Tag-in-terrasser RAPPORT 2017

Tagterrasser RAPPORT 2017

Tag-in-terrasser

1

INDEX

Side 3 Side 4

FORORD

Side 5 Side 6 Side 8

SAMFUNDSSPEJLINGER

Udvalgte terrasser i billeder

Side 17 Side 19 Side 21 Side 24

Samfundet og dets borgere - overvejelser Projektet Samfundsspejlinger - introduktion Projekter Dialog.kaffe Etno-Summit Grønlandsk Etno-Summit Asiatisk Etnosummit Afrikansk Etno-Summit Arabisk og Mellemøstlig Etno-Summit Evaluering og konklusion

Side 27 Side 28 Side 29 Side 30 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

HIMMELSK LANDBRUF - UDSØGT MAD Urban Gardening / Urban agriculture, Japan Sortbrogede landsvin m.m.

Forberedelse og installering Talks Udsøgt mad Evaluering Samarbejdepartnere

side 39 Side 40 Side 42 Side 43 Side 44-46 Side 47

LOKALHISTORIE FRA SKYLINE Introduktion Opsætning Fokuspunkter Plakater Evaluering/Konklusion

Side 12 Side 14

2

Side 49 Side 50-51 Side 52 Side 54 Side 55 Side 56 Side 58 Side 59 Side 62 Side 64 Side 67 Side 68-70 Side 71 Side 73

FÆLLESSKAB OG ET LIV I BALLANCE Introduktion: Grundtvig, Zen og Refleksion Lokation Åbning: Work-life-balance Bonsaiudstilling Bonsaiperformance Kulbroen (Aarhus Sydhavn) Taiko-Drumming og Kampkunst: Kampkunst Taiko-Drumming og Kampkunst: Taiko-drumming Ryakubon te-ceremoni og matcha workshop Brætspil med Zen og Grundtvig Litterateurdag - Grundtvig og Zen Høstfest: Dragebygning Høstfest: Japansk dans

Side 75 Side 76 Side 78 Side 80 Side 83 Side 84 Side 84 Side 85 Side 86

WE BELIEVE Koncept & playable city Tagterrasse/kontrolrum Bygningerne/spillefladerne/lysæstetik Den demokratisk interaktion De praktiske forberedelser Formidling og presse Bygninger Åbning

Side 91 Side 92 Side 93

FREKVENS 156.8 Introduktion og fakta Anmeldelse

Side 99

Kredit KOLOFON

Forord I mange dele af verden fortættes storbyerne, mens landområderne affolkes. Som følge heraf præges byerne i stigende grad af markante etageboligbebyggelser. Det fortættede bymiljø ansporer til at inkludere de skjulte muligheder byggerierne byder på - blandt andet husenes tagterrasser.

I 1989 var jeg i Chicago - en tæt bebygget millionby med masser at skyskrabere. Her traf en pige, der arbejdede som servitrice og kendte byens subkultur, transvestitbarer og blues caféer ud og ind. Hun boede i en lille kvistlejlighed på vel 8. eller 10 etage i en indeklemt og slidt bygning i det centrale Chicago. Fra værelset førte hun mig op ad et vakkelvorn trappesystem og ud af en lille lem i loftet til bygningens skjulte tagterrasse. Dette sted var stedet, hvor hun og vennerne fra byens subkultur og kunstmiljø sad og hyggede med øl, smøger og vandmeloner i de stille, lune aftentimer mens pulsen og larmen fra byens gader fortonede sig i fjerne rytmer.

Oplevelsen har lagt sig som en hjertevarm erindring, der med jævne mellemrum er dukket frem, når vi i Foreningen Skjulte Steder har talt om, hvilke byrum med skjulte potentialer, vi skulle sætte fokus på.

I bund og grund har jeg det bedst med de ting, der opstår af sig selv som tilfældet var på terrassen i Chicago, men set i et større perspektiv, så har en by som Aarhus nogle tagterrasser, der enten ligger ubrugte hen eller som bruges sporadisk af få. Idéen var derfor at finde ud af hvordan man kan bruge tagterrasser, som større grupper af mennesker kan få glæde af - eller hvordan man kan udvikle idéer, der kan bruges i fremtidens byer?

Der er på verdensplan en stigende tendens til at sætte fokus på begrønning af tagterrasser, mens andre tagterrasser indrettes med afslappende designede møbler.

I mange metropoler ses tagterrasser med Rooftop Cinema, swimmingpools og idræt; men hvordan kan man gentænke brugen af byernes tagterrasser til noget, der er større end den hemmelige tagterrasse i Chicago og mindre end metropolernes storstilede kommercielle projekter? Kan man skabe oplevelser, der grundlæggende skaber fællesskab for nærmiljøet, beboerne, erhvervslivet eller byens borgere?

Foreningen Skjulte Steder udviklede i alt 6 prototyper, der satte fokus på, hvordan tagterrasser kan fungere som møderum, forsamlingssteder, refleksionsrum, præsentationssteder, legerum – kort sagt rum til samvær, som fremadrettet kan gøre en by mere levende og borger- og brugervenlig.

Projektet Lagde sig op ad Aarhus Europæiske Kulturhovedstads tre kerneværdier: DEMOKRATI, MANGFOLDIGHED og BÆREDYGTIGHED. Endvidere tog projekterne udgangspunkt i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s strategisk forretningsplan, ved både at sætte fokus på lokale borgerinddragende projekter samt regionale og internationale tværfaglige samarbejder.

Vores program blev tilrettelagt i forhold til følgende omdrejningspunkter: • • • • • •

Prolog: Samfundet og dets borgere Regionen og landbruget Byens kulturarv og historie International Kulturudveksling Kulmination: På tværs af grænser Epilog: Udlængsel/Hjemlængsel

Annette Damgaard Projektleder, Foreningen Skjulte Steder, 2017

3

Udvalgte terrasser i billeder

Kofoeds Skole, Toldbodgade 3

Pakhusene, Aarhus Ø

Europaplads 16

Karolinegården Frederiks Allé 24/ Sct Nicolausgade 3

C. F. Møller, Europaplads 2

Navitas, Kystvejen

4

SAMFUNDSSPEJLINGER

5

SAMFUNDSSPEJLINGER Prolog: Samfundet og dets borgere Samfundet og dets borgere - overvejelser Storbyer rummer en mangfoldighed af borgere på tværs af generationer, social status og etnicitet som sjældent mødes, men kan det lade sig gøre at skabe fælles, sociale møderum på toppen af beboelsesejendomme med fokus på dialog, kulturudveksling og vidensdeling?

Almene boliger eller sociale boligbyggerier som det hed, blev oprindelig opført til den økonomisk svage del af befolkningen og til børnerige familier. Det almene boligbyggeri er ofte kendetegnet ved at huse en majoritet af beboere på overførelsesindkomst uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Men i flere almene boliger i Tagterrasser er ofte neutrale rum med et skjult poten- Danmark findes der eksempler på, hvordan beboere selv tiale, og da storbyer fortættes, kan tagterrasser måske tager initiativ til at udvikle kollektive værdier. Et af de velblive det sted, hvor beboere med forskellig baggrund og lykkede eksempler er Vejlby Vest. forudsætninger mødes og taler sammen.

Vejlby Vest Det kan lyde utopisk, men helt utopisk er det nu ikke, i I midten af 1970erne blev der bygget 592 lejligheder i hvert fald ikke i Danmark, hvor borgerne er flasket op 3-etages bebyggelser, rækkehuse og atriumhuse i Vejlby med pastor Grundtvigs fællesskabsånd og inkluderende Vest, som i dag huser ca. 1.150 beboere bestående af tankesæt, der i 1800-tallet førte til, at forsamlingshuse ældre, pensionister, unge børnefamilier, folk af anden blev oprettet i landsbyerne. Senere 1970’erne kom der etnisk oprindelse, socialt belastede, folk fra arbejderogså beboerhuse i storbyernes kvarterer. klassen samt ressourcestærke folk.

Grundtvig (1783 - 1872) betragtede fællesskab som en betingelse for dannelsen af et samfund og livskvaliteten for de enkelte mennesker, og dette fik betydning for hans forestilling om, hvordan “almindelige” mennesker – og ikke kun de få rige og magtfulde – kunne integreres i samfundet på de bedste betingelser.

Qua et levn fra 1970’erne, hvor unge oprettede kollektiver, og hvor ansvar og fællesskab var i højsæde, er Vejlby Vest et af de kvarterer, hvor beboerne formår at samles på tværs af social status og etnicitet til Sct. Hansaften og til sommerfest. Dette er nok en af grundene til at grupperinger af unge utilpassede, er forholdsvis begrænset.

Dertil kommer, at fordelingen mellem danskere og beDet, som Grundtvig kaldte “Samfund”, adskiller sig boere af anden etnisk oprindelse er jævn. markant fra den moderne opfattelse af samfund. Når Grundtvig talte om “Samfund”, mente han begrænsede Ud over fællesarrangementerne skabt af interessegrupsociale enheder som en menighed, en familie, et produk- per findes der syværksted, madklub, Aften Café, helsetions- eller et skolefællesskab. Det, som vi i dag beteg- rum, bordtennis, dart og billard, banko, somalisk, arabisk ner som samfund, ville Grundtvig have opfattet som en og afghansk hjemstavnsklub, lektieklub, spædbørnsstue diffus mængde, masse eller en hob. Et Grundtvigiansk – men også en park med grill, boldbaner og legepladser, “Samfund” er afgrænset og decentraliseret – ellers er der alt sammen bruges af forskelligartede grupper alt ingen læring mulig, da individernes interessefællesskab efter interesse. forsvinder i mængden og bliver diffus.

6

Beboerrådgivningen skriver følgende: Beboerrådgivningens overordnede formål er at medvirke til at skabe et godt miljø i boligområdet. Beboerrådgivningen arbejder primært med den del at et godt bomiljø, som vedrører sociale fællesskab, kontakt mellem mennesker, nabo-, bekendt- og venskaber, rummelighed og tolerance i forhold til, at mange forskellige mennesker bor sammen osv. Beboerrådgivningen skal understøtte frivillige beboeraktiviteter i bred forstand, og har særlig fokus på de beboere og grupper af beboere, som af mange forskellige grunde kan have svært ved at være med i eller igangsætte beboeraktiviteter.

Som sådan tegner det ganske godt, i hvert fald i nogle almene boligbyggerier; men den gængse regel er dog, at boliger inddeles i forhold til klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. Spørgsmålet er, om fremtidens byer vil gå skridtet videre og skabe boligområder, hvor sociale klasser blandes, og hvor mennesker mødes på tværs, taler sammen og lærer hinanden at kende? ”Nybyggerne” på Aarhus Ø Aarhus Ø er beliggende på byens tidligere containerhavn og er enestående af sin art. Her blander man luksusbyggerier, kollegiekomplekser, almene byggerier og erhverv. Et sådant koncept synes ikke at være kendt på international plan, i hvert fald ikke ifølge udsagn fra besøgende fra hhv. Schweitz, Holland og Japan, hvor tingene skilles markant ad. Når alt kommer til alt, er det nok yderst aarhusiansk, hvilket kan hænge sammen med byens størrelse, der ligger i et område mellem stor provinsby og lille storby, og hvor der strengt taget kun er en armslængde mellem rig og fattig. Her skal nævnes to eksempler på innovative boligkomplekser fra Aarhus Ø.

Generationernes Hus Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening står for etableringen af ”Generationernes Hus”, som er tegnet af AART architects, FORCE4 architects og Landskabsarkitekt Møller & Grønborg. Med sine mange funktioner og boligtyper - ungdoms-, familie-, ældre-, handicapog plejeboliger - vil Generationernes Hus skabe helt nye muligheder for sociale fællesskaber på tværs af alder og livsvilkår. Det er det første af sin art i Danmark, hvor alle generationer med fuldt overlæg samles i ét hus.

AARhus Byudvikler Rune Kilden giver i samarbejde med BIG Bjarke Ingels Group, Gehl Architects og MOE A/S et bud på, hvordan man får hele byens sjæl indarbejdet i ét projekt på Aarhus Ø. AARhus er navnet på byggeriet, der handler om at skabe liv i og mellem husene. Når man går ud ad sin dør i den monstrøse, imponerende arkitektur, vil man blandt andet kunne møde restauranter, cafeer, et lille teater og en række små badehuse, ved bugten.

I Ejendommen vil kunst, kultur og kreativitet spille en central rolle. AARhus danner så at sige rammen om menneskers behov i hverdag og fritid.

Forskellen på Vejlby Vest og de nævnte byggerier er dog, at i Vejlby Vest skaber man selv fællesskabet.

Sct Haans, Vejlby Vest: Foto A. Damgaard

Sommerfest, Vejlby Vest: Foto A. Damgaard

Sommerfest, Vejlby Vest: Foto A. Damgaard

Aarhus Ø under konstruktion. Foto : D. Borup Jakobsen, VisitAarhus

7

Projektet Samfundsspejlinger - introduktion

Der er ingen tvivl om at den gruppe mennesker, der tabes i fællesskabet, er de socialt udsatte, så hvorfor ikke tage fat om nældens rod og afprøve tanken om det sociale møderum på Kofoeds Skole’s tagterrasse i Aarhus.

ønske om at skabe et socialt møderum mellem mennesker på tværs af social status. Det blev besluttet at arbejde med to hovedkoncepter nemlig: Dialog-kaffe og Etno Summits (se side 12 - 23).

Nogle elever deltog på skolens værksteder, hvor de lavede udsmykning i form af masker og kinesiske lamper, mens endnu andre valgte at være tilstede under arrangementerne og nyde samværet.

Kofoeds Skole er en selvejende social institution, der oprindeligt blev stiftet på Amager i København i 1928 af kordegn Hans Chr. Kofoed. Ved siden af social støtte tilbydes eleverne forskellige former for undervisning.

Fra 1930 udvikledes det særlige Kofoedsystem: at opnå en ydelse ved selv at yde - altså hjælp til selvhjælp.

Velvidende, at ikke alle socialt sårbare eller modtagere af offentlig ydelse er parat til at stå offentligt frem, var det op til hver enkelt elev selv at byde ind som deltager.

For at ruste eleverne til eventen inviterede skolen til workshop med DFUNK, som er en landsdækkende ungdomsorganisation, der skaber netværk og formidler viden blandt folk med og uden flygtningebaggrund.

De fysiske rammer Skolens terrasse har udgang gennem køkkenet, hvilket betød at arrangementet kunne afvikles både ude og inde. Da arrangementet tiltrak en del mennesker, blev både køkken og den tilstødende gymnastiksal inddraget i projektet.

På Kofoeds Skole tilbydes blandt andet retshjælp, bibliotek, revalidering af socialt handicappede, misbrugsbehandling, undervisning og meget mere. Skolen har været banebrydende på det sociale område. I dag findes Kofoeds Skole også i Aarhus, Aalborg og Nuuk i Grønland.

Kofoeds Skoles elever er primært ledige på kontanthjælp, førtidspension, dagpenge, sygedagpenge og overgangsydelse. Mange af eleverne er sårbare og socialt udsatte, og dertil kommer elever med anden etnicitet end dansk, der endnu ikke har fundet fodfæste i Danmark.

Tanken bag projektet var at anvende Kofoeds Skoles tagterrasse som elevernes eget fortællerum. Her stillede de sande ambassadører for samfundets udsatte - tidligere misbrugere, arbejdsløse eller psykisk sårbare - sig til rådighed med viden og livserfaring, der kun sjældent formidles af dem selv.

Forarbejdet Foreningen Skjulte Steder og Kofoeds Skoles ledelse udarbejdede i fællesskab nogle fastlagte rammer, der faldt i tråd med Foreningen Skjulte Steders overordnede

8

Der vil altid være et usikkerhedsmoment, når man arbejder med sårbare mennesker: angst, depression, familieproblemer m.m. Derfor var det nødvendigt at skabe en bærende ramme og et sikkerhedsnet. Kofoeds Skole valgte derfor at invitere Det Grønlandske Hus og Ildstedet som faste samarbejdspartnere. Endvidere blev der inviteret oplægsholdere udefra, der supplerede med spændende indlæg.

Ildstedet holder til på Institut for (X) ved Godsbanen i Aarhus. Ildstedet er et madkulturprojekt og folkekøkken, som er en udløber af det socialøkonomiske projekt “Det Grænseløse Køkken” i Ebeltoft, hvor flygtninge, der har fået asyl, kan komme i praktik som kokke og afprøve eller udvikle deres drøm om at starte selvstændigt.

Dialog-Kaffe: To danske elever bød ind som faste guider ved rundvisning på skolen og med efterfølgende dialogkaffe på tagterrassen.

Etno-Summits: Elever med anden etnisk oprindelse end dansk bød ind både som ansvarlige arrangører, kokke, talere og foredragsholdere.

Udsmykning af terrassen I psykologien har man begrebet projektion, som er den mekanisme der sættes i spil, når man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har, men som man ikke vil kendes ved. I psykoanalysen opstiller man en tommelfingerregel, der siger at 90 procent af de dårlige egenskaber man knytter til en anden person, reelt hører til ens egen skyggeside eller ubevidste psyke.

Altså en spejling.

Ud fra denne tese udviklede kunstner og landskabsarkitekt Ida Marie Ida Marie Lebech installationen “Samfundsspejlinger” på Kofeods Skoles tagterrasse.

På terrassen blev der skabt en visuel kontakt mellem tagterrassen og gadeplanet. Ved hjælp af opsatte spejle, der fangede brudstykker af bevægelser på terrassen og brudstykker af bevægelser på gaden opstod en spejling af samfundet og dets folk.

Installationen blev sat op i samarbejde smed Anders Thaysen og med tilladelse fra Aarhus Kommune og bygningens ejere Byggeselskabet Olav de Linde og Hotel Atlantic.

Kofoeds Skole. Foto A. Damgaard

Kofoeds Skole. Foto A. Damgaard

Kofoeds Skole. Foto A. Damgaard

9

Kig op spot: Foto A. Damgaard

Samfundsspejlinger: Foto A. Damgaard Opsætning: Foto A. Damgaard

Samfundsspejlinger af I. M. Lececg: Foto fra I. M. Lebech

10

Gå ind spot: Foto A. Damgaard

Samfundsspejlinger af I. M. Lebech: Foto A. Damgaard

11

Dialog-Kaffe 1. - 30. juni, tirsdage og torsdage kl. 13.00 – 15.00 Det er velkendt at samfundets hjælp til socialt udsatte nedprioriteres, og at der sættes ensidig fokus på gruppen af velfungerende unge og ældre. Men der kan være ganske kort vej fra at være velfungerende til at stå overfor en økonomisk, karrieremæssig eller social deroute, hvilket de færreste tænker over, så længe det går godt.

Folkehøjskolen og Fritidsundervisning Folkehøjskolens arnested er Danmark og stammer helt tilbage fra Grundtvigs tanker om folkeoplysning, som blev grebet af lærer Christen Kold, der regnes for den egentlige grundlægger af den danske friskoletradition og folkehøjskolen.

Vi valgte derfor at invitere borgere, politikere, behandlere, socialrådgivere, læger, psykiatristuderende, politi og andre, der normalt er rådgivere eller udøvende magt overfor samfundets udsatte - til dialog-kaffe med skolens elever. Her fik man mulighed for at lære om livet på den anden side og af de udsatte selv.

I dag fastholder folkeoplysningen sine rødder som demokratiskabende kraft i samfundet, blandt andet ved at højskoler og aftenskolerne i vid udtrækning fastholder en “ikke-formel” voksenundervisning, hvor eleverne ikke bliver eksamineret. Metoden er fortsat ganske ukendt uden for Skandinavien og var aldeles ukendt for de flamske ex-parlamentarikere.

Dialog-kaffe bestod af en rundvisning på Kofoeds skole og en snak over en kop kaffe og et stykke kage på tagterrassen. Her var alle spørgsmål tilladt.

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

Desværre var ønsket om at møde samfundets sande ambassadører for hverdagens bagside forsvindende lille.

Det blev til sammenlagt fem rundvisninger på skolen, hvor 35 flamske ex-parlamentarikere, to mindre grupper fra alkoholrådgivningen og alkoholbehandling, en større gruppe kristen fra Israelsmissionen samt enkelte borgere tog imod tilbuddet og blev vist rundt på skolen af de to elever, der hudløst ærligt fortalte om livet på skolen og livet på kanten - krydret med den personlige fortælling.

For de flamske parlamentarikere blev det en indsigtsgivende og uforglemmelig oplevelse, da undervisning af socialt udsatte og den danske model om folkeoplysning og fritidsundervisning var helt nyt for dem.

Undervisningen på Kofoeds Skole er organiseret af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (KSO).

12

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

Dialog-Kaffe: Foto A. Damgaard

13

Etno-Summit

Grønlandsk Etno-Summit d. 7. juni 16.00 - 20.00

Vi lever i en globaliseringstid og med flygtningestrømme, hvor man taler om kultursammenstød. Men hvis man fravælger dette begreb, kan man måske nå frem til at tale om kulturmangfoldighed, kulturerfaring og kulturudveksling.

Det grønlandske Etno-Summit blev arrangeret i samarbejde med Det Grønlandske Hus.

Michael Gylling Nielsen, direktør for Center for Familieudvikling har blandt andet sagt at angsten for det fremmede dræber nysgerrigheden og forhindrer vores samfund i at videreudvikle sig…. En angst der i sin negative form får os til at handle irrationelt, desperat, uempatisk og umenneskeligt, og som får os til at lukke os inde om os selv.

Modreaktionen på det uempatiske resulterer for nogen i en overdreven og af og til ukritisk forståelse, sympati, empati eller tolerance - en anskuelsesvinkel, der kan være lige så bremsende for udvikling som frygt for det fremmede, hvis man skal mødes som ligeværdige mennesker. God kommunikation kræver gensidig åbenhed, tolerance, respekt og gensidig vilje.

SUMMIT er betegnelsen for et officielt møde mellem statsoverhoveder. Under Etno-Summit var eleverne ambassadører og talerør for den kultur de repræsenterer.

Under i alt fire Etno-Summits blev der bygget kulturbro mellem flere nationaliteter. Arrangementet bestod af fire eftermiddage/aftener med grønlandsk, asiatisk, afrikansk og mellemøstlig/arabiske møder, der bød på kulinariske oplevelser, talks fra et Speakers Corner, foredrag, musik og dans og HYGGE. Asien, Afrika og de mellemøstlige og arabiske lande dækker store områder med indbyrdes forskelligheder og divergerende kulturelle traditioner, så også her er der tale om store differencer.

