Kirkeblad for Kalvslund og Obbekær sogne. Vinter 2022-23

KIRKE OG SOGN

Kontakt

Sognepræster

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk

Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag

Kevin Asmussen koa@km.dk

Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag

Graver (Kalvslund og Obbekær) Tine Klarskov Jensen 51 20 61 21 Organist (Kalvslund og Obbekær) Kirsten Beck kirsten@becks.dk

75 41 07 01

Kordegnekontoret

Torvet 15 75 42 03 50

Susanne S. Poulsen: ssp@km.dk Anne Marie Sørensen: anms@km.dk (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag)

Kalvslund menighedsråd: Formand: Karen Kjær 22 62 03 67 Obbekær menighedsråd: Formand: Evert Nielsen 75 44 12 11

Kirke og Sogn uddeles i Kalvslund og Obbekær sogne. Modtager du ikke bladet, rettes henvendelse til formanden for menighedsrådet. Bladet kan også afhentes ved og i Kalvslund Kirke og i Obbekær Kirke. Bladet udgives af Kalvslund og Ob bekær menighedsråd, det er redig eret af sognepræsterne. Kirkebladet optager indlæg af lokal interesse. Til næste nummer skal bidrag være tilsendt en af præsterne i Kalvslund/Obbekær senest 1. feb.

Opsætningogfoto: SimonT.L.Stubkjær Forsidefotoetertagetjuleaftensdag på parkeringspladsen v/Kalvslund KirkeiretningmodRibe.

Om sortebrødrene/dominikanerne - fortsat (afstls)

Grundlæggelsen af ordenen

Domingo og hans ledsagere diskutere de først grundlæggelsen af en orden i 1213 og 1214 i Fanjeaux. I 1215 var de klar, og biskoppen af Toulouse oprette de dem som et prædikant-broderskab for sit stift. Kort tid efter skænkede bi skoppen dem en kirke. Prædikantorde nen begyndte således i lille skala med biskoppens godkendelse. Det næste skridt var at få den pavelige bekræftelse. Muligheden kom, da biskop Fulk i 1215 drog til Rom i selskab med Domingo for at deltage i det fjerde La terankoncil.

Det beskrives således: “De bad Pave Innocens om at bekræfte, at broder Domingo og hans disciple skulle få en orden, som skulle være en prædikan torden; ligeledes at han ville bekræf te de indtægter, som var blevet tildelt brødrene af biskoppen.” En forhindring for bekræftelsen skulle dog overvindes. På dagsordenen for kirkemødet var et forslag om at forbyde oprettelsen af nye religiøse ordener. For at overvinde det, rådede paven Domingo til at vælge en af de eksisterende ordensregler. Han love de, at når dette var sket, ville han be kræfte ordenen.

I foråret 1216 valgte Domingo og brødre ne Augustins regel og udarbejdede ved tægter til supplering af den. Disse blev den første halvdel af ordenens grundlag. De blev tilpasset og regulerede munke nes religiøse liv. I oktober samme år ud videde brødrene ejendommen til Sankt Romanus Kirke og begyndte at bygge “et kloster med celler over det, der var egnet til studier og søvn”. Da Domingo vendte tilbage til Rom, “opnåede han i videst muligt omfang både bekræftelse af sin orden, som han havde tænkt sig den, og de andre ting, som han ønske

de”. Den 22. december udstedte pave Honorius III (Innocens var død i juli) en bekræftelsessbulle, der godkendte or denen som “et organ af kanniker”. En anden bulle, udstedt den 21. januar 1217, godkendte hans stiftelse som “en orden, der skulle kaldes og være en prædikantorden”. Honorius henvend te sig til dens medlemmer som “Kristi ubesejrede stridsmænd, bevæbnet med troens skjold og frelsens hjelm”.

