__MAIN_TEXT__

Page 1

SCT. CATHARINÆ KIRKE VINTER 2020-2021


Kontakt Sognepræster Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag (studieorlov t.o.m. december 2020) Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75421612 Mandag fridag Jan Bager (t.o.m. 31. jan. 2021) janbager@hotmail.com Tlf. 51 72 15 23 Mandag fridag Organist Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 Kirketjener Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34

2

Kordegnekontoret Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk Menighedsråd: Formand: Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53 Næstformand: Grete Becker Christensen 75 41 04 23 Kasserer: Simon Vedstesen 29 62 02 32 Kontaktperson: Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kirkeværge: Børge Roland Petersen 21 65 27 69

sct-catharinae.dk Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær


Midt i en coronatid Følgende indlæg blev holdt ifm. Præsteforeningens medlemsmøde i Treenighedskirken i Esbjerg torsdag den 10. september. Verden er fuld af tegn for den som tror. Det har jeg sagt mange gange og i mange sammenhænge. Nogle gange for sjov, andre gange i dybeste alvor. Også søndag den 6. september, hvor vi fejrede udendørs høstgudstjeneste for Kalvslund og Obbekær sogne i strålende solkskin. I en lysning blandt træer med udsigt til både nøgne marker og flotte høje majsmarker og med en blå himmel over os. Og som jeg netop sagde til dem der var kommet, så kunne vi tolke det som et tegn, for vejret i den weekend var mildest talt noget afvekslende. Solskin blev afløst af skybrud og et øjeblik efter skinnede solen igen. Vi kom da også igennem gudstjenesten i solskin og kun på et enkelt tidspunkt kom der et par enkelte dryp og de kom selvfølgelig under nadverindstiftelsesordene som om det var et tegn på, at der sker et forvandlingsunder. Ikke at jeg dermed tolkede det som om transsubstantiationslæren så skulle være sandheden i modsætning til den lutherske consubstantiationslære. Det var søndag den 6. september

alt dette skete. Kun fem dage før en anden berømt dato - 11. september. En dato der for mange står mejslet i erindringen. Men en ny dato er sidenhen kommet til. I det mindste her til lands. Den 11. marts. Og lige så lidt som jeg tolkede regndryppene ved nadverens indstiftelse ved høstgudstjenesten som et tegn på, at jeg - og Martin Luther - har misforstået det der sker i nadveren, lige så lidt tolker jeg den 11. marts som et tegn. Man skal nok være lettere overtroisk eller lide af konspirationsteoretiske forestillinger, for at se det som et tegn. Selvfølgelig kan vi anskue alt det der skete den dag som et tegn til verden om, at nu skal vi se at tage os sammen, for det skal vi i allerhøjeste grad, men måske heller ikke mere end det. Alligevel er jeg tilbøjelig til at betragte den skelsættende dato som et vink med en vognstang præsterne og folkekirken, om større refleksion over hvad det er vi rummer og udtrykker og hvad det er vi vil. Det er der sikkert mange der har tænkt over i årenes løb, men da Statsministeren den 11. marts tonede frem på TV hjemme i stuerne, så satte det - i hvert fald hos mig gang i nogle teologiske og kirkelige overvejelser. Jeg må sige, at jeg er ked af at Kri-

3


Gudstjenester December 2. december - Adventsaftensang Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 17.00 - jab 6. december - 2. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 19.30 - jab - 9 læsninger Sct. C.: 15.00 - jab - 9 læsninger 9. december - Adventsaftensang Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 17.00 - mar 13. december - 3. s. i advent Ka.: 9.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - mar 16. december - Adventsaftensang Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 17.00 - koa 20. december - 4. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

24. december - Juleaftensdag Ka.: 16.00 - jab Ob.: 14.30 - koa Sct. C.: 11.00 - mar 14.00 - jab 16.00 - koa 25. december - Juledag Ka.: 9.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - jab 26. december - 2. juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 27. december - Julesøndag Ka.: henv. til Ribe Domkirke Ob.: henv. til Ribe Domkirke Sct. C.: henv. til Ribe Domkirke 31. december - Nytårsaften Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 23.30 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen mar = Marike Runz jab = Jan Bager

4


Gudstjenester Januar

Februar

1. januar - NytĂĽrsdag Ka.: 14.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: Ingen

7. februar - Seksagesima Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

3. januar - Hellig tre konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - jab Sct. C.: 11.00 - jab

14. februar - Fastelavn Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

10. januar - 1. s. e. h3kg. Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

21. februar - 1. s. i fasten Ka.: 19.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - mar

17. januar - 2. s. e. h3kg Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 - mar

28. februar - 2. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

24. januar - S. s. e. h3kg Ka.: 9.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - jab

Marts

31. januar - Septuagesima Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

7. marts - 3. s. i fasten Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa 14. marts - Midfaste Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

