Skjult Infrastruktur - og det, der ligger imellem

Skjult Infrastruktur - og det der ligger imellem

1

INDEX

Side 3

FORORD

Side 5 Side 8

RING1 - GADERNE RUNDT OM BORGVOLDEN Gaderne rundt om borgvolden (guide)

Side 9 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

RING 2 - VEJEN BAG OM BYEN

Side 20 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Konsumtionsgrænsen

Side 26 Side 27 Side 29 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 37 Side 36

2

Byportene

Mejlgades Port Studsgades Port/Nørreport Munkeport Vesterport Mølleport Brobjerg Port/ Frederiks Port Sønderport/Mindeport Søndre toldsti (Posthussmøgen + Telefonsmøgen) Toldsti på Schandorffs Toft Aarhus byporte og toldstier (guide) Uden for portene - Aarhus bys Jorde og forter.

Vejen bag om byen Fra sti og promenade til Allé Ringgade Nørregade/Nørre Allé Vester Allé Sønder Allé

Byens radiale hovedveje

Mod nord - Grenåvej & Randersvej Mod vest - Viborgvej og Silkeborgvej Mod Syd - Skanderborgvej, Gammel Horsens Landevej & Oddervej RING 3 - INDRE RINGGADE

Marselisborg gods og jorde Industrialiseringen

Byens nye arbejderkvarterer og det omkringliggende Øgadekvarteret Frederiksbjerg Trøjborg

Side 41 Side 42 Side 44 Side 45

Ringgaden bygges

Side 47 Side 48

RING 4 - YDRE RINGVEJ

Side 50 Side 51

Ringgadebroen

Grøn Ringgade

Den grønne rute rundt om Ringgaden (guide)

Ydre Ringvej Samfundsstrukturen ændres

Fra Herreder til Kommunesammenlægning Postnummersystemet Aarhus Købstads Markjorde forøges - byen og omegnskommunerne udbygges.

Side 53 Side 57 Side 59

Marselisborg Jorde Marselisborg Hospital Langenæs Skovene Skov og kystudvikling - Handlingsplan for rekreations og turisme.

Faktaboks om stednavne i Maeselisborg skovene Bydudviklingen på Aarhus’ bys gamle vange

Side 63 Side 64 Side 65

Fra landsby til foratad - eller sattelitby

Side 52

Side 66 Side 68 Side 69 Side 70 Side 73 Side 75 side 76 side 77 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82

Christiansbjerg (8200 Aarhus N) Møllevang, Fuglebakken, Frydenlund og Charlottehøj - 8210 Aarhus V Den glemte rute rundt om Aarhus købstads jorde (guide) Vejlby - 8240 Risskov Hasle - 8210 Aarhus V Åby - 8230 Åbyhøj Gellerup og Tovshøj - 8220 Brabrand Viby - 8260 Holme - Skåde - 8270 Højbjerg

Infrastruktur nord og syd for Aarhus å Ydre Ringvej bygges

Viby Ringvej Åby Ringvej Hasle Ringvej Vejlby Ringvej Fra Holme Ringvej til Ringvej Syd Ydre Ringvejs skjukte infrastruktur (guide)

FORORD Tilbage i - det var vist 2012 - spurgte jeg Foreningen Skjulte Steders facebook-gruppe om, hvilke typer skjulte steder, man kunne tænke sig, at der blev sat fokus på. En af følgerne svarede: skjult infrastruktur.

I bogen “Hurra for Aarhus” havde jeg set en tegning, der viser ikke blot to eller tre ringvejssystemer, men hele fire og en solstråle af veje, der går ud fra Aarhus bys centrum.

Det er et fascineret ringvejssystem, der i bund og grund indcirkler byens historiske lag fra ca. 900-tallet til nutiden. Middelalderens voldanlæg ligger til grund for den første og helt ubemærkede ringgade rundt om Latinerkvarteret. Næste ring går omkring den indhegnede by og dens toldporte fra rænessancens og oplysningstidens handelsby. Den tredje er et resultat af en byplanlægning i forbindelse med industrialiseringen, og den fjerde og nyeste skulle forbinde de omkringliggende landsbyer, der efterhånden voksede sammen med Aarhus.

I 1954 var et enigt byråd godt på vej til at spolere dette geniale system, da man ville anlægge en ny hovedfærdselsåren tværs gennem den gamle bykerne. Den skulle skære sig på tværs af midtbyen som en boulevard fra Frederiksgade, og gennem Immervad, Badstuegade og Studsgade. Dette ville have kostet det gamle latinerkvarter og sporene fra den inderste voldring livet. Men i 1958 fik Aarhus ny borgmester med flair for historie, nemlig Steffen Bernhard Jensen, der sanrrådigt fik bremset planerne og reddet byens ældste DNA.

Vejlby

Risskov

Tilst

Hasle Aarhus C

Brabrand

Oprindeligt var det min tanke at lave en simpel tegning med en række snapshots og lægge det på facebook, men jo dybere jeg gravede, des mere interessant blev det: Hvad var historien bag? Hvad ligger der mellem ringgaderne? Hvordan udviklede byen sig og hvad var omegenkommunernes historie?

Gellerup

Stautrup

Åbyhøj

Viby Holme

Det kunne fylde en bog på 500 sider, men Skjulte Steders formål er ikke at Hasselager agere historiker, men derimod at opdage, afsøge og aflæse byen med en nysgerrg borgers øjne. God fornøjelse.

Annette Damgaard Projektleder Foreningen Skjulte Steder

Vejlby

Skejby

Højbjerg Skåde

Tranbjerg

3

Gamle plankevej langs Aros Søndervolds inderside. Vikingemuseet, Sankt Clemens Torv 6, Aarhus

4

1. Ring Gaderne rundt om borgvoldene

5

Gaderne rundt om borgvoldene

Aarhus å løb langs Aros’ Søndervold, hvor Åboulevarden (tidligere Ågade) nu ligger. Volden gik til Immervad ved vadestedet over åen. Immervad udgjorde en del af den vestlige voldgrav, sammen med området ved nuværende Badstuegade/Guldsmedgade.

6

Om dette skrives der i AarhusWiki: Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv.

Som et kuriosum skal det nævnes at den gamle vold, der løftede sig omkring Aros også kan spores. Ud over gaden Volden ligger Maren Smeds Gyde og Sankt Clemens Stræde på toppen af den gamle vold. Langs Åboulevarden fornemmes voldens stigning, via en Stentrappen til Skt Clemens Stræde og efter Clemens Bro går Harald Skovbys Gade stejlt op mod Domkirken. Her går man op ad volden.

Graven (Borrebækken)

Bad

I 1477 gav kong Christian I lov til, at voldanlæggene omkring Aros måtte bebygges og dermed nedbrydes, da den havde mistet sin militære betydning. Herefter gik byen ind i en ny æra, som med tid gjorde den til en livlig handelsby, men det interessante er, at den gamle vikingeby Aros stadigvæk omkredses af et sammenhængende vejsystem lagt i sporene af den gamle voldgrav.

Badstuegade har haft sit navn siden 1400-tallet. Som navnet siger husede gaden efter nedlæggelsen af voldgravene badstuer. Badstuegade ligger stort set i forlængelse af Immervad, men i dag har infrastrukturen ændret sig således, at gaden er spærret af hæve-sænke pulleter, der skal hindre hård trafik. Det føles derfor mere naturligt, at man fra Immervad følger Guldsmedgade, der ligger parallelt med Badstuegade og halvvejs fremme drejer mod øst ad Klostergade, der løber sammen med Graven ud for Badstuegade.

Således opstod det allerinderste men skjulte “ringgadeforløb” bestående af Åboulevarden, Immervad, Badstuegade og Graven - grundlagt i voldgravene omkring middelalderbyen Aarhus.

stu Volde egade n

Omkring 1100 er bebyggelsen omkring Aros’ første kirke Skt. Nicolai (senere Sortbrødre Kloster og nu Vor Frue Kirke), der lå uden for ringvolden, blevet mere fortættet, og der er i 1200-t. kommet en ny bydel til omkring Skt. Oluf Kirke nord for den befæstede bydel. Det er også i dette århundrede Domkirken blev påbegyndt.

Graven har sit navn fra voldgravene langs Nørrevold. Den nordlige voldgrav var skabt af et naturligt vandløb, nemlig Borrebækken, der nu er lagt i rør. Da fæstningsvolden blev fjernet i middelalderen, blev gaden efter sigende anlagt ved, at man fyldte voldgravene med jord fra selve volden.

Borgporten

eds Gyde Maren Sm

Måske har Aros en gang strakt sig længere ud mod øst, hvor havet har vundet terræn, hvilket navnet Middelgade (nu Mejlgade) kunne tyde på. I 1400-tallet ses vejen under navnet Medelgade, afledt af ordet ”mæthal” som betyder middel (den midterste gade). I dag ligger Mejlgade helt ned til kystlinjen.

Fra Lille Torv løber Badstuegade mod Graven. Badstuegade ligger placeret der, hvor den nordvestlige voldgrav lå. Gaden Volden ligger parallelt med Badstuegade og angiver, at der må have ligget en rest af den gamle vold her, som så har navngivet gaden. En anden mulighed er, at gaden har eksisteret allerede i den middelalderlige befæstede by lige bag volden. Arkæologiske udgravninger har eksempelvis påvist, at den sønder vold havde en gade, der løb langs befæstningsvoldens inderside. En rest af denne gamle plankevej, kan ses I Vikingemuseet, Sankt Clemens Torv 6.

Beskrivelsen af dræningen svarer til området foran Vestvolden, hvor der var gravet en kunstig sump, som dannede en bred vestlig voldgrav.

Guldsmedgade

Udgravninger tyder på, at volden omkring Aros blev opført omkring år 934. Der er kun få spor tilbage efter de gamle volde og voldgrave, men går man en tur i Aarhus gamle bydel, finder man gadenavne som Immervad (vadestedet), Graven, Volden og Borgporten.

Da Lille Torv anlægges omkring 1250, omlægges Immervad til gade, sandsynligvis ved at udjævne arealet med jord fra volden. Endelsen “vad” henviser til vadestedet.

Hvad Immer eller Emmer, som det tidligere hed, betyder, ved man ikke med sikkerhed. Immervad strækker sig i dag fra åen til Lille Torv.

Immervad

I vikingetiden skabte voldene en beskyttende ring om Aarhus – eller Aros som det hed. Ringvolden indikerer, at byen har været et kongeligt befæstningsanlæg, der også udgjorde en flådebase ved Aarhus ås udløb i bugten.

Clem en Åbou s stræd e levar den

Kort illustrerer Aarhus omkring 1400-t.

Forsøg pü at tegne kort af Aarhus anno 1400-t i 1910.

7

Gaderne rundt om borgvoldene

Badstuegade

Graven

Immervad

Vadestedet

8

Skolebakken, ved kysten/havnen

Trappe fra Clemens StrĂŚde til ĂĽen

Harald Skovbys Gade

Dokk1 ved Mindet

2. Ring Vejen bag om byen

9

Prospekt af Århus set fra nord o. 1640 (Den gamle By gengivet i Hans Bjørn og Lise Gotfredsen : Århus Domkirke (1996)

10

Vejen bag om byen Aarhus voksede stille og roligt til en aktiv handelsby. Fra den gamle bykerne med Aarhus Domkirke (Sct. Clemens kirke) i centrum udviklede der sig 7 indfaldsveje til Aarhus, som nu blev kaldt både Aars og Aarus. De 7 veje gik til byens jorde og vange og til oplandets landsbyer.

Med tid blev Aarhus omkranset af et plankeværk med byporte, som man skulle igennem for at komme ind til byens markedspladser og købmandsboder. Byportene stod frem til 1857, hvor næringsfrihedsloven trådte i kraft.

Ved disse byporte blev der opkrævet told eller forbrugsafgifter på varer af en konsumtionsbetjent, der holdt til i en accisebod. Konsumtion var en forbrugsafgift på indenlandske varer, som korn, salt, drikkevarer, fisk, kød og meget andet, som bønder og handlende betalte, når de medbragte varer til salg i byen. Afgiften blev indført i 1660.

Accise bliver hyppigt, men fejlagtigt, anvendt som betegnelse for konsumption. Accise var en tillægsafgift på skibe og varer angivet i toldrullerne. Ikke desto mindre betegner man det lille hus, hvor konsumtionsbetjenten stod, som en accisebod,

Erich Pontoppidan: ‘Den danske Atlas’ (udg. 1767)

Langs byens plankeværk mellem portene trådte folk okser og heste med vogne og kærrer en sti omkring Aarhus, der senere blev kaldt “Vejen bag om byen”.

Denne sti eller vej, blev også brugt til at smugle ting ind i byen gennem huller i hegnet og uden om byportenes told.

De syv porte, der blev lagt ved de 7 hovedindgange, var Middelgades Port (senere Mejlgade Port), Studsgades port (senere Nørregades Port), Munkeport, Vesterport, Mølleport, Brobjerg Port (senere Frederiksgade Port) og Mindeport (tidligere Sønderport).

11

Byportene

Middelgades Port - (Mejlgades Port).

Nordøst for den gamle borgvold lå Sct. Olufs Kirke helt ned til bugten. Kirken nævnes første gang i skriftlige kilder i et gavebrev fra 1203. Vejen til kirken bliver den første forlængelsen af Mejlgade, der løber mod nord langs kystlinjen.

I ældre middelalder lå byporten ved Skt. Olufs kirke (nu Sankt Olufs Gade); men i løbet af 1600 og 1700-tallet blev gaden udbygget, da mange købmænd byggede deres gårde i Mejlgade.

Det bevirkede at gaden i mange år var en af byens væsentligste handelsgader.

I overgangen til 1600-årene blev porten derfor rykket ud til Borrebækken ved Smedegyde (senere Smedegade), der lå omtrent ved Mejlgade 54. Smedegade forsvandt mellem 1949 – 1954 efter at Borrebækken blev lagt i rør.

Udviklingen i Mejlgade gik stærkt, og for at indhente de nye bebyggelser blev Mejlgades port endnu engang flyttet længere mod nord til det nuværende Mejlborg. Her lå Porten fra 1828 til 1857.

Kort over Aarhus ca. 1900 - de røde cirkler angiver, hvor Mejlgade Porten lå ad tre omgange.

Den store udvikling og de tre flytninger af Mejlgade Port er nok medvirkende til, at den Allé-ringgade (Nørregade, Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé), der senere opstod i sporene af “Vejen bag om byen” ikke nåede helt frem til Mejlgade Port, men kun til Studsgade Port.

Indgang til Mejlgade malet af Frederik Visby. Visby undlod muligvis at male porten, hvilket han også gjorde i sin akvarel af Studsgades Port. (Aarhus Stadsarkiv - original Den Gamle By)

12

Studsgades Port (Nørreport)

Ved en byfornyelse, der blev gennemført i 1967, blev Nørreport (og Nørrebrogade) gjort betydelig bredere end det oprindelige Studsgade-Tværgade forløb og omdannet til en vej med fire vognbaner, to i hver retning.

Herved blev Mejlgade så at sige skåret midt over og delt i to, således at den gamle byport nu lå udenfor den centrale bykerne. Det førte samtidig til, at Mejlgades nyeste port ved Mejlborg ligger uden for den senere “Allé-ringgade”.

Nørregade

Ra

)

Studsgade Port

Mejlgade

t

e Por Mejlgad

e)

T de værgade) a g r (Tvæ (St ud sg ad e

Studsgade

degyd

Om Tværgade skriver AarhusWiki følgende: Navnet Tværgade dækker over to tidligere gader, Havgyden og Fægyden. I 1868 bad beboerne i Fægyden om at få omdøbt deres vej da det ikke lød fint nok. Fægyden blev derved den første Tværgade. I 1870’erne bad beboerne på Havgyden om nyt navn, da de var trætte af navnet gyde. Denne vej blev inkorporeret i den allerede eksisterende Tværgade da de lå i forlængelse af hinanden.

eje (V

(Sme

Efter en vejombygning i 1939 blev den nordvestdrejende del af Studsgade sammenlagt med den østgående Tværgade. Den nye vej er det, vi i dag kalder Nørreport.

n ti

e

Mejlgad

de) (Havgy

Studsgade ligger i forlængelse af gaden Volden og førte derfra mod nord, hvorefter den slog et knæk mod nordvest, og mundede ud i landevejen til Randers. Studsgade port blev anlagt i 1757.

rs)

e nd

Model af kvarteret omkring Nørreport og Kystvejen 1955, danskebilleder.dk

Indgang til Studsgade med port tegnet af Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn (16. marts 1850 på Rønnebæksholm – 12. december 1941 i København)

13

Munkeport Vest for Studsgade Port lå Munke Port for enden af nuværende Gammel Munkegade. Gammel Munkegade kaldtes tidligere Bøddelgyde. Uden for Munke Port boede bødlen og hans rakker. Grundet rakkerens urene job, som bødlens assistent, skorstensfejer, indsamling og flåning af døde dyr og pottetømmer, var rakkeren henvist til at arbejde om natten. Han blev derfor også kaldt for Natmanden. Han leve udenfor byporten langt væk fra borgerskabet, der ikke ville vide af ham, men i nærhed af vejen op til Galgebakken. Fra 1600-t. og frem til 1854 stod natmandshuset for foden af vejen til Galgebakken (det nuværende Ny Munkegade) indtil huset blev sat til salg og nedbrydelse i 1854.

Mindeport og galgen, Resens Atlas

I ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER fremgår det også, at der uden for Munkeport lå en del kålhaver, kornhaver og frugthaver, som oftest var ejet af det bedre borgerskab.

9/4 1674. ** Tomas Rasmussen, underfoged sst, på hr Svend Albretsen, kapellan til Vorfrue kirke sst, æskede skøde. efter at Tomas Rasmussen havde ladet læse og påskrive Peder Mikkelsen borger sst hans obligation til hr Svend Albretsen af dato 8/7 1660 lydende på 40 sletdaler, hvormed han havde lovet at forsikre ham med pant i en hans have, liggende uden Munkeport, næst op til mester Hvasses have, så solgte og skødede Peder Mikkelsen fra sig og sine arvinger og til hr Svend Albretsen og hans arvinger ommeldte kornhave, liggende uden Munkeport, strækkende sig i sønder på den ene side og vester på den anden side af salig Jens Sørensen Vinters have, og østen til Jens Christensen Vegerslev og norden til Jørgen Sørups kornhaver.

14

Drivvejen til højre var rakkerstien eller Galgebakkevej, der førte til galgen på Munkebakken. I slutningen af 1800-tallet kaldtes vejen Jordbrovej og efter byfornyelse i sidste halvdel af 1800-t Ny Munkegade. Drivstien til venstre, der fører til bakken er den senere Høegh Guldbergsgade. (Pontoppidan fra 1769).

Vesterport Vest for Munkeport lå Vesterport. I ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER findes en sag fra 28/9 1693, der omhandler et forsøg på smugling af varer gennem denne port.

I takt med byens vækst efter nedlæggelsen af byportene i 1857, blev Kvægtorvet flyttet til det nye slagteri på Aarhus Sydhavn i 1907.

