Kirkeblad for Sct. Catharinæ Sogn. Efterår 2022.

SCT. CATHARINÆ KIRKE EFTERÅR 2022

Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag -

Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) -

Organist

Formand Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53

Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 -

Kirketjener Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34 -

Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk -

Menighedsråd

Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32

Kirkebil Ønskes der taxakørsel til gudstjenester og kirkelige aktiviterer, bedes man kontakte Grete Becker på tlf. 61 34 62 38

Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 69

sct-catharinae.dk Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

2

Om sortebrødrene/dominikanerne - en følgeton (af stls) Domingo - grundlæggeren Domingo eller Dominicus (1170-1221) blev født i en periode, hvor kirken (den katolske) havde et presserende behov for et kontinuerligt korps af uddannede prædikanter. Han grundlagde den første apostolske orden, der kombinerede den kontemplative praksis (en meditativ praksis, hvor udøveren fokuserer på et ord eller en skriftpassage, og gentager ordet/ordene igen og igen i løbet af øvelsen) og den apostolske tjeneste, som apostlene og den oprindelige kirke udøvede. Da pave Honorius III i 1216 betroede ordenen opgaven at forkynde Guds ord, fik den katolske kirke for første gang en religiøs orden med et så vidtrækkende mandat, for ved at få tildelt denne universelle mission, åbnede Domingo døren til prædikeembedet for medlemmerne af sin egen orden og senere for alle ordener og præster.

Domingo tog traditionelle elementer fra kirkens tradition og praksis - det apostolske liv, præster, der lever i fællesskab, klosterordenernes regelmæssige disciplin, liturgisk bøn, at der synges i fællesskab, prædiken, at fattigdomsidealet efterleves - og smeltede dem sammen til en afbalanceret enhed, der gjorde det muligt for hans orden at opfylde behovene både i hans tid og i mange århundreder fremover.

Domingo udførte alt sit arbejde som stifter med fuld godkendelse fra paven, idet han “ikke afveg fra kirkes lære og autoritet”, for at bruge pave Gregor IX’s ord. Denne underkastelse under kirken reddede ordenen fra mistanke om kætteri og hans ordensbrødre fra de fejltagelser, der havde ophævet nogle kætterske gruppers gode intentioner.

Selv om Domingo skyldte klosterlivets

århundredgamle visdom meget, trak han også på den fornyelse, der havde været i gang i ca. 150 år i den katolske kirke. Fra ca. 1050 og frem havde der udviklet sig en stor reformperiode i kirken. Især med den gregorianske reform efter pave Gregor VII (pave år 1073-1085), vendte kirken sig bort fra det verdslige gennem vægtlægning på det åndelige (fx. cølibat), hvilket styrkede pavemagten men også svækkede forholdet til lægfolket.

I forsøget på at løse problemet bestræbte nogle præster og lægfolk sig på, at vende tilbage til den primitive kirkes enkelhed og fattigdom. Det simple liv, som apostlene levede, blev det store ideal. De havde til formål at efterligne apostlenes bønsliv og tjeneste inden for en klosterlig ramme.

Dominikanerordenen, der fra begyndelsen var en gejstlig orden, havde således sine rødder i denne ramme.

Den vestlige kristendom nød i løbet af 1100-tallet godt af et nyt paveligt lederskab, oplevede en ekspanderende handel, grundlæggelsen af byer og en intellektuel opblomstring. Ingen af disse bevægelser nåede deres fulde modenhed dengang, men frøene var blevet sået og bar frugt i løbet af 1200-tallet, især i det spirende universitetsliv i Paris og andre universitetsbyer.

Kanniker opfyldte et behov i det tolvte århundrede, da de tog sig af de pastorale behov i de landsbyer og landdistrikter, hvor de slog sig ned. De var dog ikke i stand til at klare opgaven med de nye byers eksplosive vækst i 1200-tallet. Dominikanerne og franciskanerne, som ikke var bundet til et eksisterende embede, og derfor var meget fleksible og havde en so-

3

Gudstjenester September

Oktober

4. september - 12. s. e. trinitatis Ka.: 16.00 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

2. oktober - 16. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 17.00 - sts - høst

11. september - 13. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

9. oktober - 17. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

18. september - 14. s. e. trinitatis Ka.: 14.00 - sts - høst (bagsiden) Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

16. oktober - 18. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

25. september - 15. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 19.00 - koa

23. oktober - 19. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

30. september - familiegudstj.

Sct. C.: 17.00 - koa + sts

28. oktober - familiegudstj.

Sct. C.: 17.00 - sts 30. oktober - 20. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - sts

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin O. Asmussen

4

Gudstjenester November

December

6. november - Alle helgen Ka.: 9.30 - sts Ob.: 19.00 - koa Sct. C.: 15.00 - koa + sts

4. december - 1. s. i advent Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts Ansgar: 15.00 - sts

13. november - 22. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 20. november - 23. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 25. november - familiegudstj.