Ordenens karisma

Prædikantordenen var en helt ny form for religiøs orden. For første gang ind arbejdede en orden som en integreret del af sit religiøse liv en tjeneste, der delte biskoppens grundlæggende pligt til at forkynde Guds ord, en mission, der er overdraget af Paven. Ordenen søgte/ søger at stille et korps af uddannede prædikanter til rådighed for biskop perne, som er parate til at bistå dem i den vanskelige opgave at prædike. Kir kemødet opfordrede biskopperne til at udpege netop sådanne medarbejdere sammen med dem selv for at afhjælpe kirkens langvarige behov for regelmæs sig og kompetent prædiken, især i by erne. Efterhånden blev prædikantem bedet åbnet for andre ordener, men det er fortsat prædikantordenens kald at sørge for, at Kirkens behov for prædiken bliver opfyldt. Forkyndelsen har fortsat sin særlige mission og pligt. Kort før eller efter bullen af 21. januar 1217, fik Domingo et syn af apostlene Peter og Paulus, mens han bad i den gamle Peterskirke. Peter gav ham en prædikantstok og Paulus evangelierne og sagde til ham: “Gå hen og prædik; dertil er du blevet sendt.”

Domingos vision indfangede dominika nerordenens ånd og formål. Den gentog

December

30. nov. - Adventsaftensang

Sct. C.: 17.00 - sts

4. december - 2. s. i advent

Ka.: Ingen

Ob.: 19.00 - sts - 9 læsninger Sct. C.: 15.00 - sts - 9 læsninger

7. dec. - Adventsaftensang

Sct. C.: 17.00 - koa

11. december - 3. s. i advent

Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

14. dec. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts

15. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 9.30 - Jacob A. Riis

16. dec. - Julegudstjeneste Sct. C. 9.30 - Private dagplejer

18. december - 4. s. i advent

Ka.: Ingen

Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

20. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 10.00 - Ribelund

21. dec. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - koa

22. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 8.30 - Ansgarskolen Sct. C.: 10.00 - Ansgarskolen

24. december - Juleaften Sct. C.: 11.00 - koa + stsbørne-/familiegudstjeneste Ka.: 16.00 - koa Ob.: 14.30 - sts Sct. C.: 14.00 - koa Sct. C.: 16.00 - sts

25. december - Juledag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

26. dec. - 2. juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

31. december - Nytårsaften Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 23.30 - koa

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke

sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin Asmussen

Gudstjenester

Januar

Februar

1. jan. - Nytårsdag

Ka.: 14.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: Ingen

8. jan. - 1. s. e. h. 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

5. feb. - Septuagesima

Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

12. feb. - Seksagesima Ka.: 14.00 - mth - Vintermøde Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

15. jan. - 2. s. e. h. 3 konger Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

21. januar - Nyårskoncert Sct. C.: 15.00

22. jan. - 3. s. e. h. 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

19. feb. - Fastelavn Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

24. feb. - Fam.gudstjeneste Sct. C.: 17.00 - sts Spisning i Bispegade 6

26. feb. - 1. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

27. jan. - Fam.gudstjeneste Sct. C.: 17.00 - koa Spisning i Bispegade 6

29. jan. - S. s. e. h. 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - sts

Vintermøde

Søndag d. 12. februar 2023 er der vintermøde i Kalvslund Kirke. Vi be gynder med gudstjeneste i kirken kl. 14.00 og går derefter i forsamlings huset til eftermiddagskaffe og fore drag ved den nye domprovst Morten Fester Thaysen.

på en dramatisk måde de idéer, som pave Honorius udtrykte i en af de aller første buller, han udstedte til ordenen: “Gud, som til stadighed gør sin kirke frugtbar med nye børn, og som ønsker at bringe vor tid i overensstemmelse med tidligere tider og udbrede den ka tolske tro, har inspireret jer til at leve et liv i fattigdom og regelmæssig disciplin og til at hellige jer til at forkynde Guds ord og forkynde vor Herres Jesu Kristi navn i hele verden.”

