__MAIN_TEXT__

Page 1

1

Modernisering af Søndervangskolen

MODERNISERING AF SØNDERVANGSKOLEN EN SKOLE I FORANDRING


2

Modernisering af Søndervangskolen

INDHOLD 5 Indledning 8 Brugerinddragelse 10 Designparametre 11 Faglig kodning 14 Indskoling 18 Mellemtrin 24 Udskoling 28 Produktionskøkken og Madkundskab 33 Det pædagogiske læringscenter 38 Bevægelsessti 46 Personalefaciliteter


3

Modernisering af Søndervangskolen


4

Modernisering af Søndervangskolen

Moderniseringsprocessen er af økonomiske årsager faseopdelt i mindre delprojekter, hvor skolen har været i fuld drift under ombygningen. I alle faser har SMAK fungeret som rådgiver for bygherren. Projektet blev påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2019.


5

Modernisering af Søndervangskolen Indledning

EN SKOLE I FORVANDLING Søndervangskolen er en moderne, ambitiøs og udviklingsorienteret folkeskole i det sydlige Aarhus med 350 elever fordelt på 0.-9. klassetrin – og 60 engagerede medarbejdere. Skolen er en multikulturel skole med 20 forskellige nationaliteter, hvor 96% procent af eleverne har en anden baggrund end dansk – en diversitet, som skolen ser som deres vigtigste ressource. Skolen er organiseret som en heldagsskole, hvor eleverne går i skole fra kl.8-16. Med heldagsskolen har Søndervangskolen skabt en hverdag for eleverne og medarbejderne centreret omkring trivsel, fællesskab og faglighed, hvor der er en tæt dialog med forældrene, samt et intensivt samarbejde med andre faggrupper omkring den enkelte elev. Skolen oplevede i en længere årrække nedgang i elevtallet, lavt

karaktergennemsnit, samt høje fraværsprocenter blandt lærere og elever. I 2008 fik skolen en ny ledelse, der igangsatte en række organisatoriske ændringer. Siden 2008 og frem til i dag har skolen oplevet en bemærkelsesværdig udvikling, der har medvirket til flotte resultater - resultater, der uddybes løbende i denne folder. Søndervangskolen har i perioden 2013 til 2019 gennemgået en omfattende modernisering af de fysiske rammer. Moderniseringen har som mål at etablere fysiske rammer, der understøtter den pædagogiske og didaktiske praksis, som man arbejder med på Søndervangskolen. Martin Bernhard Viceskoleleder


6

Modernisering af Søndervangskolen

6,13

2,71 3,42

2009

3,42

2016

Skolens lærings- og undervisningsforståelse Gennem de senere år har skolen arbejdet intensivt med at ændre deres undervisningsforløb fra traditionelle fagopdelte lektioner til mere projektorienterede og tværfaglige undervisnings- og læringsforløb. Det betyder, at lokalerne har ændret sig fra at være traditionelle klasselokaler til at være langt mere differentierede i deres udformning. Undervisningen bliver blandt andet understøttet af skolens særlige uddannelses- og erhvervsfokus, samt indgåede samarbejdsaftaler. I efteråret 2013 udviklede skolen endvidere deres pædagogiske praksis ved hjælp af iPads 1:1, der bliver brugt som en aktiv del af undervisningen.


7

Modernisering af Søndervangskolen

Miljøer, der understøtter læringsmetoderne

Elevernes gennemsnitskarakter er i 9. kl. (for alle fag) steget med 2,71 point, fra 3,42 til 6,13 i perioden 2009 til 2016.

På de forskellige trin er læringsmiljøerne tilpasset elevernes udviklingstrin, hvilket afspejles både i indretningen og organiseringen af læringsmiljøerne. Gennemgående for alle læringsmiljøerne er, at læringsmetoderne og den digitale undervisnings- og arbejdsform bliver understøttet af stærkt kodede miljøer, der tager hensyn til elevernes meget forskellige læringspræferencer.


