Rhône Klubben
Import nr. 100 fra
Grignan-les-Adhémar
“Domaine de Montine”
& ”Weingut Probst” & “Cave la Romaine”
“
Domaine de Montine“ ligger, hvor den orange pil peger hen.
Sommerimporten, 2023.
Vi har til denne sommerimport, 2023, og vores jubilæumsimport, nemlig nr. 100 i alt, valgt at importere fra ”Domaine de Montine”, fordi vi her finder et vinudbud, som vi synes er passende til en sommerimport og til vort jubilæum.
Der skal nemlig i en sommerimport både være til de lune dage og aftener på terrassen og til de regnfulde og blæsende dage, som vi må henslæbe inden døre. Og det mener vi at kunne finde hos denne familiedrevne vingård, som det i øvrigt er anden gang, vi importerer fra.
Vi besøgte Domainen første gang i efteråret 2017, og vi blev imponeret over den variation og spændvidde, som vi fandt i deres vinproduktion.
Og det er kun blevet bekræftet ved vort seneste besøg i 2021..
Vi havde til medlemmernes tilfredshed en sommerimport herfra i 2021, og nu gentager vi så her i 2023.
Vi har til denne import udvalgt ca. 2/3 af deres vine, og som samtidig dækker deres fulde repertoire.
Vi tilbyder forskellige vrac-vine; vi har hvidvine og rosé i forskellige kvaliteter og druesammensætninger, og vi har lette og kraftige rødvine.
Vi har almindelige flasker, og vi har magnum-vine til både vært- og værtindegaver og til alminelig blær, når gæsterne har sat sig.
Vi har vine til terrassen, til den stille stund om aftenen med NETFLIX og til den gode middag i de lyse nætter.
Så gå på opdagelse i dette noget omfangsrige hæfte. Forhåbentlig finder I den information og de tilbud, som I har brug for.
Og så har vi endnu engang et tilbud til jer fra ”Weingut Probst”, Calmont ! I forbindelse med juleimporten i 2017 og sommerimporten i 2018 fik medlemmerne tilbud om at købe en moselvin fra “Weingut Probst” i Calmont. Og det blev en meget stor succes. Alle flasker blev bogstavelig talt revet væk.
Nu har vi så igen været i kontakt med Matthias Probst, og han har reserveret et parti til os af den netop ny-flaskede 2022-årgang.
Så derfor - og som et ekstranummer i denne import nr. 100 - kan man atter bestille denne fantastiske Mosel-hvidvin.
Se vinbeskrivelserne længere fremme i hæftet.
Ihukommende, at sommeren nærmer sig med masser af muligheder for udeliv og samvær, nu da vi forhåbentlig alle er blevet vaccineret, får I også mulighed for at købe to forskellige champagner fra ”Cave la Romaine” - champagner som vi har købt hjem til lager - champagner som vil være oplagte til fejring af åbning, fællesskab og sommer.
Se beskrivelserne af denne champagne længere fremme i hæftet.
* * * * *
Så velbekomme. Kast jer ud i det - faites votre jeu !!!
Og lad os så håbe, at sommeren 2023 vil stå os, de meget kække og helt ukueligt kække, bi !!!
* * * * *
”Domaine de Montine”
Lidt om domainen og domainens historie. Tæt ved byerne Grignan og Valréas, i Departement Drôme, ligger den familieejede vingård - ”Domaine de Montine”.
Domainen drives af brødrene Jean-Luc og Claudy Monteillet.
Jean-Lucs og Claudys bedstefar, Albert, købte i 1933 en noget nedtrådt vingård og påbegyndte vinproduktion i kælderen.
“Domaine de Montine”
Det gik godt i mange år, men under vinkrisen i 50erne, hvor vinlusen lagde mange marker øde, var det vanskeligt at opretholde en selvstændig egen-produktion, så fra 1957 blev alle høstede druer afleveret direkte til det lokale cooperativ, og vingården lå resten af året hen i relativ dvale.
I 1987 overtog brødrene Jean-Luc og Claudy Monteillet gården fra deres forældre, og de påbegyndte med stor flid og ildhu på ny den lokale vinproduktion på domainen.
De byggede nye kældre, og de installerede moderne produktionsfaciliteter.
Og siden da har ”Domaine de Montine” etableret sig som én af top-domainerne i området - ”…. et fyrtårn for kvalitetsvine i regionen”, som det hedder i en fransk vinguide.
Domainen dækker et område på 70 ha, hvoraf 65 ha er beplantet med vinstokke. På 3 ha vokser egetræer, og ved disse høster man meget fine trøfler.
De sidste 2 ha er beplantet med lavendel.
Hovedparten af vinproduktionen er rødvin (60 %); 30 % er rosé og 10 % er hvidvin.
De fleste marker ligger i Grignan-les-Adhèmar, men familien ejer også marker i Vinsobre (AOC-appellation) i 350 meters højde.
Kontinuitet og planlægning har altid præget familien Monteillets virke. I dag er Mélina og Camille, døtre af hhv. Jean-Luc og Claudy - og altså nu 4. generation - allerede kørt i stilling til om nogle år at skulle overtage den velrenommerede og veldrevne vingård.
Begge piger tager lige nu en vinvidenskabelig uddannelse - og de har fokus på både respekt for tradition og på fornyelse inden for en mere økologisk og bæredygtig orienteret vindyrkning.
Jean-Luc pointerer, at en vins kvalitet er fuldstændig afhængig af det arbejde, som man lægger i vinmarken og med vinstokkene.
Et lokalt bon mot siger, at ”Smukke druer sikrer dig en smuk vin”.
Jean-Luc Monteillet. Claudy og Jean-Luc. Claudy Monteillet.
Dyrkningsfilosofi og arbejdet med jorden og vinstokkene.
Da vi besøgte ”Domaine de Montine” i 2017, blev vi vist rundt af Jeas-Luc, som fortalte om domainen, dens historie og dens filosofi - en filosofi, som er familiens rettesnor i forbindelse med vindyrkning.
Øverst: Domainens stifter, Albert Monteillet.
I midten : Albert og medhjælpere ved den udendørs vinpresse.
Nederst : Alberts søn - og Jeans-Lucs og Claudys far - Robert.
Vinavl er et arbejde som kræver omhu og opmærksomhed, bla. i forhold til de krav til arbejdet med vinstokkene, som de forskellige årstider betinger. Det er i dette arbejde, man finder grundlaget for vinens karakter, smag etc., og som et udtryk for den ”terroir” som karakteriserer vinen.
Som mange andre moderne vinbønder er familien Monteillet engageret i bæredygtig udvikling, og deres arbejde er funderet i stor respekt for jorden, planterne og produktionen.
Tilgangen til vindyrkning i familien Monteillet er hverken ren biodynamisk eller konventionel, men den bygger på erfaring, teori og ny viden inden for området, og som sikrer størst mulig bæredygtighed. Det gælder bla. i anvendelsen af sprøjtemidler, som i øvrigt næsten udelukkende er biologiske.