14

Fra Kofoeds Skoles køkken blev der serveret grønlandsk fiskesuppe med fire slags fisk og senere grønlandsk kage og kaffe.

Oplæg: • Korshærspræst Morten Aagård talte om Kirkens • korshærs indsats i forhold til udsatte grønlændere på gadeplan.

• Charlotte Nebel, Næstformand i den Grønlandske menighed, der er tilknyttet Vor Frue Kirke fortalte, at der minimum er to grønlandske gudstjenester, hvor der prædikes og synges salmer på modersmålet.

• Nauja Lynge, forfatter og debattør (se næste spalte) • Kulunnguaq Petersen, Psykolog i Det grønlandske Hus. Hun yder Psykologbistand for nytilkomne grønlændere i Region Midtjylland • Jørn Holbech – direktør for Det Grønlandske Hus, der yder vi gratis rådgivning og vejledning til grønlændere bosiddende i Danmark.

Speakers Corner En elev fra skolen talte om tidligere alkoholmisbrug og vejen ud af misbruget ved hjælp af bl.a. Kofoeds Skoles støtte.

Qivittuut historier Qivittuut historier har rødder i inuitkulturens spiritualisme og fungerer i dag også som underholdning. En Qivitoq er en fjældgænger, der har forladt bygden på grund af skam, eller fordi de har følt sig overflødige.

Efter grønlændernes folketro bliver en Fjeldgænger til et halvt legemligt og et halvt åndeligt væsen.

Uddrag fra Nauja Lynge debatoplæg Det er på tide at grønlændere i Danmark bliver spurgt, hvad vil I? Vil grønlænderne eksempelvis gerne være et nationalt mindretal? Hvis man bliver et nationalt mindretal, får man hjælp til at få styrket sin identitet. Grønlændere er danske statsborgere, hvilket betyder, at de har nøjagtig samme rettigheder som danskere, men ikke samme muligheder.

Hvis du er indvandre, får du tilbudt sproghjælp, og der er opstillet regler om, at de skal have danskundervisning og være repræsenteret i medierne – det samme gælder ikke for grønlændere.

De manglende muligheder betyder, at mange grønlænderne bliver tabt, da de ikke bliver hørt, og - lad os sige - hjælpen til integration udebliver. Både danskere og indvandre betragter vores grønlændere som ”de der fulde Grønlændere”.

Det har ført til at grønlændere tilhører den lavest rangorden i det danske samfund, som ingen ser. Men sandheden er, at der findes mange ressourcestærke grønlændere.

Problemet ligger også i at folkeskolen ikke længere underviser i, hvad Grønland er, og hvorfor Grønland er en del af det danske rigsfællesskab tidligere koloni, som det blev nævnt under debatten. De er der bare, og vore børn såvel som vore indvandrere ved ikke hvorfor.

Speakers Corner Foto A. Damgaard

Speakers Corner: Foto A. Damgaard

Erik Balle Poulsen: Foto A. Damgaard

Nauja Lynge : Foto A. Damgaard

15

Grønlandsk fiskesuppe: Foto A. Damgaard

Grønlandsk kage : Foto A. Damgaard

16

Grønlandsk fiskesuppe: Foto A. Damgaard

Etno-Summit: Foto A. Damgaard

Grønlandsk fiskesuppe: Foto A. Damgaard

Asiatisk Etno-summit d 14. juni 16.00 - 20.00 Den Asiatiske Etno-Summit blev arrangeret af en elev og i samarbejde med Ildstedet.

Fra køkkenet blev der budt på følgende menu tilberedt af Ildstedets kokke og elever fra skolen: • Spring roll • Prawn Spring roll • Vietnamese fresh spring roll • Oak Porridge with Sour Chicken Salad • Chicken satay skewers • Fried Noodle • Fried Chicken Wings with fish sauce chilli flavour • Fruit Agra Dessert Sweet Banana Soup.

Dertil et stort udvalg af østens forskellige teer i skæret af små rislamper og med mulighed kinesiske brætspil.

Speakers Corner Skjulte Steders projektleder talte om et filt-symposium på stepperne i Kasakhstan, Centralasien i 1991, hvor lokale nomader og kunsthåndværkere fra den vestlige verden udvekslede erfaringer omkring traditionelle fremstillingsmetoder af filt til jurte og jurtens interiør og moderne vestlige metoder inden for filthåndværk.

En Jurt er et rundt flytbart filttelt med indvendigt selvbærende træskelet, som kan foldes sammen under transport. Jurt: af russ. jurta, af tyrk. yurt ‘bolig, hjem, hjemsted’. Blandt mongolske nomader kaldes teltet for en Ger. Foredrag En elev fra skolen bød på foredrag om traditionelle vietnamesiske nytårskager og hendes egne kreationer af farvestrålende nytårskager.

Tilberedning af asiatisk mad: Foto A. Damgaard

17

Foredrag vitnamesiske nytĂĽrskager: Foto A. Damgaard

Asiatisk mad: foto A.Damgaard

18

Mad pĂĽ terrassen: foto A.Damgaard

Afrikansk Etno-summit d 21. juni 16.00 - 20.00 Afrikansk Etno-Summit blev arrangeret i samarbejde med Ildstedet og African Footprint Legends.

African Footprint Legends stod for maden, mens Skjulte Steder bidrog med hjemmelavet Djablani - en helt speciel is-te fra Mali af ingefær, citron, vand og sukker som koges og afkøles eller fryses til is eller drikkes som juice.

Speakers Corner • Kofoeds Skoles souschef talte om udfordringer og goder ved at være biracial søn af en dansk mor og en afrikansk far.

• Skjulte Steders projektleder talte om en rejse til Mali i 1983 og om at lære en ny kultur at kende, men også om diametrale modsætninger mellem normer og traditioner i Mali og Danmark: I Danmark opfattes det som uhøfligt at takke nej, hvis man bydes på mad. I Mali byder man altid på mad, men det er uhøfligt altid at takke ja hver gang. I Danmark er en kort nederdel og bare ben almindeligt. I Mali dækker man sine ben, men kvinder med bare overkrop ses.

Andre indslag: • Foredrag om Etiopien ved en af skolens elever.

• Etiopisk kaffeceremoni arrangeret af en af elevernes hustru. Etiopisk kaffe ristes mørk over et gasblus, når kaffen skal drikkes. Processen spreder en velduftende aroma. De ristede bønner stødes og blandes med vand i en djebena - en traditionel etiopisk kaffekande. Herefter varmes kaffen op på gasblusset og skænkes i små ”mokkakopper”.

• Afrikansk dans og workshop fra Gahna af African Footprint Legends. Gruppen fortæller historier fra Afrika gennem dance performances. De har udviklet ny Afrobeat musik og en ny danseform kaldet Wayside.

Etiopisk kaffe: Foto A. Damgaard

19

Tilberedning af Afrikansk mad: Foto A. Damgaard

Etno-Summit: Foto A. Damgaard

20

Afrikansk dans: Foto A. Damgaard

African Footprint: Foto A. Damgaard

Arabisk og Mellemøstlig Etno-Summit d 28. juni 16.00 - 20.00 Arabisk og Mellemøstlig Etno Summit blev arrangeret i samarbejde med Ildstedet.

Syriske Delikatesser: • Mohammara • Baba Ghanouj • Fladbrød • Dessert Snaks med dadler, nødder, cheaps og kaffe.

Speakers Corner Thorkild Frandsen fra Sundby-Hvorup-Boligselskabs mandeklub, der inkluderer en del arabiske og Mellemøstlige mænd. Klubben arrangerer møder, ture og andet, for at skabe et fællesskab på tværs af etniciteter.

Herfra kom fem gæster, der ønskede at høste erfaring fra dette arrangement, og bringe nye oplevelser med tilbage til Aalborg.

Syrisk mad: Foto A. Damgaard

Foredrag Den iranske kunstner Saeed Fadavi fortalte om sin vej fra krigen i Iran til livet som aktiv, frigjort kunstner i Aarhus.

Om opgøret med de hjemlige traditioner, restriktioner og forbud til fordel for at kunne udleve sin drøm som kunstner. Fadavi har deltaget i adskillige festivals med sig kunst, og er grundlægger af Kunst & Design Skolen i Aarhus.

Andre indslag: • Syrisk-Kurdisk musik ved Walat Xash og Serbast Amin og dans.

• Hyggekrog med vandpiber og æbletobak.

Etno-Summit: Foto A. Damgaard

21

Said Fadavi: Foto www.fadavi.dk

22

FĂŚllesdans dans: Foto A. Damgaard

Vandpibekrog: Foto A. Damgaard

Speakers Corner: Foto A. Damgaard

Vandpibekrog: Foto A. Damgaard

23

Evaluering

Konklusion

Projektet i sig selv blev en succes ud over det sædvanlige – først og fremmest fordi elevernes selvtillid fik et boost. Nogle fik mulig for at afprøve sig selv som guid og medarrangør, mens andre fik en plads, hvor de kunne fortælle om, hvad de havde på hjertet. Arrangementet betød at flere af eleverne fik lyst til også i fremtiden at prøve kræfter med udadvendte arrangementer, og som en sagde: ”Nu giver det hele mening”.

I princippet kan et socialt møderum skabes hvor som helst: i en kælder, en baggård som på en tagterrasse.

Men tagterrassen er et oplagt fælles mødested for beboere i en opgang, eller i et boligkvarter, da det er et neutralt område, der kan noget særligt, hvilket denne reddit-caht underbygger:

Salling Rooftop I august 2017 åbnede Stormagasinet Salling i Aarhus en nyinstalleret tagterrasse med servering, underholdning og arrangementer på toppen af det gamle stormagasin, der har rødder helt tilbage til 1906 og er blevet udbygget i flere forløb.

Why do people enjoy sitting on rooftops?

Q: I’ve met very few people who don’t. There’s always something exciting about going to a party or a bbq on a roof. Why do humans seem to enjoy this so much?

Den nye tagterrasse er et spektakulært byrum opbygget i åbne niveauer og overdækkede enheder på et ukurant tag med udsugnings- og ventilationsinstallationer, der viser at “alt er muligt”. Udgangen til terrassen går via Sallings Bistro.

Etno-Summit arrangementerne var forholdsvis uformelle og intime, hvilket gjorde det vanskeligt at danne kliker ved spisebordene. Herved blev man ”tvunget” til at blandede sig på kryds og tværs af etniciteter og sociale den rangstige.

Som oftest vil man søge sin egen referencegruppe, fordi det er trygt, men i lokaler med plads til max. 50 - 70 mennesker tager man plads, der hvor der er en plads.

Det er en fordel, da man uvilkårligt falder i snak.

Formidling Arrangementerne blev formidlet via de sociale midler, Hjemmesider og kalendere i aviser. Men den største og mest effektive formidlingskilde var bla-bla-bla metoden – det vil sige rygter fra mund til mund eller via sms. Der er ingen tvivl om, at den gratis mad trak mange studerende til huse som sms’ede til medstuderende. Herved kom der flere og flere gæster for hvert arrangement.

24

A: First of all, we just tend to like being “above” things.

Having a great view is always enjoyable, and there is nowhere more up than the roof.

Second, it’s not something you get to do very often. We live most of every day in rooms, so that’s normal and somewhat boring. Most people only get to go on roof’s rarely, and many roofs are completely blocked to public access. So it’s a rare, somewhat “forbidden” treat to get to walk around on a roof.

Hvad skal der til?

I princippet kan man bare lade det ske, der hvor man bor uden de store tiltag. Menman kan også integrere sociale mødesteder i nybyggerier.

Der kan høstes nogen erfaring og inspiration fra allerede eksisterende tagterresser, for eksempel Salling Rooftop, der åbnede nogle måneder efter SAMFUNDSSPEJLINGER eller fra Bruuns Galleris tagminigolf. Begge har større eller mindre serveringssteder og overdækkede bygninger på terrassen, der eventuelt kan inspirere til langt mindre, intime sociale møderum med mulighed for fællesspisning, Speakers Corner, dans og musik ol..

Bruuns Galleri Storcentret Bruuns Galleri åbnede i oktober 2003 i tilknytning til Aarhus Hovedbanegård. På taget ligger Aarhus Minigolfs udendørs anlæg. Der er adgang til banerne via restauranten Dalle Valle.

På terrassen er der ud over minigoldbaner og grønne områder også opbygget en lille overdækket bar, hvor særlig unge mødes og hygger sig med en øl og et slag minigolf.

Terrassen er konstrueret som et tag med ophøjede ovenlysvinduer og diverse andre tekniske installationer.

Imellem disse har man lagt arealer med vilde blomster og sedum og minigolfbane.

Netop disse to tagterrasseprojekter er gode eksempler på, at selv tage med tekniske installationer, kan anvendes til sociale møderum, hvis man løser det korrekt - stort som småt.

SALLING ROOFTOP

Salling Rooftop: Foto Sceen print Google

Salling Rooftop: Foto Salling

BRUUNS GALLERI

Aarhus Minigolf, Bruun’s Galleri: Foto Bruuns Galleri

Aarhus Minigolf, Bruun’s Galleri: Foto A. Damgaard

25

Aarhus26 Minigolf, Bruun’s Galleri: Foto A. Damgaard

HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD

27

HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD Regionen og landbruget Urban Gardening / Urban agriculture I de seneste år har der været øget fokus på grønne urbane fællesskaber som byhaver og urban farming med det for øje at trække landet ind til byen, formidle viden om mad og madproduktion, skabe klimatilpassede rum i byen og øge biodiversiteten. Begrebet Urban Farming dækker over dyrkning af afgrøder i altankasser og blomsterkummer, på tomme overskudsarealer; men også hold af bier og hobbyhøns i byen.

Særlig i Japan og Kina findes der mange taghaver, hvor folk kan dyrke deres egen grøntsager. Her ved man, at planter har den positive egenskab, at de holder boligen kølig om sommeren, og tilføjer et lag af isolering om vinteren. Gennem bedre isolering kan man reducere CO2udslip.

EBISU station Tokyo: Foto A. Damgaard

ODAIBA FARM Tokyo: Foto A. Damgaard

EBISU station Tokyo: Foto A. Damgaard

ODAIBA Tokyo: Foto A. Damgaard

Sorado Farm på toppen af Ebisu Station Et spændende Japansk tiltag er The East Japan Railway Company’s Sorado Farms på toppen af udvalgte metrostationer, der giver folk mulighed for at leje et areal på 3 kvadratmeter inklusive frø, værktøj, vand, og haveredskaber for omkring 5550 Kr. (JPY 100.440) om året.

På toppen af Ebisu Station blev den første Soradofarm, også kendt som en Machinaka Køkkenhave, bygget i ca.

2010.

ODAIBA Farm på toppen af Divercity Tokyo Plaza På taget af indkøbscentret Divercity Tokyo Plazaer har kunder mulighed for at leje plads til dyrkning af frugt og grønt som f. eks kabocha squash, sojabønner og ris. Dyrkning af ris kræver vand, hvilket bidrager til en naturlig kølende virkning via den samlede fordampning fra jordoverfladen og planternes overflade. Det bidrager til at bekæmpe de stigende temperaturer i Tokyo. Haverne er tit kombineret med sportsleg for børn.

28

Himmelsk Landbrug - Udsøgt Mad

Sortbroget dansk landracesvin

Friske råvarer fra nærområdet

Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad inkluderede Region Midtjyllands 19 kommuner, og da Danmark er et landbrugsland, trak Foreningen Skjulte Steder landet ind til byen, og satte fokus på friske råvarer fra landbruget såvel som tagterrassens potentiale for dyrkning af urter.

Projektet blev udviklet i samarbejde med Topkærgaard, Kalø Økologisk Landbrugsskole og Restaurant Früdno16.

Det sortbrogede landracesvin er en gammel dansk race og et meget hårdført dyr, der kan gå ude året rundt. Det er mindre end de moderne produktionsgrise. Trynen er lang, og ørene er store. Mange af svinene har “halstitter”, som er et par brusklapper på halsens underside.

Disse halstitter finder man også på billeder af middelaldergrise. Halstitter er almindelige hos geder og svin af sortbroget dansk landrace.

For mange restauratører og konceptkokke er det vigtigt at råvarerne er dugfriske og kommer fra lokal- eller nærområdet. Råvarerne skal være af god kvalitet og bestå af årstidens afgrøder. Tendensen er derfor at flere restauratører også dyrker egne urter.

På tagterrassen Europaplads 16 - udlånt ag Peter Andersen Holding - installerede vi tre små grise af racen Dansk Sortbroget Landracesvin samt 10 kasser med urter og grønt fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Dyr i byen og på landet Der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold hører til på landet, mens honningbier og høns i begrænset omfang er tilladt i byzonen.

En overgang fandtes kun en eneste besætning af den gammel race med halstitter på Nordfyn, men i bestræbelserne på at genudbrede racen, har salg af racen til økologiske landbrug og landbrugsmuseer fundet sted.

Racen føder ofte store kuld af levedygtige grise. Kødet er velsmagende, saftigt, mørkt og med et tykt spæklag.

Efter sigende står fødevareforbruget for 20-25 % af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer. Det synes derfor som en god idé, når flere og flere restauranter nu er begyndt at dyrke egne afgrøder i restaurantens baggård eller på tagterrassen.

Sådanne tiltag kan i noget omfang medvirke til at minimere mellemproduktionerne og transporterne.

Kommunerne kan dog give dispensation i særlige tilfælde – eksempelvis ved dyrskue og udstillinger. Den mulighed benyttede Foreningen Skjulte Steder sig af, for herved at kunne sætte fokus på landbrugets råvarer og gode produkter. Vi valgte det økologiske landbrug.

Landbruget og CO2 Dyr indånder ilt og udånder CO2, mens planterne gør præcis det modsatte. Planter optager CO2 fra luften og omdanner det til sukkerstoffer, som de kan vokse af.

Der eksisterer altså en positiv symbiose mellem planter og dyr. På grund af planters evne til at optage og fiksere CO2, spiller de en meget vigtig rolle i det globale CO2kredsløb. Et øget CO2 indhold i atmosfæren stimulerer planternes vækst. Men et overdrevet industrielt CO2 udslip skader derimod hele økosystemet.

Sortbroget dansk landsvin: Foto Kalø Økologisk Landbrugsskole

29

Forberedelse og installering

Dyrehold af større produktionsdyr i byerne er ikke tilladt, men dispensation til et dyrskue eller en udstilling kan søges hos kommunen - i hvert fald i Danmark.

Når tilladelsen er modtaget, skal dyrskuet godkendes af Miljø- og Fødevarestyrelsen. Ansøgningen godkendes tidligst tre uger før arrangement af hensyn til risici for udbrud af sygdomme som for eksempel stafylokokbakterien MRSA eller lignende sygdomme.

Stedet, hvor dyrskuet holdes, skal oprettes i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Når klovbærende dyr udstilles, skal der være en tilsynsførende embedsdyrlæge tilknyttet, som blandt andet syner dyrene inden de kommer ind på dyrskuet. Herudover skal dyrene være øremærkede.

Installering Dyrene blev hejst op på tagterrassen i deres hytte og ved hjælp af en kran. Grisene sov trykt under løftet - og uden sovemedicin, da landbruget er økologisk.

Installeringen af den type kræver byggetilladelse fra Kommunen og tilladelse til opstilling af kran (se side 98).

Sikkerhed Stakit og halmballer blev sat op mellem dyr og mennesker, samt et ”Fodring og et Rygning Forbudt” skilt af sikkerhedsmæssige årsager.

Pasning, fodring og daglig udmugning blev forestået af kyndige landmænd fra Topkærgaard, mens 16 frivillige fra Aarhus 2017s ReThinker team forestod opsyn og gæsteservice.

Ved dyrskuer med svin er der særlige regler: • 7-dagesreglen Svin må ikke flyttes fra en bedrift, hvis der inden for de sidste syv dage er ankommet et klovbærende dyr til bedriften.

• 30-dagesreglen Når svin er ankommet til en bedrift, må de ikke flyttes fra besætningen igen, før der er gået mindst 30 dage.

Installering af grisebås: Foto KA.Damgaard

Dyrene blev efter endt dyrskue flyttet til et agerbrug ved Ebeltoft uden besætning.

Hensyn til dyrene Grisene skal have adgang til et tørt leje i en isoleret hytte. Der skal være vand, så grise kan køle ned og drikke. Dertil kommer halm for at tilgodese dyrenes behov for beskæftigelses- og som rodemateriale. Grise elsker mudder og søle, så regn er ingen hindring.

30

Installering af grisebås: Foto KA.Damgaard

Installering af grisebås: Foto KA.Damgaard

Sortbroget dansk landsvin: Foto A. Damgaard

31

Installering af krydderurter: Foto A.Damgaard

Spisende gĂŚster Foto A.Damgaard

32

Himmelsk Landbrug - Udsøgt Mad Tagterrassen Europaplads 16 Åben 7. - 16 juli 2017 kl. 10.00 - 22.00

Børnehave på besøg: Foto A.Damgaard

33

Talk v/ Kim Qvist, Topkærgaard, Kasted.

Talk v/ Jürgen Frühwirth, FRÜD NO16 og Kim Qvist, Topkærgaard, Kasted.

1. Er vi på rette spor med vores fødevareproduktion eller skal det gentænkes ?

2. God mad med holding

Dialog om landbrug, byhaver, dyrevelfærd, naturpleje og socialøkonomi. Byhaver blomstrer frem i større byer i mange dele af verden, byboerne har fået muld under neglene og nye former for fællesskab er dermed dukket op. Enkelte høns har også fundet vej til byen og bier har fået plads på byernes tagterrasser. Men hvor langt kan man gå? Hvor har dyrene det bedst? Og på hvilke præmisser skal vores fødevareproduktion finde sted?

Dialog om fødevarer fra jord til bord, om bæredygtigt forbrug og smagfuld mad. Der er stigende behov for historiefortællende fødevarer af god kvalitet og en viden om råvarernes oprindelsessted såvel som produktionsdyrenes velfærd og opdræt.

Om Urban Framing: Kim Qvist Når vi sætter tre små grise ud på toppen af et højhus, prøver vi selvfølgelig at provokere for at få en dialog i gang om dyrehold i byerne, da det de senere år har været på tale i forbindelse idéen om at trække landet ind til byen.

