Page 1

03

Nye læringsmiljøer Søndervangskolen


Med en MODERNISERINGSPLAN undgås situationer som denne, hvor skolens læringsmiljøer fremstår diffuse og uafklarede som et resultat af forskellige tiders behov for at løse nogle akutte udfordringer.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

INDLEDNING OG BAGGRUND Dette materiale er et uddrag af en detaljeret moderniseringsplan for Søndervangskolen i Aarhus. Moderniseringsplanen beskriver hvorledes Søndervangskolen kan udvikles i forhold til at understøtte skolens pædagogiske og didaktiske praksis. Skolen er i dag kendetegnet ved at de to undervisningsfløje indeholder traditionelle klasselokaler, placeret langs et centralt placeret gangforløb. Fløjene er opdelt, så indskoling og specialklasser er placeret i den ene, mens mellemtrin, udskoling og enkelte faglokaler er placeret i den anden. Søndervangskolen har tidligere oplevet stor tilbagegang i antallet af elever. Tilbagegangen er nu vendt til en elevtilgang, og målet er at der på alle klassetrin, skal være to spor, hvilket moderniseringsplanen derfor også tager hensyn til. Overordnet forbliver de tre skoletrin på deres nuværende placering, dog vil en del af rummene ændre funktion og anvendelse og flere af faglokalerne vil blive flyttet, for at give plads til flere klasselokaler og for at understøtte de fremtidige krav til det nye fag ”Håndværk og Design”. De eksisterende undervisningsfløjes lokaler er møbleret med klassisk skoleinventar opsat enten i hesteskoform eller på rækker. Lokalernes nuværende indretning er stærkt begrænsende i forhold til de lærings- og undervisningsaktiviteter der foregår, og der er derfor behov for en nytænkning af hvorledes man kan organisere sig, så de forskellige aktiviteter, som foregår i og uden for klasselokalerne, understøttes bedre og øger indlæringen blandt skolens elever og tilvejebringer et bedre arbejdsmiljø for skolens ansatte. Moderniseringsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i at ændre mindst muligt i skolens eksisterende fysiske rammer. Dels fordi den ene fløj igennem de sidste år har gennemgået en omfattende modernisering og dels for at minimere omfanget af myndighedsbehandling og projekteringsarbejde i forbindelse med realisering af projektet. Derfor er der lagt op til at en stor del af moderniseringen omhandler en udskiftning af inventaret, og at der i de berørte rum kun sker en

opfriskning af de eksisterende overflader. I enkelte lokaler etableres der nye vægge, men da det ikke ændrer på rummenes grundlæggende geometri, vurderes det at de økonomiske omkostninger er begrænsede.

WORKSHOPFORLØB Forud for udarbejdelse af denne moderniseringsplan, er der igennem et workshopforløb arbejdet med at etablere et indholdsmæssigt grundlag for moderniseringsplanen. En repræsentativ personalegruppe, har igennem tre forskellige workshops, arbejdet med hvilken pædagogisk og didaktisk praksis, der skal ligge til grund for moderniseringsplanen. I de forskellige workshops, er der på hvert af de tre skoletrin, arbejdet med en identificering af aktiviteter og undervisningsforløb, samt udvikling af et persona-elev-galleri. Resultaterne i de forskellige workshops er blevet sammenholdt, og udmundet i en række aktivitetoverskrifter, som de fysiske rammer skal søge at understøtte. Aktiviteterne er defineret i fem overskrifter, som dækker de forskellige typer af aktiviteter, der er i alle undervisnings- og læringssituationer. Inden for hver af de fem overskrifter er der selvfølgelig stor skalamæssig forskel på de rumligheder, som skal understøtte aktiviteterne. Til sammen giver aktivitetsoverskrifterne og den skalamæssige differentiering en bred repræsentation af forskellige rum til at understøtte alle undervisnings- og læringssituationer.


