EFTERÅR 2022 SCT. CATHARINÆ KIRKE
2 Sognepræster Simon Talbo Linneberg Stubkjær Bispegadests@km.dk6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Mandag75Torvetkoa@km.dkAsmussen15,6760Ribe431156fridag Organist Benjamin Friis 21bfriisn@gmail.comNielsen300231 Kirketjener Majken TræffesAxholmikirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34 Kirkebil Ønskes der taxakørsel til gudstje nester og kirkelige aktiviterer, be des man kontakte Grete Becker på tlf. 61 34 62 38 Kontakt Kordegnekontoret Torvet 15 75 42 03 (hverdage50kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15 75 42 01 hg@ribekirkegaard.dk60 FormandMenighedsråd Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53 Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32 Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 SimonOpsætningsct-catharinae.dk69ogfoto:T.L.Stubkjær
opfyldte et behov i det tolvte århundrede, da de tog sig af de pa storale behov i de landsbyer og land distrikter, hvor de slog sig ned. De var dog ikke i stand til at klare opgaven med de nye byers eksplosive vækst i 1200-tallet. Dominikanerne og fran ciskanerne, som ikke var bundet til et eksisterende embede, og derfor var meget fleksible og havde en so Om sortebrødrene/dominikanerne - en følgeton (afstls)
Domingo - grundlæggeren Domingo eller Dominicus (1170-1221) blev født i en periode, hvor kirken (den katolske) havde et presserende behov for et kontinuerligt korps af uddannede prædikanter. Han grundlagde den før ste apostolske orden, der kombinerede den kontemplative praksis (en medita tiv praksis, hvor udøveren fokuserer på et ord eller en skriftpassage, og gen tager ordet/ordene igen og igen i løbet af øvelsen) og den apostolske tjeneste, som apostlene og den oprindelige kir ke udøvede. Da pave Honorius III i 1216 betroede ordenen opgaven at forkynde Guds ord, fik den katolske kirke for før ste gang en religiøs orden med et så vidtrækkende mandat, for ved at få til delt denne universelle mission, åbnede Domingo døren til prædikeembedet for medlemmerne af sin egen orden og senere for alle ordener og præster. Domingo tog traditionelle elementer fra kirkens tradition og praksis - det apostolske liv, præster, der lever i fællesskab, klosterordenernes regel mæssige disciplin, liturgisk bøn, at der synges i fællesskab, prædiken, at fat tigdomsidealet efterleves - og smel tede dem sammen til en afbalanceret enhed, der gjorde det muligt for hans orden at opfylde behovene både i hans tid og i mange århundreder fremover. Domingo udførte alt sit arbejde som stifter med fuld godkendelse fra pa ven, idet han “ikke afveg fra kirkes lære og autoritet”, for at bruge pave Gregor IX’s ord. Denne underkastelse under kirken reddede ordenen fra mistan ke om kætteri og hans ordensbrødre fra de fejltagelser, der havde ophævet nogle kætterske gruppers gode inten Selvtioner.om Domingo skyldte klosterlivets århundredgamle visdom meget, trak han også på den fornyelse, der havde været i gang i ca. 150 år i den katol ske kirke. Fra ca. 1050 og frem havde der udviklet sig en stor reformperiode i kirken. Især med den gregorianske reform efter pave Gregor VII (pave år 1073-1085), vendte kirken sig bort fra det verdslige gennem vægtlægning på det åndelige (fx. cølibat), hvilket styr kede pavemagten men også svækkede forholdet til lægfolket. I forsøget på at løse problemet be stræbte nogle præster og lægfolk sig på, at vende tilbage til den primiti ve kirkes enkelhed og fattigdom. Det simple liv, som apostlene levede, blev det store ideal. De havde til formål at efterligne apostlenes bønsliv og tje neste inden for en klosterlig ramme. Dominikanerordenen, der fra begyn delsen var en gejstlig orden, havde så ledes sine rødder i denne ramme.
3
Den vestlige kristendom nød i løbet af 1100-tallet godt af et nyt paveligt lederskab, oplevede en ekspanderen de handel, grundlæggelsen af byer og en intellektuel opblomstring. Ingen af disse bevægelser nåede deres ful de modenhed dengang, men frøene var blevet sået og bar frugt i løbet af 1200-tallet, især i det spirende uni versitetsliv i Paris og andre universi Kannikertetsbyer.