Det er ikke normalt at tre små grise lever på toppen af et højhus, de skal leve livet, der hvor de har det bedst, nemlig på landet, hvor de kan få lov til at rode i jorden.

Der er ingen tvivl om at grisene stortrives på tagterrassen, men der skal bæres halm og foder ind, og frem for alt, så skal der transporteres affald væk, og det kan man ikke håndtere inde i byerne i længden - heller ikke på gadenineau.

Vi vil gerne have folk til at forholde sig til fødevareproduktionen, og til hvor vidt kan vi gå for at tilrettelægge vores fødevaresystemer efter vores forgodtbefindende frem for til dyrenes bedste.

Man kan med fordel bruge tagterrasser til at skabe grønne tage. Vi kan skabe masser af fødevarer på tagterrasser både horisontalt og vertikalt. Men når det kommer til dyreliv, er der grænser for, hvor lagt man kan gå. Vi kan have bier, høns og måske kaniner i byerne, men ikke større produktionsdyr, som man har talt om i debatten om Urban Farming.

Kim Qvist taler: Foto A.Damgaard

34

UDSØGT MAD • Frokost: 11.00 – 13.00 • Aftensmad: 18.00 – 20.00 Under hele arrangementet serverede Restaurant FRÜD NO16, under ledesle af kok Jürgen Frühwirth, udsøgte retter af kød fra det sortbrogede landracesvin og krydret med friske urter fra tagterrassen. Kødet blev leveret fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Retterne blev serveret i restauranten og med mulighed for at spise på stedets tagterrassen i begrænset omfang. .

Restaurant Früdno16: Foto A.Damgaard

Restaurant Früdno16: Foto A.Damgaard

35

SAMARBEJDSPAERNERE

Topkærgaard

Kalø Økologisk Landbrugsskole

Restaurant FrüdNO16

Topkærgaard er et økologisk landbrug med gårdbutik samt en socialøkonomisk virksomhed drevet som et familieforetagende. Direktøren bag er Kim Qvist, som er en passioneret ildsjæl og iværksætter.

På Kalø Økologisk Landbrugsskole kan man blive uddannet til landmand med speciale i enten husdyr eller planter. Skolen tilbyder også uddannelsen Global Organic Farmer og EUX-Landbrug. EXU-Landbrug er en 4-årig uddannelse med både en gymnasial eksamen samt en landbrugsuddannelse.

Restaurant FrüdNO16 var en koncept restaurant under ledelse af kok Jürgen Frühwirth. Han er manden bag tidligere projekter som Mad Med Smag, FRÜD, Centralværkstedet og ikke mindst Restaurant Sechzehn, som fik nyt koncept og nyt navn, nemlig FrüdNO16

Visionen bag Topkærgaard er over en årrække at skabe et landbrug tæt på Aarhus, som kombinerer økologisk landbrugsproduktion og naturpleje med en socialøkonomisk virksomhed.

Topkærgaard er et multifunktionelt landbrug med 1520 både lønnede og udsatte medarbejdere i afklaring.

Mange er langt fra arbejdsmarkedet pga. stress, depressioner, diagnoser og sociale udfordringer. De har brug for et ressourceforløb og en afklaring. Topkærgaard hjælper blandt andet veteraner med posttraumatisk stress.

Danmark har ca. 30.000 krigsveteraner, af dem har ca.

10 % PTSD, som følge af deres udsendelse til konfliktog krigsområder. Canadiske undersøgelser viser, at det har en gavnlig virkning for krigsveteraner at arbejde i og med naturen.

Foto Topkærgaard

36

Hovedformålet med Global Organic Farmeruddannelsen er at blive økologisk landmand med høj faglig og praktisk erfaring og med en grundig viden om økologisk landbrug, bæredygtighed og internationalisering.

Uddannelsen Global Organic Farmer tager 3,5 år og optager elever fra både Danmark og andre EU-lande.

Uddannelsen fra Kalø sætter både økologi, bæredygtighed, miljø og dyrevelfærd i fokus.

Jürgen kommer fra det bjergrige Østrig og er uddannet på det berømte Landhaus Bacher, der med sine 2 Michelinstjerner gav god grobund for professionel madfilosofi.

Før Jürgen Frühwirth kom til Danmark, udmærkede han sig ved at servere for det norske kongehus samt at være kok ved Nobelfesten i 1999.

(Siden eventen har Jürgen valgt et års orlov til at finde inspiration til nye tiltag og nye udfordringer).

I ”Himmelsk Landbrug – Udsøgt Mad” leverede skolen urtekasser med afgrøder specielt dyrket til dette formål samt kød til de udsøgte retter, der kunne nydes på restaurant Früdno16.

Foto Kalø Økologisk Landbrugsskole

Foto Restaurant Früdno16

LOKALHISTORIE FRA SKYLINE

37

LOKALHISTORIE FRA SKYLINE Byens arv 17-07-2017-21-07-2017 Der findes store lokalhistoriske samlinger, som kun bliver brugt af få, og der er skrevet tykke bøger om byers historie, der primært læses af folk med specialinteresse for området; men spørgsmålet er, om man kan skabe en ny formidlingsform, der bringer historien ud på en måde, som gør den spændende for en bredere befolkningsgruppe, og for besøgende og turister?

De guidede ture Foreningen Skjulte Steder har fra 2010 - 2017 stået for en lang række byvandringer med temaer som: ”Skjulte baggårde”, ”Overskudsrum og forladte steder”, “Et netværk af smutveje, genveje og stier”, “Gemte og glemte oaser,” eller “På toppen af Aarhus”. Erfaringen herfra viser at byvandringer fortrinsvis tiltrækker folk i aldersgruppen 35 - 70 år, men at grupper af unge foretrækker selv at udforske byjunglen for eksempel ved Urban Exploration.

Urban Exploration Urban Exploration (Urbex eller UE) handler om at udforske menneskeskabte strukturer og miljøer, som for eksempel forladte huse, bunkere, underjordiske tunneller eller kraner og høje bygninger.

Det gav ideen til at undersøge, om man kan fange en ny interessegruppe, ved at formidle lokalhistorie fra en tagterrasse, hvor udsigten over byen ofte er ideel, og automatisk giver lyst til at stille spørgsmål om, hvad det er man kan se i byrummet.

Projektet: Lokalhistorie fra Skyline Aarhus har en lang historie, der går tilbage til vikingetiden. Byen har samtidig gennemlevet markante epoker fra tiden som vikingeby til handelsby, industriby og nu til en kreativ uddannelsesby, som er i stor udvikling og forandring. Det skaber historie.

Arkitektfirmaet C. F. Møller ligger i Europahuset på Europaplads 2 i Aarhus. På tagterrassen på 11 sal, hvor man kan se store dele af Aarhus by, udviklede CAT.dk tre RIG-sektioner med hver fire kikkertrør, der indkredsede en bestemt bygning eller et område med historisk værdi. Ved hjælp MP3 afspilninger og høretelefoner i rød og blå, fik gæsterne lydfortællinger på dansk og engelsk om specifikt indkredsede områder. Fortællingerne var skrevet af Foreningen Skjulte Steders projektleder Annette Damgaard.

Urbexerne er en slags bygnings hackere, der får et kick af at trænge ind på et forladt og forbudt område. Urbex indebærer forskellige risici, herunder både fysisk fare og mulighed for anholdelse og straf.

Fotografi og historisk dokumentation er nøgleordene for Urbex. Til forskel fra Slumstormer (BZ) og graffitimalere er Urbexernes motto: “Tag ikke andet end fotos, efterlad ikke andet end fodspor”.

I Skjulte Steders opstartsfase, blev der delt flere fotos fra tagterrasser på vores facebook-side af Urbexere.

38

Aarhus bt, Foto CAT,dk

Fortællingerne satte fokus på tre hovedtemar med hver fire fortællinger: 1.

• • • • 2.

• • • • 3.

• • • •

Byens udvikling fra Vikingetid til nutid Vikingebyen Handelsbyen Industribyen Den kerative uddannelsesby Menneskers historie Markante og skæve personligheder Marselisslægten Natmanden Nygades banditter Den århusianske massemorder C.F. Møllers bygninger Universitetet Lodshuset Salling Stormagasin Containerhavnen

Sammen med lydfortællingerne var det muligt at læse uddybende beskrivelser med billeddokumentation på informationsplakater.

Lokalhistorie fra Skyline. Foto: A. Damgaard

39

Opsætning Fortællingerne blev, som nævnt, inddelt i tre hovedtemaer med hver fire historier. Da fokuspunkterne husene og stederne - som knytter sig til historien ligger spredt, blev historierne fordelt på de tre Rig-stationer.

Hver tematik blev markeret med hver sin farve: Byens udvikling, Menneskers historie, C.F. Møllers bygninger.

Kikkertrørene blev markeret med et farvet bånd, der gjorde det muligt at følge et tema, mens plakaterne med de udvidede fortællinger blev markeret med en striber i tilsvarende farver.

Der er to måder, man kan formidle byens historie på.

1. Man kan udvælge nogle af de punkter, man ser fra terrassen, og fortælle historien om dem.

2. Man kan vælge nogle temaer, som tilfældet var for Skjulte Steder, og finde nogle fokuspunkter, der svarer til det man gerne vil fortælle.

Tårn 1:

Tårn 2:

Historier : RØR: Containerterminalen 80 cm Vikingetid: Bugten 120cm Lodshuset 70 cm Universitetet 50 cm

Historier : Handelsby: Clemens Bro Industriby: Chokoladefabrikken Nygade: Vor Frue kirke Massemorder: Guldsmedegade

OPSÆTNINGS GUIDE 40

Rørenes diameter og længde afhænger af distancen til fokuspunktet - se illustration her under.

For temaet Menneskers historie - markante og skæve personligheder er naturligvis vanskeligt at udpege et sted, der svarer til menneskers historie. Men som forsøg skulle det afprøves, og det gik godt. Vi valgte fokuspunkter, som kunne indlede historierne: Marselisborg Slot, der er opkaldt efter slægten Marselis, Aarhus Brandstation, der ligger på vejen op til den gamle galgebakke, hvor natmanden havde sig gang, Vor frue Kirke, der ligger ved siden af det gamle Nygade, hvor luddere og lommetyve huserede - og spir i Guldsmedgade, som den Århusianske massemorder sprang i luften.

Tårn 3: RØR: 40 cm 50 cm 50 cm 70 cm

Historier : RØR: Marselisslægt: Marselisborgslot 120cm Salling 40 cm Kreativ Uddannelse: Ceresbyen 50 cm Natmand: Brandstation 80 cm

Fokuspunkter: Byens udvikling

Fokuspunkter: Menneskers historie

Aarhusbugten: Vikingernes Aros

Marselisborgslægten: Marselisborg Slot

C. F. Møller bygninger: Lodshuset

Handelsbyen: Basballebro

Natmanden: Aarhus Brandstation, Ny Nunkegade - tidligere sti til galgen

C. F. Møller bygninger: Salling

Industribyen: Chokoladefabrikken Elvirasminde

Nygade: Vor Frue Kirke ved siden af Nygade

C. F. Møller bygninger: Aarhus Universitet

Den Kreative uddannelsesby: Ceres Panorama ved Via University Campus.

Den Århusianske massemorder: Spir i Guldsmedgade

Fokuspunkter: C. F. Møller bygninger

C. F. Møller bygninger: Containerhavnen

41

Plakater BYENS UDVIKLING / THE CITY DEVELOPMENT

BYENS UDVIKLING / THE CITY DEVELOPMENT

VIKINGERNES AROS

INDUSTRIBYEN ÅRHUS

Aarhus benævnes i gamle kilder som Aros, der betyder åens munding. Stedet har været perfekt til både handel og søslag kva sin beliggenhed ved å-mundingen Godt beskyttet af Djrusland har man kunne holde udkig efter skibe. Byen kan dateres til slutningen af 700-tallet. Fra skriftlige kilder og arkæologiske fund ved man, at Aros var en flådebase for vikingetidens konger.

I første halvdel af 1700-t. gik det ned ad bakke i Aarhus. I 1735 var handelsflåden halveret og åhavnen begyndte at sande til. I 1769 havde Aarhus ca. 3.500 indbyggere.

Man ved at Aarhus å fungerede som ankerplads, hvor handelsskibene kunne søge i læ for vind og vejr.

Længere oppe ad åen - ude mod Brabrand Sø var der samlingssted for ledningsflåden, hvor skibene lå opankret forud for krigshandlinger.

Snekkeeng ved nutidens Eskelund nær Viby J, som ligger længere op ad åen mod syd-vest, vides at være brugt som udbedringssted eller skibsværft i perioden Det formodes at opgøret mellem Kong Harald Blåtand 797-1266. På stedet kunne man reparere, bygge og sønnen Svend Tveskægs i slutningen af 900-t fandt og klargøre krigsskibe. Skibe har også kunnet ligge sted ud for Helgenæs i Aarhus-bugten. Her mødte sikkert her om vinteren.

Harald Svends flåde, og det kom til et stort søslag i Området var ejet af kongen, og må antages at have Aarhus-bugten. noget med ledingsflådesystemet at gøre. I vikingetiEt andet søslag udspandt sig i december 1043 mel- den lå der en kongsgård i Viby, og i lighed med anlem Jarl Svend Estridsen og Kong Magnus den Gode. dre kongsgårde, som man ser ved Tissø på Sjælland Ud fra Skrænterne, hvor nu Marselisborgskovene lig- og Uppsala i Sverige, har der givetvis også været et ger, mødes begge flåder, og en voldsom kamp ud- center, hvor Aros´ hedenske indbyggere samledes for spandt sig. Kong Magnus’ store norske langskibe har at dyrke de nordiske guder, aserne. En helligdom elrundet Djursland, og er ankommet, mens bavnebålet ler udendørs tempel kaldes et “Vi” - heraf stednavnet Viby. på Jelshøj har brændt.

Fra et slag på Århus Bugten i 1043 mellem Magnus den Gode og Svend Estridsen. -- Tegning: Erik Sørensen

INDUSTRIAL CITY OF AARHUS Blandt de mange fabrikker, der grundlagdes i Aarhus kan nævnes Schmalfeldt Tobaksfabrik, Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Ceres Bryggeriet, Aarhus Oliefabrik og ikke mindst Otto Mønsteds Fabrik, der bl.a. producerede OMA margarine.

In the first half of 1700s the situation in Aarhus went Among the many factories founded in Aarhus was the downhill.. In 1735, the merchant fleet was halved. In Schmalfeldt Tobacco Factory, Frichs Machines, Ceres 1769 Aarhus had approx. 3,500 inhabitants.

Brewery, Aarhus Oil Factory and, in particular, Otto Mønsted’s Factory producing OMA margarine.

Industrialization began in Great Britain in the middle of 1700s, and approximately 100 years later, the in- Around 1864, the city’s great merchant Hans Broge dustrialization spread to other countries. allied with Otto Mønsted. Together they made efforts to educate farmers to thereby increase butter quality, Aarhus was perfectly situated with space for a railway with exports to England as a goal. In 1906, Lurpak bestation and an infrastructure that made it possible to came the Danish quality brand for butter. Broge and transport directly from the port and to the factories. Mønsted did the preparatory work .

In addition there was a large hinterland from which manpower could be obtained.

Noteworthy is also the Chocolate Factory Elvirsaminde, founded in 1866 and purchased by Frits Georg The first railway station was built in 1862, and work- Clausen in 1901. The factory produced all kinds of ing districts came to apparance around the city at chocolate and confectionery but became best known Frederiksbjerg, Trøjborg and on the meadow, where for the invention of the “Flødebolle”, poorly translatthe old gallows had been. ed as “cream balls”

Industrialiseringen tog sin begyndelse i Storbritannien i midten af 1700-t, og ca. 100 år senere spredte Omkring 1864 allierede byens store købmand Hans driften sig til andre lande.

Broge sig med Otto Mønsted. Sammen lagde de kræfter i at uddanne landmænd for derigennem at Aarhus lå perfekt med plads til en banegård og en in- højne smørkvaliteten, med eksport til England for frastruktur, der muliggjorde en transport direkte fra øje. i 1906 blev lurmærket dansk kvalitetmærke for havnen og til fabrikkerne. Dertil kom et stort opland, smør. Broge og Mønsted gjorde forarbejdet. hvorfra arbejdskraft kunne hentes.

Bemærkelsesværdig er også Chokoladefabrikken Den første banegård blev opført 1862, og arbejder- Elvirsaminde, der blev grundlagt i 1866 og købt af kvarterer skød op på engene og tofterne omkring fabrikant Frits Georg Clausen i 1901. Fabrikken probyen ved Frederiksbjerg, Trøjborg og på rakkertoften, ducerede alle former for chokolade og sukkervarer, hvor den gamle galge havde stået, skød Øgadekvar- men blev bedst kendt for opfindelsen af flødebollen. teret frem.

Fra sidst i 1960’erne og frem flyttede de fleste fab- In 1840 the population had risen to 7,087, and in 1860 From the late 1960s, most factories moved out of I 1840 var befolkningatallet steget til 7.087, og i 1860 rikker ud af byen, men indbyggertallet var nu oppe further to 11,009 inhabitants. town, but the population was now 199,427. yderligere til 11.009 indbyggere. på 199.427.

THE VIKINGS AROS In ancient sources Aarhus is named Aros, which means the outlet of the stream. The place has been perfect for both trade and sailing, because of its location beside the stream, and well-protected by Djursland, where men were able to look for ships. The city dates back to the late 700’s. From written sources and archaeological finds, it was found that Aros was a naval base for the people during the Viking Age. It is assumed that the naval warfare between King Harald Bluetooth and his son Sweyn Forkbeard in the late 900-th took place next to Helgenæs in the Aarhus Bay. Another naval warfare took place in December 1043 between Jarl Svend Estridsen and King Magnus the Good. From the slopes, where the Marselisborg forests now lie, both fleets meet and a violent battle took place. King Magnus’ big Norwegian long-ships have rounded Djursland and arrived, while the signal-fire has burned on the hills near and by.

Da fæstningsvolden mellem Aarhus købstad og åen blev fjernet i middelalderen, smeltede byen og åhavnen sammen, og åen blev en levende del af byen, hvor mindre handelsskibene lå forankret, mens større skibe lå i bugten.

Snekkeeng at the present Eskelund near Viby, which lies further up the south to the west west, is known to be used as a repair site or shipyard during the period 797-1266. On-site repair, construction and preparation of warships could be done. Ships have also been able to stay safe here in the winter.

The area was owned by the king and is supposed to have something to do with the fleet. During the Viking era there was a royal yard in Viby and, like other royal yards, as seen at Tissø in Zealand and Uppsala in Sweden. There has been a center where Aros’ pagan inhabitants gathered to cultivate the Nordic gods, the Ashes, as well. An outdoor temple was called a “Vi” which is why the place is name Viby.

THE TRADING CITY, AARHUS

HANDELSBYEN AARHUS Allerede i 948 blev Aarhus bispesæde. Bispesædets betydning for byen og havnens handelsmuligheder gav gunstige vilkår for, at Aarhus i middelalderen (ca.

1050 til 1536) og frem til 1700-t kunne udvikle sig til en væsentlig handelsby.

It is thought that Aarhus stream served as an anchorage where the merchant ships could seek shelter for wind and weather. Further up the river - towards Brabrand lake there was a gathering place for the the fleet, where the ships were docked before war operations.

De rigeste handelsmænd havde egne skibe og besætning samt boder i bl.a Fiskergade, Mejlgade og Vestergade. Samtidig hermed blev store købmandsgårde bygget ved Mindet, Immarvad, i Mejlgade og i Vestergade.

Slægten Basballe var en af de mest fremtrædende handelsfamilie i Aarhus, der kendes fra omkring 1600-tallet og frem til midten af 1700-t. Familiens slægts- og købmandsgård hed Basballegård og lå ved Immervad på den grund, hvor Magasin nu ligger. Fra 1600-tallet til 1824 blev broen over åen her kaldt BasAarhus har formentlig fået sit første købstadsprivi- ballebroen. legium i første halvdel af 1200-t, men allerede da var byen efter danske forhold en virksom by med han- Christen Jensen Basballe den ældre var byens største delsforbindelser til blandt andet Norge og Tyskland. skatteyder og en af de rigeste handelsmand, storkøbmænd og skibsredere i byen. På hans tid var byens I perioden fra reformationen i 1536 og indtil midten ar handelsflåden på ca. 100 skibe og med handel i af det 1700-t var Aarhus præget af et økonomisk Lübeck, Amsterdam, England, Skotland, Frankrig og opsving, og byen udviklede sig til en frodig handels- Spanien. og købmandsby med livlig skibstrafik.

As early as 948, Aarhus became a bishop’s seat. The importance of the bishopric for the city and the harbor’s trade opportunities provided favorable conditions for Aarhus in the Middle Ages (about 1050 to 1536) and until the 1700th. A major trading city was developed.

When the fortress between Aarhus’s market town and the stream was removed in the Middle Ages, the town and the harbor merged and the river became a living part of the city, where smaller merchant ships were anchored while larger ships lay in the bay.

Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie. Farikkens første rangerlokomotiv 1914 (Danskebilleder.dk)

Chokoladefabrikken Elvirasminde 1930

Chokoladefabrikken Elvirasminde 1930

A/S Aarhus Oliefabrik's havnefabrik Ca. 1930

Otto Mønsteds Margarinefabrik, Vestergade 11, 1953

DEN KREATIVE UDDANNELSESBY AARHUS The largest traders had their own ships and crew as well as stalls in streets as for example Fiskergade, Mejlgade and Vestergade. At the same time, merchant’s yards were built at places as Mindet, Immarvad, and streets as Mejlgade and Vestergade.

The genus Basballe was one of the most prominent commercial families in Aarhus, known from around the 17th century until the middle of 1700-t. The family’s yard was called Basballegård and lay at Immervad on the site where shopping center Magasin is located now. From the 18th century to 1824 the bridge at the palce was called Basballe Bridge.

Aarhus has probably got its first market right in the first half of the 1200th, but already then the city was Christen Jensen Basballe the elder was the city’s largan effective city with trade relations with, among oth- est taxpayer and one of the richest merchants and ers, Norway and Germany. shipowners in the city. In his time the city had a trading fleet of approx. 100 ships and trading in Lübeck, In the period from the Reformation in 1536 until the Amsterdam, England, Scotland, France and Spain. middle of the 1700th, Aarhus was characterized by an economic recovery, and the city evolved into a lush merchant town with lively ship traffic.

