__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Sammenslutningen af Danske Småøer September 2020|Nr. 181

Mandøs mørke bliver trækplaster Politikere på ø-besøg

Ø-præst i Danmarks mindste kirke


Formandens side

Sikke en sommer! Kommentar af Dorthe Winther Sommerpakken Midt i juni lækkede regeringen deres bud på en sommerpakke på Twitter. Sommerpakken indeholdt gratis færger for gående og cykler i juli måned til glæde for de mange danskere, som på grund af COVID-19 nu skulle holde ferie i Danmark og for at sparke gang i småøernes økonomi. Nu er juli jo i forvejen højsæson på småøerne, hvor man er tæt på at udnytte al kapacitet. Derfor besluttede vi i bestyrelsen at forsøge at få politikerne til at flytte den gratis periode til august og september, således at man i stedet kunne forlænge sæsonen og dermed øge indtjeningen hos øernes turisterhverv. Også Småøernes Færgeselskaber skrev til ministre og politikere for at få perioden flyttet eller i al fald give færgeselskaberne tid til at implementere den gratis ordning. Gratis færge i juli – og nedsatte priser i august og september Nu kender vi jo resultatet af Sommerpakken. Det blev gratis færge i juli måned, og så lykkedes det faktisk for Ø-sammenslutningen at få tilført midler, således at en lang række færger til småøerne også tilbyder gratis sejlads for personer og cyklister eller i al fald væsentligt nedsatte priser i august og september. Ifølge udspillet fra Folketinget kunne færgeselskaberne vælge, om de ville sige ja til tilbuddet i juli måned. Men her må man nok bare konstatere, at hvis man siger nej tak til julegaver fra Folketinget – selvom de kommer om sommeren – ja, så er det jo ikke sikkert, at man fremadrettet bliver tilbudt nogen – så derfor sagde alle færger selvfølgelig også ja tak til at indføre gratis færger i juli. Har øboere fortrinsret til færgen? Og på trods af et lidt svingende sommervejr i juli måned væltede det bare ind med gæster på småøerne – både de gæster, der var på ø-hop for en enkelt dag, og de der forsøgte at få et overnatningssted til en lidt længere ferie. Der var rigtig mange folk, der ville med færgerne til de danske småøer, og 2

der er ingen tvivl om, at det har været en udfordring for både kapaciteten på færgerne, færgemandskaberne, bookingsystemerne og for det at holde den rette afstand. Og ikke mindst har det på nogle færgeruter været en stor udfordring for øboerne. Ret hurtigt opdagede øboere nemlig – især de steder, hvor man ikke kan booke en billet – at det ikke bare var sådan lige at komme med færgen. Man måtte stå i kø på lige fod med turister og dermed måske vente flere timer på at komme hjem. Spørgsmålet rejser sig derfor: Har øboere ikke fortrinsret, når det nu er den eneste vej til deres hjem? Ved siden af det har mange erhvervsdrivende haft problemer med at få varer fra fastlandet pga. fyldte færger. Færgesekretariatet har fået lavet en advokatundersøgelse, der viser, at det ikke bare lige er sådan at give øboere fortrinsret uden at komme i karambolage med EU-lovgivningen om forskelsbehandling. Man anbefaler i stedet, at der findes praktiske løsninger, som for mig at se kunne være, at der reserveres et antal pladser til øboerne. Men det er op til den enkelte ø at forhandle det med deres færgeselskab. Hvor stort omfanget har været med øboere, der ikke har kunnet komme med færgen, og om man lokalt har fundet løsninger på denne problematik, er blandt andet noget af det, vi håber at kunne afdække med den spørgeskemaundersøgelse, vi har sendt ud til øerne. Men vi undrer os da over, at manglende fortrinsret til øboere begrundes i EU-lovgivning, når vi samtidig kan konstatere, at man på øer i Finland, der jo også er medlem af EU, lige netop har en sådan fortrinsret for øboere. Derfor vil vi også hente inspiration hos vores finske samarbejdspartnere til at løse problematikken. Og hvordan er det så gået? Ja, i skrivende stund er man netop ved at samle tallene ind for juli måned. Men allerede nu har vi hørt, at næsten alle færgeruter til småøerne har transporteret op mod det dobbelte antal passagerer i

juli måned. På Egholm i Limfjorden har man tredoblet besøgsantallet fra 8.100 til knapt 42.000 besøgende i juli måned! Og det er altså ret mange – også set i lyset af at der blot bor 46 mennesker på Egholm. Ud over et spørgeskema til ø-repræsentanterne har vi også lavet et til turisterhvervet for at få en fornemmelse af, hvordan sommeren er gået, hvilke glæder og udfordringer de har haft, og hvordan de forventer at gå ud af dette corona-år. I samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd har vi lavet en gæsteundersøgelse, som er delt på bl.a. Facebook. Her håber vi at få en tilbagemelding på, hvordan vores besøgende har oplevet deres ø-besøg. Med de tre spørgeskemaundersøgelser står vi forhåbentlig godt rustet til fremtidige politiske forhandlinger om den sidste implementering af den blå landevej. Ø-støtte til landmænd Netop nu pågår forhandlingerne om EU’s økonomi for de kommende år og dermed også tildeling af midler til landbrugsområdet. På grund af bl.a. Brexit er økonomien i EU under pres, og der er dermed færre midler til landbrugsområdet. Vi ved, at det betyder, at ø-støtten til landmænd på småøerne er under pres. Der skal findes gode argumenter for at opretholde ordningen også i den kommende periode. For at få disse argumenter har vi lavet en undersøgelse blandt ø-landmænd, og der er heldigvis kommet over 100 svar. Svarene viser tydeligt, at selvom der nu gives tilskud til fragt på færgerne, er der stadig væsentlige meromkostninger ved at drive landbrug på småøerne. Der peges især på omkostninger som følge af den mertid, der går med færge- og ventetid for både landmanden selv og for de maskinstationer, konsulenter, håndværkere, dyrlæger og andre, som skal besøge ø-bedriften. Derudover fremhæves bl.a. de manglende muligheder for strukturelle tilpasninger og dyrkning af merværdiafgrøder. De mange svar tager vi selvfølgelig med, når vi skal argumentere for, at


Køerne var lange ved sommerens færgeafgange. (Foto: Paul Clay).