8

Modernisering af Søndervangskolen Brugerinddragelse

BRUGERNE I CENTRUM Forståelse for – og inddragelse – af brugerne For at finde frem til netop de præferencer og behov, der skulle danne ramme for moderniseringen, er elever, personale, foreningsliv og borgere blevet inddraget gennem en omfangsrig brugerproces. En proces, der sikrer at de faglige mål, elevernes individuelle læringspræferencer, skolens visioner, samt den pædagogiske og didaktiske praksis bliver understøttet i de nye miljøer. Brugerprocessen har sikret et kort implementeringsforløb, samt at brugerne følger et stort ejerskab til de forskellige projekter.

En administrations- og organiseringsproces har desuden haft stor fokus på at skabe synergi mellem de forskellige enheder og deres anvendelse - skolen, fritidsordningen, klubben, dagtilbud og foreningslivet.


9

Modernisering af Søndervangskolen

”SMAK har ført projektet sikkert i mål – bl.a. gennem inddragelse af personale og slutbrugere, og vi har været utroligt glade for samarbejdet” Martin Bernhard, Viceskoleleder


10

Modernisering af Søndervangskolen Designparametre

Individuel Fordybelse

Produktion og undersøgelse

Diskussion og samtale

Bevægelse

De indledende brugerprocesser identificerede seks aktiviteter, der er tilstede i alle undervisnings- og læringssituationer. Aktiviteterne er defineret i seks designparametre – formidling, diskussion & samtale, individuel fordybelse, fysisk bevægelse, produktion og undersøgelse, og sociale aktiviteter - som de fysiske rammer søger at understøtte. Afhængig af hvor store grupper man arbejder med, vil der indenfor hver af de seks designparametre

Formidling

Socialitet

være en stor skalamæssig forskel på rumlighederne, der skal understøtte aktiviteterne. Designparametrene og den skalamæssige differentiering giver en bred repræsentation af forskellige miljøer, der understøtter alle undervisnings- og læringssituationer – og ikke mindst elevernes forskellige læringspræferencer.


11

Modernisering af Søndervangskolen Faglig kodning

EN HØJ FAGLIG KODNING ØGER MOTIVATION OG INDLÆRING Hver fjerde skoleelev keder sig – og det påvirker deres indlæring. Det kan blandt andet skyldes, at eleverne har svært ved at læse rummenes formål og dermed også svært ved at engagere sig. Da mange børn og unge opholder sig op mod halvdelen af døgnet i skolen og fritidsordningen, er et inspirerende og differentieret undervisningsmiljø derfor essentielt for deres motivation og trivsel, og ikke mindst deres indlæring og faglige udbytte. På mange skoler ligner klasselokalerne de lokaler, som elevernes forældre og bedsteforældre blev undervist i. Lokaler, som vi mener har udfordringer med at leve op til en motiverende og varieret skoledag – for såvel eleverne som

personalet. Undersøgelser har derimod vist, at lokaler med en høj faglig kodning i langt højere grad motiverer eleverne, fastholder dem i flow og øger indlæringen. Fremfor fleksible læringsmiljøer, der vil det hele på én gang, skabes den faglige kodning med rumlig differentierede læringsmiljøer – til forskellige arbejdsmetoder og fagområder. Med udgangspunkt i elevernes individuelle læringspræferencer har der været stort fokus på at skabe en bred repræsentation af mange forskellige læringsmiljøer, der giver eleverne mulighed for selv at vælge netop det miljø, der passer til deres behov og arbejdsopgave. Ved at give eleverne flere valgmuligheder, øger man deres motivation – og dermed også deres trivsel og indlæring, da de får en følelse af medbestemmelse i undervisningen.


12

Modernisering af Søndervangskolen

Når rummene fungerer som den 3. pædagog Hvert læringsmiljø er kodet til at spejle en bestemt adfærd, hvor eleverne gennem designet og differentieringen hurtigt selv kan aflæse faget, rummets muligheder og den hensigtsmæssige adfærd i relation til arbejdet. De differentierede miljøer er så at sige retningsgivende for eleverne – og agerer den 3. pædagog. Det ses blandt andet i formidlingslokalerne i indskolingen, hvor det faste inventar, lyssætningen og farverne på væggene tilsammen optimerer formidlingen fra lærer til elever. Alle elever er tæt på formidleren, talegenkendelsen er god, og alle kan se, hvad der foregår på skærmen.