Bullen af 21. januar, synet af Peter og Paulus og måske de nedslående forhold i Sydfrankrig, fik Domingo til at sprede sine brødre ud for alle vinde. Både de og hans venner forsøgte at afholde ham fra at gøre det. “Det forekom deres verdsli ge klogskab,” skrev en samtidig, “at han var ved at rive ned i stedet for at rejse den bygning, som han havde påbe gyndt, op.” Domingos svar var: “Frø, når de spredes, bærer frugt. Når de lagres, rådner de.”

Han opfordrede sine mænd til at gå uden frygt og lovede, at han ville bede for dem, og at de ville få succes.

En organisation i vækst Fra december til midten af maj var Do mingo i Rom, hvor han rådførte sig om sin orden, prædikede og fik en række anbefalingsbreve til forelæggelse for bi skoppen, når brødrene ankom til en by for at stifte en grundlæggelse. Brevene viser Domingos tillid til Paven og hjæl per med at spore åbningen af huse i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien og bekræfter på ny ordenens navn, mission og frivillige fattigdom.

I Rom optog Domingo Reginald af Orle ans i ordenen. Reginald, som var doktor i kanonisk ret, en god prædikant, lærer og administrator, og han havde en for nem karriere bag sig, da han blev munk.

Kort efter blev han alvorligt syg med en brændende feber, men Domingos bøn fik ham til at blive rask. Jomfru Maria viste sig for ham, salvede Reginald og godkendte hans nye kald ved at vise ham dominikanerklædet. Senere sam me år gjorde hans lederskab og prædi ken fællesskabet i Bologna, som på det te tidspunkt blev grundlagt af Domingo, lige så stærkt og indflydelsesrigt som Paris.

Da Domingo forlod Rom i maj 1218, begyndte han en visitationsrejse, der optog ham indtil juli 1219 og førte ham gennem Italien, Sydfrankrig, Spanien og Paris til Bologna. Undervejs optog han nye medlemmer og grundlagde nye huse. I Paris overværede han tredive brødre, som fuldt ud benyttede sig af de uddannelses- og prædikantmulig heder, som universitetsbyen gav dem. Desuden erklærede Jordan af Sachsen, en bachelor i teologi, som skulle bli ve Domingos efterfølger, at han havde til hensigt at træde ind i ordenen. Det havde været et yderst frugtbart år. Ikke alene var antallet af mænd og huse ste get, men Domingo havde også samlet et væld af erfaringer om ordenen: hvor dan brødrene levede det religiøse liv og gennemførte deres mission, hvordan de overholdt fattigdommen, og hvilke love der var nødvendige for at etablere gode regler og vejlede præsteskabet. I Bologna var Domingo glad for at finde ud af, at det spirende fællesskab, som han havde grundlagt et år tidligere, un der Reginalds ledelse var blevet en stærk gruppe af studerende og lærde med et godt ry. Domingo overtog nu personligt ansvaret i Bologna og sendte Reginald som overordnet til Paris. Få måneder efter sin ankomst, før han kunne genta ge sine erfaringer fra Bologna, døde Re ginald. Forsynet sørgede imidlertid for

en efterfølger for ham og Domingo, da Jordan af Sachsen aflagde sine munke løfter. Jordan overgik både Domingo og Reginald i de tusindvis af mænd, som han rekrutterede i de år, han var gene ralmester, fra 1222 til 1237. Domingo var nu klar til de sidste, mest frugtbare år af sit liv. Han tog skridt, der gav hans orden stabilitet og en følelse af identitet, der var forankret i en bestemt mission og en klar forståelse af midlerne til at nå den. Det bidrog ikke mindst til denne effekt, at der blev dannet et frem ragende sæt love og en effektiv regering. Forud for disse resultater gik flere besøg til det pavelige hof i Viterbo, en ny ræk ke pavelige anbefalingsbreve og et op hold på flere måneder i Rom, hvor han overvågede organiseringen af klosteret San Sisto (et arbejde, som paven havde betroet ham). Disse arbejder optog ham fra slutningen af oktober 1219 til maj 1220. I mellemtiden sendte han breve ud, hvori han indkaldte repræsentanter til at mødes i et generalkapitel i Bologna i maj. Tiden var moden til dette skridt; mens der i 1216, da der kun var et eller to huse og en håndfuld mænd, ingen havde er faring og viden til at udtænke love for en orden, der for første gang i historien kombinerede det kontemplative liv med en generel aktiv tjeneste, var Domingos ideer nu blevet afprøvet gennem erfa ring, og hans visitationsrejse havde for beredt ham til at udtænke et regelsæt for en verdensomspændende orden, der indeholdt love for prædiken, uddannelse af nye medlemmer, studier og fattig dom. Ved at indkalde en generalforsam ling erklærede han sin hensigt om at gå frem på demokratisk vis gennem repræ sentation og høring. Generalforsamlingen af 1220 stram mede også ordenens fattigdom. I 1216