Da industrierne flyttede ud af byen udviklede den sig Arkitektskolen Aarhus blev grundlagt i 1965 og har stille og roligt til en kreative uddannelsesby. siden uddannet ca. 5.000 kandidater. Den har i dag ca. 800 studerende, hvoraf 175 er internationale.

Allerede ved industrialiseringens start blev kultur og Endvidere blev Danmarks Journalisthøjskole oprettet dannelse et fokuspunkt. Fra midten af 1800-t grund- i 1962 i det nordlige Aarhus. lagdes et kunstmuseum, et museum og et bibliotek.

Disse har udviklet sig til ARoS - Aarhus Kunstmuseum, I 2008 blev Professionshøjskolen VIA University ColMoesgaard Museum og DOKK1-Urban Mediaspace lege etableret. De to Aarhus afdelinger, fordelt på Aarhus Campus Aarhus C og Campus Aarhus N. har sammenlagt ca. 9.000 studerende inden for fag som social- og I 1925 blev der brug for et universitet i provinsen, og sundhed, pædagogik, design og teknik med mere. valget faldt på Aarhus. En grund i det nordlige Aarhus kom til at udgøre Universitetsparken.

De mange uddannelser, der også inkluderer KaosPiloterne, hvis fokus er projektledelse og iværksætteri, Aarhus Universitet rummer i dag 4 fakulteter og 27 har skabt en by med mange virksomheder inden for institutter. Skolen har ca. 44.500 studerende, hvoraf arkitektur, design, film, annimation, mode m.m. Flere en del er internationale. Universitetet omfatter nu af disse holder til i nedlagte fabriksområder, som også ander lokaliteter, her i blandt Ingeniørhøjskolen Chokoladefabrikken Elvirasminde, Aarhus Flydedok i Navitas, Kultur og samfund på Moesgaard Museum, og Aarhus Offentlige Slagtehus. Midtkraft er i dag Kultur og æstetik på den nedlagte Langelandsgade omdannet til Filmby Aarhus, mens Godsbanegården Kasserne, IT-Parken på Kathrinebjerg, og Nobelpark- nu er et Kulturproduktionscentret. Indbyggertallet en på Randersvej, opført i 1997. ligger i dag på ca. 335.684.

DOKK1

ARoS, Olafur Eliasson, Your rainbow panorama, foto af Adam Mørk

Moesgaard Museum, foto af Jan Kofod Winther

THE CREATIVE EDUCATION CITY, AARHUS

Godsbanen, Foto arkitektfirmaet 3xn

42

As the industries moved out of town, Aarhus devel- Aarhus School of Architecture was founded in 1965 oped step by step into a creative educational city. and has since graduated approx. 5,000 candidates. It currently has approx. 800 students, of whom 175 are Already at the start of industrialization, culture international. In addition, Denmark’s Journalist High and education became a focal point. From the mid School was established in 1962 in northern Aarhus.

1800’s, an art museum, a historical museum and a library were founded. These have now evolved into In 2008, VIA University College was established. The ARoS - Aarhus Art Museum, Moesgaard Museum and two Aarhus departments, distributed on Campus DOKK1/Urban Media Space Aarhus.

Aarhus C and Campus Aarhus N. have together approx. 9,000 students in subjects such as social and In 1925 a provincial university was needed, and the health, pedagogy, design and technology and more. election fell on Aarhus. A foundation in northern Aarhus was given to form the University Park.

The many educational programs including the KaosPilots, whose focus is project management and entreAarhus University currently has 4 faculties and 27 preneurship, has created a city with many companies institutes. The school has approx. 44,500 students, in architecture, design, film, annimation, fashion, etc. some of which are international. The university now Several of these are housed in former factories, such also includes other sites, including among the Engi- as the Elvirasminde Chocolate Factory, Aarhus Floatneering College of Navitas, Culture and Society at the ing dock and Aarhus Public Slaughterhouse. A former Moesgaard Museum, Culture and Aesthetics at the power plant is transformed into Film city Aarhus, while Langelandsgade barracks, The IT-Park at Kathrine - the freight train station is now a Culture Production bjerg, and the Nobel Park on Randersvej, built in 1997. Center. The population is currently around 335,684.

MENNESKERS HISTORIE / HUMAN HISTORY

MENNESKERS HISTORIE / HUMAN HISTORY

DEN FORGYLDTE MARSELIS SLÆGT

NYGADE: DANMARKS ONDESTE GADE

Navnet Marselis, som ses i flere sammenhænge i I stedet for blev Gabriel Marselis tildelt fire godser Århus, stammer fra en hollandske Købmandsslægt. i Aarhusområdet som kompensation. Godserne var Havreballegård, Moesgård, Stadsgård og Skumstrup.

Marselis slægten satte sine spor i Aarhus og mange stednavne bærer slægtens navn - Marselisborg skov- Gabriel Marselis kom aldrig til Aarhus. Han havde to en, Marselisborg slot, Marselis Boulevard og Marselis sønner Constantin og Wilhelm Marselis. I 1667 blev Allé og Marselisborg Gymnasium. sønnerne kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de aarhusianske godser.

Gabriel den yngre Marselis kom i forbindelse med kong Christian IV gennem sin far Gabriel den ældre Constantin Marselis overtog Havreballegård, som fik Marselis. I midten af 1600-t. forsynede familien den navnet Marselisborg. Godset eksisterer ikke mere. danske stat og den danske hær med store Krigs- Constantin Marselis boede selv på Stadsgård vest fornødenheder, da Kong Christian IV ivrigt blandede for Brabarnd sø, som i 1677 fik navnet navnet Consig i datidens store krige. stantinsborg.

Nygade var engang en tæt brostensbelagt gade med små et-, to- og trefags huse. Nygade nævnes første gang i 1801 og var ejet af justitsråd, købmand og skibsreder Harboe Meulengracht, der solgte eller lejede boligerne ud til mindrebemidlede.

Gabriel Marselis, der blev født ca. 1575 i Rotterdam.

Som storleverandør til den danske hær og hoffet, forøgedes Kronens gæld til ham. Da Frederik d. 3 blev enevældig konge, var det tid til at betale gælden tilbage; men da statskassen var tom og en tilbagebetaling var umulig.

Under besættelsen var Nygade kendt for sortbørshandel, hvor ulovlig salg af rationeringsmærker og indsmuglede varer havde sig gang. I 1949-50 var der faste politipatruljer om natten, der skulle forhindre folk i at falde i kløerne på gadens skæve personligheder. Betjentene gik altid tre og tre i Nygade, mens Gaden bar præget af fattigdom, vold, druk, spil og de normalt gik to og to andre steder. prostitution og blev hurtigt et slumkvarter beboet af ludere, lommetyve og gamblere der gennem tiden Nygade var kendt for sine mange Smugkroer. I 1950 gik under navne som Røde Bob, Bisse-Anton, Kryster- havde en journalist fra Ekstra Bladet sat sig for at Frands, Peter Langkniv, Sorte Grete, Hønen, Loppe- besøge en af smugkroerne. Da journalisten kom til Gudda og Husar-Anna. Om lommetyven Gangste- Aarhus fik han beskeden: “Der skal De ikke gå ned… jlen, siges det, at han kunne stjæle en tegnebog med Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen tænderne. over, men hold Dem fra Nygade!”. Journalisten tog chancen, men da han dagen efter kom tilbage med I slutningen af gadens eksistens var der en marskandis- en fotograf, måtte de tage benene på nakken og flyger, der reklamerede med, at ”her handles med alt fra te.

Herodes til Pilatus”. Overfor sås et andet skilt med påskriften ”Her rodes med Pilatus”. En anden kvinde Journalisten skrev sin artikel og konkluderede at Nyhavde skrevet ”Er du træt af krigen i Korea, så kig ind gade rummede mere hårdhed, ækelhed og fare end til Petrea” nogen anden gade i Danmark.

Broderen Wilhelm Marselis blev baron og fik navnet Güldencrone. I 1673 overtog han herregårdene Moesgård, der i dag er museums, samt Skumstrup ved Mårslet syd for Århus. Skumstrup som blev omdannet til baroniet Vilhelmsborg - i dag er ridecenter.

Constantin Marselis er begravet i Aarhus Domkirke.

THE ILLUSTRIOUS MARSELIS GENUS

NYGADE: DENMARK’S MEANEST STREET

The name Marselis, which is seen in several contexts Instead, Gabriel Marselis was awarded four estates in Aarhus, originates from a Dutch merchant group. in the Aarhus area as compensation. The gods were Havreballegård, Moesgård, Stadsgård and SkumThe name Marselis occurs in several places in the city strup. Gabriel Marselis never came to Aarhus. He had such as Marselisborg Forest, Marselisborg Castle, two sons Constantin and Wilhelm Marselis. In 1667 Marselis Boulevard, Marselis Allé and Marselisborg the sons were called to Denmark by King Frederik III to take over the board of the Aarhusian castles.

Gymnasium.

Nygade was once a narrow cobblestone-covered street with small one-, two- and three-story houses.

Nygade was mentioned the first time in 1801 and was then owned by merchant and ship owner Harboe Meulengracht, who sold or rented the properties to the less-fortunate or poor people.

The street was characterized by poverty, violence, pressure, gambling and prostitution and quickly became a slum area inhabited by ludere, pocket thieves and gamblers who had nicknames like Red Bob, Bully-Anton, Recreant-Frands, Peter Longknife, Black Grete, The hen, Flea-Gudda og Hussar-Anna. It’s said that the pocket thief named Gangstejlen could steal a wallet with his teeth.

Constantin Marselis took over Havreballegård, later named Marselisborg. The estate does not exist anymore. Constantin Marselis lived at Stadsgård west of Brabrand lake, which in 1677 was named Constantinsborg. His brother Wilhelm Marselis became Baron and was named Güldencrone. In 1673 he took over the manor houses Moesgård, which today funcGabriel Marselis was born appr.1575 in Rotterdam. tion as museum, and Skumstrup at Mårslet south of As a major supplier to the Danish army and court, the Aarhus. Skumstrup was transformed into the baroCrowns debt to him increased. When Frederick D. 3 nium Vilhelmsborg - today a riding center. became king, it was time to repay the debt; but the treasury was empty and a back payment was impos- Constantin Marselis is buried in the cathedral of Aarhus. sible.

Gabriel the younger Marselis came into contact with King Christian IV through his father Gabriel, the older Marselis in the middle of the 1600s. The family supported the Danish state and the Danish army with great basic needs, when King Christian IV eagerly involved himself into the great wars.

NATMANDEN Rakkeren var bødlens assistent. Hans job var at tage forrådnede lig ned fra galgen og af hjul og stejler, samt flå og fjerne selvdøde dyr fra gader og stræder. Endvidere skulle rakkerne fjerne skarn, tømme latriner og feje skorstene, der alt sammen blev betragtet som afskyvækkende arbejde, der betød at rakkeren blev anset som uærlige eller æreløse.

Da disse bestillinger var uhygiejniske ville borgerskabet ikke vide af rakkerne, og de fik derfor til huse uden for byporten. Samtidig skulle rakkerne udføre deres arbejdet om natten, og derfor blev kaldt også kaldt NATMÆND. Da byernes borgerskab kastede skarn ud af vinduerne, blev der med tid indført ordnede forhold ved hjælp af en vogn, der blev trukket gennem gaderne.

Her skulle folk aflevere deres affald i dagtimerne. Når vognen kom, kunne man høre den. Natmanden gik foran den hestetrukne vogn og svingede en kæmpe stor skralde af træ. Skralden gav siden hen navn til både skraldemanden og skraldet.

THE NIGHTMAN bodies from the gallows, as well as flee and remove self-dead animals from streets and alleys. In addition he had to empty the latrines and sweep the chimneys, all of which were considered as disgusting work, which meant that he was considered dishonest Sidsel giftede hun sig med Natmanden i Aarhus Chris- or unreasonable. tian Peter Christiansen. Hun boede nu fast natmandsboligen indtil ca. 1826. Efter Christian Peters død Since these jobs were unhygienic, the bourgeoisie fik Sidsel tilladelse til at bestride natmands-hvervet wouldn’t know or see the rackers, and therefore they i Aarhus. Hun slog sig sammen med rakkeren Lars had to live outside the city gate. At the same time, Larsen Andrup, der hjalp hende med natmandsarbe- the rackers had to do their work by night and therefore were called also called NIGHTMEN jdet og heksekunsterne.

Aarhus’ mest berygtede Natmænd var en kvinde ved navn Sidsel Rolandsdatter. Sidsel drev omkring og udførte kvaksalveri, der skulle fordrive det onde. Jo mere bange folk var des mere betaling fik hun.

As the citizens threw rubbish out of the windows, timely conditions were introduced using a carriage drawn through the streets in which people should deliver their waste during the daytime. The nightman walked in front of the horse-drawn carriage and swung a huge wooden clacker - in danish called a “skralde”. To day a sanitation worker in danish is called a I 1854 stod Natmandenshuset til salg og nedbrydelse “Skralde-mand” and garbage is called “skrald”. via auktion, og en ære var forbi.

I 1836 kom Lars og Sidsel til husmand Jens Olesen på Mørke Mark. Dagen efter varslede Sidsel, at der ville ske alverdens ulykker, men hun kunne afværge dem, da hun kunne tale med “fanden selv”. På den måde fik de franarret familien en stor sum penge, en hel del genstande og fødevarer.

Nygade was known for its many “Blind pigs” or unlicensed saloons. In 1950 a journalist from danish News paper Ekstra Bladet had vent to visit one of the “Blind pigs”. When the journalist came to Aarhus, he received the message: “Don’t go there. Do you want to visit a “Blind pig”, there are lots of other places in town, but stay away from Nygade!” The journalist took the chance, but when he came back with a phoIn the last year of the streets existens one “lady” tographer the following day, they had to take their named Petrea advertised “Are you fed up with the legs on their neck and run away. war in Korea, then come to Petrea”.

The journalist wrote his article and concluded that Nygade had more hardness, ugliness and danger than any other street in Denmark.

DEN AARHUSIANSKE MASSEMORDER Aarhus’ most notorious nightman was a woman named Sidsel Rolandsdatter. Sidsel also made Quackery to expel evil. The more scared people were, the more payment she got.

Sidsel married to the nightman in Aarhus Christian Peter Christiansen. She now lived in the nightman’s house until approx. 1826. After Christian Peters’s death, Sidsel was allowed work as a nightman in Aarhus. She joined the racker Lars Larsen Andrup who helped her with the nightman work and Quackery.

In 1836 Lars and Sidsel came to housekeeper Jens Olesen. The following day, Sidsel announced that huge accidents would happen, but she could fend them off as she could talk to “the evel himself”. That way, Sidsel got a large amount of money, a lot of items and food.

In 1854 the Nightman’s House was for sale and destruction by auction, and an era was over.

During the occupation (WWII), Nygade was known for black market commerce with illegal sale of ration marks and smuggled goods. In 1949-50, there were regular police patrols at night that would prevent people from falling into the claws on the hottest personalities of the street. The officers always walked three and three in Nygade.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen var søn af en vognmandskusk i Ny Munkegade. Han kom i lære hos en malermester i Vestergade og blev udlært malersvend i 1939. Året forinden var han blevet medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti.

THE MASS MURDERER FROM AARHUS D. 22. februar 1945 oplevede beboerne i Guldsmedgade således en sand rædselsnat, hvor 7 mennesker mistede livet i henholdsvis Guldsmedgade og Nørregade.

Aktionen var yderligere bestialsk ved, at der var anBothildsen meldte sig til Waffen SS og blev uddannet bragt sprængladninger med forsinkelser, hvilket i Sennheim i Tyskland. På opfordring fra SS blev han gjorde redningsmandskabets indsats uhyre farlig. medlem af Schalburgkorpset og fik direkte kontakt til I maj 1947 to år efter krigens afslutning, blev Kaj Gestapo.

Henning Bothildsen Nielsen henrettet for sine forDa intet kunne afværge et tysk nederlag under 2. ver- brydelser under Besættelsen. På kun 13 måneder denskrig beordrede den tyske terror-chef i Danmark gjorde Kaj Henning Bothildsen Nielsen sig skyldig i 57 et terrorangreb rettet mod provinsens større byer. De drab, 9 drabsforsøg, 116 sabotageaktioner og 5 togatudpegede terrormål var især avisredaktioner, teatre tentater. Ingen anden i Peter-gruppen havde været så aktiv som han, og han angrede aldrig, hvad han og forretningsgader som Guldsmedgade. havde gjort.

Til angrebet benyttede Terror-chefen sig af den hemmelige enhed Peters-Gruppen. Et af medlemmerne Da Bothildsen skulle henrettes for sine forbrydelser, i Peters-Gruppen var århusianeren Kaj Henning og havde fået den sorte hætte på, råbte han: Giv agt.

Bothildsen Nielsen, som med sand kynisme placere Fyr! sprængstoffet på udvalgte steder.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen was the son of a February 22, 1945, the residents of Guldsmedgade Ccoachman. He bacame a painter in 1939. The year experienced a real horror night. 7 people lost their before, he had become a member of the National So- lives in Guldsmadgade and Nørregade. cialist Labor Party of Denmark.

The action was further bestial by the fact that the Bothildsen joined the Waffen SS and graduated in bombs were delayed, which made the rescue force’s Sennheim, Germany. Upon request from SS, he be- efforts extremely dangerous. came a member of the Schalburg Corps and got diIn May 1947, two years after the end of the war, rect contact with Gestapo.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen was executed for his Since nothing could ward off a German defeat during crimes during the Occupation. In just 13 months, Kaj World War II, the German terrorist chief of Denmark Henning Bothildsen Nielsen committed 57 killings, 9 ordered a terrorist attack aimed at the province’s attempt killings, 116 tampering actions and 5 train major cities. The designated terrorist targets were attacks. No-one in the Peter Group had been as active especially newspaper editions, theaters and business as he, and he never regretted what he had done. streets such as Guldsmedgade in Aarhus.

When Bothildsen was to be executed for his crimes, For the attack, the Terror chief took advantage of he shouted, “Attention. Fire! the secret unit of the Peters Group. One of the members of the Peters Group was Kaj Henning Bothildsen Nielsen, who, with true cynicism, places the bombs in selected places.

43

C. F. MØLLER BYGNINGER / C. F. MOLLER BUILDINGS

C. F. MØLLER BYGNINGER / C. F. MOLLER BUILDINGS Lodstårnet med fem etager er opført i 1953 efter tegning af arkitekt Johan Richter på C.F.Møllers tegnestue. Bygningen var dog forberedt til otte etager og de sidste tilføjedes allerede to år senere.

Som det første lodshus i landet fik det radaranlæg i 1956. På 8 etage lå vagtstue med skriveborde, telefon, VHF-radio, udkig og radar samt radiokommunikation med skibene, der meldte deres ankomst og aftalte, hvilken assistance, man ønskede.

Bygningen husede omkring 7 lodser og 10 bådmænd.

I stuen boede en enkelt bådmand. Her var der også cykelstald, og værksted. Bådmændene boede på 1., 2. og 3 sal, mens lodserne boede på 4.,5. & 6. sal. På etagerne 1 - 5 boede der 3 mand på hver sal, og på 6. sal var der kammer til 1 mand, samt opholdsstue og køkken. Det var nødvendigt og praktisk, at hver mand havde sin egen køje og sit eget kammer, hvor de kunne hvile. Det førte til at Lodshuset blev kaldt for “sovesiloen” af kritiske sjæle.

AARHUS UNIVERSITET

PILOT HOUSE

LODSHUSET Bådmændene var matroser eller fiskere af uddannelse. Deres opgave var at sejle lodsbådene, når lodserne skulle om bord på ankommende skibe, eller når lodserne skulle hentes i land igen, når skibene havde forladt Aarhus Havn.

The Pilotage hous was built with 5 floors in 1953 after a design by architect Johan Richter, who at that time was employed at C. F. Moller’s office. The building was prepared to eight storeys, and the last storey was added two years later.

The boatmen were sailors or fishermen of education.

Their task was to sail the pilot boats when the pilots should on board in arriving vessels or when pilots had to be fetched back again when the ships had left the port.

Foruden opgaven med at sejle lodsbådene, var de også “Trossemænd”, som tog imod trosserne, når skibene skulle fortøjes, og igen lod trosserne gå, når skibene igen skulle til søs.

As the first pilot’s house in Denmark it got radar facility in 1956. Floor 8 was a guard room with desks, telephone, VHF radio, radar and radio communications with ships announcing their arrival .

In addition to the task of sailing pilot boats, they were also “hawser Men” as they handled the tethers when the vessels were moored, and again let the tethers go when the ships left the port.

The building housed about 7 pilots and 10 boatmen.

In the basement lived one single boatman. This place also had a bike-shed and a workshop. The boatmen lived on the 1st, 2nd and 3rd floor, while the pilots lived on the 4th, 5th & 6th floor. Floor 1-5 there had three I dag benyttes Lodstårnet af Mols-Linien, og i peri- men on each floor, and the 6th floor had a chamber oder har Aarhus Kommune brugt tårnet til at huse for one man, as well as a living room and a kitchen. gæster fra udlandet.

The Port of Aarhus found it necessary that each man had his own bunk and his own chamber, where they could sleep on guard. This led to the pilot house was called “the sleep silo”

It was the pilot’s task to climb on board with the help of a pilot ladder, reminiscent of a free-hanging rope ladder, and direct the ship below the entrance to the harbor. This was a risky job in rough weather.

Det var Lodsens opgave, at kravle om bord ad lodslejderen, der minder om en frithængende rebstige, og dirigere skibet under indsejling til havnen. Dette var et risikabelt job i hårdt vejr.

Today the Pilotage house is used by Mols-Linien, and in periods by Aarhus Municipality to house guests from abroad.

I 1925 havde en universitetskommission i København besluttet, at Aarhus skulle huse landets første provinsuniversitet. Det var arkitekt C.F. Møller, der vandt arkitektkonkurrencen og som sammen med havearkitekt C.Th. Sørensen kom til at udforme den nuværende Universitetspark og Campus.