”Domaine de Montine”s marker strækker sig over områder med meget forskellig jordbund, og det giver mulighed for en produktion af vine med markant varierede smagsudtryk.
De områder, som er domineret af kalksten, giver kraftige, voluminøse og spændstige vine, mens de områder, hvor lerjord er dominerende, giver mere runde og bløde vine.
Mélina og Camille
Lidt mere Mélina og Camille - vores gode kontakter.
Den geografiske fordeling af vinstokkene, og det forhold, at stokkene vokser i forskellig højde på domainens jorde, betyder, at druerne modnes på forskellige tidspunkter, og derfor kan høsten planlægges over en længere periode, og den kan sættes i gang på det helt rigtige tidspunkt på markerne i forhold til druernes modningsgrad.
”Domaine de Montine” tilbyder ud over apellationen ”Grignan-les-Adhémar” også vine med betegnelsen ”Cru Vinsobres” , ”Côtes du Rhône” og ”Côtes du Rhône Villages” .
Bemærk, at denne import, nr. 2, 2023, kommer hjem noget før, det er normalt for sommerimporterne. Se tidspunkt længere fremme i hæftet.
Den tidlige vinudlevering her i sommer skyldes, at Jean-Luc ikke vil sende sine vrac-vine ud på landevejen, når sommervarmen tager til. Det vil potentielt skade vinen, siger han, og disse forholdsregler vidner om den seriøsitet og professionalisme, som er kendetegnende for ”Domaine de Montines” virksomhed.
Normalt eksporterer man hos ”Domaine de Montine” af ovenstående årsager slet ikke Vrac-vine, men man har valgt at gøre en undtagelse for ”Rhône-klubben”, fordi vi har kunnet dokumentere mange års erfaring på dette område.
Så vi er naturligvis glade for, at medlemmerne altså her til sommer kan stifte bekendtskab med domainens vine - både som vrac-vine og i flasker.
* * * * * *
Hele familien samlet i en lavendelmark.
Lidt om “Weingut Probst”, Calmont. For tredie gang i ”Rhône-klubbens” historie bevæger vi os med dette tilbud ud af Rhône-comfort-zone-området og noget længere mod nord, nemlig til Mosel.
Men det er ikke bare endnu en Mosel-vin i rækken af mainstream-moselvine, som man kan finde i ethvert supermarked, som vi hér helt ekstraordinært har fået fingre i.
Hér får I noget meget specielt og noget helt særligt til jeres sommerarrangementer eller bare til almindelig nydning med en god bog i den tilstundende sommer.
Det er lykkedes for os at komme i god kontakt med Matthias Probst, en vinbonde, som er den lykkelige ejer af en vingård med Europas stejleste vinmarker, som skråner 67 °, og som leverer druer til helt fantastiske hvidvine.
Vingården ligger i Ediger-Eller ved Mosel - Terra Cotta - for at være mere præcis. Vingården ”Calmont” har med vinmarker med en hældning på 67 ° de stejleste vinmarker i Europa, og den har, som nogle af de få i regionen, fået Grand Cru klassifikation.
På grund af den enorme hældning er vindyrkning her kun mulig på bitte små og meget afgrænsede terrasser, og alt arbejde foregår naturligvis ved håndkraft. De første stenvægge, som kræves til dette helt specielle formål, blev bygget allerede for århundreder siden, og de er resultatet af et helt særligt og specielt gammelt stenhåndværk, hvor terrasserne bygges ved håndkraft og uden mørtel, og derfor skal de også i dag løbende repareres - eller endda fra tid til anden genopbygges fra grunden.
“Weingut
Probst”, Calmont.
"Calidus Mons” hæver sig over Moselfloden.
Kun 3 % af vinområderne i Mosel faldt ind under denne særlige kvalitetskategori.
De specielle terrasser har imidlertid ikke kun til formål at reducere hældningen på de enkelte små vinmarker. De forhindrer også jorden i at skride, så de gamle vinstokke er i stand til at stå fast og til at opsamle tilstrækkelig mængder af vand og næringsstoffer fra det i øvrigt geologisk meget specielle landskab.
Derudover opbevarer stenmurene, som er sydvendte, solens varme, og de opvarmer dermed også jorden, som vinstokkene vokser i.
På ovenstående preussiske kort fra 1897 blev vinmarkerne markeret som mørkerøde og dermed som repræsenterende den højeste klasse i vinproduktionen i området.
Kortet tjente dengang som grundlag for skatteklassifikation.
Læg i øvrigt mærke til den sorte, delvis stiplede linje på korter (Kejser Wilhelm-tunnelen).
Det var bla ad denne jernbane, at tyskerne under 1. verdenskrig førte tropper frem til slagmarkerne i Nordfrankrig.
På dette sted vokser Riesling-vinstokke, som kun findes lige netop hér i hele Mosel-området.
Vinstokkene vokser under helt særlige jordbundsbetingelser.
Jorden består af grå skifer og grå sten og klipper. Flere steder på bjerget består det øverste jordlag kun af sten. Men disse sten holder på solvarmen.
På grund af den sydvestlige orientering skinner solen i de fleste dagtimer direkte ind på bjerget, og det var også derfor helt naturligt, at romerne i sin tid betegnede disse bjerge som "Calidus Mons" - de varme bjerge.
Så snakken om stejle vinmarker med en hældningsgrad på 67 ° er ikke bare en snak om kuriøse dyrkningsforhold.
Det handler mere om, at disse marker, pga vinklen i forhold til solen, får meget mere lys og solenergi, end marker dyrket på fladt terræn.
Og dermed skabes grundlaget for fremstillingen af denne fantastiske Riesling.
Vi har hjemkøbt et mindre lager af CALMONT 67 °, og vinen sælges til de af jer, som kommer først til mølle - og så længe, som vi har den på lager.
Og vi har hjemtaget fra Probst en anden Riesling, nemlig ”Riesling trocken LAY”.
”Weingut Probst”s vinmarker.
Udsigt ud over vinområdet ved Mosel. Bemærk terrasserne i billedets venstre side.
Vores tilbud er denne gang - fra ”Domaine de Montine” Bemærk, at vi til jer herunder præsenterer hele ”Domaine Mortines” galleri af vine en vrac (BIB) og både i 10 liters- og 5-liters dunke. / BIBs.
Her skulle der således gerne være noget for enhver smag og pengepung - fra Vin de Pays til Côtes du Rhône-vin.
1 Vin De Pays (IGP), Rosé, 2022, BIB, 10 liter, 12,0 %.
En meget let og frugtagtig rosé. Druerne presses umiddelbart efter høst og videreudvikler sig i kort tid i ståltake. Derfor er alkoholprocenten også forholdsvis lav.
Frisk sommerrosé, som naturligvis skal serveres kølig.
BIB indeholder 10 liter - svarende til ca. 13 flasker.
Pris pr. BIB á 10 liter, kr. 580,00.
