__MAIN_TEXT__

Page 1

R E V A D A K N BETO

1


2


R E V A D A K N BETO

3


KOLOFON

KOLOFON: RESEARCH OG TEKST: ANNETTE DAMGAARD: PROJEKTLEDER FORENINGEN SKJULTE STEDER (2009 - NU) TEKST: TOMMY CASSØE, BUNKEREKSPERT, HVIDE SANDE MADS DAUGBJERG, MAG.ART ETNOGRAFI OG SOCIALANTROPOLOGI, AU JESPER URUP RUBAN, ARKITEKT RÅDGIVERE OG SAMARBEJDSPARTNERE: BENT ANTHONISEN, BUNKEREKSPERT, RINGKØBING TOMMY CASSØE, BUNKEREKSPERT, HVIDE SANDE HEINE CHRISTENSEN, BUNKEREKSPERT, HERNING REDAKTION: FORENINGEN SKJULTE STEDER GRAFISK LAYOUT: ANNETTE DAMGAARD ONLINE VERSION

4


INDEKS

INDEKS Side 6 - 7 Side 8 - 9 Side 10 - 12 Side 13 Side 14 - 21 Side 22 - 29 Side 30 - 33 Side 34 Side 35 - 36 Side 37 Side 38 - 39 Side 40 - 41 Side 42 Side 43 - 45 Side 46 - 48 Side 49 - 55 Side 56 - 57 Side 58 - 63 Side 64 Side 65 - 67 Side 68 Side 69 - 72 Side 73 Side 74

PROGRAM ATLANTVOLDEN ATLANTVOLDEN - Regelbausystemet ATLANTVOLDEN - Særlige konstruktioner ATLANTVOLDEN - Thyborønfæstningen ATLANTVOLDEN - Houvigfæstningen ATLANTVOLDEN - Kulturturisme ATLANTVOLDEN - Anvendelse ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR - Linien-Lyset, Fredsskulptur 1995 ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR - BunkerLove ANDRE BUNKERE - Luftwaffes hovedkvarter - Skanderborg ANDRE BUNKERE - Det tyske hovedkvarter - Silkeborg BESKYTTELSESRUM - Teen-Age Club, Silkeborg BESKYTTELSESRUM - Historisk Review BETONDÆKNINGSGRAVE - Konstruktion BETONDÆKNINGSGRAVE - Kultur Bunker, Aarhus ØVRIGR BESKYTTELSESRUM - Gurrebunkeren BUNKERKULTUR I EUROPA - Tysklands bunkere BUNKERKULTUR I EUROPA - Russisk beskyttelsesrum - Bunker 42 BUNKERKULTUR I EUROPA - Albaniens Betonpaddehatte BUNKERKULTUR I EUROPA - BUNK’ART Albanien BUNKERKULTUR I EUROPA - Den Hollandske Vandlinje KREDIT - Foto KREDIT - Kilder og Sponsorer

5


PROGRAM

BETONKADAVER - udviklet til GENOPDAG - Europæisk Kulturregion 2019

BETONKADAVER - En teatervandring på kanten af Vesterhavet Betonkadaver er en teateroplevelse ud over det sædvanlige. En vandringsforestilling i, på og ved de efterladte betonbunkere, der udgør Thyborønfæstningen. Her har Teater Fluks sat sig for at genopdage bunkerne, vestkysten og teatrets muligheder i dette fascinerende landskab. Udstyret med trådløse høretelefoner,guides publikum op gennem klitterne, ud på stranden, rundt mellem og ind i de forvitrede betonmonumenter. Her bliver der mulighed for - alene og dog i fællesskab - at forholde sig til sig selv som det lille menneske over for den store verden. Den store natur. De store spørgsmål. De vestjyske bunkere er ufrivillige (krigs)monumenter, der minder os om en ikke så fjern fortid – og en måske ikke så fjern fremtid. Betonkadaver er en vandring i bunkerlandskabet, der taler til alle sanser. Med performere der skaber billeder og fortællinger med krop, stemme og rum, livetransmitteret lyd i høretelefonerne, digte og oplæsning af Mads Mygind samt elektronisk musik af Merlyn Silva. Spiller for alle over 12 år. Spiller på dansk. Husk tøj efter vejret. Ikke velegnet for gangbesværede. Obs. kun 30 pladser pr. forestilling. Billetter købes på www.teaterfluks.dk

Dato og tidspunkt for arrangement(er) 5. juni - kl.19.30 (Premiere!) 6. juni - kl. 13.00 6. juni - kl. 19.30 7. juni - kl. 13.00 7. juni - kl. 19.30 8. juni - kl. 11.00 8. juni - kl. 15.00 12. juni - kl. 13.00 12. juni - kl. 19.30 13. juni - kl. 13.00 13. juni - kl. 19.30 14. juni - kl. 13.00 14. juni - kl. 19.30 15. juni - kl. 11.00 15. juni - kl. 15.00

Sted: Thyborøn-fæstningen/Lemvig Kommune. Mødested: Naturrum Thyborøn (P-plads) 56.694601, 8.200644 Arrangør: Teater Fluks. Kurateret af: Foreningen Skjulte Steder Samarbejdspartnere og medvirkende: Thyborøn Kystcenter, performer og scenograf Alaya Riefensthal, opfinderkollektivet DimsOs, komponist og musiker Niels Gade, samt kommunikationsbureauet Skæg og Ballade.

6


PROGRAM

BETONKADAVER - udviklet til GENOPDAG - Europæisk Kulturregion 2019 BETONKADAVER - En udstilling om negativ kulturarv og positiv anvendelse Krigstidens bunkere ligger som forladte ruiner med en historie, som mange har fortrængt. Men hvad kan de bruges til? Kan de omskabes til midlertidige kulturelle platforme for ny kunst og kultur? I 2013 afprøvede Foreningen Skjulte Steder idéen om at benytte nogle af Aarhus bys utallige bunkere, der i fagsproget kaldes betondækningsgrave, og som blev anvendt til beskyttelsesrum under 2. verdenskrig og koldkrigstiden. Projektet blev skabt som optakt til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Resultatet vises på udstillingen, der samtidig peger på, at også Atlantvoldens betonkadavere kan anvendes aktivt som midlertidige kulisser, rum og scener. Udstillingen kan ses i bunkeren ved høfde 59 Tid: 3. juni - 15. juni Entré - GRATIS 56.708813, 8.214030

Museumsbunker, foto A. Damgaard

SPIONBUNKEREN Selvom den tyske hær for længst har forladt Thyborøn, så ses sporene stadig. Mest tydelige er de mange forskellige betonbunkere. Bunkerne, der ligger her, er helt unikke, da de blev kamufleret, så de lignede gårde, lader, fabriksbygninger og sommerhuse. Herved faldt de i ét med byen.

Udstilling Kystcenter Thyborøn

KYSTCENTER THYBORØN viser den eneste restaurerede kamuflagebunker og giver dermed alle historieinteresserede muligheden for at se en autentisk bunker indefra. Her præsenteres også fortællingen om et stykke spionarbejde uden sidestykke udført af bunkernes kamuflagearkitekt Poul Morell Nielsen. Bunkeren er åben i Kystcenter Thyborøns åbningstid mandag - søndag kl. 10. 00 - 16.00 Sted: Kystcentervej 3, Thyborøn 56.705587, 8.213895

Forestilling

Udstillingsbunker, foto A. Damgaard

7


ATLANTVOLDEN

Arbejdsfolk bygger bunkere, ukendt oprindelse

8


ATLANTVOLDEN Atlantvolden er en forsvarslinje opført langs Europas vestkyst under 2. verdenskrig. Volden strakte sig fra Nordnorge til Sydfrankrig. Idéen om en såkaldt ubrydelig mur af betonstillinger var udtænkt af Adolf Hitler. Opgaven blev overdraget til Organisation Todt, i daglig tale kaldet OT, hvis leder var ingeniør Fritz Todt, der var højt placeret i det nazistiske hierarki. Han var arkitekten bag Vestvolden (Siegfriedlinjen), en tysk forsvarslinje, der blev anlagt over for den franske Maginotlinje og langs grænsen mod Belgien og Holland i slutningen af 1930. Herfra havde man erfaring med byggeri af standardiserede typebunkere. OT gjorde i vid udstrækning brug af tvangsudskrevne arbejdere eller krigsfanger, når der skulle bygges bunkere, men da de tyske tropper invaderede Danmark i april 1940, opfattede de ikke sig selv som et fjendeland. Deres påstand var, at de kom for at beskytte Danmark mod angreb fra de allierede. Tyskerne fandt det derfor rimeligt, at den danske stat betalte en del af udgifterne ved byggeriet af Atlantvolden såvel som af andre tyske anlægsarbejder. Det satte flere danske entreprenørfirmaer og arbejdsmænd, der blev bedt om at udføre opgaven, i klemme, da ikke alle så lige positivt på danskere, der havde samarbejdet med værnemagten. I bogen »Retsopgøret« af Ditlev Tamm får man at vide, at danske Wright, Thomsen og Kier (WTK) stillede sig tvivlende over for opgaven, men at den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning skal have sagt:

»...det ville være en ulykke for landet, hvis det ikke lykkedes at holde tyske arbejdere og arbejdsgivere ude..« Den holdning blev bakket op af den konservative Handelsminister, John Christmas Møller, der indtog en skarp holdning til besættelsesmagten. I oktober 1940 måtte Christmas Møller på tysk forlangende forlade regeringen og tre måneder senere også Folketinget. Trods det resulterede det i, at WTK senere blev kaldt »Wærnemagtens Tekniske Korps« i folkemunde. Ca. 70.000 danskere var beskæftiget med bunkerbyggeriet. Arbejdsløsheden var stor i landet, så mange danskere lod sig hyre “frivilligt”, da det ofte var det eneste arbejde, de fik anvist. Alternativet var arbejdsløshed uden understøttelse. Andre tog arbejdet for pengenes skyld på trods af, at de var beskæftigede. En almindelig jysk arbejdsplads kunne ikke konkurrere med de lønninger entreprenørerne tilbød. I løbet af sommeren 1943 led Tyskland en række alvorlige tilbageslag på Østfronten og Middelhavsfronten. De storpolitiske begivenheder påvirkede stemningen i Danmark, hvor dele af den danske befolkning og modstandsbevægelsen valgte at byde besættelsesmagten trods med strejker og sabotage. I slutningen af august 1943 stod den danske regering ikke længere bag tyskernes beslutninger.

Atlantvolden,wikimedia.org Europa

Efter massive strejker og uro stillede SS-Obergruppenführer Werner Best under pres fra Berlin omfattende krav til den danske regering om at indføre møde- og udgangsforbud samt dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste kravene, og øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark Hermann von Hanneken, indførte efterfølgende militær undtagelsestilstand. D. 29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten med at fungere, og som konsekvens heraf valgte mange danske arbejdsmænd at trække sig fra bunkerbyggeriet.

9


ATLANTVOLDEN REGELBAUSYSTEMET

Atlantvolden bestod af ca. 25.000 anlæg, heraf 7000 i Danmark. Rygraden i Atlantvolden var betonbunkere, der som regel blev bygget efter det såkaldte Regelbaukoncept, hvilket vil sige, at man byggede efter en bestemt regel eller standard. I praksis arbejdede værnemagten med tre klasser af bunkere, hver med en specificeret beskyttelsesgrad. Byggeklasser 1. Feldmässige Anlage (Fe/Fm). De feltmæssige konstruktioner blev konstrueret af de forhåndenværende byggematerialer som tømmer, sand, jord, græstørv, sten og/eller beton. Dimensionerne var: Loftstyrke 0,60 m, vægstyrke 0,60 m, gulvtykkelse ca 0,20 m, højde 1,90 m. Bunkerne var beregnet til beskyttelse mod angreb fra mindre våben.

2. Verstärkt Feldmässige (Vf). De forstærkede feltkonstruktioner blev ofte bygget af jernbeton. Dimensionerne var: Loftstyrke 1,00/1,50 m, vægstyrke 1,00 m/1,50 m, højde 2,10 m, gulvtykkelse 20/40 cm. De blev af og til udført i Bauformdesignet, der var et system i stil med Regelbau, men i en lettere konstruktion. Bunkerne var beregnet til at beskytte mod træffere fra 105 mm artilleri eller nedslag med en 50 kg flyverbombe. Efter 1942 fjernede man betegnelsen Vf og brugte dermed kun nummeret. 3. Ständige Anlage (St. A & B) De faste konstruktioner blev bygget i to styrkeklasser, henholdsvis A og B. Bunkerne blev konstrueret i armeret beton. Dimensionerne var: Loftstyrke 2,00/3,50 m, vægstyrke 2,00 m/3,50 m, højde 2,20 m, gulvtykkelse 80 cm. Baustärke A kunne modstå artilleritræffere fra 1000 kg flyverbomber. Den mest almindelige var Bausträke B, der kunne modstå træffere fra artilleri med en kaliber på 220 mm, eller nedslag fra en 500 kg flyverbombe. Sparversion bei Kleinstbunkern (L) Økonomiversionen af småbunkere blev bygget i 1944. Dimensionerne var: Loftstyrke 1,50 m, vægstyrke 1,50 m, højde 2,20 m.