13

Modernisering af Søndervangskolen

En fast plads – for inventaret I flere af læringsmiljøerne er dele af inventaret bevidst fastgjort for at undgå, at møblerne finder tilbage til deres traditionelle opstillinger, men i stedet forbliver differentierede i deres indretning. Miljøerne fremmer dermed mere specifikke læringsaktiviteter og opfordrer i højere grad end tidligere til tilrettelægning af læringsforløb, der understøtter flere elevers præferencer.

Markant stigning i elevernes uddannelsesparathedsvurdering. Fra 63 % i 2009 til 91 % i 2016.

91%

2009

63%

2016


14

Modernisering af Søndervangskolen Indskoling

TRYG OG OVERSKUELIG RAMME FOR DE YNGSTE BØRN En af konklusionerne fra brugerprocessen med skolens personale var at fastholde stamlokalerne for de yngste elever - hvis de skal bevæge sig mellem forskellige lokaler og ikke har deres egen faste plads, risikerer man, at de hurtigt mister koncentrationen. Ved at indarbejde mulighed for alle seks aktivitetskategorier i stamlokalerne sikrer vi, at eleverne får en tryg og overskuelig base uden for mange skift og forstyrrelser. Søndervangskolen er organiseret som en heldagsskole, hvor dagene ikke er opdelt i undervisning- og fritidsaktiviteter, som man kender det fra den traditionelle folkeskole. Indskolingens stamlokaler skal

derfor også understøtte aktiviteter, der ikke kun er undervisningsorienterede. Det betyder samtidigt, at der ikke skal allokeres lokaler til fritidsordningen, hvorfor det var muligt at gøre stamlokalerne større. For at understøtte elevernes aldersspecifikke læringspræferencer er den ekstra plads i stamlokalet udnyttet til at skabe rumlig differentierede læringsmiljøer fordelt i to sammenhængende rum - et rum forbeholdt gruppearbejde og individuel fordybelse, og et mindre uformelt rum til formidling, fordybelse og mindre bevægelsesorienterede læringsaktiviteter.


15

Modernisering af Søndervangskolen


16

Modernisering af Søndervangskolen


17

Modernisering af Søndervangskolen

Plads til den enkelte i fællesskabet

uformelle rum organiseret med et trappelignende podie, der både understøtter leg og kropslig aktivitet, men som også kan bruges til formidlingsaktiviteter rettet mod præsentationsskærmen. Eleverne kan med bløde møbler/puder bygge deres egen arbejdsplads passende til deres behov.

Opdelingen af stamlokalet giver mulighed for at skabe en indretning til fordybelse og gruppearbejde, der er mere decentral i sin orientering, end hvis rummet også skulle bruges til formidling. Med borde langs væggen bliver der skabt mange små miljøer, hvor eleverne kan sidde afskærmet for visuelle forstyrrelser og på den måde lettere fordybe sig. Det frigiver desuden plads til samarbejde, fællesskab og projektarbejde i midten af rummet. Da nogle elever har brug for at bevæge sig, mens de arbejder på en opgave, er det tilstødende

Den store variation af læringsmiljøer giver eleverne en større fleksibilitet ift. deres individuelle læringspræferencer; eleverne har nu mulighed for selv at vælge netop det miljø og den arbejdsplads, der passer til deres præferencer og opgaver i de pågældende fag. Regnestykket kan løses i fællesskab omkring gruppebordene, individuelt i de afskærmede miljøer langs væggen eller i bevægelse på podiet.

Det øger elevernes motivation, når de selv kan vælge deres plads i forhold til opgaven og aktiviteten, da de får en følelse af medbestemmelse i undervisningen.