ø-støtten bibeholdes. Skal der ske besparelser, er det vores holdning, at ø-støtten til landmænd kun skal gives til bosiddende landmænd, der bidrager til at opretholde øerne som helårssamfund. Lejeboliger på småøerne De mange gæster på småøerne i både sommer og sensommer betyder forhåbentligt, at rigtig mange har fået øjnene op for, at småøerne er pragtfulde steder – ikke blot at besøge, men også at bo på. Det peger så lige ind i en udfordring, som fylder rigtig meget på en række øer – nemlig hvor de nye øboere skal bo. I forbindelse med den grønne boligaftale i maj i år blev man enige om at afsætte en pulje på 30 mio. kr. fra Nybyggerifonden i perioden 2021-2026 til nye almene boliger på småøerne. Tilskudsandelen udgør 400.000 kroner pr. bolig, svarende til omkring godt 20 procent af den samlede anskaffelsessum pr. bolig. De fire ø-kommuner samt småøerne har mulighed for at søge ind i ordningen. Derudover bliver det muligt for kommunerne at overskride maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger på småøerne, hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt. Endelig afsættes der en pulje på seks millioner kroner fra Landsbyggefonden til over en syvårig periode at nedsætte huslejen i eksisterende almene boliger på småøerne. Umiddelbart stod det ikke højt på vores ønskeliste, og ud fra den model man vil bruge (læs andet sted i dette nummer af Ø-posten) betyder det, at man reelt vil kunne støtte omkring seks lejemål pr. år. Efter vores mening er de penge bedre givet ud, hvis de bliver lagt oven i puljen til støttet nybyggeri. Det ville have betydet støtte til 15 flere almene boliger (90 boliger i stedet for som nu 75).

Selve udmøntningen af ordningen skal politisk behandles her i efteråret, men her skal lyde en opfordring til, at hvis man på øerne mangler almene lejeboliger, så er det med at få fat i kommunen og et boligselskab og gå i gang med at forberede et projekt. Puljen udmøntes formentlig primo 2021, og her er det vigtigt, tror jeg, at man er parat til hurtigt at søge, da tilskuddet jo også omfatter de store ø-kommuner. Generalforsamling og kommende arbejdsområder Også Ø-sammenslutningens generalforsamling blev coronaramt og blev

afholdt på Vissenbjerg Storkro en søndag i stedet for en hel weekend på Fur. På generalforsamlingen drøftede man det kommende års indsatsområder. Flere af dem er nævnt i dette stykke, bl.a. boliger, ø-støtte og landevejsprincippet, men er man nysgerrig på at følge bestyrelsens arbejde med dem, kan man finde både mødereferater og indsatsplan på vores hjemmeside. Heldigvis er det sådan, at vi allerede nu kan glæde os til, at vi kan drage til Fur, når næste års generalforsamling skal afholdes. Dorthe Winther

Repræsentantskabsmøde 2020 Hvornår: 6.-8. november 2020. Hvor: Svendborg vandrerhjem Program: Der vil bl.a. være debat af Ø-sammenslutningens indsatsområder, organisations- og bestyrelsesstruktur, deling af gode ideer og erfaringer mellem øer samt mulighed for at debattere med folketingspolitikere. Hvem: Der inviteres to repræsentanter fra hver ø. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Invitationerne sendes ud i løbet af oktober. 

Styrk øens vandværk Bliv klogere på dit vandværks drift, på grundvandsbeskyttelse og hør om bestyrelsens ansvar. Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer til netværksseminar for bestyrelsesmedlemmer i vandværker på de små øer. Boligejere med private boringer og øvrige interesserede på de små øer er også velkomne.

Hvor: Seminaret afholdes på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 8000 Odense C Hvornår: Mandag 26. oktober kl. 10.00-15.00 Tilmelding: til sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer. dk eller tlf. 6251 3993  Pris: 150 kroner pr. person Tilmeldingsfrist den 25. september Læs mere: www.danske-smaaoer.dk 3


Sommeren 2020 – sådan gik det Fire af småøernes virksomhedsejere fortæller om en sommer med gratis færger – på godt og ondt. ➤ BJØRNØGÅRD, v. indehaver Kirsten Bjørnø Kåg Pensionat, kursuscenter og café med kreativt værksted. Hvordan blev sommeren? – Det er gået rigtig godt! Starten var hård, og jeg mistede meget på kurser, udlejning og café i foråret, men da vi så lukkede op i pinsen, fik vi et boom uden lige med den gratis færgesejlads og øhop. Der har fx været rigtig mange unge, som garanteret ikke ville have været her i sommerferien, hvis ikke det var coronatilstand. Jeg har været fuldstændig booket op og har måttet sige nej til folk. Jeg har også måttet ansætte personale i caféen, så vi har været seks på skift plus mig selv i år, hvor vi var tre i alt sidste år. Nu har jeg ikke gjort regnskabet op endnu, men jeg regner med, at det jeg mistede på gyngerne, får jeg ind på karrusellerne. Hvilke nye tiltag har du taget? – Jeg rykkede ud af mit hovedhus og lejede hele huset ud til familier. Så boede jeg på en hems bag cafeen, for jeg var alligevel på fra 7-morgen til 22-aften. Derudover flyttede jeg to skurvogne hjem i haven til udlejning og lavede hønsehuset om til staldkøkken, som skurvognsgæsterne kunne bruge. Jeg måtte også pille en del af cafeens menuer af kortet, fordi vi simpelthen ikke havde køkkenbordsplads til at have fx alle tapas-brætterne stående. Derfor blev det sandwich, nachos, crepes og kager i år. Næste år regner jeg med, at der bliver næsten lige så meget „run“ på, for 99 procent af gæsterne har sagt: Det er ikke sidste gang, vi gør det her. Næste år vil jeg leje mit hus ud som vandrehjem ➤ SKARØ IS, v. stifter Martin Jørgensen Økologisk isproducent med egen iscafé på Skarø. Leverer bl.a. is til Singapore Airlines og producerer endvidere en række specialprodukter, bl.a. protein-is.

