Ø-posten nr. 181, september 2020

Page 4

Sommeren 2020 – sådan gik det Fire af småøernes virksomhedsejere fortæller om en sommer med gratis færger – på godt og ondt. ➤ BJØRNØGÅRD, v. indehaver Kirsten Bjørnø Kåg Pensionat, kursuscenter og café med kreativt værksted. Hvordan blev sommeren? – Det er gået rigtig godt! Starten var hård, og jeg mistede meget på kurser, udlejning og café i foråret, men da vi så lukkede op i pinsen, fik vi et boom uden lige med den gratis færgesejlads og øhop. Der har fx været rigtig mange unge, som garanteret ikke ville have været her i sommerferien, hvis ikke det var coronatilstand. Jeg har været fuldstændig booket op og har måttet sige nej til folk. Jeg har også måttet ansætte personale i caféen, så vi har været seks på skift plus mig selv i år, hvor vi var tre i alt sidste år. Nu har jeg ikke gjort regnskabet op endnu, men jeg regner med, at det jeg mistede på gyngerne, får jeg ind på karrusellerne. Hvilke nye tiltag har du taget? – Jeg rykkede ud af mit hovedhus og lejede hele huset ud til familier. Så boede jeg på en hems bag cafeen, for jeg var alligevel på fra 7-morgen til 22-aften. Derudover flyttede jeg to skurvogne hjem i haven til udlejning og lavede hønsehuset om til staldkøkken, som skurvognsgæsterne kunne bruge. Jeg måtte også pille en del af cafeens menuer af kortet, fordi vi simpelthen ikke havde køkkenbordsplads til at have fx alle tapas-brætterne stående. Derfor blev det sandwich, nachos, crepes og kager i år. Næste år regner jeg med, at der bliver næsten lige så meget „run“ på, for 99 procent af gæsterne har sagt: Det er ikke sidste gang, vi gør det her. Næste år vil jeg leje mit hus ud som vandrehjem ➤ SKARØ IS, v. stifter Martin Jørgensen Økologisk isproducent med egen iscafé på Skarø. Leverer bl.a. is til Singapore Airlines og producerer endvidere en række specialprodukter, bl.a. protein-is.

Martin Jørgensen, Skarø is. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

4

Kirsten Bjørnø Kåg, Bjørnøgård (Foto: Jørn Ungstrup).

med seks værelser, fordi jeg har erfaret, at jeg har rigtig mange øhoppere, som kun tager én overnatning og ikke en hel uge. Så skal jeg have bygget en cykelstald, for der stod cykler allevegne, og også gerne et badeværelse, hvis jeg kan finde finanser til det. ✷ Hvordan blev sommeren? – Det negative har desværre fyldt en hel del. Gratisfærgerne ville have været en hjælp i august-september, men fordi det var i juli, har de været til skade for vores forretning. Dels har det været vanskeligere at få varer frem og tilbage, og vi har været nødt til at booke afgange hver eneste dag for at være sikker på at kunne levere. En manglende levering til en af vores kunder vil koste os en bøde på 40.000 kroner, plus at vi mister kunden. Samtidig har gratisfærgerne betydet mindre seriøse turister, der mest ville have sejlturen og er blevet på øen i halvanden time mellem to færger, så de er ikke nået op til vores forretning, som ligger midt på øen, og vi har haft væsentlig mindre omsætning. Vi plejer at være seks ansatte i forretningen, og i år har vi været to, og der har ikke været behov for mere. I forvejen har corona-situationen været hård ved vores forretning, fordi vores kunder er flyselskaber, museer, cafeer og restauranter, og jeg tror, vi har haft halvdelen af den omsætning i forsommeren, som vi havde sidste år. Hvilke nye tiltag har I taget? – Vi prøver at sælge til andre kunder end vores vanlige, fx har vi fået grøn recept, så vi kan sælge ernæringsprodukter til patienter, hvilket jo foregår året rundt. Det har været vores strategi hele tiden, men det blev pludselig meget mere aktuelt. Vi prøver også at sælge vores proteinprodukter, der smager lige så


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.