Sct. C.: 17.00 - koa 27. november - S. s. i kirkeåret Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 16.00 - koa 30. november - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts

*ifm. eftermiddags- og aftengudstjenesterne i Sct. Catharinæ Kirke opfordres menigheden til at samles i kirkens kor (den østligste del af kirken).

5

lid teologisk uddannelse, slog sig ned i byerne, for at tage sig af indbyggernes åndelige behov. Især i nogle af de blomstrende centre i Sydfrankrig og Toscana, hvor kætteri var almindeligt. I andre rige byer udgjorde mange byboere og det højere præsteskab, i deres kærlighed til det verdslige liv og komfort, en trussel mod den kristne levevis. I denne kærlighed til verdens ting, gjorde Domingo opmærksom på værdien af apostolsk fattigdom, og den nød, som kristendommen stod over for.

Domingo/Dominicus blev født omkring 1170 i det nordlige Spanien og fra sin tidlige ungdom blev han uddannet til at blive præst. En sådan beslutning skulle træffes tidligt, da valget af kald var afgørende for, hvilken uddannelse et barn fik, enten til ridderskab eller til præstegerning. Efter at han havde lært de grundlæggende ting, blev han indviet i gejstlige studier af sin onkel på mødrende side, som var præst. Da han var omkring fjorten år gammel, gik han på katedralskolen i Palencia (ca.

200 km nord for Madrid) for at studere filosofi og teologi. Han studerede teologi i fire år, hvilket var en usædvanlig grundig uddannelse for en gennemsnitspræst på den tid. Mens han var i Palencia, viste Domingo bl.a. sin store barmhjertighed under en hungersnød, idet han brugte sine sparsomme midler til at hjælpe de fattige og skaffede sig yderligere midler ved at sælge sine bøger. Han afsluttede sine studier, da han var omkring fireogtyve år gammel, blev medlem af kannikerne i katedralen i Osma, og kort efter blevet ordineret til præst og senere subprior.

6

De første skridt mod fundamentet I 1203, efter at Domingo havde tilbragt næsten ti år som kannik, følte han sig draget (af Helligånden?) til et kald som stifter af en orden. Det syntes at ske ved et tilfælde. Hans biskop valgte ham som ledsager på en rejse til Danmark for at arrangere et ægteskab for Ferdinand, søn af kong Alfonso VIII af Castilien. På deres rejse gennem Sydfrankrig lærte de rejsende de albigensiske kættere (en dualistisk sekt, som mente at den materielle verden var frembragt af en ond Gud, som kæmpede mod den åndelige verdens gode Gud) at kende; faktisk var kroværten, hvor de overnattede deres første nat, medlem af sekten. Domingos iver for at frelse sjæle, som var modnet i løbet af hans år med et kontemplativt liv i Osma, brød i brand. Han blev oppe hele natten og diskuterede med sin vært og da solen stod op, opgav manden sit kætteri og vendte tilbage til den katolske tro - siger legenden.

Selv om det lykkedes biskoppen at forhandle et ægteskab for kongens søn på plads, blev formålet med rejsen forpurret, da prinsessen døde, eller, som nogle siger, gik i kloster. Biskoppen og Domingo opdagede først dette to år senere, da de vendte tilbage til Danmark for at eskortere hende til Spanien. I Danmark observerede de to mænd den intense missionsvirksomhed, som det danske præsteskab udøvede blandt hedningerne i de baltiske områder. Og med det formål at slutte sig til dem, tog de til Rom, for at få tilladelse af paven. Dette blev dem ikke tilladt, og de to skulle aldrig mere vendte tilbage til Norden. Men Domingos missionsiver var antændt og den blev en vigtig del af hans arv til ordenen.

Pave Innocens III (1198-1216) sendte dem i stedet til at arbejde blandt albigenserne. I lang tid havde kirken håbet på deres omvendelse. Bernhard af Clairvaux (ca. 1090-1153) havde prædiket for dem, og paven havde sendt prædikanter til at arbejde blandt dem.

Domingo vendte derfor sine skridt vestpå fra Rom mod Frankrig. Da han - sammen med biskoppen - ankom til Montpellier, fandt de ud af, at trods de tidligere udsendtes mange anstrengelser mht. at omvende albigenserne, var de ikke kommet videre. Derfor besluttede Domingo at møde ild med ild.

De kætterske ledere levede et strengt liv lange fasteperioder, rejste til fods og prædikede enkelt og virkningsfuldt.