4 Gudstjenester September 4. september - 12. s. e. trinitatis Ka.: 16.00 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 11. september - 13. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 18. september - 14. s. e. trinitatis Ka.: 14.00 - sts - høst (bagsiden) Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 25. september - 15. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 19.00 - koa 30. september - familiegudstj. Sct. C.: 17.00 - koa + sts Oktober 2. oktober - 16. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 17.00 - sts - høst 9. oktober - 17. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 16. oktober - 18. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 23. oktober - 19. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 28. oktober - familiegudstj. Sct. C.: 17.00 - sts 30. oktober - 20. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - sts stsSct.Ob.Ka.=KalvslundKirke=ObbekærKirkeC.=Sct.CatharinæKirke=SimonT.L.Stubkjærkoa=KevinO.Asmussen
5 November 6. november - Alle helgen Ka.: 9.30 - sts Ob.: 19.00 - koa Sct. C.: 15.00 - koa + sts 13. november - 22. s. e. trinitatis Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 20. november - 23. s. e. trinitatis Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts 25. november - familiegudstj. Sct. C.: 17.00 - koa 27. november - S. s. i kirkeåret Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 16.00 - koa 30. november - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts December 4. december - 1. s. i advent Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts Ansgar: 15.00 - sts Gudstjenester *ifm. eftermiddags- og aftengudstjene sterne i Sct. Catharinæ Kirke opfordres østligstemenighedentilatsamlesikirkenskor(dendelafkirken).
lid teologisk uddannelse, slog sig ned i byerne, for at tage sig af indbygger nes åndelige behov. Især i nogle af de blomstrende centre i Sydfrankrig og Toscana, hvor kætteri var almindeligt. I andre rige byer udgjorde mange bybo ere og det højere præsteskab, i deres kærlighed til det verdslige liv og kom fort, en trussel mod den kristne leve vis. I denne kærlighed til verdens ting, gjorde Domingo opmærksom på vær dien af apostolsk fattigdom, og den nød, som kristendommen stod over for.
Domingo/Dominicus blev født omkring 1170 i det nordlige Spanien og fra sin tidlige ungdom blev han uddannet til at blive præst. En sådan beslutning skulle træffes tidligt, da valget af kald var afgørende for, hvilken uddannelse et barn fik, enten til ridderskab eller til præstegerning. Efter at han havde lært de grundlæggende ting, blev han indviet i gejstlige studier af sin onkel på mødrende side, som var præst. Da han var omkring fjorten år gammel, gik han på katedralskolen i Palencia (ca. 200 km nord for Madrid) for at studere filosofi og teologi. Han studerede teo logi i fire år, hvilket var en usædvanlig grundig uddannelse for en gennem snitspræst på den tid. Mens han var i Palencia, viste Domingo bl.a. sin store barmhjertighed under en hungersnød, idet han brugte sine sparsomme mid ler til at hjælpe de fattige og skaffede sig yderligere midler ved at sælge sine bøger. Han afsluttede sine studier, da han var omkring fireogtyve år gammel, blev medlem af kannikerne i katedralen i Osma, og kort efter blevet ordineret til præst og senere subprior. De første skridt mod fundamentet I 1203, efter at Domingo havde tilbragt næsten ti år som kannik, følte han sig draget (af Helligånden?) til et kald som stifter af en orden. Det syntes at ske ved et tilfælde. Hans biskop valgte ham som ledsager på en rejse til Dan mark for at arrangere et ægteskab for Ferdinand, søn af kong Alfonso VIII af Castilien. På deres rejse gennem Syd frankrig lærte de rejsende de albigen siske kættere (en dualistisk sekt, som mente at den materielle verden var frembragt af en ond Gud, som kæm pede mod den åndelige verdens gode Gud) at kende; faktisk var kroværten, hvor de overnattede deres første nat, medlem af sekten. Domingos iver for at frelse sjæle, som var modnet i løbet af hans år med et kontemplativt liv i Osma, brød i brand. Han blev oppe hele natten og diskuterede med sin vært og da solen stod op, opgav manden sit kætteri og vendte tilbage til den katol ske tro - siger legenden. Selv om det lykkedes biskoppen at for handle et ægteskab for kongens søn på plads, blev formålet med rejsen for purret, da prinsessen døde, eller, som nogle siger, gik i kloster. Biskoppen og Domingo opdagede først dette to år senere, da de vendte tilbage til Dan mark for at eskortere hende til Spani en. I Danmark observerede de to mænd den intense missionsvirksomhed, som det danske præsteskab udøvede blandt hedningerne i de baltiske områ der. Og med det formål at slutte sig til dem, tog de til Rom, for at få tilladelse af paven. Dette blev dem ikke tilladt, og de to skulle aldrig mere vendte tilbage til Norden. Men Domingos missionsiver var antændt og den blev en vigtig del af hans arv til ordenen.