** Mogens Robertsen prokurator, fuldmægtig for Jørgen Mogensen, konsumptionsbetjent ved Vesterport sst, havde stævnet Peder Andersen sst for vidner, hvor-imod blev fremlagt Peder Andersens protest, som herefter findes indført, hvorefter Anders Sørensen Veng konsumptionsbetjent vidnede, at 10/9 sidst afvigt kom Peder Andersen fra Trøstrupgård kørende med 3 vogne, og da han blev spurgt, om han havde noget at fortolde, svarede han, at han havde 2 knipper fisk på en vogn bagefter, som skulle til København, og så kørte ham med de to vogne, som intet havde at fortolde. Så kom den sidste vogn, som havde de omtalte fisk på, og på spørgsmål svarede kusken først, at han havde intet andet at fortolde, anden gang svarede han, at han havde 4 kyllinger, tredje gang svarede han, at han havde en hare, og fjerde gang så han på betjentene, de tvivlede på ham, så visiterede de i vognen og fandt 5 harer og 9 agerhøns, så tog Jørgen Mogensen til sig alt som var fordulgt 4 harer og 9 agerhøns.

Så tidligt som i 1828 blev Langballes Teglværk anlagt uden for byporten på hjørnet af torvet og “Vejen bag om byen” (Nørre Allé). Teglværket ophørte i 1917 og et nyt parkeringstorv blev grundlagt på Vesterbro Torv.

Tidligere indgang til Vesterport Ca. 1900 (danskebilleder.dk)

Lige udenfor Vesterport lå en losseplads, der i 1847 blev omdannet til en lige så ildelugtende markedsplads for kreaturhandel. Stedet blev i folkemunde kaldt for Grisetorvet på grund af de svinske forhold.

Torvet var et knudepunkt for trafik fra Åby og Hasle via de veje, der gik derfra, nemlig vejen til Åby (nu Silkeborgvej) og vejen til Hasle - eller Hasle Forte (nu Viborgvej). I 1873 fik torvet en nødtørftig brolægning og et pissoir, der skulle afhjælpe svineriet i sumpen. I 1885 blev pladsen navngivet og kom til at hedde Vesterbro Torv.

Lille Vestergade, der senere fik navnet Vesterport set mod Vesterbro Torv 1834. Hegnet og huset i baggrunden er porten og acciseboden . tegning: ukendt oprindelse.

15

Mølleport Lige rundt om hjørnet sydvest for Kvægtorvet lå indgangen til Mølleport ved den daværende Møllegade, der strakte sig fra Lille Vestergade (nuværende Vester Port) og ud til “Vejen bag om byen” (Vester Allé). Strækningen blev indtil 1910 kaldt for Møllegade, men fik herefter navnet Vestergade - lige som resten af gadestrækningen.

På den farvelagte tegning af S. L. Lange ses både hegnet omkring byen, Mølleport og “Vej en bag om byen”, der løber langs hegnet. Ved mølleporten står et lille hus, der sandsynligvis er acciseboden. Ved selve Møllen ses den ene af de to slusebroer - Møllebro og Slusebro - der blev bygget over Aarhus å. I forgrunden ses lidt af Mølledammen. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289 og eksisterede indtil 1927, hvor den flyttedes til Den Gamle By.

Prospekt af S. L. Lange, 1823, portindgang ved den røde cirkel. Huset må være en vagt- og accisebod.

Kilde: Den gamle by

I ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER ses en retssag fra 17/10 1690 hvor gæs drives ad Mølleport. Gåsemåen lå lige uden for Mølleport. Her græssede byens gæs. ** Niels Hansen konsumptionsbetjent sst, fuldmægtiget på Peder Feder konsumptionsforvalter hans vegne havde stævnet Peder Nielsen ved Munkeport, skipper Hans Nielsen og Jens Hansen vognmand for dom angående hvis, de uretlig imod konsumptions forordningen havde indbragt i byen, Peder Nielsen for noget grutning, som i hans hus er befundet, som han påstod var blevet kastet ind over hans havegærde, samt Hans Nielsen for en tønde humle, hvortil han svarede, at det ikke var hans tanke konsumptionen at forsværge, men den deraf betale, item Jens Hansen for nogle gæs, som han om aftenen lod inddrive ad Mølleporten, hvortil han svarede, at de var tillagt på hans egne gæs her i byen, hvilket han ville bevise, skønt hans hustru havde sagt, at det var ikke deres gæs. sagen blev opsat til næstkommende mandag klokken 12 slet.

16

Aarhus Mølle set fra Mølledammen, den senere Mølleeng. Malet af Bertha Weis ca. 1870. Stien foran bygningerne er nuværende Vester Allé.

Brobjerg port (Frederiks Port) Fra Mølleport op ad Jeronimusbakken - bakken op ad den nuværende Vester Allé - kom man til Brobjerg Port.

Denne byport stammer fra slutning af 1400-tallet. I 1700-tallet lå porten ud for nuværende Frederiksgade nr. 74 og 76 omtrent der, hvor det gamle Karmeliterkloster på Brobjerg lå.

Omkring 1640 var Aarhus lige som resten af Danmark hærget af Karl Gustav-krigene. Sten fra byens gårde blev brugt til skanser. Efterfølgende - i begyndelsen af 1700t. - blev der efter alt at dømme bygget nye gårde både inden og uden for byporten, hvilket kan være årsagen til at porten blev flyttet til det sted, hvor den sidste byport lå; nærmere betegnet på hjørnet af Sønder Allé og Frederiksgade.

I 1818 blev Assistens kirkegården Søndre Kirkegård anlagt lige uden for Brobjerg Port, og i 1824 besøgte kong Frederik VI Aarhus. Kongen havde problemer med at komme ind ad Brobjerg Port, som var for lille til hans vogn. Borgmesteren lovede derfor kongen at bygge en ny Majestætisk port for enden af Brobjerg.

Frederiks Port. Akvarel af Frederik Visby. Ca. 1850. (Aarhus Stadsarkiv - original Den Gamle By)

Den nye port kom til at hedde Frederiks Port og erstattede Brobjerg Port. Ved samme lejlighed gav Frederik VI tilladelse til at Brobjerg kunne omdøbes til Frederiksgade til ære for Majestæten selv. Kongen er antageligt kommet rejsende fra København og ind til byen ad vejen til Skanderborg – i dag De Mezas Vej og Frederiks Allé, der sikkert også er opkaldt efter Majestæten.

Efter lukningen af byportene i 1857 blev bortskaffelsen af Frederiks byporten et problem. Porten var et monument til ære for kongen, og kunne derfor ikke bare rives ned. Den havde kostet 1000 Rdr. at opføre, hvilket var en betydelig sum. Porten blev dog senere revet ned trods det.

Kig mod indgangen til Frederiksgade 1907, hvor Frederiks Port tidligere lå.

17

Sønderport nævnes i 1477 og lå sandsynligvis lidt vest for Skolegades ende, men mistede sin funktion, efterhånden som bebyggelse bredte sig syd for åen, hvor Fiskegade og Mindegade opstod. Mindeport afløste derefter Sønderport.

Mindeport var en af byens travleste porte. Tilrejsende bønder og handlende, der kom sydfra ad Hads Herreds Landevej (nu Oddervej) med deres varer skulle passere Mindeport for at få adgang til byen.

I ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 5/5 1681 nævnes en skade på indhegningen om byen ved Mindeport ** Erik Jørgensen stadsprokurator, fuldmægtiget på Søren Mikkelsen, konsumptionsforvalter sst, hans vegne havde stævnet Anders Bach i Holme for klage, syn, vidner og sandemandstov en voldssag angående, og synsmænds vidnede, at de 31/3 sidst afvigt var syn til et gærde, Jens Mørke tilhørende, som er del af indhegningen for byen, ved Mindeporten, og da var det nedkørt af en vogn, som havde kørt derover om natten, og nu begærede fuldmægtigen 2.kald på sandemænd, i dag 4 uger her i sagen at gøre deres tov. (afgive udtalelse/ vurdering).

18

Prospekt Pontoppidan. ca. 1769. Mindeport og plankeværk.

Rid

der str æ

Min

deg ade

Skolegade

Navnet Mindet er norrønt/oldnordisk og betyder mundingen. Ordet refererer til Aarhus Ås udmunding. Den første Mindeport nævnes i 1562 og lå ved Dynkarken på åens sydside. For at komme ind til byen, skulle man gennem porten og over Mindebroen. På et kort fra 1672 ses det at Mindeport bestod af en indre og en ydre port for hver sin ende af Dynkarken. Den indre port lå omtrent ved Mindegade og den ydre ved Ridderstræde. I takt med byens vækst, flyttedes porten til sidst til Sønder Allé.

Området ved Mindet og Mindegade, var beboet af handelsmænd, købmænd og skippere med stort pladsbehov samt behov for ud og indskibning af varer. Et eksempel var Basballe-slægten, der drev handel og skibsfart fra midten af 1600-t. til midten af 1700-t. Uden for Mindeport, holdt de spanske hjælpetropper til under Napoleonskrigen i 1808, hvilket senere gav den bynære strækning af vejen fra byporten til Hads Herred navnet Spanien.

Dy nka rke n

Mindeport (Sønderport)

de

Søndre toldsti (Posthussmøgen + Telefonsmøgen) På M. Glahns kort fra 1796 (se side 18) ses det, at arealet syd for åen, kun var ganske lidt bebygget. Jorden hørte oprindeligt til Marselisborg, men var kommet i købmand Henrik Schandorff eje og kaldtes Schandorffs Toft. Han havde en gård der lå på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Allé. I 1845 var han handelsbetjent, og tog borgerskab i Aarhus som købmand i 1848.

Den ældste sydlige toldgrænse løb på grund af den spinkle beyggelse fra Mindeport til Borbjerg Port langs husene (Mindegade/ Fiskergade og dannede derved en søndre toldsti. Dele af denne toldsti eksisterere stadigvæk som Posthussmøgen og Telefonsmøgen.

Posthussmøgen fanges ved Fredens Torv og følger den oprindelige toldsti til Søndergade/strøget. På modsatte side af Søndergade går man gennem porten til Tele-fontorvet. På Telefontorvets venstre side tager man trappen ved værtshuset ”Hos Anders” og herfra fortsætter Telefonsmøgen på den anden side langs en parkerings-plads til Østergade.

Toldsti på Schandorffs Toft For at holde opsyn og forhindre indsmugling af varer fra vejen bag om byen (Søndre Allé) via tofterne, blev der patruljeret på Schandorffs Toft syd for Søndre toldsti. Ifølge gamle kort lå der en sti på toften, der muligvis og måske endda sandsynligvis har været anvendt til denne patruljeringen (Glahns kort side 18)

Matrikelskellene i dag for Posthussmøgen, Telefonsmøgen og ses også på nye kort

Ved at sammenligne gamle og nye kort viser det sig, at Amaliegade er opført nøjagtigt i første havldel af denne sti, mens Frediand Sallings Stræde, der ender i Posthussmøgen tilnærmelsesvis følger den gamle sti på kortet.

Fredinsnd Sallings Stræde kaldtes indtil 2005 for Schandorffstræde, hvilket kunne indikere, at det lige præcis var her, at tolderne i sin tid patruljerede.

Schandorffstræde set fra Posthussmøgen 1971

Posthussmøgen 1950

Telefonsmøgen set fra Søndergade 1955

Telefonsmøgen set fra Østergade 1956

19

Konsumtionsgrænsen Den 17 januar 1827 blev der udendt en “Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye” af Magistraten, der understreger at consumtionsgrænsen også gjaldt langs med stranden fra Jægergården (Jægergårdsgade) i syd til Middelport i nord, dog med undtagelse af Indløbet til byens havn (åhavn), forudsat at toldreglerne blev overholdt.

Akvarel udført af Frederik Visby omkring 1860. Mejlgades haver og plankeværket. mod stranden (Aarhus Stadsarkiv - original Den Gamle By)

Telefon-

smøgen

Posthu s

smøge

Schandorffs Toft med toldsti

n

Tilladete færdselsveje var de 6 Hovedlandeveje, der føre til 6 af Byens Porte, og Vejen uden navn (Vejen bag om byen), som beskrevet her: 1) Veien uden Navn over Vanget fra Ledet No. 2 til Ledet no. 3 ved Studs-Port Vanget eies af Kjøbmand Frands Scheibye.

2) Veien uden Navn fra Ledet No. 4 til 5 ved Munke-Port gjennem Vanger tilhørende for nærværende Tid 8te forskjellige Eiere.

3) Veien uden Navn fra Ledet No. 6 til 7 ved Vester-Port over Vanger tilhørende forskjellige Eiere.

20

4) Veien uden Navn som løber fra Hovedlandeveien til Vester-Port forbi Mølle Port opefter til Frederiks [Brobjerg Port / Frederiks Port] og nedefter til Minde-port, men at disse Veies venstre Side fra Middelgades Port ere Consumtions-Liniens Grændser.

Byportene indcirklet på kort fra J.P. Trap: ‘Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark’, bd 1-5, 1. udg. (1858-60)

21

Aarhus byporte og toldstier

Toldstien via trappe, Telefontorvet

Frederiks Port

Brobjerg Port, Frederiksgade

Mølleport, vestergade

Vesterport

Port til toldstien / Telefontorvet

Munkeport, Gl. Munkegade

Toldstien Posthussmøgen

Studsgade Port, Nørreport

Port til toldstien Posthussmøgen, Fredens torv

Mejlgade Port ved Mejlborg

Mindeport ved Søndre Allé

22

Mindeport: Ridderstræde og Mindegade

Sønderport, Skolegade omtales i 1477

Mejlgade Port ved Skt. Oulfs Gade

Mejlgade Port ved Smedegade

Uden for portene - Aarhus bys Jorde og forter.

Hegnet omkring bykernen udgjorde en grænse mellem Aarhus by og Aarhus Købstads jorde. Byens marker lå Nord og Nordvest for Aarhus. Købstadens markjorder var overordnet set inddelt i 3 vange: Møllevangen, Skovvangen og Vorrevangen, og dertil kom oldjorden.

Møllevangen i vest grænsede op til Hasle Forte (Viborgvej), Hasle marker, Brendstrupvej og Randers landevej.

Skovvangen i nord lå på østsiden af Randers landevej og grænsede op til Vejlby marker og Riis Skov og Vorrevangen. Skovvangens nordligste del kaldtes Skovfaldet.

Vorrevangen eller Vorregårds vange i nordvest lå mellem Skovvang og Møllevang og grænsede op til Skejby og Vejlby marker.

Markerne blev på skift brugt til græsningsarealer og dyrknings arealer.

Oldjorden var et mindre jordstykke, der lå mellem Viborg Landevej og åen og Åby Marker. En Oldjord var oprindeligt en udmark, der lå til græsning - et overdrev.

Engen tættest på åen mod byen kaldtes Gaasemaaen (Gåsemåen). Her gik byens gæs og græssede. På denne eng blev Ceres-bryggeriet grundlagt i 1856. Det sidste stykke eng, der grænsede op til Åby Mark, hed Histrud.

Her ligger nu bl.a. Åparken med Å-husene.

I 1542 gav Kong Christian den III Aarhus købstad gavebrev på Vorrevangen og den nordre del af Riis Skov. De øvrige vange og jorde, må have tilhørt byen langt tidligere.

Ud over markerne lå der, hvad man kaldte Forter, som betegnede store vejlignende strækninger, hvor man samlede kvæget og drev dem ud på markerne.

Aarhus største forter førte fra byens nordvendte porte: Vesterport, Munke Port og Studsgade Port og samledes over Galgebakken til én forte som kaldtes Forte vejen til Randers. De tre Forter fra byens porte svarer omtrent til, hvad der i dag udgør Langelandsgade, Ny Munkegade og Høegh-Guldbergs Gade, der stort set er lagt i sporene af de gamle forter.

I Jordfællesskabets tid, var der faste rammer for, hvordan den enkelte landbruger kunne udnytte jordens ressourcerne i form af agerjord, græsning, brændselshugst mv. Ved Jordfællesskabets ophævelse og udskiftningen af markjorderne, som fandt sted i slutningen af 1700-t til midten af 1800-t. blev en del jord udstykket til byggegrunde og flere landbrugsejendomme fik egne jordarealer.

Hvornår markerne er tilfaldet Aarhus by er usikkert, men man ved at Dronning Margrethe I red rundt i Danmark i 1395 og fastlagde markskel. Her gav hun blandt andet den sydlige del af Riis Skov til Aarhus bys borger.

23

Markskel mellem Vorrevangen og Skejby Marker fastlagt af Dronning Margrethe I. Det er uvis hvornĂĽr stenen er sat, men stedet betragtes i dag som danefĂŚ.

Kort fra Blade af Aarhus Bys Historie

24

Vejen bag om byen Da næringsfriheden blev indført i 1857, og købstædernes privilegier fra middelalderen samt byernes monopol på handel og håndværk faldt bort – forsvandt behovet for hegn og porte, der adskilte land og by også. Efter lukningen af byportene og nedlægningen af det hegn, der hidtil havde spærret folk inde i byen, som dyr i en fold, opstod byens anden ringgade.

På et kort fra 1796 opmålt og tegnet af C. Heinen ses stien rundt om den indhegnede by, der blev trådt af træsko, kvæg, heste og kærrer fra Studsgade Port (Nørreport) til Mindeport i sin fulde udstrækning.

Forløbet fra Studsgades Port til Vester Port antydes af en spinkel streg, der tyder på, at der oprindeligt kun har været tale om en lille marksti. På kortet ses det også, at Borrebækken (Borger Bækken) løb langs Byens nordvestlige kant. Bækken kan derfor med al sandsynlighed have udgjort byens tidlige grænse.

Strækningen fra Vesterbro Torv til Mindeport er kraftigere, og har sikkert fungeret som en promenade til spadsereture forholdsvist tidligt.

Vejene blev brolagt og samtidig tog udbygningen af Aarhus by voldsom fart. Købstadsjordene blev udstykket og bebygget.

På C. Heinens kort ses det også, at store områder mellem Aarhus å og Brobjerg, og mellem Brobjerg og Mindet, som før nævnt, var ubebygget. Disse områder tilhørte oprindeligt Marselisborg gods. Området mellem åen og Brobjerg blev først bebygget efter Aarhus Mølle lukkede, mens området mellem Brobjerg og Mindet blev udstykket i 1854 af Købmand Henrik Schandorff.

Købstadskort af C. Heinen, Rigsarkivet - www.sa.dk

25

Fra sti og promenade til Allé Ringgade Nørregade/Nørre Allé (beboelse og butiksgade) Stien fra Studsgade Port til Munkeport og derfra videre til Vester Port, kom til at udgøre Nørregade og Nørre Allé.

Allerede i 1820 blev der anlagt en promenade med allétræer på begge sider af vejen fra Paradisgade til Munkeport. Initiativet til alléen blev taget af borgmester Hans Alstrup Fleischer og kommunalpolitikeren Julius HøeghGuldberg.

I 1874 besluttede byrådet sig for at ophøje strækningen fra Paradisgade til Munkeporten til en vej med belysning som fik navnet Nørre Allé.

Den nordligste del af vejen, der løb fra Studsgade Port til Paradisgade, fik navnet Nørregade. Denne strækning var i 1872 stærk forsømt og i slem forfatning med svineri og tilfælde af tyfusudbrud. Sundheds-kommissionen afgav derfor en betænkning til byrådet, hvori man fremførte, at ”det mindre gode drikkevand, det manglende afløb for grundvandet og, for Nørregades vedkommende, den aldeles manglende brolægning have været væsentlig medvirkende årsager til sygdommens opkomst, udbredelse og hårdnakkede vedbliven”. Byrådet besluttede derfor straks at brolægge Nørregade.

Nørregade 1903,

I 1910 blev vejens længde ændret på grund af nybyggerier, således at stykket fra Paradisgade til Guldsmedgade også skiftede navn til Nørregade, mens stykket fra Guldsmedgade til Vesterport fik navnet Nørre Allé.

