hvilket også inspirerer til deltagelse af lyst, fremfor pligt.

Medbestemmelse og variation

Mændene kan godt lide at de laver forskellige ting og

aktiviteter i gruppen. De er glade for ikke at være låst til en bestemt aktivitet, som de oplever at mange almindelige foreninger er. Samtidigt sætter de også pris på at mandegruppen er et sted hvor man kan komme og bare ”være”, uden at der nødvendigvis skal ske noget.

Det er samtidigt afgørende for mændene at aktiviteten ikke bliver vigtigere end fællesskabet, men i stedet bliver brugt som en anledning til samvær.

Det ligger i rammesætningen for gruppen at mændene har en høj grad af indflydelse over hvad der skal ske. Således har projektlederen arbejdet med at komme med inspiration, men ellers overlade det til mændene hvad de vil. Det giver deltagerne mulighed for at komme med forslag, og trække på de forskellige kompetencer de har. Det er en præmis som deltagerne også har taget til sig.

Det kan være, at nogen har en idé om, hvordan man hurtigt tænder et bål eller måske en, der kommer og siger ’Jeg kan da lave cykler’.

Man kan lave forskellige ting ikke, der er så mange forskellige muligheder, der er jo ingen begrænsninger.

Deltagerne er heller ikke meget til at blive bestemt over, og friheden i gruppen tiltaler dem derfor. Det understøttes af gruppernes ”flade” og uformelle struktur.

Det er faktisk os selv der former det. Der er ikke noget med at Thomas siger ‘Nu skal I det, og nu skal I det og det.’

Friluftsliv som omdrejningspunkt

Aktiviteter i naturen bliver et samlingspunkt, og en mulighed for at lære nyt.

En del af aktiviteterne i mandegruppen foregår i naturen, eller er bygget op om friluftsliv som bållavning og bushcraft. Det er ofte aktiviteter der kan give varierede oplevelser og overraskelser. Her er det de aktiviteter, som naturen indbyder til, der er vigtige, fordi de bliver et omdrejningspunkt for samvær. For eksempel er bålet et godt samtalerum, der giver mulighed for at åbne op og fortælle om sig selv.

Aktiviteterne kan også bruges som udgangspunkt for tillæring af nye kompetencer. Mændene har for eksempel lært om at tænde bål og knytte armbånd af faldskærmsliner, hvilket de synes er sjovt og spændene.

Det at lære nyt og mærke at man kan en masse, kan være med til at give en oplevelse af mestring.

Eget lokale

Gruppen i Nakskov har fra tidligt i projektet haft deres eget lokale. Her har det givet en fornemmelse af at have en base, og har også været brugt som et omdrejningspunkt for aktiviteter. Mændene har således lagt en masse energi i at indrette lokalet og lave en overdækket terrasse og bålsted. Her har det været en fordel at det var et ”råt” lokale, som de fik mulighed for at sætte deres præg på, samt muligheden for at etablere udendørsfaciliteter og bålsted. Det har givet mændene et ejerskab og en tilknytning til mødestedet.

Gruppen i Maribo har derimod haft sværere ved at finde et egnet sted, og har lånt shelter, bålplads og lokaler af en spejderforening. Gruppen i Birket har haft adgang til lokaler gennem foreningen Birket Kulturhus.

Et faste mødested giver en forudsigelighed, og gør det nemt bare at møde op samme tid og sted hver uge. Det kan også gøre rekrutteringen nemmere at have et lokale, hvor folk kan se at der foregår noget.

Modsat gør det fællesskabet sårbart, når der er tvivl om hvor man kan være.

Mændene i Nakskov laver mad i deres bålsted.

VIRKNING

De deltagende mænd giver udtryk for at de er meget glade for at komme i fællesskaberne. De oplever ofte at det er en vigtig begivenhed i deres uge, som giver dem socialt samvær og energi.

Oplevelser i hverdagen

Motion og bevægelse

Oplevelser i hverdagen

Det er forskelligt i hvilket omfang mændene er beskæftiget i deres dagligdag, men for, i hvert fald, en del af dem er mødet i gruppen en af de vigtigste sociale begivenheder i deres uge. Nogle af mændene fortæller at de ellers sidder meget hjemme, og ikke kommer ud. Derfor er det at komme ud af huset og snakke med andre mennesker i sig selv en vigtig ting. De fortæller at det er noget de ser frem til.

Med oplevelserne i mandegruppen får de også inputs og nogle indtryk som de savner. Det er ting som de for eksempel fortæller deres ægtefælle om, og på den måde giver det en oplevelse af at af de selv kommer med noget.

Fællesskab

Øget trivsel

Nu er jeg pensionist ikke, så giver det noget afbræk, så man ser nogle andre mennesker og man kommer ud og snakker med nogle andre mennesker. I det hele taget lyser det hverdagen sådan lidt op. Bare det at komme ud og se andre mennesker, end dem man går og tumler rundt med derhjemme, det er bare dejligt.