C.F. Møller valgte en enkel funktionalistisk stil med gule mursten, men ved et møde om den kommende hovedbygning, blev han opfordret til at bruge ædlere materialer med inspiration fra Mussolinis nyligt opførte Sapienza-universitetet i Rom. Det ønskede han under ingen omstændigheder. Han åbnede sig dog modvilligt for en mere ”romantisk” udformning af hovedbygningen, der inkluderede murpiller og buer over indgangsportalen.

Efter færdiggørelsen af den første universitetsbygning stod borgerne i kø med protester og “talrige læserbreve i aviserne”. Man mente at bygningerne lignede fabrikker og gav et uheldigt førsteindtryk ved indkørslen til Århus.

Under 2. verdenskrig havde Gestapo indrettede hovedkvarter i Universitetsparkens kollegierne.

Gestapos tilstedeværelse gjorde, at den jyske modstandsbevægelse bad Royal Air Force om at udslette stedet.

Luftangrebet fandt sted den 31. oktober 1944 og sønderknuste universitetets hovedbygningen. C.F. Møller, der var tilstede, blev begravet under de nedstyrtede bygningsdele. Da han efterfølgende kom til sig selv på hospitalet var hans første bemærkning, om det mon skulle være så heldigt, at de romantiske piller og buer var blevet smadret ved angrebet, for i så fald skulle de ikke genopføres.

Steno Museet Aarhus Universitet, Foto: C. F. Møller

Søauditorierne, Aarhus Universitet,

Buerne var dog intakte til Møllers ærgrelse, og står der den dag i dag.

Der findes stadigvæk et ”minde” fra bombardementet i den østlige ende af Solgårdens rækværk ved aulaen, som C.F. Møller dengang insisterede på skulle forblive i rækværket som et mindesmærke.

Aarhus Universitetspark, Foto C.F. Møller

Aarhus Universitet, AU

AARHUS UNIVERSITY In 1925 a university commission in Copenhagen had decided that Aarhus shoild house the country’s first provincial university. Aarhus Municipality donated subsequently a plot north of Vennelystparken that came to represent the University.

C. F. Moller chose a simple functionalist style with yellow brick, but at a meeting concerning the future main building, he was asked to use more noble materials inspired by Mussolini’s newly constructed Sapienza University of Rome which he refused. He opened however reluctantly for a more “romantic” design of the main building that included piers and arches above the entrance.

After completion of the first university building citizens stood in line with protests. It was thought that the buildings looked like factories and gave an unfortunate first impression at the entrance to Aarhus.

SALLING Ferdinand Salling blev født i det nuværende Sjællandsgade i 1880, hvor hans far, Hans Christian Salling, havde en købmandsbutik. Han kom i lære som manufakturhandler i Fredericia, men vendte tilbage til Aarhus i 1906, hvor han åbnede en manufakturforretning på Søndergade 34.

I 1946 trådte sønnen Herman Salling ind i firmaet, hvilket førte til at forretningen blev omdannet til et aktieselskab, der fik navnet F. Salling A/S. Butikken blev efterfølgende moderniseret og en helt ny bygning blev tegnet af arkitekt C. F. Møller. Det er angiveligt den første danske curtain wall bygning.

Butikken havde succes og i 1915 flyttede Ferdinand Salling derfor sin forretning til Søndergade 27, hvor han opkøbte de omkringliggende ejendomme og udbyggede forretningen markant. Købmandsbutikken fik nu navnet Salling Varehus.

Herman Salling dannede nu Jysk Supermarked A/S, men allierede sig efterfølgende med den pengestærke Skibsreder A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af Dansk Supermarked A/S.

Som følge af de trange kår under 2. verdenskrig åbnede Salling i 1942 en genbrugsafdeling, hvor man kunne købte brugte varer. Et andet tiltag under besættelsestiden var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om.

Med inspiration fra de amerikanske butikker Variety Stores, der handlede med fødevarer og tekstilvarer og de vesttyske Billiges Kaufhaus grundlagde Herman Salling først FØTEX, dernæst BILKA og Netto.

Salling døde i 2006 og koncernen udviser i dag stor interesse for Kultur. På toppen af C. F. Møllers bygning, bygges der nu en 2000 kvm. grøn tagterrasse.

SALLING Mr. Ferdinand Salling was born in Sjællandsgade in 1880, where his father, Hans Christian Salling, had a grocery store. He was apprenticed as a draper in Fredericia, but returned to Aarhus in 1906, where he opened a draper at Søndergade 34th

In 1946 his son Mr. Herman Salling joined the firm, which led to that the business was converted into a limited company, which was named F. Salling A / S. The shop was subsequently modernized, and a new and very sophisticated, architectural and structural engineering building was designed by architect C. F. The store was successful and in 1915 Ferdinand Moller. It is reportedly the first Danish actual curtain Salling therefore moved his business to Søndergade wall building.

27, where he acquired the surrounding property and expanded the business significantly. The grocery store In the following time, Herman Salling formed Jysk now got the name Salling Department Store.

Supermarked A / S, but allies subsequently with the moneyed Shipowner AP Møller, which led to the creaAs a result of the dire straits during WW2 Mr. Salling tion of Danish Supermarked A / S. opened a recycling department in 1942 , where one could purchase used goods. Another initiative under Inspired by the American Variety Stores and the West the German occupation was a sewing room where German Billiges Kaufhaus Herman Salling founded people could have their old clothes renewed. the Supermarkets FØTEX, Bilka and Netto.

Salling died in 2006 and the Salling group today shows a great interest in culture. On top of the old C. F. Moller architecture there is now being built now a 2000 sqm. green roof.

44

When the Natural History Museum was to be built in the entire university campus, the mayor announced that Moller because of the protests should NOT expect to be the architect of the museum’s new building. Despite of this Moller managed to get it his way, so complex today stands as a beautiful whole.

During WW2 Gestapo had its headquarters in the University Park colleges. Gestapo’s presence forced the Jutland Resistance Movement to ask Royal Air Force to destroy the place. The air raid took place October 31, 1944, and by mistake the university’s main building under construction was destroyed.

C. F. Moller, who was present, was buried under the crashed building. When he subsequently came to himself at the hospital it is told that his first remark was, if it should be so fortunate that the romantic pillars and arches had been smashed in the attack, because in that case they should not be reinstated. The arches was intact to Møller’s chagrin and still excists.

AARHUS CONTAINERTERMINAL

AARHUS CONTAINER TERMINAL

C.F. Møller har gennem en årrække været rådgiver for På trods af, at en stor moderne havn kræver en klar Aarhus Havn og ikke mindst Havnens nye container- funktionel, sikkerhedsmæssig og miljømæssig adskilhavn. lelse fra byen, har masterplanen samtidig skabt plads til en by bydel på den gamle Nordhavn med rekreaEn Masterplan fra 1995-1996 dannede ramme for en tive områder, nye boliger og erhverv, samt det nye udvidelse af havnen med ca. 150 hektar til bl.a. øget bibliotek og borgerservice - DOKK1. Den overordnede container-, roll-on/roll-off- og bulkaktivitet, I 1998 plan har været at skabe større samhørighed mellem blev Containerterminalen på Aarhus Nord-Havn flyt- havn og by. tet til den nye containerterminal, der er anlagt ud fra østhavnen.

Udover arbejdet med masterplanen har C.F. Møller løbende stået for en lang række af havnens funktionsDen nye containerhavn er Danmarks størst med sine bygninger, fra pakhuse og tekniske anlæg til velfærds46,5 ha containerareal 1,3 km. Containerkaj. Cntain- og administrationsbygninger. erhavnen modtager hvert år ca. 765 skibe og 600.000 containere. Det betyder, at en meget stor del af de Aarhus Havn er Danmarks næststørste havn med i alt danske forbrugsvarer kommer ind i landet via Aarhus 227 ha med 13 km kaj. Den anløbes årlig af ca. samHavn, ligesom en markant del af den danske eksport menlagt 5510 skibe, hvoraf 765 til containerhavnen. afskibes via havnens netværk af sejlruter ud i hele verden.

C. F. Moller has over the years been an advisor to the Despite the fact that a large modern port requires a Port of Aarhus and especially the Port’s new container clear functional safety and environmental separation terminal. from the city, the master plan also created space for a city district on the old North Harbour with recreaA Master plan from 1995-1996 provided the frame- tional areas, new residential and commercial, as well work for the expansion of the port by about 150 hec- as the new library DOKK1. The idea of Master Plan tares to include increased container, roll-on / roll-off has been to create greater cohesion between the port and bulk activity. In 1998, the container terminal at and the city.

Aarhus North Harbour moved to the new container terminal, placed on the East Harbour.

Besides working with the Master Plan C. F. Moller has continuously been responsible for a wide range The new container port is Denmark’s largest, with its of functioning of the port buildings, from warehouses 46.5 ha container area and 1.3 km. container quay. and installations for the welfare and administration Cntainer port receives each year about 765 ships and buildings.

600.000 containers. This means that a very large part of the Danish consumer goods coming into the coun- The Port of Aarhus is Denmark’s second largest port try via the Port of Aarhus, as well as significant part with a total of 227 hectares with 13 km quay with of Danish exports are shipped via the port’s network an annual passage of about a total of 5510 ships, of of shipping routes out worldwide. which 765 for the container port.

Evaluering

Konklusion

Arrangementet trak fulde huse. Gæster blev lukket ind 15 personer ad gangen i en time - et passende antal, der muliggjorde, at alle kunne nå både at lytte, læse, kigge ud over byen og spørge ind til andre steder, der kan ses fra terrassen.

Der ligger et stort potentiale i formidling af lokalhistorie fra en tagterrasse på toppen af en forholdsvis høj bygning.

Det er selvfølgelig sin sag at lede et nysgerrigt publikum gå gennem et kontor, hvor folk skal have ro til at arbejde og processerne ikke må fotograferes. Det kræver, at man går og kommer i samlet flok, og at ingen gæster tabes af syne.

Dette er en erfaring, der er brugbar i forhold til, hvorledes man i fremtiden kan skabe noget tilsvarende og blivende.

Lokalhistorie fra Skyline. Foto: A. Damgaard

Fordelen ligger hovedsageligt i, at den besøgende får overblikket over byens beliggenhed, størrelse og sammenhæng. Fra Netop Europaplads 2, 11. sal fik man fornemmelsen af, at Århus ligger i en Ådal, ved at byens ydre bebyggelser set herfra rejser sig i baggrunden. Eksempelvis ses den lille Christians Kirke på Christiansbjerg tydeligt og knejsede på den fjerne bakketop.

Det er den slags små detaljer, der bliver tydelige, når vi får lov til at se en by fra falkens synsvinkel.

Gæstekommentarer: Irsk gæst: All cities shold do like this.

Overinspektør, Den Gamle By: Det er en meget spændende måde at formidle på, det er vist ikke set før Dansk gæst: Det burde blive stående, så flere kan for lov at opleve byen på den måde.

Lokalhistorie fra Skyline. Foto: A. Damgaard

45

Lokalhistorie fra Skyline. Foto: A. Damgaard

46

FÆLLESSKAB OG ET LIV I BALANCE

47

FÆLLESSKAB OG ET LIV I BALANCE Kulturudveksling Et forskningsprojekt fra Heidelberg Universitet i Tyskland fastlåser, at storbymennesker er mere modtagelige for stress og mentale sygdomme end landsbybefolkningen. Dyttende biler, skarer af fodgængere der zigzagger forbi i alle retninger, bidrager til, at mange storbymennesker udsættes for kontinuerlig stress.

Samtidig stilles der krav om effektivisering. Det er derfor nødvendigt at rette blikket mod større livskvalitet og mindre stress på arbejdspladsen, da stress reelt set har den modsatte virkning og gør os ufokuserede.

Fællesskab er vigtigt, fordi det skaber tykhed og sammenhold. I et fællesskab har vi nogen, vi kan spejle os i, og andre vi kan søge hjælp hos. Vi kan udvikle os i fællesskabet og udveksle idéer med ligestillede. I fællesskabet står man ikke alene med tanker, idéer og problemer - derfor er fællesskabet et vigtigt samlingspunkt.

Japanerne har zen, hvis bevæggrund er livsbalance og koncentration. Danmark har Grundtvig, hvis ideologi er fællesskab. I anledningen af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og 150-år Jubilæet for det de dansk/japanske diplomatiske forbindelser udviklede Foreningen Skjulte Steder en event, der satte fokus på livsbalance og fællesskab Arrangementet forholdt sig samtidig til, hvordan man i fremtidens erhvervsbyggerier med fordel kan indtænke refleksionsrum, der giver mulighed for ro, hvile og fællesskab - kort sagt TID TIL REFLEKSION.

Zenbuddhismens lære siger, at muligheden for at opnå oplysningen findes hos alle, men pga. uvidenhed benyttes dette potentiale ikke. Her er en pendant til Grundtvigs tese om, at kun mennesker selv kan ændre sit forhold og sine hændelser gennem uddannelse, viden og indsigt i store åndelige spørgsmål.

Men hvad er det, vi kan lære af Grundtvig og Zen Buddhismen, som kan bruges til at minimere stressfaktorer og optimere en positiv fællesskabsfølelse?

Grundtvig Tolkningen af det kristne evangelium, som både taler om fællesskab og oplysning, betød for Grundtvig, at ansvaret ikke længere kunne placeres i Guds hænder, da kun mennesket selv kan ændre sine forhold gennem uddannelse, viden og indsigt i store åndelige spørgsmål.

Kun i et fællesskab kan der opbygges et selvbevidst individ, mente Grundtvig.

48

ZEN For danskere er fællesskab en tradition, men hvad kan vi lære af den japanske Zenbuddhisme?

I Zenbuddhismen nås vejen til erkendelse ikke gennem studier af hellige skrifter, fortjenstfulde handlinger eller tilbedelse af billeder - den går gennem en pludselig oplysning – et gennembrud, hvor dagligdagens logik og opdeling i subjekt og objekt brydes.

ZEN betyder meditation og koncentration. Ordet har sin oprindelse fra det kinesiske ord “Chan”, der også betyder buddhisme. ZEN, der er den japanske variant af Chan, er med til at holde krop og sind følelsesmæssigt balanceret og den bidrager til, at man bliver bedre i stand til at betragte tingene som de er, da meditationen er med til at eliminere illusioner skabt af eget tankespind. Meditationen er det redskab, man bruger, til at tømme sindet for støj og tanker for herved at skabe ro og stilhed. Dermed bliver man i stand til at være tilstede i nuet – og ikke i fortiden eller fremtiden. Ved at være i nuet skærper man opmærksomheden.

Dvæl ikke i fortiden, og drøm ikke om fremtiden, koncentrér sindet om nuet, sagde Buddha.

Zenbuddhismen arbejder på et altdækkende plan, der ligger før det stadie, hvor forskellene opstår. I Buddhismen lægger man vægt på, at individualisme i sin stærkeste form fører til forfængelighed og egoisme - som er nedbrydende for individet selv, da det skaber stress, præstationsangst og misundelse – som eliminerer den ro, koncentrationsevne og livsbalance, der rent faktisk styrker individets mulighed for at skabe og præstere.

Herom sagde Buddha: Overvurder ikke, hvad du har modtaget, og misund heller ikke andre. Den som misunder andre opnår ikke ro i sindet.

Grundidéen i alle former for buddhisme er, at man skal være opmærksom, koncentreret og i balance for at kunne opnå indre styrke. Vi formes af vores tanker; vi bliver, hvad vi tænker. Når sindet er rent, følger lykken som en skygge, der aldrig forsvinder, mente Buddha.

Der findes andre veje inden for Zenbuddhisme end meditation. Begrebet Do eller Dou betyder ”vej” eller ”metode” til at opnå ro og balance i krop og sind. Der findes derfor mange zen relaterede discipliner, veje eller metoder til opnåelse af balance i sind og krop, og det var nogle af de veje vi i projektet ”Fællesskab og et liv i balance” greb fat om (se arrangementer) Danskernes fællesskabsånd og japanernes filosofier om balance i sind og krop synes som et godt makkerpar. I fællesskabet står man ikke alene – og i mange zen relaterede discipliner lærer man at afmontere stress og leve i nuet.

I filosofien forklarer blandt andet Locke og Hegel re- Hvordan kan virksomheder i erhvervsbyggerier tilbyde fleksion som en indre tankeproces, der også påvirker sine medarbejdere tid til refleksion, som gør dem til det eksterne på nærmest samme måde som lyset. stærke samarbejdspartnere? Og hvorfor er det en god idé at skabe refleksionsrum på tagterrasser, kan man Det kan forklares ved, at tanken støder på noget uven- ikke bare slappe af og mødes i et møderum? tet og skifter retning, således at der sker en forstyrrelse, som sætter en ny tankeproces i gang, der fører til over- I mange nye byggeri af glas og stål, kan vinduerne ikke vejelser og nye perspektiver. åbnes, men for at sikre den friske luft er der aircondition i bygningerne. Men hjernen lever udelukkende af Filosoffen John Locke mente at en af kilderne til erkend- den ilt, den kan få via blodgennemstrømning og airconelse er bevidsthedens oplevelse af sit eget indhold. Alle dition er derfor ikke optimalt. Frisk luft og en modeideer kommer fra sansning og refleksion, sagde Locke. rat temperatur er en forudsætning for god iltning.

At reflekterer over en situation svarer til at gå i tænke- Et optimalt sted for refleksion, stress afmontering og boks overveje, sunde sig, sanse og mærke efter, således afbalancering af krop og sind kunne skabes ved at indat man når til erkendelse. rette og opbygge tagterrasser i forskellige niveauer med stillekroge, åbne pladser til individuel meditation, yoga, Dette er teori i meget korte vendinger, men hvordan kan udøvelse af zen inspirerede dou-discipliner; men også man anvende disse filosofiske overvejelser i praksis? med enkelte overbyggede rum eller pavilloner, som man P kan trække sig ind i sammen og styrke fællesskabet og C A sammenholdet med te-ceremonier, brætspil og gå-hjem møder. i u

B

Begrebet rooftop meditation og rooftop yoga er kendt i bl.a. USA, England og flere andre lande, men hvorfor ikke gå skridtet videre og udvide konceptet til erhvervsbygninger, som herved kan tilbyde ansatte en mulighed for “Fællesskab og et liv i balance”?

I “Fællesskab og et liv i balance” valgte vi at invitere til en række eftermiddage, der præsenterede forskellige traditionelle japanske og asiatiske discipliner inden for zen og dou, der samtidig inkluderede fællesskab.

Refleksionsloven/Fysik: En stråle (A) kommer ind på en reflekterende overflade (B) med vinklen i og reflekteres (C) med vinklen u.

Selve idéen om et refleksionsrum skal ligge til inspiration for arkitekter og byudviklere i fremtidens byer.

Infoboks John Locke, 29.8.1632-28.10.1704, engelsk filosof og læge, uddannet og senere ansat ved universitetet i Oxford Georg Wilhelm Friedrich Hegel, 27.8.177014.11.1831, tysk filosof, født i Stuttgart

49

LOKATION

Pakhusene dannede den perfekte rammer for projektet.

Pakhusene på Aarhus Ø er et nybygget kontor- og boligkompleks, hvor fællesskab sættes i højsæde. På bygningens tagterrasse er der udsyn over Aarhusbugten mod nord. Vand har en beroligende virkning på vores psyke.

Mod syd ses et leben af nybyggerier, byliv og færdsel.

Selv skriver de: Pakhusene er et levende og rummeligt kraftcenter, som lægger vægt på fællesskab og overskud.… På mange måder sætter projektet fokus på at sikre den perfekte work-life-balance for de mennesker, der lever et aktivt privatliv og/eller erhvervsliv.… Med Pakhusene udnytter vi således den synergi, som findes mellem folk, der bor og arbejder i området. Derfor er det et opgør med 8-16 og 16-8 tankegangen, som ofte præger hhv. erhvervs- og boligbyggeri… Pakhusene danner de perfekte rammer om et godt naboskab mellem virksomheder og beboere.

Med inspiration fra tankerne om shared economy bliver det muligt for den enkelte virksomhed eller beboer at benytte faciliteter som cykelparkering, vinterbadning/ sauna, madordning, lokaleleje og meget andet.

gøre det, der er brug for i form af både åbne rum til yoga, meditation, kampkunsttræning og aflukkede rum til te-ceremonier, brætspil og “gå hjem møder” i form af foredrag eller oplæg og med efterfølgende refleksion i Grundtvigs ånd.

Løsningen betød, at alt vi skulle bruge til hurtig ommøblering var 50 taburetter, der kunne stables, 12 runde sammenklappelige borde og tre arbejdsborde.

Opbygning på terrassen Udgangspunktet var at indrette terrassen med en helt enkelt symbolsk bonsai have, en overdækket scene, der kunne skabe rammen om te-selskaber, brætspil, kampkunst o.l. og dertil nogle lave meditationsskamler, der giver mulighed for at sætte sig og slappe af eller kigge ud over vandet.

I Nordeuropa må man tage højde for vind og vejr - derfor blev det nødvendigt at undlade midlertidige ustabile opbygninger. Til gengæld fik vi tilladelse af Pakhusene og Kilden & Hindby ApS til at bruge de møderum og kontorer, der ligger ud til terrassen, og som reelt kunne ud-

50

ROOFTOP YOGA + MEDITATION The james Hotels, New York SOHO

Masashi Hirao PĂĽ Pakhusenes tagterrasse. Foto: A. Damgaard

51

Åbning: Work-life-balance Lørdag 12. august 14.00 – 15.00 Work-life-balance v/ Iværksætter og byrådsmedlem Camilla Fabricius (Viceborgmester 2018).

Camilla Fabricius var på det givende tidspunkt magistratsmedlem, næstformand for Økonomiudvalget, formand for Teknisk Udvalg og selvstændig iværksætter. Hun har fulgt Pakhusenes opstart og udvikling og udøver selv karate og karate-do som medlem af Aarhus Shuri-ryu Karate. Hun bruger karate for at finde balance og fokus i forholdet mellem arbejde og dagligdag.

Foto: Aarhus Shuri-ryu Karates Instruktører, Camilla Fabrisius nr. 2 fra højre

52

Camilla Fabricius. Foto: A. Damgaard

Bonsaiudstilling 12. - 13. august 2017 TB-Bonsai Tilst (DK) Bonsai er ofte sammenlignet med maleres eller arkitekters virke. Hvor de arbejder med oliemaling, marmor og metal, arbejder bonsaikunstnere med træ, bark, blade og farver. Iagttageren ser skønheden i kombinationen af træ, skål, form og farver. Eksempelvis plantes stedsegrønne træer næsten altid i uglaserede skåle i farver, der matcher træet. Til løvfældende træer anvendes ofte glaserede skåle i farver, der matcher løvets farver.

