Kirkeblad for Kalvslund og Obbekær sogne, vinter 2020-2021

26. ÅRG. NR.98

KIRKE OG SOGN KALVSLUND OG OBBEKÆR - VINTER 2020-21

Kontakt Kordegnekontoret Torvet 15 75 42 03 50 (hverdage kl. 9.00-12.30 samt kl. 14.30-17.00 torsdag) Sognepræster Simon Talbo Linneberg Stubkjær sts@km.dk Bispegade 6, 6760 Ribe 75 42 02 32 Mandag fridag Kevin Asmussen koa@km.dk Torvet 15, 6760 Ribe 75 43 11 56 Mandag fridag Marike Runz maru@km.dk Farup Kirkevej 6, Farup, 6760 Ribe 75421612 Mandag fridag Jan Bager (t.o.m. 31. jan. 2021) jab@km.dk 51 72 15 23 Mandag fridag Graver (Kalvslund og Obbekær) Tine Klarskov Jensen 51 20 61 21

2

Organist (Kalvslund og Obbekær) Kirsten Beck kirsten@becks.dk 75 41 07 01 Kalvslund menighedsråd: Formand: Karen Kjær 75 42 23 67 Obbekær menighedsråd: Formand: Evert Nielsen 75 44 12 11 -

Kirke og Sogn uddeles i Kalvslund og Obbekær sogne.

Modtager du ikke bladet, rettes henvendelse til formanden for menighedsrådet.

Bladet kan også afhentes ved og i Kalvslund Kirke og i Obbekær Kirke, og ved Kordegnekontoret i Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe.

Bladet udgives af Kalvslund og Obbekær menighedsråd, det er redigeret af sognepræsterne.

Kirkebladet optager indlæg af lokal interesse. Til næste nummer skal bidrag være tilsendt en af præsterne i Kalvslund/Obbekær senest 1. februar.

Layout, opsætning og foto: Simon T. L. Stubkjær

Midt i en coronatid Følgende indlæg blev holdt ifm. Præsteforeningens medlemsmøde i Treenighedskirken i Esbjerg torsdag den 10. september.

Verden er fuld af tegn for den som tror.

Det har jeg sagt mange gange og i mange sammenhænge. Nogle gange for sjov, andre gange i dybeste alvor.

Også søndag den 6. september, hvor vi fejrede udendørs høstgudstjeneste for Kalvslund og Obbekær sogne i strålende solkskin. I en lysning blandt træer med udsigt til både nøgne marker, flotte høje majsmarker og blå himmel over os. Og som jeg netop sagde til dem der var kommet, så kunne vi tolke det som et tegn, for vejret i den weekend var mildest talt noget afvekslende. Solskin blev afløst af skybrud og et øjeblik efter skinnede solen igen.

Vi kom da også igennem gudstjenesten i solskin og kun på et enkelt tidspunkt kom der et parenkelte dryp og de kom selvfølgelig under nadverindstiftelsesordene som om det var et tegn på, at der sker et forvandlingsunder. Ikke at jeg dermed tolkede det som om transsubstantiationslæren så skulle være sandheden i modsætning til den lutherske consubstantiationslære.

Det var søndag den 6. september alt dette skete. Kun fem dage før en anden berømt dato - 11. september. En dato der for mange står mejslet i de-

res erindring.

Men en ny dato er sidenhen kommet til. I det mindste her til lands.

11. marts. Og lige så lidt som jeg tolkede regndryppene ved nadverens indstiftelse ved høstgudstjenesten som et tegn på, at jeg - og Martin Luther - har misforstået det der sker i nadveren, lige så lidt tolker jeg 11. marts som et tegn. Man skal nok være lettere overtroisk eller lide af konspirationsteoretiske forestillinger, for at se det som et tegn.

Selvfølgelig kan vi anskue alt det der skete den dag som et tegn til verden om, at nu skal vi se at tage os sammen, for det skal vi i allerhøjeste grad, men måske heller ikke mere end det.

Alligevel er jeg tilbøjelig til at betragte den skelsættende dato som et vink med en vognstang præsterne og folkekirken, om større refleksion over hvad det er vi rummer og udtrykker og hvad det er vi vil.