AKTIVITETSTYPER OVERSIGT

FORMIDLING Den traditionelle formidlingsundervisning er en blandt flere af de aktiviteter der er dækket ind under denne overskrift. Formidling er dog langt mere end blot dialogen mellem eksempelvis lærer og elever. Det kan også være udstilling af produkter, formidling til elever imellem, større foredrag hvor lokalområdet også er inviteret, eller et teaterstykke for elevernes forældre. Dog handler det primært om formidlingen mellem lærer og elever. Fra andre projekter er der gode erfaringer med at etablere særlige formidlingszoner,

hvor eleverne er tættere på læreren, og at den auditive og visuelle kommunikation understøttes. Som det ses på modstående side er der mange eksempler på hvordan man kan løsne op for formidlingssituationer i forhold til den traditionelle formidlingssituation.

DISKUSSION OG SAMTALE I undervisningsregi er der forholdsvis mange aktiviteter, der kan defineres under denne overskrift. Det kan være alt lige fra private og intime samtaler, gruppearbejde, samlinger i klassen, til større samlinger for flere klasser eller hele skolen. Fælles for dem er at to eller flere kommunikerer og interagerer med hinanden.

ikke er opbygget hierarkisk. I modsætning til formidlingsrummene, hvor man ofte sidder på rækker, sidder eller står man i diskussions- og samtalerummet med front mod hinanden, så der åbnes op for kommunikationen mellem deltagerne.

Det der kendetegner rum for samtale og diskussion, er at de i modsætning til formidlingsrum,

INDIVIDUEL FORDYBELSE Denne aktivitetsform er en af de centrale læringsaktiviteter i de fleste uddannelsesinstitutioner. Evnen til at kunne fordybe sig i svært fagligt stof er central for at kunne lære nyt. Individuelle fordybelsesaktiviteter er dog andet end at sætte sig på en stol foran et bord. Nogle koncentrerer sig bedst, hvis deres krop er i bevægelse. Ikke nødvendigvis voldsom fysisk udfoldelse, men eksempelvis at vippe på stolen, eller bevæge benene.

Rummene til den individuelle fordybelse, er et af de aktivitetsområder hvor der formodentlig ikke er den store skalamæssige differentiering i størrelserne af rummene. Det hænger sammen med at rummene ikke ska understøtte forskellige størrelser af grupper, men som overskriften angiver, kun er til enkeltpersoner. Dog er der stor forskel på i hvilke rum/ miljøer man fordyber sig bedst. Nogen bliver meget let afledt af visuelt og auditivt støj, hvilket betyder at de har det bedst med at være afskærmede, mens andre har det fint med at sidde i et større rum og kunne følge med i hvad der sker omkring dem.

FYSISK BEVÆGELSE Fysisk bevægelse er en af de overskrifter, der dækker en bred variation af undervisningsog læringsaktiviteter. Det kan være lige fra den individuelle fordybelse, eller til dans og idrætsundervisningen. I de senere år er der sat fokus på hvordan man gennem fysisk bevægelse kan indlære matematik, dansk og andre fagdiscipliner igennem bevægelse. Det er også årsagen til at der i folkeskolen er blevet indført et krav om 45 minutters bevægelse her dag.

Kendetegnet ved flere af læringsmiljøerne på BHE er, at der er dårlig adgang til områder der understøtter fysisk bevægelse. Den manglende nærhed mellem arealer der understøtter bevægelse og klasselokalerne, gør det svært at tilrettelægge en undervisning, der er målrettet den elevgruppe, der har det bedst med at lære gennem kroppen. Rum for fysisk bevægelse er ikke nødvendigvis de store ude- og indearealer, men kan også være nogle indretningsmæssige elementer.

PRODUKTION OG UNDERSØGELSE Denne kategori dækker primært over de værkstedslignende aktiviteter der er undervisningen. Kategorien kunne også have heddet ”Hands on”, da aktiviteterne under denne overskrift har som fællesnævner at der er noget med håndens arbejde og praktisk udførelse. Musikundervisning hører derfor også ind under denne kategori Rum der understøtter aktiviteter inden for denne kategori, er ikke kun defineret i form af traditionelle

faglokaler og værksteder. I mange fag er der ofte behov for at eksemplificere for at gøre forståelsen lettere, og derfor kan det være en god idé at have mulighed for at udføre forsøg i nærheden af det område hvor man arbejder med teori. Vi kender det eksempelvis fra fysiklokalet, hvor der i samme lokale er adgang til laboratorie og teori. I de andre naturvidenskabelige fag, burde der måske være et lokale, som havde samme opdeling.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