18

Modernisering af Søndervangskolen Mellemtrin

METODELOKALER TIL SPECIFIKKE LÆRINGSAKTIVITETER På mellemtrinnet forbedres elevernes evne til at bevare fokus på en opgave. Flere elever er i stand til at tage en opgave med uden for klassen og arbejde på den individuelt eller i grupper. Denne egenkontrol og øget indre styring er derfor understøttet ved at give eleverne mulighed for at bevæge sig ud i fællesskabszonen og vælge netop det miljø, der passer til deres behov og opgavens arbejdsmetode. Da nogle elever stadig er ved at opbygge disse kompetencer, er stamlokalet delvist bevaret for at skabe trygge og veldefinerede rammer til denne udvikling. Moderniseringen af mellemtrinnet kombinerer principper fra både ind- og udskolingen med seks

forskellige stamlokaler af varierende størrelse og med forskellige kodning. Alle læringsmiljøer er – modsat indskolingen – ikke indarbejdet i stamlokalerne, men i stedet fordelt i forskellige metodelokaler, der understøtter mere specifikke læringsaktiviteter og undervisningsforløb. Det muliggøre, at de enkelte klasser kan skifte lokale i løbet af skoleåret afhængigt af undervisningsforløbene. Som supplement til stamlokalerne er der etableret to grupperum, hvor et halvt hold kan samles til specialundervisning eller gruppearbejde.


19

Modernisering af Søndervangskolen


20

Modernisering af Søndervangskolen

Stamlokale: Projektzone og individuel fordybelse Stamlokalerne består af en række forskellige arbejdspladser til både individuel fordybelse og gruppearbejde. For at øge elevernes mulighed for fordybelse er der langs den ene væg placeret borde, hvor eleverne kan trække sig tilbage og sidde afskærmet for visuelle forstyrrelser. Med flytbare bordskærme kan eleverne skabe deres egne små miljøer, hvis de har brug for yderligere afskærmning. Fællesskab og projektarbejde kan frit udfolde sig i midten af rummet, hvor eleverne kan diskutere, samarbejde og eksperimentere med fagets artefakter og problemstillinger.


21

Det grønne bjerg er det mest markante rummøbel i mellemtrinnets læringsmiljøer og er placeret i det største lokale på 112 m2. Det store rummøbel er udformet som et terrasseret bjerg med mere end én funktion møblet understøtter både formidling af op til to klasser, gruppearbejde og individuel fordybelse. Bjergets små indhak/nicher muliggøre, at eleverne alt efter deres læringsbehov kan sidde visuel og auditiv afskærmet og fordybe sig i en bog eller andet undervisningsmateriale. I tilknytning til Bjerget er der etableret et mindre grupperum, hvor man kan trække sig tilbage og arbejde uden at forstyrre eller blive forstyrret af aktiviteterne i det store rum.

Modernisering af Søndervangskolen


22

Modernisering af Søndervangskolen

Fordybelse og gruppearbejde Et af de tidligere klasselokaler er omdannet til et rum, der understøtter individuel fordybelse og arbejde i mindre grupper. Rummet er indrettet med en amøbeformet plantekumme, hvori der vokser små træer – det giver en helt særlig atmosfære til rummet og understøtter fordybelsen. I tillknytning til rummet er et af fællesrummene særligt indrettet til formidlingsaktiviteter som introduktion af opgaver, fremlæggelse af projekter eller en teoretisk indføring i en opgave. Der er langs væggen etableret en samlingstrappe, hvor eleverne kan sidde, mens læreren holder oplæg eller omvendt.

Når rummet ikke benyttes til formidlingsaktiviteter, bliver det brugt det til fordybelse og gruppearbejde.


23

Modernisering af Søndervangskolen


24

Modernisering af Søndervangskolen Udskoling

AKTIVITETSBASEREDE LÆRINGSMILJØER Skolereformen lægger op til flere anvendelsesorienterede undervisningsforløb, hvor der bliver skabt sammenhæng mellem teori og praksis. Tidligere havde hver klasse deres eget lokale – et lokale, hvis indretning og organisering hverken afspejlede den metode, der blev arbejdet med, eller en specifik faglig orientering. For at forbedre det faglige fokus i udskolingen er stamlokalerne opløst – i stedet er der etableret metode- og fagspecifikke lokaler, hvor eleverne gennem indretningen og organiseringen hurtigt selv kan aflæse, hvordan der skal arbejdes i lokalerne. Miljøerne understøtter derfor, i højere grad end det tidligere traditionelle klasselokale,

udskolingens forskellige faglige retninger og indholdsmæssige aktiviteter. Opløsningen af stamlokalet er ligeledes en del af læringen i at indgå i større fællesskaber, hvor udskolingens forskellige klasser nu bliver blandet - både i undervisningen og i løbet af pauserne.