Regelbau Vf61a, Basse-Normandie, France,

10

Modelbetegnelser. Det kan være vanskeligt at skelne mellem de mange typebunkere og deres formål, men en lille hjælp kan hentes i lidt kendskab til nummereringen af bunkerne. Værnemagten omfattede Heer, Kriegsmarine og Luftwaffe. Da hæren var den første enhed, der lavede en byggestandard på bunkere, har disse modeller kun et nummer modsat marinen og luftvåbnet, hvis bunkere har et bogstav foran modelnummeret. Mange bruger dog at skrive et R foran nummeret, hvilket står for Regelbau. I 1939 kom det første standardsystem kaldet 100 serien. Der blev i alt udviklet 7 serier med ca. 250 forskellige standardmodeller til f.eks. antiluftskyts, manskab, kommandostationer, tekniske anlæg og meget mere. Som nævnt anvendte man bogstaver foran modelnumrene hos Kriegsmarine og Luftwaffe: M: Marinen (Kriegsmarine) - Medium flådebatterier (Mittlere Marinebatterien) Fl: Marinen (Kriegsmarine) - Anti Aircraft (Marine-Flakbatterien/ luftværnsskyts og radar) V: Marinen (Kriegsmarine) - Specielle bunkere (Fx hovedkvarterer, kommandoposter og radar) S: Marinen (Kriegsmarine) - Tunge flådebatterier (Schwere Marinebatterien) L: Luftvåbnet (Luftwaffe) Uddybende information om Regelbausystemet kan hentes på regelbau.dk og atlantikwall.dk


ATLANTVOLDEN REGELBAUSYSTEMET 134

Foto: Heine Christensen, regelbau.dk

V174

Foto: Heine Christensen, regelbau.dk

668

Foto: Heine Christensen, regelbau.dk

501

L487

Foto: Heine Christensen, regelbau.dk

Foto: Heine Christensen, regelbau.dk

En smuk formfuldendt bunker Af: Tommy Cassøe Saafelds bunker (se side 22 - 26) er en Regelbaubunker model 501, der blev designet i 1930’erne. Det ses tydeligt, at denne model gerne måtte være stilfuld, også selvom den skulle graves ned i jorden. Der blev kælet for detaljerne, da Saalfelds bunker blev støbt i efteråret 1942, og det har taget tømrerne lang tid at bygge for skallingen med de mange flotte kurver og buede hjørner. Det ses tydeligt, at de danske arbejdere, der byggede den, havde stor håndværksmæssig stolthed. Læg især mærke til aftrykket fra de mange små trælister, der er brugt til dette hjørne af bunkeren. De senere Regelbaumodeller var konstrueret til at skulle kunne bygges i en fart, derfor gik man fra de fine hjørner og over til 90–45 graders hjørner, der var meget hurtigere at lave forskalling til. Et eksempel er Regelbaumodel L409A, der blev designet i 1940’erne. Det er ikke sjusket arbejde eller dovenskab, der er udført her. Denne bunkertype var bare designet til at kunne bygges hurtigt.

501

Foto: Tommy Cassøe

L409A

L409A fra Luftwaffe Stp. Ringelnatter ved Krylen Foto: Tommy Cassøe

11


ATLANTVOLDEN REGELBAUSYSTEMET

Funktionsgrupper Som hovedregel var Regelbaubunkerne opdelt i tre funktionsgrupper. Forsvar Forsvarsbunkere var udstyret med 1-2 hovedvåben. Eksempler var kanoner som 3,7 cm Pak, 4,7 cm Pak, 5 cm KwK, 7,5 cm Pak, Mg-34, Mg-42 og flammekastere. Bunkerne tog sig forskelligt ud. På Bunkermuseet Fort Bangsbo, der hører til forsvarsområde Frederikshavn, der var en vigtig brik i forbindelsen mellem Danmark og Norge, findes en velbevaret kanonbunker af typen Regelbau M270. Observation Fra Observationsbunkeren, også kaldet ildlederen, blev kystbatteriets kanoner kontrolleret. Ildlederen indeholdt både afstandsmåler, radiostation og batteriofficerer. Fra observationsbunkerne, der også fandtes i forskellige typer, kunne man observere indsejlinger til kysten gennem bunkerens udsigtssprække(r).

Kanonbunker Fort Bangsbo Regelbau M270, Frederikshavn,

Kanonbunker

Support Supportbunkerne var placeret et stykke bag det forreste batteri. Artilleriet var ordnet i batterier eller enheder med 2-6 pjecer, det vil sige tunge våben. Supportbunkere kunne bestå af ammunitionsbunkere, kommandobunkere eller kommunikationsbunkere med radiosendere, telefoncentraler, sanitetsbunkere med hospitaler og behandlingsrum, feltkøkkener og købmand. Mandskabsbunkere lå placeret på strategiske, udvalgte steder. Observationsbunker / Ildleder Regelbau 636 Hirtshals, Foto Heine Christensen, Atlantikwall.dk

12


ATLANTVOLDEN

SÆRLIGE KONSTRUKTIONER Sonderkonstruktion (Sk) hørte ikke til Regelbautenprogrammet, men var et specialdesign til særlige bunkertyper. Det kunne være “Führerbunkere”, ubådsbaser, kommandoposter og andre specialkonstruktioner. Et eksempel på en Sk bunker er den monstrøse førerbunker Batterie Todt, som er beliggende ved Audinghen i Frankrig ved den engelske kanal. Det imponerende bygningsværk er i dag indrettet som museum under navnet Musée du Mur de l’Atlantique. Nord for Batterie Todt ved Calais, Hauts-de-France hvor afstanden til England er kortest, opstillede tyskerne en række jernbaneartillerier til beskyttelse mod invasion fra England via den engelske kanal. Under en sådan jernbanebunker kunne der være ”Sonderkonstruktionen” (SK) for eksempel ammunitionsbunkere. U-Boot-Bunkere blev bygget langs kysten i Norge og Frankrig og i de tyske havne fra 1942. Loftstyrken var som regel 3-7 m og vægstyrken 3 m. Udover seks ubådsbaser i Tyskland var der fem i Frankrig og to i Norge i henholdsvis Bergen og Trondheim.

Batterie Todt

Saint-Nazaire submarine base

Batterie Todt, Bundesarchiv

Flere af disse ubådsbaser er i dag offentligt tilgængelige eller indrettet som museum. F.eks. er ubådsbasen i St. Nazaire i Frankrig nu omformet til Museum Sous-Marin Espadon.

Calais, Hauts-de-France, bunker med jernbaneartillerier

Calais, Hauts-de-France, bunker med jernbaneartillerier

13


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND KAMUFLAGE UDEN SIDESTYKKE Ved Thyborøn anlagde tyskerne i alt 106 bunkere, som har en arkitektonisk historie uden sidestykke, og som rummer en opsigtsvækkende spionfortælling, der i internationale sammenhænge regnes som det mest elegante spionagearbejde udført under 2. verdenskrig i hele Europa. Den lille fiskerby beliggende ved Limfjordens udløb til Vesterhavet, var et strategisk vigtigt punkt for den tyske værnemagt. Ved at oprette et fæstningsanlæg her sikrede man hele indsejlingen til Limfjorden. Dertil kom, at udsigten over havet mod England var perfekt. Firmaet bag bunkerbyggerierne i Thyborøn var et sønderjysk entreprenørfirma, der havde en filial i Lemvig. Firmaet stod blandt andet for byggeriet af de tyske barakker og udførte bygnings- og jordarbejde. Selve betonarbejdet blev overladt til Organisation Todt. I november 1943 fik feltmarskal Rommel direkte ordre fra Hitler til at vurdere Atlantvoldens forsvarsstillinger og planlægge modangreb, hvis de allierede gik i land. Rommel besøgte ved den lejlighed Thyborøn, hvor han beordrede forsvarsanlægget styrket således, at alle synlige dele af bunkerne skulle kamufleres som beboelsesejendomme, industribygninger og forretningsejendomme. Den tilknyttede tekniker ville sikre sig, at bygningerne fik et lokalt præg. Arbejdet skulle derfor drøftes med en dansk arkitekt med et lokalt kendskab.

14

Det blev den 24-årige arkitekt Poul Morell Nielsen fra Lemvig, der påtog sig arbejdet i 1944 og efterfølgende tegnede skitser til kamufleringen, der skulle sikre fæstningsværket som et af de stærkeste på vestkysten.

Tegningerne var uden signatur, men markeret med en piberygende skildpadde. Tegnerens identitet var ukendt, hvorfor Anthonisen gav ham navnet Skildpaddespionen.

Morell løste opgaven til perfektion med minutiøse opmålinger og med en arkitektonisk udformning uden sidestykke. Bunkerne blev støbt i beton efter regelbausystemet og derefter kamufleret ved at skalmure med mursten eller tegl, beklæde med træ og dekorere med fiktive vinduer, døre, verandasøjler, terrasser og trapper - alt efter om bunkerne skulle illudere huse, sommerhuse eller virksomheder.

I 1989 bekendtgjorde Bent Anthonisen fundet af de opsigtvækkende tegninger i en artikel i Jyllands-Posten, hvor han også søgte oplysninger om den piberygende skildpadde. Det skulle vise sig at Skildpaddespionen var identisk med arkitekt Poul Morell Nielsen, der efterfølgende tog kontakt til Anthonisen. Fakta var, at han i de to år, hvor han havde arbejdet for Organisation Todt, i al hemmelighed havde haft en spektakulær dobbeltrolle, hvor han, mens byggeriet stod på, udførte et mageløst spionarbejde på egen hånd.

ENESTÅENDE SPIONARBEJDE Blandt mange fiskere var der modstand mod tyskerne, og flere gik derfor ind i modstandsbevægelsen. Efter krigen blev Morell af mange anset for at være værnemager. Men fiskerne var ikke de eneste, der gav tyskerne modstand i Thyborøn. Der skulle dog gå mere end 40 år, før sandheden om Poul Morell Nielsen, så dagens lys. I slutningen af 1980’erne fik tandlæge og bunkerekspert Bent Anthonisen fra Ringkøbing til opgave at registrere bunkere i Vestjylland fra Thyborøn til Nymindegab. Anledningen var et landsdækkende projekt under Skov- og Naturstyrelsen, der skulle kortlægge tyske fæstningsværker. Via Frihedsmuseet i København kom Anthonisen i besiddelse af 10 exceptionelle tegninger af Thyborønfæstningen.

Gennem sit arbejde fik Morell lejlighed til at stjæle tegninger af bunkeranlæggene fra de tyske statskontorer. Om natten aftegnede han disse og udbyggede dem med opmålinger af minefelter, løbegrave, bunkere, betonkvalitet og -tykkelse samt byggenumre, som efterfølgende blev videregivet til de allierede. Trods tysk mistanke lykkedes det ham på finurlig vis at undgå at blive opdaget. Dertil kom hans distingverede personlighed, hans pertentlighed og nøje gennemtænkte skjulesteder af tegninger i pennehylstre under gulvet. Der var intet at se, når tyskerne ransagede hans lejlighed i Lemvig. Poul Morell døde med fred i sind i 1990 - året efter at sandheden om hans virke blev offentliggjort.


ATLANTVOLDEN

THYBORĂ˜NFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Regelbau: 607 ammunitionsbunker, 621 squad eller delingsbunker for 10 mand, 622 dobbelt delingsbunker for 20 mand, 656 mandskabsunker for 15 mand, 668 mandskabsbunker til 6 mand, 671 kanonstilling for 10,5 cm kanon, 680 kanonstilling for 7,5 cm antitankkanon.

15


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

16


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

17


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

18


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

19


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Akvareller af ukendt kunstner af de kamuflerede bunkere i Thyborøn. Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg

20


ATLANTVOLDEN

THYBORØNFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Thyborønfæstningen. Foto Annette Damgaard R671 - en kamufleret 10,5 cm kanonstilling med Nr. 39. Bunkeren var oprindelig kamufleret som et sommerhus med veranda.

Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg

Thyborønfæstningen. Foto Annette Damgaard R636 - den eneste kamuflerede ildleder/kommandobunker i Hitlers atlantvold står i Thyborøn. Oprindelig kamufleret med murstensrødbelægning og vinduer samt rødt teglstenstag med skorsten.

Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg

21


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND EN TYSK SOLDAT I HOUVIG

LIVET I EN BUNKER

I Houvig nord for Hvide Sande påbegyndte tyskerne i 1941 byggeriet af hærkystbatteriet Kryle samtidig med anlæggelsen af radarstillingen Ringelnatter syd for Kryle, som hørte under Luftwaffe.

