Kirkeblad for Sct. Catharinæ Sogn. Vinter 2022-23

SCT. CATHARINÆ KIRKE Vinter 2022-23

Kontakt Sognepræster

Kordegnekontoret

Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag -

Torvet 15, 6760 Ribe 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) Susanne S. Poulsen: ssp@km.dk Anne Marie Sørensen: anms@km.dk -

Organist Benjamin Friis Nielsen bfriisn@gmail.com 21 30 02 31 -

Kirkegårdskontoret Hanne Gerken (kirkegårdsleder) Torvet 15, 6760 Ribe 75 42 01 60 hg@ribekirkegaard.dk -

Menighedsråd Formand Jette Lundahl Jeppesen 40 17 07 53

Kirketjener Majken Axholm Træffes i kirkens åbningstid Tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00 75 42 05 34 kirke@sct-catharinae.dk -

Kirkebil Ønskes der taxakørsel til gudstjenester og kirkelige aktiviterer, bedes man kontakte Grete Becker på tlf.

61 34 62 38 Opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

2

Næstformand og kontaktperson Lene Rasmussen 42 38 05 79 Kasserer Simon Vedstesen 29 62 02 32 Kirkeværge Børge Roland Petersen 21 65 27 69

sct-catharinae.dk

Om sortebrødrene/dominikanerne - fortsat (af stls) Grundlæggelsen af ordenen Domingo og hans ledsagere diskuterede først grundlæggelsen af en orden i 1213 og 1214 i Fanjeaux. I 1215 var de klar, og biskoppen af Toulouse oprettede dem som et prædikant-broderskab for sit stift. Kort tid efter skænkede biskoppen dem en kirke. Prædikantordenen begyndte således i lille skala med biskoppens godkendelse.

Det næste skridt var at få den pavelige bekræftelse. Muligheden kom, da biskop Fulk i 1215 drog til Rom i selskab med Domingo for at deltage i det fjerde Laterankoncil.

Det beskrives således: “De bad Pave Innocens om at bekræfte, at broder Domingo og hans disciple skulle få en orden, som skulle være en prædikantorden; ligeledes at han ville bekræfte de indtægter, som var blevet tildelt brødrene af biskoppen.” En forhindring for bekræftelsen skulle dog overvindes.

På dagsordenen for kirkemødet var et forslag om at forbyde oprettelsen af nye religiøse ordener. For at overvinde det, rådede paven Domingo til at vælge en af de eksisterende ordensregler. Han lovede, at når dette var sket, ville han bekræfte ordenen.

I foråret 1216 valgte Domingo og brødrene Augustins regel og udarbejdede vedtægter til supplering af den. Disse blev den første halvdel af ordenens grundlag.

De blev tilpasset og regulerede munkenes religiøse liv. I oktober samme år udvidede brødrene ejendommen til Sankt Romanus Kirke og begyndte at bygge “et kloster med celler over det, der var egnet til studier og søvn”. Da Domingo vendte tilbage til Rom, “opnåede han i videst muligt omfang både bekræftelse af sin orden, som han havde tænkt sig den, og de andre ting, som han ønske-

de”. Den 22. december udstedte pave Honorius III (Innocens var død i juli) en bekræftelsessbulle, der godkendte ordenen som “et organ af kanniker”. En anden bulle, udstedt den 21. januar 1217, godkendte hans stiftelse som “en orden, der skulle kaldes og være en prædikantorden”. Honorius henvendte sig til dens medlemmer som “Kristi ubesejrede stridsmænd, bevæbnet med troens skjold og frelsens hjelm”.

Ordenens karisma Prædikantordenen var en helt ny form for religiøs orden. For første gang indarbejdede en orden som en integreret del af sit religiøse liv en tjeneste, der delte biskoppens grundlæggende pligt til at forkynde Guds ord, en mission, der er overdraget af Paven. Ordenen søgte/ søger at stille et korps af uddannede prædikanter til rådighed for biskopperne, som er parate til at bistå dem i den vanskelige opgave at prædike. Kirkemødet opfordrede biskopperne til at udpege netop sådanne medarbejdere sammen med dem selv for at afhjælpe kirkens langvarige behov for regelmæssig og kompetent prædiken, især i byerne. Efterhånden blev prædikantembedet åbnet for andre ordener, men det er fortsat prædikantordenens kald at sørge for, at Kirkens behov for prædiken bliver opfyldt. Forkyndelsen har fortsat sin særlige mission og pligt.