25

Modernisering af Søndervangskolen


26

Modernisering af Søndervangskolen

Kodet metoderum elever og fag flytter rundt Med udgangspunkt i elevernes individuelle læringspræferencer er der skabt en stor repræsentation af forskelligt kodede læringsmiljøer og metoderum, hvor det er eleverne og fagene, der flytter rundt afhængigt af hvilken aktivitet/metode, der danner grundlag for forløbets indhold. Der er plads til både teoretisk

fordybelse, diskussion/samtale, eksperimenter med ny læring, samt samarbejde med andre elever i større og mindre grupper. Derudover er der etableret mindre rum til formidlingsaktiviteter og kortere forelæsninger. Forskellige undervisningsaktiviteter kræver forskellige læringsmiljøer, og der er derfor også etableret forskellige typer af grupperum, hvor eleverne kan arbejde såvel teoretisk som praktisk med fagenes artefakter og problemstillinger.


27

Modernisering af Søndervangskolen

Plads til fordybelse

I aftentimerne fungerer dette område også som klubområde for områdets unge.

På Søndervangskolen bliver elevernes opgaver primært præsenteret digitalt, enten skriftligt eller som en præsentationsvideo. Et helt klasselokale er omdannet til mindre gruppearbejdsrum, så eleverne har mulighed for at optage disse videoer. Det giver samtidig plads til flere fordybelsesaktiviteter. De sociale aspekter i det at gå i skole er fra udskolings-elevernes perspektiv mindst lige så vigtige som det faglige – hvis ikke vigtigere. For at skille det faglige og sociale mere ad, er der derfor etableret et pauseområde i direkte forbindelse med udskolingen, der danner ramme for de sociale aktiviteter.


28

Modernisering af Søndervangskolen Produktionskøkken og Madkundskab

EN UGE I PRODUKTIONSKØKKENET I forbindelse med etableringen af et nyt madkundskabslokale og et produktionskøkken til de tre daginstitutioner, der skulle flytte ind på skolens matrikel, søgte Søndervangskolen blandt andet inspiration i, hvordan efterskoler driver deres produktionskøkkener. I stedet for at have to køkkenfaciliteter har Søndervangskolen nu et køkken, hvor både undervisningen og produktionen af mad til matriklens institutioner foregår. Køkkenet er organiseret som et produktionskøkken med forskellige produktionsområder. Der er f.eks. et område til det varme køkken, et til det kolde, samt et bageri. Køkkenet er gjort åben ud mod

resten af skolen, så alle forbipasserendekan følge med i, hvad der foregår i køkkenet og dufte, hvad de skal have til frokost. For at optimere logistikken omkring varer og udlevering er køkkenet placeret i umiddelbar nærhed til skolens hovedindgang, kantine og de nye daginstitutionsgrupper.


29

Modernisering af Søndervangskolen


30

Modernisering af Søndervangskolen

Et lidt anderledes skoleskema Hvor madkundskab normalt ligger et par timer om ugen, bliver eleverne på Søndervangskolen i stedet inddelt i små grupper af 2-3 elever, der på skift udskifter den normale undervisning med en uge i produktionskøkkenet. Ugen i produktionskøkkenet skal motivere eleverne til at blive mere nysgerrige på produktion af mad i et mere erhvervsrettet perspektiv. Eleverne bliver forud for forløbet undervist i den teoretiske del af faget, hvor de samtidig får et hygiejnekursus, så de lærer at håndtere fødevarerne.