Nørre Allé 1897

26

Vester Allé (Pompøse “paladser” og beboelse) Vejstrækningen fra Vesterbro Torv til Frederiks Port og området deromkring, bevarede sit naturpræg og smalle vejstrækning længere end den nordlige og sydlige strækning på grund af mølledriften. Men da møllen gik over til dampkraft i 1873 og sluserne blev nedlagt, gik byudviklingen i den vestlige bydel meget stærk.

Mølledammen blev drænet efter lukningen af sluserne og åen blev opdæmmet. Herefter blev den grønne mølleeng og grundene langs bakken til Brobjerg udlagt til byggegrunde.

I 1873 var Andreas Severin Weis møller. Han og fruen Betha Weis var kunstinteresserede og Møllen blev samlingssted for kulturlivet i byen. I 1873 stillede møller Andreas Severin Weis en grund på Mølleengen til rådighed for en museumsbygning, der havde været i støbeskeen et stykke tid.

Museet kom til at rumme samlinger, der senere dannede grundlag for både Forhistorisk Museum Moesgaard, Antik Museet og Aarhus Kunstmuseum (nu ARoS).

Fattiggården blev opført allerede i årene 1867 - 1870, der hvor ARoS nu ligger. Vester Allé Rytterikaserne blev opført i perioden 1875-1878 på hjørnet af Frederiks Allé og Vester Allé.

Bispetoften, mellem åen og Frederiks Port lå længe ubebygget hen indtil et par pompøse bygninger blev rejst langs den nye Vester Allé, nemlig Hack Kampmanns Statsbibliotek “Smykkeskrinet” bygget i 1902, og Tingog Arresthuset tegnet af arkitekterne K.A. Ludvigsen og Julius Hansen, der åbnede i 1906.

27

Sønder Allé (Industri og beboelse) Lige som tilfældet var for den nordlige vej bag om byen besluttede borgmester Hans Alstrup Fleischer og Julius Høegh-Guldberg at plante træer langs Sønder Allé i 1820.

Et par år før i 1818 blev assistens kirkegården Søndre Kirkegård, anlagt lige uden for Brobjerg Port nærmere betegnet på hjørnet af Sønder Allé og landevejen til Skanderborg og Horsens (nu Frederiks Allé). I dag er kirkegården væk og Aarhus Rådhus kommet til.

Som nævnt lå Schandorffs Toft mellem Brobjerg (Frederiksgade), og Mindegade/Dynkarken længe ubebygget hen, men i 1854 udstykkede Schandorff sin jord, og man begyndte at anlægge gader - her i blandt Søndergade (Strøget).

Sønder Allé med Sdr. Kirkegård til venstre ca. 1905

Den første grund Henrik Schandorff solgte var til den ingeniøruddannede Søren Frich, der oprettede et nyt jernog metalstøberi med tilhørende værksteder og kontorer på hjørnet af Søndergade (strøget) og Sønder Allé – det nuværende Reginakryds. Det var begyndelsen til Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S, der producerede lokomotiver maskiner.

Amtmandtoften var en lille lund, på hjørnet af det nuværende Søndre Allé og Fredensgade, der i 1827 var blevet beplantet med træer. På dette areal blev der i slutningen af 1800-t. lagt banespor til en gods- og rangerbanegård (se side 35). I dag ligger Aarhus Rutebilstation her.

Sønder Allé ca 1908

28

Byens radiale hovedveje Når bønder og handelsrejsende drog til Aarhus by eller århusianerne drog udenbys, opstod der naturligt en række markeller landeveje til de nært liggende landsbyer i oplandet og til andre større byer. Disse landeveje har en lang historie, og er antydet på Peder Hansen Resens kort i Atlas Danicus fra 1675 (se side 30).

I sporene af de gamle markveje opstod syv af de nuværende otte radiale veje nemlig: Grenåvej, Randersvej, Viborgvej, Silkeborgvej, Skanderborgvej/Horsensvej og Oddervej. Den ottende, Århus Syd Motorvejen, er af ny dato.

Radial er afledt af latin radius ‘stråle’ - som udgår fra en cirkels eller halvcirkels centrum og har retning mod periferien.

Historien om de nord og vestgående veje går helt tilbage til Borgvolden omkring Aros. Herom skriver J. Hoffmeyer i Blade af Aarhus Bys Historie 1906 følgende: Den Vej, der nede fra Broen ved Emmervad gik Vesten om Fæstningen, dele sig i flere Hovedgrene. En gik ned ad nuv.

Vestergade til Aaby, Hasle, Ry og Viborg. En anden gik gennem nuv. Tangen nordpaa til Lisbjerg og Randers. Den tredje fulgte Badstuegade og dens Fortsættelse, nuv. Studsgade, gik til Vejlby og videre ud ad Djursland. Til den sluttede sig senere Vejen fra Mejlgade.

Tangen var en gade der gik mod nord fra Klostertorv, men som nu er væk.

Aros lå som bekendt bag voldgravene nord for Aarhus Å, og Hoffmeyer omtaler derfor kun veje i nordvestgående retning.

De sydgående veje har måske nok været der, da vadestedet ved Immervad vel har betydet, at man kunne ride til Viby, som i vikingetiden var en helligdom, hvor også kongen havde sin kongsgård. Dog har man nok som regel sejlet dertil ad åen.

Montage Videnskabernes Selskabs kort 1787, hvor de radiale veje ses tydeligt.

29

Vejen til Skanderborg Skanderborgvej

Hads herredsvej/ Oddervej

Vejene til Hasle/ Viborgvej og til Åby/Silkeborgvej (uden for kort)

Vejen til Vejlby Grenåvej

Knudrisgade?

Forløberne for nutidens radiale veje - Atlas Danicus af Peder Hansen Resen - Aarhus set fra nord.

30

Vejen til Randers Randersvej

Mod nord - Grenåvej & Randersvej Grenåvej: På Resens kort fra 1670-77 ses vejen fra Mejlgade, som løb mod nord gennem strandbankerne til Riis Skov. For foden af Riis Skov delte vejen sig i et Y-kryds, der mod nordøst førte til Ebeltoft langs vandet og mod nordvest til Vejlby. I 1876-77 oprettedes det private selskab Østjyske Jernbane Grenåbanen, der blev anlagt langs den østgående vejstrækning. Den nuværende Grenåvej ligger i sporet af den vestgående strækning, som i fordums tid blot kaldtes “Vejen til Vejlby”. I dag kaldes strækningen Skovvejen, Dronning Margrethes Vej hvorefter den skifter navn til Grenåvej fra Marienlund ved Riis Skov.

Randersvej: Resens kort viser to veje, der løber fra Studsgade. Den østgående slutter sig til Mejlgade, og er sandsynligvis forløberen til Knudrisgade. Om fremspringende bakker har man brugt ordet knude svarende til, hvad man ser på kortet, hvilket sikkert har givet gaden sit navn. Den anden vej er Landevejen til Randers, som blev endelig anlagt omkring 1760 omtrent samme sted. Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i Aarhus.

Randersvej hed oprindeligt Randers Landevej, men fik navnet Niels Ebbesens Vej i 1904 efter nationalhelten Niels Ebbesen, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske grev Gerhard III ved Randers broen over Gudenåen. I 1939 blev vejen omdøbt til Randersvej.

På dette prospekt fra 1821 af S. L. Lange ses både Vejen mod Hasle (Viborgvej) og Vejen mod Åby (Silkeborgvej).

Kunstneren står på Viborgvej med Aarhus Mølles stubmølle på højre side, lige der, hvor Den Gamle By senere opførte Tuesbøl Mølle. Ligeledes ses “Silkeborgvej”, der hvor Hesselbækken løber ud i Aarhus å ved det lille hus. Hesselbækken løber også i dag fra Den Gamle By ud under Silkeborgvej, hvor den er lagt i rør. På kunstners prospekt fra 1923, nederst, har maleren har taget sig den kunstneriske frihed at undlade vejen mod Åby.

Mod vest - Viborgvej & Silkeborgvej Fra Vesterbro Torv løb en vej (Vesterbrogade), der delte sig i et Y-kryds, hvoraf den ene førte til Hasle mod nordvest og den anden stik vest mod Åby. Disse veje, der ligger udenfor Resens kort, var forløberne til nuværende Viborgvej og Silkeborgvej.

Viborgvej: Den bynære del af Viborgvej kaldes tidligere “vejen til Hasle” eller Hasle Forte.

Silkeborgvej: Silkeborg by blev grundlagt mellem 1850 - 60. Den bynære del af Silkeborgvej blev anlagt i vejen til Åby, indtil denne drejede mod syd til Gl. Åby. Fra svinget mod Åby førtes vejen direkte mod vest til Gellerup og Brabrand og videre til Silkeborg.

Det nye Åbyhøj blev dannet i 1870-80’erne omkring den nye Silkeborg landevejen.

31

Mod Syd - Skanderborgvej, Gammel Horsens Landevej & Oddervej Skanderborgvej: I middelalderen byggede man bro over åen ved vadestedet for foden af Immervad, hvorved Brobjerg (nu Frederiksgade), der gik op over en stejl bakke syd for Aarhus å opstod. Bebyggelse langs Brobjerg fremkommer i løbet af 1400-tallet ved anlæggelsen af et karmeliterkloster (1460 - 1541) nær toppen af bakken. Vejforløbet fra Brobjerg førte videre til Skanderborg og kaldtes “Landevejen til Skanderborg”.

ns Horse Mod

I 1917 blev det besluttet af Viby Sogneråd at give det stykke af vejen, der løb igennem Viby navnet Kongevej. Det skyldtes, at man ved arkæologiske udgravninger i 1915 fandt spor efter en middelalderlig bygning, der formodes at være den kongsgård, der nævnes i Viby i flere ældre kilder. Ved Kommunesammenlægningen i 1970 fik hele strækningen navnet Skanderborgvej, da også Aarhus også har en Kongevej, og det synes upraktisk at have to enslydende vejnavne i samme kommune.

M

od

Sk an de rb or g

Hvornår de første spor til Viby og videre til Skanderborg er lagt, skal være, som før nævnt, usagt, men Aarhus Bispedømmerne blev oprettet under Svend Estridsen i 1053 og i 1171 blev Skanderborg Slot anlagt på en lille ø i Skanderborg sø. Det vil derfor være oplagt, at en vej mellem de to steder må være opstået allerede dengang.

Gammel Horsens Landevej: Lige efter Viby Torv delte Skanderborg landevej sig i et Y-kryds og herfra løb Horsens landevej mod sydøst. I dag begynder ”Horsens Landevejen” ved Kongsvang ad Chr X’vej og fortsætter herefter som gl. Horsens landevej ved Sletvej. Det skyldes en omstrukturering af infrastrukturen i 1960’erne og 70’erne.

Oddervej: På Resens kort ses Hads Herred Landevej, der løber forbi Wallensteins Skanse, som blev bygget under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus. Frem til 1939 hed vejen Hads Herreds landevej. I dag hedder vejen i det bynære område Spanien, Strandvejen og dernæst Oddervej.

Landevejen blev i fordums tid brugt af bønderne fra Ning- og Hads Herred, der tog til Aarhus for at sælge varer på byens torve. Særligt når bønderne skulle hjem til Beder, Maling eller Odder, måtte de passe på, fordi røvere og skarnsfolk ofte lure ved Skidenpyt (nu Højbjerg), der havde ry for at være et svært tilgængeligt og mudret område.

Prospekt af A Friss ca 1865 - Strandvejen mod Hads Herreds Landevej. danskebilleder.dk

32

3. Ring Indre Ringgade

33

Ringgaden Marselisborg Gods og Jorde Den nye tid efter næringsfriheden og industrialiserinegn i midten af 1800-t. kaldte på en omstrukturering af byens rumlige sammenhænge.

Aarhus måtte opdeles i hidtil ukendte funktioner som industrikvarterer, arbejderkvarterer og velhaverkvarterer. Udviklingen betød, at man for at kunne gennemføre de helt store planer, både skulle udvikle på de gamle købstadsmarker, men dertil kom, at man havde brug jord syd for åen.

Jorden syd for åen tilhørte, som før nævnt, Marselisborg gods (tidligere Havreballegård). Oprindeligt strakte godsets jord sig i det store og hele helt op til åen, hvoraf små bidder var indlemret lidt efter lidt.

I middelalderen tilhørte Havreballegård bispestolen i Aarhus, men blev efter reformationen i 1536 overtaget af kronen. Under kronen blev Havreballegård lagt ind under bispegårdeden, men kort efter blev godset sæde for lensmanden i Aarhus Amt. Christian IV (1577-1648) tog lejlighedsvis ophold på Havreballegård, men før Trediveårskrigen i 1625, blev det besluttet, at der skulle oprettes en salpeterlade ved Havreballeskov. I laden skulle der producere salpeter til krudtfremstilling. Christian IV havde ikke succes i krigen, og hele Jylland blev efter 1626 besat. Den hollandske købmand Gabriel Marselis havde været leverandør af jern, våben og ammunition til den danske stat, men efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660 stod Kronen i gæld til Marselis, og hans tilgodehavender blev tilbagebetalt med jord og gods omkring Aarhus.

I 1661 blev Havreballegård overdraget til Gabriel Marselis og fik navnet Marselisborg. Langt senere i 1832 - 1864 kom godset i Caspar Ingerslevs eje og efter ham overgik det til sønnen Hans Peter Ingerslev.

Da industrialiseringen tog fart, blev der brug for en banegård tæt på Aarhus Havn. Det blev nu nødvendigt at inddrage dele af Marselisborg jorde for at kunne gennemføre planerne om en jernbane.

Byens beliggenhed med en nylig udbygget havn, og mulighed for en jernbane var perfekt. Dertil kom et stort opland med de før nævnte landevejsforbindelser mod Grenå, Randers, Viborg/Herning, Skanderborg/Horsens og Odder.

34

Marselisborg Gods 1898. Danskebilleder.dk

Marselisborg mark set mod det nye Frederiksbjerg 1898

Industrialiseringen Kort om Jernbanen Den første banegård blev opført 1862 samme sted som den nuværende Hovedbanegård. Banegraven blev ført over Frederiks Allé og samme år blev broen over Frederiks Allé bygget.

Med jernbanen fik byen en ny fysisk grænse, idet højdedraget mellem Mølleengen og den nye banegård gjorde det nødvendigt at udgrave en 9,42 m lang jernbanegrav til sporene på Marselisborg jorde i Viby Sogn.

I 1872 blev Amtmandtoften solgt til DSB, og her blev den første godsbanegård bygget tæt på Hovedbanegården.

Otte år senere i 1884 blev Sct. Clemens Bro anlagt over åen som et bindeled mellem den gamle bydel omkring Domkirken og Store Torv og den nye bydel ved banegården.

Søndergade, der løb fra Clemens Bro mod Ryesgade og Banegården, blev det nye handelsstrøg med forretninger og sporvogn. Tidligere måtte de hestetrukne vogne køre over åen ad Mindebro eller Basballebro ved Immervad, mens fodgængere kunne tage Fiskerbro ved Fiskergyde.

Den 17. oktober 1885 blev Mølleengen lagt ind under Aarhus Købstad. Arealet tilhørte indtil da til Marselisborg Gods. I slutningen af 1800-t. anskaffer DSB arealer på Mølleengen, der nu var drænet. Der skulle dog gå 25 år før Godsbanegården flyttede dertil.

Nord for den nye godsbane og øst for Ceres-bryggeriet opstod et mindre arbejderkvarter afgrænset af Thorvaldsensgade, Carl Blochs Gade, Skovgaardsgade og Marstrandsgade. Kvarteret, der i folkemunde kaldes kunstnerkvarteret, er på mange måder et overset arbejderkvarter i forhold til byens tre store arbejderkvarterer, der skød frem noget tidligere.

Byens første godsbane på Antmandstoften, 1865

Udsigt fra Frederiksbroen set mod godsbanegården på Amtmandstoften ved Sønder Allé, ca. 1862

35

Hjørnet af Jerichausgade og Lundbyesgade. I baggrunden Marstrandsgade, til højre Skovgaardsgade Ca. 1924 I kvarteret var der i begyndelsen anlagt kolonihaver

Det nye arbejderkvarter ved Godsbanegården i silhuet - følg pil

36

Århus godsbanegård, Mølleengen ca. 1950

Byens nye arbejderkvarterer og det omkringliggende Øgadekvarteret Det gamle arbejderkvarter, Øgadekvarteret, havde sim opstrat da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse udenfor plankeværkerket.

Som nævnt var der tre forter nord for Nørregade og Nørre Allé, der samledes omkring Galgebakken (ved Kasserne Boulevarden) således, at der opstod to tofter mellem forterne. Disse tofter hed Nordre Tofter. Her opstod Øgadekvarteret, som byens første arbejderkvarter. De tre forter omdannedes til Høegh Guldbergs Gade, Ny Munkegade og Langelandsgade. Rundt omkring Øgadekvarteret var der plads til stortanlagte projekter.

På den vestlige side af kvarteret anlagde man i 1873 en planteskole, på 8 tdr. land ved Aarhus Mølles stubmølle, Vesterbro Mølle. I 1913 vedtog kommunen at anlægge en botanisk have her. Ved samme lejlighed blev det besluttet, at en del af haven skulle indrettes til Frilandsmuseet Den Gamle By, der var et resultat af den stort anlagte Landsudstilling for industri, håndværk og kultur, som løb af stablen på Tangkrogen i 1909.

Nord for Øgadekvarteret opførte man i årene 1875-79 en Infanterikaserne ved Høegh-Guldbergs Gade, omtrent på det sted hvor Galgen lå i fordums tid, og hvor Steno Museet nu ligger i Universitetsparken.

I september 1889 stod også en Artellerikaserne færdig i Langelandsgade.

Så tidligt som i 1820’erne, da “Vejen bag om byen” blev gradueret til en promenade og forskønnet med træer, tog Høeg Guldberg en beslutning om også at forskønne et lille sumpet terræn (Folddumperne) i kilen mellem Randers landevej og forten til Galgebakken (Høegh Guldbergs Gade). Resultatet blev Vennelyst Parken.

100 år senere i 1925 valgte universitetskommission i København at et nyt provinsuniversitet skulle ligge i Aarhus. I 1929 skænkede Aarhus Kommune en grund i området nord for Vennelystparken ved siden af Høegh Guldbergade kasserne, som kom til at udgøre Universitetsparken. I 1933 blev navnet “Aarhus Universitet” officielt, og herefter tog byggeriet af Aarhus Universitet og Universitets Park fart.

Sjællandsgade 1907

Sjællandsgade 1941

Sølystgade 2014

37

Frederiksbjerg Frederiksbjerg skød op i forbindelse med jernbanens grundlæggelse i 1860’erne på Marselisborg jorde i Viby sognekommune. Udviklingen førte til noget helt nyt, nemlig byplanlægning og byens første projekterede Ringgade, som skulle forbinde byens indfaldsveje, det radiale vejsystem, til oplandet. I begyndelsen blev der bygget boliger uden nogen overordnet plan, men med det formål at huse folk, der arbejdede ved jernbanen og på Centralværkstedet, der grundlagdes i 1862 som Jernbaneværkstedet. Dertil kom etableringen af Aarhus Oliefabrik, der blev stiftet i 1871 på Jægergårdsgade, som den gang kaldtes Jægergaardsvej. Navnet stammer fra en skovriddergård kaldet Jægergården, som hørte under Marselisborg Gods.

Det fortælles, at det generede Aarhus, at Viby fik del i den nye udvikling, der var skabt af Aarhus Kommune, da beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. Omvendt var Viby ikke glade for omkostningerne til skolevæsen og børnepleje. Resultatet blev, at 88 tønder land tilhørende Marselisborg Gods blev indlemmet i Aarhus kommune i 1874. Dog tilhørte 28 tdr af de 88 fabrikant Mads Pagh Bruun, som havde købt jorden i 1852 til en klædefabrik. Bruun skænkede arealet omkostningsfrit, mod at Aarhus Kommune påtog sig at bygge en bro over banelinjen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej og navngive gaden M. P. Bruuns Gade efter ham.