2 Vin De Pays (IGP), Rosé, 2022, BIB, 5 liter, 12,0 %.
Samme vin som nr. 1 - her blot i 5-liters-BIB.
Pris pr. BIB á 5 liter, kr. 318,00.
3 ”Grignan-les-Adhémar”, Rosé, 2022, BIB, 10 liter, 13,0 %.
Denne rosé har en meget kort maceration (se nærmere om denne proces under omtalen af vin nr. 16) og også gæringsprocessen (i ståltanke) er kort, og der foretages ikke melolaktisk gæring - (se info om dette efter vinbeskrivelserne).
Det resulterer i en frisk og frugtagtig rosé med en markant krop, som vil være velegnet til lette sommerfrokoster eller middage - fx. grill, alle former for salater, tærter, hvidt kød og ikke for stærke oste.
Vinen skal naturligvis serveres kølig - ikke over 12° !
Pris pr. BIB á 10 liter, kr. 614,00.
4 ”Grignan-les-Adhémar”, Rosé, 2022, BIB, 5 liter, 13,0 %.
Samme vin som nr. 3 - her blot i 5-liters-BIB.
Pris pr. BIB á 5 liter, kr. 340,00.
5 ”Grignan-les-Adhémar”, Blanc, 2022, BIB, 10 liter, 13,0 %.
Druesammensætningen er Roussanne, Marsanne, Grenache Blanc, Clairette og Viognier.
Umiddelbart efter høsten blandes druerne, og de kold-presses og gærer i termo-kontrollerede tanke.
Denne hvidvin har en meget kort maceration (se nærmere om denne proces under omtalen af vin nr. 16) og også gæringsprocessen (i ståltanke) er kort, og der foretages ikke melotaktisk gæring - (se info efter vinbeskrivelserne).
Vinens friskhed og elegance betyder, at den matcher alle lette grøntsags- og fiskeretter og salater, og den fungerer også fint som en kølig aperitif - hvis den ikke serveres ved en temperatur på over 12° !
Pris pr. BIB á 10 liter, kr. 614,00.
Samme vin som nr. 5 - her blot i 5-liters-BIB.
Pris pr. BIB á 5 liter, kr. 340,00.
13,0 %.
6 ”Grignan-les-Adhémar”, Blanc, 2022, BIB, 5 liter,
”
Domaine de Montine”, Côtes du Rhône, Rouge, 2022, BIB, 10 liter, 13,5 %.
Druesammensætningen er Grenache og Syrah.
Her tilbydes medlemmerne en Côtes du Rhône-vin i BIB, og denne vin fremtræder som den mest komplekse af ”Domaine de Mortines” røde BIBvine.
Man møder her en forholdsvis let rødvin - ung og med megen frugtsmag med mindelser om modne, røde bærfrugter.
En mildt krydret rødvin til lune sommeraftener.
Vinen vil være velegnet til charcuterie, svine- og oksekød (men ikke vildt), salater, madtærter og ikke for stærke oste.
Serveres forholdsvis kølig - ikke over 18° !
Pris pr. BIB á 10 liter, kr. 628,00.
Sådan fungerer BIB - bag in box
8 ”Domaine de Montine”, Côtes du Rhône, Rouge, 2022, BIB, 5 liter, 13,5 %.
Samme vin som nr. 7 - her blot i 5-liters-BIB.
Pris pr. BIB á 5 liter, kr. 350,00.
7
Domaine de Montine”, Blanc, AOP ”Grignan-les-Adhémar” , Viognier, 2022, 14,0 %.
Denne vin er fremstillet udelukkende af Viognier-druen.
Denne vin er fremstillet udelukkende af Viognier-druen.
Man møder her en vin, som kombinerer friskhed og fylde på en meget elegant måde.
Vinen er høstet på vinstokke, som vokser i kalkstensjord, og det giver vinen et let mineralsk udtryk.
Alt arbejde med vinstokkene foregår manuelt, og der anvendes på markerne udelukkende organisk gødning.
Druerne høstes med håndkraft om natten - for at druerne derved kan bevare den rette kølighed.
Umiddelbart efter høsten sorteres druerne - også med håndkraft - og de sendes derefter til kold presning i termokontrollerede tanke. Herefter lagres vinen i 6 måneder i egetønder under ugentlig omrøring, indtil vinen har nået en alkoholprocent på 13 %.
Takket være sin elegance og sin naturlige charme passer denne vin perfekt til lette retter som fx omelet, toast, muslinger, fisk og foie gras - men den kan naturligvis også bare nydes som den er.
Serveres kølig. Ikke over 12° !
Kan gemmes op til 3 år.
Denne vin er et must for Viognier-elskere.
Pris pr. flaske kr. 96,00.
Magnum - 1,5 liter.
Samme vin som nr. 9 - hér blot som magnum (1,5 liter).
NB: Denne vin sælges á 1 stk.
Pris pr. flaske kr. 208,00.
9 ”
10 ”Domaine de Montine”, Blanc, AOP ”Grignan-les-Adhémar” , Viognier, 2020, 14,0 %.
Domaine de Montine”, Rouge, ”La Muse”, 2022, 13,0 %.
Druesammensætningen er 80% Syrah og 20% Grenasche.
Vinstokkene vokser i en sandet jordbund.
Tilførslen af organisk gødning er strengt forbeholdt det pågældende jordstykke, og det sker i en respektfuld jord/plante-harmoni-proces.
Druerne vokser på vinstokke sat op i høje espalier, og alt arbejde med såvel vinstokke, som jorden, de vokser i, foregår manuelt.
Druerne høstes tidligt om morgenen for at bevare deres friskhed.
Umiddelbart efter høsten undergår druerne en 78-timers kold macreation (8°), og herefter videreudvikler vinen sig i ståltanke i 6 måneder.
Vinen fremtræder med en lys-lille farve, og smagen har mindelser om solbær, blåbær og tranebær.
Når flasken er åbnet, har den godt af at blive luftet lidt i glasset, for at dens smagspotentialer kommer til deres ret.
En behagelig og let rødvin - rund i smagen og med en blød og behagelig eftersmag.
Denne vin vil være velegnet til ikke for tunge retter som fx tapas, forretter, grillet lammekød og også til krydrede fiskeretter.
Drikkes kølig - ikke over 14° !
Drikkes inden for 2 år.
Pris pr. flaske kr. 71,00.
11
Domaine de Montine”, Blanc, ”Gourmandises” , AOP Grignanles-Adhémar, 2022, 13,0 %.
Vinen består af en blanding af druerne Viognier, Roussanne, Marsanne, Grenache Blanc, Clairette og Bourboulenc.
En hvidvin i serien ”Gourmandises” .
Vinstokkene vokser - alt efter art - dels på kalkjord, dels på lerjord, og det er medvirkende til at give vinen et fint og komplekst smagsudtryk.
Alt arbejde med vinstokkene foregår manuelt, og der anvendes udelukkende organisk gødning.
Druerne høstes med håndkraft om natten - for at druerne kan bevare den rette kølighed.