Som 10-årig blev Saalfeldt optaget i Hitlerjugend, hvilket var påtvunget. Da han var 16 år, blev hans skoleklasse meldt kollektivt ind i nazistpartiet efter et besøg fra Waffen SS. Det foregik ved, at gruppelederen holdt en tale, hvorefter “årgang 27” blev kaldt op på scenen og fik udleveret et partiemblem. Indmeldelsen blev beskrevet som en fødselsdagsgave til Adolf Hitler. Derefter var man medlem af partiet, som man blindt troede på, for det havde man jo lært som barn. Saalfeld brød sig dog ikke sig om den kommanderende tone.

I 1979 købte tandlæge Bent Anthonisen og hans hustru en sommerhusgrund i Houvig, som inkluderede en del bunkere. Det blev starten på Anthonisens interesse for disse konstruktioner, hvilket medførte en række rundvisninger i miljøet. Guiderne blev opfordret til at være opmærksomme på eventuelle tidligere tyske soldater blandt gæsterne for herved at få substans og viden om bunkerne. Flere tyske soldater er sikkert vendt tilbage til området og har betragtet fortiden med diskretion, men én tysker, Gerhard Saalfeld, gav sig dog til kende under en rundvisning i 1997. Det viste sig, at Saalfeld i mange år havde ledt efter den mandskabsbunker, hvori han havde tilbragt tiden som ung soldat under krigen, men bunkeren var forsvundet under sanddynerne Anthonisen opfordrede Saalfeld til at beskrive, hvordan livet som menig tysk soldat havde været. Det førte til en enestående beskrivelse af den jævne soldats dagligdag - en beskrivelse, der medvirkede til et langt mere nuanceret billede af scenariet bag kulissen, hvor nogle soldater var erklærede nazister, der blindt fulgte Hitlers vanvidsideologi og angav kammerater, der ikke fulgte bogen, mens andre var tvivlende eller direkte imod nazismen, men tvunget til at medvirke.

22

Gerhard Saalfeldt kom til Danmark i januar 1945 som 17-årig. Han blev indberettet til “kanon 3” sammen med 9 soldaterkammerater og indkvarteret i en beboelsesbunker ved hærkystbatteriet. Bunkerindgangen bestod af nogle trapper, der gik ned til en panserdør. Herfra kom de nyankomne soldater ned i bunkerrummet, der blev oplyst af en enkelt elpære, der hang ned fra loftet. Køjerne var ophængt i kæder, som var fastgjort til betonvæggene. Der var tre køjer over hinanden, som kunne klappes op, så der blev mere plads i rummet. Hver soldat fik tildelt et skab til forplejning, vaskegrej og personlige ejendele. I rummet var der mulighed for at tilberede lidt mad over en brændeovn, hvis en kammerat havde fødselsdag, eller lysten til lidt adspredelse bankede på.

Om morgenen skulle én mand betjene en ventilationspumpe i 10 min. for at få frisk luft. Under pumpen stod en tønde med aktivt kul, der kunne tages i brug i tilfælde af giftangreb. Den daglige mad blev indtaget i en kantinebarak. Hver mand medbragte sit eget feltkogegrej og hentede en ration kartofler, kød og grøntsager i køkkenet. Derefter fandt man en plads på de smalle træbænke. I et sidelokale lå “Tutten”, hvor soldaterne kunne købe dagligvarer som sukker, æg og smør. Hver soldat fik 25 danske kr. hver tiende dag, som var betalt af den danske stat efter forlig med besættelsesmagten. En lille firkantet bunker i klitten var indrettet som købmandsbutik, hvor der kunne købes skosværte, sytråd, blæk, papir og lignende. Søndag var pudse- og lappedag. Den værste tjans var “at slynge honning” - tømme latrinspande ved stranden. Hver dag skulle der skovles flyvesand væk fra bunkerindgangen, der ellers ville sande til. Batteriets stampersonel blev udkommanderet til en 24 timers vagt hver tredje dag. Her gjaldt det om ikke at falde i søvn, for straffen var i så fald hård. Kanonen var bygget i 1913 hos Schneider & Co. Når brandrøret var monteret, skulle granaterne manuelt fæstnes ved hjælp af en ansættestok af træ. Derefter fulgte en drivladning af krudt. Det blev aldrig til et angreb fra søsiden fra de allieredes side, men øvelsesdage var der nok af.


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND SUPPORTBUNKERE SØNDERVIG STØTTEPUNKT - KRYLESTILLINGEN

Mandskabsbunker (R622) med fundament til Flamme Freya Rader

Mandskabsbunker (R622)

Hospitalsbunker (R628)

Rekreationsbunker

Køkkenbunker Mandskabsbunker (R622)

*Depotrum til kartofler

Købmand

*Et kuriosum: I mange år antog man, at to små sammenbyggede kirker blev bygget ved Krylestillingen, henholdsvis en protestantisk og en katolsk - hver især 3 x 10 m. Det har siden vist sig, at der er tale om et depotrum for kartofler. Der bliver af og til lagt hjemmelavede kors i de to rum, da nogle fortsat tror, at det var kirker.

23


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND Under en storm i 2008 kom en bunker til syne under sandet. Bunkeren blev opdaget af to drenge, og frigjort af bunkerildsjælen Tommy Cassøe fra Hvide Sande. Helt ubegribeligt viste det sig at være Saalfeldts bunker. Saalfelds bunker Af: Tommy Cassøe, bunkerekspert, Hvide Sande Saalfelds bunker var en mandskabsbunker af typen regelbau 501 med plads til ti mand. Bunkeren havde vægge og loft af to meter tyk jernarmeret beton. De ti mand, der boede i bunkeren, var besætning på en af de i alt seks franske 10,5 centimeter kanoner, der var placeret i kanonbatteriet ”Kryle” i Houvig. Bunkeren bestod af et indgangsrum, hvor der var værktøj, toiletspand, madspande og et gasskab til gasforurenet tøj. Efter indgangen var der en gassluse, inden man kom ind i selve mandskabsrummet. I gasslusen var der et geværstativ til ti geværer. Ovenover geværstativet var der en hylde til gasmasker og hjelme. Inde i mandskabsrummet var der 9 køjer i tre lag og en enkeltkøje til gruppeføreren. Gruppeføreren havde et træskab for sig selv, og de 9 menige havde et stort træskab til deling. Der var også en hånddreven luftpumpe, der kunne forsyne mandskabsrummet med frisk luft, og i tilfælde af gasangreb kunne man suge luften igennem et gasfilter. Ved siden af luftpumpen var der et telefonanlæg med en alarmklokke og en højtaler, så besætningen kunne høre Hitlers taler. Midt i rummet stod bunkerovnen, som havde en kogeplade til madlavning, og ved siden af ovnen var der borde og stole.

24

Stormen 2008 Den 1. marts 2008, blev den jyske vestkyst ramt af en hård orkan. Det gik værst ud over den lille kyststrækning ud for Houvig ca. 5 kilometer nord for Søndervig. Her havde orkanen skyllet 30 meter af første klitrække væk og knust flere af de store tyske betonbunkere, der lå på stranden. Denne storm skyllede også fire mandskabsbunkere fri af de klitter, der havde skjult deres indgange i de sidste 63 år. Jeg besøgte stranden en søndag aften i juni 2008 og opdagede de fire nyfremkommne bunkere og kravlede ind i dem en efter en. Til min store glæde og overraskelse opdagede jeg, at der var rester af inventaret tilbage i dem, og specielt en bunker var fuldt møbleret, dog i en noget miserabel tilstand, men det var der det hele - stole, borde, køjer, skabe, kakkelovn og en masse personlige genstande fra de tyske soldater, der havde forladt bunkeren tilbage i 1945.

Mandskabsrummet i Saalfelds bunker efter udgravningen. I forgrunden ses bunkerovnen og i baggrunden køjerne.

Jeg var straks klar over, at det var noget ganske specielt, da der ellers aldrig findes bunkere i dag med inventar. Jeg kontaktede min gode ven, Bent Anthonisen, og samme aften kontaktede vi også Jens Andersen fra Hanstholm Bunkermuseum. Senere blev også Ringkøbing-Skjern museum involveret i fundet, da fundet var gjort i deres museumsområde. En helt speciel ting ved dette fund var, at lige netop den møblerede bunker var den bunker, som den tidligere tyske soldat Gerhard Saalfeld havde boet i. Gerhard Saalfeld udpeger sin køje under et besøg i den bunker, som han forlod i 1945. Gerhard Saalfeld døde i 2013, 86 år gammel.


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND Godt en uge efter, at jeg for første gang havde sat mine ben i bunkeren, mødtes vi, en lille flok af museumsfolk og frivillige, for at danne os et overblik over fundet. Der blev lagt en plan, og allerede den 25. juni, startede udgravningen, som stod på i en hel uge. Selve udgravningen blev udført som en arkæologisk udgravning, hvor der blev brugt murerske, små skovle og vand til at afdække de mange genstande, der befandt sig i dyndet, der dækkede gulvet i hele bunkeren.

Støvle

Billede inde fra mandskabsrummet under udgravningen.

Tysk mønt

Birkenwasser/Birkesaft

Bâhnckesennep

25


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Tegning over Saalfelds Bunker, Tommy Cassøe

26


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Foto: Bent Anthonisen.

Saalfelds mandskabsbunker efter udgravning i 2008. I 2012 Blev Houvig strand forsynet med nyt sand, da kystnedbrydningen løses ved hjælp af sandfodring. Saalfelds bunker er derfor ikke længere synlig.

Foto: Christensen, Regelbau.dk

Umiddelbart syd for Saalfelds mandskabsbunker lå kanonstilling 3., som var den kanonstilling, Saalfeldt og hans hold var tilknyttet. Billedet er fra sommeren 2008 før sandpåfyldning i 2012.

Fra ildlederbunkeren blev kystbatteriets fire 15 cm kanoner kontrolleret. Bunkeren blev brugt som hovedkvarter for Luftwaffe. Hjemvendt til fødebyen Eschwege malede Gerhard Saalfeld i november 1945 en akvarel, der viser udsigten mod nord fra mandskabsbunkeren. Her ses ildlederbunker/kontrolbunkeren - også kaldet Frøen.

27


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND

Ildlederbunkeren, støttepunkt Søndervig, Kryle, Heine Christensen, Atlantikwall.dk

28


ATLANTVOLDEN

HOUVIGFÆSTNINGEN - REGION MIDTJYLLAND I 1995 ved 50-året for Danmarks befrielse malede billedkunstner Peter Callesen i al hemmelighed nogle malerier, der skildrer holocaust på indersiden af Krylestillingens ildlederbunker. Malingen består af en blanding af svineblod og okker. Som et resultat af, at bunkeren langsomt eroderer og maleriet svækkes, besluttede kunstneren bag ”hulemalerierne” sig for at stå frem i 2014, men i de 19 år der gik, blev det diskuteret vidt og bredt, hvem der kunne have stået bag dette kunstværk – en tysk soldat, en happening eller en graffitimaler? Disse billeder er taget Bent Baagøe Anthonisen.

29


ATLANTVOLDEN KULTURTURISME

Efter krigens afslutning var det både vanskeligt og dyrt at fjerne de mange metertykke, jernarmerede bunkere. Flere af Atlantvoldens bunkere står derfor tilbage som slidte, eroderede betonkadavere langs Europas vestkyst. Også i byerne, hvor tyskerne byggede deres hovedkvarterer med kommandobunkere, beskyttelsesrum og deslige, har besættelsesmagten sat sine spor. I kølvandet på 2. verdenskrig kom ”den kolde krig”- en konflikt, som opstod mellem NATO og Warszawapagten, hvor særligt USA og Sovjet Unionen udsendte gensidige trusler om atomangreb. Det førte til, at mange nye atomsikrede betondækningsgrave og beskyttelsesrum blev bygget og stod parat i tilfælde af krig. Den kolde krig stod på i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjet-unionens opløsning i 1991. Bunkerne blev aldrig brugt. Bunkerne, som her er omtalt, er først og fremmest en fælleseuropæisk kulturarv, men tager vi hele molevitten med, ja, så har vi en fælles, global kulturarv, der taler om konflikter, ufred, død og ødelæggelse. Kulturarv opfattes som regel som positive spor efter menneskets virke fra den ældste tid og til i dag. Begrebet beskriver et lands eller en folkegruppes fælles historiske erindring, som vi bygger vores traditioner og vores selvforståelse på. Men når vi taler om spor og efterladenskaber fra krig og magtmisbrug, anvender man ofte begrebet negativ kulturarv.