Aarhus havde nu indlemmet grunde fra Viby sogn i et område ved banegraven omkring Frederiks Allé og ud til det sted, hvor Ingerslevs Boulevard kom til at ligge.

D. 18. april 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods af Hans Peter Ingerslev og med forkøbsret for resten. Ingerslev døde to dage efter salget 20. april 1896.

Ingerselvs Boulevarden fik navn efter Godsejer og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev til Marselisborg.

38

Trøjborg Det var nu tid til en reel byplanlægning, der inkluderede både bebyggelse, veje og ny infrastruktur syd og vest for det første Frederiksbjerg. Den første byplan i byens historie blev tegnet af stadsingeniør Oscar Jørgensens, men den blev kasseret allerede i 1898, hvorefter Kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt udviklede en revideret udgave af Oskar Jørgensens byplan. Det blev en pompøs variant, der også inkluderede idéen om en ringgade. Marselis Boulevard følger den byplan som stadsingeniør Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmann udarbejdede i 1898 og udgør en betydningsfuld del af den storslåede plan, som byen fik gennemført i begyndelsen det 20. århundrede.

Marselis Boulevards østlige del blev planlagt som en del af ringgaden.

Hack Kampmann og Charles Ambts byplan omfattede i det store og hele den sydlige del af det nuværende Frederiksbjerg fra Ingerslevs Boulevard til Marselisborg Boulevard, hvor flere funktionærboliger fik plads. Dertil kom Marselisborgkvarteret, som er et velhaverkvarter syd for Marselisboulevard, der ligger som en knopskydning til Frederiksbjerg.

Kvarteret Trøjborg blev anlagt i begyndelsen af århundredeskiftet på den del af Skovvangen, der kaldtes Rugbakkefaldet. Trøjborgbæk omtales i 1758. Det kan tænkes at det uvejsomme terræn lige syd for Riis Skov var labyrintisk som Troyaborg labyrinten.

Som udgangspunkt var det et typisk arbejderkvarter hvor 5000 arbejderboliger samt 3 store fabrikker fik plads. Allerede i slutningen af 1890’erne blev der dog bygget villaer på Aldersrovej, hvilket betød at kvarteret fremstod med blandet bebyggelse, der omfattede både etageboliger, villaer og fabrikker.

Kvarteret opstod som en planlagt bydel i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård, der blev indviet i 1876. I 1893 blev også Aarhus Kommunehospital indviet på Rugbakkefaldet.

Trøjborgs hovedgader - Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otte Ruds Gade - blev anlagt i sporene af de oprindelige markveje der var opstået på skovvangen. Bebyggelsen af kvarteret fremstod i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Frederiksbjerg

Kunstnerkvarteret

Ă˜gadekvarteret

Trøjborg

Det gamle Aarhus 39

40

Stadsingeniør Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan

Ringgaden bygges • Søndre Ringgade blev anlagt i mellem 1925-29 og navngivet i 1931. Gadens anlæg følger nøje ingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplanen fra 1898, og inkluderer ligeledes Marselis Boulevard, som en fortsættelse af forløbet.

Ringgaden var en væsentlig og meget fremsynet detalje i Ambt og Kampmanns byplan, som blev konstrueret på et tidspunkt, hvor man stort set kun kørte hestevogne.

Landets to første biler blev importeret i 1896. Alligevel løb tiden fra Ambt og Kampmanns planer, som ikke blev realiseret fuldt ud, sandsynligvis fordi udviklingen nu gik så stærk, at der igen måtter lægges hoveder i blød.

• Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade i forlængelse af Mylius Erichsens Vej og frem til Skovvangsvej blev anlagt i 1923-24. Senere i 1927 vedtog byrådet, at føre vejstrækningen videre frem til Aldersrovej. Nordre Ringgade blev navngivet i 1931.

Sidste stykke fra Aldersrovej til Randersvej kom til i 1937-38, hvor man også anlagde første etape fra Randersvej til Finsensgade i sin endelige udformning som en 25 meter bred vej med fortove og cykelstier og rabatter med allétræer mellem cykelstier og kørebanerne.

I 1919 udskrev Århus Byråd en idékonkurrence med henblik på et forslag til en ny byplan. Konkurrencen blev vundet af A. Klixbüll, der videreførte Ambts og Kampmanns idé om en ringgade fra Johs. Baunes Plads i syd til Grenåvej i nord.

Langt hen ad vejen blev det de nye arbejderkvarterer, det der tegnede Ringgadens forløb, da både den søndre og den nordre ringgade lægger sig klods op ad Frederiksbjerg og Trøjborg, som en omfavnende ring. Dog var det ringgaden der markerede afgrænsningen mellem kvarterene Skovvang og Trøjborg, der oprindeligt flød ind i hinanden uden nogen bevidst markering.

Selve anlæggelsen af Ringgaden skete i flere etaper, og i starten bestod den midlertidigt af en 6 meter bred chaussébelagt, vejbane og 2 grusbelagte fortove.

Søndre Ringgade ca. 1938

Luftfoto 1950

Vestre Ringgade ca. 1938

• Den første del af Vestre Ringgade blev anlagt mellem Viborgvej til Silkeborgvej i 1935 i forbindelse med åbningen af Amts Sygehuset, der blev bygget på Oldjorden og videre fra Silkeborgvej til Søren Frichs Vej i 1936. Den resterende del fra Viborgvej mod nord til Randersvej kom til i 1937-38.

Nordre Ringgade ca. 1948

41

Ringgadebroen Et helt afgørende element i Ringgadeprojektet var Ringgadebroen hen over banegraven, som skulle forbinde Frederiksbjerg og Langenæs i syd med den vestlige og nordlige bydel. Broen blev bygget i 1936-37 og indviet 1. juni 1938.

Hermed var ringen sluttet, og det nye Frederiksbjerg, der var afskåret fra den gamle købstad af banegraven var nu forbundet hertil af 3 broer: Bruunsbro, Frederiksbro og Ringgadebroen.

Frederiksbjerg Langenæs

42

I 1961 forsøgte man sig med en projektering, der skulle føre Ringgaden under Randersvej, men det blev ikke til noget. Pladsen har sandsynligvis været for snæver.

43

Vorrevangen Grøn Ringgade Skovvangen Trøjborg

Møllevangen

Ringgadens starter grønt i begge ender: • Skt. Nicolaus Kildepark ligger mod sydøst ved Marselisborg Boulevardens udløb lige efter tunnellen ved Østhavnsvej.

• Riis Skov ligger mod nordøst, der hvor ringgaden løber ud i Grenåvej.

Øgade Kvarteret

Oldjord

Åby

Grønne parker og anlæg En del af de grønne arealer, der indgik i datidens byplanlægning, grænser op mod Ringgaden: • Små grønne arealer ved Harald Jensens plads, der forbindes med Ingerslevs Boulevards grønne midterparti.

• Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927; • Botanink Have • Universitetsparken ligger bag bygningerne langs ringgaden, men ud mod gaden ses en del lodrette grønne vækstflader på bygningerne.

sogn

Mølleengen

Banegraven Omkring banegravens skrænter er der tæt beplantning. Ved det gamle vandtårn på hjørnet af Sdr. Ringgade og Augustenborggade ligger en lille stribe kolonihaver i krattet, som oprindeligt var tilegnet banearbejderne.

Frederiksbjerg Arbejderkvarterer

M

ar se

Kaserner

lis

bo

rg J

Parker + Universitet

or de

,V

iby

Kirkegård

so

gn

Hospitaler Kirkegård

44

Som historien beretter, havde de gamle politikere et godt øje til parker og Allé-træer. Det bærer ringgaden og omgivelserne omkring stadig præg af.

Ringgaden inklusive Marselis Boulevard opleves i dag som en grøn vej med træer, beplantning og nu også vilde blomster i enten midterrabatten eller i vejsiderne på det meste af strækningen.

Natur På den anden side af broen mod Vestre Ringgade ligger Aarhus å, der løber under Ringgaden, Langs åen ligger Brabrandstien på begge sider af vejen tillige med kolonihaveforeningen Åbrinken vest for Ringgaden.

Den grønne kile “Den grønne kile” er Aarhus’ nye tanke om en bypark, der strækker sig langs en nyanlagt sti i de gamle jernbanespor. Stien løber fra Godsbanen til Ringgadebroen. Kilen adskiller sig fra byens andre parker ved at tilbyde plads og rum til mange forskellige aktiviteter og midlertidige projekter.

Den grønne rute rundt om Ringgaden

Den grønne kile, P. Hjort Lorentzensvej

Brabrandstien ved Åbrinken

Brabrandstien

Vestre Kirkegård

Midterrabat, Vestre Ringgade

Kolonihaver ved Augustenborggade

Botanisk Have

Sdr. Ringgade, Løssøesgade Skole

Midterrabat, Vestre Ringgade

Harald Jensens Plads/Ingerslevs Boulevard

Vertikalvækst, Aarhus Universitet, V. Ringgade

Marselisboulevard

Skt. Nicholaus Kildepark

Pavillonen, Vandrehjem i Riis Skov

Beplantet parkeringsplads, Ndr. Ringgade/Trøjborgvej

Universitetsparken

45

Den oprindelige beplantning ved Harald Jensens Plads 1933.

Den ovale beplantning på Sdr. Ringgade blev senere erstattet af grøn midterrabat grundet udvidelser med flere kørebaner. De prorformede områder blev antageligt omstruktureret i forbindelse med 2. verdenskrig ved at flytte parkeringspladserne og gøre plads til beskyttelsesrum for trafikanter.

46

4. Ring Ydre Ringvej

47

Ydre Ringvej Samfundsstrukturen ændres

Mens man færdiggjorde den indre ringgade i 1930’erne opstod idéen om en ydre ringgade, der skulle forbinde forstadskommunerne fra Grenåvej til Skanderborgvej og senere også fra Skanderborgvej til Oddervej. Den ydre ringgade (senere kaldet Yder Ringvej) udviklede sig i etaper over ca. 60 år - først i et samarbejde mellem de involverede kommuner, og efter kommunesammenlægningen i 1970 blev projektet færdiggjort af Aarhus Kommune frem til 1993. I alle de år der gik udviklede både Aarhus og omegnskommunerne sig markant, således at den gamle købstad til sidst “opslugte” omegnens landsbysamfund.

Mens byerne udbyggede, ændrede samfundsstrukturen sig også. Herrederne blev opløst, kommuner blev lagt sammen og postnummerdistrikter kom til.

Intet udviklede sig i kronologisk forløb, men derimod sideløbende, lidt efter lidt og i flere tempi i forhold til økonomi og skiftende politiske strategier og behov. For en ordens skyld kommer først en gennemgang af den overordnede strukturreform som samfundet gennemgik, mens byerne udviklede sig, og arbejdet med den Yder Ringvej gik videre.

Fra Herreder til Kommunesammenlægning De forstadskommuner man ville forbinde med en ydre ringvej, var Vejlby, Hasle, Åby, Viby og Holme.

Byerne nord for åen: Vejlby, Hasle og Åby samt Aarhus købstad hørte oprindeligt under Hasle Herred eller Hasløghæreth, som det kaldtes i Kong Valdemars Jordebog fra det 13. århundrede.

Forstæderne syd for Aarhus å var Viby, Holme og ringvejens ”slutdestination” Skåde. Disse landsbyer lå i Ning Herred. I Kong Valdemars Jordebog kaldtes det Ninggehæreth.

48

Fra 1660 hørte begge herreder til Havreballegård Amt, som fra 1794 blev ændret til Århus Amt.

Forstadskommunerne havde dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer.

Ordet Herred - eller hæreth er af omstridt oprindelse, men kommer nok af hær, som i ældre tid betegnede folk, skarer og rath eller råd, altså et rådighedsområde, eller et magtområde for en samling mennesker. Benævnelsen Herred kendes første gang fra Knud den Helliges gavebrev fra 1085. Herredernes største betydning lå i deres funktion som retskredse, hvor herredstingene fungerede som stedlige domstole. Herredet udviklede sig med tiden også til et forvaltningsområde for egnen.

Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919, dog var underretskredsene uden for købstæderne fortsat baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960.

Man løste problemet ved at indlemre nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne og det nordlige Hasle, samt lidt af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.

På det gamle herredskort fra Hasle herred 1826 kan man se, at Aarhus dækkede, hvad der svarer til Aarhus købstad nord for åen og jordene Oldjorden, Møllevang, Vorrevang, Skovvang og Riis Skov.

I 1970 kom Kommunereformen og kommunesammenlægningerne, således at 20 forstads- og omegnskommuner blev lagt ind under Aarhus kommune. Det gjaldt kommunerne Beder – Malling, Borum-Lyngby, Brabrand - Sønder Årslev, Elev, Elsted, Harlev - Framlev, Hasle - Skejby - Lisbjerg, Hjortshøj - Egå, Holme - Tranbjerg, Mårslet, Ormslev – Kolt, Sabro - Fårup, Skødstrup, Tilst Kasted, Todbjerg - Mejlby, Trige, Sol-bjerg, Vejlby - Risskov, Viby og Åby.

Kommunens administrationscentrum er Aarhus.

Det nye Aarhus syd for åen hørte oprindeligt til Ning Herred. På kortet over Ning Herred kan man se, at de 88 tdr. land af Marselisborg jorde, som Aarhus købte i 1874 og 1896 til udviklingen af Frederiksbjerg, er markeret med en rød streg henover Viby sogn. Kortet må derfor være efterredigeret (se side 48).

Fra 1955 begyndte udviklingen i Aarhus at stagnere på trods af at Marselisborgs samlede jorde blevet opkøbt i 1899. Mange borgere valgte nu at flytte til forstadskommunernes parcelhuskvarterer, hvor der var bedre plads.

Det fik Aarhus Byråd til i 1959 at henvende sig til HasleSkejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme i Aarhus Kommune, hvilket dog blev afvist.

Herredsvej i Hasle Hjørnet af Herredsvej og Marienlystvej.

Borgmester Bernhardt Jensen 1965

Hasle og Ning Herreder

Aarhus Kommune efter 1970

49

Postnummersystemet Da postnummersystemet blev indført kom der “uorden” i de oprindelige kommunegrænser.

Systemet blev indført i Danmark 20. september 1967.

De enkelte postnumre blev afgrænset ud fra hensynet til en rationel distribution af breve og pakker, idet alle postforsendelser distribueres fra et og kun et distributionscenter til et postnummerareal. Dette hovedhensyn ligger stadig til grund for de nuværende postnumre. Der er således ingen automatisk sammenhæng mellem de oprindelige matrikelnumre, postnumrenes afgrænsning eller landets administrative inddeling.

Det er PostNord (tidligere Post Danmark), der afgør afgrænsningen af et postnummerområde, men der er lovkrav om at PostNord skal høre transportministeren forud for enhver ændring i postnummersystemet.

Postdistrikter og de originale kommunegrænser taler derfor ofte forbi hinanden, når man vil beskrive lokaludviklingen i en bestemt by. Det vil sige, at hvis man tror, at man bor i Højbjerg, kan det meget vel være, at man ret beset bor i Viby. For det er kun et postnummer!

Aarhus og omegn 1866 - 1902 8260 Viby J

8270 Højbjerg

Eksempel: På kortet over Aarhus og omegn 1866 - 1902 ses Fredensgård og Fredensgårds jorde, der hørte til Viby sogn. Her blev kvarteret Fredensvang bygget.

8270 Højbjerg

8270 Højbjerg

ths

Slo Vej

50

8260 Viby J

l Pou

På Google Maps kortet viser den gule ramme Fredensvang kvarteret i dag, Den røde ramme viser Fredensgårds marker. Den blåstiplede streg er Jyllands Allé, der nu adskiller Fredensvang i to postdistrikter: Mod nordvest er 8260 Viby J og mod sydøst 8270 Højbjerg - til trods for at arealet lå på Viby marker. Et byskilt for Viby placeret i postdistrikt 8270 Højbjerg holder dog fast i de oprindelige matrikler og bygrænser.

Poul

Aarhus Købstads Markjorde forøges - byen og omegnskommunerne udbygges.

Fra projekteringen af Indre Ringgade tog sin begyndelse i 1898 til Ydre Ringvej stod færdig i 1993 steg befolkningstallet i Aarhus eksplosivt. I 1840, da byen var indhegnet, var der ca. 7000 indbyggere. Da Ringgaden stod færdig i 1938 var befolkningstallet steget til ca. 127.000 indbyggere.

Det var naturligvis industrialiseringen, jernbanen, hospitalerne og senere Universitetet, der trak arbejdskraft og studerende til byen, men Aarhus havde sine gamle købstadsjorde, der gav plads til endnu mere vækst.

Der blev sat plads af til den “ydre ringgade” på de bare marker allerede i 1930’erne, men både Aarhus og omegnskommunerne indhentede hurtigt den markerede “linje”, der dog forblev friholdt til en projektet. Men hvad udfyldte man markerne med - hvilke bydele og kvarterer opstod der? Hvad kom den Ydre Ringvej til at omslutte?

I de følgende afsnit beskrives det i store træk, hvad Aarhus Købstads jorde blev bebygget med, og hvilken historie og udvikling, der ligger bag de omegnskommuner, der var involveret i Ydre Ringvejs tilblivelse, menlig Vejlby, Hasle, Åby, Viby, Holme og Skåde.

Der er taget udgangspunktet i gamle matrikelkort over byernes jorde, områdernes topografi og stednavne, som har flere skjulte informationer end ringvejen i sig selv.

Mange stednavne har en lang historie og en betydning, der kan bero på topografi, geografi, etymologi eller begivenheder og historie.

Bestanden af stednavne er som en levende organisme, hvor noget går tabt og nyt kommer til. Den gamle bondekultur er langsomt blevet afløst af en bykultur, men levn fra bondekulturen gemmer sig fortsat i bykvarterenes navne. Således bærer bebyggelser på Aarhus jorde og vange stadigvæk præg af bondekulturen og de gårde, der engang lå der.

Aarhus ligger i en ådal - et frugtbart smørhul, omkranset af byens opadstigende bakkedrag, hvilket i høj grad afspejler sig i stednavnene, der ofte ender på -høj eller -bjerg.

Eksempelvis kan nævnes Åbyhøj og Frederiksbjerg, Christiansbjerg eller slet og ret Højbjerg.

51

Marselisborg Jorde På trods af godsejer Ingerslevs død umiddelbart efter købet af Marselisborg gods stod kommunen ved byens forkøbsret til resten af Marselisborg jorde, som blev købt i 1899. På matrikelkort betegnes arealet herefter som ”Marselisborg - under Aarhus Købstads Markejorde”.

Kort efter købet blev Marselisborg Hovedgård omdannet til “Marselisborg Kostskole og lærde Skole”, men mellem 1910 og 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned grundet dårlig stand. Herefter oprettede man det nuværende Marselisborg Gymnasium på grunden.

Købet af Marselisborg førte til jordudstykning langs kysten til private, hvorved pompøse hvide villaer skød op på Strandvejen. Køberne talte prominente aarhusborgere som Hack Kampmann og grosserer Christian Filtenborg.

Marselisborg Hospital De nykøbte jorde dækkede udover et kystnært skovareal også et bynært areal sydvest for Frederiksbjerg langs Skanderborgvej. På den østlige side af Skanderborgvej opførte man Marselisborg Hospital i 1913. Her lå tidligere Magdalene Mølle, som havde tilhørt Aarhus Mølle.