SÆRLIGE RUMLIGE HENSYN I DE TRE AFDELINGER INDSKOLINGEN

MELLMTRINNET

I indskolingen er der overordnet være fokus på at de fleste af aktiviteterne, skal foregå i samme lokale. Det tager simpelthen for lang tid at man inden for en lektion skal bevæge sig mellem flere lokaler. Børnene mister koncentrationen og glemmer hvad det var de skulle på dej derhen. Yderligere har de yngste elever behov for en overskuelig fast ramme de skal navigere inden for. Det betyder at hver klasse skal have et stamlokale, hvor de hører hjemme og har deres personlige ejendele.

På mellemtrinnet vokser elevernes evne til at bevare fokus på en opgave. Flere børn er i stand til at tage en opgave med uden for klassen, og arbejde på den individuelt eller i grupper. Denne egenkontrol og øget indre styring, skal understøttes. Dermed skal der være mulighed for at eleverne kan bevæge sig ud i fællesskabszonen og arbejde med opgaver, enten individuelt eller i grupper. Dog er der en stor del af eleverne der ikke har tilegnet sig disse kompetencer endnu, og har behov for trygge veldefinerede rammer. Derfor bevares klassernes stamlokaler på mellemtrinnet.

I forbindelse med bevægelsesaktiviteter kan der dog gøres en undtagelse. Der skal børnene alligevel bevæge sig, og derfor gør det ikke så meget at de skal flytte sig lidt. Samtidig kræver det en del arbejde ar flytte inventaret i klasselokalerne, for at der kan blive plads nok til fysisk krævende aktiviteter. Derfor ønskes der etableret et rum der særligt understøtter bevægelsesorienterede læringsforløb. Det er vurderet at indskolingseleverne i hvert klasselokale, skal have en fast plads. Ikke kun i forhold til at have et fast udgangspunkt for deres skoledag, men også for at have et sted de kan opbevare deres taske, penalhus, bøger mm. I beskrivelsen af de forskellige aktivitetsrum, har der været et gennemgående ønske om mulighed for at differentiere arbejdspladserne, så de kan tilpasses de forskellige elevers behov.

UDSKOLING I udskolingen gøres der op med stamlokalerne og i stedet fokuseres der på at styrke de faglige miljøer. I dag har hver udskolingsklasse deres eget klasselokale, der er udgangspunkt for dagens aktiviteter. Rummet afspejler ikke nogen læringsspecifik indretning eller faglig orientering. For udskolingens teenagere er der mange andre ting end fagene og lektierne der fylder hovederne. For eleverne er de sociale aspekter i det at gå i skole, mindst lige så vigtige som det faglige – hvis ikke vigtigere. For at skille det faglige og sociale mere ad, lægges der derfor op til at der etableres et pauseområde, der er udgangspunkt for de sociale aktiviteter, og nogle fagområder, der er udgangspunkt for de undervisningsmæssige aktiviteter. I det sociale område, skal eleverne

have meget medbestemmelse og mulighed for løbende at påvirke rummet i samarbejde med lærerne. Klasselokalet nedbrydes og I pauserne skal der ikke længere være adgang til undervisningslokalerne – med mindre der er en faglig motivation. Opløsningen af stamlokalet skal også være en del af læringen i at indgå i større fællesskaber. Fremover kan eleverne i udskolingen ikke ignorere det større fællesskab, men bliver nødt til at forholde sig til de andre klasser i udskolingen.