Martin Jørgensen, Skarø is. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

4

Kirsten Bjørnø Kåg, Bjørnøgård (Foto: Jørn Ungstrup).

med seks værelser, fordi jeg har erfaret, at jeg har rigtig mange øhoppere, som kun tager én overnatning og ikke en hel uge. Så skal jeg have bygget en cykelstald, for der stod cykler allevegne, og også gerne et badeværelse, hvis jeg kan finde finanser til det. ✷ Hvordan blev sommeren? – Det negative har desværre fyldt en hel del. Gratisfærgerne ville have været en hjælp i august-september, men fordi det var i juli, har de været til skade for vores forretning. Dels har det været vanskeligere at få varer frem og tilbage, og vi har været nødt til at booke afgange hver eneste dag for at være sikker på at kunne levere. En manglende levering til en af vores kunder vil koste os en bøde på 40.000 kroner, plus at vi mister kunden. Samtidig har gratisfærgerne betydet mindre seriøse turister, der mest ville have sejlturen og er blevet på øen i halvanden time mellem to færger, så de er ikke nået op til vores forretning, som ligger midt på øen, og vi har haft væsentlig mindre omsætning. Vi plejer at være seks ansatte i forretningen, og i år har vi været to, og der har ikke været behov for mere. I forvejen har corona-situationen været hård ved vores forretning, fordi vores kunder er flyselskaber, museer, cafeer og restauranter, og jeg tror, vi har haft halvdelen af den omsætning i forsommeren, som vi havde sidste år. Hvilke nye tiltag har I taget? – Vi prøver at sælge til andre kunder end vores vanlige, fx har vi fået grøn recept, så vi kan sælge ernæringsprodukter til patienter, hvilket jo foregår året rundt. Det har været vores strategi hele tiden, men det blev pludselig meget mere aktuelt. Vi prøver også at sælge vores proteinprodukter, der smager lige så


godt som vores is, til indendørsaktiviteter, fx fitness, der typisk har højsæson om vinteren. Samtidig åbnede der i slutningen af juli en Skarø iscafé i centrum af Paris, og vi håber, at vi med den som reference får endnu flere caféer til at tage vores is ind. Endelig skal vi fortsætte vores forskning og udvikling, så vi

bliver endnu mere mangfoldige i vores produkter. Det er alt sammen ikke nogen nye strategier, som er affødt af Covid-19, men noget der har været undervejs i flere år. ✷

➤ RESTAURANT VED VEJEN, Anholt, v. indehaver Line Blach Kobberøe Helårsrestaurant med fokus på fisk, skaldyr og sæsonråvarer. Hvordan blev sommeren? Da først vi kom i gang, gik det megastærkt. Der har været stor belægning fra den 18. maj, og det har været en lang sæson, men ellers har sommeren ikke været så meget anderledes, end den plejer. Vi har ikke kunnet mærke noget til corona. Ikke andet end folk har været købelystne og glade for at komme ud. Vi er et lille sted, og vores set-up med max 45 gæster på terrassen i højsæsonen, passede meget godt til corona-situationen. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, at der har været flere mennesker på øen, for der er det antal færgepladser og sommerhuse, der er. Det eneste, der kan variere, er antallet af sejlere, og der har været færre både i havnen, fordi der ikke har været svenskere og tyskere. Vores eneste udfordring har sådan set været vejret, som gjorde det nødvendigt at være indenfor. Der måtte vi have politiet indover for at hjælpe os, så vi var sikre på, at vi fulgte reglerne på vores indendørsareal, og det gjorde vi heldigvis. Hvilke nye tiltag har I taget? – Ikke nogen. Vi har været meget tilfredse med den måde, tingene kører på. Vi er en mand-kone-forrentning, og vores fokus er ikke på at få så mange mennesker igennem som muligt. Det afgørende for os er at give folk en god oplevelse.

Line Blach Kobberøe, Restaurant Ved Vejen. (Foto: Matilda Kilstrup).

✷ ➤ ÅRØ FISKERØGERI v. indehaver Conny Petersen og Bjarne Christiansen Mikrorøgeri, der laver alle røgvarer selv. Har egen butik, fiskebil med kørsel på fastlandet i vinterhalvåret og leverer fisk til bl.a. Årø Vingård. Hvordan blev sommeren? – Den har været meget speciel. Vi lukkede op 1. april, og så kom der mere og mere at lave. Da de gratis færger kom i juli, troede vi, at vi var gearet til det, men efter to dage, hvor vi havde alt udsolgt kl. 14, forstod vi, at vi blev nødt til at lægge om, og så kørte vores to ovne nat og dag. Vi knoklede, og heldigvis havde Bjarne ferie i de første 14 dage af juli, så han kunne hjælpe. Der var kun mig i butikken, og færgen fragtede ca. 1.400 gæster over om dagen, så der har været lange køer, men folk har været tålmodige, og for mig har det været vigtigt, at de fik god service og hørte nogle af historierne herfra, når de handlede. Da danskernes ferie var ovre den 1. august, havde vi et par stille dage, der var vi trætte, men så kom tyskerne, og de er her til slutningen af september. Hvilke nye tiltag har I taget? – I starten af året lavede vi udvidelse med en rigtig butik på 18 kvadratmeter, hvor der også er plads til andre varer, fx gedekød, vin og honning, og den her sommer har vist os, at det er den rigtige vej at gå. Turister vil gerne have noget med hjem fra deres besøg, så det ikke kun er røget fisk, og den udvikling vil vi