Langenæs På Skanderborgvejs vestlige side lå et næs - en lang, smal stribe landtange, der gik ud i vandet (Aarhus å). Området var et sandet næsten hedelignende landskab. Her blev der anlagt kolonihaver.

Først i 1950’erne blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for dette areal. Et forslag fra arkitekt Steen Eiler Rasmussen førte til, at man byggede i højden for at give plads til store grønne arealer. Kvarteret fik navnet Langenæs efter områdets topografi.

Skovene Det øvrige areal bestod af marker, skove og en række bebyggelser i skovene. Skovarealet strakte sig fra Marselisborg Hovedgård til Moesgård skov, der tilhørte Moesgård Gods i Skåde sogn, og dermed ikke var en del af Marselisborg Skovene.

Marselisborg skovene skulle indgå i en ny byplanlægning med rekreation og turisme for øje. I dag ville man nok kalde det oplevelsesøkonomi.

52

Marselisborg jorde var oprindeligt fordelt mellem Viby, Holme og Skåde sognekommuner, men blev efter købet lagt ind under Sct. Pauls sogn på Frederiksbjerg. Kirken blev opført 1884–87 for enden af M. P. Bruunsgade.

Marselisborgskovene omfatter følgende delskove: • Havreballe Skov • Kirkeskoven • Hestehaven • Thorskov • Hørhaven • Skåde Skov

Skov og kystudvikling - Handlingsplan for rekreations og turisme.

Da man planlagde den ydre ringgade i 1930’erne, talte man om at forbinde omegnskommunerne. Men en finurlig detalje, der aldrig har været italesat, da det sikkert er tilfældigt, er, at den ydre Ringvej også kom til at markere Aarhus købstads kyststrækning fra nord til syd. En enkelt stregtegning tydeliggør, at ringvejens to enderpunkter i store træk markerer yderpunkterne af kyststrækningen, således at kystlinjen og dens skov-arealer nærmest fremstår som strengen på en bue. Netop i dette spændingsfelt havde man arbejdet målrettet på en strategi for oplevelser og fornøjelser, der ikke blot ville tiltrække turister, men uden tvivl også arbejdskraft fra omegnskommunerne.

I Nord havde Aarhus allerede Riis Skov, Danmarks første offentlige skov, som frem til 1800-tallet leverede egetømmer til anlægning og vedligeholdelse af Aarhus Havn, men fra omkring 1825 fik skoven en ny funktion som lystskov. Der findes en myte om at kong Frederik d. 6 ejede et jagtslot i Riis Skov, som blev omdannet til forlystelsesstedet Salonen i 1825. I 1938 blev Salonen omdøbt til Sjette Frederiks Kro. Myten om kongen er sejlivet, men en god løgnehistorie er vel bedre end en triviel sandhed.

Ferdinandspladsens Traktørsted havde sin opstart allerede i 1825 i skovfodens bolig.

Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, prins Frederik Ferdinand, som var chef for det århusianske dragonregiment. Pladsen blev brugt til forlystelser i sommerperioden, men i begyndelsen af 1900-t. var det så som så med livet på pladsen.

Kirkeskov

Den eneste dag på året, hvor der var feststemning på pladsen, var når Aarhus Borgerlige Skydeselskab holdt kongeskydning for fuld udblæsning. I 1880 fik Aarhus Borgerlige Skydeselskab tilladelse til at bygge en Pavillon, som blev tegnet af Vilhelm Puck.

Ferdinandspladsens Traktørsted blev revet ned i 1924, mens Aarhus Borgerlige Skydeselskabs selskabspavillon fortsat er i fuld vigør.

I 1869 åbnede en schweizisk inspirerede ottekantede pavillon i Riis Skov, der bød på sang, dans, keglespil og udskænkning. Stedet, der kort og godt blev kaldt Pavillonen, bestod indtil 1938, hvor det blev omdannet til Vandrehjem, som fortsat fungerer.

Aarhus Kommune købte Marselisborg skovene af strategiske årsager. Tanken var ikke at fælde skovene og bygge nyt, men at skabe forlystelser som i Riis Skov, hvilket er et væsentligt incitamentet for at trække både arbejdskraft og turisme til.

Kort efter købet af Marselisborgskovene stiftedes ”Dampskibsselskabet Turisten”, og dermed kom anlæggelsen af en række Dampskibsbroer langs hele skovstrækningen. I 1896 kunne man tage den første tur fra Aarhus Havn til Varna og Ørnereden. Fra 1897 gik også en rute nordpå til Salonen i Riis Skov. I 1914 fik man anløbsbro ved Silistria Mølle og ved samme lejlighed blev der opført en anløbsbro ved Strandvejen. Desværre blev Isvinteren i 1939-40 og krigens komme ”Dampskibsselskabet Turisten” endeligt.

Havreballeskov

Hestehaven

Thorsskov

Skåde Skov

Riis Skov

Hørhaven

53

I anledningen af den store Landsudstillingen for industri, håndværk og kultur, der blev afviklet på Tangkrogen i 1909, besluttede byrådet, at Marselisborgskovene skulle forsynes med et par skovpavilloner ved Varna beliggende i Hestehaven og ved Ørnereden i Skåde Skov. Arkitekt E.C. Achen tegnede begge bygninger.

Ved Ørnereden blev der bygget en smuk skovpavillon, der desværre brændte ned i 1980.

Det siges at Achen blev inspireret af Aarhus byvåben, da han tegnede den pompøse Varna Pavillon. Med pavillon menes en bygning i et anlæg, der skal tjene dekorative formål og anvendes som lysthus eller restaurant. Varna blev i 1970 overtaget af de aarhusianske Odd Fellow-loger. Stedet er officielt blevet omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.

I tidernes morgen var det almindelig, at skovfogeder og møllere serverede kaffe og ostemadder og udskænkede drikkevarer ad bagdøren uden bevilling. Sådan var det både på Silistra Mølle, hos skovfogeden ved Ørnereden, på Hørhavegård, på Thors Mølle og hos skovfogeden i Havreballe Skov. I Havreballe Skov udvikledes den største blivende byfornyelse skabt på baggrund et sådan “suspekt” etablissement.

54

I slutningen af 1800-t. bliver Havreballe Skov åbnet for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev herefter kaldt Friheden i folkemunde.

I skoven lå skovfogedens hus Humlehavehuset, hvorfra han trakterede de mange borgere, der tog en tur ud i Friheden. Men det generede skovrideren, at skovfogeden brugte mere tid på sin ikke helt lovlige gesjæft end på sit skovarbejde. Byrådet ansatte derfor restauratør Hans Rising, der fik tilladelse til at rejse pavillon “Friheden” i 1904.

Herfra gik det slag i slag med forlystelser og gøgl.

D. 2. maj 1958 åbnede “Folkeparken Friheden” officielt med gynger og karruseller og et stort festfyrværkeri. En gnist fra fyrværkeriet antændte Humlehavehusets stråtag og den gamle skovfogedbolig, hvorfra det hele begyndte, brændte ned til grunden.

Pavillonen findes stadig i Tivoli Friheden, som det hedder nu, og bærer i dag navnet Restaurant Terrassen.

Havreballe Skov skal i 1300-t. være nævnt som Havreballe Skov, men i 1700 og 1800-tallet kaldtes den Ladegårdskov, måske fordi Christian IV oprettede en salpeterlade i skoven ved godset?

Havreballe skov benævnes på matrikelkort som en fredsskov., der var beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Begrebet opstod i begyndelsen af 1800-t., da stigende befolkningstal og krige førte til skovhugst. Skoven ligger op til Marselisborgkvarteret. Vejen mellem Marselisborgkvarteret og skoven fik navnet Skovbrynet.

Sydvest for skoven lå et større markareal. I 1914 opstod ideen om en Idrætspark.

Aarhus Stadion blev tegnet af ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh-Hansen, der udarbejdede en helhedsplan, som også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé, der løb fra Marselis Boulevard gennem Marseliskvarteret og opdelte Friheden i to områder.

I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet. Det samlede projekt omfattede fodboldbaner, atletikbaner, tennisbaner samt en gymnastikplads og indendørs sportshaller for bl.a. håndbold, badminton og gymnastik. Idrætsparken blev udvidet med en cykelbane i 1922 og i 1923 med væddeløbsbane.

I skovarealet vest for Stadion Allé forsøgte man sig i 1932 med Århus Zoologisk Have, men dyrenes forhold var ikke optimale så Aarhus Zoo lukkede i 1960.

d ga ng Ri r.

Sd

Ingerslevs

Boulevard

e

Langenæs

Frederiksbjerg

vard

s Boule

Marseli

teret skvar i l e s r Ma et bryn Skov

Humlehavehuset og Pavillon “Friheden”

55

Syd for Havreballe Skov og det nyanlagte Stadion løb den meget gamle markvej til Holme (Holmevej - nu Carl Nielsens vej). På Holmevejs sydside lå et markområde med lidt spredt skov, der førhen kaldtes Jægerskoven, og som grænsede op til Kirkeskoven.

I 1898 blev den vestlige del af markerne syd for Holmevej udlagt til opførelse af en residens til kongefamilien, der blev tegnet af arkitekt Hack Kampmann og opført i 1899-1902. Residensen blev skænket til det nygifte tronfølgerpar Prins Christian X og Prinsesse Alexandrine som bryllupsgave fra det jyske folk. Marselisborg Gods var nu udskiftet med Marselisborg Slot.

Fra gammel tid løb en snoet skovsti fra det østlige hjørne af Havreballe Skov bag om Marselisborg gods; og fra godset til Holmevej og videre til Oddervej lå Gammel Skovvej. Disse stier og vejforløb blev rettet til og fik navnet Kongevejen i 1937.

De første initiativer til anlæggelse af Marselisborg Mindepark, på markerne øst for Marselisborg Slot, blev taget i 1905. Det var oprinde-ligt tanken, at parken skulle være et samlingssted for udenlandsdanskere på besøg i hjemlandet inspireret af Rebild Bakker. Mindeparken blev indviet 5. juli 1925 af kong Christian X og med deltagelse af dansk-amerikanere. Plan fik dog ikke fodfæste, da Rebild-festerne ved Rold Skov fik størst tilslutning.

Ændrede samværsformer i 1930’erne I 1885 lukkede Søbade-Anstalten som lå ved Spanien. Der var behov for pladsen til industri. Det resulterede i tre nye tiltag. Badeanstalten Spanien, som blev bygget tæt på det sted, hvor Søbade-Anstalten lå, samt to friluftsbade; nemlig søbade-anstalterne: Nordre Badeanstalt (blæst omkuld i 1929) og Søndre Badeanstalt (nedlagt i 1954 grundet forurenet vand). I maj 1933 blev badeanstalten Den Permanente officielt indviet ved Riis Skov, mens Søbade-anstalten Ballehage blev opført i 1954 af materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt.

I 1930’erne var der opstået en ny tendens, hvor unge slog telte op på stranden ved Ballehage og overnattede. Det samme var tilfældet på nabogrunden Moesgaard strand i Skåde kommune.

Det var problematisk især hvad sanitet angik. Det førte til, at Aarhus kommune tog konsekvensen og oprettede Lejrpladsen Blommehaven med teltudlejning. I dag har Blommehaven udviklet sig til en stor campingplads med 395 pladser og 25 hytter.

Kan man ikke mindes det ene, så kan man mindes det andet. Et Mindemonument udformet som en stor rotunde med motiver fra 1. Verdenskrig og faldne soldaters navne blev skabt af billedhugger Axel Poulsen og indviet d. 1. juli 1934 i Mindeparken.

I Jægerskoven syd for den nuværende Marselisborg Slotspark lå skovridergården Louisenlund. Skovrideren fra 1919 til 1946 var Niels Johan Bang. Bang var initiativtager til etableringen Forstbotanisk Have, der blev anlagt i Jægerskoven omkring skovriderboligen, men også Dyrehaven i den sydligere beliggende Thorskov var Bangs idé.

Marselisborg Gods 1896

56

Marselisborg Slot 1902

Moesgaard Strand 1938, AGF eliten på skovtur

Faktaboks om stednavne i Maeselisborg skovene Ballehage og Havreballe Skov: Betydningen af Ballehage og Havreballe skal søges i etymologien og norrønt sprog. Balle indgår i adskillige marknavne i betydningen ‘jævnt stigende forhøjning’. Hage betegner fremskudte terrænformationer. Så Ballehage betyder altså: ”jævnt stigende markforhøjning på en fremskudt terrænformation” Varna og Silistria: De fremmedartede navne Varna og Silistria møller skyldes, at Christian Alexander friherre von Gersdorff til Marselisborg havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten, hvor han i Bulgarien frekventerede de to byer Varna og Silistria.

Han var ejer af Marselisborg i kort tid mellem 1825 og 1832, men nåede at navngive to af godsets møller efter disse byer.

Hestehaven: Nord for Thors Skov ligger Hestehaven. Stedet har haft sit navn siden 1566, hvor kong Frederik II befalede lensmand Rosenkranz at udlægge et område, hvor Marselisborggodsets heste kunne græsse.

Hørhaven og Blommehaven: Blommehaven blev etableret på Hørhavens sydlige areal.

Hørhaven er beliggende mellem Thors Skov og Skåde Skov. Området bestod af marker, der blev opdyrket af de skovfogeder, der boede på Hørhavegården indtil 1931. Man har muligvis dyrket hør på marken, da Silistria Mølle, der lå ved Hørhaven i en periode blev brugt til at stampe olie af hørfrø. Men på et kort fra 1866-1902 kaldes området for Humlehaven. Marken har muligvis skiftet navn i forhold til anvendelse og sædskifte, men det vides ikke med sikkerhed. Navnet Blommehaven synes først at være taget i brug ved anlæggelsen af Lejrpladsen Blommehaven, da navnet ikke ses på gamle kort. Det fortælles, at der førhen var mirabeller i skovbrynet ved Blommehaven, men der var også et rigt blomsterflor på engen. Blomster kaldtes blommer i gammel tid. Så der kan have været flere gode grunde til navnet Blommehaven. Ørnereden: Ørnereden i Skåde Skov hed oprindeligt Ørnens Rede. Stednavnet har været kendt siden 1860’erne. Myten fortæller, at der var en havørnerede. En mand skal i 1869 ha’ skudt den ene af havørnene og taget ungerne.

57

Kort 1866 - 1902.

Aarhus markjorder = rød, Landsbyjordene = grøn,

58

Bydudviklingen på Aarhus’ bys gamle vange Christiansbjerg (8200 Aarhus N) Det gamle Christiansbjerg Reginehøj, Katrinebjerg og Højvangvang var tre gårde i Århus købstadslanddistrikt beliggende ved Randersvej ca 3 km nord for Aarhus centrum. Disse tre gårde lå til grund for det ældste Christiansbjerg.

Reginehøj I slutningen af 1800-t. opstod en ny bydel på Aarhus bys nordlige marker. De første små byhuse blev bygget nord og syd for vejen Reginehøj Skovvej (nu Skovvangsvej) Gaderne ved husene fik navnene Birkegade, Egegade Elmegade og Bøgegade.

Bydelen blev kaldt Reginehøj efter gården Reginehøj en firlænget bindingsværksgård, som lå ca. på hjørnet af nuværende Elmegade og Ny Tjørnegade. Dele af gårdens jorde blev udstykket i 1880’erne, hvilket lagde grund til de første køb-stadshuse. Efter ønske fra Reginehøj Grundejerforening blev navnet på den lille bydel ændret til Christiansbjerg efter Kong Chr. X. I vejviseren fra 1935 figurerer gården under navnet Reginehøjgaard.

Christiansbjerg var i sin begyndelse et blandet kvarter bestående af både by og landbrug. I 1884 husede bydelen rundt regnet 500 mennesker og 2-300 svin og blev i folkemunde kaldt ”Svinehøj”. Bydelen blev officielt taget i brug i 1897 og blev hurtigt selvforsynende med butikker, skole, kirke (bedehus), vandtårn og station.

Desværre blev det nødvendigt at nedrive en række af de gamle byhuse ud mod Randersvej grundet den nye letbane.

Det gamle Christiansbjerg lå på købstadsmarken Vorrevangen øst for Randersvej og mellem Skovvangsvej, Bethestavej og Nordvestpassagen. Navnet Reginehøj kendes nu som et kvarter med almennyttigt boligbyggeri opført omkring i 1965 på Gartneriet Vorrevangs marker.

Katrinebjerg I 1915 var der bygget 5 huse på Randersvejs vestlige side.

Her lå gården Katrinebjerg på Møllevangen. På gårdens jorde opstod kvarteret Katrinebjerg på hver sin side af Brendstrupvej. Katrinebjerg omtaltes den gang som et kvarter på Christiansbjerg. Jyllands Posten omtaler byggeselskabet Katrinebjerg i 1902, og i 1909 omtales ”Anlægget Katrinebjerg” med haveparceller i Demokraten.

I 1942 blev det gamle bedehus/kirke på Randersvejs østside for lille, og en ny kryptkirke blev bygget på Katrinebjergs jorde. Først i 1958 kunne den nye Christians Kirke med alle kirkelige rettigheder åbne på Frederikshaldsgade 15.

Syd for det gamle parcelhuskvarter Katrinebjerg anlagdes et industrikvarter, som også kaldes Katrinebjerg, antageligt fordi også disse jorde hørte til gården. I dette område ligger nu blandt andet Storcenter Nord og ITParken.

Højvang I 1906 købte Aarhus Kommune en del af gården Højvangs jorder nord for Katrinebjerg på Vorrevangen. Her ville man opføre et nyt vandtårn på gårdens mark. Højvang var en gammel firlænget proprietærgård beliggende på Vorrevangen. I 1925 flyttede Børneoptagelseshjemmet Højvang ind i hovedbygningen, som dog senere blev revet ned til fordel for det almennyttige boligkvarteret Højvang, der blev opført i 1976.

Vorrevangsarealet omkring og nord for Vandtårnet lå længe ubebygget hen og de dele, der grænsede op til Vestereng blev anvendt til eksercerplads. I 1970’erne, blev Journalisthøjskolen og Danmarks Radio anlagt på den galme eksercerplads arealer . Området er i nyere tid løbende blevet bebygget med skoler og virksomhederer.

Kort fra !930’erne

Stjernepladsen Christiansbjerg udviklede sig markant I midten af 1940’erne og ind i 50’ernr. I 1954 anlægges trafik- og forretningsknudepunktet Stjernepladsen lige syd for det gamle Christiansbjerg på Skovvangen. Pladsen er dannet af krydset mellem Randersvej, Brendstrupvej, Langelandsgade og på østsiden Funch Thomsens Gade.

Stjernepladsen ligger i centrum af Christiansbjerg, som det er defineret i nyere tid.

59

Det ĂŚldser Christiansbjerg

Sen nue Christianskirke

60

Stjernepladsen

Definitionen af Christiansbjergs omfang er diffus og tolkes stort set forskelligt på diverse kort og portaler op gennem tiden. “Århus Kommunes kommuneplan 19841992, 14. Christiansbjerg” såvel som “Kommuneatlas Århus II 1997” indregner Skovvang, Risvang, Vorrevang og Skelager såvel som Vesteregn og dele af Skejby Mark som en del af det nuværende Christiansbjerg.

Risvang og Vorrevang I 1952 var der endnu kun landbrug på markerne omkring Vorregård, der har givet navn til Vorrevangen. Gården lå nord for den senere Vejlby Ringvej. Den første projektering i området nord for det gamle Christiansbjerg kan spores fra slutningen af 1930’erne, hvor nye vejsystemer opstår med en rundkørsel omkring vejene Højvangs Allé, Vorregårds Allé og Risvangs Allé og med små énfamiliehuse og rækkehuse. Højvangs Allé kom senere til at hedde Svend Gønges Vej og blev til sidst omgjort til Vejlby Ringvej.