Jeg går og glæder mig til at mandag formiddag, der skal jeg herover [i mandegruppen].

Her der kommer man ligesom ud, og man får nogle sanseindtryk, og man får nogle oplevelser og sådan lidt, som man kan bidrage med når man kommer hjem.

Model over de fire vigtigste udbytter for de deltagende mænd.

Motion og bevægelse

Flere af friluftsaktiviteterne i mandegrupperne indebærer motion og bevægelse. Gruppen i Nakskov har for eksempel brugt meget tid på at indrette deres lokaler og bygge et overdækket udeområde med bålsted. Aktiviteterne har også budt på cykel skovture, og en gruppe mænd har roet kano på kanoholdet ”Vildmænd i kano”. Der er også mænd der har været på vandretur som del af March mod Ensomhed, og andre der har cyklet som forberedelse til at deltage i et motionscykelløb.

Det er forskelligt hvor højt mændene vægter motionen. For de fleste er det fællesskabet der trækker dem, men de vil gerne røre sig hvis de oplever at det bliver gjort på en måde hvor alle kan være med.

Samtidig mødes nogle af de mest motionsglade mænd ugentligt for at cykle sammen på deres cykelhold "Hyggeonkler på havelåger". Det er betydningsfuldt at nogle af mændene på den måde bliver inspireret til at lave motion ved siden af de faste møder, fordi det på den måde kan påvirke deres livsstil. For eksempel fortæller en mand at han er blevet mere tilbøjelig til at gå ture med sin kone, fordi han har fået mere energi. Der er også fire mænd der sammen har lavet en lille ”haveforening” hvor de passer haverne for deres naboer.

Jeg er jo slidt, så jeg måtte hjem på sofaen [efter kanoturen], men man giver sig jo ikke, og vi skal jo hjem igen.

Kanoholdet ’Vildmænd i Kano’

Fællesskab

Mændene fortæller selv at det at blive del af et fællesskab er det vigtigste udbytte af at komme i mandegruppen. Det er altså især det sociale liv, mere end de konkrete aktiviteter, de oplever som givende, og som det der motiverer dem til at møde op. De nyder at snakke sammen, og så er det bare sjovere at lave aktiviteter sammen med andre.

Mændene oplever at samværet i gruppen er ukompliceret og lige til. Her drejer snakken sig ofte om de praktiske aspekter af de aktiviteter de laver sammen, hvad end det er madlavning, cykelreparation, eller noget nyt grej der skal vises frem. Men der er også plads til snakke om livet i lokalområdet, eller mændenes arbejdsliv og livssituationer. De oplever også at der er plads til lave skæg med hinanden og få nogle gode grin.

Nogle [af de andre mænd] kan godt lide pludseligt at falde i snak – ’jeg har været på værft’, ‘jamen det har jeg også’, og så kører det.

Selvfølgeligt kan vi også tage skæg på hinanden, drille hinanden og sådan noget, men i den sidste ende går det op i en stor enhed alt sammen.

For nogle af mændene bliver det at være en del af gruppen også en rolle og identitet som de tager på sig og dyrker. Det kan for eksempel være ved at deltage i forskellige arrangementer iklædt deres t-shirts fra Mænds Mødesteder. Det viser at de er stolte af at være med i gruppen, og at det er noget de vil lægge en indsats i.

Gruppen bliver i nogen grad også et fællesskab hvor mændene kan støtte hinanden, og for eksempel spørge ind til hinandens sundhed og trivsel eller holde hinanden op på at komme til læge. Der er for eksempel mænd der har tilbudt at handle for hinanden når en mand, der bor alene, har ligget syg. Deltagelse i grupperne er også bredere set med til at styrke mændenes netværk i lokalområdet, og kan give inspiration til ting at opleve på Lolland.

Så er vi også gode til at kigge lidt på hinanden og sige ”Du ser sløj ud min ven, hvad er der galt?” (…) Vi holder hinanden lidt op på at vi ikke bare får lov til at sygne hen.

Jeg tror at det er faktisk det det hænger mest på herovre [i mødestedet], det er det sociale samvær der er i det.

Øget trivsel

Flere af mændene giver udtryk for at det giver dem glæde og overskud at komme i gruppen. De beskriver det som ”et skub op af”, og at ”det lyser hverdagen op”.

De fortæller for eksempel at de kan mærke det på deres humør, at de har været i gruppen. Det giver dem en positiv selvfølelse at komme i gruppen, og opleve at kunne bidrage med noget.

For nogle giver det også overskud og energi til at lave andre ting, og få andre vaner i deres hverdag.