Conny Petersen, Årø Fiskerøgeri (Foto: Bjarne Christiansen).

fortsætte. Jeg regner også med, at vi river en væg mere ned, så vi udvider butikken til det dobbelte næste år. ✷ 5


Folketingspolitikere på ø-besøg

Når folketingspolitikerne tager på ø-besøg præsenterer de sig ofte som ’Landdistriktspartiet’ for at understrege, at de trods partiforskelle står sammen om de emner, der vedrører øer og landdistrikter (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Folketingets Udvalg for Småøer besøgte i slutningen af august Aarø og Mandø. På begge øer fortalte øboerne om vilkår og udfordringer og særligt landmændenes vilkår blev drøftet. På begge øer blev det understreget, at ø-støtten til landmænd er afgørende, hvis der fortsat skal være landbrug. Det blev bl.a. foreslået at fjerne støtteloftet på 100 hektar for landmænd bosiddende på en ø. På Aarø arbejder man med at udtage ca. 50 hektar lavbundsjord, der tidligere har været en sø, som et led i at genskabe

naturområder. Udfordringen her er, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke vil give tilladelse, fordi omlægningen omfatter et gammelt ’russerdige’, der er fredet. På Mandø beskrev landmand Niels Chr. Nielsen, hvordan problemer med meget store flokke af bramgæs har betydet en forringelse af hans udbytte, og han ser med skepsis på fremtiden. Mange turister På Aarø har man haft en tredobling af turister med den gratis færge i juli og

august, hvilket har givet turistaktørerne et betydeligt økonomisk løft efter lockdown i foråret. De mange turister har dog også måtte vente længe på færgen på begge sider og ved nogle af spisestederne. Også på Mandø – der jo ikke har en færge, og derfor ikke var en del af sommerpakken – har det væltet ind med turister denne sommer. Mange med et Ø-pas, de skulle have stemplet. Det var en god og informativ tur for politikerne, der fik en del med hjem, som de lovede at arbejde videre med. Tekst: Lise Thillemann Sørensen

Masser af rejsende med færgerne Ifølge Trafikministeriets opgørelse tog hele 332.369 gående passagerer gratis med færgen i juli til en af de 26 småøer med færgeadgang. Det er ifølge Trafikministeriets tal er en stigning på 78 procent siden 2019. I alt sejlede godt en million gratis med færgerne i Danmark, og småøerne tegner sig således for en tredjedel af alle disse rejsende. Ud over de mange gratis rejsende til fods og på cykel har der desuden været mange gæster i bil til flere af småøerne. Alt i alt en sommer med tryk på! En opgørelse over de enkelte overfarter findes på ministeriets hjemmeside, men det er værd at 6

Mere end 300.000 passagerer tog færgen til småøerne i juli måned (Foto: Paul Clay).

bemærke, at tallene for 2019 er opgjort forskelligt hos færgeselskaberne, og det kan derfor være vanskeligt at

sammenligne og se den nøjagtige udvikling. Læs mere: www.trm.dk/nyheder/2020


Svømmeskole på Omø er en succes Lokale kræfter har startet svømmeskole på Omø i sommerferien. Opbakningen – både økonomisk og fra deltagerne – har været stor. I 2019 startede to nye Omøboer, jeg Tine Morsing og Louise Høst, projekt „Omø Svømmeskole“. Baggrunden var, at Louises yngste søn, Wilfred, ikke kunne svømme, og jeg, der er pensioneret svømmelærer, måske kunne lære ham det. Med hjælp fra en lokal fisker, Jon Krüger, fik vi etableret et afmærket undervisningsområde i åben vand i lagunen ved siden af Omø Lystbådehavn. Her samlede vi 14 elever i den skolepligtige alder, dels øens egne børn og dels sommerhusgæsternes børn. Det blev til seks dages daglig undervisning á 45 minutter for to hold, øvede og begyndere. På trods af manglende våddragter, undervisningsmaterialer, svømmebriller, korkbælter og andre hjælpemidler var svømmeskolens resultat over al forventning. Svømmeugen sluttede med distanceprøver og uddeling af mærker og diplomer. Tilskud fra TrygFonden og kommunen Efter den store succes og med de gode resultater besluttede vi at søge tilskud fra TrygFonden til indkøb af våddragter, svømmebriller, selvlysende badehætter, hajfinner og andre undervisningsmaterialer, så Omø Svømmeskole kunne være rustet til sæson to.

TrygFonden sagde ja til projektet, som vi lancerede under mottoet „alle børn på Omø skal kunne svømme og med tiden beherske selvredning“. Samtidig bød Slagelse Kommune ind med tilskud til projekter for børn og unge. Her søgte vi om penge til indkøb af T-shirts og caps med svømmeskolens logo samt til en daglig juice efter endt undervisning og is på afslutningsdagen. Hvad med sikkerheden? I forhold til sikkerhed har jeg sidste år haft tæt kontakt til Dansk Svømmeunion, men der kan ikke stilles livredder til rådighed, og noget egentlig reglement for undervisning i åbent vand findes ikke. Vi fastsatte derfor, at der for hver tre elever skulle være en ansvarlig voksen på land/broen til overvågning og til at tage sig af kolde elever, der havde behov for at komme lidt på land. Har man en svømmelærereksamen, er man også livredder. Som medlem af Dansk Svømmeunion vil man kunne opnå en forsikring, men et medlemskab kræver, at svømmeskolen er aktiv i minimum 10 uger, hvilket ville kræve, at svømmeskolen skulle indgå samarbejde med Omø skole og indføre svømning som fag i svømmehal på fastlandet. Det er min klare overbevisning, at for at opnå støtte fra forskellige organisationer, er det væsentligt, at der er en uddannet svømmelærer tilknyttet projektet, som garant for at det er egentlig svømmeundervisning, der foregår.