31

Modernisering af Søndervangskolen

Fra hjemkundskab til madkundskab Faget Madkundskab har erstattet det tidligere fag hjemkundskab. Hvor faget før handlede om driften i hjemmet eller ”den lille familie”, rummer faget nu også viden om ernæring, hygiejne, kulturel forståelse, projektorienteret samarbejde og dokumentation.


32

Modernisering af Søndervangskolen


33

Modernisering af Søndervangskolen Det pædagogiske læringscenter

[PLC] DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Skolens pædagogiske læringscenter er omdannet fra et traditionelt skolebibliotek til et rum som i dag muliggøre en lang række centrale aktiviteter i skolens læringsforløb - på tværs af fag og udviklingstrin. Ved hjælp at specialdesignet inventar er der skabt forskellige områder, der understøtter forskellige læringspræferencer og aktiviteter. I stedet for lange korridorer mellem reolerne er der gjort plads til arbejdsområder til fordybelse, formidling, samtale og bevægelse. Som en del af læringscenteret er der etableret et medieværksted med en green screen og computere til redigering af lyd, billeder og video.

Foruden at fungere som pædagogisk læringscenter i skoletiden, bliver rummet på udvalgte tidspunkter også brugt til borgerservice og som lokalbibliotek for lokalområdet.


34

Modernisering af Søndervangskolen

Bøger sætter scenen for fordybelse Selvom PLC’en i dag er meget mere end et bibliotek, har bøgerne stadig en central plads og betydning for rummet; ikke kun i kraft af, at de er et vigtigt medie i læringsprocessen – de er også stemningsskabende og giver en helt særlig atmosfære til rummet. Bogreolerne er med til at skabe en god variation og differentiering

af rummet, da det kan opdeles i forskellige zoner, som understøtter eleverne læringspræferencer og forskellige sekvenser i et læringsforløb.


35

Læsetårnet, samt skærmede arbejdspladser giver eleverne mulighed for at fordybe sig i en opgave eller bog uden at blive forstyrret af de øvrige aktiviteter i lokalet. Plateauer af scenekasser med integrerede bladrekasser inviterer til ophold og mindre formidlingsaktiviteter, hvor en projektor gør det muligt at have korte introduktioner, inden undervisningen kan fortsætte med eksempelvis gruppearbejde. Området kan i andre tidsrum benyttes til leg og individuel fordybelse.

Modernisering af Søndervangskolen

Projektet blev nomineret til Nohrcons pris for Årets Skolebyggeri i 2015.


36

Eleverne kan i medieværkstedet arbejde med forskellige digitale redskaber og medier, hvor green screen og computere kan bruges til videoredigering, samt produktion og formidling af forskellige projekter.

For at skabe rum til gruppearbejde og samtale er den kodede zone placeret i et kombineret åbent og afskærmet arbejdslandskab bestående af såvel gruppeborde som skærmede nicher. Bogreolerne fungerer som de rumdannende elementer og afskærmning.

Modernisering af Søndervangskolen


37

Testområde: Indretningsprincipper PLC’en var et af de første områder, der blev moderniseret på Søndervangskolen. Derfor blev læringscenteret brugt som et testlaboratorium for, hvordan man kunne etablere læringsmiljøer på resten af skolen. Da den nye PLC stod færdig, var læringsmiljøerne i alle klasselokalerne organiseret som traditionelle lokaler, der primært understøttede formidlingsundervisning. Skolens lærere fik hurtigt øjnene op for, at PLC’ens differentierede læringsmiljøer gav nogle helt andre og bedre muligheder for at understøtte elevernes læringsforløb - PLC’en blev derfor ofte booket til projektforløb til en eller flere klasser.