30

Negativ kulturarv omfatter f.eks. erindringer eller fortællinger om kolonitidens slavehandel, ødelæggende krige eller terror. Den negative kulturarv synliggøres af fysiske genstande og bygninger som for eksempel forter, koncentrationslejre, fangelejre og bunkere. Erindringen om det negative forårsager ofte både tabuisering, vrede og afstandtagen, og her er bunkerne ingen undtagelse. I 1990’erne besluttede Kulturhistorisk Kontor, som nu ligger under Kulturstyrelsen, at ingen af de tyske bunkere skulle fredes. Hvorvidt bunkerne vil blive fjernet, er derfor op til ejerne af strandarealerne, hvilket primært er staten, kommunerne og i nogle tilfælde private lodsejere. Idéen om at frede eller omskabe bunkere til formidlende museer med fokus på fortællingen om 2. verdenskrig er af nogle blevet betragtet som dyrkelse af “nazistiske mindeparker”. Ikke desto mindre står Atlantvoldens kystbunkere nu som en integreret del af kystens kulturarv, som har lagt grund til ny kyst- og kulturturisme i form af bunkermuseer i hele Europa. Tarp Bunkermuseum Tarp Bunkermuseum er et privatejet museum i Esbjerg kommune. Museet er oprettet i en bunker af typen Regelbau 622, der oprindeligt var en del af tyskernes militærlufthavn ved Esbjerg. Tre af bunkerens rum er prydet med malerier, der sandsynligvis er malet af en soldat fra et vagthold.


ATLANTVOLDEN KULTURTURISME

Der findes en del bunkermuseer langs Atlantvolden både i Danmark, Holland, Belgien og Frankrig. Fire af de mest markante museer langs Danmarks vestkyst er: • • •

Bunkermuseet Hirtshals Bunkermuseum Hanstholm Tirpitz-stillingen Blåvand

Bunkermuseet i Hirtshals Bunkermuseum Hirtshals er et frilandsmuseum beliggende mellem det smukke landskabs klitter og gryder ved Hirtshals fyr. Under krigen kaldtes området og dets bunkere for 10. Batterie Artillerie Stützpunkt Süd, Stützpunktgruppe Hirtshals. Museet er enestående, da dette bunkeranlæg er næsten komplet udgravet og tilgængeligt for publikum. Ud af i alt 70 bunkere er 54 udgravet, blandt andet en del kanon- og maskingeværstillinger. I en af bunkerne er der indrettet en informationsudstilling.

Bunkermuseet i Hirtshals

Bunkermuseum Hanstholm Hanstholm eller Hansted, som det hed dengang, var hjemsted for to artilleristøttepunkter, fem flakbatterier og et Luftwaffestøttepunkt. Et af de første store batterier var 38 cm batteriet i Hansted, som man begyndte at bygge allerede i 1940 samtidig med et søsterbatteri i Kristiansand i det sydlige Norge. Hansted I Det første batteri i Hanstholm er i dag et friluftsmuseum. Bunkerne er særdeles velbevarede, og området er stilagt og relativt let tilgængeligt. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri. Hansted II Af de fire store kanonbunkere er den ene i dag indrettet til museum, mens de øvrige står, som de har gjort i de sidste 79 år. En er dog svært tilgængelige på grund af tilgroning.

Bunkermuseum Hanstholm

Tirpitzstillingen Blåvand I sommeren 2017 åbnede et nyt stort museum ved Tirpitzstillingen. Tirpitzstillingen (Batterie Vogelnest) bestod oprindelig af to bunkere beliggende på Tane Hedevej i Blåvand. Den sydlige bunker er i dag indrettet som museum og med en museumsbygning under klitten som supplement. Det nye museum rummer en udstilling om Atlantvolden, en udstilling om livet på vestkysten og en stor ravsamling. Arkitektgruppen bag byggeriet er BIG - Bjarke Ingels Group, og bygherren bag projektet er Museet for Varde By og Omegn. Tirpitz-stillingen skulle sammen med batteri Grådyb på Fanø sikre indsejlingen til Esbjerg.

Tirpitz- Museum, BIG

31


ATLANTVOLDEN KULTURTURISME

Den museale fortælling er oplagt og en god kilde til formidling af den negative kulturarv og de belastende konsekvenser heraf, men bunkere kan meget mere end det. I sommeren 2018 afprøvede en forskningsgruppe i kystturisme idéen om en filmfestival i bunkerlandskabet ved Søndervig. Filmfestivalen rettede sig både mod historie-, film- og oplevelsesinteresserede samt turister. Krigens bunkere som biografer Af Mads Daugbjerg, antropolog og lektor ved Aarhus Universitet Bunkerne og Atlantvolden langs Jyllands vestkyst udgør Danmarkshistoriens største byggeprojekt. I dag henligger de fleste som lettere fortumlede ruiner og tavse minder om en hård tid, som de yngre generationer ikke har noget særligt forhold til. Bunkerne er en markant del af kystlandskabet, men får sjældent ret megen opmærksomhed. En del ligger på privat grund, men de er også en væsentlig del af landets – og Europas – fælles historie og kulturarv. Hvad er bunkerne? Hvad kan de i dag? Hvad skal vi med dem? Hvad skal vi ikke? Det var nogle af spørgsmålene bag Danmarks første Bunker-film-festival, som blev afholdt i august 2018 i Ringkøbing og Søndervig. Arrangementet var en del af et større projekt, Rethinking Tourism in a Coastal City, der afprøvede nye formater i krydsfeltet mellem kultur- og naturturisme.

Forskere fra Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Aarhus stod bag en række nyskabelser i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder forsøget med at udnytte de rå og ofte oversete betonlevn fra 1940’erne som rammer for anderledes oplevelser. På festivalens tre dage vistes film, der havde med krig, bunkere og krigslandskaber at gøre, dels inde i bunkerne, og dels som open-air film på de smukke Vesterhavsstrande. Festivalen blev dermed en konkret afprøvning af anlæggene som midlertidige rammer for nye kulturelle oplevelser, hvor omgivelserne tilføjede filmene et ekstra lag og en anden dybde. Bunkerne er gode eksempler på, hvordan kultur og natur er tæt forbundne: de er kulturprodukter, menneskeskabte ”fremmedelementer” påtvunget af en tidligere besættelsesmagt, men i dag delvist opslugt af landskabet og som sådan også en del af naturen og naturoplevelsen.

Foto: Mads Daugbjerg

Projektets forskere arbejder nu på at analysere de forskellige tiltag, herunder filmfestivalen i bunkerne. Om dette fører til nye versioner af den, langs Vestkysten eller andre steder i landet, er endnu for tidligt at sige.

Foto: Mads Daugbjerg

32


ATLANTVOLDEN KULTURTURISME

Bunker Søndervig, Creative Comon Photo

33


ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR ANVENDELSE

Kultur kan bygge broer. De gamle forladte krigsbunkere og beskyttelsesrum kan omskabes til små kunstværker, rum for mikroevents, scener og kulisser for performance eller andre kulturtiltag, der intet som helst har med krig og ødelæggelse at gøre. Bunkerne står i dag som eroderede monumenter og fugtige huler, men det fælles levn kan med fordel anvendes til kulturelle formål og dermed transformeres til formidlingsplatforme for kultur, hvis man vil. Det er sket med sporadiske mellemrum, hvilket der her skal sættes fokus på.

Rummet

Dekonstruktion I forbindelse med Fredsskulptur 1995 (se følgende side) ønskede den hollandske kunstner Krijn Giezen, at sætte fokus på kystbunkernes forsvarsmæssige funktion. Hans idé gik ud på at sprænge en gammel forfalden forsvarsbunker i småstykker og støbe resterne ind i fire tonstunge betonklodser, hvis nye funktion ville være at beskytte kysten mod erosion. Blokkene skulle dateres 5-MAJ - 1995 og indgå i kystsikringen. Desværre blev der ikke givet tilladelse til sprængningen.

Fladerne

Krijn Giezen. Fredsskulptur 1995, foto E-M. Ejdrup Hansen

Platformem

Krijn Giezen. Fredsskulptur 1995, foto E.M Ejdrup Hansen

Når det gælder de kystnære bunkere, er det stort set umuligt at arbejde med permanente anvendelsesmuligheder. Havet eroderer kysten, og en del af de tyske bunkere flytter sig fra klitterne, ned på stranden og ud i havet. Havet nedbryder betonen og derved blotlægges bunkernes armeringsjern, som stikker ud fra bunkerne. Det betyder, at bunkere langs stranden stort set kun kan anvendes til midlertidige tiltag eller popup-events. Der er i store træk fire overordnede metoder til brug af kystens forsvarsbunkere. Man kan arbejde med følgende: 1) Rummet: installationer/lydinstallationer/indretning 2) Fladerne: maleri/paste-ups/tiføjelser 3) Platformene: Scene/Kulisse 4) Dekonstruktion: gennemskæring og omkonstruktion.

34


ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR

LINIEN- LYSET, FREDSSKULPTUR 1995, ELLE-MIE EJDRUP HANSEN FREDSSKULPTUR 1995 Et af de største og mest iøjnefaldende kunstprojekter i Danmark med fokus på Atlantvolden er Elle-Mie Ejdrup Hansens værk LINJEN-LYSET, der blev afviklet i anledning af 50 året for Danmarks befrielse d. 4. maj 1995 og som optakt til European Capital of Culture København 1996. Værket var en hilsen om fred og bestod af en lyslinje, et stykke musik, en udstillingsrække langs vestkysten i og ved bunkere samt dokumentation: www.ejdruphansen.dk LINJEN-LYSET bestod af en linje af laserlys, der forbandt Danmark med den gamle besættelsesmagt Tyskland som et symbol på fred, men også et symbol, der genopfriskede erindringen om krigens forbigangne tilstedeværelse. Lyslinjen strakte sig fra Danmarks nordligste punkt, Skagen, til den tyske ø Sylt. Den over 530 km lange lyslinje bandt samtidig de mange synlige bunkere, der ligger langs strækningen, sammen. Linjen blev understøttet af en musikkomposition skrevet af komponisten Palle Mikkelborg. Kompositionen involverede ca. 1000 musikere fra både den klassiske og moderne scene. Langs kyststrækningen deltog 22 kunstnere fra de lande, der var involveret i 2. verdenskrig. Flere kunstnere havde bunkere som omdrejningspunkt. (Se eksempler på side xx *Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa, * BUNKER/MULE - 1995 af Bill Woodrow., *Nothing in sight af Jean Clareboudt

LINJEN LYSET af Elle Mie Ejdrup, 1995

35


ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR

LINIEN- LYSET, FREDSSKULPTUR 1995, ELLE-MIE EJDRUP HANSEN

Nothing in sight af Jean Clareboudt

BUNKER/MULE ved Blåvand, Oksbøl af Bill Woodrow.

Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa

Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa

36


ATLANTVOLDEN - BUNKERKULTUR BUNKERLOVE - REGION NORDJYLLAND BunkerLove I 2012 dannede en gruppe nordjyske kunstnere foreningen BunkerLove. Tanken var at øge bevidstheden om, hvad bunkerne betyder, og at anvende dem til kunstværker og bruge dem til kunst. Formålet var også at belyse efterladenskaberne fra krigens slagmark ved at transformere dem til symboler på fred, intentionalitet, kollektivisme og bæredygtighed. BunkerLove har siden 2012 holdt 6 festivaler i Furreby, Hirtshals og Grønhøj. Arrangementerne involverer et bredt spektrum af kunstgenrer og afvikles ikke kun i eller på bunkerne, men også i den omkringliggende natur. I 2016 lukkede BunkerLove som forening, men med den intention at fortsætte som kunstprojekt med forskellige Pop-up events.

Bunker Love

Bunker Love, koncert

Invwersion lydinstallation 2013 af Christian Skjødt, foto Chris Brock

Cottage for Yemanja 2013 af Inge Tranter foto Chris Brock

Performance 2013 af Michael Richardt Petersen, foto Chris Brock

Gold Tooth 2012 af Erik Peitersen

37


ANDRE BUNKERE

LUFTWAFFES HOVEDKVARTER - SKANDERBORG DYREHAVE - REGION MIDTJYLLAND I 1944 beslaglagde den tyske besættelsesmagt Skanderborg Dyrehave og Sølund Åndssvageanstalt, der efterfølgende blev indrettet som hovedkvarter for det tyske Luftwaffe i Danmark under navnet ”Festung Skanderburg”. Dyrehaven blev indhegnet med pigtråd og løbegrave, og adgangsvejene blev blokeret med pansergrave. I maj 1944 opførte en dansk arbejdsstyrke på 1500 mand 87 barakker til en besætning på 500 mand samt flyverskjul for køretøjer. Fire bunkere blev opført i skoven, mens yderligere to var planlagt. Ved søen anlagde man to kommandobunkere af typen Regelbau 608. Luftgeneralens kommandocentral blev etableret tæt ved søen i to Regelbau 608 som udgjorde luftgeneralens kommandocentral. En Regelbau 608 blev støbt og indrettet som telefon- og fjernskrivercentral ved Sølund. En Regelbau 661 midt i skoven skulle fungere som sanitetsbunker. Den blev aldrig færdigindrettet. I skoven blev der bygget 87 barakker til besætningen på 500 mand. Her var der administration, værksteder, forplejning, slagteri og vaskeri samt en masse flyverskjul for køretøjer. På en skrænt ud mod søen ikke langt fra kommandobunkeren lå generalens bungalow, mens hans næstkommanderende boede i blokhuse ved siden af. Mellem generalens villa og kommandobunkeren blev et stort blokhus til officersmesse opført. Den fungerer i dag som vandrerhjem. I skoven bag ved husede nogle træbarakker et center for kontrol, varsling og kommunikation, der blev anvendt i forbindelse med luftoperationer over land. På Sølund indrettedes der tilholdssted for Gestapo, når de gæstede stedet. Dertil kom forskellige stabskontorer.