Området mellem Nordvespassagen, Bethesdavej, Risvangs Allé, Svend Gønges Vej og Randersvej blev til at begynde med kaldt Vorrevangen, men men er senere blevet kaldt Risvang. I løbet af 1950’erne udvikledede Risvang sig henover over Skovfaldet og frem til Riis Skov.

Arbejderklassen var blevet til middelklasse og flere havde råd til enfamilies huse og rækkehuse, som opstod på begge sider af Risvangs Allé. Ordet Riis - kommer muligvis af norrønt “hrís” i betydningen ‘vibrere, ryste’ jvf. tynd gren eller kvist brugt til f.eks fejekost. Navnet knytter sig muligvis til Riis Skov.

Vorregård Vorrevang

s rd gå rre Vo

Skovvang Allerede sidst i 1800-t. opstod kvarteret Skovvang i det område af Skovvangen som kaldtes Skovfaldet. Dengang smeltede bydelen sammen med Trøjborg ( jvf. side 41).

Risva Vej ngs A ges n llé ø G Først da ringgaden blev anlagt adskiltes Skovvang ded n e Vorrevang Sv finitivt fra Trøjborg og blev efterfølgende lagt ind under Risvang Christiansbjerg. Kvarteret er hen ad vejen blevet udbygNordvestpassagen get med havehuse og villaer. Til Skovvang hører også arealet omkring Stjernepladsen, hvor Skovvangsskolen, Christiansbjerg Christiansbjerg Rytterparken og Nobelparken AU ligger i dag. lé

Al

davej

vejj ders

Bethes

Ran

Risvang

Skovvang

Den endelige projektering af kvarteret Vorrevang nord for Vejlby Ringgade (Svend Gønges Vej) tog sin begyndelse i 1953 i forbindelse med en lokal arkitektkonkurrence. Planen for bebyggelse blev udearbejdet af Stadsarkitektens Kontor og opført af Andels Boligforeningen Annex. Området inkluderer i dag énfamiliehuse og park på den nordøstlige side af Vorregårds Allé samt skole og etagebyggerier på den sydvest vendte side. Kvarteret afgrænses af Ringvejen, Randersvej, Nydamsvej og grænseskellet til Vejlby.

Skelager Skelager nord for Nydamsvej består af både rækkehuse og enkelthuse. Kvarteret synes at have fået det meget karakteristisk navn, da det er bygget hen over skellene mellem Aarhus bymarken Vorrevangen, Vejlby marker og Skejby marker. Skelager Kirke blev indviet den 6.maj 1990. og er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke.

Dybkjær - mod nordvest Ved Møllevangens nordvestligste hjørne – vest for Katrinebjerg og grænsende på til Vestereng lå gården Dybkjær, hvor der tidligere havde været lidt hestehandel. Haveforeningen Dybkjær minder os stadigvæk om gårdens tidligere eksistens. På gårdens grund ligger Christiansbjergs Idrætsforening.

Vestereng Nord for Dybkjær ligger Vestereng, som indtil 1790’erne var en indhegnet mark i Brendstrup ejerlav i Tilst sogn - oprindelig et naturområde kaldet Wester Enge i Mrakbogen. I 1939 købte Aarhus Kommune Vester Enggård.

Avlsbygningerne blev revet ned, således at byens garnision kunne anvende arealet til eksercerplads. I 1962 indlemmedes området i Aarhus Kommune samtidig med Lisbjerg og Skejby sogne.

61

Skejby

Kvarteret Skelager

Vejlby

VORREVANGEN Vorregård Kvarteret Vorrevang Kvarteret Risvang

Vestereng Tilst Højvang

Gartneriet Vorrevang Dybkjær

Hasle

Katrinebjerg

MØLLEVANGEN

Katrinebjerg

62

Kvarteret Katrinebjerg

Kvarteret Skovfaldet Reginehøjgård

SKOVVANGEN

Kvarteret Skovvang

Møllevang, Fuglebakken, Frydenlund og Charlottehøj - 8210 Aarhus V Tilbage er arealet på Møllevangen mellem Paludan Müllersvej, Viborgvej og ringgaden, hvor der voksede forskellige kvarterer op over en årrække.

Oprindelig havde husene en af 4 farver: rød, blå, gul eller grøn. Den oprindelige pris var 27.000 kr med 1.200 kr i udbetaling, grunden kostede 2.500 kr.

Fuglebakken - i folkemunde kaldet Pip-kvarteret.

I 1918 udarbejdedes en bebyggelsesplan for markjordene, som også var medvirkende til at danne grundlag for anlæggelse af ringgaden. I 1920’erne kom der kolonihaver, som fik navnet “Haveforeningen Ekspres i Møllevangen”. Dengang hed Fuglesangs Allé ”Ekspresvej” efter huset “Ekspres”. I 1926 blev foreningen omdøbt til “Parcelhusforeningen Møllevangen” og i 1928 “Parcelhusforeningen Fuglebakken, da man havde vedtaget at vejene i det nye kvarter skulle have fuglenavne.

Møllevang Øst for Fuglebakken mod Ringgaden ligger Møllevangskvarteret, der afgrænses af Paludan Müllersvej, Vestre Ringgade, Viborgvej og Fuglesangsallé. Området blev omkring 1899-1900 brugt til kolonihaver. I 1937 blev Møllevangsskolen bygget og i 1940’erne og 1950’erne kom de gule 3-4 etages murstenhuse med rødt tag til. I kvarteret ligger også Møllevangskirken, der er tegnet af arkitekt C.F. Møller og opført i 1969.

De nævnte kvarterer anses af mange som en del af Hasle, hvilket ikke er korrekt. Det skyldes nok postnummeret 8210 Aarhus V, som flere identificerer med Hasle, der lige som disse boligkvarterer hører under postdistrik 8210 Aarhus V (se side 67).

n Fin

Haveforeningen Oldjorden og nabo haverne H.F. Solvangen blev anlagt i 1918 med det kalusul, at haverne skulle kunne inddrages gradvis efterhånden som behovet opstod. Bortset fra enkelte rækker til Vestre Kirkegård, anlagt i 1927 - samt arealet til Stadsgynmasiet, grundlagt i 1958, viste behovet sig dog aldrig.

Christiansbjerg

rlott ehø

tere t skva r

Amtssygehus

Industri

leva ng

Fugle

bakk en

j

Møl

Hasle M arker Luftfoto 1954

Cha

rd egå Kirk tre Ves en ang Solv H.F. n rde djo . Ol H.F

yen eb

Gården Frydenlund var i drift indtil i slutningen af 1960’erne, hvorefter det almennyttige lejeboligkvarter Frydenlund, bestående af 3-9 etagers tidstypiske betonbyggerier med små parkanlæg, blev rejst i 1969 med parcelhuskvarteret Fuglebakken som nabo.

Finnebyen I det nord vestlige hjørne ligger Finnebyen, der blev anlagt af Aarhus Kommune allerede i 1947 til 1948 som følge af efterkrigstidens boligmangel. Kvarteret har navn efter de i alt 122 farverige, finske træhuse på hver 56 kvadratmeter.

På oldjorden mellen Ringgaden, Silkeborgvej, Viborgvej og grænseskellet mellem Oldjorden og Åby marker ligger Haveforeningen Oldjorden, der for 15 år siden fik postnummer 8230 Åbyhøj. Dertil kommer Vestre kirkegård og Århus Stadsgymnasium, der grænser op til Hasle marker med postnummer 8210 Aarhus V.

Århus Statsgymnasium

Frydenlu nd

Frydenlund og Charlottehøj Kvarterene Frydenlund og Charlottehøj, vest og nord for Fuglebakken, har navn efter to gårde, på hvis jorde de er bygget. Gårdene lå på Møllevangens ydre grænse op til Hasle Marker. På Charlottehøjs marker blev Danmarks første høhjus i murværk af tegl på 16 etager samt en række mindre etage ejendomme opført i 1961-62 af Andelsboligforeningen Ringgården. Byggeriet var projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen.

Oldjorden (8210 Aarhus V + 8230 Åbyhøj)

Luftfoto 1954

63

En tur rundt om Aarhus jorde Som noget helt unikt kan de gamle markskel mellem købstadens gamle jordareal og landsbyernes marker stadigvæk følges via stisystemer og med kun ganske få forhindringer.

Enkelte steder indikerer nogle stednavne, at vi er i et tidligere grænseområde, som for eksempel Haveforeningen Grænsen mellem Vejlby og Vorrevangen, kvarteret Skelager mellem Skejby, Vejlby og Vorrevangen og Grænsegården mellem Åby og Oldjorden.

For yderligere information se skjulte steders hjemmeside: http://skjultesteder.dk/index.php/nyheder/126-cykeltur-langs-aarhusmarker-og-jorde

Kort over Aarhus Kjöbstads Jorder, Hasle og Ning Herreder, Aarhus Amt. C. M. Tegner's Litografiske Institut 1873

64

Den glemte rute rundt om Aarhus købstads jorde

Skelager Erhverv og undervisning

Vorrevang Riisvang

Højvang CHRISTIANSBJERG Finnebyen

Skovvang

Riis Skov

Katrinebjerg Nobel parken, AU

Charlottehøj Frydenlund FugleMøllevang bakken

Botanisk Have Vestre Kirkegård H.F. Oldjorden

Universitetsparken

TRØJBORG

Nordre Kirkegård

ØGADEKVARTERET

Ceresbyen

65

Omegnskommunerne - Fra landsby til foratad - eller sattelitby Vejlby - 8240 Risskov

Landsbyen Vejlby bestod i 1682 af 30 gårde og 7 huse med jord og kirke. I ældre tid hed landsbyen Wæthælby, som betyder byen ved vadestedet. Førhen oversvømmede Egå’en de lavtliggende arealer i sognets nordøstlige hjørne. Fra udgravninger ved Egå Gymnasium er der fundet spor af treskibede langhuse og tilknyttede gruber, grubehuse og brønde, der alt sammen peger i retningen af, at der kan have været samhandel med eller tilknytning til Aros. Blandt andet er der fundet en del hesteknogler.

Vejlby kan have været det vadested, hvor man krydsede Egå’en, når der skulle handles.

Vejlbys jorde grænser op til henholdsvis Skejby, Aarhus (Vorrevangen og Skovvangen) og Aarhus bugten. Vejlby har delvis bevaret sit landsbypræg i en central kærne. Bydelen er struktureret efter de gamle spor fra landbrugets stjerneudstykning, der stadig fremstår tydeligt i vejnettet.

Vejlby ca 1926 med Grenåvej til venstre

I 1852 åbnede Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland (senere: Psykiatrisk Hospital Risskov) i Vejlby sogn. Hospitalet blev bygget på Vejlbys østlige jorde i Vejlbykrat nord for Riis Skov.

Risskov (nordøstlige Vejlby) I 1900-t voksede byggetætheden i den nord og østlige del af Vejlby sogn markant.

Flere velhavende århusianere flyttede til Vejlby Fed - et lavt beliggende areal mod Aarhus Bugten. Tilflytningen begyndte allerede i 1870’erne, og i 1925 fik den nye bydel navnet Risskov efter skoven Riis Skov. Fra 1925 blev Risskov udviklet i forhold til en overordnet byplan, og i 1929 omdøbtes Vejlby sognekommunen til Vejlby-Risskov Kommune. En af “nybyggerne” var chokoladefabrikant Fritz Georg Clausen som byggede en pragtvilla i 1922. Clausen døde i 1927 og efter enkens død i 1933 tilbød arvingerne at bortskænke villaen, så den kunne blive indrettet til kirke. I 1940 blev Risskov derved et selvstændigt sogn.

Risskov er i dag en selvstændig bydel med en station og et hovedstrøg omkring Nordre Strandvej med små specialforretninger samt strandvillaer omkring Vejlby Fed - plus det løse. Bebyggelserne består fortrinsvis af pragtvillaer og parcelhuse.

Vejlby (sydvest) Området vest og sydvest for Vejlby bestod af marker indtil omkring 1970’erne. VejlbyRisskov Hallen åbnede på de sydvestlige marker i 1969 og mod vest kom blandt andet de almennyttige boligbyggerier Kantorparken i 1970 og Vejlby Vest i 1974-75.

66

Risskov på Vejlby Fed. Vejlbykrat til venstre.1954

Hasle - 8210 Aarhus V Landsbyen Hasle bestod i 1682 af 15 gårde med gadekær og kirke. Det gamle navn for Hasle var Hasløg. Endelsen ”øg” står for høg – eller høj. Vejen til Hasle (Viborgvej) var en tidligere et forte, der løb fra Vesterport via vesterbrogade og videre mod Hasle over Hesselbakken.

Vesterbrogade menes at have sit navn fra en træbro over Hesselbækken, som løber gennem Botanisk Have og nu er lagt i rør under Vesterbrogade. Hasle Forte dannede grænsen mellem Aarhus byjorden Møllevangen på vejens nordlige side og Oldjorden på den sydlige side.

Fortet blev anvendt til at drive kvæg fra Aarhus til Møllevangen og fra gårdene i Hasle til markeder i Aarhus.

Ryvej har sin rod i vikingetiden. I Historie/Jyske Samlinger (1943 - 1945) skriver bibliotekar Chr. Heilskov følgende: Den Ryvej, vi følger, gaar fra Aarhus først op til Hasle, som har givet herredet navn, og hvor det oprindelige tingsted menes at have ligget. Ved begyndelsen af byen findes endnu paa venstre side af gaden en oprindelig vejvisersten, hvorpaa læses navnet Lyngby og en kilometerangivelse. Men paa den anden side af stenen staar med gammeldags bogstaver RYE VEYEN. Denne indskrift er kun læselig ved gunstig belysning. Samme Ryvej, der i vore dage blot er en simpel bivej, fører derefter forbi Tousgaard, passerede en lille, nu forsvunden skov og gaar saa gennem slugten Hejredal ned til Brabrand.

Trillegården i Hasle, Frydenlund og Charlottehøj i Aarhus HERREDSVANG

Den gamle vej til Ry, svarer til forløbet fra Ryvej (nu blind vej) og Ryhavevej; og efter Hasle Ringvej Edwin Rahrs Vej, der løber forbi Toushøj/Toveshøj og Hejredal (Hejredalsvej i Brabrand. Udbygningen af Ryhavevej mod vest og Herredsvej mod nord blev blev planlagt og gennemført af Hasle Kommune før kommunesammenlægningen. De første 500 m. af Ryhavevej er således forholdsvis ny, mens det resterende forløb er identisk med vikingetidens gamle vej mod Ry. Mellem Herredsvej og Ryhavevej bredte Hasles marker sig som en vifte. På de nordvendte marker mellem Viborgvej og Palludan Müllersvej ligger i dag Herredsvang, med det sociale boligkvarter Trillegården, hvis navn stammer fra gården Trillegård, der muligvis kan have været en trillingegård. De sydvendte marker omkring Ryhavevej tilhørte Hasle kirke. Her ligger kvarterer med parcelhuse, rækkehuse og lave etagebyggerier og med navnene Præstehaven, Degnebakken, Provstebakken, Præstebakken, Klokkerbakken, Klokkerfaldet. Nord for Ryhavevej ligger det sociale og almennyttige boligbyggeri Bispehaven. Bygningerne er opført i 1970-73 efter kommunesammenlægningen. Hasle Kirkes Præstegård lå i 1882 til 1952 der , hvor der nu er kommunale boliger på Provstebakken.

Hasle har i dag mistet sit gamle landsbypræg, og fremstår nu som en forstad til Aarhus.

Fjældevænget

Trillegården Finnebyen

Kalenderkvarteret

Finnebyen

MØLLEVANGEN

Charlottehøj

Frydenlund

Bispehaven Ryvej

Edwin Rahrs ve j

Klokkerparken Klokkervej ave bakken Ryh Klokkerfaldet Ryhaven

Provstebakken Degnebakken Præstevangsvej Præstehaven

Fuglebakken

Møllevangen

OLDJORDEN Vestre Kirkegård

67

MØLLEVANG

Foto: Annette Damgaard 68

Åby - Åbyhøj 8230 Åby (Gl. Åby) ligger sydvest for Oldjorden. Landsbyens jorde grænser op til Brabrand sogn mod vest, Hasle sogn mod nord og Viby sogn mod syd adskilt af Aarhus å. Grundstenene til Åby (Aabye) skal være lagt før år 800, da Århus ådal husede to bådehavne brugt til sivsejlads og fiskeri netop der, hvor Åby opstod. De små havne eksisterede indtil fjordindsejlingen sandede til. Åby betyder som navnet siger ”byen ved Åen”.

Kærnen af det gamle Åby, syd for Åbyvej og rundt om kirken, er den dag i dag formet som en ægte landsby med meget snævre gader og flere gamle bindingsværkshuse.

Da Silkeborg blev grundlagt i 1854 og den gamle vej til Åby blev rettet ud og omskabt til Silkeborgvej opstod Åbyhøj nord for Åby. I 1858 fik F. E. Stabel skøde på gården “Åbyhøj”, der lå på et bakkedrag. I 1884 overtog Grosserer J. L. Homann gården. De første villaer i det nye kvarter skød op i 1870-80’erne, men først da grosserer Homann i 1898 udstykkede sine jorder til villagrunde, tog udviklingen for alvor fart. Det blev starten på en ny bydel, der efterhånden voksede frem på bakkeskråningen fra ådalen og omkring Silkeborgvej. Først kaldte man bydelen for Valby – vist med inspiration fra Valby bakke, men d. 25. september 1902 besluttede sognerådet sig for navnet Aabyhøj. De første beboere i Åbyhøj var typisk velhavere.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken i Aarhus midtby et større areal i Åby sogn. Mellem 1908 og 1912 flyttede hele fabrikken dertil. I 1910 købte direktør Peter Due-Petersen fra Frichs fabrikken gården “Åbyhøj”, som han ombyggede og navngav ‘Gl. Åbyhøj’. Villaen er beliggende på Bakke Allé 1. Den oprindelige gård lå 60 meter højere oppe end Åby. Der har været usikkerhed om, hvorvidt gården hed Åbyhøj før kvarteret eller omvendt, men da gården figurerer et kort fra 1866-1902, under navnet Åbyhøj må man antage, at gården har givet navn til bydelen. Bydelen består i dag af kirke, et torv med forretninger samt villakvarterer og parcelhuskvarterer - her i blandt Digterparken.

Som følge af Frichs fabrikken blev en vej ført dertil, som sidenhen fik navnet Søren Frichs vej. Vejens østlige og ældste del har gennem mange år fungeret som en industrivej, der i hvert fald visuelt adskiller Gl. Åby fra Åbyhøj, Nordvest for landsbyen Gl. Åby ligger Tousparken med etagebyggeri opført 1949-52 i røde mursten. Tousparken har antageligt sit navn fra Tovsgårds, der lå nord for Silkeborgvej på den anden side af nuværende Åby Ringvej i nuværende postdistrikt 8230 Brabrand. Åby/Åbyhøjs vejnet følger de gamle markskel temmelig nøje.

Oldjorden

Indtegnet Åbyhøj Gård og Oldjorden

Digterparken Digterparken

Gl. Åbyhøj

Fri

n

rke

pa chs

Tousparken

Åby

Som det ses følger de fleste af vejene i Åbyhøj de gamle markskel

69

Gellerup og Tovshøj - 8220 Brabrand Grænsen mellem Åby og Brabrand går ved Sylbækken på vestsiden af den senere ringvej. Brabrand kan betyde hastig kilde. Forled muligvis af brāthær svarende til oldn. bráðr „pludselig, hastig“ og efterleddet muligvis af brønd, glda. brun(n) „kilde”.