Hjælp fra Marinehjemmeværnet Omø Svømmeskole 2020 blev efter den økonomiske „saltvandsindsprøjtning“ en bragende succes. 23 elever var tilmeldt, og både begyndere og let øvede opnåede gode resultater. På svømmeskolens afslutningsdag havde vi indgået et samarbejde med Marinehjemmeværnet, der ankom til Omø med to bemandende gummibåde. Fem elever blev sammen med en underviser sejlet ca. 600 meter ud fra Omøs kyst, hvor opgaven gik ud på at redde sig selv i land. Lidt af en udfordring. Alle seks svømmede ind til Omøs kyst med Marinehjemmeværnets både som sikre følgebåde. Alle elever kom vel ind til Omø, hvor de blev modtaget af de andre elever, forældre, Omøboere og turister. Nu er evalueringen af dette års svømmeskole i fuld gang, men mon ikke vi holder svømmeskole igen i uge 30 i 2021? Og vi håber på, at vi igen kan nyde godt af midler fra fonde, kommunen og private donorer. Tekst: Tine Morsing ✷

Kort om Omø Svømmeskole: • Har været gratis for deltagere • De to undervisere er ulønnede frivillige.

Nogle af eleverne blev sammen med en underviser sejlet ca. 600 meter ud fra Omøs kyst, hvor opgaven gik ud på at redde sig selv i land. Lidt af en udfordring. (Foto: Tom Poulsen).

7


Ny præst på Venø: Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at bo

48-årige Trine Savannah Parbo er flyttet til Venø denne sommer og fylder nu præstegården sammen med sine tre hunde, der også fungerer som samtaleåbnere, når hun er rundt på øen eller på fastlandet, hvor 70 procent af hendes stilling befinder sig.

Hun kendte intet til ø-livet, men kærligheden til naturen og ønsket om at være en del af et samfund, hvor man kommer hinanden ved, bragte Trine Savannah Parbo til Venø, hvor hun tiltrådte som præst den 1. juni 2020. I sin tiltrædelsesprædiken tøvede Trine Savannah Parbo ikke med at kalde Venø for paradis. Endnu kendte hun ikke meget til øboerne og de øvrige forhold på øen, men naturen kunne hun se, og der lå sammenligningen lige for. – Jeg skyndte mig dog at tilføje, at der jo også er slanger i paradis, fortæller den 48-årige præst med et smil. Hendes tre hunde har allerede hjembragt nogle af Venøs slanger, i form af flåter, til deres nye hjem i præstegården – Selvfølgelig skal man ikke tro, at alt er perfekt. Heller ikke på en ø – og det er måske i virkeligheden også derfor, at man har brug for en præst, siger Trine 8

Savannah Parbo, der har været præst på Amager, i Tinglev og senest i Sydslesvig. Hvorfor valgte du at søge stillingen som præst på Venø? – Jeg havde ikke søgt, hvis det ikke havde været for øen. Jeg ved ikke noget om ø-livet, men jeg var nysgerrig og kunne jo se de ydre rammer: Naturen og præstegården. Min primære årsag til at forlade Sydslesvig var, at det var for ensomt. Mit tyske var for dårligt, så jeg kunne ikke snakke med folk udover det danske mindretal, og det var et stort sogn, hvor der var langt til alting. Jeg savnede simpelthen at tale med naboen eller folk i sognet. I øjeblikket er det jo et privilegium at være præst, fordi der er præstemangel, og derfor kunne jeg definere, hvad der betød noget for mig som privatperson og lede efter netop det, og da jeg elsker naturen og havde en forventning om, at man kommer hinanden ved på en ø, var Venø oplagt.

Spillede sejltiden en rolle for, at du valgte Venø? – Jeg var opmærksom på, at det var let at komme hertil, men jeg vil ikke sige, at det var udslagsgivende, og jeg havde faktisk overvejet en stilling på en anden ø med længere sejltid. Men nu hvor jeg bor her, er jeg lettet over, at det ikke tager længere tid. Hvilken rolle spiller det, at du bor på øen? – Man kommer tæt på folk på en helt anden måde, når man bor her, fordi man ses hele tiden i alle mulige sammenhænge. Jeg bliver synlig og engageret på en helt anden måde, end hvis jeg boede på fastlandet. Nu er jeg jo nærmest selvskrevet til at deltage i alt, hvad der foregår. Det er dejligt, og det jeg har savnet.


Hvad betyder det, at du har 70 procent af din stilling på fastlandet? – For øen kan det gå hen og blive lidt ærgerligt, for selvom menigheden er meget lille, så er de meget engagerede, og der vil blive skåret på områder, hvor der faktisk var grundlag nok for at holde noget kirkeligt. Men der tager man mere højde for antallet af folkekirkemedlemmer end på engagementet i menigheden, og det kan også være vanskeligt at gøre andet. 30 procent præst til cirka 200 indbyggere er stadig ret meget, men jeg kunne bruge meget mere tid her. Jeg kan mærke, at nu hvor stillingen er gået yderligere fem procent ned fra den tidligere præst, der havde 35 procent, bliver det svært at balancere. Der kan godt være en forventning om, at man er fuld tid begge steder, og det er da klart, at hvis jeg kun bliver set 30 procent på øen, så føler folk ikke rigtigt, at jeg er her. Det er derfor, at det er vigtigt, at jeg lægger mit liv her, for 30 procent er nærmest kun en gudstjeneste hver søndag. Hvordan vil du gerne være præst på øen? – Jeg vil være tilstede, hvor ting foregår, og jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg også gerne vil være der for sjælesørgerisk, hvis nogen har brug for det. Mit indtryk er dog, at folk her er rigtig gode til at bruge hinanden. Her er et stærkt sammenhold, og det kan måske gøre det

sværere at komme ind som ny præst. Det tager tid at bygge op. Du er præst i Danmarks mindste kirke. Hvordan mærker du det? – Til alle gudstjenester har der været folk, der måtte gå, fordi der ikke var plads. Nu er der jo også corona, så vi må være endnu færre, men jeg oplever, at der kommer mange både fastboende og besøgende, og det er dejligt. At stå og prædike i en stor halvtom bykirke føles bare så tomt. Det kommer det aldrig til herovre.