“Send da jeres følge hjem”, rådede Domingos biskop, “gå rundt til fods to og to som apostlene, og så vil Herren velsigne jeres indsats”. Biskoppens oord overbeviste. De beholdt kun “bøger og andre få fornødenheder”. Områder til evangelisering blev tildelt de nye grupper af apostolske prædikanter, og de gik ud for at prædike. I de følgende uger og måneder rejste de på kryds og tværs gennem landskabet og prædikede og diskuterede med albigenserne.

Efter hver debat fremlagde hver side et skriftligt resumé af sine argumenter for sine modstandere. Én af legenderne siger, at albigenserne udsatte et af Domingos resuméer for en ildprøve. Tre gange kastede de det i ilden, men hver gang kastede flammerne det uberørt ud.

På trods af succeerne ramte en ulykke missionerne i januar 1208, da albigenses dræbte en af de udsendte. Efter drabet proklamerede pave Innocens III et korstog mod albigenserne (12091229). Da fjendtlighederne brød ud, blev et fredeligt virke yderst vanskeligt,

men Domingo og en håndfuld ledsagere holdt ud med deres forkyndelse på trods af krig og modløshed.

Efterhånden indså Domingo, at kun en religiøs orden kunne give kirken den kontinuerlige forsyning af uddannede prædikanter, som den havde brug for.

Erfaringen havde vist, at frivillige prædikanter ikke kom i tilstrækkeligt antal og ikke altid var vedholdende. Karakteren af det albigensiske kætteri lærte Domingo endnu en lektie. Deres ledere var strenge, veluddannede mænd, der var velbevandrede i Bibelen og som prædikede overbevisende. Disse kendsgerninger havde indflydelse på den orden, som Domingo grundlagde.

Dens medlemmer skulle ikke blot påtage sig de sædvanlige forpligtelser som religiøse, men skulle systematisk studere Bibelen.

Domingo forblev tro mod sin erfaring og i løbet af den måned, hvor han grundlagde ordenen, indskrev han flere disciple på katedralskolen i Toulouse.

Han havde selv en god uddannelse og bar altid Matthæusevangeliet og Paulus’ breve med sig. Konstant opfordrede han brødrene til at studere bøgerne i Det gamle og nye Testamente. Studiet af skrifterne var middelalderens måde at studere teologi på. Bibelen var den vigtigste lærebog i skolerne og på universiteterne. Alle andre studier forberedte de studerende til videre studier i den hellige teksts dybeste betydninger.

På denne baggrund fik Domingos udsendelse af syv ordensbrødre til Paris i 1217 en ny betydning. Ved foretræde grundlagde han huse i universitetsbyer i Bologna, Palencia, Montpellier og Oxford. Han søgte således at få optaget universitetsstuderende i ordenen.

Fortsættes i næste nummer

7

Børne-/familiegudstjenester Vi har i Sct. Catharinæ Kirke gennem længere tid haft lyst til at holde nogle børnevenlige familiegudstjenester, hvor salmerne/sangene, teksterne og ordene er formuleret i børnehøjde.

Derfor indbyder vi den sidste fredag i hver måned til børne-/familiegudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke med efterfølgende spisning i konfirmandstuen, Bispegade 6.

Gudstjenesten vil vare ca. 20 minutter med fortælling og sang, hvorefter vi går i konfirmandstuen og spiser sammen, inden vi ønsker hinanden god weekend.

Første gang er fredag d. 30. september kl. 17.00, hvor begge præster medvirker.

Vi glæder os til at se jer.

Sct. Catharinæ Kirke Høstmarked Traditionen tro afholdes der høstmarked i Sct. Catharinæ Kirke og klostergården den første weekend i oktober. I år er datoerne lørdag d. 1. og søndag d. 2. oktober.

Der er tombola, salg af strikkede og hæklede varer, marmelade, kaffe, fremvisning af kirkens messehagler og sølvtøj og meget mere.

Høstmarkedet afsluttes med høstgudstjeneste i en pyntet Sct. Catharinæ Kirke søndag d. 2. oktober kl. 17.00.

Sct. Catharinæ Kirke

Tirsdagsklubben Tirsdagsklubben er et mødested for dem, der kan lide at dele deres historier og glimt af livet med andre, få en god snak og en kop kaffe, synge fra Højskolesangbogen og Salmebogen og lytte til et foredrag, en rejsebeskrivelse eller noget helt tredje.

Hver anden tirsdag mødes ca. 40 personer til et par timers samvær.

Stemningen er god, vittighederne finder let vej og alle går derfra med et smil på læben.

Datoerne for efteråret er: Tirsdag d. 23. august Tirsdag d. 6. september Tirsdag d. 20. september Tirsdag d. 4. oktober Tirsdag d. 18. oktober Tirsdag d. 1. november Tirsdag d. 15. november Tirsdag d. 29. november Tirsdag d. 13. december

Menighedsrådet