Umiddelbart efter høsten sorteres druerne - også med håndkraft - og sendes til kold presning i termo-kontrollerede tanke.
Denne hvidvin fremtræder gylden og med en lysegul glans.
Den dufter af fine, hvide blomster og af friske frugter.
Vinen er blød og velafbalanceret i ganen, og dens rundhed bliver markeret af en smuk friskhed.
Et strejf af citrusfrugt bringer længde og elegance i smagsudtrykket.
Takket være sin friskhed og elegance kan denne vin matche næsten alle gode retter.
Den er perfekt til laks, gedeost, grillet fisk og blandede salater, og naturligvis også som apéritif.
Drikkes kølig - ikke over 12° !
Drikkes inden for 2 år.
Pris pr. flaske kr. 84,00.
12 ”
de Montine”, Rosé, ”Gourmandises” , AOP Grignan-les-
Adhémar, 2022, 13,5 %.
Druesammensætningen er Syrah, Grenache og Cinsault.
En rosévin i serien ”Gourmandises” .
Vinmarkerne ligger i Grignan, og stokkene vokser i kalkholdig jord, som er dækket med rullesten.
Disse vækstbetingelser er medvirkende til at give druerne kant i smagen - en smag, som i øvrigt er rund, frisk og frugtagtig.
Druerne høstes med håndkraft om natten - for at druerne kan bevare den rette kølighed.
Vinen har en charmerende og udtryksfuld duft med mindelser om røde bær, og den er frisk i munden og med en harmonisk modsætning mellem hindbærhints og skovfrugter.
Dette er en smuk og pink vin med rigtig megen krop, og den vil passe perfekt til et sommermåltid - fx grill og alle former for blandede salater, hvidt kød, som fx kylling og kalkun, eller bare som et glas - akkompagnerende solnedgangen.
Nydes afkølet: Ikke over 13° !
Skal drikkes inden for 2 år.
Pris pr. flaske kr. 77,00.
13 ”
Domaine
Domaine de Montine”, IGP Méditerranné”La Muse”, rosé, 2022, 13,0 %.
Druesammensætninger er 80 % Grenasche og 20 % Syrah.
En rosé-vin der, som betegnelsen angiver, og i sit æstetiske udtryk og med den pink farve, er dedikeret til alle kunstarters forudsætning, den kvindelige muse i al sin skønhed.
Som de dog kan, de franskmænd !!!
Vinstokkene vokser i et miljø domineret af ler og kalksten. Det giver vinen en kombination af lethed og fine aromatiske nuancer.
Druerne høstes manuelt og om natten, for at de kan bevare deres kølighed og friskhed.
Den efterfølgende gæring foregår i stålkar med konstant temperaturstyring - 16 °.
Vinen præsenterer sig med en fin duft af ferskenblomster og tilsvarende stenfrugter.
”LaMuse” er lys og let i smagen med stor friskhed og elegance, og den er derfor velegnet som aperitif og akkompagnerende salater uden for voldsom dressing, friske oste og lette ikke for krydrede kødretter.
Pris pr. flaske kr. 72,00.
15 ”Domaine de Montine”, IGP Méditerranné - ”La Muse”, rosé, 2022, 13,0 %.
Magnum - 1,5 liter
Samme vin som nr. 14 - hér blot som magnum (1,5 liter).
NB: Denne vin sælges á 1 stk.
Pris pr. flaske kr. 162,00.
14
”
Domaine de Montine”, Rouge, ”Gourmandises” , AOP Grignanles-Adhémar, 2021, 14,0 %.
Druesammensætningen er Syrah, Grenache og Cinsault.
En rødvin i serien ”Gourmandises” . Vinstokkene vokser i en jord, som er domineret af kalksten og ler. Det er med til at give vinen både kant og rundhed.
Druerne er, som for de hvide vines og rosé-vinens vekommende, høstet om natten. Dette gør man, for at vinen kan få det ønskede udtryk af friskhed.
Efter høsten igangsættes en kortvaring merceration.
Maceration er rødvinens første gæringsproces, som bl.a. udtrækker farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskallerne.
Som regel har druernes frugtkød ingen farve, og en rødvin får derfor sin røde farve, ved at de røde skaller ligger i mosten i cirka en uge.
Det gælder også for denne vin, og hensigten er, at man vil bevare vinens frugtagtige friskhed.
I de mere komplekse vine ligger skallerne i endnu længere tid, for bl.a. at blødgøre vinens tanniner.
Macerationen styres som regel af temperaturen og af graden af omrøring i gæringskarret (og dermed kontakten mellem skallerne og mosten).
Man møder her en forholdsvis let rødvin - ung og med megen frugtsmag med mindelser om modne, røde bærfrugter. En let rødvin til lune sommeraftener.
Vinen er velegnet til alle former for chacuterie, grill, hvidt kød, blandede salater, gratins og ikke alt for stærke oste.
Bør serveres forholdsvis kølig 14° - 15° !!
Skal drikkes inden for 2 år.
Pris pr. flaske kr. 74,00.
16 ”
Druesammensætningen er 50 % Grenache og 50 % Syrah.
Vinmarkerne ligger i distrikterne Grignan og Valaurie.
Alle druer er høstet om morgenen og med håndkraft.
Gæringen foregår i betonkar i to uger under daglig omrøring og temperaturstyring. Efter to uger omlades vinen i rustfri ståltanke, hvor den videre forædling foregår i 6 - 8 måneder.
En forholdsvis kraftig vin med en frisk og lys farve. En typisk Côtes-du-Rhône-vin.
Det umiddelbare smagsindtryk er overraskende med sin friskhed og sprødhed med mindelser om granatæble.
Når vinen er blevet iltet lidt, skifter smagen til en mere kompleks og typisk Rhône-smag á la modne frugter og med større dybde i eftersmagen.
En harmonisk og velafbalanceret rødvin med bløde tanniner - ikke for kraftig, men alligevel med megen karakter.
Vinen går godt sammen med fx charcuterie og ost, men den er også velegnet til oksekød og forskellige gryderetter og kraftige gedeoste.
Kan gemmes 3 - 5 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr.84,00.
17 ”Domaine
AOP
Secret
Terroir
, 2021,
de Montine”,
Rouge, Cuvée ”
de
”
14,5 %.
Domaine de Montine”, AOP Rouge, Cuvée ”Secret de Terroir”,
2021, 14,5 %.
Magnum - 1,5 liter.
Samme vin som nr. 17 - hér blot som magnum (1,5 liter).
NB: Denne vin sælges á 1 stk.
Pris pr. flaske kr. 174,00.
19 Grignan Les Adhémar“Emotion” , rouge, 2020, 14,0 %.
Druesammensætningen er 50 % Grenasche og 50 % Syrah.
Denne vin er fremstillet af duer fra nogle af domainens ældste vinstokke, som vokser på en ler- og kalkstensgrund, som giver næring til en tæt og struktureret vin.
Alle druer høstes ved håndkraft og tidligt om morgenen, for at druerne kan bibehold kølighed og friskhed.