havde brødrene besluttet “ikke at eje ejendele, for at bekymringer om verds lige ting ikke skulle hindre prædiketje nesten... indtil videre ville ordenen kun beholde indtægter”. Kapitlet bestemte, at “besiddelser og indtægter må under ingen omstændigheder accepteres”. Or denen ville stole på Guds forsyn og på de troendes ofre. Prædikanterne skulle gå ud parvis som evangelister, rejse til fods og “hverken tage imod eller bære guld, sølv, penge eller gaver, undtagen mad og bøger”. Efter kapitlets afslutning kastede Do mingo sig ud i en prædikekampagne som leder af en pavelig mission, der blev sendt ud for at prædike i Norditalien. Hans egne ture i Lombardiet gjorde det muligt for ham at besøge prioraterne i Milano og Bergamo. Da han vendte til bage til Bologna, besluttede han at stifte et kloster for Diana d’Andalo og hendes ledsagere. Under hans ledelse havde hun i 1219 lovet at gå ind i det religiø se liv. Selv om han overlod projektet til fire brødre, inden han rejste til Rom i de cember, kunne klostret ikke grundlæg ges før efter hans død.

Domingos død Domingo fyldte de sidste seks uger af sit liv, med intens prædiken i hele Lombar diet. Da han vendte tilbage til Bologna i slutningen af juli, var han brændende af feber. Han døde den 6. august 1221. Han havde planlagt og regeret så klogt og struktureret ordenens ledelse så godt, at ordenen kunne overleve uden ham. Han blev stedt til hvile under sine brød res fødder i kapellet i Bologna. Pave Gre gor IX kanoniserede ham den 3. juli 1234 og sammenlignede ham, da han gjorde det, med apostlene og de store grund læggere, Benedikt af Nurcia, Bernhard af Clairvaux og Frans af Asissi.

Den 14. august døbtes

Nanna Helle Jørgensen, datter af Louise Helle Si monsen og Michael Jør gensen i Kalvslund Kirke.

Den 8. oktober døbtes

Vibe Marie Steenbock Kjær, datter af Kamma Andrea Kjær og Ronnie Steenbock i Kalvslund Kirke.

Den 23. oktober døbtes

Lucia Skjold Qvist Niel sen, datter af Camilla Skjold Qvist Christen sen og Daniel Nielsen i Obbekær Kirke.

Den 4. september døbtes Sally Kjær

Allerslev, datter af Nanna Frederikke Kjær og Mark Brorsen Allerslev i Kalv slund Kirke.

Generalforsamling

Kalvslund Sognearkiv afholder ordi nær generalforsamling i arkivet tirs dag d. 24. 1. 2023 kl. 19.30. Dagsorden i flg. vedtægter. Venlig hilsen Bestyrelsen.

De ni Læsninger Søndag den 4. december kl. 19.00 i Obbekær Kirke vil konfirmander fra hhv. Ansgarskolen og Vittenbergsko len og sognepræst Simon T. L. Stub kjær læse tekster fra Det gamle og Det nye Testamente højt. De ni læsninger er en musikgudstje neste, hvor der gennem ni bibeltek ster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings Col lege Chapel i Cambridge. Efter gudstjenesten bydes der på en kop kaffe og småkager.