Det er der sikkert mange der har tænkt over i årenes løb, men da Statsministeren den 11. marts tonede frem på TV hjemme i stuerne, så satte det - i hvert fald hos mig - gang i nogle teologiske og kirkelige overvejelser.

Jeg må sige, at jeg er ked af at Kristeligt Dagblad senere hen lavede en spørgeundersøgelse blandt præster, om de havde havde haft mere eller mindre arbejde ifm. Coronakrisen, som ikke engang er ovre endnu. Eller

3

Gudstjenester December

Januar

6. december - 2. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 19.30 - jab - 9 læsninger Sct. C.: 15.00 - jab - 9 læsninger

1. januar - Nytårsdag Ka.: 14.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: Ingen

13. december - 3. s. i advent Ka.: 9.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - mar

3. januar - Hellig tre konger Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - jab Sct. C.: 11.00 - jab

20. december - 4. s. i advent Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

10. januar - 1. s. e. h3kg.

Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

24. december - Julefatensdag Ka.: 16.00 - jab Ob.: 14.30 - koa Sct. C.: 11.00 - mar

14.00 - jab

16.00 - koa

17. januar - 2. s. e. h3kg Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - mar Sct. C.: 11.00 - mar

25. december - Juledag Ka.: 9.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - jab 26. december - 2. juledag Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa 27. december - Julesøndag Ka.: henv. til Ribe Domkirke Ob.: henv. til Ribe Domkirke Sct. C.: henv. til Ribe Domkirke 31. december - Nytårsaften Ka.: Ingen Ob.: Ingen Sct. C.: 23.30 - koa

4

24. januar - S. s. e. h3kg Ka.: 9.30 - jab Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - jab 31. januar - Septuagesima Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

Gudstjenester Februar

Marts

7. februar - Seksagesima Ka.: 9.30 - sts Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - sts

7. marts - 3. s. i fasten Ka.: 9.30 - koa Ob.: Ingen Sct. C.: 11.00 - koa

14. februar - Fastelavn Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - koa Sct. C.: 11.00 - koa

14. marts - Midfaste Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 16.00 - sts

21. februar - 1. s. i fasten Ka.: 19.30 - mar Ob.: Ingen Sct. C.: 16.00 - mar 28. februar - 2. s. i fasten Ka.: Ingen Ob.: 9.30 - sts Sct. C.: 11.00 - sts

Ka. = Kalvslund Kirke Ob. = Obbekær Kirke Sct. C. = Sct. Catharinæ Kirke sts = Simon T. L. Stubkjær koa = Kevin Asmussen mar = Marike Runz jab = Jan Bager

5

måske blev jeg ikke irriteret på Kristeligt Dagblad, for de har et ønske om at sælge aviser, hvilket man ikke kan bebrejde dem. Nej, jeg er måske mere overrasket over, at præstekolleger valgte at svare på undersøgelsen.

For arbejdet som præst kan ikke gøres op på den måde, idet der er så meget andet forbundet med vores arbejde.

For mit eget vedkommende har jeg i mine knap 18 år som præst aldrig tidligere skulle svare på så mange mails og telefonopkald fra dåbsforældre, giftemodne par der måtte udskyde vielsen, konfirmandforældre der frygtede for deres børns konfirmation, pensionister der plejede at komme til ældreklub, bedemænd der gerne ville have reglerne skåret ud i pap for hver af de tre kirker, hvor jeg er præst. Så rent praktisk var der så rigeligt at give sig til. Det var bare på en anden måde.

Dertil også et behov fra min side som tillidsrepræsentant, at kontakte mine kolleger i provstiet for at lade dem vide, at jeg selvfølgelig stod til rådighed, hvis der var tvivlsspørgsmål eller de stødte på andre udfordringer end dem vi lige kunne se nu og her.

Men ud over alt det praktiske, var der og er der de teologiske overvejelser, som - i hvert fald for mig - fyldte.

• •

6

Hvordan er vi kirke, når vi ikke er i kirken?

Hvordan fejrer vi gudstjeneste, når vi ikke kan sidde sammen eller kun

• • •

nogle få?

Kan vi fejre nadver, når fællesskabet er væk?