Kort før eller efter bullen af 21. januar 1217, fik Domingo et syn af apostlene Peter og Paulus, mens han bad i den gamle Peterskirke. Peter gav ham en prædikantstok og Paulus evangelierne og sagde til ham: “Gå hen og prædik; dertil er du blevet sendt.”

Domingos vision indfangede dominikanerordenens ånd og formål. Den gentog

3

Kristen meditation

Adventsaftensang

Meditation forbindes ofte med Østen, men det er også en del af den kristne tradition. I denne gruppe følger vi traditionen efter John Main, som er grundlægger af ”The world community for Christian meditation”. John Main lærte først at meditere i Østen, men søgte derefter tilbage til sine kristne rødder for at genoptage den kontemplative bøn, som Jesu lære indeholder. Denne stille indvendige bønsform stammer fra ørkenfædrene.

Det er enkelt og simpelt at meditere, hvilket ikke er ensbetydende med, at det er let. Det kræver vedholdenhed og disciplin, men efterhånden viser frugterne sig i dagliglivet i form af, at man får lettere ved at prioritere og håndtere dagliglivets udfordringer, og ens liv får gradvist et større og dybere perspektiv.

I meditation ser vi ikke på os selv, vi ser ikke på Gud, men vi kommer til at se klart.

Vi mødes første gang tirsdag i ulige uger i Sct. Catharinæ Kirke, undtaget skolernes vinterferie samt månederne juli, august og december.

Vi samtaler først over bibel- og andre tekster. Derefter følger meditationen, hvor vi følger traditionen efter John Main. Aftenerne ledes af Elin Holm Rasmussen.

Nye deltagere er altid velkomne og kan bare møde op.

Ritualer og traditioner er en stor del af vores hverdag og især når man nærmer sig slutningen af året, kan man ikke undgå dem. Én af de bedste traditioner, som rigtig mange ripensere har taget godt imod, er adventsaftensang.

Sandsynligvis skyldes det, at det handler om advent og ikke så meget om jul, der er læsninger fra Bibelen, men ingen prædiken, der er salmer, men ikke mange og der er god musik, men det er ikke en hel koncert. Du kan selvfølgelig godt komme i kirke og få alle de nævnte oplevelser, men ved adventsaftensang, får man lidt af det hele på 35 minutter.

Kirkens præster skiftes til at stå for læsninger og bønner og kirkens organist leder salmerne og inviterer andre, ofte lokale, musikere med til at festliggøre aftensangen.

Der er gratis adgang.

Elin Holm Rasmussen

4

Onsdag d. 30. november kl. 17.00 Lene Sollied Mouritzen, harpe Bettina Hellemann Munch, sang Onsdag d. 7. december kl. 17.00 Søren Storm, violin Ejnar Balling, violin Onsdag d. 14. december kl. 17.00 Benjamin Friis Nielsen, orgel Onsdag d. 21. december kl. 17.00 Lene Skødt Holmgaard, klaver Janne Roager, orgel

Ejnar Balling

Lene Sollied Mouritzen og Søren Storm Bettina Hellemann Munch

Orglet i Sct. Catharinæ Kirke

Lene Skødt Holmgaard

Børne-/familiegudstjeneste Den sidste fredag i måneden (dog ikke i december og juli) er der børne-/familiegudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke kl. 17.00. Gudstjenesten er for alle og ”i børnehøjde”.

Når gudstjensten er slut spiser vi aftensmad og hygger os sammen i

Janne Roager

konfirmandstuen, Bispegade 6.

Alle er velkomne og man bestemmer selv om man vil spise med efter gudstjenesten. Ønsker man at deltage i fællesspisningen kræver det tilmelding på sct-catharinae.dk

Menighedsråd og personale

5

Gudstjenester December 30. nov. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts

21. dec. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - koa

4. december - 2. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 19.00 - sts - 9 læsninger Sct. C.: 15.00 - sts - 9 læsninger

22. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 8.30 - Ansgarskolen Sct. C.: 10.00 - Ansgarskolen

7. dec. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - koa 11. december - 3. s. i advent Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa 14. dec. - Adventsaftensang Sct. C.: 17.00 - sts 15. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 9.30 - sts - Jacob A. Riis

24. december - Juleaften Ka.: 16.00 - koa Ob.: 14.30 - sts Sct. C.: 11.00 - koa + sts børne-/familiegudstjeneste Sct. C.: 14.00 - koa Sct. C.: 16.00 - sts 25. december - Juledag Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