Modernisering af Søndervangskolen


38

Modernisering af Søndervangskolen Bevægelsessti

EN ANDERLEDES MÅDE AT KOMME FRA A TIL B Forskning viser, at bevægelse fremmer øget indlæring og udviklingen af børn og unges fysiologi. Kroppen bevæger nemlig tanken – så når kroppens bevægelsesmuligheder øges, øges også blodcirkulationen og hjernen arbejder hurtigere. Men hvordan gør man bevægelse til en integreret del af undervisningsog fritidsaktiviteterne – og på en sjov og anderledes måde? På mange ældre folkeskoler bliver gangene udelukkende brugt som et cirkulationsareal, der forbinder og adskiller skolens forskellige funktioner. Men ved at gentænke gangarealet har Søndervangskolen fået en multifunktionel gang, der ikke blot integrerer bevægelse i

hverdagen og fritiden, men også udvider skolens plads til leg og fordybelse. På skolens i alt 1,2 km lange gange er der indarbejdet forskellige stationer, som til sammen skaber én lang bevægelsessti. Stationerne er forskellige i deres funktion - alt efter hvor på skolen de er placeret, og hvilken målgruppe de henvender sig til. Bevægelsesstien fungerer som et supplement til den traditionelle cirkulationsgang, så man altid kan vælge en sjovere og mere udfordrende måde at bevæge sig fra A til B. Flere steder er der også arbejdet med, at stien kan bruges i et undervisningsfagligt perspektiv, f.eks. til at måle på geometriske former eller arbejde med målestok og skala. På den måde understøtter bevægelsesstien en kultur, hvor bevægelse er en integreret del af børnenes hverdag og læringsproces.


39

Modernisering af Søndervangskolen


40

Modernisering af Søndervangskolen


41

Modernisering af Søndervangskolen

Autopiloten bliver slået fra

den farverige bevægelsessti – uden at forstyrre og genere de andre elever – er der monteret akustikregulerede overflader, samt lydtætte døre ind til klasselokalerne.

Bevægelsesstien søger det skæve, det skøre, det vilde og det stille – men frem for alt tager stien højde for, at hvert barn er unikt. For at favne alle eleverne – og deres forskellige udviklingsstadier – er stien derfor bygget op af alsidige moduler, der skaber mange forskellige typer af bevægelse. Vores hjerner kører normalt på autopilot, men når den lange lige gang, der før blot inviterede til løb, i stedet bliver omdannet til en anderledes og alsidig lege- og forhindringsbane, slår autopiloten fra – man får lyst til at interagere med den. For at sikre at børnene kan balancere, klatre og grine på


42

Modernisering af Søndervangskolen

Når bevægelse skaber sammenhængskraft på tværs af skolen, foreningslivet og områdets borgere Med skolens ønske om at være et lokalt samlingssted for områdets børn, unge og voksne er bevægelsesstien gjort til et åbent og aktivt fællesareal, der giver store som små lyst til at bevæge sig. Skolen har opbygget et stærkt samarbejde med de lokale foreninger, der på daglig basis bruger skolens store idrætsfaciliteter som boldbane, svømmehal og gymnastiksale –

og nu også bevægelsessti, hvor gangene er blevet en aktiv del af deres træningsforløb med opvarmningsstationer, løbebaner og muligheder for at styrke koordinationsevnen.


43

Modernisering af Søndervangskolen


44

Modernisering af Søndervangskolen


45

Modernisering af Søndervangskolen

Projektet er udarbejdet i forbindelse med Skole+ kampagnen, der sætter fokus på, hvordan man i eksisterende fysiske rammer kan etablere flere bevægelsesmiljøer. Kampagnen sker i forlængelse af, at den nye folkeskolereform stiller krav om mere bevægelse i undervisningen.

SMAK var i denne fase af moderniseringen underrådgiver for Friis og Moltke, der var totalrådgiver. Projektet er støttet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden med i alt 3,5 mio. kr.