Efter høsten foregår fermentering og macreationen (læs om dette længere fremme i hæftet) i ca. 4 uger med daglig omrøring og ved en konstant temperatur, for at druerne kan frigive deres rige smagspotentiale.
Vinen videreforædles i 12 - 14 måneder i egetønder.
En markant og kraftig vin med noter af modne sorte frugter og bær og med en insisterende eftersmag.
I denne vin går elegance og dybde i smagen hånd i hånd.
Vinen akkompagnerer fint alle kødretter og et ostebord med både milde og markante oste.
Vinen er drikkeklar nu, men kan uden problemer gemmes i 5 - 7 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 96,00.
18 ”
Vinen består af 90 % Syrah og 10 % Viognier.
Her er en vin til de af jer, som godt kan lide Syrah-druen.
Det er en meget speciel blanding og i et meget specielt blandingsforhold.
Syrah-vinstokkene vokser på stenede jordlodder i Valaurie, mens Viognier vinstokkene bor på dybere lerjord omkring Grignan.
Alt arbejde med pasning af vinstokke og høst - morgenhøst - foregår med håndkraft.
Vinifikationen af de to druesorter foregår hver for sig, hvorefter de blandes, og macerationen (se omtale under vin nr. 16) foregår i 4 uger under daglig omrøring og temperaturkontrol.
Eftergæring foregår i kar af egetræ.
En kraftig og markant vin, krydret og med noter af peber, og den brune, modne Syrah-drue passer perfekt sammen med Viogniers lette og abrikosduftende drue.
I munden opleves vinen fyldig og med en fløjlsagtig tekstur og med markante tanniner.
Det er en vin som kan karakteriseres som karismatisk - dens harmoni ligger i kombinationen af styrke og elegance.
Er velegnet til stærke kødretter, and, langtidsstegt lam og kraftige oste.
Kan gemmes 5 til 8 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
NB: Denne vin sælges á 3 stk.
Pris pr. flaske kr. 104,00.
20 ”Domaine de Montine”, AOP Rouge, Cuvée ”Séduction”, 2021, 14,5 %.
Cru de la Drôme Provençale”, AOP Rouge, ”Cuvée Vinsobre”, 2020, 14,5 %.
Druesammensætningen er 80 % Grenasche og 20 % Syrah.
Druernes høstes om morgenen med håndkraft, og de eftersorteres samme dag.
Gæringen - i betonkar - forløber over 4 uger med daglig omrøring og temperaturregulering.
Efter 4 måneder udtages 30 % af druesaften, som herefter modner i 12 måneder i 4 år gamle egetønder. De resterende 70 % eftermodnes i ståltanke.
Efter 12 måneder blandes mosten fra hhv. egetønder og ståltanke.
Vi møder her en kraftig Côtes du Rhône-vin (14,5 %) med en intens mørk farve og med en aroma a la modne mørke bær (solbær, blåbær, brombær) og med et snert af kirch.
Det er en fyldig, velafbalanceret og elegant vin, som med sine delikate tanniner og sin kombination af friskhed og elegance er et perfekt match mellem Grenasche og Syrah.
Den lille snert af mineraler stammer fra den skifferrige jord, som vinstokkene vokser i.
Vinen vil være et fint akkompagnement til fx vildt, rødt oksekød, lammekølle, kraftige gryderetter og oste med velvoksent Goddaw i.
Kan gemmes 5 til 10 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
NB: Denne vin sælges á 3 stk.
Pris pr. flaske kr. 104,00.
21 ”
Cru
de
la
Drôme Provençale
”, AOP Rouge, ”Cuvée Vinsobre”, 2020, 14,5 %.
Magnum - 1,5 liter.
Samme vin som nr. 21 - hér blot som magnum (1,5 liter).
NB: Denne vin sælges á 1 stk.
Pris pr. flaske kr. 214,00.
23 Côtes du Rhône, AOP Rouge, Cuvée ”Caprice”, 2021, 14,0 %.
Druesammensætningen er 70 % Grenasche og 30 % Syrah - altså lidt mere Syrah end i den forrige vin.
Grenache-druerne findes primært på Grillons landsbyplateau, som er dækket med rullesten som opvarmes om dagen, og som derefter afgiver varme til vinstokkenes rødder om natten.
Syrah-vinstokkene vokser på en mere kalkstensholdig jord i Taulignan.
Alle druer er høstet tidligt om morgenen og med håndkraft.
Kortvaring merceration (se vin nr. 16) - kun en uge med daglig omrøring og temperaturkontrol. Den lidt korte merceration giver en forholdsvis let rødvin13,0 %.
Når flasken åbnes, er den første duft af Côte-du-Rhône meget ekspressiv, og den afslører en smuk friskhed med mindelser om små røde bær.
Vinen er lang og udtryksfuld i munden - og med en lethed, som understreges af et meget behageligt strejf af violer. Ved glas nr. to mærkes vinens rundhed og de bløde tanniner tydeligt.
22 ”
En idéel vin til fx charcuterie, lammekoteletter, kylling eller cremede og ikke alt for stærke oste.
Kan gemmes 3 til 5 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 76,00.
24 Côtes du Rhône, AOP Rouge Village, Cuvée ”Caprices Village” , 2022, 14,0 %.
Druesammensætningen er 70 % Grenasche og 30 % Syrah.
På Roussets ler- og kalkstensplateu modner Grenache og Syrah sammen i perfekt harmoni.
Alt arbejde med vinstokkene, herunder drueplukning, sker om morgenen, og den efterfølgende sortering foregår ved håndkraft - umiddelbart efter plukningen. Mercerationen forløber over 14 dage (se omtale ved vin nr. 16) med daglig omrøring og temperaturkontrol.
Gæringen foregår i forskellige tempi over 6 - 8 måneder. En meget lang proces, som er medvirkende til at give vinen kraft og styrke.
Denne vin kan bedst karakteriseres med ordet: Elegance ! Den dufter af modne frugter med en intens snert af mindelser om kandiseret frugt, og dette er med til, at den præsenterer sig med en meget elegant duft.
Vinen er blød i munden med velafbalancerede tanniner, og den smager af modne bær peberfornemmelser i eftersmagen.
Det er en kraftig og markant vin, som naturligvis kan drikkes for sig selv, men som også fremragende akkompagnement til fx røde bøffer, gratin med kød, svamperettet og stærke
Og så - som noget særligt: Prøv den som følgesvend til fx desserter med mørk chokolade
Kan gemmes 3 til 5 år.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 82,00.
Druerne er 100 % Syrah.
En Cru-vin fra ”Domaine de Montine”
Vinstokkene vokser ved byen Larnage på Herimitageskråningen, som er berømt for sin granitholdige jordbund, som er idéel til vindyrkning.
Alle druer høstes ved håndkraft om om morgenen, for at druerne kan bevare deres kølighed og friskhed.