16. dec. - Julegudstjeneste Sct. C. 9.30 - koa - Priv. dagplejer

26. dec. - 2. juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

18. december - 4. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

31. december - Nytårsaften Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 23.30 - koa

20. dec. - Julegudstjeneste Sct. C.: 10.00 - koa - Ribelund

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin Asmussen

6

Gudstjenester Januar

Februar

1. jan. - Nytårsdag Ka.: 14.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: Ingen

5. feb. - Septuagesima Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

8. jan. - 1. s. e. h. 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

12. feb. - Seksagesima Ka.: 14.00 - mth - Vintermøde Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

15. jan. - 2. s. e. h. 3 konger Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

19. feb. - Fastelavn Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

21. januar - Nyårskoncert Sct. C.: 15.00

24. feb. - Familiegudstjeneste Sct. C.: 17.00 - sts Spisning i Bispegade 6

22. jan. - 3. s. e. h. 3 konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

26. feb. - 1. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

27. jan. - Familiegudstjeneste Sct. C.: 17.00 - koa Spisning i Bispegade 6 29. jan. - S. s. e. h. 3 konger Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - sts

Vintermøde Søndag d. 12. februar 2023 er der vintermøde i Kalvslund Kirke. Vi begynder med gudstjeneste i kirken kl.

14.00 og går derefter i forsamlingshuset til eftermiddagskaffe og foredrag ved den nye domprovst Morten Fester Thaysen.

7

Babysalmesang Babysalmesang er for alle, der ønsker at stimulere deres baby med sang, leg og bevægelse. Forløbet er tilrettelagt til babyer på 3 – 12 måneder, men alle er velkomne.

Babysalmesang udbydes i samarbejde mellem Sct. Catharinæ Kirke og Ribe Domkirke i 4 forløb af 6 gange forår og efterår. Det foregår i Sct. Catharinæ Kirke en formiddag om ugen fra 10-11. På hjemmesiden sct-catharinae.dk er det muligt at finde yderligere information og tilmelde sig.

Til babysalmesangen er vi i kirkens helt unikke rum og synger, danser, lytter til musik og leger sanglege.

På repertoiret er både nye og gamle salmer og sange.

Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, hvilket kan komme til udtryk ved, at barnet pludrer mere, bevæger sig mere og er mere socialt opsøgende. At synge for det lille barn skaber desuden et helt særligt nærvær mellem barn og forælder.

Selvom barnet ikke forstår salmerne, kan tekst og melodier lagres i barnets underbevidsthed. Gennem babysalmesangen får børnene desuden kristendommen og salmesangen med sig fra de er ganske små.

Det er absolut ingen forudsætning selv at have ”sangstemme”. For det lille barn er mors og fars stem-

8

me absolut den smukkeste og mest foretrukne!

Efter salmesangen er der mulighed for en kop kaffe og snak. Det er gratis at deltage.

Babysalmesangen ledes af Ane Friis Nielsen i samarbejde med kirkens organist. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ane på 22 88 61 74 eller anefriisnielsen@gmail.com.

Ane Friis Nielsen

Fotos v/Folmer Iversen

Festlig nytårskoncert

Kor ved Sct. Catharinæ Kirke

Lørdag d. 21. januar kl. 15.00.

Det bliver festligt, når Thor-Erik Gilbert Langseth sætter trompeten for munden og lader klangstykket udsende de sprøde toner hele vejen ned igennem kirken, akkompagneret af det pragtfulde orgel, trakteret af kirkens egen organist, Benjamin Friis Nielsen.

Efter koncerten vil vi på vanlig vis ønske hinanden et godt nytår og ved den lejlighed er menighedsrådet vært ved et glas vin (med bobler i) og et stykke kransekage.

Billetter kan med fordel købes på www.billetto.dk til kr. 50 (+ gebyr).

Resterende billetter sælges i døren umiddelbart før koncerten.

Søndagskoret Har du en god stemme, kan det være at det er noget for dig at synge i søndagskoret. Koret synger hver søndag til gudstjenesterne, og er i den forbindelse med til at gøre gudstjenesten festlig med korsang.

Der er også mulighed for at synge til tjenester i ugens løb. Såsom bisættelser, vielser og dåb.

Der søges løbende sangere til koret, som er lønnet.

Kontakt organist Benjamin Friis Nielsen for at høre nærmere. mail@benjaminfriis.dk, 21 30 02 31 Spirekoret Spirekoret er et samarbejde mellem Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kirke og ledes af Benedikte Storm Aa. Det er for børn fra 0. til 2. klasse.