Gellerup Nordgård

Satellitbyen Gellerupparken blev bygget efter kommunesammenlægningen i 1970 og ligger helt ud til Ringvejen og er derfor taget med.

Omtrent mellem Åby og Brabrand ligger den lille bydel Gellerup (Gammel Gellerup) som i dag udgøres af rækkehuse og etagehuse. Endelsen -rup svarer til -torp i betydningen ‘gård el. mindre landsby, der er udflyttet fra en større landsby. Forleddet er rimeligvis et tilnavn - gl.dansk Gialdi, svarende til gjalla „betale“ Oprindeligt bestod Gellerup af 5 gårde og senere 4 gårde. Efter en brand 29. juli 1868 blev Gellerup Nordgaard flyttet nord for Silkeborgvej og fik marker her.

I 1960’erne blev det planlagt at skabe et helt nyt boligkvarter med et samlet boligareal på cirka 200.000 m² på Gellerup Nordgårds marker - et elementbyggeri med blokke på ca. 8 etager. Boligstandarden var efter datidens normer høj og med store lejligheder med god udsigt og udearealer samt storcentret City Vest, der blev anlagt præcis der, hvor Gellerup Nordgård lå. Dertil kom en skole som fik navnet Nordgårdsskolen opkaldt efter Gellerup Nordgård. De første boliger stod klar til indflytning i starten af 1970’erne. Gellerupplanen inkluderede også boligområdet Toveshøj, som ligger på Tovsgårds marker ved Tovshøj. Skolen her hedder Tovshøjskolen, mens boligkvarteret hedder Toveshøj. Det modificerede navn skyldes måske, at man ville samstemme navnet med gadenavnene i både det gamle Gellerup og Gellerupparken, som har pigenavne.

Kort 1823

70

Gellerup

Nederst Gellerup by, dernæst Gellerup Nordgård og øverst Tovsgård

Gellerup landsby bestående af 3 gårde 1940

Gellerup Nordgaard.

Gellerupplanen med City Vest.

Viby - 8260 Viby har en lang historie, der er tæt knyttet til Aarhus bys historie i vikingetiden.

“Vi” kommer af norrønt, som i den asatro tid betegnede en indhegnet helligdom.

Helligdommen menes at have ligget ved Viby boldbane, som tidligere hed Tyrseng.

Sandsynligvis har den nordiske rets- og krigsgud Tyr været dyrket her.

Lidt nordvest herfor findes stednavnet Onsholdt, som betyder Odins Skov. Odin var blandt andet gud for krigslykke og de i krigen faldne samt kongemagt.

Da man gravede ud til Viby Skole i 1915 fandt man tydelige rester af, hvad man antager er en Kongsgård. Kongsgården i Viby kendes fra middelalderlige beretninger, og bakken som skolen ligger på, hedder stadig Kongsbakke. Kongsgården var det lokale magtcentrum, hvor kongen og hans mænd boede, når de var i området. Mellem Viby og Aarhus ligger Kongsvang, hvis navn dog er af senere dato. Det fortælles at kongen fik udlagt et areal af Marselisborg Gods jorde til sine heste. Ved Kongsvang lå Snekkeeng ved nutidens Eskelund. Stedet vides at have være brugt som udbedringssted af skibe i perioden 797-1265/66 (dateringer af skibstømmer). Området var ejet af kongen, og antages at have med ledingsflåden at gøre, og dermed de kampe der har udspillet sig i Aarhusbugten fra fæstningsbyen Aros.

Aros

Ko ng sv an g

Eskelund/ Snekkeeng

Onsholt

Tyrseng Ravnsbjerg

Kongsgård

Viby sogn bestod af tre gårdklynger eller landsbyer: Viby (i Kong Valdemars Jordebog: Withby), Nordby mod nord, og den sydlige gårdklynge Viby-Terp (1248: Wiueterp).

Terp eller torp anvendes, som før nævnt, i betydningen ‘gård el. mindre landsby, der er udflyttet fra en større landsby. Nordbyvej, der gik fra Viby torv til grænseskellet ved broen over Aarhus å blev senere omdannet til Viby Ringvej.

Tæt på Viby landsby blev matrikler udstykket fra Stenkildegård i 1935. Stenkildegård lå på hjørnet af Ormslevvej og Stenkildevej. Både Kildevang og Stenkildeparken bag biblioteket på Viby Torv, er navngivet efter gården. Hvoraf navnet Stenkilde kommer vides ikke, men et sagn fortæller at Sct. Nochlaus kilde i Viby udsprang i det sydøstlige hjørne af det nuværende kryds mellem Viby Ringvej og Åhavevej kun ca. 500 m. fra Stenkildegård, så der vel været flere kilder deromkring.

Den Hellige Niels, Sct. Nicolaus, var Aarhus Skytshelgen og levede i 1100-t. Han var frillebarn af Knud V og havde bl.a. bolig i Viby. Legenden siger, at han kunne udføre mirakler og at kilden i Viby og Skt Nicolaus Kilde i Aarhus, der udsprang på hans tid, havde helbredende virkning.

Viby Norøst Syd for Magdalene Mølles grund (senere Marselisborg Hospital) lå Vibygård, der i 1896 udstykkede grunde til Rosenvænget, der var det første villakvarter i Viby og muligvis Danmarks første ”haveby” efter engelsk inspiration med tæt beliggende havehuse omgivet af åbent land. Senere udvidedes arealet med Villakvarteret Rosenvang og Kongsvang, og det åbne land forsvandt.

Fra Viby Kirke strakte præstegårdens vange sig frem mod Marselisborg skove. På en del af Præstegårdens vange blev det den gang luksusbetonede betonbyggeri langs Kaj Munks Vej sat i gang i 1955, som fik navnet Præstevangen.

I 1935 køber Viby kommune Fredensgård, der lå syd for Præstegårdens vange og sydøst for Viby-Terp. Her grundlægges villakvarteret Fredensvang på gårdens jorde. I en tid blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger, men i dag er den revet ned. På Fredensvang blev også AGFs anlæg bygget. Klubbens egne medlemmer samlede sten fra grunden for at rengøre markerne. Kvarteret Fredensvang dækker i dag et større areal på gårdens jorde, men skæres nu igennem af Jyllands Allé, der deler Fredensvang op mellem postnumrene 8260 Viby J og 8270 Højbjerg.

71

Skt Nicolaus Kildes udspring Nordby

Stenkildegård

ng eva d l i K

Stenkildeparken

Viby syd

Viby Ringvej ender ved Viby Torv, men for at fange Ringvej Syd skal man 1,5 km længere ud ad Skanderborgvej til Ravnsbjerg, hvor Jyllands Posten, fik sit domicil i 1964 på Skanderborgvejs højre side. Overfor er indkørslen til Ringvej Syd med Villakvarteret Alderslyst og Søndervang på den nordre side og Store Ravnsbjerg og Rosenhøj på den søndre side af Ringvejen.

På toppen af Ravnsbjerg bakken var en galgebakke. Fra middelalderen og frem til 1771 blev røvere straffet ved hængning på Ravnsbjerg. For foden af galgebakken lå en røverkule, hvor de hængte røvere sikkert er blevet jordet. Hvorfor det nu hed Ravnsbjerg kan man kun gisne om. Måske relaterer navnet sig til Onsholt og Odins ravne Hugin og Munin, der bragte ham nyt fra alverden, eller også flokkedes ravnene om galgebakken, når der var ådsler i sigte.

I 1904 erhvervede FDB et stort areal i Viby på Sønderhøj. FDB vurderede, at stedet havde en god beliggenhed i forhold til varetransport, da det lå tæt ved jernbanestation som udgjorde mødepunktet mellem den jyske længdebane og Odderbanen, og samtidig lå det tæt ved Gl. Horsens Landevej. FDB holdt til her indtil i 1993. I dag har Arla sit hovedkvarter på Sønderhøj. Ved siden Sønderhøj blev Søndervangen opført i 1969 som betonbyggeri i 3 etager. Søndervang grænser op til Holme.

Gartneriet Rosenhøj lå sydøst for den gamle galgebakke med røverkulen - i dag kun adskilt af jernbanen. I slutningen af 1960’erne blev Rosenhøjs grunde udstykket og bebygget med et villakvarter samt en del af Søndervangs Skolens sportsplads. Rosenhøj var indtil slutningen af 1940’erne ejet af Julius Kipper, der havde forpagtet en del jord fra Anero, der lå på den nordre side af Mathildelundsvej. Her drev han et stort gartneri. På dette areal ligger i dag til det sociale eller almene boligbyggeri Rosenhøj.

Stenkildegård

72

Rosenhøj indcirklet. Den stiplede linje viser det nuværende Sociale boligbyggeri Rosenhøj.

Da landsbyvejen Nordbyvej måtte lade livet til fordel for en betydeligt bredere Viby Ringvej og Kongevejen (Skanderborg) blev udvidet i 1960’erne, forvandledes Vibys bymidte sig markant. Omkring 1967 blev Viby Torv med Viby Centret og Hotel Mercur opført, herefter forsvandt landsbypræget, og Viby fremstår nu som en forstad til Århus.

Postkort fra ca. 1910 viser gl. Skanderborgvej (Kongevejen)

Viby Torv 1960

Viby Torv 1972

73

Holme - Skåde - 8270 Højbjerg Holme og Skåde Historien om landsbyerne Holme og Skåde syd for Aarhus, griber betydeligt mere ind i hinanden end landsbyerne nord for Aarhus å.

Holme er muligvis afledt af norrønt: holmr, holmi i betydningen “ noget der rager op”.

Skåde menes at komme af “Skotæ” = skud; dette ord anvendes i stednavne og undertiden om fremspringende højdedrag. Terrænet i området er stærkt kuperet med Holme Bjerge, som er en randmoræne dannet under sidste istid. Holme Bjerge ligger som en højderyg langs den tidligere kommunegrænse. De højeste punkter er Jelshøj (123 moh.), Myreknold (118 moh.) og Tulshøj (112 moh.). Hertil kommer Skåde bakker mod øst, hvoraf Søsterhøj (112 moh.) er bedst kendt for Søsterhøjsenderen en sendestation for radio-, tv- og kommunikationssignaler, der blev indviet maj 1956.

Landskabet bærer også præg af bosættelse i bronzealderen. Jelshøj og Tulshøj har bevarede gravhøje.

Skåde og Holme er middelalderlandsbyer af typen slynget vejby, som blev udskiftet i henholdsvis 1783 og 1785. Ved udskiftningen i 1783 var der 17 gårde inklusive præstegården i Holme by. To af gårdene hørte til Århus Domkirke og Vor Frue kirke i Århus. De øvrige gårde bortset fra præstegården hørte under Marselisborg gods. I Skåde by var der 9 gårde. Ind imellem gårdene lå der i begge landsbyer en halv snes huse. Væksten i Skåde/Holme skete lidt efter lidt gennem private villaudstykninger, der hver for sig udnyttede areals særlige natur, hvilket sammen med kommunale byggerier har givet vejnettet en labyrintisk karakter.

I 1842 oprettedes Holme - Tranbjerg Kommune som et led i den nye administrative inddeling af Danmark. Kommunen bestod af sognene Holme, Tranbjerg og Skåde.

Skåde Sogn først fra 1949, da landsbyen blev udskilt som selvstændigt sogn. Indtil da havde Skåde tilhørt Holme sogn.

Holme Holmes gårdmarker bredte sig på et ganske stort areal. De lange, lige veje, der udgår fra Holme by som solstråler, følger skellene fra udskiftningen - således at Holmevej, Hjulbjergvej, Holmetoften, Bushøjvej, Holme Møllevej, Ryslingevej, Holmegårdsvej, Axel Gruhns Vej og Bjødstrupvej ligger i de gamle markskel.

74

I slutningen af 1940’erne blev Saralyst bebyggelsen etableret af den daværende Holme-Tranbjerg Kommune. Kvarteret er opkaldt efter den endnu eksisterende Saralystgård - en hovedgård fra 1795 under baroniet Marselisborg og opkaldt efter forpagter Mads Kierulffs hustru Sara Brunau. Ved siden af lå Sarahøj, som i følge Nordisk forskningsinstitut var en gravhøj, der måske senere har fået navn efter fru Sara Brunau i 1800-t. Det vides dog ikke med sikkerhed.

Kridthøj blev etableret af Holme-Tranbjerg kommune i begyndelsen af 1960’erne. Navnet Kridthøj refererer sandsynligvis til en nedlagte bronzealderhøj, som lå på stedet, og på ældre kort kaldes Gretbjerg. Men en anden mulighed er, at Gretbjerg rent faktisk betyder Kridtbjerg. [Greta], dansk kriit; kretæ, kridt). I Vendsyssel kendes udtrykket ”i das græt” som betyder ”en dags gravning” (Feilb.) Så måske har man ikke bortskaffet en gravhøj, men udgravet et kridtbjerg? Også boligbyggeriet Rundhøj, der blev anlagt i 1950’erne, er bygget på en høj af samme navn, hvilket ses på gamle kort. Hertil kommer engen Lyseng, der i dag rummer bl.a. idrætscenter, svømmebad, badmingtonhal, fodboldbane o.a.

Holme bys oprindelige byform er ved første øjekast vanskelig at aflæse på, da det førte man bemærker bag kirken er en dominerende Føtex butik med stor parkeringsplads. Men går man bag om facaden, er der stadigvæk landsbytræk med ældre gårde med heste blandet med ny bebyggelse.

Ringvej Syd går igennem de sydlige del af Holme og passerer først et industriområde, der blandt andet huser Midttrafiks Administration og derefter en række boligkvarterer fortrinsvis bestående af rækkehuse – her i blandt Håndværker fra 1982-83 og Holme Bjerge Parken - en privat andelsboligforening bygget i 2003.

Skåde-Højbjerg Det smukke bakkede landskab syd for Aarhus på Skådes marker gav anledning til en ny forstadsudvikling, der begyndte i slutningen af 1800-t., hvor Aarhus bys velhavere byggede villaer tæt op til Thors Skov og med en bymæssig randbebyggelse ved Oddervej, der gav god forbindelse til Århus.

Et nyt velhaverkvarter tog sin begyndelse omkring Skidenpyt - en gård og et sted, der den gang var beliggende mellem Hads Herreds landevej (Oddervej) og to markveje, hvoraf den ene var forløberen til Rosenvangs Allé og den anden var markvejen til Kragelund teglværk, som blev opført 1851 (nu Kragelunds Allé). Beliggenheden af Skidenpyt svarer i dag til Rosenvangs Allé 258 på Højbjerg torv.

Rosenvang s

Allé

I 1600-tallet ses Skidenpyt på kort som en bæk, der sammen med et par andre bække, formodentlig Skambækken, løb hen over Hads Herreds landevej og videre ned gennem skoven med udløb i bugten ved Varna. Bækkene vanskeliggjorde passagen over vejen, hvorfor man forsøgte at fylde den med ler og skærver, som kun forværrede situationen og gav et søle og et ælte, der nok gav stedet dets navn. Der er ikke noget suspekt over navnet Skambækken, der betyder “den korte bæk”.

Det lidet flatterende navn Skidenpyt passede ikke de velhavende nybyggere, men i 1898 blev en palælignende villa med stor park opført af Grosserer Carl Jensen på den nuværende adresse Grumstolsvej nr. 13. Villaen, der bar navnet “Højbjerg”, lagde i følge fortællingen, navn til den spirende forstad nord for Skåde og syd for Aarhus.

“Trap, Danmark” omtaler i udgaven fra 1926 lokaliteten således: “Højbjerg - tidligere Skidenpyt”.

I Skåde Bakker ved Skåde Skov kom ligeledes en række små villaudstykninger og som tiden gik bredte villabyggerierne sig i langs skovbrynet og Hørhaven, således at nybygger forstaden Højbjerg voksede sammen med Skåde helt op til Marselisborg Skovene.

Det gamle Skåde, er nu bebygget med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. Midt i Skåde ved Skåde Skole ligger Katterhøj - et naturskønt område eller park på 3 hektar med en flot udsigt over Aarhus.

Skåde beskrives af nogen som ”en bydel i Højbjerg”, omend det ret beset er Højbjerg, der er en bydel i Skåde. Men med de nye postnumre ligger både Holme og Skåde i 8270 Højbjerg.

Skidenpyt, 1910

75

Infrastruktur nord og syd for Aarhus å I den nuværende bydel nord for åen mellem indre ringgade og ydre ringvej er der opstået en meget gennemskuelig infrastruktur, hvor landsbyerne nærmest kiler sig ind mod Aarhus, mens Aarhus breder sig ud som en vifte langs de radiale veje i et skotsk-ternet mønster, for til sidst at smelte sammen med landsbysamfundene.

Når det kommer til infrastrukturen syd for Aarhus å, er det tydeligt, at udviklingen tager udgangspunkt i en helt anden topografi. Det indimellem labyrintiske vejsystem mod syd skyldes det bakkede terræn, som har skabt en mere kringlet infrastruktur end i det nodvestlige Aarhus, men det skyldes også at velhavere købte grunde og byggede villaer på må og få sidst i 1800-t og begyndelsen af 1900-t.

76

Ydre Ringvej bygges Historien om den samlede ringvej fra Genåvej til Skanderborgvej tog som tidligere nævnt sin begyndelse i 1930’erne. Af artiklen fra 1936 fremgår det, at de enkelte kommuner var ansvarlige for at projektere hvert sit forløb af den ydre ringvej, der skulle forbinde sognekommunerne.

Nord for åen blev ringvejen indtænkt via byplanlægning således, at der kun måtte opføres midlertidige byggerier på den planlagte strækning, som kunne fjernes igen. Da ringvejen første gang var på tegnebrættet, blev den indtænkt hen over ubebyggede marker og jorde fra den ene sognekommunerne til den næste.

Aarhus kommune var ansvarlig for den del af Ringvejen, der løb gennem købstadens jorde Christiansbjerg og Vorrevangen. Christiansbjerg strakte sig på begge sider af Randersvej. Den videre planlægning af Christiansbjerg i efterkrigstiden, blev derfor tilrettelagt således, at den øvre grænse af bydelen stort set dannede grundlag for ringvejen.

Der var tilsyneladende plamlagt rotunder - eller rundkørsler i diverse sogneskel, men de der blev bygget er siden blevet fjernet igen. Det skyldes sandsnyligvis at den trafikale udvikling i løbet af de mange år projektet stod på, gik så stærkt, at det blev utidssvarende og for småt. Dog kunne rundkørsler i passende størrelser med enten beplantning eller kunst i midten have løftet ringvejsprojektet som som pendant til den indre ringgades unikke ringgadebro.

Kort efter de første projekteringer indtrådte 2. verdenskrig og besættelsen af Danmark, hvilket har bremset udviklingen, men i 1950’erne påbegyndte man den sydligste del af ringvejsprojektet.

Aarhus Stiftidende februar 1936

I det tidlige forløb kaldte man ringvejsforløbet for “den ydre ringgade”, men i 1966 foreslog gade- og vejudvalget at ændre navnet til Ydre Ringvej - suppleret med kommunernes navne. Således blev stykket fra Grenåvej til Randersvej navngivet Vejlby Ringvej; stykket fra Randersvej til Viborgvej blev navngivet Hasle Ringvej; stykket fra Viborgvej til Silkeborgvej fik navnet Åby Ringvej, og stykket fra Silkeborgvej til Skanderborgvej skulle hedde Viby Ringvej.