Her er nogle sjæle, der vil bygge noget op, som yder noget for fællesskabet

Hvilket første indtryk har du fået af ø-livet? – Jeg oplever, at der bliver taget rigtig godt imod. Ikke bare mig, men også alle andre. Man kan mærke, at her er et særligt fællesskab, og at folk lægger deres engagement i øen. Fx er jeg begyndt til havkajak, og med det lave kontingent kan instruktøren umuligt få særligt meget for det. Her er nogle sjæle, der vil bygge noget op, som yder noget for fællesskabet, og jeg kan slet ikke forestille mig et bedre sted at bo.

Hvad har overrasket dig mest ved at flytte hertil? – Noget af det, jeg har lagt mærke til er, hvor hurtigt folk ved noget om hinanden. Jeg er veganer, og lige da jeg flyttede hertil, fortalte jeg det til nogle søde mennesker, der havde inviteret mig hjem og spise. Da jeg næste gang var til begravelseskaffe, kom en helt anden fra øen hen til mig og sagde: Skal jeg ikke lige få fat i noget frugt til dig? Det var enormt hensynsfuldt, men det overraskede mig, at det gik så stærkt. Hvad skal der til for, at flere gør som dig og vælger at blive præst på en ø? – Det er svært, for vi har læst mange år i en storby, og mange har stiftet familie der, så det er klart, at det er svært at få folk derfra. Det er ikke alle, der er tiltrukket af det samme som mig, og man kan jo ikke få bymennesker til at elske naturen. Nogle har det også sådan, at de helst ikke vil være præsten, når de har fri, og det er man jo på en ø. Men egentlig kan jeg mærke, at det ikke bliver noget problem her. Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen ✷

– At stå og prædike i en stor halvtom bykirke føles bare så tomt. Det kommer det aldrig til herovre, siger Venøs nye præst, Trine Savannah Parbo, om kirken, der har plads til 44 gæster.

9


Når ø-præsten flytter til fastlandet Der bliver flere og flere tomme præstegårde på småøerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at kirkelivet og øboernes forhold til præsten forringes. Førhen boede præsten for Agersø og Omø på Agersø, men fra 1. september har den nye præst adresse i Sorø. Der er hans kone nemlig præst, og han har derfor søgt om dispensation fra bopælspligten. – Det er et brud med, hvad vi har været vant til, men ansøgerfeltet var sådan, at det ikke var muligt at fortsætte med at have præsten boende på Agersø, siger Ole Odsgaard, der er formand for menighedsrådet på Omø. Han fortæller, at der blot er tale om en dispensation fra bopælspligten. Ikke en afskaffelse. På Orø er øens præst netop flyttet i sit sommerhus på fastlandet, men det passer med, at der alligevel skal foretages en renovering af præstegården, og når der skal ansættes ny præst om to år, vil menighedsrådet arbejde for, at det bliver på de samme vilkår som den nuværende med bopælspligt og flest muligt opgaver på øen, fastslår formand Poul Hurup Lund-Andersen. – Det skal være en, der bor på øen. Vi er 970 på Orø, heriblandt 700 medlemmer af folkekirken, og vi er alle sammen på fornavn med præsten. Hun er en ven og sjælesørger, der rykker ud om natten, hvis der er behov, og jeg oplever, at det er umådeligt vigtigt, at vi har vores egen præst tæt på.

Få stillinger Historien om præstesituationen på øerne kan fortælles på to måder: Den negative, hvor øens præst flytter væk fra det lokale liv, og stillingen bliver skåret ned til færre procent end tidligere. Antallet af øer med fastboende præst er nemlig dalet, og mange stillinger indskrænkes i disse år. Den mere positive udlægning er en fortælling om god tilslutning til gudstjenester og kirkelige handlinger i ø-kirkerne og om aktive menighedsråd, der knokler for at sikre sognebørnene gode forhold. Det er også en fortælling om, hvordan man på hver ø – i samarbejde med biskoppen – finder en model, der passer til øboere og præst. For i sidste ende er det nemlig biskoppen, der afgør, hvordan øerne skal betjenes, og det er ingen let opgave, fortæller biskop i Fyens Stift, Tine Lindhardt, der har intet

mindre end ni småøer, heraf seks med egen kirke, i sit stift. – Problematikken er den samme som i landdistrikterne i øvrigt. Folk rykker mod byerne, hvilket fjerner grundlaget for fuldtidsstillinger. Når man er inde på land, kan vi nemmere finde løsninger, hvor præsten fx varetager andre funktioner i andre sogne, men på øerne er der vandet imellem, og det gør det vanskeligere, siger Tine Lindhardt, der ikke lægger skjul på, at hun godt kunne ønske sig nogle flere præstestillinger. – Der er mange mennesker, som går i kirke på øerne, og kirken spiller – ligesom mange andre steder i øvrigt – en vigtig rolle i lokalområdet. Men vi har det antal præstestillinger, vi har, og de skal så fordeles, fastslår hun og fortæller, at fordelingen ikke blot foregår ud fra antallet af kirkegængere om søndagen, eller hvilket menighedsråd, der argumenterer ivrigst. Det er et puslespil med mange brikker og ofte få ansøgere til stillingerne.

Vi er meget, meget glade for vores præst, der deltager i ø-livet med stor energi og entusiasme og drager meget omsorg for øboerne. Hun er god til at tage rundt og besøge folk, og jeg vil mene, at hun er ligeså synlig, som hvis hun boede i præstegården og skulle ind på fastlandet og arbejde. (Jonna Møller, formand for Drejø Sogns Menighedsråd).