Koret øver hver torsdag kl. 16.3017.15.

Kontakt Benedikte Storm Aa for at høre nærmere. bsa@noder.dk Ribe Drengekor Ribe Drengekor er for drenge fra 3. klasse og opefter, som elsker at synge, eller gerne vil prøve kræfter med det. Vi synger også koncerter og tager på ture i løbet af året. Koret øver hver torsdag kl. 15.00-16.15.

Kontakt organist Benjamin Friis Nielsen for at høre nærmere. mail@benjaminfriis.dk, 21 30 02 31

9

på en dramatisk måde de idéer, som pave Honorius udtrykte i en af de allerførste buller, han udstedte til ordenen: “Gud, som til stadighed gør sin kirke frugtbar med nye børn, og som ønsker at bringe vor tid i overensstemmelse med tidligere tider og udbrede den katolske tro, har inspireret jer til at leve et liv i fattigdom og regelmæssig disciplin og til at hellige jer til at forkynde Guds ord og forkynde vor Herres Jesu Kristi navn i hele verden.”

Bullen af 21. januar, synet af Peter og Paulus og måske de nedslående forhold i Sydfrankrig, fik Domingo til at sprede sine brødre ud for alle vinde. Både de og hans venner forsøgte at afholde ham fra at gøre det. “Det forekom deres verdslige klogskab,” skrev en samtidig, “at han var ved at rive ned i stedet for at rejse den bygning, som han havde påbegyndt, op.” Domingos svar var: “Frø, når de spredes, bærer frugt. Når de lagres, rådner de.”

Han opfordrede sine mænd til at gå uden frygt og lovede, at han ville bede for dem, og at de ville få succes.

En organisation i vækst Fra december til midten af maj var Domingo i Rom, hvor han rådførte sig om sin orden, prædikede og fik en række anbefalingsbreve til forelæggelse for biskoppen, når brødrene ankom til en by for at stifte en grundlæggelse. Brevene viser Domingos tillid til Paven og hjælper med at spore åbningen af huse i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien og bekræfter på ny ordenens navn, mission og frivillige fattigdom.

I Rom optog Domingo Reginald af Orleans i ordenen. Reginald, som var doktor i kanonisk ret, en god prædikant, lærer og administrator, og han havde en fornem karriere bag sig, da han blev munk.

10

Kort efter blev han alvorligt syg med en brændende feber, men Domingos bøn fik ham til at blive rask. Jomfru Maria viste sig for ham, salvede Reginald og godkendte hans nye kald ved at vise ham dominikanerklædet. Senere samme år gjorde hans lederskab og prædiken fællesskabet i Bologna, som på dette tidspunkt blev grundlagt af Domingo, lige så stærkt og indflydelsesrigt som Paris.

Da Domingo forlod Rom i maj 1218, begyndte han en visitationsrejse, der optog ham indtil juli 1219 og førte ham gennem Italien, Sydfrankrig, Spanien og Paris til Bologna. Undervejs optog han nye medlemmer og grundlagde nye huse. I Paris overværede han tredive brødre, som fuldt ud benyttede sig af de uddannelses- og prædikantmuligheder, som universitetsbyen gav dem.

Desuden erklærede Jordan af Sachsen, en bachelor i teologi, som skulle blive Domingos efterfølger, at han havde til hensigt at træde ind i ordenen. Det havde været et yderst frugtbart år. Ikke alene var antallet af mænd og huse steget, men Domingo havde også samlet et væld af erfaringer om ordenen: hvordan brødrene levede det religiøse liv og gennemførte deres mission, hvordan de overholdt fattigdommen, og hvilke love der var nødvendige for at etablere gode regler og vejlede præsteskabet.

I Bologna var Domingo glad for at finde ud af, at det spirende fællesskab, som han havde grundlagt et år tidligere, under Reginalds ledelse var blevet en stærk gruppe af studerende og lærde med et godt ry. Domingo overtog nu personligt ansvaret i Bologna og sendte Reginald som overordnet til Paris. Få måneder efter sin ankomst, før han kunne gentage sine erfaringer fra Bologna, døde Reginald. Forsynet sørgede imidlertid for

en efterfølger for ham og Domingo, da Jordan af Sachsen aflagde sine munkeløfter. Jordan overgik både Domingo og Reginald i de tusindvis af mænd, som han rekrutterede i de år, han var generalmester, fra 1222 til 1237.

