Af Louise Wendt Jensen, lje@scleroseforeningen.dk
LÆS MERE PÅ: WWW.SCLEROSE FOREN
INGEN.DK/CCSV
I
Danske læger er afventende omkring CCSVI Neurologerne herhjemme kræver mere dokumentation, før de vil gå i gang med scanninger og operationer for CCSVI ”Det vil være pragtfuldt, hvis det er rigtigt. Og jeg håber, der hurtigt vil blive gennemført nogle forsøg, der kan vise, at operationerne rent faktisk har en effekt. Men med det materiale, der foreligger i øjeblikket, har jeg svært ved at være meget optimistisk.” Sådan lyder det fra Finn Sellebjerg om Paolo Zambonis teorier om sammenhængen mellem CCSVI og sclerose. Finn Sellebjerg er neurolog og overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik, Dansk Multipel Sclerose Center og tillige formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg. “Det er ikke en utænkelig teori. Måske kan det, at man lider af CCSVI være en medvirkende faktor til, at man får sygdommen. Det kan bestemt ikke udelukkes, og hvis det er rigtigt, er der tale om et gennembrud. Men det er ikke bevist endnu. Det kræver, at andre kan finde det samme som Zamboni, og det har vi endnu ikke set,” siger Finn Sellebjerg. Mangler ekspertise I Danmark er der p.t. ikke nogle forskningsprojekter om CCSVI på tegnebrættet. “Vi har ikke ordentlig erfaring med den type ultralydsundersøgelser, der skal til for at konstatere CCSVI,” siger Finn Sellebjerg, der derfor hellere vente på resultaterne fra de udenlandske grupper. “Det er meget bedre at få de steder i udlandet, der allerede har viden, til at udføre forsøgene, så vi hurtigt kan få en afklaring af, om der er noget om det her eller ej. Hvis vi gik i gang, ville vi være så langt bagud, at der vil komme resultater udlandet, længe inden vi overhovedet blev færdige,” siger Finn Sellebjerg, der erklærer sig klar til at tage ultralydsundersøgelse og efterfølgende operation til sig, hvis det viser sig, at den har en effekt. “Men så vil man på det tidspunkt også vide, hvad der vil være den optimale metode. Det kræver dog, at vi ser nogle kontrollerede behandlingsforsøg, der viser, at det rent faktisk er noget, der hjælper. Det er ikke nok at vise, at sclerosepatienter har tillukkede blodårer. Vi skal også se, at det hjælper på sygdommen at lukke dem op igen. Det er noget, der er meget ressourcekrævende. Derfor kan man ikke bare indføre det som standardbehandling uden at have dokumentation for, at det hjælper,” siger Finn Sellebjerg og påpeger, at Zamboni selv har 10 TEMA
vist, at selvom de forsnævrede blodårer åbnes, så lukker de ofte til igen, og spørgsmålet er så, om operationen reelt er noget værd. Risiko for sammenklapning Samme synspunkt har Jørgen Nepper-Rasmussen, neuroradiolog og overlæge på Odense Universitets hospital, hvor man er eksperter i at foretage vaskulære indgreb i hjernen, og i de blodårer, som løber mellem hjernen og resten af kroppen. Jørgen Nepper-Rasmussen mener ikke, der er en særligt stor risiko ved et indgreb mod CCSVI, men han tvivler på om det holder særligt længe og har derfor svært ved at se, hvorfor det skulle have nogen effekt. “Vener er sådan nogle underligt slatne kar. De har ikke en fast væg som en arterie. Så hvis man udvider dem, vil de bare klappe sammen igen,” mener Jørgen Nepper-Rasmussen, der ikke er ubekendt med forsnævrede vener i halsen. “Vi ser af og til hos patienter, at der kun er gennemstrømning på den ene side, men det er ikke noget, vi gør noget ved, for der er så mange andre veje, blodet kan løbe væk fra hjernen. Man har mange vener, så blodet vil bare tage nogle af dem i stedet. Så det betyder ikke noget, hvis en af venerne er forsnævret eller ligefrem helt lukket,” mener Jørgen Nepper-Rasmussen, der derfor har svært ved at tro, at der skulle være en sammenhæng mellem CCSVI og sclerose. Men det er professor Salvatore Scalfani uenig i. Han leder den radiologiske afdeling på Kings County Hospital Center i Brooklyn i New York og er blandt de få, der har udført CCSVI-operationen på indtil nu 20 sclerosepatienter. Sclafani medgiver, at blodet vil finde andre veje mellem hjernen og hjertet, hvis venerne er forsnævrede. “Det er rigtig nok, at det er det, der sker. Men hvis blodet ikke kan komme gennem halsvenerne skal det igennem venerne ved rygsøjlen eller de mindre hjernevener. 25 procent af kroppens blodomløb pumpes ind i hjernen og skal ud igen hvert eneste sekund i hele ens liv, og det er en meget høj belastning for de mindre vener. Teorien er, at den belastning kan være en medvirkende årsag til, at man får sclerose. Det er ikke bevist endnu, men hvis der kommer mindre blod ud, kommer der også mindre blod ind og det betyder noget for blodgennemstrømningen i hjernen,” mener Sclafani.