Den faste forbindelse I Drejø Sogn, der dækker Drejø, Skarø og Hjortø, flyttede den sidste fastboende præst fra øen i 2018, og selvom menighedsrådet dengang kæmpede for, at præstegården ikke blev nedlagt som embedsbolig, er man i dag tilfredse med ordningen, hvor en præst, der bor på fastlandet, betjener øerne 30 procent, fortæller formand for Drejø menighedsråd, Jonna Møller. – Vi er meget, meget glade for vores præst, der deltager i ø-livet med stor energi og entusiasme og drager meget omsorg for øboerne. Hun er god til at tage rundt og besøge folk, og jeg vil mene, at hun er ligeså synlig, som hvis hun boede i præstegården og skulle ind på fastlandet og arbejde, siger Jonna Møller, der peger på, at det afgørende for hende er, at øerne har en fast præst, der kender sognebørnene, i stedet for skiftende, tilrejsende præster. – Man kan jo med sin fornuft godt se, at med så få sognebørn kan vi ikke have en præst på fuldtid, men jeg er taknemmelig over, at man fra stiftets side lader os beholde præsteembedet, så vi har vores egen præst, som vi kender godt. Det har stor betydning, siger Jonna Møller.

Også på Lyø kommer præsten fra fastlandet (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

10


der deltager i alt fra runde fødselsdage til aftenskole, måske er forældet.   – De vil jo også gerne holde fri, når gudstjenesten er ovre, som hun siger.

- For mig at se er der ikke én løsning, der passer alle øer, siger biskop Tine Lindhardt om præstesituationen på øerne. (Foto: Ard Jongsma).

Menighedsrådet skaber liv På Endelave blev bopælspligten sløjfet i 2010, og i dag betjenes øen af fire præster fra fastlandet, men med en „primær præst“, nemlig Jens Peder Baggesgaard, der også er formand for øens menighedsråd. – Selvom vi er flere til at holde gudstjenester, ved folk på øen godt, at det er mig, der er præsten, som de kommer til, og jeg oplever, at det fungerer fint

Selvom vi er flere til at holde gudstjenester, ved folk på øen godt, at det er mig, der er præsten, som de kommer til. (Jens Peder Baggesgaard, præst på Endelave)

med lidt variation, fortæller Jens Peder Baggesgaard, der ikke ser nogen tegn på, at der igen skulle komme en fastboende præst på øen. På Avernakø oplever menighedsrådsformand Mette Bach, at det kræver en ekstra indsats at holde liv i kirken, når der ikke længere bor en præst på øen, men Avernakø Kirke har et stabilt fremmøde til gudstjenesterne om søndagen, hvilket formanden bl.a. tilskriver de mange – også kulturelle – aktiviteter, som menighedsrådet sætter i gang. – Vi er nødt til at sørge for, at der sker noget i kirken, når vi ikke har en lokal præst, siger Mette Bach, der også peger på, at forestillingen om præsten,

Hver ø sin model At menighedsrådet spiller en afgørende rolle for udviklingen, bekræfter biskop Tine Lindhardt. Både i forhold til aktivitet i kirken, men også i arbejdet med at forme præstestillingen i samarbejde med provst og biskop. For Tine Lindhardt er det afgørende ikke, om præsten bor på øen eller ej, men at øen får „en god præstelig betjening“, og det kan foregå på mange måder. Hun peger som eksempel på Strynø, hvor man har kombineret præstestillingen med en funktion som festivalkoordinator og derved skabt en præstestilling med bopæl på øen, men også på Avernakø og Lyø, der betjenes af præster fra Faaborg, men hvor man har udpeget to præster med særligt fokus på hver af øerne. – For mig at se er der ikke én løsning, der passer alle øer, og vi må forsøge at finde den bedst mulige i hver situation, siger Tine Lindhardt, der understreger, at kirkerne jo har præstemangel på to niveauer. Dels i antallet af stillinger, men også i antallet af ansøgere. Der bliver nemlig ikke uddannet nok præster fra teologi sammenlignet med årgangene, der går på pension. Med de færre kandidater er spørgsmålet så, om

Menighedsrådsvalg 2020 Der er valg til det lokale menighedsråd 15. september 2020.

øboerne i fremtiden kan forvente flere lægmandsprædikener, hvor lokale må tage ordet om søndagen? Det afviser Tine Lindhardt. – Jeg vil kæmpe med næb og kløer for, at der bliver ved med at være præstelig betjening af folkekirkemedlemmer, siger hun. Kirkeministeren har netop foreslået en ny uddannelse, der vil gøre det muligt for personer med andre kandidatuddannelser end den teologiske at søge præsteembede, og den kan måske betyde, at der bliver flere ansøgere til stillingerne som ø-præst, vurderer Tine Lindhardt. – Men det betyder jo desværre ikke, at vi får lov at ansætte flere præster, understreger hun. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Her bor præsten lige nu på øen: • Anholt • Fejø • Fur • Orø (pt. fraflyttet) • Sejerø • Strynø • Venø

Kirken er vigtig for øen Undersøgelsen „Kirken i Sommerlandet“ fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har undersøgt folkekirkens rolle i områder med mange gæster i ferieperioderne. Den viser, at: • Kirken er vigtig for mange – både lokale og gæster • Mange præster og menighedsråd oplever, at der er en udfordring i at udfylde opgaven med de ressourcer, der er tilgængelige i sognet – både økonomisk og personalemæssigt • Flere præster og menighedsråd oplever fx, at det er udfordrende at have en stor befolkningsgruppe, som kun er i sognet periodevis, da disse ikke tæller med i normeringer mm. Idekataloget fra „Kirken i sommerlandet“ præsenterer inspiration til bl.a. menighedsråd. Find det på www.fkuv.dk – søg på „sommerlandet“.