5


steligt Dagblad senere hen lavede en spørgeundersøgelse blandt præster, om de havde havde haft mere eller mindre arbejde ifm. Coronakrisen, som ikke engang er ovre endnu. Eller måske blev jeg ikke irriteret på Kristeligt Dagblad, for de har et ønske om at sælge aviser, hvilket man ikke kan bebrejde dem. Nej, jeg er måske blev mest overrasket over var, at præstekolleger valgte at svare på undersøgelsen. For arbejdet som præst kan ikke gøres op på den måde, idet der er så meget andet forbundet med vores arbejde. For mit eget vedkommende har jeg i mine knap 18 år som præst aldrig tidligere skulle svare på så mange mails og telefonopkald fra dåbsforældre, giftemodne par der måtte udskyde vielsen, konfirmandforældre der frygtede for deres børns konfirmation, pensionister der plejede at komme til ældreklub, bedemænd der gerne ville have reglerne skåret ud i pap for hver af de tre kirker, hvor jeg er præst. Så rent praktisk var der så rigeligt at give sig til. Det var bare på en anden måde. Dertil også et behov fra min side som tillidsrepræsentant, at kontakte mine kolleger i provstiet for at lade dem vide, at jeg selvfølgelig stod til rådighed, hvis der skulle være tvivlsspørgsmål eller de stødte på andre udfordringer end dem vi lige kunne se nu og her. Men ud over alt det praktiske, var der

6

og er der de teologiske overvejelser, som - i hvert fald for mig - fyldte. • •

• • •

Hvordan er vi kirke, når vi ikke er i kirken? Hvordan fejrer vi gudstjeneste, når vi ikke kan sidde sammen eller kun nogle få? Kan vi fejre nadver, når fællesskabet er væk? Kan vi døbe, når der ingen fysisk tilstedeværende menighed er? Hvordan fungerer højmesseritualet i en kirke, hvor der ingen menighed er, men kun et kamera?

Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv og mange er sidenhen kommet til. Den 11. marts blev for mig ikke kun en dies horribilis, men samtidig en enestående mulighed for at se, hvordan den praksis, vi som præster og som folkekirke er marineret i, fungerer under andre former. For mig var det og er det svært, om ikke umuligt, at være kirke uden menighed. Godt nok sad menigheden derhjemme under kirkelukningen, men vi var på den måde ikke fælles om andet end netop det at sidde derhjemme og være begrænset af en virus og en smittefrygt og en smittefare. Og så var vi vel næppe kirke, menighed, fællesskab? Og kunne og kan vi i det manglende


fællesskab - også teologisk? - være kirke uden at vi genovervejer hvad kirke også er? Jeg kunne fx. ikke fejre nadver for mig selv foran et kamera. Nadverfællesskabet forudsætter at der er et fællesskab. Dåben kunne jeg i og for sig godt retfærdiggøre ud fra den betragtning, at mange af dem, som bærer deres børn til dåben, alligevel ikke er en fasttømret del af menigheden. Men jeg var ikke glad for det, for dåben er også dåb til noget mere. Dåben er for mig at se også en tilknytning til og en forpligtelse på noget, der rækker ud over den nære familie og derfor synes jeg der manglede noget ifm. de små dåbsgudstjenester, der blev afholdt for en lukket kreds. Bisættelserne og begravelserne blev fejret, som vi plejer, dog noget amputeret pga. regler om hvor mange vi måtte og stadig må være i kirkerne, hvis der skal synges. Og synges bør der, for gennem salmesangen siges mange af de ord, som vi selv har så svært ved at udtrykke i sådan en situation. Så bisættelser og begravelser var noget af det der - altså bortset fra at antallet af deltagere var stærkt begrænset - som var som det plejede at være. Og hvad kan man - eller i det mindste jeg - så udlede teologisk af Coronakrise, kirkelukning og ny praksis?

Og her vil jeg gerne understrege, at der for mig at se ikke ligger noget i en verdensomspændende pandemi der kan eller bør tolkes religiøst eller guddommeligt. Nej, det jeg først og fremmest synes at kunne udlede af det som Coronakrisen har medført er, at teologi og praksis - når det er en rituel praksis, vil jeg gerne understrege - kun fungerer i et levende fællesskab. Den teologiske disciplin fungerer og har selvfølgelig altid fungeret udmærket ved skrivebordet, omend der også er kommet meget fortænkt ud af ensomhedens grublerier. Men når teologien skal føres ud i livet, kan det kun ske, når der er en anden eller andre - et fællesskab - at gøre det sammen med. Jeg mener at præsterne og folkekirken på fornem vis har vist hvor - med et moderne ord - omstillingsparate vi og den er. Hvad der ikke er blevet udvist af kreativitet, skal man lede længe efter. Alt fra onlinegudstjenster, andagter og teologiske samtaler over fællessang foran plejehjem til beredvillighed når det gjaldt hjælp til indkøb. Men alt det må ikke stoppe i takt med at vi enten får mere normale tilstande eller samfundet lukker mere og mere ned igen. For kirken og teologien er altid under forandring. Ecclesia semper reformanda est.

stls

7


Adventsaftensang i Sct. Catharinæ Kirke Alle onsdage op til den kommende adventssøndag, er der Adventsaftensang i Sct. Catharinæ Kirke kl. 17.00. En mulighed for at sætte sig en halv time i kirken og nyde kirkerummet, ordene fra Det gamle og Det nye Testamente, salmernes ord og melodier samt musikken fra orgel og andre instrumenter. Onsdag d. 25. november Musik v. Benjamin Friis Nielsen, orgel

Onsdag d. 2. december Musik v. Lene Mouritzen, harpe

Onsdag d. 16. december Musik v. Jacob Harsbo, guitar og Boris Søborg Jensen, tenor Onsdag d. 9. december Musik v. Janne Roager, orgel og Signe Friis, fløjte

Profile for Simon T. L. Stubkjær

Kirkeblad for Sct. Catharinæ Kirke, vinter 2020-21  

Kirkeblad for Sct. Catharinæ Kirke, vinter 2020-21  

Advertisement