38

Luftwaffe i Dyrehaven. Museum Skanderborg

Luftwaffe i Dyrehaven. Museum Skanderborg

De sidste spor fra det tyske Luftwaffes danske hovedkvarter formidles i dag under navnet Skanderborg Bunkerne. To af bunkerne er indrettet som museumsbunkere under Museum Skanderborg.


ANDRE BUNKERE

LUFTWAFFE-HOVEDKVARTER - SKANDERBORG DYREHAVE - REGION MIDTJYLLAND Regelbau 618 - Tysk originaltegning

Regelbau 608 - Tysk originaltegning

Regelbau 661 - Sanitetsbunker - Tysk originaltegning

39


ANDRE BUNKERE

OVERKOMMANDOPOST - DET TYSKE HOVEDKVARTER - SILKEBORG BAD - REGION MIDTJYLLAND De smukke omgivelser omkring Arnakkekilden i Silkeborg var et yndet udflugtsmål - her åbnede Silkeborg Vandkuranstalt d. 1. juli 1883. I 1918 ændredes navnet til Silkeborg Bad. Under krigen beslaglagde den tyske hær Silkeborg Bad, der blev indrettet til hovedkontor. Den 3. marts 1943 påbegyndte entreprenørfirmaet Haugaard & Theudt fra Aarhus det indledende gravearbejde til bygning af bunkere og under opsyn af den tyske Organisation Todt. Efterfølgende flyttede det tyske hovedkvarter fra Nyboder Skole i København til Silkeborg d. 5. november 1943. Silkeborg Bad var hovedkvarter for øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark, Hermann von Hanneken. Fra januar 1945 blev von Hanneken afløst af generaloberst Georg Lindemann, der fungerede som chef for værnemagten i Danmark frem til kapitulationen i maj 1945.

Generaloberst Lindemann med sin stab på Silkeborg Bad

40

Det blev noteret, at der den 28. marts 1943 arbejdede ca. 500-600 mand med befæstningsbyggeriet på Silkeborg Bad, der formede sig som følger: • 8 stk. Dobbelt gruppebunker. Bunkertype R622 (nr. 10, 19, 21, 23, 24, 28, 32, 35.) • En radiosenderbunker. Bunkertype R691 (nr. 27.) • En telekommunikationsbunker. Bunkertype V196 (nr. 14.) • 8 stk. ring- eller tobrukstilling. Bunkertype 58c (nr. 3, 4, 13, 20, 23, 24, 25x2.) • En nødstrømsforsynings- og akkumulatorbunker. Ladeaggregatbunker. (nr. 15.) • En transformerstation. Kabelschaltstelle (nr. 26.) • To stk. radiosendebunkerstellung für sendeanlage. (nr. 26, 28.) • En vandforsyningsbunker. Wasserversorgungsstand. (nr. 4.) • En drivmiddelbunker. Kraftstoffstelle. (nr. 5.)

Bunker Frieda, som var blotlagt indtil 1947

I dag findes Silkeborg Bunker Museum i parken ved Kunstcentret Silkeborg Bad. Det er indrettet i en mandskabsbunker og drives af en privat interessegruppe. Kommandobunkeren (R608), radiobunkeren (R618) og kommandobunkeren (V196) er åbne for offentligheden - 608’eren dog kun med guide. I 2015 gravede Silkeborg Bunkermuseum sig ind til en skjult bunker kaldet Frieda, tømte den for vand og undersøgte rum og størrelse.

Undersøgelse af bunker Frieda 2015


ANDRE BUNKERE

OVERKOMMANDOPOST - DET TYSKE HOVEDKVARTER - SILKEBORG BAD - REGION MIDTJYLLAND

Bunkertype V196 (nr. 14) Telekommunikationsbunker

Bunkertype R618 (nr. 5) Radio- og telefoncentralbunker

Bunkertype R608 (Nr.21) Kommandobunker

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.

Ventilation Centralvarme Radio Telekommunikation Fjernskriver Depot/ Mandskab Brønd Nærkampsstilling Toilet Gassluse Ekspeditionskontor Mandskab/ kontorer Maskinrum Brændstof Depot Observationsstilling

Antenner Radioofficer Radio Omstillertavler Krydsfelt Omstillingsbord Telefonekspeditionskontor Centralvarme Nærkampsstilling Gassluse Telefonkabelruller Ladeaggregat Observationsstilling

Mandskab Kommandør Adjudant Telekommunikation Kort/Plotterum Ventilation Kommandocentral Radio Centralvarme/Gassluse Gassluse Nærkampsstilling Observationsstilling

41


BESKYTTELSESRUM

NØRREPORT TEEN-AGE CLUB - SILKEBORG - REGION MIDTJYLLAND Nørreport Teen-Age Club, Silkeborg Et af de allerførste kulturprojekter i en beskyttelsesbunker forekom, da ungdomsklubben “Teen-Age Club” slog dørene op for fuld udblæsning d. 25. januar 1959 i en kuppelformet bunker i Silkeborg. En gruppe unge mennesker havde henvendt sig til borgmester Aage Christensen og spurgt, om de måtte overtage bunkeren på Nørretorv, som ikke længere blev benyttet. Bunkeren lå til venstre for Kejlstrupvej på den nordlige side af Nørretorv. De fik straks tilladelsen - og skulle ikke betale leje af lokalerne.

Teen-Age Club, Silkeborg

42

Klubben henvendte sig til de 15-25-årige. Der var opstillet borde i de tre lige store rum i bunkeren og væggene var udsmykket af Novi Mikkelsen, der var kendt i offentligheden som kunstmaler Novi Maruni. Han malede dengang hos kunstneren Jørgen Nash. Petroleumslamper og stearinlys var den eneste form for belysning. Klubben havde sit eget husorkester på seks mand, der spillede både skiffle, rock’nroll, refrain og jazz.

Teen-Age Club, Silkeborg

Desuden benyttedes en rejsegrammofon, hvorpå medlemmernes medbragte plader blev spillet. Udover musik og dans blev der spillet billard, skak og kortspil. Klubben havde åbent på hverdage fra kl. 20 til 23 og på søndage fra kl. 16 til 23. Ved klubbens start var der 51 medlemmer. Grunden hvor bunkeren var placeret, blev bebygget omkring 1960.

Betondækningsgrave, Silkeborg


BESKYTTELSESRUM HISTORISK REVIEW

Kongens Have Odense, ukendt fotograf

43


BESKYTTELSESRUM HISTORISK REVIEW

Luftarlam, København 1943, Foto Erik Pedersen

44


BESKYTTELSESRUM HISTORISK REVIEW

Det er de færreste, der ved, at de større danske byer er udrustet med et omfattende beredskab af beskyttelsesrum. For at tage befolkningen bedst muligt i forsvar blev beskyttelsesrummene placeret så tæt som muligt på befolkningen, og der ligger de endnu. For bare 30 år siden var en totalødelæggende verdenskrig en reel trussel. Landets beredskab var klar til at forsvare befolkningen. I dag er et sådant scenarie dog langt mindre sandsynligt, og det er for mange et glemt kapitel i vores historie. Opførelsen af beskyttelsesrum startede allerede under 2. verdenskrig (1940-45) for at beskytte befolkningen mod luftangreb. Bunkerne blev efterfølgende moderniseret og udbygget under koldkrigstiden, ligesom nye beskyttelsesrum kom til. I Aarhus blev de kuppelformede bunkere bygget under 2. verdenskrig, mens rørbunkerne kom til i under den kolde krig (1945-1989). Man antog, at ødelæggelserne under en fremtidig krig ville blive af endnu større omfang end under 2. verdenskrig, og derfor anrettede og moderniserede man også beskyttelsesrummene.

I den periode hvor det kunne være livsfarligt at opholde sig udenfor, skulle befolkningen opholde sig i rummene, og vente på, at man kunne evakueres.

Betondækningsgrave, modeller i Aarhus

Disse forholdsregler har naturligvis resulteret i nogle rum med et vist vakuum og en speciel akustik. Det er tydeligt, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i de mange centralt beliggende beskyttelsesrum. Beredskabsstyrelsen og i dag brandvæsnet er endda indstillet på at gøre dem tilgængelige for offentlig benyttelse i fredstid som nu. Cand. arch. Jesper Urup Ruban NB. Den type beskyttelsesrum, der omtales her, kaldes i fagsproget for betondækningsgrave.

Kuppelformet betondækningsgrav

Formålet med beskyttelsesrum var at beskytte civilbefolkningen mod følgerne af et luftangreb. Rummene skulle så vidt muligt være nedstyrtningssikre, sprængsikre, gassikre, yde beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have rimelige flugtmuligheder. I tilfælde af krig skulle beskyttelsesrummene kunne beskytte befolkningen mod radioaktivt nedfald.

Cylinder- eller rørformet betondækningsgrav

45


BETONDÆKNINGSGRAVE KONSTRUKTION

46


BETONDÆKNINGSGRAVE KONSTRUKTION

47


BETONDÆKNINGSGRAVE KONSTRUKTION

Som hovedregel stammer de fleste cylinder- eller rørformede betondækningsgrave fra koldkrigstiden, mens de kuppelformede beskyttelsesrum er bygget under 2. verdenskrig. I forbindelse med arkitekt Jesper Urup Rubans afgangsprojekt fra arkitektskolen undersøgte han beskyttelsesrummenes beliggenhed og mulige brug. Redegørelsens titel er “Udnyttelse af koldkrigsbeskyttelsesrum i fredstid”. Udgivelsesår 2012. #1 Trafik Disse beskyttelsesrum knytter sig til de trafikale områder i Aarhus. De blev placeret, så det var muligt for bilisterne at stoppe bilen og nå i sikkerhed i en faresituation. Disse beskyttelsesrum er for det meste placeret i midterrabatten af de store trafikale omfartsveje. Placeringen gør dem desværre svært tilgængelige i en fredssituation og begrænser derfor også en anden anvendelse. #2 Natur og Park Disse beskyttelsesrum ligger i eller ved grønne områder i Aarhus. Med grønne områder menes der både plejede parkanlæg, som Botanisk have og Universitetsparken, og den mere vilde natur ved Risskov og Marselisborg Skov. Disse beskyttelsesrum er opført til at danne beskyttelse for de mennesker, der kunne være ude at spadsere i skoven ved en given faresituation. De ligger derfor i smukke omgivelser og er let tilgængelige. Flere af disse beskyttelsesrum ligger i små enklaver i skovområderne. Dette kan være med til at muliggøre en fælles designløsning for flere beskyttelsesrum i samme område.

48

#3 Sport og fritid Denne gruppe beskyttelsesrum ligger ved de mange sportsanlæg i Aarhus. Der er både tale om fodboldbaner med tilknytning til skoler og professionelle træningsanlæg som fodboldstadions. Disse beskyttelsesrum er opført til at give beskyttelse til mennesker, der måtte vær ude at se eller dyrke sport. En evt. fremtidig anvendelse i fredstid ville kunne knytte sig til den sportsaktivitet, der i den givne situation bliver dyrket. #4 Skole og uddannelse Denne del af beskyttelsesrummene ligger i tilknytning til skoler eller uddannelsesinstitutioner, såsom ingeniørhøjskolen og universitetet. De er opført til at danne beskyttelse til de skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er opført tilstrækkelige sikringsrum i form af kælderlokaler. En fremtidig anvendelse kunne være funktioner, der knytter sig til institutionernes brugere. #5 Industri Dette er den gruppe beskyttelsesrum, der knytter sig til de gamle industriområder på havnen. Dette område fungerer stadig som industriområde, og en fremtidig anvendelse af disse beskyttelsesrum vil derfor kun kunne knytte sig til industrien på det pågældende område. #6 Urban Denne gruppe beskyttelsesrum har oprindelig været en større mængde beskyttelsesrum. Men da flere af betondækningsgravene blev placeret på pladser og torve, er de fleste af dem blevet erstattet af supplerende sik-

ringsrum som f.eks. parkeringskældre. Der er dog stadig få betondækningsgrave i midtbyen. Disse beskyttelsesrum har stor anvendelighed i kraft af deres centrale placering. #7 Boligen Denne gruppe betondækningsgrave er placeret tæt på, hvor folk bor. De er opført i ældre boligkvarterer, hvor der ikke har været tilstrækkelige sikringsrum i form af kælderrum. Beskyttelsesrummenes placering strækker sig fra de mere offentlige til den private zone, og i nogle tilfælde helt inde i private haver. Disse beskyttelsesrum har størst anvendelighed til privat brug.