(Uddrag fra “Bonsai No Kokoro” – “The Spirit and Philosophy of Bonsai” af Saburo Kato, Japan).

Bonsai nævnes første gang i Kina i Tsin-epoken tredje århundrede f.Kr. Omkring år 1000 siges buddhistmunkene at have udbredt deres p’en-tsai (Pen-sai), som var små træer taget i naturen og plantet i dekorerede krukker.

TB Bonsai, Foto: A. Damgaard

TB Bonsai, Foto: A. Damgaard

Fra 1100-tallet og i løbet af de næste 150 år (kamakuraperioden) bliver Bonsai udbredt i Japan. I Japan bliver kunstarten forfinet.

Formålet med bonsai er at dyrke levende træer i skåle, som danner et billede af et træ i naturen. Det kræver grønne fingre, tålmodighed, fordybelse, ro og passion.

Enkelthed og harmoni er vigtige nøgleord. Alder og patina er et andet vigtigt begreb inden for bonsai, da det rummer den styrke man værdsætter ved gamle ting, der har alderens skønhed.

Det samme gælder de skåle træerne plantes i. Nye skåle bør derfor stå ude, indtil de efter nogle år har fået patina.

Bonsai ses både som udendørs arrangementer og indendørs dekorationer.

TB Bonsai, Foto: A. Damgaard

53

Bonsaiperformance v/ Masashi Hirao (JP) og DJ Merlyn Perez-Silva (DK/UK).

Lørdag 12. august 15.00 – 17.00 Masashi Hirao er født i Tokushima, Japan i 1981. Han studerede Bonsai hos den velkendte Bonsaimester Saburo Kato, der ikke lærte ham at lave Bonsai, men derimod lærte ham, hvordan man forholder sig til og fornemmer Bonsai. De første 4 år af hans læretid, fik han ikke lov til at bruge det grundlæggende materiale tråd til at skabe sin bonsaikunst. Han forsøgte derfor at afkode teknikker med øjnene. Devisen er, at det ikke er teknikken, men fornemmelsen for bonsai: indlevelsen, koncentrationen og forståelsen for plantens natur, der er afgørende.

Fra Ludvig Holbergs ”Den Politiske kandestøber” kender vi i Danmark udtrykket: »Vi øvrighed med munden slå, kan selv dog intet gøre; ét er et søkort at forstå; et andet skib at føre. Af en politisk bog man kan Vel ræsonnere, men at forestå et land udfordres andet mere«.

Med det menes, at ét er teori, og noget andet er indlevelse i og kendskab til det virkelige samfund - eller som her: bonsaiplantens virkelige natur.

Masashi Hirao følger ikke de gamle japanske dogmer.

Han har valgt at skabe samtidsrelevante Bonsai Performances til musik i blandt andet cafémiljøer for at fange unge japaneres interesse for den gamle kunst. I Aarhus blev han akkompagneret af DJ Merlyn Perez-Silva.

Merlyn Perez-Silva er født i London og er elektronisk musiker, komponist og Ableton Certified Trainer med basis i Aarhus, hvor han er tilknyttet DIEM (Danish Institut for Electronic Music) ved Det Jyske Musikkonservatorium. Til Masashi Hirao bonsaiperformance havde han komponeret et elektronisk zen-inspireret værk, der klædte forestillingen utrolig godt.

54

Masashi Hirao. Foto: A. Damgaard

Masashi Hirao. og Merlyn Perez-Silva. Foto: A. Damgaard

55

Kampkunstfolk pĂĽ Pakhusenes tagterrasse. Foto: A. Damgaard

56

Taiko-Drumming og Kampkunst Søndag d. 13 august 14.00 - 16.0 og 16.30 - 18.30 Kampkunst • Præsentation af “Do” / Dou” af Hapkido mesteren Sonsanim Ko Myong (D/KR) • Soryukan Aarhus Kendo, Aarhus • Århus Shuri-ryu Karate • Shin Shin Toitsu Aikido, Aarhus • Shinson Hapkido Dojang Aarhus I Japan er det ikke ualmindeligt at tagterrasser bruges til sport og sportsleg. Til gengæld er ikke almindeligt at vise traditionel Japansk kultur med et islæt af sport på en tagterrasse. Vi vendte bøtten om og inviterede til en helt speciel oplevelse med kampkunst og Taiko-drumming.

Mange kampkunstformer ender på ordet do eller dou: Karate-do, Kendo, Aikido, Hapkido (Koreansk). Det lille ord “dou eller do” betyder “vej” eller “metode”. De forskellige “måder” er baseret på Zenbuddhisme og stræber mod at dyrke det menneskelige sind ved aktivt at lære at koncentrere sig eller fokusere bevidstheden, for at opnå en dyb eksistentiel ro. Målet kan nås på mange forskellige måder. Te-ceremoni er en anden metode, som japanerne kalder Chanoyu eller Chado, Sado.

Blomsterkunst en tredje metode.

Der er væsentlig forskel på kampsport og kampkunst, da kampkunsten netop inkluderer det, der er essentielt for Zen og Do - nemlig at man opnår indre ro og en afslappet krop, så man både kan modstå stress og følelsesmæssigt pres såvel som undgå ydre farer. Meditation er derfor inkluderet i klubbernes træning og undervisning.

Kampkunstklubberne blev valgt med nøje omhu og omfattede Kendo, Karate, Aikido og Hapkido.

Soryukan Aarhus Kendo Kendo betyder på japansk “sværdets vej” og er en af de tidligste budo-discipliner (kampveje) i Japan, der udsprang i samuraiernes tidsepoke. Århus Shuri-ryu Karate Karate (Karate do) kan oversættes til “tom hånd” eller håndens vej og er en japansk kampkunst med oprindelse i Kina. Formen har rod i Kongeriget Ryukyu. Karate er baseret på shin-budo, der er en vej med spirituel disciplin og fysisk uddannelse.

Shin Shin Toitsu Aikido Aarhus Aikido er en moderne japansk kampkunst fra 1930’erne, der er baseret på shin-budo. Aikido kan oversættes til “den harmoniske krafts vej”.

Shinson Hapkido Dojang Aarhus.

Hapkido er en koreansk kampkunstform. Hapkido, betyder vejen til livsenergi og harmoni.

Soryukan Aarhus Kendo, Foto: A. Damgaard

Arrangementet blev åbnet af Hapkido mesteren Sonsanim (son-mester) Ko Myong.

Myong, der er født I 1953, startede sin uddannelse i Son (Buddhistisk meditationsøvelse, også kendt som Zen) og den traditionelle Koreanske helbredelseskunst (indre og ydre selvforsvar), der i dag er kendt som Hapkido og Taekwondo. Han har studeret i mange klostre og Dojangs (Kampkunst skoler) ved Seoul. Hans lærer er Stormester Chong Hwa (Son) og Park Hyun-Soo (Hapkido). Gennem hyppige besøg i klostre og skoler i hele Korea, fik han også indsigt i traditionel koreansk kultur og visdom.

57

Hapkido.Mester Sonsanim Ko Myong. Foto: A. Damgaard

Hapkido. Foto: A. Damgaard

Aikido. Foto: A. Damgaard

Aikido. Foto: A. Damgaard

58

Karate-do. Foto: A. Damgaard

59

Taiko drumming v / Ichitaro (JP) og Seido Taiko, Valby (DK) Taiko er en tromme af japansk oprindelse, som har været anvendt i Japan i over 1400 år. Trommerne kaldes også for sportstrommer på grund af de store krav, der stilles til udøverens fysik, udholdenhed, præcision og koncentrationsevne.

Ichitaro er japansk Taiko-Drummer født 1. marts 1975 i Kuwana, Japan, en lille by i Japans Mie præfektur. I 1990 sluttede han sig til den revolutionære japanske trommeslagergruppe Ondekoza og løb 15.000 km gennem USA hen over 3 år. I løbet af disse år lykkedes det ham at give over 500 koncerter heriblandt 4 forestillinger i den prestigefyldte Carnegie Hall i New York City.

Hans mentor var Den Tagayasu, grundlæggeren af Ondekoza. Han gav ham navnet Ichitaro med ønsker for ham om at blive den førende Wadaiko-trommeslager i verden (Ichi betyder èn på japansk).

Før sin debut som solotrommeslager i sommeren 2004, har han givet mere end 2000 forestillinger sammen med Ondekoza flere steder i Europa og Asien.

Hans første solo performance blev afholdt i Tokyo Cultural Hall. I 2008 spillede han ved åbningsceremonien af World Sumo Wrestling Championships, som fandt sted i Rakvere i Estland. Dette blev fulgt op af flere forestillinger i Estland og Finland. I forbindelse med festlighederne for Japan år 2010 i Tyrkiet valgte Japan-fonden Ichitaro som hovedattraktion. Han spillede både i Tyrkiet og Algeriet under kæmpe applaus.

Ichitaro er også kendt for sine kompositioner, som ikke kun omfatter traditionelle instrumenter, men også mere

60

moderne musikalske stilarter som jazz, som har været promoveret af Daigo Takagi i Europa.

Ichitaro har deltaget i flere festivals i bl.a. Village Festival i Helsinki, Tampere Theater Festival, Kotka Sea Festival, Musik- og Teatermuseet i Stockholm - og nu også under Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad - inviteret af Foreningen Skjulte Steder og projektet Eutopia i Gellerup i fællesskab.

I anledningen af “Fællesskab og et liv i balance” havde Ichitaro komponeret stykker til to unge fra Seido Taiko, Valby, der ligeledes deltog her.

Seido Taiko , Valby

Ichitaro. Foto: A. Damgaard

Seido Taiko er Danmarks første og indtil videre eneste taiko-gruppe, hvis dygtighed er formidabel. Seido Taiko hører under Seidokan Japan Center i Valby, som siden 1985 har været samlingssted for japansk kampkunst og kultur i København.

Lyden fra Tagterrassen Vindforholdene var perfekte og lydoplevelsen helt speciel da koncerten kunne høres ud over hele Aarhus havn - hvilket gav en helt unik og intens stemning.

Ichitaro. Foto: A. Damgaard

Ichitaro og Seido Taiko. Foto: A. Damgaard

61

Ryakubon te-ceremoni og matcha workshop v/Simply Tea, Risskov (DK) Mandag d. 14 og Fredag d. 18 kl 19.00 - 21.00 Japansk teceremoni er en performativ måde at være sammen på, hvor ritualet omkring tilberedning og indtagelse af matcha te er det centrale omdrejningspunkt.

Hver eneste bevægelse, sammenfoldningen af klædet hvormed rakuskålene aftørres, måden at piske teen, vejen man vender raku te-skålen med den pæne side vendt mod gæsten, den lille søde kage, der indtages før teen og som fremhæver smagen - det er en “performance”, der skaber fred, fordybelse og samvær. Som disciplin involverer det endvidere en æstetisk sans for at arrangere blomster, viden om porcelæn og te-udstyr og kalligrafi.

Ryakubon te-ceremoni blev foretaget af to Chado medlemmer fra Simply Tea i Risskov. Chado betyder ‘teens vej’.

Simply Tea er leverandør af te-oplevelser, og byder på en kollektion af eksklusive og sjældne teer fra de bedste te haver i Asien. Hver kollektion er valgt med respekt for dens oprindelse og kultur. Dagligleder og direktør for Simply Tea er Alexis (UK).

På workshoppen lærte man at piske en skål ”usucha” matcha med anvendelse af de korrekte redskaber som en chawan, chasen og en chasaku. Man lærte om forskellen på matcha og futsumushi som de fleste Europæiske te-handler fejlagtig sælger som matcha.

De to Chado medlemmer Henrik og Mikkel har studeret under Urasenke Themester Søren Bisgaard siden 2005. Søren Bisgaard har fuld ‘license’ til at undervise op til højeste niveau inden for te-skolen Urasenke, som er Japans største te-skole, og den eneste, der også er repræsenteret i udlandet. Søren har været elev under skolens tidligere Grand Tea Master, Daisôshô Hô-unsai, i 17 år, og har knap 35 års erfaring inden for Chado.

62

Ryakubon te-ceremoni. Foto: A. Damgaard

Ryakubon te-ceremoni. Foto: A. Damgaard

Workshop usucha” matcha . Foto: A. Damgaard

Workshop “usucha” matcha . Foto: A. Damgaard

63

Ryakubon te-ceremoni. Foto: A. Damgaard

Ryakubon te-ceremoni. Foto: A. Damgaard

64

Ryakubon te-ceremoni. Foto: A. Damgaard

Brætspil med Zen og Grundtvig I med Aarhus Brætspilsfestival og Aarhus Go Klub (DK) Onsdag 16 og Torsdag 17, kl. 18.00 – 22.00 Vi lever i en teknologisk tidsalder, hvor alt skal gå stærkt, højhastighedssamfundet speeder vores tilværelse op, så vi taber pusten. Vi taler ikke med sidemanden i bussen, og oplever ikke hvad der sker i nærheden, men søger febrilsk på mobiltelefonen efter den næste nyhed og næste opdatering på Facebook, Twitter, Snapchat eller instagram.

Alle spil starter på et tomt bræt. Formålet med spillet er at omringe mest mulig territorium. Dette sker ved at bygge stenmure, så de omringer tomme områder. Hver brik har samme værdi. Stykkerne er placeret på brættet og kan Ikke bevæge sig, medmindre de er fanget (dræbt) og dermed fjernes fra brættet. Dette repræsenterer individets tilfangetagelse i livet.

Teknologien skulle give os mere tid, men i stedet er vi blevet slaver af den og de mange muligheder, den skaber. Alligevel er brætspil blevet populært blandt unge, og det er godt, da brætspil kræver koncentration og samarbejde samtidig med, at man fungerer i et fællesskab. På mange måder samler brætspillet østens idé om koncentration, fokus og strategi med Grudntvigs fællesskabstanke.

Under brætspilsdagene stod medlemmer af Aarhus Go Klub til rådighed, som vejledere, såvel som Aarhus Brætspilsfestival, der vejledte i brug af andre typer brætspil.

Brætspil. Foto: A. Damgaard

Go er et strategisk brætspil for to personer. Spillet er et cirka 4000 år gammelt og menes at stamme fra Kina, hvorfra det blev udbredt til store dele af Østen.

Det blev betragtet som en af de fire essentielle kunstarter i den kulturelle aristokratiske kinesiske lærerkaste i antikken. Den tidligste skriftlige henvisning til spillet er anerkendt som den historiske annal Zuo Zhuan (ca. 4. århundrede f.Kr.).

I Japan blev GO opfattet som en nødvendig del af en samurais opdragelse, da man anså GO, for at være et redskab til forståelse for strategi og taktik, som kunne benyttes i virkelig kamp. Det siges også at GO er et naturligt spil at studere for tilhængere af buddhismen, da spillet omfatter de grundlæggende principper for buddhistisk teori.

Brætspil G-skak. Foto: A. Damgaard

65

Litterateurdag - Grundtvig og Zen Danmark møder Japan i litteraturen Lørdag den 19. august, Kl. 14.00 – 16.00 Som tidligere beskrevet kan et refleksionsrum eventuelt inkluderer plads til gå-hjem møder, der i bedste Grundtvig-stil kan medvirke til at byde medarbejdere ny viden og indsigt. Gå-hjem møder ligger i forlængelse af arbejdstiden som et frit tilbud, ofte i form af et foredrag eller et oplæg med efterfølgende diskussion.

På Pakhusenes tagterrasse satte vi fokus på Grundtvig, Kierkegaard og Zen gennem filosofiske causerier, klassiske japansk haiku poesi på dansk samt en fortælling om at være grundtvigiansk sømandspræst i Japan.

Om oplægsholderne: Niels Kjær (født 1949) er cand.theol. og har studeret japansk sprog og kultur. Han er blandt andet forfatter til bøger om Grundtvig og Kierkegaard og oversætter af japanske lyrik. Medlem af Dansk Forfatterforening og DFF’s haikugruppe. (FILM) Brudstykke fra Niels Kjær: Både den japanske zen Buddhisme og de to danskere Grundtvig og Søren Kierkegaard arbejder med en Udvikling fra at være et uoplyst menneske til at blive et oplyst menneske. Men mens Grundtvig forsvarer en væksttanke, synes Zen og Kierkegaard at være enige om at sandheden ikke kan findes gradvist – lidt efter lidt. Både Zen og Kierkegaard henviser til paradokset, og de peger begge på øjeblikket, som det eneste sted, hvor sandheden virkelig vil blive åbenbaret.

Den store forskel mellem Kierkegaard og Zenbuddhismen ligger deri, at Kierkegaard ligesom Grundtvig tror at Jesus Kristus ér sandheden – den evige Gud åbenbaret i tidens øjeblik – mens Zenbuddhisten er henvist til at søge sit eget personlige svar gennem diverse meditative øvelser.

66

Tværkulturelle kategorier som oplysning, tid, øjeblikket kan vise sig at være frugtbare, når vi skal forsøge at læse og forstå tekster i en globaliseret verden. Målet er altså ikke at udviske forskellen på øst og vest, men trods alt at finde et sted, hvor man kan mødes – finde en fælles berøringsflade, hvor man måske kan komme til at forstå hinanden lidt bedre.

Thomas Uhre Fenger (født 1947) er cand.theol., forfatter og medlem af Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe. Han var sømandspræst i den japanske havneby Yokohama - et ophold der førte til en stor kærlighed til landet.

Niels Kjær. Foto still You Tube

I 2016 udgav han bogen “Åbnes når jeg dør”. En bog om Preben fra Røvl i Vestjylland og hans datter, der tager til Japan, hvor Preben var sømand. Han gemmer på en hemmelighed - en aflåst skuffe med en foret kuvert med påskriften ÅBNES NÅR JEG DØR. Bogen skildrer skæve lokale eksistenser og hverdags iagttagelser. Røvl og Japan beskrives bedre end i noget rejsekatalog lige som maden - både den tunge jyske og den eksotiske japanske - skildres så tænderne løber i vand.

Thomas Uhre Fenger. Foto: A. Damgaard

Lars Hougaard Clausen (født 1960) er cand.theol. og har skrevet blogindlæg om blandt andre Grundtvig og Krishnamurti samt digte, salmer og haiku. I et blogindlæg som Lars Hougaard Clausen refererede til, står følgende:

Vi må skabe en måde at regere verden på som er grundlæggende anderledes, som ikke er baseret på nationalisme, på ideologier, på magt. Alt dette indebærer en forståelse af vort ansvar i forhold til hinanden; men for at forstå vort ansvar må der være kærlighed i vore “Krig er den spektakulære og blodige projektion af vort hjerter, ikke bare tilegnelse af viden. daglige liv”. Det er hentet fra et længere stykke, som lyder således: Jo større vores kærlighed er, des dybere vil dens indflydelse på samfundet være”.

“Det er givet, at for at opdage sandheden må der være frihed for strid både indeni os selv og i forhold til vore Lars Hougaard Clausens indlæg lægger sig op ad tanken naboer. Når vi ikke er i konflikt indeni os selv, er vi det om “Et liv i fællesskab og Balance”. heller ikke udadtil. Det er den indre strid som, når den projiceres udadtil, bliver til verdenskonflikten. Krig er den spektakulære og blodige projektion af vort daglige liv.

Birgit Bach (født 1953) er folkeskolelærer, forfatter og fotograf. Medlem af Dansk Forfatterforening og DFF’s haikugruppe.

Klassiske haiku er ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser. Det er små naturdigte, der handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, og beskriver et øjebliksbillede, som når man “fanger en situation” med sit kamera.

Birgit Bach læste op af sine Haiku-digte akkompagneret af musiker John Nørgaard.

Vi danner krig som bundfald af vort daglige liv; og medmindre der sker en forvandling i os selv, vil der nødvendigvis opstå nationale og racemæssige modsætningsforhold, den barnlige kævlen over ideologier, mangfoldiggørelsen af soldater, tilbedelsen af flaget og alle de mange misforhold som fører til organiseret mord.

Uddannelsen i hele verden er slået fejl, den har produceret stigende ødelæggelse og elendighed. Regeringer træner de unge til at være de effektive soldater og teknikere, som de behøver; ensretning og fordomme bliver dyrket og hånd hæves.

Disse kendsgerninger må vi tage i betragtning, når vi spørger ind til meningen og hensigten med vore liv. Vi må opdage vellykkede måder at skabe nye omgivelser på, for omgivelserne kan gøre et barn til en bølle, en ufølsom specialist eller hjælpe det til at blive et følsomt, intelligent menneske.

Lars Hougaard Clausen. Foto: A. Damgaard

Birgit Bach. Foto: A. Damgaard Foto: A. Damgaard

67

Haiku iskold cykeltur tågens spøgelsesånde suger varmen ud En magisk morgen den gyldne disede eng kalder på alfer Den stærkt grønne sø ænder svømmer mønstre i algesuppen Mosekonebryg Omtågede kajakmænds rytmiske plasken Birgit Bach

John Nørgaard. Foto: A. Damgaard

68

Publikum. Foto: A. Damgaard

Høstfest Drage-workshop og traditionel Japansk Dans Søndag d. 20. august, kl. 12.00 – 16.00 Projektet “Fællesskab og et liv i balance” blev afrundet med et høstarrangement med dragebygning og japansk dans.

Dragebygning v/ Lars Skibelund, Drageriet (DK) Dragen Drageren hævdes at være opfundet i Kina i det 5. århundrede f.Kr. af den kinesiske filosof Mozi. Man mener, at drager først blev introduceret i Japan af buddhistiske missionærer, der rejste fra Kina i Naraperioden (649-794 e.Kr.) og hovedsagelig blev brugt i religiøse takke-ceremonier (thanksgiving).

Høst I Japan fejrer man høsten ved at binde stængler af ris til dragen som en symbolsk tak for en god høst.

Høst. Foto: A. Damgaard

I Danmark blev der fra gammel tid holdt høstfest, når kornet var kommet i hus, og vinterens forråd var sikret. Tidligere blev laden pyntet op med neg og blomster til fælles dans. Sammenholdet omkring høsten foregik i markerne, hvor man var mange, der i fællesskab fik høsten i hus. I nyere tid er høstfesten nået til byerne, hvor den fejres ved små byfester med fællesspisning eller musikarrangementer.