INDSKOLING

INDSKOLING De overordnede rumlige krav til indskolingen, er at alle undervisningsforløb og læringsaktiviteter primært skulle kunne rummes i selve klasselokalet. Det vil sige, at der både skal etableres plads til, formidlingsaktiviteter, samtale og diskussionsaktiviteter, individuel fordybelse og delvist til kropslig bevægelse. Da sidstnævnte aktivitet er forholdsvis pladskrævende, blev der opnået enighed om, at der kan etableres et særskilt rum i indskolingsfløjen, der understøtter kropslig bevægelse. Overordnet er indskolingsfløjen organiseret med fire klasselokaler i hver end af fløjen. Midt i fløjen er der fire lokaler, som kan indrettes til forskellige aktiviteter, som går på tværs af årgange og fag. Da der i klasselokalerne ikke er plads til bevægelsesorientrede aktiviteter, vil det derfor være naturligt at et af rummene indrettes til et bevægelsesmiljø. Det lille grupperum, foreslås omdannet til garderobe, så der centralt fra indskolingsgangen kan opnås adgang til udearealerne. De resterende rums funktioner er meget fleksible og kan i en senere projekteringsfase fastlægges. I forbindelse med de tre ankomstområder i indskolingen foreslås det at der etableres garderobefaciliteter, så man kan gøre indskolingsafdelingen til skofrit område. Det vil udover at minimere omkostningerne til rengøring, også gøre fløjens gulve mere brugbare og indbydende til aktiviteter.

KLASSELOKALE I indskolingsfløjen er der en del klasselokaler til overs i forhold til at imødekomme ønsket om at have to spor på hvert klassetrin. Sammenholdt med at man ønsker at alle aktiviteter skal kunne foregå i klasselokalet, har det været muligt at udvide klasselokalernes areal med 50%. Hvad der før fungerede som tre normale klasselokaler er blevet sammenlægt til to lokaler. I de indledende workshops blev der efterspurgt rum til fælles formidling, diskussion og samtale, samt alternativ individuel fordybelse. Den ekstra plads i klasselokalerne bliver derfor primært udnyttet til at etablere et auditorielignende rum og et uformelt blødt rum til bevægelse og individuel fordybelse. Auditorierummene er bygget op af et trappelignende podie, som er orienteret mod lokalets præsentationsskærm. Trappepodiet er beklædt med tæppe, så det er mere indbydende at sidde på. Væggene på rummets to langsider er malede i mørke farver, så den visuelle orientering sker mod formidlingsfladen, hvor skærmen er placeret. Formidlingsflader er modsat de langsgående vægge malet i en lys farve.

Modsat formidlingsfladen, er der mod vinduerne etableret et område, som kan benyttes til både fordybelse og bevægelsesorienterede læringsaktiviteter. Med bløde møbler/puder kan man ”bygge” sin egen arbejdsplads, eller bevæge sig samtidig med at man arbejder med en opgave. Som helhed er rummet organiseret således at det kan benyttes til fysisk og kropslig aktivitet. Trappepodiet centralt i rummet, skaber et udfordrende underlag der kan bruges til både leg og læring. De store rum i klasselokalet, er forbeholdt til individuelt og gruppeorienteret arbejde. Udover af at rummenes overflader restaureres, er der ikke planlagt yderligere modernisering af de eksisterende fysiske rammer. Her er det altså primært den nye møblering, der ændrer rummet. Da de store traditionelle klasselokaler ikke længere skal være det primære formidlingsrum, er der mulighed for at etablere en indretning, der er mere decentral i sin orientering. Der kan altså skabes mange små og afskærmede miljøer, hvor der kan tages hensyn til elevernes forskellige læringspræferencer.

NATUR/TEKNIK Natur/tekniklokalet flytter fra sin nuværende placering i udskolingen til i stedet at ligge i forbindelse med indskolingen. Udover at målrette lokalet til den relevante aldersgruppe, ligger lokalet også i nærheden af elevgruppen, hvilket muliggør at lokalet kan bruges i andre sammenhænge – eksempelvis i matematikundervisningen.

VÆRKSTED Centralt i indskolingsafdelingen er der i indeværende forslag placeret et værkstedslokale, som skal være tilgængeligt for indskolingen i forbindelse med mere praktisk orienterede opgaver. Lokalet kan indeholde forskellige faciliteter, som ikke er tilgængelige i klasselokalerne. Udover værksted, kan rummet også bruges til undervisning i mindre hold eller i forbindelse med specialundervisning.