På et senere tidspunkt planlagde man at udvide ringvejen med et stykke fra Skanderborgvej til Oddervej, som skulle navngives Holme Ringvej. Dette stykke fik dog navnet Ringvej Syd på grunde af visse problemer i forhold til af gennemføre det oprindeligt planlagte forløb af vejen. Det vender vi tilbage til.

77

Viby Ringvej Viby Ringvej blev, som tidligere skrevet, lagt ad Nordbyvej, der løb fra Viby Torv gennem den lille gårdklynge Nordby og videre til den gamle bro over åen ved Åby. Herfra blev, der før 1954 anlagt en vej, der førte videre til Jernbaneoverskæringen ved Søren Frichs Vej. Dette forløb kom til at udgøre Viby Ringvej. Ældre fotografier viser tydeligt, at udbygningen af Nordbyvej til Ringvej gik i gang i allerede i 1950’ernr. Et luftfoto fra 1954 viser, at der oprindeligt har været rundkørsler langs strækningen, som siden er blevet fjernet. Da Viby blev indlemmet i Aarhus kommune 01.04.1970 blev Nordbyvej omdøbt til Viby Ringvej.

Den gamle bro over åen set mod Viby i 1964.

Foto Svend Bøttcher.

Imidlertid udskød diskussioner om at anlægge motorvej E45 på en del af strækningen planerne i lang tid. Først da det blev endeligt besluttet, at motorvejen skulle gå længere uden for byen mod syd, kunne arbejdet fortsætte.

Viby Ringvej åbnede omkring 1977. Århus Syd Motorvejen, der endte ved Viby Ringvej var indeholdt i projekteringsloven for den jyske motorvej af 14. juni 1964. Motorvejen blev taget i brug i efteråret 1977. I 2012 blev Århus Syd Motorvejen ført under Viby Ringvej og stod færdig d. 29 nov. 2012.

Kim Tide Rasmussen

Rotunde - mellem Viby og Åby sogn

Ny vej anlagt før 1954

Bro over åen ved Åby Nordbyvej Nordby

j levve Orms

78

Rotunde

Kongevejen ,Viby okalhistoriskearkiv

Rundkørslen Ormslevvej - Nordbyvej.1962. Ikke et kønt resultat, men en god idé for en optimalt projektering, Viby lokalhistoriskearkiv

79

Åby Ringvej Åby Ringvej - blev ligesom Viby Ringvej påbegyndt i det tidlige forløb og blev færdiggjort omkring 1977, men i flere etaper og med udbygninger.

I 1954 var der endnu kun marker og gårde vest for det areal, hvor Åby Ringvejen skulle ligge - det vil sige i Brabrand sognekommune. Åbyhøj var derimod i stærk fremdrift.

På et luftfoto fra 1954 ses det, at udbygningen af Åbyhøj stopper nøjagtigt der, hvor Åby Ringvej ligger nu. Overfor ses Gellerup landsby til venstre for banestrækningen og Gellerup Nordgård til højre.

Åby Ringvej 1977 - set mod Hasle Vandtårn og Bispehaven

Åbyhøj

Jernbanen Åby

Udsigt Åby og Åbyhøj 1949. Den stiplede linje marerer ringvejen.

80

Hasle Ringvej

Vejlby Ringvej

I grænselandet mellem Aarhus og Hasle blev den ydre ringgade markeret af et varieret system af veje, stiforløb og markskel, der betød, at man før påbegyndelsen af den egentlige ringvej kun kunne gå og cykle, men ikke køre i bil på strækningen.

Øst for Randersvej havde man anlagt Svend Gønges Vej med en halv rotunde kaldet Niels Ebbesebs Plads, der den gang dannede grænsen mellem Christiansbjerg og det senere Vorrevangskvarter. Denne vej blev udgangspunktet for Vejlby Ringvej og Niels Ebbesebs Plads måtte derfor lade livet.

Ved grænsen mellem Hasle og Aarhus skød Haveforeningen Trillegården frem, hvor en sti var afsat til dem kommende ringvej. Kolonihaven eksisterer stadigvæk.

De mest farbare dele af forløbet fik navnet Ydre Ringgade. Finnebyen blev eksempelvis bygget på to arealer gennemskåret af vejen, der skulle gøre plads til den endelige firesporede Ringvej fremadrettet.

I 1984 vedtog byrådet lokalplan 231 for Vejlby og Hasle Ringvej som førte til, at Hasle Ringvej - fra Viborgvej til Randersvej blev udbygget. Hasle Ringvej blev indviet i 1987, mens stykket mellem Viborgvej og Paludan Müllers Vej dog var indviet og trafikeret efter 1987.

Havesti - senere Yder Ringvej

Yder Ringgade

Billedet herunder fra 1960 er sandsynligvis en plantegning for den kommende Vejlby Ringvej, der samtidig viser, hvor smukt det kunne have været. hvis man havde gennemført en perlerække af rotunder som man kaldte dem i 1936.

Vejlby Ringgade fra Randersvej til Grenåvej blev udvidet til det nuværende og indviet i 1988.

Yder Ringgade Vestereng

Finnebyen Trillegården

Christiansbjerg

j Ve s e ng

Christiansbjerg Haveforeningen Trillegården Finnebyen

Katrinebjerg

y dG

en Sv

s Allé

Vorregårds Allé

Risvang Niels Ebbesens Plads

Udsigt over nordvestlige del af Århus 1949. Det rødlige feldt markerer Aarhus bys jord Møllevangen 1949.

Kvarteret omkring Niels Ebbesens Plads og Svend Gønges 1960. Sandsynligvis en plantegning for den kommende vejlby Ringvej.

81

Fra Holme Ringvej til Ringvej Syd I 1966 nævnes Holme Ringvej som en del af den ydre Ringvej. De første planer var at gennemføre forløbet ad Horsens landevej, der havde sig udspring ved Viby torv, således at Holme Ringvej var forbundet med de øvrige ringvejsstrækninger i et kontinuerligt forløb.

Den første kilometer af Horsens Landevej og frem til Holmegårdsvej blev derfor omdøbt til Holme Ringvej, hvilket den hedder endnu. Planen var at Holmegårdsvej skulle udvides og føres videre gennem gammel Holme by og ud til Oddervej i Skåde.

Den plan blev dog skrinlagt efter megen diskussion, men sikkert til glæde for Holme bys borgere, der ellers skulle leve med en 4-spors vej tværs gennem eller tæt på bebyggelsen.

Den endelige beslutning blev at acceptere et knæk i ringvejsforløbet og anlægge “Holme Ringvej” længere mod syd. Det førte til gengæld til en navneændring fra Holme Ringvej til Ringvej Syd. Arbejdet med ringvejen gik i gang omkring 1983 og efter mange udsættelser og diskussioner blev Ringvej Syd indviet den 24 februar 1993.

Planlagt forløb Endelige forløb

82

Ydre Ringvejs skjulte infrastruktur Borer og tuneller som perler på snor 1 motorvejsbro 2 Jernbanebroer 1 åløb 3 gangbroer 9 tuneller Aarhus Motorvej Syd under Åby Ringvej

Jernbanebor over Åby Ringvej

Å og tunnel under Åby Ringvej

Tunnel under Åby Ringvej Rytoften - Rymarken, Holme

Jernbanebro over Ringvej Syd, Viby

Gangbro over Holme Ringvej - Finnebyen/Trillegården

Gangbro oer Ringvej Syd, Sønderhøj og Rosenhøj, Viby

Gangbro over Holme Ringvej - ved Brendstrupvej

Tunnel mellem Kalkærparken og Håndværkerparken 2

Tunnel mellem Kalkærparken og Håndværkerparken 1

Tunnel under Åby Ringvej - I. P. Jacobsensvej, Åbyhøj

Tunnel under Ringvej Sydved Nygårdsvej, Holme

Tunnel under Ringvej Syd, Skåde

Tunnel under Vejlby Ringvej ved Bryggervej

Tunnel under Holme Ringvej - ved Stockholmsgade

83

KILDER RINGVEJ 1

RINGVEJ 3

Vikingernes Aros http://www.hum.au.dk/moesgaard/vikingemuseet/index.htm

Byens radiale hovedveje Blade af Aarhus Byes Historie af J Hoffmeyer 1906 webgis.aarhus.dk http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_32.htm

Det ældste Århus – ca. 770–1200 af Hans Skov http://dspace.uib.no/bitstream/handle/1956/11335/det-aeldste-arhus-ca-770-1200. pdf?sequence=1&isAllowed=y Spor i byrummet efter det ældste Aarhus - af Connie Jantzen file:///C:/Users/Annette/Desktop/DET%20DU%20SELV%20HENTEDE/15956-Artikeltekst-37930-1-10-20140310.pdf RINGVEJ 2 Accise http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98konomisk_historie/accise Byporte tanker-i-gang http://tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/indl.htm AarhusWiki https://aarhuswiki.dk/wiki/Byporte Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/byporte/?koebstad=74 Frederik Visbys Århus.

Billeder fra en stiftsby i 1850’erne. af Birgitte Kjær Udg. af Den gamle by Den Gamle Bys skriftrække bind IX. Sct Olufs Kirke WikiAarhus https://aarhuswiki.dk/wiki/Skt._Olufs_Kirke Natmandens Hus Sejrs Sedler - sejrssedler.dk/ ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER Vejen bag om byen https://stiften.dk/aarhus/Vejen-bag-om-byen/artikel/142366 Aarhuswiki https://aarhuswiki.dk/wiki/Vejen_bag_om_byen Tanker-i-gang http://tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/frederiksport.htm https://aarhuswiki.dk/wiki/Ringgadebroen

84

Uden for portene - Aarhus bys Jorde og forter: På borgernes mark - Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet af Trine Locht Elkjær Den Gamle By 2015 Blade af Aarhus Byes Historie af J Hoffmeyer 1906 Arbejderkvartererne Arbejderkvarterer i aarhus - dengang og nu byhistorie.dk http://byhistorie.dk/fileadmin/user_upload/Arbejderkvarterer_i_Aarhus.pdf Øgadekvarteret https://aarhuswiki.dk/wiki/%C3%98gadekvarteret Frederiksbjerg/ Marselisborg jorde vibylokalhistorie.dk Trøjborg http://trojborg.dk/wordpress/ Ringgaden Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Ring_1_(Aarhus) Aarhuswiki https://aarhuswiki.dk/wiki/Ringgaden Ringgadens grønnearealer http://mgarkitekter.dk/index.php/projekter/205-beplantningsstrategi-for-ringgadeaarhus Den grønne kile http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/GetDokument.aspx?id=2344

RINGVEJ 4 Herreder http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/herred Indlemning af kommuner https://aarhuswiki.dk/wiki/Aarhus_Kommune Postnumre http://danmarksadresser.dk/postnumre-regler-vejledning Marselisborg Gods http://www.danskeherregaarde.dk/ Stednavne Nordisk Forskningsinstitut http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/

Hasle: Hasle torv http://hasletorv.dk/ejendommen/fakta-og-lokalhistorie/ Ryvejen I Historie/Jyske Samlinger (1943 - 1945) af Chr. Heilskov Holme-Tranbjerg-Skåde https://aarhuswiki.dk/wiki/Holme-Tranbjerg_Kommune Højbjerg https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8jbjerg_%28Aarhus%29 Generelt Aarhuswiki https://aarhuswiki.dk/ SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

Christiansbjerg Århus Kommunes kommuneplan 1984-1992, 14. Christiansbjerg Kommuneatlas Århus II 1997” Aarhus i årtier - Aarhusianernes historie fortalt i billeder. 1950’erne (red. Søren Bitsch Christensen.

http://docplayer.dk/5064673-Spor-i-byen-byarkaeologi-ved-hjaelp-af-historiske-kort-stik-fotografier.html

Fuglebakken http://www.fuglebakkenaarhus.dk/generel-information/historie.aspx

Krak luftfoto 1954

Egå/ Vejlby http://www.hum.au.dk/moesgaard/documents/1/rapporter/knogleanalyse/ moes0501.pdf Åby https://aarhuswiki.dk/wiki/%C3%85by Viby http://vibylokalhistorie.dk/

Historiske kort på netten (matrikelkort)

https://hkpn.gst.dk/

Google Maps Trap Danmark Tak til medlemmer af Gamle Århus facebookgruppe Det Gamle Århus Facebookgruppe Vores Viby facebookgruppe

85

Fotos Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8

Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20

86

RING 1 Tegning Annette Damgaard Tegning: Annette Damgaard Moesgaard Museum Århus Stifts Årbøger 1910, Årg. 3, s Det Ældste Aarhus - En Hypotese af H.Bering Liisberg Tegning Annette damgaard Fotos: Annette Damgaard

Side 21

RING 2 Prospekt af Århus set fra nord o. 1640 aarhusbyarkiv.dk Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark Mejlgade Port Frems Amtskort over Danmark 1900 (Detalje), Wikicommon Frederik Visby. Visby, Aarhus Stadsarkiv - original Den Gamle By Studsgade Port (Nørreport) Byplan tegning: danskebilleder.dk Tegning af Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn, Den Gamle By Munkeport Resens Atlas 1675 - webgis Aarhus (Udsnit) Prospekt: Pontoppidan 1769.

Vesterport Danskebilleder.dk tegning: ukendt oprindelse / danskebilleder.dk Mølleport Prospekt af S. L. Lange, 1823 – Dansk Center for Byhistorie Bertha Weis ca. 1870, Den Gamle By. Brobjerg port (Frederiks Port) Akvarel af Frederik Visby. Ca. 1850, Aarhus Stadsarkiv/Den Gamle By Postkort: danskebilleder.dk Mindeport (Sønderport) Erich Pontoppidan: ‘Den danske Atlas’ (udg. 1767) (udsnit) Prospekt Pontoppidan. ca. 1769 Dansk Center for Byhistorie Søndre toldsti (Posthussmøgen + Telefonsmøgen) Toldsti på Schandorffs Toft GISPortalen - Aarhus Kommunes digitale korttjenester Fotos: danskebilleder.dk Konsumtionsgrænsen Aarhus bykort 1796. Opmaalt af Heinen og tegnet af M Glahn AarhusWiki Akvarel Frederik Visby, Aarhus Stadsarkiv - original Den Gamle By

Side 24 Side 25 Side 26

Side 22 Side 23

Side 27 Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32

Side 34 Side 35 Side 36

Kort J.P. Trap: ‘Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark’, bd 1-5, 1. udg. (1858-60) Aarhus byporte og toldstier GISPortalen - Aarhus Kommunes digitale korttjenester Fotos: Annette Damgaard Uden for portene - Aarhus bys Jorde og forter.

Kort Aarhus Byjorde og Havreballegård: Blade af Aarhus Bys Historie, J. Hoffmeyer 1906 Foto: A. Damgaard Købstadskort af C. Heinen, Rigsarkivet - www.sa.dk Nørregade/Nørre Allé 2 x danskebilleder.dk Vester Allé 3 x danskebilleder.dk Sønder Allé Danskebilleder.dk Postkort: danskebilleder.dk Byens radiale hovedveje Montage Videnskabernes Selskabs kort 1787 Kort Atlas Danicus af Peder Hansen Resen 1670 Århus fra 1675: http://webgis. aarhus.dk Radiale veje mod nord og vest prospekt Aarhus 1821 og 1823 af S. L. lange Radialeveje mod syd Kort: Aarhus 1823 (udsnit), http://vibylokalhistorie.dk Vibys originale kortmagasin Prospekt af A Friss ca 1865 - Strandvejen mod Hads Herreds Landevej. danskebilleder.dk RING 3 Marselisborg Gods og jorde 2 x danskebilleder.dk Industrialiseringen Foto: danskebilleder.dk Prospekt: danskebilleder.dk 2 x danskebilleder.dk Kort sammenlægning: Annette Damgaard

Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41 Side 42

Side 43 Side 44 Side 45

Side 46

Side 48 Side 49 Side 50

Side 51 Side 52 Side 53 Side 54 Side 55

Øgadekvarteret Kort: Annette Damgaard 2 x danskebilleder.dk Foto: Annette Damgaard Frederiksbjerg og Trøjborg 2 x danskebilleder.dk Kort 1906 AarhusWiki Charles Ambt og Hack Kampmanns byplan, Digitale Samlinger Ringgaden bygges 5 x danskebilleder.dk Ringgadebroen Kort 1948 (udsnit) Google maps kort 4 x danskebilleder.dk Byplanlægning, Nordre Ringgade Dabskebilleder.dk Kort: Tegning: Annette Damgaard Den grønne rute rundt om Ringgaden, fotos Annette Damgaard Kirsten Damgaard Google Maps Harald jensens Plads 2 x Danskebilleder.dk Google Maps

Side 56 Side 58 Side 59 Side 60 Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65

Danskebilleder.dk Wiki cammon Ruth Damgaard Vibys originale kortmagasin | Viby lokalhistorie ... 1866-1902 Aarhus og omegn Bydudviklingen på Aarhus’ bys gamle vange 1866-1902 Aarhus og omegn (detalje Kort 1930’erne (detalje) Christiansbjerg 3 x danskebilleder.dk “Århus Kommunes kommuneplan 1984-1992, 14. Christiansbjerg” Luftotfo 1954 Krak (udsnit) Google Maps tegning: Annette Damgaard Møllevang, Fuglebakken, Frydenlund og Charlottehøj samt Oldjorden Luftfoto: krak (udsnt, tegning Annette Damgaard Aarhus Markjorde: C. M. Tegner’s Litografiske Institut 1873, digitale Samlinger Den glemte rute rundt om Aarhus købstads jorde Kort Google Maps; Tegning: Annette Damgaard Fotos: Annette Damgaard

Side 66-76 Fra landsby til foratad - eller sattelitby Generelt: danskebilleder.dk Udsnit af følgende kort: Skelet Kort Egnen on Aarhus: Vibys originale kortmagasin RING 4 1866-1902 Aarhus og omegn: Vibys originale kortmagasin Samfundsstrukturen ændres - Danskebilleder.dk Krak Luftfoto 1954 Kort: WikiCommon Wikipedia Google Maps Postnummersystemet Foto: Annette Damgaard Side 68 Udsnit af kort 1866 – 1902, Vibys originale kortmagasin Facebook/mediastream Side 77 Foto: Annette Damgaard Viby Ringvej Side 78 Google Maps Kim Tide Rasmussen (facebook) Aarhus Købstads Markjorde forøges Kark Luftfoto 1954 (udsnit) Giskort Aarhus kommune, tegning Annette Damgaard Danskebilleder.dk Marselisborg Jorde Viby Lokalhistoriskearkiv, (facebook) Aarhus Marselisborgskovene kort 2012, AarhusWiki Viby Lokalhistoriskearkiv, (facebook) Side 79 Skov og kystudvikling - Handlingsplan for rekreations og turisme. Side 80 Åby Ringvej Kort over Aarhus By og Skove. 1915, AarhusWiki Krak Luftfoto 1954 (udsnit) Danskebilleder.dk 3 Postkort Google Maps (udsnit) Danskebilleder.dk

Udsnit fra kort: Vibys originale kortmagasin | Viby lokalhistorie

87

Side 81 Hasle Ringvej Danskebilleder.dk Vejlby Ringvej Danskebilleder.dk Side 82 Fra Holme Ringvej til Ringvej Syd Udsnit fra kort: Vibys originale kortmagasin/ tegning Annette Damgaard Side 83 Ydre Ringvejs Skjulte infrastruktur Google Maps GISPortalen - Aarhus Kommunes digitale korttjenester

88

Kolofon Tekst Annette Damgaard Layout Annette Damgaard Udgiver Foreningen Skjulte Steder

Foreningen Skjulte Steder Nyringen 30 8240 Risskov 60641816 a.dam@suu.dk

89

90