Vi dækkede op med efterårets frugter - æbler, blommer, pærer og bær og saft af hyldeblomst, solbær og blåbær som symbol på høsten og med dragebygning.

Drage workshop. Foto: A. Damgaard

69

Drage Workshop. Foto: A. Damgaard

70

Drage Workshop. Foto: A. Damgaard

Japansk dans v/ Chihoko Yanagi (JP/D) Søndag d. 20. august, kl. 15.00 – 15.20 Arrangementet blev afrundet med traditionel japansk dans fremført af den japanske danserinde Chihoko Yanagi.

Chihoko Yanagi har specialiseret sig i klassisk japansk dans. Hun har været bosat i Odder og Aarhus, men bor nu i Barlin. Hendes hjemby er Tokamachi i det nordlige Japan, som har udviklet kimonoindustrien. Traditionel japansk dans udføres med Kimono som kombineres mere end 15 stykker tøj sammen.

Chihoko Yanagi viste traditionel japansk dans, hun er ikke geisha, men hun inkluderer geishadans i sin performance.

Geishatraditionen udviklede sig fra en taikomochi eller hōkan, som svarer til en hofnar. De første geisha var udelukkende mænd, men traditionen overgik efterhånden til kvinderne, der blev kendt som onna geisha eller “kvindelige geisha.”

En geisha er en professionel værtinde som underholder gæster med forskellige performance-arts i tehuse, der bliver kaldt O-chaya. Geishaen bliver trænet i en række forskellige traditionelle færdigheder som dans, sang, instrumenter, blomsteranretninger, te-ceremonier, konversation og meget mere.

En geisha bliver ofte forbundet med det at være glædespige eller prostitueret. Men prostituerede binder deres obi-bælte foran på kimonoen, mens geisha har obien bundet på ryggen. En ægte geisha er skal ses som en værtinde i kultur og dannelse, som indbefatter lidt spøgefuld flirt, men ikke mere end det.

Chihoko Yanagi. Foto: A. Damgaard

71

Udsikt fra Pakhusenes tagterrasse: A. Damgaard

72

We Believe

73

WE BELIEVE Kulmination: samarbejde på tværs af grænser

10 - 19. november 2017

We Believe - var et interaktivt lyskunstprojekt, der satte fokus på, hvordan man kan udvikle nye former socialt fællesskab og interaktion i det offentlige rum. Foreningen Skjulte Steder inviterede den dansk-engelske kunstnerinde Tine Bech, til at udvikle et ”Playable Citiy projekt” med udgangspunkt i Karolinegårdens tagterrasse.

Kort sagt, så bliver omverden mindre og distancen mennesker i mellem større.

Playable City ”Playable City Projects” stiller spørgsmål til begreber som demokrati, borgerinddragelse og kontrol af det offentlige rum ved at sætte fokus på borgernes mulighed for samvær og leg i fremtidens byrum.

Modsat computerspil, der kan isolere os fra omverdenen, så skaber fysisk leg sociale bånd. Tendensen viser, at fremtidens computerspil ikke længere kun vil foregå på en skærm hjemme i privaten, men derimod vil blande den fysiske og den digitale verden, og følge med os rundt i hverdagen, som vi kender det fra Pokemon GO.

Der er en international tendens til et skift i ejerskabet af byrum fra det offentlige til det private, samtidig med, at der er et øget behov for åbne demokratiske byrum med plads til leg og samvær. Det skaber en konflikt, for hvem skal kontroller de offentlige rum? Er det de private investorer, det kommercielle og reklamerne eller det offentlige og de demokratiske valgte politikere – eller er det borgerne? Byens offentlige rum er helt fundamentalt, der hvor mennesker mødes.

Efterhånden som nye teknologier dukker op, opstår der også nye former for kreativ interaktion og samspil, der muliggør, at borgere kan indtage byrummet som aktive aktører. Leg skaber sociale bånd, men hvordan kan vores fremtidige byrum blive et sted for aktiv deltagelse, der giver mulighed for nye former for samvær og nærvær.

Computerspil skaber en tendens til at fravælge det sociale samvær og den fysiske kontakt til hinanden og omgivelserne til fordel for en imaginær ven og medspiller.

74

Med skærmen i fokus forholder man sig primært til en 2-dimensionel realitet og ikke til den levende fysiske og sanselige 3-dimensionelle verden omkring os.

Tanken med We Believe var at føre det digitale spil helt ud i byrummet og væk fra skærmen, da socialisering bedst sker igennem interaktion med samfundet og med andre mennesker.

Vi ved, at invitationen til interaktiv leg er et overbevisende og kraftfuldt værktøj, der kan ændre folks adfærd og inspirere til at deltage, snarere end blot at være observatør. Et levende demokrati kræver ikke alene oplyste, men også aktive borgere, og her kommer det fysiske møde og samspillet ind som en væsentlig faktor.

Men hvordan kan vi skabe fremtidige byrum, der inviterer til aktiv deltagelse, og som giver mulighed for nye former for nærvær.

We Believe undersøgte, hvordan legende og borgerinddragende interaktioner kan blive håndgribelige og synlige i byen - og hvordan dette kan skabe nye forbilleder for demokratiske byrum i fremtidens byer.

We Believe We Believe var et markant bud på, hvordan man kan anvende en tagterrasse, som udgangspunkt for et playable city projekt, der rækker ud over terrassens fysiske grænser og ud over landets grænser.

We Believe var en interaktiv lysinstallation eller et “interacive art projekt”, der spændte over to byer - Aarhus og London.

På Karolinegårdens tagterrasse blev der installeret et kontrolrum, hvorfra byens borgere og besøgende kunne interagere og helt bogstaveligt styre og intensivere en lyssætning, der blev projiceret op på Aarhus Rådhustårn og Den Danske Ambassades facade i London.

De to bygninger fremstod som en 3D-spilbar arkitektur.

Når borgerne i Aarhus interagerede i kontrolrummet, skiftede lyssætningen og dets farver synkront på de to bygninger. Jo flere mennesker der spillede eller legede i kontrolrummet, des mere strålende bliver bygningerne.

We Believe / Den Danske Ambassade. Foto: Jakob Lerche

We Believe / Aarhus RĂĽdhustĂĽrn Foto: A. Damgaard

Kontrolrum. Foto: Barbara Katzin

Kontrolrum. Foto: Jakob Lerche

75

Terrassen/kontrolrummet Kontrolrummet kan ses som en eksponent for, at man har magt over omgivelserne, og refererer samtidig til de spørgsmål We Believe stiller om, hvem der kan kontroller byrummene omkring os? Hvem styrer aktiviteterne og hvem har kontrollen?

Kontrolrum er ofte mystificerede og skjulte steder, der giver adgang til at overvåge eller styre. De findes ofte på ubemærkede skjulte steder, hvor kun udvalgte har adgang, og hvor det bagved liggende forbliver en hemmelighed, som kun få har kendskab til. Kontrolrum er samtidig en henvisning til computeren, der i stigende grad er integreret i vores kommunikation med omverden.

Forholdsreglerne, der blev stillet af Karolinegårdens Ejerforening, var følgende: • Der skal være tydelig uniformerede vagter ved hoveddøren, på terrassen og i følge med gæsterne.

• Folk ledes samlet ind i grupper på max 10 personer ad gangen.

• Gruppen følges op og ned af en vagt. Ingen må gå alene op eller ned.

• Kun vagterne må bruge nøgle Vagtteamet bestod af sammellagt 32 frivillige udlånt fra Aarhus Europæisk Kulturhovedstads ReThinker Kontor.

På toppen af Karolinegården ligger en lukket tagterrasse for beboere. Fra terrassen er der overblik over byen. For at få adgang til Karolinegårdens tagterrasse, skal der anvendes en nøglebrik svarende til, at man til et kontrolrum normalt bruger en kode, for at komme ind.

Karolinegårdens tagterrasse, blev stedet, hvor borgerne fik specialadgang til et betroet kontrolrum, hvorfra de kunne lege, interagere og sende lysimpulser, til de to markante bygninger - Aarhus Rådhus og Danmarks Ambassade i London - der fremstod som spillets brugerflade (interface).

Når man anvender en beboelsesejendom, er der mange forholdsregler, der skal tages hensyn til for at undgå skader og mulige indbrud. Hvis man leger, lægger de sikkerhedsregler sig på mange måder op ad sikkerhedsreglerne ved adgang til tophemmelige militære, økonomiske eller politiske kontrolrum.

76

We Believe / Den Danske Ambassade. Foto: A. Damgaard

Kontrolrum og udsigt. Foto: Jakob Lerche

77

Bygningerne/spillefladerne

lysæstetikken

Både Aarhus Rådhus og Den Danske Ambassade er tegnet af den verdenskendte danske Arkitekt Arne Jacobsen, der er en eminent repræsentant for Dansk kultur, arkitektur og design. Hans værker har en forbløffende spændvidde og var en form for totaldesign. Det er ikke uden grund at to af hans bygninger blev valgt som symbol på synlighed og helhedstænkning i det urbane rum og som ”interface” for We Believe.

Belysningsdesignet bestod af et fast skema, der udfyldete bygningernes geometriske flader med farver. Æstetikken kan som udgangspunkt relateres til det, vi kender fra Mondrian eller fra Rubiks terning.

Som beskrevet tager projektet fat om en problemstilling, der ikke kun berører det danske samfund, men som er et internationalt spørgsmål. Derfor blev de to politiske institutioner i hvert sit land, og den markante arkitektur valgt bevidst og med omhu.

Aarhus Rådhus repræsenterer det folkevalgte bystyre, mens Den Danske Ambassade i London, fungerer som et lands højeste diplomatiske repræsentation i et andet land, hvis opgave det også er at fremme de gode forbindelser og udvikle de økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem udsenderstaten og modtagerstaten. Man kan med en vis portion humor sige, at institutionerne repræsenterer samfundets ”styresystem” – for nu at blive i computersproget, og som We Believe gav folk mulighed for at prikke til.

Projektet prikker desuden til forestillinger om adgang til det ’højhellige’. Det påpeger at offentlige rum er for alle, ligesom Paul Borum skrev, at ’kunst er for alle, det er bare ikke alle der ved det’. Denne legende demokratisering af byrummet er et konceptuelt modtræk til en stigende kommercialisering af det offentlige rum, hvor lokale og globale firmaer indtager og bestemmer over offentlige pladser i et inferno af reklamer.

78

Inden for designrammen var der sammenlagt 12 farver, som borgerne kunne lege med og tage kontrol over. Dele af spillet bestod i at farvelægge sektionerne, låse farver i sektioner, dreje ulåste farverne rundt om bygningen, eller spille joker ved at lade farverne svinde bort.

Citat fra en gæst: farverne minder om et Verner Panton design.

Det kunstneriske design satte fokus på sansning og opfattelsen af omgivelserne og deres betydningsfulde handlingsmuligheder. Når folk interagerede i kontrolrummet, afspejledes farverne også på de omgivende bygninger, ligesom Rådhustårnet i Aarhus kunne ses på 3 – 4 km. afstand da byens centrum ligger i en ådal.

Livetranmission fra London Der var sat webcam op ved ambassaden i London, som gjorde det muligt for brugere og besøgende i kontrolrummet i Aarhus, at følge handlinger og farveskift live fra London.

We believe. Foto: Jacob Lerche

We Believe, farverne svinde bort . Foto: A. Damgaard

79

We Believe, kontrolrum. Foto: A. Damgaard

We Believe, webcam Foto: A. Damgaard

80

We Believe. Foto: A. Damgaard

Den demokratisk interaktion Den demokratiske proces afspejlede sig i gæsternes handlinger og vidt forskellige valg af farvesætning, der rakte fra enkelte farver med æstetisk harmoni til optimal farvesætning udsat for karruselomdrejning for fuld udblæsning på linje med 1970’ernes farverige Disko lys.

Eksempel på specifik interaktion Verdens Præmaturdag blev afholdt d. 17. november i Aarhus/Danmark på Dokk1. Farven lilla farve symboliserer præmaturitet.

En af arrangørerne bag, Jesper Padkær Petersen, Overlæge, PhD. Nyfødt- og børneintensiv på Aarhus Universitetshospital Skejby, henvendte sig i den forbindelse til Foreningen Skjulte Steder og kunstner Tine Bech og forespurgte, om det kunne lade sig gøre at oplyse rådhuset med den lilla farve i tidsrummet 17-18.

We Believe, London Foto: Jakob Lerche

We Believe, Aarhus Foto: A.damgaard

81

De praktiske forberedelser

Formidling, presse og samarbejde Med kun én person ansat som projektleder, koordinator, fundraiser, økonomisk ansvarlig, presseansvarlig, frivillig koordinator og ansvarlig for at indhente tilladelser gælder det om at finde gode samarbejdspartnere til aflastning.

We Believe London & Aarhus

Foreningen Skjulte Steder har tidligere samarbejdet med Den kreative ungdomsuddannelse KUU (Gøglerskolen), som her fik til opgave at designe plakat og flyer, dele dem ud og hænge dem op.

10 – 19. nov. 2017 kl. 18.00 – 22.00 Et projekt, der sætter lys på Aarhus Rådhustårn og Den danske Ambassade i London, når DU trykker på knapperne i et kontrolrum på Karolinegårdens tagterrasse, Skt Nicholaus Gade 3, Aarhus C

Et hold levrede et udkast til en plakat og flyer, der fremstod som en collage med elementer af billeder, tekst og logo’er, som lå til grund for det endelige resultat, der blev strammet op i IndDesign af Foreningen Skjulte Steders primus motor.

For arbejdet fik klassen 1½ times gæsteundervisning i layout og eventskabelse.

Det er gratis - find mere info og tilmelding på: Skjultesteder.dk under News

KUU. Foto: A. Damgaard

82

Et interaktivt kunstværk af Tine Bech Studio.

Præsenteret af Foreningen Skjulte Steder

Design:

Bygningerne Aarhus Rådhus Rådhuset stilles ofte til rådighed for offentlige arrangementer. Tilladelsen fås via Center for Administration og Ejendomme, der vurderer om arrangementet ligger inden for rammerne. Ved udendørsarrangementer, i dette tilfælde opsætning af lys, skal der gives byggetilladekse af Aarhus Kommune Opsætning. Foto: A. Damgaard

Danmarks Ambassade London I anledningen af Det Europæiske Kulturhovedstadsår valgte Danmarks Ambassade i London at indgå i et samarbejde med Foreningen Skjulte Steder og kunstnerinden Tine Bech, hvis værker man i forvejen var bekendt med. Forhandlingerne med øvrige myndigheder blev forestået af Kulturattaché Lone Britt Christensen.

Lys og Teknik For opsætning af lys i både Danmark og England stod SGM Light som manufacturer og VIGSØ A/S som supplier. SGM Light støttede endvidere projektet med 1/3 af udgifterne til lysopsætning.

Opsætning. Foto: A. Damgaard

Martin King. Foto: A. Damgaard

De tekniske løsninger blev udviklet af Tine Bech Studio med teknikere Tarim (Software) og Martin King (Engineering). Kulturforeningen Pappagallo varetog opsætning af kontrolrummet. Åbning We Believe blev åbnet i Aarhus Rådhuspark af Borgmester Jacob Bundsgaard og på Ambassaden af Ambassadør Lars Thuesen.

Opsætning. Foto: A. Damgaard

Tarim og Martin King. Foto: A. Damgaard

83

Åbning

”Jeg glæder mig til at få en fantastisk flot visuel oplevelse, når kunstneren Tine Bech i samarbejde med Foreningen Skjulte Steder lyser to smukke og ikoniske Arne Jacobsen-bygninger op i Aarhus og London. En af de vigtigste målsætninger i vores kulturhovedstadsår er at samarbejde på tværs af europæiske landegrænser, hvilket ’We Believe’ er et smukt symbol på,” Rebecca Matthews, administrerende direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

”We Believe” var lys og leg for rigtig mange mennesker, men også meget mere end det. Først og fremmest en imponerende smuk oplevelse med en dyb kunstnerisk bagtanke om at afprøve vores holdninger til byens rum, elegant i tråd med Aarhus2017’s tema ”Let’s Rethink”.

Borgmester jacob Bundsgaard

Projektleder Annette Damgaard. Foto: Barbara Katzin

ÅBNING Borgmester Jacob Bundsgaard. Foto: Barbara Katzin

“Thanks to the people of Aarhus and Tine Bech for their ‘online illumination control’ of our beautiful Embassy building. You showed amazing creativity and caught the attention of the Londoners” Ambassador of Denmark Mr Lars Thuesen

“As a lighting company that values technology, art, and innovation, We Believe was a perfect project for us to help highlight Aarhus as 2017 European Capital of Culture. We Believe was a great combination of Tine Bech Studio’s art and SGM’s architectural lighting, focusing on citizen participation. A perfect example of interactive art!”

Peter Johansen, CEO of SGM Light said: Kunstner Tine Bech. Foto: Jakob Lerche

84

Ambassadør Lars Thuesen og kunstner Tine Bech. Foto: jakob Lerche

Åbning Aarhus Rådhuspark. Foto: Barbara Katzin

Åbning Aarhus Rådhuspark. Foto: Barbara Katzin

Kunstner Tine Bech. Foto: Jakob Lerche

Lerche

85

Ambassaden London. Foto: Jakob Lerche

86

Aarhus RĂĽdhus. Foto: Jakob Lerche

87

Aarhus RĂĽdhus. Foto: Jakob Lerche

88

Frekvens 156.8

89

FREKVENS 156.8 Epilog: Udlængsel/Hjemlængsel 1.-2. december, samt 5.-7. december 2017 “Frekvens [156.8] - en teateroplevelse ud over det sædvanlige” var projektets epilog.

Frekvens [156.8] tog publikum med på en vandring gennem længsel, udlængsel og hjemve. Stykket foregik i Navitasbygningen på kanten af byen, havnen og havet, hvor man mødte den romantiske idé om havnen som knudepunkt og mødested mellem byen og resten af verden.

Forestillingen kombinerede udsigter med indsigter, intime møder med maritime kommunikationsformer, og konfronterede publikum med udlængsler og hjemve.

156.8 er den frekvens på FM-radioen, hvor man finder den maritime kanal 16, som bruges til opkald og nødsignaler på havet. ‘Det er der, hvor man søger kontakt, selvom man ikke nødvendigvis ved, hvem man kan nå’.

“Frekvens [156.8] adskilte sig fra de øvrige tagterrasse projekter ved at inddrage hele bygningen, som scene.

Teater Fluks hører til de teatre, der formår kunsten at indtage et hvilket som helst sted eller ikke-sted og omdanne det til scene for formidling af betydningsfulde fortællinger. Det være sig bunkere, storcentre, kældre eller som her: en hel bygningsstruktur, nemlig Kjær & Richters arkitektur med rå betonvægge, en voluminøs entré med åbne trappeopgange og smukke lysindfald, atriumgård med begrønning og en trekantet tagterrasse, der mest af alt minder om dækket på et skib.

Teater Fluks formåede fuld integritet i forhold til både sted og handling. Gæsten blev så at sige omsluttet af ”kulissen”, som om man befandt sig på et skib, der tog gæsten ud på en rejse.

90

Udstyret med fm-radioer og høretelefoner rejste man op gennem bygningen – fra den fascinerende foyer i havniveau og til den vindomsuste tagterrasse. Gennem liveradio blev man guidet rundt i en fortælling om længslens mangesidede parametre - fra det filosofiske og det empatiske til det humoristiske og autentiske fortællinger der gjorde det muligt selv at fundere over tilværelsens mange spørgsmål.

Frekvens [156.8] var et publikumsinkluderende teaterstykke, hvor man undervejs blev bedt om at skrive et ord om egen længsel på en lap papir. “Tankerne” blev samlet i en ballon, der blev bragt med til bygningens december kolde tagterrasse, hvor ”passagererne” blev stillet over for valget mellem udsigten over byens lys og de mangfoldige menneskeskarer; eller udsigten over havnen og udsejlingen til ukendte farvande og fremmede himmelstrøg. Hvad længes man mod og hvorfor?

Som afsluttende akt blev ballonen med notater om håb og længsel sendt mod ukendte kyster til tonerne af sømandssange og dans og turbo-te (te med rom).

Tilbagemelding om modtagelse af udsendte balloner kom blandt andet fra Polen.

Foto: Louise Kierkegaard

FAKTA

Foto: Louise Kierkegaard

Teater Fluks: Frekvens [156.8] Koncept, idé og iscenesættelse: Teater Fluks.

Interviews og lyd med bl.a. filosof og ledelsesteoretiker Ole Fogh Kirkeby: Madeline Stürup-Toft.

Tekniske løsninger: DimsOs. Syerske: Mette Juel Porat.

Performere: Tone Haldrup Lorenzen, Rasmus M. L. Skov og Sara Fink Søndergård.

Kurateret af Foreningen Skjulte Steder, som en del af TAGIN-TERRASSER 2017.

Anmeldelse teateravisen.dk 01-12-2017 Af: Kirsten Dahl Velfungerende længsels-epos 01-12-2017 Teater Fluks hører til de teatre, der formår kunsten at skrue en vandreforestilling sammen, så publikum bliver smittet af de medvirkendes empati og begær efter at udfolde et interessant emne, så det får mange facetter.

Jeg er aldrig gået uberørt fra en forestilling af Teater Fluks. Der er altid noget tankevækkende og emotionelt vigtigt på spil, og det bliver iscenesat og spillet med en rigtig vellykket og meget smittende blanding af empati og integritet. Følelser og klogskab går hånd i hånd.

Teatrets udtryk er sensorisk, samtidig med at det er på et intellektuelt højt niveau. Sådan er det også med 'Frekvens [156.8]', som er en publikumsinkluderende vandreforestilling, der tager fat i længslens mange facetter.

Det ligger jo i konceptet vandreforestilling, at man bevæger sig fysisk rundt. Publikum går i samlet flok eller i mindre grupper rundt og oplever og er en del af det, som det pågældende teater, har valgt at sætte i scene i det rum, som er virkelighedens arena.

Det kan være på gadestrøg, som i de to noget tynde forestillinger 'Sanseudflugter' af Hello!earth og 'Hvad er dansk' af Teater Kunst. I et butikscenter, som i den forfriskende og sjove, men også potentielt tomgangstruede 'Bodyguards' af Teater Beagle.