Kan vi døbe, når der ingen fysisk tilstedeværende menighed er?

Hvordan fungerer højmesseritualet i en kirke, hvor der ingen menighed er, men kun et kamera?

Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv og mange er sidenhen kommet til.

Den 11. marts blev for mig ikke kun en dies horribilis, men samtidig en enestående mulighed for at se, hvordan den praksis, vi som præster og som folkekirke er marineret i, fungerer under andre former.

For mig var det og er det svært om ikke umuligt at være kirke uden menighed.

Godt nok sad menigheden derhjemme under kirkelukningen, men vi var på den måde ikke fælles om andet end netop det at sidde derhjemme og være begrænset af en virus og en smittefrygt og en smittefare. Og så var vi vel næppe kirke, menighed, fællesskab?

Og kunne og kan vi i det manglende fællesskab - også teologisk? - være kirke uden at vi genovervejer hvad kirke også er?

Jeg kunne fx. ikke fejre nadver for mig selv foran et kamera. Nadverfællesskabet forudsætter at der er et fællesskab.

Dåben kunne jeg i og for sig godt ret-

færdiggøre ud fra den betragtning, at mange af dem, som bærer deres børn til dåben, alligevel ikke er en fasttømret del af menigheden. Men jeg var ikke glad for det, for dåben er også dåb til noget mere. Dåben er for mig at se også en tilknytning til og en forpligtelse på noget, der rækker ud over den nære familie og derfor synes jeg der manglede noget ifm. de små dåbsgudstjenester der blev afholdt for en lukket kreds.

Bisættelserne og begravelserne blev fejret, som vi plejer, dog noget amputeret pga. regler om hvor mange vi måtte og stadig må være i kirken, hvis der skal synges. Og synges bør der, for gennem salmesangen siges mange af de ord, som vi selv har så svært ved at udtrykke i sådan en situation.

Så bisættelser og begravelser var noget af det der - altså bortset fra at antallet af deltagere var stærkt begrænset - sog var som det plejede at være.

Og hvad kan man - eller i det mindste jeg - så udlede teologisk af Coronakrise, kirkelukning og ny praksis? Og her vil jeg gerne understrege, at der for mig at se ikke ligger noget i en verdensomspændende pandemi der kan eller bør tolkes religiøst eller guddommeligt.

Nej, det jeg først og fremmest synes at kunne udlede af det som Coronakrisen har medført er, at teologi og praksis - når det er en rituel praksis, vil jeg gerne understrege - kun fungerer i et

levende fællesskab.

Den teologiske disciplin fungerer og har selvfølgelig altid fungeret udmærket ved skrivebordet, omend der også er kommet meget fortænkt ud af ensomhedens grublerier. Men når teologien skal føres ud i livet, kan det kun ske, når der er en anden eller andre - et fællesskab - at gøre det sammen med.

Jeg mener at præsterne og folkekirken på fornem vis har vist hvor - med et moderne ord - omstillingsparate vi og den er. Hvad der ikke er blevet udvist af kreativitet, skal man lede længe efter.

Alt fra onlinegudstjenster, andagter og teologiske samtaler over fællessang foran plejehjem til beredvillighed når det gjaldt indkøb.

Men alt det må ikke stoppe i takt med at vi enten får mere normale tilstande eller samfundet lukker mere og mere ned igen. For kirken og teologien er altid under forandring. Ecclesia semper reformanda est.

stls

Generalforsamling Kalvslund Sognearkiv afholder ordinær generalforsamling i arkivet d. 26-1-2021 kl.19.30.

Dagsorden ifølge vedtægter

Venlig hilsen Bestyrelsen

7

Søndag den 6. december kommer konfirmander fra hhv. Ansgarskolen og Vittenbergskolen til Obbekær Kirke og vil stå for De ni Læsninger under ledelse af knst. sognepræst, Jan Bager.

Hvad er De ni Læsninger?

De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge.

I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.

Efter gudstjensten bydes der til hyggeligt samvær med kaffe og kage i Obbekær Forsamlingshus.

Der tages forbehold for, at der kan komme ændringer alt efter de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne udstikker.

Obbekær menighedsråd