En vis som både i duft og smag præsenterer sig med mange muskler - markant i sit udtryk af terroir, stenfrugter, brombær og andre sorte bær med en snert af peber, og med en markant og kraftfyldt eftersmag.
En vin til de af jer, som holder af kraftig rødvin.
Fermentering og maceration (læs om dette senere i hæftet) foregår i betonkar i 4 - 5 uger under temperaturstyring og daglig omrøring for at druerne på optimal vis kan afgive deres smagspotentiale.
Herefter videreudvikler vinen sig i 12 - 14 måneder i egetønder.
Denne vin akkompagnerer på bedste vis kraftige kødretter med lam, oksekød og vildt, og den er fremragende til et ostebord med oste med goddaw i.
Vinen er drikkeklar, men den kan også gemmes i 5 - 7 år. Det bliver den kun bedre af.
NB: Denne vin sælges á 3 flasker
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 132,00.
25
Cru ”Crozes Hermitage” rouge, 2021, 14,0 %.
Vinen består 100 % af Syrah-druen
En Cru-vin fra ”Domaine de Montine”.
Vinstokkene vokser på Rhône-flodens højre bred på stejle skrænter, hvor jordbunden er skifer og granit, og det er medvirkende til at give denne vin både kraft og fylde.
Vinmarkerne er dyrket 100 % økologisk uden anvendelse af pesticider eller kemisk ukrudtsbekæmpelse.og under hensyntagen til både jord- og plantebalancen og biodiversiteten i det hele taget.
Druerne høstes manuelt og om morgenen, for at de derved kan bevare deres kølighed og friskhed.
Den efterfølgende fermentering og maceration (læs om dette længer fremme i hæftet) foregår i betonkar i 4 - 6 uger under konstant temperaturkontrol, således at druerne har optimale betingelser for at afgive aroma og smag.
En kraftig og markant rødvin med mange muskler i såvel duft som smag og eftersmag. Noter af sorte,. modne frugter, terroir med en snert af peber og diskret lakrids.
Vinen er ”lang i ganen” som franskmændene siger.
En elegang, kraftig og markant rødvin - eksklusiv i sit udtryk.
En bulderbasse af en rødvin !
Denne vin er velegnet til kraftige kødretter og til osteborde med markante ost
Den er drikkeklar nu, men kan også gemmes i 3 - 7 år.
En rødvin til de af jer som elsker Rhône-vine med muskler og kraft !
NB: Denne vin sælges á 2 flasker.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 152,00.
26 Cru “Saint-Joseph”, rouge, 2018, 13,5 %.
Cru Gigondas, rouge, 2020, 14,0 %.
Druesammensætningen er 80 % Grenasche og 20 % Syrah.
En Cru-vin fra ”Domaine de Montine”.
Druerne vokser på vinstokke, som er mellem 40 - 50 år gamle i en jordbund sammensat af kridtmergel og kalksten. Denne jordbund giver vinen dens karakteristiske og intense aroma og smag.
Vinmarkerne ligger i 300 meters højde, og dette er medvirkende til, at druerne vokser i et forholdsvis køligt miljø og derfor modner langsomt. Det har betydning for aromaernes udvikling.
Al bearbejdning af såvel druer som jordbund foregår ved håndkraft, og der tilføres ikke pesticider af nogen art.
Efter høsten undergår druerne macreation i betonkar i omkring 20 dage under daglig omrøring og temperaturkontrol.
Herefter videreudvikler vinen sig i 12 - 14 måneder i gamle egetræstønder, og det er medvirkende til at give den en markant og kraftig aroma og smag - en typisk Rhône-vin, når den er bedst med karakter, personlighed og fylde.
Denne Gigondas præsenterer sig med en dybrød farve, og den byder på en aroma af Grenasche og solmodne moreller, kirsebær og solbær.
I munden markerer vinen sig med en smuk rundhed, som reflekterer aromaerne, og det understøttes af en silkeblød struktur og en markant og frisk finish.
Denne vin akkompagnerer på bedste vis kraftige og krydrede kødretterlammekød med timian, simreretter med oksekød, andebryst, coc au vin og kraftige oste med karakter og goddaw i !
Vinen er drikkeklar nu, men kan sagtens gemmes i 5 - 7 år uden at miste sin karakter.
NB: Denne vin sælges á 2 flasker.
Serveringstemperatur: Ikke over 18° !
Pris pr. flaske kr. 149,00.
27
Vores tilbud denne gang fra ”Weingut Probst” ved
Moselfloden:
28 “Riesling trocken CALMONT 67 °“, 2022, 12,5 %.
Weingut Probsts absolutte topvin. Som navnet antyder, er der her tale om en tør hvidvin, som er fremstillet af druer fra vinstokke, som vokser på skiferfyldte skråninger med en hældningsgrad på 67 °.Alle druer er høstet ved håndkraft. I finder her en smuk hvidvin med stor styrke og kompleksitet i smagsudtrykket.
Vinen er frugtagtig og med elegant bouquet og med en smag, som har mindelser om modne æbler og pink grape - og også med et snert af limefrugt og abrikos.
Det er en tør og meget elegant vin, som på en flot måde kombinerer frisk syre og cremet fylde med den for Moselvinene underliggende mineralitet, som skyldes vinstokkenes særlige vækstbetingelser i skifer og sten.
Pga sin styrke og struktur har ”Riesling CALMONT 67 °” rygrad nok til, udover at være velegnet til forrettet, fisk og skaldyr, også at kunne serveres til stærk mad.
Men den kan naturligvis også bare nydes som den er - i al sin fylde og insisterende elegance.
Serveres kølig - ikke over 10° !
NB: Denne vin sælges á 3 flasker.
Pris pr. flaske kr. 110,00.
29 Probst: “Riesling 50° “ , ”Feinherb LAY ” , 2022, 12,5 %.
Hvor “Riesling trocken CALMONT 67 °“, som navnet angiver, er en for området forholdsvis tør Riesling, er “Riesling 50°,”Feinherb LAY ” en mere traditionel Riesling med mere sødme, som det er traditionelt for området.
Vinstokkene vokser i nabokommunen på bjergskråner med 50° stejlhed (deraf navnet).
Vinen har en diskret sødme og er markant med sit lave syreindhold, og den er meget harmonisk i smagen, som har mindelser af abrikos og røde frugter, og den markerer sig med et mineralsk snert i smagen.
Den er velegnet som aperitif og akkompagnerer fint ikke for krydrede hovedretter og ikke mindst retter med fisk.
NB: Denne vin sælges á 3 flasker.
Pris pr. flaske kr. 95,00.
Vores tilbud denne gang fra ”Cave la Romaine”
30 Cave La Romaine, “Méthode Traditionelle Rosé, Brut”, 11,5 %.
Denne vin er en mousserende rosévin lavet efter champagnemetoden.
Der er således ikke tale om en simpel mousserende vin, men om en vin en Methode Champenoise.
Uden for Reims-området må man ikke bruge Champagnebetegnelsen, men det er nu alligevel en champagne, der her er tale om.