46

Modernisering af Søndervangskolen Personalefaciliteter

HJEMLIGE ARBEJDSMILJØER Arbejdstidsaftalen og skolereformen fra 2014 introducerer en ny og anderledes arbejdskultur, der blandt andet stiller krav til lærernes forberedelsesfaciliteter. Da skolereformen og arbejdstidsaftalen trådte i kraft, stod det nye personaleområde klar. I stedet for at forfølge en 1:1 model, hvor alle medarbejdere har deres eget skrivebord, har vi på Søndervangskolen arbejdet med at etablere et arbejdsmiljø, der understøtter de forberedelses-opgaver, som lærerne og pædagogerne har. Før den nye reform forberedte personalet sig hjemme, hvor de så at sige indrettede deres egen arbejdsplads - om det var ved spisebordet, sofaen eller på et arbejdsværelse. Fælles for dem var, at de var præget af hjemlighed og

at man følte sig godt tilpas. Det har derfor været vigtigt at genskabe nogle af de hjemlige, hyggelige og uformelle arbejdspladser, som personalet foretrækker i deres forberedelse.


47

Modernisering af Søndervangskolen

Drastisk fald i sygefravær blandt personalet

10,4%

2009

2016 31,3%

31,3%

Fraværsprocenten for Søndervangskolens personale er faldet fra 31,3 % til 10,4 % fra 2009 til 2016.


48

Modernisering af Søndervangskolen

Hvorfor etablere 50 ens arbejdspladser til 50 forskellige lærere? Med udgangspunkt i at mennesker er forskellige og har individuelle arbejdspræferencer, gentænker moderniseringen, hvordan man i eksisterende rammer kan etablere aktivitetsbaserede forberedelsesfaciliteter – faciliteter, der tilgodeser personalets forskellige behov, præferencer og ikke mindst arbejds- og forberedelsessituationer. Fremfor blot at etablere traditionelle kontorarbejdspladser med et bord og en stol, har de ansatte nu mulighed for at fordybe sig ved et afskærmet bord, rette opgaver i bløde lænestole eller sparre med kollegaer i indrettede

nicher, der skaber et uformelt møderum. Fællesskab og gode kollegiale relationer bliver vægtet højt, og med en længere – og nogle gange meget hektisk - hverdag er det derfor vigtigt, at de fysiske rammer understøtter den kultur. Forskellige miljøer skaber rum til sociale aktiviteter og hvor man i kortere eller længere pauser kan puste ud og slappe af, enten alene eller i selskab med sine kollegaer.


49

Modernisering af Søndervangskolen

Rum for samarbejde Rum til møder og samarbejde er en af de vigtigste forberedelsesfaciliteter på Søndervangskolen. Det skyldes blandt andet, at det øgede samarbejde mellem pædagoger og lærere kræver flere rum, der understøtter faglig dialog og mødeaktivitet. Et møde eller en faglig dialog kan have mange forskellige former og formål, og det er derfor vigtigt med en bred repræsentation af forskellige miljøer, der giver personalet mulighed for at vælge netop det rum, der passer bedst til den givne situation – om det et rum til kreative udfoldelser, formelle netværksmøder eller følsomme snakke.


50

Modernisering af Søndervangskolen

Forskellige funktioner kombineret i ét møbel For at skabe de rette arbejdsmiljøer er der ofte behov for at implementere møbler, der kan opfylde et specifikt behov, samtidig med at det danner rumligheder, der understøtter forskellige arbejdspræferencer. SMAK har dertil specialdesignet møbler, hvor forskellige funktioner kombineres i ét møbel og giver rummet

flere anvendelsesmuligheder. Et loungemøbel kan f.eks. både løse en opbevaringsproblematik og samtidig skabe et centralt mødested for skolens personale.


51

Modernisering af Søndervangskolen


52

Modernisering af Søndervangskolen

Kontakt SMAK ARCHITECTS Balticagade 10.1, Indgang G 8000 Aarhus C SMAKARCHITECTS.COM KONTAKTPERSON MARTIN ROALD ARKITEKT MAA, PARTNER T: +45 51 37 31 91 M: mr@smakarchitects.com

Profile for SMAK architects

Modernisering af Søndervangskolen | En skole i forandring  

Søndervangskolen har i perioden 2013 til 2019 gennemgået en omfattende modernisering af de fysiske rammer. Moderniseringen har som mål at et...

Modernisering af Søndervangskolen | En skole i forandring  

Søndervangskolen har i perioden 2013 til 2019 gennemgået en omfattende modernisering af de fysiske rammer. Moderniseringen har som mål at et...

Advertisement