BEVÆGELSESRUM Det andet af de to centrale fællesrum er tiltænkt indrettet til bevægelse og fysisk aktivitet. Rummet skal være let tilgængeligt så man hurtigt kan igangsætte et undervisningsforløb uden længere forberedelse. Det kræver at der er gode opbevaringsfaciliteter i rummet, så undervisningsmaterialer er tilgængelige og hurtige at finde frem. Udover at kunne bruges til daglig undervisning, er rummet også tiltænkt at kunne være et sted, hvor man kan opsætte mindre teaterstykker eller være samlingslokale i forbindelse med et projektforløb.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

I INDSKOLINGEN sikrer et differentieret læringsmiljø at de fleste aktiviteter kan foregå i samme lokale.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

FARVE- OG MATERIALEVALG er atmosfæreskabende og er med til at undersøtte en række forskelligeartede aktivitsrum.


MELLEMTRIN

MELLEMTRIN I lokalerne på mellemtrinnet videreføres mange af principperne fra indskolingen med et stamlokale til hver klasse og en aktivitetsmæssig opdeling af lokalet. Da der på mellemtrinnet ikke er mulighed for at udvide klasselokalerne, bliver de forskellige aktivitetsområder derfor nødt til at være indeholdt i klasselokalet. Der giver lidt mindre plads i de enkelte lokaler, men til gengæld etableres der en række fællesfaciliteter, som giver andre muligheder for at arbejde uden for klasselokalet. Mellemtrinnets placering ændres ikke med udvides derimod. I kraft af at der fremover forventes at være to klasser på hver årgang, skal der gøres plads til et ekstra lokale. Da billedkunst i forvejen skal indarbejdes i et nyt håndværk og designlokale, og dermed skal flyttes, ville det være nærliggende blot at inddrage det nuværende billedkunstlokale til klasselokale. Det vil uden tvivl være det billigste, men samtidig også det mindst arealeffektive. Mange har oplevet at et undervisningslokale kan være for lille, men på mellemtrinnet oplever man faktisk at et af klasselokalerne er for store. Der er for langt mellem elever og lærer i lokalet, og det kan være svært at overskue. Derfor vil der heller ikke være nogen løsning, blot at omdanne det eksisterende billedkunstlokale til et klasselokale. Det nuværende billedkunstlokale og depot ombygges derfor til to nye klasselokaler. Det kræver at der flyttes en væg og at gulvet og lofterne repareres, men investeringerne er godt givet ud, da der etableres to velfungerende klasselokaler og et nyt fællesrum, der tidligere fungerede som klasselokale. Det andet store lokale, der i dag fungerer som klasselokale, ændres til at fungere som fællestorv for mellemtrinnet. Med et nyt fællerum, der er tilknyttet mellemtrinnet, giver det mulighed for at Forum fremover reserveres til udskolingsaktiviteter. Foruden de seks klasselokaler og det nye fællestorv, etableres der to gruppelokaler og et auditorium med plads til en klasse på 28. På de følgende sider beskrives de forskellige

lokaler der foreslås etableret på mellemtrinnet.

GRUPPERUM

KLASSELOKALE

Mellemtrinnet vil fortsat have to grupperum, der kan bruges enten til specialundervisning eller gruppearbejde. Det ene ligger i forbindelse med udgangen til gårdhaven, mens det andet er placeret i forbindelse med mellemtrinnets nye fællesområde. I dette grupperum er der placeret store skabe, til opbevaring af undervisningsmaterialer der bruges i det store fællesrum.

Som tidligere beskrevet, blev det i de indledende workshops besluttet, at stamlokalerne skal bevares på mellemtrinnet. Det betyder at der på mellemtrinnet skal etableres 6 klasselokaler, som i udgangspunktet skal være ens indrettet. Lokalerne opdeles overordnet i 2 zoner. En formidlingszone og en projektzone. Formidlingszonen markeres med en samlingstrappe, hvor der er mulighed for kortere formidlingsundervisning. Eksempelvis introduktion af opgaver, fremlæggelse af projekter eller en teoretisk indføring i en opgave. Projektzonen, består af en række forskellige arbejdspladser, hvor klassens elever kan fordybe sig individuelt eller arbejde i grupper med en opgave. Den viste opstilling består af individuelle arbejdspladser, placeret langs den ene væg og gruppearbejdspladser placeret midt i lokalet og langs vinduet. I samlingstrappen, er der mulighed for at etablere nogle bløde nicher, hvor man kan trække sig tilbage og læse en bog eller fordybe sig i andet undervisningsmateriale. Yderligere er der mulighed for at trappen kan bruges som opbevaringsmøbel, idet trappens gavle, kan indeholde hylder og skabe.

