Skjult Infrastruktur - og det, der ligger imellem

Page 74

Holme - Skåde - 8270 Højbjerg Holme og Skåde Historien om landsbyerne Holme og Skåde syd for Aarhus, griber betydeligt mere ind i hinanden end landsbyerne nord for Aarhus å. Holme er muligvis afledt af norrønt: holmr, holmi i betydningen “ noget der rager op”. Skåde menes at komme af “Skotæ” = skud; dette ord anvendes i stednavne og undertiden om fremspringende højdedrag. Terrænet i området er stærkt kuperet med Holme Bjerge, som er en randmoræne dannet under sidste istid. Holme Bjerge ligger som en højderyg langs den tidligere kommunegrænse. De højeste punkter er Jelshøj (123 moh.), Myreknold (118 moh.) og Tulshøj (112 moh.). Hertil kommer Skåde bakker mod øst, hvoraf Søsterhøj (112 moh.) er bedst kendt for Søsterhøjsenderen en sendestation for radio-, tv- og kommunikationssignaler, der blev indviet maj 1956. Landskabet bærer også præg af bosættelse i bronzealderen. Jelshøj og Tulshøj har bevarede gravhøje. Skåde og Holme er middelalderlandsbyer af typen slynget vejby, som blev udskiftet i henholdsvis 1783 og 1785. Ved udskiftningen i 1783 var der 17 gårde inklusive præstegården i Holme by. To af gårdene hørte til Århus Domkirke og Vor Frue kirke i Århus. De øvrige gårde bortset fra præstegården hørte under Marselisborg gods. I Skåde by var der 9 gårde. Ind imellem gårdene lå der i begge landsbyer en halv snes huse. Væksten i Skåde/Holme skete lidt efter lidt gennem private villaudstykninger, der hver for sig udnyttede areals særlige natur, hvilket sammen med kommunale byggerier har givet vejnettet en labyrintisk karakter. I 1842 oprettedes Holme - Tranbjerg Kommune som et led i den nye administrative inddeling af Danmark. Kommunen bestod af sognene Holme, Tranbjerg og Skåde. Skåde Sogn først fra 1949, da landsbyen blev udskilt som selvstændigt sogn. Indtil da havde Skåde tilhørt Holme sogn. Holme Holmes gårdmarker bredte sig på et ganske stort areal. De lange, lige veje, der udgår fra Holme by som solstråler, følger skellene fra udskiftningen - således at Holmevej, Hjulbjergvej, Holmetoften, Bushøjvej, Holme Møllevej, Ryslingevej, Holmegårdsvej, Axel Gruhns Vej og Bjødstrupvej ligger i de gamle markskel.

74

I slutningen af 1940’erne blev Saralyst bebyggelsen etableret af den daværende Holme-Tranbjerg Kommune. Kvarteret er opkaldt efter den endnu eksisterende Saralystgård - en hovedgård fra 1795 under baroniet Marselisborg og opkaldt efter forpagter Mads Kierulffs hustru Sara Brunau. Ved siden af lå Sarahøj, som i følge Nordisk forskningsinstitut var en gravhøj, der måske senere har fået navn efter fru Sara Brunau i 1800-t. Det vides dog ikke med sikkerhed. Kridthøj blev etableret af Holme-Tranbjerg kommune i begyndelsen af 1960’erne. Navnet Kridthøj refererer sandsynligvis til en nedlagte bronzealderhøj, som lå på stedet, og på ældre kort kaldes Gretbjerg. Men en anden mulighed er, at Gretbjerg rent faktisk betyder Kridtbjerg. [Greta], dansk kriit; kretæ, kridt). I Vendsyssel kendes udtrykket ”i das græt” som betyder ”en dags gravning” (Feilb.) Så måske har man ikke bortskaffet en gravhøj, men udgravet et kridtbjerg? Også boligbyggeriet Rundhøj, der blev anlagt i 1950’erne, er bygget på en høj af samme navn, hvilket ses på gamle kort. Hertil kommer engen Lyseng, der i dag rummer bl.a. idrætscenter, svømmebad, badmingtonhal, fodboldbane o.a. Holme bys oprindelige byform er ved første øjekast vanskelig at aflæse på, da det førte man bemærker bag kirken er en dominerende Føtex butik med stor parkeringsplads. Men går man bag om facaden, er der stadigvæk landsbytræk med ældre gårde med heste blandet med ny bebyggelse. Ringvej Syd går igennem de sydlige del af Holme og passerer først et industriområde, der blandt andet huser Midttrafiks Administration og derefter en række boligkvarterer fortrinsvis bestående af rækkehuse – her i blandt Håndværker fra 1982-83 og Holme Bjerge Parken - en privat andelsboligforening bygget i 2003.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.