Landligt øde og udendørs hele natten som i Det Olske Orkesters særegne og spændingsfyldte 'ESCAPE'.

Eller udendørs på havnen, som i de to meget vellykkede voksenteaterforestillinger Gruppe 38's 'Al This Coming and Going' og Aarhus Teaters 'Fragt'.

Form og substans Teater Fluks' 'Frekvens [156.8]' foregår indenfor og på tagterrassen af bygningen Navitas. Det er i sig selv en oplevelse af bevæge sig rundt i Kjær & Richters arkitektur med rå betonvægge, elegante gelændere og smukke lysindfald.

Og det bliver rigtigt godt, fordi Teater Fluks forstår at indtage og befolke rummene så effektfyldt. Især - og som det vigtigste -

også fordi teatret dramaturgisk set får vandreturen til at hænge sammen, så alt det, de på kunstnerisk kvalificeret vis foretager sig og det, de tilbyder og sætter os som publikum til, går op i en højere meningsgivende enhed.

Kirkebys stemmeføring er rolig og behagelig, og det han siger og som bliver doceret med passende mellemrum i lyttehelheden, er hver gang betagende og tankevækkende at lytte til, og det er disponeret, så det til slut giver stor samlende mening.

Akkurat det – performernes kvalifikationer og teatrets evne til at give kunstnerisk form til et substantielt materiale – er det, som flere teatre mangler, hvorfor deres vandreforestillinger bliver ‘tynde’ og skuffende fordi de vil meget mere end de reelt kan.

Det er også i høretelefonerne, at vi lytter til både en nøgtern og en barsk fortælling fra virkelighedens verden. Og her der bliver sat kendt musik til den glædes- og charmedans, som Tone Haldrup Lorenzen udfører undervejs.

Der er ikke kunstnerisk kød nok på en ide, som kan være nok så sympatisk. Man keder sig lidt undervejs og bagefter er man ikke blevet motiveret til at tænke mere over det emne som er på spil og man er heller ikke blevet flyttet spændende steder hen rent følelsesmæssigt. Den type vandreforestillinger kan føles ligegyldige, spild af tid slet og ret.

Hjemve og udlængsel Lytningen, som vi både gør alene og deler med gruppen, i og med at vi ved, at alle lytter til det samme, er bevidst sat sammen med både noget for øjet og noget for kroppen.

‘Frekvens [156.8]’ svinger ‘Frekvens [156.8]’ er diametralt modsat. Alt i forestillingen – helt ned til titlen – er nøje gennemtænkt, samtidig med at det ikke virker fortænkt på selve turen rundt. 156.8 er fx den frekvens på FM-radioen, hvor man finder den maritime kanal 16, som bruges til opkald og nødsignaler på havet.

‘Det er der, hvor man søger kontakt, selvom man ikke nødvendigvis ved, hvem man kan nå’, skriver teatret i deres pressemeddelelse.

Og netop det med uvisheden, det ikke-definerede, det åbne, går igen i det møde med længslen, som forestillingen inviterer en ind i som både enkeltindivid og del af en gruppe.

Forestillingen har konstant og på mange niveauer en samtidighed af ‘inde’ og ‘ude’. Af ‘tæt på’ og ‘længere væk’ eller ‘langt ude’.

Lige fra begyndelsen bliver vi alle – dvs. de 30 publikummer, der er plads til, – udstyret med små høretelefoner, FM-radioer sat på fælles frekvens. Og vi bevæger os hele vejen i samlet flok.

Sara Fink Søndergård går med en specialfremstillet radiosender på ryggen forrest som vores guide. Vi hører hendes stemme i høretelefonerne. Men det er også her Ole Fogh Kirkeby kommer med små udsagn om længsel.

Vi indleder vandreturen ved som den gruppe, der bevæger sig op af den store trappe i stueplan, at blive flankeret af to performere; en orangeklædt person med et hus på hovedet og en kvinde, som iført et hvidt skørt holder et stort hvidt skib i sin favn. ‘Hus’ for by og hjemlængsel, og ‘Skib’ for hav og udlængsel.

Den sammenhæng forstår vi via de tekster, vi hører, det ser vi for os via huset og skibet og det, vi oplever sensorisk, når vi undervejs møder kroppe som danser, et bølgende (stof)hav og havnens virkelighed med by til den ene side og hav til den anden.

Hvor mange forestillinger knækker halsen på at inkludere publikum på en måde, som er meget forudsigelig og undertiden blottet for situationsfornemmelse (typisk ved at bringe dem i et særligt fokus og lade dem gøre noget mens andre ser på,) involverer Teater Frekvens publikum nænsomt, elegant, kollektivt og i en integreret sammenhæng med det tema om længsel som udfoldes.

Aldersgruppen til ‘Frekvens [156.8]’ går modigt ned til 12 år.

Modigt, fordi forestillingen kræver koncentration, rummer komplekse verbale betragtninger og stiller publikum opgaver som er spændende, men bestemt ikke er enkle at svare på.

Men samtidig giver det her mening at sige ‘Hvo intet vover intet vinder’. Jeg er sikker på, at også unge vil få noget godt med fra forestillingen.

91

Foto: Kio Jørgensen Ng

92

Foto: Kio Jørgensen Ng

Foto: Kio Jørgensen Ng

93

Foto: Louise Kierkegaard

94

Foto: Kio Jørgensen Ng

Foto: Kio Jørgensen Ng

95

Praktiske oplysninger ved brug af tagterrasser Første skridt er at kontakte ejeren, som skal give tilladelse til brug af terrassen. Øvrige krav om tilladelse afhænger af arrangementets karakter og om terrassen er privat eller offentlig.

Byggetilladelse Tilladelse af midlertidige konstruktioner søges hos den respektive kommune (Byg og Miljø). For Tag-in-terrassers vedkommende gjaldt det for tre af vores seks projekter.

1. SAMFUNDSSPEJLINGER: opbygning af Spejlinstallationen.

2. HIMMELSK LANDBRYG - UDSØGT MAD: opbygning af svinehytte 3. WE BELIEVE: Installation af Kontrolrum og opsætning af lys på Rådhuset.

For We Believe var der tale om en tungere installation end for de to andre. Kontrolrummet på Karolinegårdens tagterrasse blev installeret i en 10’ container. De praktiske spørgsmål omkring opstilling af en installation på en tagterrasse er følgende: 1. Undersøgelse af vægtbelastning med indhold og publikum i forhold til bygningens konstruktion.

2. Risikovurdering i forhold til vindbelastning.

Karolinegården er tilknyttet Niras Rådgivende Ingeniører, der godkendte den faktuelle vægtbelastning og vindbelastning.

96

Tilladelse til anbringelse af kran og lift på veje 1. SAMFUNDSSPEJLINGER: opbygning af Spejlinstallationen krævede en lift 2. HIMMELSK LANDBRYG: UDSØGT MAD: Ophejsning af grise, der ikke måtte transporteres i elevator af hensyn til restaurant og bygningens øvrige erhverv, krævede en kran 3. WE BELIEVE: Ophejsning af Container krævede en kran.

Også her var We Believe det mest udfordrende projekt.

Selve bygningen er anslået 22 m. høj og med en ca. 5 m. dyb afsats på terrasseplan, som kran med container skulle løftes ind over. Til det blev anvendt en 200 tm kran med 45 m arm.

Opstilling- og nedtagningsstidspunktet blev efter aftale med ejerforeningen kl 07.00 - et tidspunkt uden for megen trafik og ikke for tidligt i forhold til underboen.

Tilladelse til opstilling af kran foretages gennem virk.dk, er videresender ansøgningen til den respektive kommune. De krav der stilles, er blandt andet, at man overholder de givende afspærringsreglerne.

Forholdene er forskellige fra by til by. I stører byer er der flere forholdsregler end i mindre byer grundet trafik og mængden af arrangementer. Det er derfor nødvendigt at tilknytte en fast produktionschef, der sørger for at håndværkere og kunstnere overholder de regler der udstikkes i bevillingen. Gør man det, er der også stor samarbejds- og velvilje hos både kommune og grundejere.

Politi Som regel sender man en ansøgning til Politiets Tilladelses- og bevillingskontorer, således at man her er opmærksom på, at der er kraner, lastbiler m.v. på vejene. Hvis borgere klager er politiet således allerede informeret.

Brandmyndigheder Som regel skal man søge om tilladelse hos brandmyndighederne, som vurderer sikkerhedsrisici, flugtveje og fastsætter det tilladelige antal gæster.

Beboere Det er altid en blændende god ting at være på god fod med beboere og det omgivende erhvervsliv, afhængig af hvilken type bygning terrassen ligger på. Hvordan dette gøres bedst aftales med enten ejer, lejere - eller som tilfældet var for We Believe - Karolinegårdens ejerforening.

Karolinegården rummer ca. 120 lejligheder og terrassen funger normalt som beboernes fællesareal. Beboerne blev derfor inviteret til beboer-launch og forpremiere på We Believe, for således at få indblik i, hvad der foregik på terrassen.

Oprydning Alt, der er hejst op, skal ned igen, og her er proceduren den samme: Tilladelse til opstilling af kran foretages gennem virk.dk, Politiets Tilladelses- og bevillingskontorer.

Tilbage er oprydning or reparationer. I ”Samfundsspejlinger” krævede det en murer, der kunne føre murene tilbage til sit oprindelige udseende.

We Believe

Himmelsk Landbrug - Udsøgt mad

97

EVALUERING Besøgende og eksponering Når man sætter fokus på byens små intime, skjulte rum, er der naturligvis kun plads til et begrænset antal gæster. Omvendt vil eventen være synlig for mange, når den, som ved We Believe, eksponeres fra et skjult rum til markante bygninger i byrummet. Besøgstallet/synliggørelsen var som følger:

Arrangementer Metode Samfundsspejlinger Kaffe-dialog Åben Etno-summit Åben Himmelsk Landbrug - Udsøgt Mad Grisene Åben Restauranten Åben via tilmelding Talks åben Lokalhistorie fra Skyline Åben via tilmelding 15 ad gangen Fællesskab og et liv i balance Kampkunst og Taiko Åben via tilmelding 50 ad gangen Teceremoni Åben via tilmelding 20 ad gangen Brætspil Literatur Åben via tilmelding 50 ad gangen Dragebygning og dans We Believe På tagterrassen 15 ad gangen mange gentagelser På gadeplan Rådhustårnet Aarhus Forbipasserende på gadeplan - antaget På gadeplan Rådhustårnet London Forbipasserende på gadeplan - antaget FrekvensFrekvens [156.8] Åben via tilmelding 30 ad gangen Antal der har besøgt eller set Skjulte Steders arrangementer

98

Gæster Vurdering Gæster 55 dårligt besøg 250 rigtig godt besøgt 1000 90 15 150

middel godt besøg dårligt besøgt meget dårlig besøgt fantastisk godt besøgt

100 40 30 50 15

fantastisk godt besøgt fantastisk godt besøgt dårligt besøgt fantastisk godt besøgt dårligt besøgt

2300 fantastisk godt besøgt 150.000 70.000 280 fantastisk godt besøgt 224375

Begrundelse Eksamenstid

Sommerferie

Sommerferie Ny skolestart

Øsende regnvejr Stort redbull arr. i byen Tæt på afslutning af ECoC

Tæt på afslutning af ECoC

FERIE OG PRESSE FERIE I Juli månde går Danmark i stå, hvilket var tydeligt i projektet Himmelsk Landbrug - Udsøgt Mad. Kun 1000 gæster fra ind og udland besøgte grisene på tagterrassen, som var åben i 10 dage fra 10.00 - 22.00.

Restauranten fik omkring 80 - 90 spisende gæster, mens rundvisningerne med talks kun fik gæster til et arrangement ud af fem. Fortællingerne blev derfor som alternativ leveret ved det direkte møde med besøgende gæsterne på både tagterrassen og i restauranten og ved hjælp af infostandere.

Det er et kendt problem i Danmark, at landet ligger stille i juli måned på grund af skole- og industriferie. De universitetsstuderende er rejst hjem og børnefamilier er rejst ud. I andre lande starter industriferien et par uger senere, og turister fra udlandet er derfor kun ankommet i begrænset omfang.

Når ferien træder ind vil ekstra presse være nødvendig for at nå ud til et bredt nationelt publikum, der kunne have interresse.

LANDSDÆKKENDE PRESSE EN MANGELVARE Dette er skrevet før, men det kan vel ikke siges nok. Der er uheldigvis sket en ændring i den danske medieverden, der betyder, at den nuværende mediestruktur langt hen ad vejen er decentraliseret.

Det vil sige, at den landsdækkende presse overlader lokale tiltag til de lokale aviser, tv-stationer og radiokanaler. Det har ført til, at kulturbegivenheder i provinsen forbigås af de landsdækkende medier, der hovedsageligt fokuserer på begivenheder i hovedstadsområdet.

Det kan undre, når der er tale om European Capital of Culture (ECoC), der er som navnet siger, er et fælles europæisk tiltag, der repræsenterer et land via en by og en region.

Decentraliseringen gør det vanskeligt at nå ud over rampen med de initiativer, der opstår i provinsen. Det har ført til, at landet som helhed stort set ikke er i besiddelse af medier, der kan informere borgerne om dansk kulturliv som helhed på trods af landets lidenhed.

En sådan medietænkning er i sig selv temmelig provinsiel, da de førhen landsdækkende medier langt hen ad vejen er blevet til Hovedstadsorienterede medier eller sagt på en anden måde - til Københavnske Lokalaviser.

Det betyder, at det er vanskeligt for borgerne i det ganske land at få information om landets kulturbegivenheder.

FOKUS PÅ DET ELITEN OG SKANDALERNE Det er velkendt, at mindre arrangementer drukner i mængden af udbud, når de indgår i større festivals med mange arrangementer. I det Europæiske Kulturhovedstadsår var der ca. 450 arrangementer i Region Midtjylland - store som små og med flere visninger over kortere eller længere perioder.

Det er lige så velkendt at pressen vælger at fokusere på det/de kendte, det voluminøse, elitære og skandalerne og ikke i samme grad på det intime, fornyende, alternative og de små lokale initiativer.

Et godt eksempel på nedprioriteringen af de små foreningsarrangementer kan eksemplificeres ved en telefonsamtale ført med Tv-stationen TV2oj, hvortil der blev sendt pressemeddelelser i forbindelse med projektet Himmelsk Landbrug - Udsøgt Mad. • Skjulte Steder: Kommer der en journalist fra TV2oj til åbningen af Himmelsk Landbrug?

• TV2oj: Vi er nødt til at prioritere, vi får mange henvendelser og journalisterne holder ferie.

• Skjulte Steder: Jo, men hvor tit ser man grise på en tagterrasse, det er jo aldrig sket før.

• TV2oj: ja, men vi har så meget andet, vi skal dække.

• Skjulte Steder: Jamen har I overhovedet læst pressemeddelelsen, det er jo første gang i verdenshistorien, at der er levende grise på en tagterrasse i en by.

• TV2oj: Nej, vi har ikke læst pressemeddelelsen, vi får så mange....... Men hvad sagde du? Er det levende grise?

• Skjulte Steder: Ja, det er tre små landsvin.

• TV2oj: OK - Vi sender en mand.

En journalist kom der ikke, men en fotograf, der tog et fint interview. Dog glemte man, at oplyse om tid og sted.

Og så er vi lige vidt.

SOCIALE MEDIER Da pressen ikke længere kan opfylde behovet for generel information til borgerne, må man ty til de sociale medier og netværket, hvilket tilgengæld er ganske effektfuldt.

99

KOLOFON Tag-in-terrasser TEKST Rapport Annette Damgaard, Layout: Annette Damgaard Plakater (Lokalhistorie fra Skyline): Research og tekst Annette Damgaard FOTOKREDIT Side 4 Side 5 Side 7

Google Maps Annette Damgaard 3 x Vejlby Vest Annette Damgaard Aarhus Ø: Dennis B. Jakobsen, VisitAarhus Annette Damgaard Side 9 ). M. Lebech Side 10 3 x små: Annette Damgaard Side 11-21 Annette Damgaard med tilladelse fra Said Fadavi Side 22 Annette Damgaard Side 23 Salling Side 25 Google Maps Salling Bruuns Galleri Google Maps Annette Damgaard Side 26 Annette Damgaard Side 27 Annette Damgaard Side 28 Japan: Annette DamgaardP Side 29 Kalø Økologisk Landbrugsskole Side 30 - 35 Annette Damgaard Annette Damgaard Side 36 Topkærgaard Kalø Økologisk landbrugsskole Restaurant Früdno16arrangoeriaarhus.dk Side 38 Annette Damgaard Side 39 Annette Damgaard Side 40 CAT.dk Side 41 Annette Damgaard

100

Plakater Annette Damgaard Side 44 THE JAMES NEW YORK – SOHO Annette DamgaardNew York Århus Shuri-ryu Karate Annette Damgaard Video still Niels Kjær Annette Damgaard Side 67 - 72 Annette Damgaard Annette Damgaard Side 75 Jakob Lerche Barbara Katzin Jakob Lerche Annette Damgaard Side 76 Jakob Lerche Side 77 Aarhus Rådhus: Wiki common Side 78 Den Danske Ambassade: Wiki common Side 79 5 små: Jakob lerche Stor: Annette Damgaard Side 80-83 Annette Damgaard 2 x Barbara Katzin Side 84 2 x Jakob Lerche Side 85-88 Jakob Lerche Louise Kierkegaard Side 90 Side 92 - 95 Kio Jørgensen Ng Annette Damgaard Side 97 Side 42 - 44 Side 45-46 Side 50 Side 51 Side 52 Side 53 - 65 Side 66

Plakater BYENS UDVIKLING Vikingernes Aros: Århusbugten, tegning Erik Sørensen Moesgård Museum Aros, Moesgård Museum Handelsbyen Aarhus Prospekt detalje, Den digitale byport Basballe: Geni.com Danskebilleder.dk Industribyen Aarhus 4 x danskebilleder.dk Flødeboller: ukendt fotograf Den kreative uddannelsesby Aarhus Navitas: Navitas DOKK1: Dokk1.dk ARoS Adam Mørk Moesgård: Jan Kofoed Winther Godsbanen: Godsbanen.dk MENNESKERS HISTORIE Marselis 3 x Marselis-kapellet: Annette Damgaard Havreballegård/Marselisborg, Maleri Carl Milton Jensen Prospekt, Constantinsborg F. Richardt Prospekt, Marselisborg Vilhelmsborg, Wiki Common Natmanden Kort H. C. Cramer 1672, Den Digitale Byport Prospekt, Den Digitale Byport Træsnit, Karen Brahes flyveblade, Skillingsvise 1727, Kgl Bibl.

Natmanden: kb.dk; ukendt oprindelse Skraldemænd: video still Nygade 7 x Danskebilleder.dk Den århusianske massemorder 4 x Danskebilleder.dk C.F. MØLLER Lodshuset 3 x danskebilleder.dk 1 x Annette Damgaard Salling Danskebilleder.dk Salling Rooftop x 3, Salling.dk Danskebilleder.dk Aarhus Universitet 3 x AU 1 x Google Maps 1 x AU Aarhus Containerhavn 2 x Ole Laasby

KILDER

aarhuswiki.dk Dansk Center for Byhistorie - Den Digitale Byport Helhedsplan for De Bynære Havnearealer Michael Gylling Nielsen:: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/michaelnielsen/ECE9396704/angsten-for-det-fremmede-er-draebende/ https://www.experimentarium.dk/klima/planter-spiser-co2/ refleksionsloven, Den Store danske, Gyldendal Grundtvig: http://grundtvig-koldsk-skole.dk/temaer/faellesskab/ zenbuddhisme: Den Store Danske Bonsai: http://www.fukubonsai.com/5a2a.html https://www.playablecity.com/ TAK TIL Samarbejdspartnere SAMFUNDSSPEJLINGER Kofords Skole: http://menneskermedmere.dk/aarhus/ Olav de Linde: https://www.olavdelinde.dk/ Ida Marie Lebech: https://www.idamarielebech.dk/ HIMMELSK LANDBRUG - UDSØGT MAD Peter Andersen Holding ApS Topkætgaard: http://shop.topkaergaard.dk/ Kalø Økologisk Landbrugsskole: https://www.kalo.dk/ Restaurand Früdno16 (nu solgt) LOKAL HISTORIE FRA SKYLINE CAT.dk C. F. Møller: https://www.cfmoller.com/ FÆLLESSKAB OG ET LIV I BALLANCE Kilden & Hindby ApS og Pakhusene: http://pakhusene.dk/ EU-Japan Fest Japan Committee: (Ichitaro + Masashi Hirao) www.eu-japanfest.orgSoryukan TB Bonsai Soryukan Århus Kendo, Aarhus http://www.soryukan.dk/ Shuri-ryu Karate; www.shurite.dk Shin Shin Toitsu Aikido: http://www.shinshintoitsu.dk/ Simply Tea: https://www.simplytea.dk/ Aarhus GO Klub: https://aarhusgoklub.wordpress.com/ Aarhus Brætspilsfestival: http://braetspilaarhus.dk/ Drageriet; http://www.drageriet.dk/ Chihoko Yanagi

WE BELIEVE Tine Bech Studio: http://www.tinebech.com/ Aarhus Rådhus: https://aarhus.dk/om-kommunen/aarhus-raadhus/ Danmarks ambassade i London: http://storbritannien.um.dk/da/ Karolinegården: https://domis.dk/karolinegarden/ SGM light: https://sgmlight.com/ Vigsø A/S http://vigso.eu/ FREKVENS (156.8) Navitas: http://www.navitas-aarhus.dk/ Teater Fluks: http://teaterfluks.dk/

Tak til:

ca. 60 FRIVILLIGE RETHINKERE AARHUS 2017 FOTOGRAFER Jakob Lerche Barbara Katzin AARHUS 2017 Juliana Engberg Rebecca Matthews Aarhus 2017-teamet

PROJEKTET BLEV STØTTET AF Fonden 2017 - til Skjulte Steders udvikling af gentænkte projekter i det urbane rum samt tværfaglige samarbejdsprojekter Toyota Fonden - til Fællesskab og et liv i balance EU-Japan Fonden - til Fællesskab og et liv i balance Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje - Til We Believe SGM light med suplier Vigsø A/S - Til We Believe

101

102