AUDITORIUM Auditorietrapperne i mellemtrinnets klasselokaler, er ikke udformet til længerevarende formidlingsundervisning, men kun kortere introduktioner og oplæg. Dog vil der fortsat være behov for, at man i en hel lektion kan udføre formidlingsundervisning eller se en film. Derfor er der etableret et auditorium, som en lærer kan booke, hvis der er længerevarende formidlingsforløb. Rummet er indrettet med traditionelle auditoriepladser, med fastmonterede borde og stole, så der er mulighed for at notere mens der undervises.

FÆLLESTORV Det nye fællestorv i mellemtrinet giver mulighed for en lang række af aktiviteter, der hidtil ikke har været mulige på mellemtrinnet. Vigtigst er at det nye store fællesrum, der giver mulighed for at bevægelsesorienteret undervisning kan foregå i selve mellemtrinsafdelingen og ikke i de fjerntliggende idrætslokaler i den anden ende af skolens bygningsmasse. Udover bevægelse i selve undervisningen, skabes der også mulighed for flere bevægelsesaktiviteter i pauserne. I forbindelse med fællestorvet er der et mindre rum, som kan udnyttes som depot for mange af de materialer, der skal bruges til den bevægelsesorienterede undervisning. Fællestorvet kan selvfølgelig også udnyttes til mange andre aktiviteter. Idet torvet ikke skal deles med andre årgange, kan det benyttes til opsætning af teaterstykker, samlingsområde til eksempelvis morgensang, eller som udstillingsområde. Udover at fungere som opholds- og aktivitetsområde, er fællestorvet også fordelingsområde til det bagerste klasselokale. Det betyder, at er ved bevægelsesorienteret undervisning eller aktiviteter kan forekomme at det nye klasselokale, kan opleve støjgener. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes med lydmæssigt at adskille de to lokaler.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS


Med en særlig rumlig bearbejdning af FORMIDLINGSSITUATIONEN bliver det muligt at arbejde aktivt med “sceneskift” i undervisningsforløbet


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS


UDSKOLING

UDSKOLING I udskolingen gøres der op med stamlokaleprincippet, og lokalerne indrettes så de i højere grad understøtter forskellige faglige retninger og indholdsmæssige aktiviteter.

med større personalemøder og samlinger i udskolingen.

papir og blyant. Derfor skal der etableres et rum, der har mere opbevaringsplads, samt faciliteter der giver mulighed og plads til at arbejde med rekvisitterne.

I forhold til den faglige orientering af lokalerne, skelnes der mellem humaniora og naturvidenskab. I forhold til aktiviteterne er skelnes der, som i de andre afdelinger, mellem individuel fordybelse, formidling, diskussion og samtale, produktion og undersøgelse og fysisk bevægelse. Som tidligere beskrevet er der i udskolingen defineret yderligere et aktivitetsemne, så de fem grundlæggende aktiviteter tilføjes sociale aktiviteter. Udskolingsafdelingen placeres i samme område hvor den ligger i dag. De humanioraorienterede lokaler placeres nærmest forum, og de naturvidenskabelige fag placeres i nærheden af fysiklokalet. Det eksisterende biologilokale og natur/tekniklokale, nedlægges til fordel for at etablere to auditorier og et rum til bevægelse.

DEMOKRATIRUM

Projektarbejdsrummet er møbleret, så det både understøtter teoretiske og praktiske forløb. Et højt og centralt arbejds- og mødebord placeret i midten af lokalet giver mulighed for at samles til en opgavegennemgang eller til arbejde med et projekt. Bordet er højt, for at understrege at det er et arbejdsbord, og ikke et traditionelt skolebord. Omkring det store bord, er der seks mindre normale skoleborde, hvor man i grupper eller individuelt kan arbejde med en opgave. Bagerst i lokalet er der etableret et værkstedsskab, der kan indeholde redskaber til praktisk orienterede undervisningsforløb. De høje skabe kan evt. indeholde en eller flere værkstedsnicher, hvor man kunne sy eller arbejde med konstruktionsopgaver. Ved siden af skabene/værkstedsnicherne er der en lang bordplade, der også kan fungere som arbejdsplads. I bordpladen skal der etableres en vask.