6
Pave Innocens III (1198-1216) sendte dem i stedet til at arbejde blandt albi genserne. I lang tid havde kirken hå bet på deres omvendelse. Bernhard af Clairvaux (ca. 1090-1153) havde præ diket for dem, og paven havde sendt prædikanter til at arbejde blandt dem. Domingo vendte derfor sine skridt vestpå fra Rom mod Frankrig. Da han - sammen med biskoppen - ankom til Montpellier, fandt de ud af, at trods de tidligere udsendtes mange anstren gelser mht. at omvende albigenserne, var de ikke kommet videre. Derfor be sluttede Domingo at møde ild med ild. De kætterske ledere levede et strengt liv lange fasteperioder, rejste til fods og prædikede enkelt og virkningsfuldt. “Send da jeres følge hjem”, rådede Do mingos biskop, “gå rundt til fods to og to som apostlene, og så vil Herren vel signe jeres indsats”. Biskoppens oord overbeviste. De beholdt kun “bøger og andre få fornødenheder”. Områder til evangelisering blev tildelt de nye grupper af apostolske prædikanter, og de gik ud for at prædike. I de følgende uger og måneder rejste de på kryds og tværs gennem landskabet og prædike de og diskuterede med albigenserne. Efter hver debat fremlagde hver side et skriftligt resumé af sine argumenter for sine modstandere. Én af legender ne siger, at albigenserne udsatte et af Domingos resuméer for en ildprøve. Tre gange kastede de det i ilden, men hver gang kastede flammerne det uberørt Påud. trods af succeerne ramte en ulykke missionerne i januar 1208, da albigen ses dræbte en af de udsendte. Efter drabet proklamerede pave Innocens III et korstog mod albigenserne (12091229). Da fjendtlighederne brød ud, blev et fredeligt virke yderst vanskeligt, men Domingo og en håndfuld ledsage re holdt ud med deres forkyndelse på trods af krig og modløshed. Efterhånden indså Domingo, at kun en religiøs orden kunne give kirken den kontinuerlige forsyning af uddannede prædikanter, som den havde brug for. Erfaringen havde vist, at frivillige præ dikanter ikke kom i tilstrækkeligt antal og ikke altid var vedholdende. Karak teren af det albigensiske kætteri lærte Domingo endnu en lektie. Deres lede re var strenge, veluddannede mænd, der var velbevandrede i Bibelen og som prædikede overbevisende. Disse kendsgerninger havde indflydelse på den orden, som Domingo grundlagde. Dens medlemmer skulle ikke blot påta ge sig de sædvanlige forpligtelser som religiøse, men skulle systematisk stu dere DomingoBibelen.forblev tro mod sin erfa ring og i løbet af den måned, hvor han grundlagde ordenen, indskrev han flere disciple på katedralskolen i Toulouse. Han havde selv en god uddannelse og bar altid Matthæusevangeliet og Pau lus’ breve med sig. Konstant opfordre de han brødrene til at studere bøgerne i Det gamle og nye Testamente. Studiet af skrifterne var middelalderens måde at studere teologi på. Bibelen var den vigtigste lærebog i skolerne og på uni versiteterne. Alle andre studier forbe redte de studerende til videre studier i den hellige teksts dybeste betydninger. På denne baggrund fik Domingos ud sendelse af syv ordensbrødre til Paris i 1217 en ny betydning. Ved foretræde grundlagde han huse i universitetsby er i Bologna, Palencia, Montpellier og Oxford. Han søgte således at få opta get universitetsstuderende i ordenen.
Fortsættesinæstenummer7
Vi har i Sct. Catharinæ Kirke gen nem længere tid haft lyst til at hol de nogle børnevenlige familieguds tjenester, hvor salmerne/sangene, teksterne og ordene er formuleret i
Børne-/familiegudstjenester
Høstmarked Traditionen tro afholdes der høst marked i Sct. Catharinæ Kirke og klostergården den første weekend i oktober. I år er datoerne lørdag d. 1. og søndag d. 2. oktober. Der er tombola, salg af strikkede og hæklede varer, marmelade, kaffe, fremvisning af kirkens messehagler og sølvtøj og meget mere.
Høstmarkedet afsluttes med høst gudstjeneste i en pyntet Sct. Ca tharinæ Kirke søndag d. 2. oktober kl. 17.00.
Datoerne for efteråret er: Tirsdag d. 23. august Tirsdag d. 6. september Tirsdag d. 20. september Tirsdag d. 4. oktober Tirsdag d. 18. oktober Tirsdag d. 1. november Tirsdag d. 15. november Tirsdag d. 29. november Tirsdag d. 13. decemberMenighedsrådet
Derforbørnehøjde.indbyder vi den sidste fredag i hver måned til børne-/familie gudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke med efterfølgende spisning i konfir mandstuen, Bispegade 6.
Sct.CatharinæKirke
Hvertredje.anden tirsdag mødes ca. 40 personer til et par timers samvær. Stemningen er god, vittighederne finder let vej og alle går derfra med et smil på læben.
Gudstjenesten vil vare ca. 20 mi nutter med fortælling og sang, hvorefter vi går i konfirmandstuen og spiser sammen, inden vi ønsker hinanden god weekend. Første gang er fredag d. 30. sep tember kl. 17.00, hvor begge præ ster medvirker.
Vi glæder os til at se jer.
Sct.CatharinæKirke Tirsdagsklubben Tirsdagsklubben er et mødested for dem, der kan lide at dele deres historier og glimt af livet med an dre, få en god snak og en kop kaf fe, synge fra Højskolesangbogen og Salmebogen og lytte til et foredrag, en rejsebeskrivelse eller noget helt