#1 Trafik: Risvangs Allé, Aarhus N

#6 Urban Graven, Aarhus C


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND I Aarhus findes der ca. 300 betondækningsgrave (beskyttelsesrum), som ligger skjult under beplantede jordvolde. Her har de ligget i dvale i adskillige år, uden at ret mange forbipasserende har været bevidste om deres eksistens. Det er som beskrevet tydeligt, at rummene har et ubrugt potentiale, der stiller sig til rådighed for kreative kræfter, der kan udvikle konkrete idéer eller gentænke nye anvendelsesformer for de mange små underjordiske rum. Ved at anvende og inddrage rummene som en del af byens identitet til midlertidige kulturelle formål vil de samtidig blive delvist vedligeholdt, ligesom de udadvendte aktiviteter i rummene vil medvirke til at informere borgerne om beskyttelsesrummenes tilstedeværelse i byen. Endvidere sættes der implicit et fokus på byens kulturarv og den globale historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i byrummet. I 2013 valgte Foreningen Skjulte Steder at afprøve rummenes muligheder og begrænsninger som kulturelle platforme for mikroevents i forbindelse med optakten til Aarhus 2017 Europæisk Kuturhovedstad. Det resulterede i projektet KULTUR BUNKER, der blev afviklet i tidsrummet 16. september til 11. oktober 2013.

Helt lavpraktisk var den første udfordring dog at affugte og tørre rummene for kondensvand og regnvand. Det er en arkitektonisk udfordring at anvende de minimale rumligheder, og det kræver kreative kræfter at udnytte rummenes potentialer og omdanne dem til brugbare rum. De arkitektoniske rammer var det element, der skulle motivere kulturaktørerne til en kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Vi stillede spørgsmålene: Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præcedens for en mere permanent brug af de underjordiske rum? Hvad er mulighederne, og hvad er begrænsningerne? Afprøvningen viste, at der er fine potentialer i de små underjordiske rum, hvilket kan ses på de følgende sider. Som udgangspunkt valgte vi at afprøve rummene i tre forskellige strukturformer: 1. Det designede og arkitektindrettede rum 2. Stedsspicifik, scenografisk opbygning 3. Det rå og uændrede rum

DESIGNLØSNINGER OG RUMMENES INDRETNING Udgangspunktet var at omdanne nogle kuppel- og cylinderformede bunkere til offentlige rum under jorden i form af små urbane åndehuller, hvor man sluses ind i et stemningsfyldt, underjordisk univers som Alice i Eventyrland. De underjordiske miljøer ville kunne fungere som multifunktionelle rum, sociale møderum, cafémiljø, refleksionsrum, minikonferencerum og eventrum for byens kulturaktører samt borgerne generelt. Omdrejningspunktet var et multianvendeligt urbant interiør eller møbel specielt designet til de aarhusianske bunkere. De nye urbane multimøbler skulle skabe poetiske, sensoriske og nytænkende oplevelser i byens “nye” rum. Møblet blev tilpasset de problemstillinger, rummet indeholder og var på den måde en meget direkte og nytænkende guide til, hvordan det underjordiske miljø kan indtages. Ud fra dette koncept udviklede Arkitektfirmaet GUSTIN A/S ved Stephan Gustin i samarbejde med arkitekt Jesper Urup Ruban og studerende fra Arkitektskolen Aarhus tre forskellige strukturformer til tre rum og i forhold til de toneangivende events, der skulle præsenteres i rummene.

I KULTUR BUNKER projektet blev der lagt lige så stor vægt på de arkitektoniske rammer som på det indholdsmæssige - altså KULTUR og BUNKER.

49


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND 1. En af de tre cylinderformede bunkere på Regenburgs Plads blev omfortolket med et installatorisk møbel, der fremstod som en utraditionel bænk eller opholdszone. Ved hjælp af fastgjorte seler fik man mulighed for både at hænge, sidde, stå og ligge. Denne alternative måde at opholde sig i rummet på gjorde, at tilskuerne blev en ”del af indretningen”. Udover at give nyfortolkede og brugeraktiverende indretningsmuligheder fungerede konstruktionen også som en underjordisk lysinstallation i skiftende farver. Lysinstallationen fungerede som en stemningsskabende bearbejdning af rummets indretning. Den var bygget op af LED-lys opdelt i ca. 10 zoner og fordelt på omkring 1000 LED-dioder, der var programmeret individuelt i et ca. 40 minutter langt forløb. Rummet ændrede derved karakter fra kold til varm. I installationen indgik også en lydrepræsentation med oplæsning af poesi. I aftentimerne blev lys og lydinstallationen slukket, og indretningen blev anvendt som et møbel for publikum, mens pladsen ved nødudgangen for enden af cylinderen fungerede som scene for medlemmer af Litteraturen på scenen.

Arkitekt Stephan Gustin, foto Jesper Urup Ruban

Indretning af bunker, foto Jesper Urup Ruban

Multianvendeligt urbant interiør specielt designet til de aarhusianske bunkere Elever fra arkitektskolen, foto Jesper Urup Ruban

50

Elever fra arkitektskolen, foto Jesper Urup Ruban


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND

Lyrikaften i bunkeren, foto Svend-Åge Ekberg

51


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND 2. En kuppelformet tvillingebunker ved Aarhus Lawns Tennis Selskab blev designet som ”studio space” og koncertplatform for DIEM (Det jyske Musikkonservatorium). Koncertrummet blev opbygget med en række moduler i form af loungemøbler bygget af træ, der indbød til at sidde eller ligge. Ved at lægge LED-lys under konstruktionen, blev der skabt et stemningsfuldt rum med indirekte belysning, der fremhævede rummets hvælving. I rummet kunne man opleve musikken og de tilhørende digitale billedprojektioner. Det tilstødende rum fremstod som en stedspecifik totalinstallation med blåt LED-lys og en spejlkuppel, som forstærkede domeeffekten. En cirkulær opbygget bænk, der skrånede ud mod væggene gjorde, at man også her kunne sidde eller ligge og afsøge bunkerens væsen eller være social. Til dette rum blev koncerterne og de digitale billeder streamet, hvilket forbandt rummene og gjorde ople-velsen til en helhed.

DIEM Studio Space indrettet af Gustin architects og mandskab, foto Svend-Åge Ekberg

Elektronisk lydrum indrettet af Gustin architects og mandskab, foto Svend-Åge Ekberg

52


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND 3. En kuppelformet enkeltbunker ved Læssøesgade skole blev designet og taget i brug som et multifunktionelt rum for Open Call arrangementer. De mange forskelligartede arrangementer stillede krav til en vis foranderlighed i rummet, der blev løst ved at bygge et cirkulært, integreret møbel, der dannede et center med plads til en lille scene, der også gav mulighed for at indplacere et rundt bord. Det overskydende rum bag bænken blev fyldt op med store gennemsigtige fitnessbolde, der kunne flyttes rundt i rummet og bruges til siddepladser. Boldene stod i kontrast til de tunge rum. De blev lyst op af blåt LED-lys, som var lagt under konstruktionen. Lyset blev filtreret gennem de transparente bolde, hvilket blødte rummet op. Indretningen fungerede således, at det for gæsterne var muligt at vælge imellem den intime oplevelse af arrangementet eller den afslappende distancerende oplevelse i den perifere loungedel på boldene. Herved blev det muligt at imødekomme både tilskuernes og aktørernes forskellige behov. Rummet blev afprøvet som undervisningslokale og legerum for børn samt foredragslokale, oplæsningsrum, workshopplads og “chill-out rum” for voksne.

Bunker indrettet til mindre foredrag, lyrik og workshops, foto Jesper Urup Ruban

Bunker indrettet til mindre foredrag, lyrik og workshops, foto Jesper Urup Ruban

53


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND INSTALLATORISK / SCENOGRAFISK OPBYGNING En kuppelformet tvillingebunker på hjørnet af Nørrebrogade og Nørre Boulevard fungerede som lokation for performanceinstallationen B13, der blev iscenesat af Teater Fluks. B13 tog udgangspunkt i den sidste dag i Mayaernes kalender, og en deraf følgende kritisk overgangsperiode til en ny tidsepoke. Rummene blev bygget op som et mytisk scenarium, der forenede performance, installation, sang og sanseindtryk til et samlet udtryk. Stykket vil kunne betegnes som et Gesamtkunstwerk, som er en tysk begreb for værker, kompositioner eller forestillinger, hvori flere kunstarter er forenet.

Teater Fluks’ forestilling B13, foto Skipper Photography

Der blev lagt vægt på samspillet mellem bunkernes to rum. På den ene side traditionerne og de faste holdepunkter fra den svundne tid, og på den anden side drømme, ønsker og utopier om den nye tidsalder. Vogteren og seeren. Tvillingekuplerne blev sat i scene som et tempel for disse dialektiske energier. Som gæst i bunkeren blev man budt inden for i det midlertidige kraftcenter, der balancerede universets modsatrettede kræfter. Her var der mulighed for at interagere med kraftcenterets beboere (skuespillerne), eller blot være til stede som en stille betragter. DET RÅ RUM To af i alt tre cylinderformede bunkere på Regenburgs Plads blev anvendt som udstillingsrum i sin originale, rå form. Fire forskellige udstillinger fik plads her.

54

Teater Fluks’ forestilling B13, foto Skipper Photography


BETONDÆKNINGSGRAVE

KULTUR BUNKER - AARHUS - REGION MIDTJYLLAND

Udstilling ved Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum, foto A. Damgaard

55


ØVRIGE BESKYTTELSERUM GURREBUNKEREN

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990, foto Christian Olesen Obel

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990, foto Christian Olesen Obel

56


ØVRIGE BESKYTTELSERUM GURREBUNKEREN

Regan Øst er en samlet betegnelse for to bunkeranlæg i Nordsjælland: BOC1 (Beredskabs Operations Center 1) i Krogenberg Hegn ved Gurre og BOC2 ved Hellebæk. Tilsvarende findes bunkeranlægget Regan Vest i Rold Skov, som efter planen vil åbne som en del af Nordjyllands Historiske Museum i 2021. Gurrebunkeren I Krogenberg Hegn ved Gurre ligger Danmarks første atomsikrede regeringsbunker fra Den kolde krig. Indtil da havde regeringen kun haft nogle lokaler i kælderen under Christiansborg og i en lille bunker ved Nyboder Skole i København. Gurrebunkeren var beregnet til at huse regeringen og regenten (Frederik IX) i tilfælde af angreb. Den blev bygget fra 1958 til 1961 og rummer 670 m2 på to etager. Bunkeren ligger sikret under en 1,75 meter tyk betonmur dækket af jord, træer og planter. Anlægget, der kunne kun rumme 50 personer, blev dog hurtigt for lille. I 1977 blev den store BOC2 bunker ved Hellebæk bygget. Herefter blev Gurrebunkeren mindre vigtig. I 1990’erne lejede Post- og Tele-grafvæsenet Gurrebunkeren, som blev renoveret og udsmykket af kunstneren Poul Gernes, der stod for farvesætningen af vægge, døre, skabe og interiør. I 2013 blev det dog besluttet at nedlægge bunkeren. Dens fremtid er derfor uvis, men bunkeren gemmer stadigvæk på Poul Gernes’ kunstneriske udsmykninger. Poul Gernes nåede også at udsmykke væggene i NATOovervågningsanlægget, hvor Radarhoved Bornholms 20 mand holder til.

Radarhoved Bornholm, udsmykning Pouk Gernes, Foto Tommy Cassøe

Radarhoved Bornholm, udsmykning Pouk Gernes, Foto Tommy Cassøe

Radarhoved Bornholm, udsmykning Pouk Gernes, Foto Tommy Cassøe

57


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BUNKERE - Flakturm 2. verdenskrig En særlig bunkertype var flaktårne, der var en kombination af et beskyttelsesrum og et aktivt forsvar mod luftangreb kombineret med antiluftskyts. Flaktårne var den tyske hærs antiluftskytskanoner. Disse enorme betonkolosser skulle beskytte de tyske og østrigske byer mod britiske og amerikanske luftangreb. Flaktårnets øverste dæk var forbeholdt fire tunge kanoner, som kunne sende granater op i 6-14 kilometers højde. Flaktårnene blev bygget af enorme mængder af armeret beton med en vægtykkelse på 3,35 m, der var umulige at rive ned efter krigen. Tilbage står flere af disse bygninger i dag i Tyskland og Østrig som en negativ kulturarv. Flere flaktårne er blevet transformeret til positiv genanvendelse med en helt ny funktion. Her følger nogle eksempler. Flakturm VI – Wilhelmsburg, Hamburg Flakturm VI - Wilhelmsburg, Hamburg, blev bygget i 1943. En del af dette flaktån blev forsøgt revet ned efter krigen. Ydervæggene forblev strukturelt sunde, mens interiøret blev stærkt beskadiget under et forgæves forsøg på nedrivning i 1947. Mellem 2010 og 2013 blev bunkeren ombygget til “Energiebunker“ i forbindelse med “Internationale Bauausstellung”. Energicentret har biomasse- og kraftvarmeanlæg, en termisk vandlagring og et solcelleanlæg over bygningen og på sydsiden. “Energiebunker“ Flakturm VI – Wilhelmsburg

58


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BUNKERE - Flakturm 2. verdenskrig Flakturm IV – Heiligengeistfeld, U3-stationen Feldstrasse, Hamburg I 1942 blev tusind tvangsarbejdere beordret til at opbygge strukturen, som måler 75 x 75 meter i bredden og 35 meter i højden og har en vægtykkelse på 3,5 m. Bunkeren blev designet til at rumme 18.000 mennesker og havde en særlig, ekstra bred indgang til kvinder med barnevogne og børn. Efter krigen blev planer om nedrivning afvist, da det ville være for farligt i forhold til omgivelserne. I 1950 udsendte den offentlige tv-sender NWDR de første tv-billeder fra bunkeren efter kapitulationen. Dens uigennemtrængelige vægge gør bunkeren til et perfekt sted for musik. En natklub for elektronisk musik ligger på øverste etage, en musikbutik i stueetagen, en prestigefyldt popmusikskole samt atelier og øvelokaler for kunstnere, skuespillere og musikere har også fået plads i bygningen. Hilldegarden De nyeste planer for bunkeren kaldes ”Projekt Hilldegarden”. I 2014 gik indbyggerne i St. Pauli sammen med arkitekterne om at omskabe Flakturm IV til et sted for en stor urban taghave, der strækker sig fra U3-stationen Feldstrasse helt op til taget af bunkeren. Parken vil spænde over i alt 8.250 kvadratmeter tilbygning med god plads til byudvikling, spillesteder og caféer – og med en storslået udsigt over Hamburg. Tanken er at leve med historien, men at tilføje noget nyt og derved omforme historien selv. Tanken er at tilføre bunkeren en rampe, der fører op til en 19 m høj pyramide med gæsteværelser, træer, buske, bier, fugle beliggende på den gamle bunkers tagplatform.