Jeg har mere lyst til at komme ud nu, end jeg havde før i hvert fald. Der har blandt andet det her [mandegruppen]

været med til at rykke mig, at komme ud og prøve noget andet. (…) Min kone (…) hun siger “jeg kan mærke på dig, at når du har været herovre, du er mere glad og du er mere positiv, du er mere åben, du er ikke så negativ og sortseende” (…) Jeg får mere energi, man føler sig rigtigt godt tilpas når man kommer hjem. Jeg føler mig mere glad og positiv end jeg har været.

Jeg synes jeg er lidt mere frisk. For hvis jeg ikke kom her ovre, så vil jeg om mandagen bare sidde derhjemme og drikke en kop kaffe, og bare slaske tiden væk jo. Jeg synes at det er rigtigt godt i hvert fald. […] Man bliver mere frisk, for man kommer ud i stedet for bare at side derhjemme.

BÅLMAD OG HYGGE

En mandag formiddag mødes mændene i Nakskov som sædvanligt. Flere af dem har trukket i deres t-shirts med logo fra Mænds Mødesteder Lolland. Der er købt ind til bålmad, og mændene beslutter at starte bål og lave maden udenfor.

En af mændene der er tidligere skibskok, tager styringen med at forberede ingredienserne på det lille køkkenbord. De skal have ”one pot” med pasta, svampe, kylling og bacon.

Udenfor hugger en af mændene brænde, mens de andre ser til og kommenterer på arbejdet. Lidt efter bliver gryden sat over bålet.

Vi spiser tæt siddende om bordet , mens snakken går om en kommende tur til det lokale brandmuseum. En af mændene har bagt boller hjemmefra som tilbehør til maden. Flere af mændene giver udtryk for deres overraskelse over gryderetten, der smager bedre end ventet, og skaber efterspørgsel efter opskriften.

Nogle tager lidt rester med hjem, men mændene gemmer også lidt i fryseren til en anden gang. Uden for meget koordinering bliver maden ryddet af bordet, og opvasken taget, mens småsnakken kører videre.

LÆRING & OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Rekruttering og synlighed

Projektets erfaringer viser at det kræver en vedholdende håndholdt indsats at rekruttere mænd til fællesskabet. Det skyldes blandt andet at der for mange ensomme skal en overvindelse til for at turde opsøge et fællesskab. Der er også enkelte i målgruppen der kan have svært ved at planlægge og finde vej på egen hånd. Samtidigt er det nødvendigt at opnå en ”kritisk masse” af deltagere for at grupperne ikke bliver for sårbare.

Til forskel fra de andre grupper havde gruppen i Nakskov fra et tidligt tidspunkt adgang til et fast lokale, som de kunne indrette og bruge som de vil. Det har gjort rekrutteringen nemmere og har været med til at skabe et tilhørsforhold for mændene, som i sidste ende gør gruppen mere robust. Det peger på at man i lignende projekter bør lægge stor vægt på at finde et sted hvor fællesskaberne kan høre til.

Behov for tæt samarbejde med kommunen

Som nævnt har projektet været afhængigt af et omfangsrigt og meget håndholdt rekrutteringsarbejde. Det rejser spørgsmålet om hvordan der også i fremtiden sikres en synlighed om projektet og en løbende tilgang af nye deltagere.

Projektets samarbejdspartnere i Lolland Kommune er meget positivt indstillet over for projektet, og oplever at det er et tilbud der kan nå og skabe positive sundhedseffekter for en gruppe borgere der ellers kan

være svære at få fat i, blandt andet fordi det er et frivilligt fællesskab, som deltagerne selv har mulighed for at forme.

Der har i projektet også været en ambition om at inddrage flere fagområder på tværs af kommunen, for at relevante medarbejdere kan bidrage til rekruteringsarbejdet ved igennem oplysning at motivere mænd til at deltage i fællesskaberne. Det er lykkedes i nogen grad, med positiv effekt i dele af social og sundhedsområdet. Der har fx været gode erfaringer med fra start i projektperioden at afholde informationsmøder i socialpsykiatrien og på genoptræningsområdet, hvor medarbejderne mødte mænd i målgruppen. Der er findes dog et yderligere potentiale i også at inddrage arbejdsmarkedsområdet, hvilket kun i begrænset omfang har været tilfældet i projektet.

Erfaringerne i projektet viser at det er vigtigt at forventningsafstemme i hvilket omfang og i hvilken form kommuners fagområder kan inddrages, og herunder evt. aftale en mere fastlagt form for samarbejde. Det ville skabe et godt grundlag for tilgang af deltagere, og understøtte kommunens ambition om at samarbejde med civilsamfundet om løsningen af kommunens kerneopgaver.

Hvordan overdrages ansvaret til deltagerne?