I forbindelse med Forum indrettes der i to af de eksisterende klasselokaler, en læsesal og et demokratirum. I klasselokalerne indrettes to projektarbejdsrum. I Forum ændres der på placeringen af lockers så der skabes mulighed for at etablere andre funktioner. I kraft af at mellemtrinnet får tildelt et nyt fællesområder, vil Forum i det daglige primært være for udskolingseleverne. Det betyder at udskolingseleverne i højere grad kan sætte deres præg på Forum og etablere en atmosfære der appellerer til at de unge tager ophold i området. Herunder beskrives de forskellige lokaler og de primære overvejelser, der ligger til grund for indretningen.

FORUM Forum fremstår i dag som et åbent rum, til gruppearbejde og samling af større elevgrupper. På tværs af gangarealet er mellemtrin- og udskolingselevernes lockers placeret, som skaber nogle uhensigtsmæssige opdelinger af rummet. Derfor foreslås det at elevernes lockers flyttes, og placeres langs gangen og derved skaber et mere afskærmet miljø, på hver side af det centrale gangareal. Da elevernes udgangspunkt for dagen, ikke længere er klasselokalet, skal der etableres et andet sted, som kan danne ramme for de sociale aktiviteter, der fylder meget blandt eleverne i udskolingsklasserne. Derfor foreslås det, at den ene del af forum indrettes til at være udskolingselevernes sociale mødested. Atmosfæren i området skal være hyggelig og afslappet, og differentiere sig fra den mere faglige atmosfære der er i undervisningslokalerne. Derfor foreslås det, at rummet møbleres med møbler der er uformelle i deres udtryk. Det kan være sofaer eller andre loungemøbler – gerne placeret i store sammensatte klynger, så de ikke kan flyttes. På den anden side af gangarealet, foreslås det at der placeres forskellige borde til gruppearbejde. Bordene kan selvfølgelig også benyttes i forbindelse med pauserne, men er primært tiltænkt til gruppearbejdssituationer i undervisningsmæssig sammenhæng. Afskærmningen ud mod gangen, betyder at den visuelle støj i området mindskes og at flere derfor bedre ville kunne koncentrere sig. Ønsker man en yderligere opdeling, kan der placeres mobile skærmvægge, som kan flyttes i forbindelse

Som navnet angiver, er dette rum organiseret, så det opfordrer til samtale og dialog. Rummet tager udgangspunkt i den hesteskoformede opstilling, man også finder i folketingssalen. Formålet med opstillingen er at understøtte undervisningssituationer, der er målrettet mod kommunikation mellem klassens elever og underviser. Det kan være man skal diskutere en tekst i danskundervisningen, eller øve at tale sammen i engelsk. Podiet i rummet er så stort, at der er plads til eleverne fra to klasser eventuelt i forbindelse med en fremlæggelse. I forbindelse med det nederste siddepodie, er der placeret fire borde, hvor eleverne efter et fællesforløb, kan arbejde i grupper. Demokratirummet tænkes at indgå i den pulje af lokaler der kan benyttes til klasseundervisning.

LÆSESAL En stor gruppe af elever har behov for ro, når de skal fordybe sig i en opgave. Derfor indeholder forslaget også en læsesal, hvor der, som på biblioteket, skal være ro når man arbejder. Rummet er indrettet med lange arbejdsborde, placeret lags to af rummets vægge, så man også mindsker den visuelle støj. Midt i rummet er der et arbejdsbord, der også kan bruges til mødeaktiviteter i både elev- og personalegruppen. På en af væggene i rummet, foreslås det at der etableres en reolvæg. Udover at kunne fungere som opbevaring af avis- og tidsskriftsamling, er reolen også med til at understøtte at rummet er et stillerum.

AUDITORIER I skolens eksisterende udskolingsklasselokaler er møblerne primært opstillet på rækker orienteret mod tavlen. Det er blandt andet et tegn på at der stadig foregår en del formidlingsundervisning og at der også fremover vil være behov for rum til formidling og kortere forelæsninger. Derfor indeholder planen for det nye udskolingsafsnit også to auditorier, der på forskellig vis understøtter formidlingsundervisning.