Flakturm IV – Heiligengeistfeld, Hildegarden

59


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BUNKERE - Hochbunker 2. verdenskrig Beskyttelsesbunkere mod luftangreb kunne i Tyskland bestå af både høj- og lavbunkere - på tysk kaldet Hochbunker og Tiefbunker. HOCHBUNKER Hochbunker er en bunkertype, hvor omfanget af det beskyttede område ligger enten helt eller overvejende over jordens overflade. Gulvplanen for en Hochbunker kunne være rund, firkantet eller rektangulær. Høje bunkere i München er ofte også ottekantede bygninger. Denne bunkertype blev for det meste bygget som standardbygninger. Højbunkere blev delvist camoufleret med et tag, der kunne få dem til at ligne hjem fra luften. Der kunne være tale om et valmtag, hvor fladerne har et fald til alle fire sider og dermed lettere kunne afvise bomberne. Andre højbunkere blev designet som Spitzbunker og Rundbunker, som f.eks. Zombecktårne eller Winkeltårne.

Bunkerne blev primært anvendt til fabriksluftbeskyttelse i områder, hvor de nationale jernbaneværksteder (RAW) lå placeret. Beskyttelsesrummene kunne rumme ca. 500 mand, og i slutningen af 2. verdenskrig blev bunkerne primært brugt til beskyttelse af civilbefolkningen. Efter krigen blev mange af tårnene elimineret, men nogle af disse arkitektonisk særprægede beskyttelsesrum findes stadigvæk. De fleste står, som de blev forladt, mens enkelte er blevet bemalet. I Herne ved Dortmund står en spitzbunker i et område, der bærer præg af at være et tidligere industriområde tæt på jernbanen. I dette område ved Roonstraße har LIDL åbnet en butik, og inkluderet Leo Winkels spitzbunker som reklamesøjle.

Hochbunker der Bauart Winkel Leo Winkel (f. 1885 - d. 1981) var tysk designer. Han blev kendt for sine beskyttelsesbunkere af typen Hochbunker, der blev navngivet ”Hochbunker der Bauart Winkel”. Formen blev konstrueret som en kegle, også kaldet Spitzbunker, med den hensigt, at bomberne skulle prelle af. I folkemunde kaldes bunkerne Betonzigarre eller Zuckerhut. Omkring 200 “Hochbunker der Bauart Winkel” blev bygget i Ruhrområdet og det sydvestlige Tyskland.

60

Winkelturm in Gießen

Winkelturm in Falkensee

LIDL, Roonstraße i Dortmund


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BUNKERE - Hochbunker 2. verdenskrig Samlung Boros Berlin-Mitte Den store Reichsbahnbunker i Berlin-Mitte blev oprindeligt tegnet af den tyske arkitekt Karl Bonatz og bygget i 1943 til beskyttelse af 3.000 togpassagerer. Bunkeren er på 1000 m² og med 120 rum fordelt på fem etager. Efter krigen blev den indtaget af Den Røde Arme og omdannet til Krigsfangelejr. Fra 1949 blev den brugt til at opbevare tekstiler og fra 1957 til opbevaring af tropisk frugt. I sommeren 1992 blev bunkeren omdannet til en Hardcore Techno klub med koncerter på fire etager og med varierende koncerter inden for musikgenrene Gabba, hard trance, house og breakbeat. Efter ransagninger i 1995 og 1996 måtte klubben lukke. I 2003 blev bunkeren købt af kunstsamler Christian Boros og ombygget af arkitekterne Jens Casper og Petra Petersson til et udstillingsområde på 3.000 m2 med penthouse på taget i glas. “Sammlung Boros” åbnede Boros Collection # 1 i 2008 med repræsentation af blandt andre Olafur Eliasson og i 2012 åbnede Sammlung Boros #2 Außenansicht Bunker Foto: © NOSHE

Yngve Holen Foto: © NOSHE

Katja Novitskova Foto: © NOSHE

He Xiangyu, Foto: © NOSHE

61


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BUNKERE - Hochbunker 2. verdenskrig Der Kulturbunker im Osthafen I Frankfurts østlige havnemiljø i et ingenmandsland mellem dynger af grus, stablede genanvendelsesprodukter og containere, lå en hochbunker fra 2. verdenskrig midlertidigt maskeret som et hus med valmtag. I forbindelse med en byplanlægning vurderede man som så ofte før, at en nedrivning var umulig, og en reparation af bunkerens lækkede tag for dyrt. Derfor valgte arkitektfirmaet INDEX Architechten at tilbygge en firkantet trækonstruktion inspireret af omgivelserne. Bygningen bliver anvendt til musikstudie og instituttet for nye medier. Inde i den store betonkerne er der indrettet øverum for musikere.

Index Architekten

62

Opadgående forlængelse af en bunker, Frankfurt Index Architekten


BUNKERKULTUR I EUROPA

TYSKLANDS BESKYTTELSESRUM - Tiefbunker - Den kolde krig Tiefbunker De underjordiske beskyttelsesrum kunne være ganske små eller udformet som enorme Luftschutzstollen (tunneller).

Luftschutzstollen /beskyttelsesrum

Schamp & Schmalör Under en have ved et hus på Tullstrasse havde direktører og ledere fra Stahlwerk Phoenix Ost Dortmund adgang til en underjordisk luftskytsbunker. Stedet tilhørte stålværkernes direktør. Omkring år 2000 købte Anne og Richard Schmalör ejendommen, og opdagede det fulde omfang af den underjordiske labyrint under deres have. Siden 2008 er der blevet vist én kunstudstilling om året fra september til maj. Udstillingerne er blevet arrangeret i samarbejde med Susanne Schamp, der er partner i arkitektkontoret i Schamp & Schmalör.

Fotoausstellung “ZWISCHENZEIT - MENSCHEN IM BUNKER” Dortmund. Foto: Cornelia Suhan

63


BUNKERKULTUR I EUROPA

RUSSISK BESKYTTELSESRUM- Bunker 42, Den kolde krig “Bunker 42 på Taganka” - Koldkrigsmuseum «Bunker - 42» - er et underjordisk befæstningsanlæg beliggende i centrum af Moskva. Lige efter at USA opfandt et nyt masseødelæggelsesvåben, atombomben, gav Joseph Stalin tydelige og strenge ordrer til at beskytte Sovjetunionen ved dels at udvikle USSRs egen bombe og dels ved at bygge et gigantisk beskyttelsesrum for det kommunistiske styre. Den kolde krig var begyndt. Ifølge en atomvåbenprøvesprængning gennemført i 1949 i Sovjetunionen skulle den ideelle dybde af bunkeren have været mindst 65 meter for at beskytte landets ledere mod de skadelige konsekvenser af en atomvåbeneksplosion i tilfælde af angreb. Byggearbejderne fik en yderst kompliceret opgave med at anlægge et stort anlæg i Moskva uden at beskadige kommunikationssystemerne og holde byggeriet skjult for både civile og for udlandet.

Bunker 42 Museum

Bunker 42 Museum

Arkivfoto Bunker 42

Bunker 42 Restaurant - Bunker-42/Facebook

I 2006 blev bunkeren sat på offentlig auktion. Den blev købt af en privat virksomhed, Novick-Service, for 65 millioner rubler. Stedet er nu omstruktureret til et museum for den kolde krig og en restaurant. De eneste objekter, der er uændrede, er en massiv ståldør og stålpaneler i bunkeren.

64


BUNKERKULTUR I EUROPA

ALBANIENS BETONPADDEHATTE - Den kolde krig Albaniens betonpaddehatte I tidsrummet mellem 1950 og 1985 anlagde den tidligere kommunistiske diktator i Albanien, Enver Hoxha, mere end 175.000 bunkere af forskellige størrelser på tværs af landet. Bunkerne var af tre byggetyper, bjergområder, bygninger og gruber, der skød op som betonsvampe, der blev konstrueret til at beskytte indbyggerne mod truslen om en invasion fra udlandet under Den kolde krig. Angrebene kom dog aldrig, og bunkerne ligger nu som fysiske minder om Enver Hoxha og den kolde krig. Enkelte af de små betonpaddehatte er i dag omdannet til butikker og salgssteder, mens andre bruges af bønder til opbevaring af redskaber og til dyr. Ganske få er undertiden blevet anvendt som bolig i mangel af bedre.

Bunker bruges som et bolig mellem Durrës og Tirana (1994)

Restaurant „Bunkeri“ in Durrës

65


BUNKERKULTUR I EUROPA

ALBANIENS BETONPADDEHATTE - Den kolde krig

punkt eller kerne centre

Bjerg Center

66


BUNKERKULTUR I EUROPA

ALBANIENS BETONPADDEHATTE - Den kolde krig Bed & Bunker BED & BUNKER var et projekt baseret på en diplomafhandling skrevet af den albanske dipl.ing. Iva Shtrepi, da hun studerede interiørdesign på FH Mainz i Tyskland. Forskningsprojektet udviklede sig til et samarbejdsprojekt med studerende fra FH Mainz og POLIS Tirana Universitet, Albanien. Projektet tog udgangspunkt i at udvikle en prototype på, hvordan bunkerne kunne omskabes til indkvartering og overnatning for turister langs en sti på tværs af landet fra bjergene til kysten. Den første prototype blev bygget i september 2012 i Lezhe, Tale i Albanien med planlagt åbning d. 21. september 2012. Umiddelbart før åbningen blev projektet lukket ned af staten uvist af hvilke grunde.

Foto: Bed & Bunker

Foto: Bed & Bunker

Foto: Bed & Bunker

Foto: Bed & Bunker

67


Projektet “BUNK’ART” tog sin begyndelse i november 2014 med åbningen af museumsbygningen BUNK’ART1, som er etableret i diktator Enver Hoxhas gigantiske koldkrigsbeskyttelsesrum ved Mount Dajti i udkanten af Tirana. BUNK’ART 1 er dedikeret til Albaniens kommunistiske militærhistorie og den albanske hverdag under regimet. Den 19. november 2016 åbnede BUNK’ART 2 i centrum af hovedstaden. I 1978 byggede den tidligere diktator Enver Halil Hoxha det enorme koldkrigsbeskyttelsesrum bestående af et 5-etagers underjordisk palads med 106 værelser for kommunistiske ledere. BUNK’ART 2 rekonstruerer historien om indenrigsministeriet i Albanien fra 1912 til 1991. Museet indeholder flere oplysninger om det albanske politi, men også om fængsler, arbejdslejre og deportation af ofrene for kommunismen. Ophavsmanden og kurator er den italienske journalist Carlo Bollino, mens den historiske forskning er ledet af journalist Admirina Peci.