Projektet har gjort sig erfaringer med at finde den rette balance mellem styring og overdragelse af initiativ til deltagerne. Lignende projekter vil støde ind i de samme spørgsmål.

På den ene side er det afgørende med et udefrakommende initiativ, der står for den indledende rekruttering og sætter rammerne for fællesskabet. Omvendt er det nødvendigt for en bæredygtig forankring at mændene på et tidspunkt selv overtager initiativet, herunder med at tage imod nye deltagere og stå for aktiviteter.

I starten af projektet indtog projektlederen en stor rolle i fællesskaberne, men arbejdede målrettet med løbende at overdrage mere ansvar til mændene. Især mod slutningen af projektet har det skabt en ”brændende platform” der har givet deltagerne energi til selv at træde i karakter. Projektet har dermed vist at det er muligt med en tidsbegrænset indsats at etablere bæredygtige fællesskaber, med en kontrolleret overdragelse af ansvar.

I projektet blev der desuden oprindeligt skelnet mellem deltagere i den primære målgruppe, og deltagere der kunne motiveres til at blive frivillige. Forløbet har imidlertid vist at denne skelnen ikke giver mening for mændene – for dem, er de alle ”med” i gruppen, ligegyldigt i hvilket omfang de løfter initiativet.

Projektets erfaringer peger på at man som projektleder ikke skal være bange for at tage initiativ i starten og sætte ting i gang. Det kræver at man også fra starten er tydelig om at projektlederen forsvinder på et tidspunkt, sådan et det bliver naturligt at tale om og forberede sig på.

Det er imidlertid en svær balance, hvor der er risiko for at fællesskaberne ophører hvis man trækker sig for hurtigt ud.

Hvordan forankres grupperne organisatorisk?

For at grupperne kan fortsætte på længere sigt er det nødvendigt at de finder en bæredygtig form. Projektlederen har igennem projektet forberedt deltagerne på muligheden for at etablere sig som forening, og har i projektets afsluttende fase hjulpet deltagerne med at lave udkast til vedtægter.

Mændene er således i gang med at oprette en frivillig social forening, der fortsætter som et lokalt mødested under foreningen Mænds Mødesteder. Det er samtidig planen at foreningen skal indmeldes i DGI.

Ved projektets afslutning har mændene i Nakskov oprettet en frivillig social forening ”Mænds Mødested Nakskov” med fortsat tilknytning til det nationale netværk Mænds Mødesteder Danmark. Desuden har de ansøgt om at blive medlem i DGI Storstrømmen, der vil give mulighed for støtte og vejledning ift. drift og udvikling af aktiviteter og forening. Gruppen i Birket er forankret som ny aktivitet igennem foreningen

Birket Kulturhus, med en frivillig tovholder der koordinerer gruppens aktiviteter. Gruppen er også medlem i DGI Storstrømmen. Således vil det være muligt for projektlederen, der efter projektet fortsætter i en stilling i DGI, at bevare en kontakt til grupperne.

Det vil være afgørende for lignende projekter tidligt at forholde sig til forankringsmulighederne, så der kan arbejdes målrettet med det før udgangen af projektperioden. Det er også vigtigt at formilde til

deltagerne at foreningsdannelsen er et tiltag, der ikke behøver at medføre større ændringer i rammerne for deres fællesskab.

Er der flere potentialer i naturen?

Naturen har været udgangspunkt for mange aktiviteter i mandegrupperne, ofte i form af gå- og cykelture samt madlavning over bål. Med naturen menes der her ofte det at være udendørs.

Fremtidige projekter kunne gøre sig erfaringer med i højere grad at bruge læring om naturen som et fokus for fællesskaberne. Det kunne fx være gennem ture med naturvejledere eller ornitologer, som i projektet ”Mænds Mødesteder i Naturen”, eller forsøg med deltagelse i citizen-science projekter med borgerdrevet artsregistrering.

Erfaringerne fra projektet peger dog på at en større vægt på bestemte aktiviteter ikke ville være for alle, og vil resultere i en anden brugersammensætning.

MEDIEKLIP OG HISTORIER FRA PROJEKTET

Video

TV2 Øst-indslag om Mænds Mødesteder Nakskov

Film på DGI Storstrømmens Facebookside:

Vildmænd i Kano

’Åben Nakskov’, hvor Mænds Mødesteder Nakskov deltog med bålhygge, Kim Larsen-sange og serverede pølser til gæsterne.

Mænds Mødesteder på sanketur i Nakskov og Maribo.

Introduktion til Mænds Mødesteder ifm. opstart af projektet.

Sammenklip med highlights fra hele projektperioden.

Artikler

Artikel DGI-bladet ”Udspil”, side 18 i Nr. 6 · 2020

Artikel i Folketidende

OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for DGI, januar 2023.

Fotos: Projektet

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

www.socialrespons.dk