I erkendelse af at mange af skolens elever er udpræget kinæstetiske i deres tilgang til læring, er der behov for et rum, hvor man kan bevæge sig, og som understøtter bevægelsesorienteret undervisning. Derfor er det tidligere biologilokale ryddet og omdannet til et rum, uden traditionelle undervisningsmøbler. Rummet har i stedet en stor gulvflade og nogle store opbevaringsskabe, der kan indeholde forskellige rekvisitter til bevægelsesorienteret undervisning. På gulvet kan man have en grafik, der yderligere muliggør forskellige undervisningsforløb. Rummet kan eventuelt være åbent i frikvarterene, så nogle af de ”vilde” drenge, har et sted at holde til – også når det er dårligt vejr udenfor.

I de nuværende natur/tekniklokale og depot, foreslås det at der opbygges en ny væg og etableres to auditorier. Det ene som et traditionelt auditorium, med plads til 45 elever og et med plads til ca. 27 elever. Dermed er det muligt at samle klasserne på en årgang til et fælles oplæg, hvorefter de eksempelvis kan deles efter niveau. Fordelen ved at etablere auditorier er, at man på mindre plads kan samle flere mennesker. Desuden får man en bedre både visuel og auditiv kontakt mellem formidleren og modtagerne. En af ulemperne er til gengæld at den meget fastlåste formidlingssituation, men borde og klapstole på rækker, forhindrer at man kan arbejde i mindre grupper. I gruppeauditoriet kombineres principperne fra auditoriet, med situationen fra et traditionelt klasselokale, hvor man let kan samles om et bord og lave gruppearbejde. Det giver mulighed for at man let kan omstille fra formidlingsundervisning til en gruppearbejdssituation. I de indledende workshops erfarede vi at de fleste formidlingssituationer er korterevarende oplæg, som introduktion til individuel fordybelse eller gruppearbejde. Med mindre man har en forelæsning der varer en hel time, skal auditorierne fungere i sammenhæng med læsesalen, faciliteterne i Forum og læringscenteret.

PROJEKTARBEJDSRUM

FYSIK-/BIOLOGILOKALE

Læsesalen er tiltænkt at være en del af pulje af rum, som ikke kan bookes til daglig undervisning, men som skal være et sted, men kan trække hen, i forbindelse med individuelt fordybelsesarbejde. Udover et sted der kan tilgås ad hoc, kan rummet også bruges i forbindelse med at der på klasseniveau skal afholdes test og prøver.

BEVÆGELSESLOKALE

Skolereformen lægger op til at flere undervisningsforløb, skal indeholde flere praktisk orienterede forløb. Det kan eksempelvis være i matematik, hvor man skal arbejde med et emne i både teori og praksis. Undervisning der er mere praktisk orienteret, kræver ofte flere undervisningsrekvisitter end den teoretiske undervisning, hvor man ofte kan nøjes med

Det nuværende fysiklokale, påtænkes fremover også at skulle indeholde biologiundervisningen. Fysiklokalets belægningsprocent er forholdsvis lav, og derfor vurderes det, at der også er plads til at biologiundervisningen også kan foregå her. Hvis det er muligt kunne de ældste mellemtrinselever også have deres Natur/ teknikundervisning her.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

Med LÆSESALEN som et KULTURBÆRENDE RUM skabes der rum for individuel fordybelse og ro.


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

Med en ALTERNATIV TÆNKNING af kendte læringsmiljøer, som eksempelvis auditoriet, skabes der rum med mange forskellige anvendelsesmuligheder


EN MODERNISERINGSPLAN // SØNDERVANGSKOLEN // SMAK ARCHITECTS

Med undervisningsmiljøer rettet mod bestemte fag fungerer RUMMET SOM ‘DEN 3. PÆDAGOG.’ I demokratirummet afholdes sprogfagene - her kan alle se hinanden når nogen taler.


SMAK architects Balticagade 10.1, Indgang G 8000 Aarhus C Telefon +45 61 77 10 55 E-mail smak@smakarchitects.com

En moderniseringsplan  

Uddrag af en moderniseringsplan fra en dansk folkeskole af SMAK architects. Moderniseringsplanen beskriver hvorledes skolen kan udvikles i f...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you