68


BUNKERKULTUR I EUROPA DEN HOLLANSKE VANDLINJE

Første (gamle) hollandske vandlinje Den Hollandske Vandlinje er et forsvarsanlæg, som blev anlagt i det 17. århundrede i den nederlandske frihedskamp mod Spanien. Ved at oversvømme lavtliggende arealer via kanaler og floder kunne hele anlægget stort set afskære hjertet af de forenede Nederlande og efterlade det som en ø adskilt fra kontinentet. Diger fik indlagt sluser, og forsvarsanlæg af befæstede byer blev lagt på strategiske punkter langs linjen. Den Hollandske Vandlinje blev igen nyttig, da Ludvig 14.s tropper under den fransknederlandske krig, blev stoppet af vandlinjen (1672). I 1794-95 lykkedes det dog Revolutionens franske styrker at forcere vandlinjen, da en usædvanlig hård frost havde bundfrosset de oversvømmede områder. Anden (nye) hollandske vandlinje Efter Napoleons nederlag i 1815 besluttede Vilhelm 1. at modernisere vandlinjen, så den blev udvidet øst for Utrecht. Vandlinjen var nu det centrale omdrejningspunkt i forsvaret af Holland, og yderligere kræfter blev lagt i at modernisere det med fæstninger og kanontårne. Under Den fransk-preussiske krig og 1. verdenskrig blev forsvaret mobiliseret, men undgik angreb. Ved indgangen til 2. verdenskrig var hovedparten af fæstningsanlæggene af jord og mursten for sårbare til at kunne modstå en længerevarende belejring og angreb fra et moderniseret artilleri med bombning. For at afhjælpe det var der blevet tilføjet en stor mængde nye bunkere. De hollandske bunkere har en anden struktur end de tyske Regelbau, hvilket vil være for omfattende at omtale her. Derimod henvises der til bogen: “The Forts and Fortifications of Europe 1815-1945 - The Neutral States” af J. E. Kaufmann; H. W. Kaufmann.

69


BUNKERKULTUR I EUROPA

DEN HOLLANSKE VANDLINJE - HOLIDAY HOUSE Holiday House er et permanent udlejningssommerhus i en bunker beliggende ved nieuwe hollandse waterlinie ved Vuren, Holland. Stedet er omformet af det belgiske B-ILD Architects. Bunkeren benævnes som en historisk beskyttet struktur, som planmyndigheden anser for at være af særlig interesse set fra en arkitektonisk, historisk synsvinkel – det vil sige fredet. Af samme grund er mange af de oprindelige egenskaber holdt intakte, såsom de små vinduer og rustende ståldørsrammer. Bunkeren er derfor indrettet med et mobilt træinventar, der tjener flere funktioner, således at hyggestuen hurtigt kan omdannes til spisestue og lignende. Rummene i bunkeren er relativt små, derfor har arkitekterne valgt at udnytte omgivelserne ved at placere en træplatform med bunkerens nøjagtige form og mål som et udendørs fodaftryk. Platformen kan bruges til madlavning, gæsteplads med spisning og tilbyder panoramaudsigt over det maleriske landskab.

Holiday House, foto Tim Van de Velde

Holiday House, foto Tim Van de Velde

70

Holiday House, foto Tim Van de Velde


BUNKERKULTUR I EUROPA DEN HOLLANSKE VANDLINJE - BUNKER 599 For foden af en bakke ved en sø nær Diefdijk i Holland ligger en bunker fra 1940. I 2010 blev bunkeren omdannet til et monumentalt kunstværk kaldet BUNKER 599 og skabt af Rietveld Landscape og Atelier de Lyon. Ved at fjerne en del af betonkonstruktionen og føre en trappe igennem klodsen og ud i den nærliggende sø har man skabt en milepæl, der får det historiske bygningsværk til at fremstå stærkt i landskabet. Den nye konstruktion afslører bygningens indre rum, hvilket forstærker den geometriske aflæsning og oplevelse.

BUNKER 599

BUNKER 599

71


BUNKERKULTUR I EUROPA DEN HOLLANSKE VANDLINJE

Studenternat ved bunker 1970’erne Holland.

72


KREDIT

FOTO OG ILLUSTRATION Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13:

Side 15 - 19: Side 20: Side 21: Side 23: Side 24 -25: Side 26: Side 27: Side 28: Side 29: Side 30: Side 31: Side 32: Side 33: Side 34: Side 35: Side 36: Side 37:

Side 38: Side 39: Side 40: Side 41:

Bunkers Thyborøn, fotos Teater Fluks Bunkers, Thyborøn, fotos Annette Damgaard Arbejdsfolk bygger bunkere, ukendt oprindelse wikimedia.org Europa. Tegning A. Damgaard Creative Commons Photos: Romain Bréget Bunkertyper: fotos Heine Christensen og Tommy Cassøe Fort Bangsbo Creative Common Photos, BKP Observationsbunker Hirtshals, Heine Christensen Batterie Todt Creative Common Photos, Michel wal Batterie Todt, Bundesarchiv Saint-Nazaire submarine base, Creative Common Photos, KaTeznik Jernbaneartilleri Hauts-de-France, battlefieldsww2.com. Ukendt oprindelse Jernbaneartilleri Calais, Hauts-de-France, PrtSc GoogleMaps Tegninger af Poul Morell Nielsen, venligst udlånt af Bent Baagøe Anthonisen Akvareller, ukendt maler, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg Thyborønfæstningen, foto Annette Damgaard Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg Houvigfæstningen, foto Annette Damgaard Saalfelds Bunker, foto Tommy Cassøe Tegning over Saalfelds Bunker, foto Tommy Cassøe Saalfelds bunker, foto Bent Anthonisen. Kanonstilling 3 Kryle, foto Heine Christiansen Tegning af Gerhard Saalfeld Ildlederbunkeren, Kryle, foto Heine Christensen Peter Callesen malerier, foto Bent Anthonisen. Tarp Bunkermuseum, Jens Andersen Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri, VisitHirtshals Bunkermuseum Hanstholm, VisitThy Tirpitz-stillingen Blåvand, foto: BIG Bunker-film-festival, foto Morten Daugbjerg Bunker Søndervig, Creative Comon Photo Venstre kolonne, foto Skjulte Steder / Teater fluks Højre kolonne Elle-Mie Ejdrup Hansen LINJEN LYSET af Elle Mie Ejdrup, 1995 Nothing in sight, Jean Clareboudt med tilladelse fra Elle Mie Ejdrup Hansen BUNKER/MULE, Bill Woodrow,. Creative Common Photos Matthias Süßen Bunker Motel/Emergency Womb, Nobuho Nagasawa med tilladelse fra Elle Mie Ejdrup Hansen BunkerLove, foto BunkerLove BunkerLove, koncert, foto BunkerLove Inversion lydinstallation af Christian Skjødt, foto Chris Brock Cottage for Yemanja af Inge Tranter, foto Chris Brock Performance Michael Richardt Petersen, foto Chris Brock Gold Tooth af Erik Peitersen, foto Bunker Love Skanderborg Dyrehave Luftwaffe, Museum Skanderborg Tyske originaltegninger, kopi fra Heine Christensen Generaloberst Lindemann Silkeborg Bad, danskebilleder.dk Bunker Frieda, Silkeborg Bad, Silkeborg Bunkermuseum Bunker Frieda, Silkeborg Bad 2015, Silkeborg Bunkermuseum https://silkeborgbunkermuseum.dk/Bunkerstyper.htm

Side 42: Side 43: Side 44: Side 45: Side 46: Side 47: Side 48: Side 50: Side 51: Side 52: Side 53: Side 54: Side 55: Side 56: Side 57: Side 58: Side 59: Side 60: Side 61:

Side 62: Side 63: Side 64: Side 65: Side 66: Side 67: Side 68:

Side 69: Side 70: Side 71: Side 72:

Teen-Age Club, Silkeborg, Søndergaard, Niels T., Silkeborg Arkiv Bunker Nørretorv, Silkeborg Arkiv, fra danskebilleder.dk Betondækningsgrav, Kongens Have i Odense, Fynskebilleder.dk Luftalam, København 1943, foto Erik Pedersen Betondækningsgrave, Aarhus, foto Annette Damgaard Tegning: Københavns Brandvæsen Tegning: Jesper Urup Ruban Betondækningsgrave, foto A. Damgaard Indretning af rørbunker: foto Jesper Urup Rubam Litteratur i rørbunker: foto Svend-Åge Ekberg 3 foto fottos, Annette Damgaard DIEM i kuppelbunker, foto Svend-Åge Ekberg Koncert i bunker, foto Svend-Åge Ekberg S/H Møbel designet til en kuppelformet bunker. Gustin/Ruban Bunkerdør, foto, J. U. Ruban Bunkerindretning, foto: Jesper Urup Ruban Teater Fluks’ forestilling B13, foto Skipper Photography Udstilling, Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum, foto Annette Damgaard Gurrebunkeren, foto Christian Olesen Obel Radarhoved Bornholm. Foto Tommy Cassøe S/H arkivfoto ukendt Flakturm VI – Wilhelmsburg. Creative Common Photo flamenc S/H arkivfoto ukendt Flakturm IV – Heiligengeistfeld, Hildegarden, illustration hilldegarden.org Hochbunker der Bauart Winkel. Creative Common Photo Arnoldius Pressefotos Sammlung Boros Außenansicht Bunker © NOSHE Yngve Holen Foto: © NOSHE Katja Novitskova Press foto: © NOSHE He Xiangyu, foto: © NOSHE INDEX-Architecten S/H Bundesarchiv 1943 Fotoausstellung “ZWISCHENZEIT - MENSCHEN IM BUNKER”, foto: Cornelia Suhan Bunker42 Arkiv Bunker42 Bunker mellem Durrës og Tirana (1994), Creative Common Photo, Albinfo Restaurant „Bunkeri“ in Durrës, Creative Common Photo, Enrique Íñiguez Rodríguez Albaniens Paddehatte Creative Common Photo Bed & Bunker, foto Bed & Bunker project BUNK’ART 1, foto: bunkart.al Bunk’Rock, BUNK’ART 1, foto: bunkart.al BUNK’ART 2 Indgang, foto: bunkart.al BUNK’ART 2 Indgangsparti, foto: bunkart.al BUNK’ART 2 museum, foto: bunkart.al Hollandske Vandlinje, Creative Common Holliday House. Foto B-ILD Architects. BUNKER 599, foto Atelier de Lyon Hollandske Studenter ved bunker, ukendt oprindelse.

73


KREDIT KILDER

BØGER: Fæstningsværker fra Nymindegab til Thyborøn af Bent Baagøe Anthonisen 2013 En tysker fortæller Gerhard Saalfeld og historien fra bunkeren Red. Bent Baagøe Anthonisen 2014 Udnyttelse af koldkrigsbeskyttelsesrum i fredstid af Jesper Urup Ruban 2012 BUNKERTYPER OG FÆSTNINGSANLÆG Heine Christensen: regelbau.dk atlanticwall.dk hanstholmregistreringen.dk silkeborgbunkermuseum.dk/Bunkerstyper.htm koldkrig-online.dk/anlaeg/regan-vest/ atlantikwall.info atlantikwall-frankreich.de battlefieldsww2.com KILDER PÅ WIKIPEDIA Submarine pen Flakturm Liste der Hochbunker der Bauart Winkel Bunkers in Albania Den hollandske vandlinje KRIGSMUSEER Hanstholm: bunkermuseumhanstholm.dk Hirtshals: vhm.dk/museerne/bunkermuseet/ Tirpiz, Oksbøl: vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/ Tarp, Esbjerg: bunker75665.dk Bangsbo, Frederikshavn kystmuseet.dk/bangsbo-fort/ Bunk’Art Albanien: bunkart.al Bunker42, Moskva: bunker42.com Spionbunkeren, Kystcenter Thyborøn: kystcentret.dk/thyboroenfaestningen.html Musée du Mur de l’Atlantique., Frangkrig: batterietodt.com Skanderborg Bunkerne: museumskanderborg.dk Silkeborg Bunkermuseum: silkeborgbunkermuseum.dk

74

KUNST, ARKITEKTUR OG KULTUR

SPONSORER:

Fredsskulptur (Linien Lyset) Coast of Jutland, 1995 ejdruphansen.dk/peace-sculpture/

EUROPÆISK KULTURREGION

Bunker Love bunkerlove.com sammlung-boros.de - Samlung Boros hilldegarden.org index-architekten.de - Musikbunker, Frankfurt schamp-schmaloeer.de - Fotoausstellung “ZWISCHENZEIT - MENSCHEN IM BUNKER” iba-hamburg.de – Energiebunker delyon.nl - Bunker 599: dezeen.com - Bunker 599 b-ild.com - Project: Holiday House 196plus.com - Bed & Bunker

FONDEN AARHUS 2017

PROJEKTSTØTTEUDVALGET FOR SCENEKUNST PROJEKTUDVALG FOR LITTERATUR

KULTURUDVIKLINGSPULJEN AARHUS KOMMUNE

TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE (KATALOG OG UDSTILLING) Bent Baagøe Anthonisen, Bunkerekspert, Ringkøbing Tommy Cassøe, Bunkerekspert, Hvide Sande Heine Christensen, administrator af Regelbau.dk og atlantikwall.dk Jesper Urup Ruban, arkitekt, Aarhus Grethe Nyholm Anthonisen Kystcenter Thyborøn TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE (FORESTILLING) Teater Fluks og besætning

©Foreningen Skjulte Steder skjultesteder.dk


75


76

Profile for SKJULTE STEDER

BETONKADAVER  

- En teatervandring på kanten af Vesterhavet - En udstilling om positiv anvendelse af negativ kulturarv - Et katalog om krigens efterladte...

BETONKADAVER  

- En teatervandring på kanten af Vesterhavet - En udstilling om positiv anvendelse af negativ kulturarv - Et katalog om krigens efterladte...

Advertisement