Efter vinbeskrivelserne finder du en lille artikel, som beskriver, hvorledes champagne - og denne vin - fremstilles.
Der er tale om en tør ”Champagne”, og vinen må ikke serveres ved temperatur over 12°.
Vinen kan drikkes som Champagne til apéritif eller til skaldyr.
NB: Bestilles á 1 flaske.
Pris pr. flaske kr. 98,00.
Cave La Romaine, “Méthode Traditionelle Blanc, Brut”, 11,5 %.
Denne vin er en mousserende hvidvin lavet efter champagne- metoden.
Der er således ikke tale om en simpel mousserende vin, men om en vin en Methode Champenoise.
Uden for Reims-området må man ikke bruge Champagnebetegnelsen, men det er nu alligevel en champagne, der her er tale om.
Efter vinbeskrivelserne finder du en lille artikel, som beskriver, hvorledes champagne - og denne vinfremstilles.
Der er tale om en tør ”Champagne”, og vinen må ikke serveres ved temperatur over 12°.
Vinen kan drikkes som Champagne til apéritif eller til skaldyr.
NB: Bestilles á 1 flaske.
Pris pr. flaske kr. 98,00.
Malolaktisk gæring
Malolaktisk gæring er egentlig slet ikke en gæring, men det er en bakteriefremkaldt omdannelse (2. ”gæring”) af syren i vinen: Den sure og skarpe æblesyre bliver ved hjælp af mælkesyrebakterier omsat til mere moden og mindre sur mælkesyre.
Malolaktisk gæring gør populært sagt vinen mere rund. Stort set al rødvin gennemgår malolaktisk gæring - til gengæld sker det kun i begrænset omfang blandt hvidvine.
Resultatet bliver en blødere og mere behagelig vin, men også en vin, som har mistet en del af sit umiddelbare frugtpræg.
De mere nørdede medlemmer kan nærstudere processen herunder:
31
Macreation
Maceration er vinens første gæringsproces, som bl.a. udtrækker farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskallerne.
Som regel har druernes frugtkød ingen farve, og en rødvin får derfor sin røde farve, ved at de røde skaller ligger i mosten i cirka en uge. I billige vine foregår macerationen kun 2–3 dage. I dyrere vine ligger skallerne endnu længere tid for bl.a. at blødgøre vinens tanniner.
Macerationen styres som regel af temperaturen og graden af omrøring af gæringskarret (og dermed kontakten mellem skallerne og mosten).
Maceration anvendes som regel ikke ved fremstilling af hvidvine. I stedet skiller man her most og drueskaller fra hinanden så hurtigt som muligt for at undgå udtrækning af tanniner.
Dog kan man opleve hvidvine, hvor man netop har ladet mosten ligge på drueskaller, for at skabe kraftige eller komplekse hvidvine.
Således fremstilles champagne
Nedenstående artikel er sakset og redigeret fra Vinhulen.dk’s hjemmeside.
Champagne er nok den vintype, hvor man altid kan spørge sig selv, om den er blevet opfundet ved en tilfældighed, af kloge mennesker eller ved gudernes mellemkomst?
Selve fremstillingsprocessen, flaskningen og modningen er nemlig så kompliceret, at man nærmest skulle tro, at guderne har stået i kø for at vejlede dem, som har banet vejen.
Det er nemlig ikke lige sådan at lave Champagne. Det er heller ikke lige til at opfinde en flaske, som kan holde Champagnen inde i flasken, uden at flasken sprænger (tryk på 6 bar), og det er heller ikke nemt at opfinde en lukkemekanisme, som kan forhindre Champagnen i at forlade flasken, inden man ønsker det.
Nedenfor får du en gennemgang af fremstillingsmetoden, som kaldes Méthode Champenoise.
Metoden hentyder til, at 2. gæring foretages på flasken, hvorved der dannes kulsyre.
Hele hemmeligheden i at lave Champagne ligger i 2. gæringen, som foregår på flaske.
Producenten vælger en basevin at lave Champagne på. Som oftest er det en basevin fremstillet på druer fra et utal af marker.
Når producenten har valgt cuvéen, tilsættes sukker, gær og gær-næringsstoffer og "blandingen" - kaldet Tirage - kommes i flaske og forsegles med et låg/kapsel.
Der skal ca. 4 gram sukker pr. liter til at producere 1 bars tryk af kuldioxid (det er tilnærmet, da 1 bar rent faktisk kun er 0,987 atmosfære, som er måleenheden for trykket i Champagne).
Da Champagne har et tryk på ca. 6 bar, skal der ca. tilføjes 24 gram sukker pr. liter basevin.
Herefter placeres Tiragen i en kølig kælder og gærer langsomt, mens der produceres alkohol og kuldioxid.
Da kuldioxiden ikke kan undslippe flasken, fremkommer boblerne den vej.
Efterhånden som gæringen skrider frem, dør gærcellerne og efter nogle måneder er gærings-processen tilendebragt.
Men Champagnen fortsætter med at udvikle sig i kælderen over flere år, og der er den proces, der giver de fine duft- og smagsnuancer. I perioden åbner de døde gærceller sig og indholdet blander sig med de øvrige ingredienser. Det giver smag og duft, selv om det ikke just lyder indbydende.
Så kommer vi til begrebet Le Remuage.
Efter lagringsprocessen fjernes gærcellerne gennem en proces der kaldes "la Remuage".
Champagneflasken placeres med bunden i vejret i en vinkel på 75 grader. Hver dag går en mand gennem kælderen og drejer flasken 1/8 rundt - fortsat med bunden i vejret i en vinkel af 75 grader.
Den specielle "la Remuage mand" vender utroligt mange flasker dagligt. Det er et fuldtidsjob. Metoden tvinger de døde gærceller ned i nakken af flasken, hvor de efterfølgende skal fjernes.
Når man skal fjerne de døde gærceller, sænker man flaskehalsen ned i et iskoldt bad, hvorved halsen fryser. Det afstedkommer, at bundfaldet fryser til en klump, som så skydes ud, når man fjerner kapslen på flasken og efterlader den fineste og reneste Champagne tilbage.
Metoden kaldes Dégorgement.
Nu mangler der så noget Champagne i flasken, og det klarer med den såkaldte "dosage", som er en blanding af hvidvin, sprit og sukker, som skal fylde op og justere sødmegraden.
Herefter kommes korkproppen i, og korken får en frakke af stålnet omkring, så champagne-proppen holdes på plads.
Sådan fremstilles Champagne!
Oliven
Der har i et par år været problemer med levering af oliven. Høsten er slået fejl, og alt har været udsolgt.
Men nu er det endelig - og langt om længe - lykkedes for os at få fingre i et større parti oliven fra Olivenmøllen ejet af Mr. Ramade i Nyons. Og det har vi fået hjem, og vi har lagt det på lager.
Men !! Den flerårige dårlige høst, problemer med snyltedyr osv. har betydet, at udbyttet i de senere år har været meget under det normale, og det betyder så igen, at Pris pr. pose er steget en del.