Domingo var nu klar til de sidste, mest frugtbare år af sit liv. Han tog skridt, der gav hans orden stabilitet og en følelse af identitet, der var forankret i en bestemt mission og en klar forståelse af midlerne til at nå den. Det bidrog ikke mindst til denne effekt, at der blev dannet et fremragende sæt love og en effektiv regering.

Forud for disse resultater gik flere besøg til det pavelige hof i Viterbo, en ny række pavelige anbefalingsbreve og et ophold på flere måneder i Rom, hvor han overvågede organiseringen af klosteret San Sisto (et arbejde, som paven havde betroet ham). Disse arbejder optog ham fra slutningen af oktober 1219 til maj 1220. I mellemtiden sendte han breve ud, hvori han indkaldte repræsentanter til at mødes i et generalkapitel i Bologna i maj.

Tiden var moden til dette skridt; mens der i 1216, da der kun var et eller to huse og en håndfuld mænd, ingen havde erfaring og viden til at udtænke love for en orden, der for første gang i historien kombinerede det kontemplative liv med en generel aktiv tjeneste, var Domingos ideer nu blevet afprøvet gennem erfaring, og hans visitationsrejse havde forberedt ham til at udtænke et regelsæt for en verdensomspændende orden, der indeholdt love for prædiken, uddannelse af nye medlemmer, studier og fattigdom. Ved at indkalde en generalforsamling erklærede han sin hensigt om at gå frem på demokratisk vis gennem repræsentation og høring.

Generalforsamlingen af 1220 strammede også ordenens fattigdom. I 1216

havde brødrene besluttet “ikke at eje ejendele, for at bekymringer om verdslige ting ikke skulle hindre prædiketjenesten... indtil videre ville ordenen kun beholde indtægter”. Kapitlet bestemte, at “besiddelser og indtægter må under ingen omstændigheder accepteres”. Ordenen ville stole på Guds forsyn og på de troendes ofre. Prædikanterne skulle gå ud parvis som evangelister, rejse til fods og “hverken tage imod eller bære guld, sølv, penge eller gaver, undtagen mad og bøger”.

Efter kapitlets afslutning kastede Domingo sig ud i en prædikekampagne som leder af en pavelig mission, der blev sendt ud for at prædike i Norditalien.

Hans egne ture i Lombardiet gjorde det muligt for ham at besøge prioraterne i Milano og Bergamo. Da han vendte tilbage til Bologna, besluttede han at stifte et kloster for Diana d’Andalo og hendes ledsagere. Under hans ledelse havde hun i 1219 lovet at gå ind i det religiøse liv. Selv om han overlod projektet til fire brødre, inden han rejste til Rom i december, kunne klostret ikke grundlægges før efter hans død.

Domingos død Domingo fyldte de sidste seks uger af sit liv, med intens prædiken i hele Lombardiet. Da han vendte tilbage til Bologna i slutningen af juli, var han brændende af feber. Han døde den 6. august 1221. Han havde planlagt og regeret så klogt og struktureret ordenens ledelse så godt, at ordenen kunne overleve uden ham.

Han blev stedt til hvile under sine brødres fødder i kapellet i Bologna. Pave Gregor IX kanoniserede ham den 3. juli 1234 og sammenlignede ham, da han gjorde det, med apostlene og de store grundlæggere, Benedikt af Nurcia, Bernhard af Clairvaux og Frans af Asissi.

11

De ni læsninger Søndag den 4. december vil konfirmander fra hhv. Ansgarskolen og Vittenbergskolen og sognepræst Simon T. L. Stubkjær læse tekster fra Det gamle og Det nye Testamente højt.

Hvad er De ni læsninger?

De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.

Spirekoret medvirker ved gudstjenesten.

Efter gudstjensten bydes der på en kop kaffe i kirkens sideskib.

Hjertetræer på Ribe Kirkegårde På Ribe Gl. Kirkegårde og Ribe Ny Kirkegård kommer der til at stå et helt særlig træ. Et juletræ. Det bliver sat op et dejligt sted på kirkegårdene, hvor der er bænke til at sidde på.

Juletræerne er til at hænge hjertevarme hilsner og tanker på til en du har mistet og savner. Vi har lavet hjerter, som du er meget velkommen til at skrive din hilsen på og derefter hænge det på juletræerne.

Vi håber du vil være med til at gøre disse juletræer til noget helt særligt.

Træerne bliver sat op d. 7. december.

Hanne Ertbølle Gerken Kirkegårdsleder