Anyway: Oliven kan med denne import igen leveres vakuumpakkede og i solide vacuum-plasticposer.
Der er tale om oliven præparerede i olivenolie og krydderurter fra bjergene rundt Nyons.
Det er fremragende oliven af bedste sortering (AOC-kvalitet) – lang holdbarhed, og de er for nyligt kåret som tilhørende den eksklusive liga bestående af de 3 bedste oliven i verden.
Pris pr. pose (500 gr.) er 110 kr.
Oliven bestilles samme sted som vinene.
De seneste rygter fra området fortæller, at også 2023 bliver et magert oliven-år. Den extremt varme eftersommer og mangel på regn betyder, at årets oliven er små.
Så nu må vi se, hvilke muligheder, vi får, men indtil videre er der altså oliven på lager til de oliven-glade.
Druer, druetyper og druernes egenskaber
Vil du vide lidt om druerne, druetyperne og deres egenskaber, kan du klikke på billedet af drueklasen herunder.
Så kommer du til en underside på vores hjemmeside, hvor vi har lavet en oversigt over druerne, som anvendes i Côtes du Rhône.
Dette hæfte som Pdf-dokument
Hvis du ønsker at downloade dette hæfte som Pdf-dokument, lige til at printe ud, kan du hente hæftet her:
Vinhæfte som Pdf-dokument
Bestilling og betaling, levering og medlemsforhold mv.
Bestilling til denne 2. import 2023, skal foretages senest søndag d. 7. maj.
Bestilling og betaling, levering mv.
Som en konsekvens af, at vi ikke længere udsender vort informationshæfte i fysisk form, ændres så også bestillingsproceduren, således at den nu er 100 % elektronisk.
Bemærk dog, at informationshæftet kan downloades som Pdf-fil (jf. ovenfor), men al bestilling sker alligevel elektronisk.
Men, hvis du har problemer med dette, er du velkommen til at kontakte Per på telefonnr. 2989 0848.
Han vil så kunne modtage din bestilling via telefonen.
Din vin skal nok komme frem, uanset hvordan du foretager din bestilling.
Ved online elektronisk bestilling skal du enten indtaste adressen www.rhoneklubben.dk i din browser, eller du kan gå direkte fra dette hæfte til bestillingssiden. Se afsnittet on-linebestilling.
Bemærk følgende vedr. bestilling:
Når du valgt, hvad du gerne vil have hjem i vinkælderen, skal du først afgive din bestilling, og derefter skal du bekræfte den.
Altså to steps: Bestilling og bekræftelse !!
Vær derfor opmærksom på følgende procedure:
Når du har valgt dine produkter, og udfyldt i rubrikkerne, og når du derefter trykker på knappen ”Tryk her for at sætte bestillingen i gang” kommer du frem til en side, hvor du kan se en oversigt over, hvad du har bestilt.
Herefter skal du bekræfte din bestilling ved at trykke på knappen ”Tryk her for at afslutte bestillingen”.
Et udvalg af ”Domaine de Montines” vine
Hvis du ikke trykker på både ”Tryk her for at sætte bestillingen i gang” på bestillingssiden og efterfølgende på ”Tryk her for at afslutte bestillingen” på bekræftelsessiden, vil din bestilling ikke blive registreret, og du får ingen vin.
Hvis du indtaster din e-mail-adresse (jf. nedenfor), vil du, når du har foretaget din on-line-bestilling, automatisk få en e-mail fra os, som bekræfter din bestilling.
Det kan være en god sikring for dig, så du er sikker på, at alt er ok.
Betaling
Betaling sker enten ved
1) betaling pr. giro, eller giro via net-bank. Gironummeret er 01-5541980.
Ved giro-betaling via netbank skal du vælge korttype +01 i det første felt. Herefter skriver du nummeret 5541980 i det sidste felt.
Husk også ved netbankbetaling at anføre dit navn i feltet ”Meddelelse til beløbsmodtager”.
eller ved
2) betaling via MobilePay. Telefonnummeret er: 2421 7431.
Lavendelmark i Provence
Online-bestilling og online-betaling
På Medlemmernes side, på Rhône-klubbens web-sted, kan du få forskellige oplysninger om, hvordan din on-line-bestilling foregår, og hvilke faciliteter, som vi har udviklet for dig i den sammenhæng.
Desuden forklarer vi, på samme måde som i hæftet her, hvordan du betaler online, hvis du er på en eller anden form for net-bank.
Hav dit medlemsnummer og pass-word klar, når du skal logge ind på Medlemmernes side.
Har du glemt dit pass-word, må du sende os en mail - så mailer vi tilbage.
Gå til on-linebestilling direkte
Dobbeltklik på de to glas nedenfor, og du bliver omdirigeret direkte til klubbens hjemmeside:
e-mail-adresse
På ”Medlemmernes side” har vi lavet en funktion, så du kan indtaste din e-mailadresse, således at du kan benytte dig af on-line-bestilling, og hvis du ønsker at få besked fra klubben (fx om vinafhentning mv.) direkte i din elektroniske postkasse. Hvis du indtaster din e-mail-adresse, vil du, når du har foretaget din on-linebestilling, automatisk få en e-mail fra os, som bekræfter din bestilling.
Vi vil gerne have, at så mange medlemmer som muligt indtaster deres e-mailadresser.
Betalingsfrist.
Uanset, hvordan man erlægger betalingen, skal den være i hus hos os senest søndag d. 7. maj.
Levering.
Der bliver ikke længere udsendt information i papirform vedr. udlevering af vin. Tid og sted for udlevering fremgår af det elektroniske informationshæfte, jf. nedenfor i dette hæfte, og de medlemmer, som har sendt deres e-mail-adresse til os, jf. ovenfor, vil derudover modtage en e-mail om udlevering, når tiden nærmer sig.
Afhentningen af denne import fra ”Domaine de Montine” & ”Weingut Probst”, Calmont & ”Cave la Romaine” forventes at skulle ske torsdag d. 8. juni.
Du/I bedes så absolut overholde det angivne afhentningstidsrum, og, hvis du/I ikke har mulighed for ved eget fremmøde at afhente vinen, i givet fald træffe aftale med tredjemand om at gøre det fornødne.
NB: Hvis vinen ikke afhentes, og her taler vi specielt om BIBs, er det på eget ansvar, hvis mus, som vi har løbende rundt i kælderen, går i vinen i løbet af den tid, som BIB’en henstår uafhentet efter udleveringsdatoen i kælderen.
Spørgsmål mv.
Rettes enten til Per på telefon: 2989 0848 eller via e-mail på adressen: bestyrelsen@rhoneklubben.dk
Med venlig hilsen
Finn G. Kristensen, Per Bang Jeppesen og Steen Svava Olsen
Og så får I lige et citat af W. C. Fields til at gå fornøjet ind i sommeren på:
”Jeg laver mad med vin - ja, og nogle gange, så putter jeg den endda også i maden”.
Trøffelgris på arbejde
*****