11


Almene boliger på småøerne – hvad sker der på området? I foråret indgik regeringen en grøn boligaftale, der afsætter 30 millioner kroner til nybyggeri af almene boliger på småøerne og i fire ø-kommuner. Desuden afsættes der seks millioner til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger. Ø-posten har bedt boligminister Kaare Dybvad Bek besvare nogle af de spørgsmål, som aftalen rejser. Ministeren svarer skriftligt og oplyser, at det er planen at behandle lov og lovforslag i Folketinget i det kommende efterår. Derfor kan han alene oplyse om, hvad der er intentionen med udkastet til lovforslaget. Hvornår træder muligheden for at fravige maksimumsbeløbet i kraft? Forslaget om, at kommunalbestyrelsen for at fremme etableringen af almene boliger på småøerne, skal kunne godkende, at maksimumsbeløbet overskrides vil som følge af vedtagelse træde i kraft den 1. januar 2021. Det bemærkes, at det i lovforslagets foreslås, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt overskridelse af maksimumsbeløbet, udøver anvisningsretten til de pågældende boliger fra ibrugtagelsen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S). (Foto: Claus Bech).

Denne anvisningsret foreslås også at gælde som forudsætning ved tilsagn om puljemidler til nedsættelse af anskaffelsessummen. (red. Der henvises her til puljen på 30 millioner kroner til nybyggeri af almene boliger). Vedr. puljen fra Landsbyggefonden til huslejenedsættelser til eksisterende almene boliger på småøerne: Er det et engangsbeløb, eller hvilken periode dækker denne pulje? Ud fra hvilke kriterier fordeles de? Og hvad skal øboerne gøre for at få del i dem? Det er intentionen i lovforslaget, at der i 2021 inden for en samlet ramme på 6 millioner kroner for årene 2021-2026 skal gives tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen for udlejede almene boliger, der er ibrugtaget på ansøgningstidspunktet og er beliggende på en af småøerne. Ved

tildeling af tilskud foreslås der lagt vægt på huslejeniveauet og lejeledigheden i afdelingen, så der gives prioritet til boliger i afdelinger med de højeste kvadratmeterpriser og størst lejeledighed. Det foreslås endvidere, at tilskuddet udgør 20.000 kroner årligt pr. bolig, og at tilskuddet kun kan udbetales til udlejede boliger. Hvornår er rammerne mere præcis klar? Og kommer de i høring? Såfremt loven vedtages, skal der hurtigst muligt udarbejdes bekendtgørelser med de nærmere rammer for udmøntningen af tilskudsmidlerne til nedsættelse af huslejen og tilskudsmidlerne til nedsættelse af anskaffelsessummen [red. Dvs. puljen til nybyggeri]. Bekendtgørelserne vil blive sendt i høring inden ikrafttrædelse. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Energi og bæredygtighed – hvordan ser det ud på jeres ø? Samsø Energiakademi tilbyder at besøge småøerne og sammen med jer på øerne sætte fokus på bæredygtig udvikling. De tilbyder to forskellige typer besøg, der evt. kan kombineres. De indeholder: • Et lokalt energi-tjek af boliger på øen: hvad findes der af muligheder og hvilke besparelser og forbedringer kan påvises på husstandsniveau 12

• Et fælleskabsmøde/workshop om lokalt medejerskab, engagement og lokale handlingsplaner med fokus på netop den respektives ø’s behov og udfordringer Besøgene finder sted i september og oktober. Er I/du interesseret i at være med i projektet og arbejde videre med en energiplan, eller er du bare nysgerrig

og har uddybende spørgsmål om energitjek og lokale workshops så kontakt Henrik Ostenfeldt fra Energiakademiet inden 1. oktober på  ho@energiakademiet.dk/ tlf. 87921011.


Ny beboer på Egholm

Masser af flittige hænder i gang med at bygge „Pil Tusind Tunge“. Træet er dels fundet af kunstneren og dels doneret af virksomheden Saga Wood. Ønskebrønden og anlægget rundt om trolden er baseret på en gammel pilestamme, som blev fældet af Aalborg Kommune på Egholm sidste år. (Foto: Egholm Park).

Kunstneren Thomas Dambo, der har skabt kæmpeskulpturer af genbrugsmaterialer over hele verden, har sammen med frivillige bygget en trold af genbrugstræ på Egholm. Trolden bærer navnet „Pil Tusind Tunge“, da hun er den eneste trold, som både taler alle dyrenes tusinde tunger og samtidig kan læse menneskernes

bogstaver. Det har gjort Pil til en slags bro mellem skoven, dyrene og mennesker. Besøgende kan skrive deres ønsker på små sten og lægge dem i Pils ønskebrønd, og om natten vælger Pil en sten og læser højt for dyrene, og så beslutter de, om det er et ønske, de vil sørge for går i opfyldelse. Jens Thomsen fra Egholm Park, der

står bag initiativet, oplyser, at skulpturen har været en gigantisk succes. Han anslår, at der har været minimum 15.000 gæster siden indvielsen den 24. juli. Læs mere om Egholm Park: http://egholmpark.dk og Thomas Dambo: https://thomasdambo.com Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Ø-træf for børnefamilier Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde og hyggeligt samvær på limfjordsøen Fur. Familier fra Fur tilrettelægger lejren og glæder sig til at tage imod. Ø-træffet foregår parallelt med Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling og har til formål at bringe ø-familier sammen under uformelle rammer, hvor netværk kan dannes og gode erfaringer udveksles. Undervejs er der fælles madlavning og selvfølgelig skal værtsøen og dens molersskrænter udforskes. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 11.-13. juni 2021. Læs mere her: https://danske-smaaoer. dk/nyheder/oe-traef-for-boernefamilier/ 13


På Endelave skaber projekterne varig gevinst Havnehus, badeanlæg, kro, lægeurtehave, produktionshus, sejljoller og sportsgrej – Småøernes LAG har været med mange steder på Endelave, altid samme med øens stærke korps af ulønnede aktivister og foreningsfolk.   – Velkommen til Endelave. Der er ikke plads her, så I må lægge til ovre i den gamle havn. Jørgen Holm, som er havnefoged i Endelave Havn, råber til en lystsejler, der netop er ankommet til havnen. Der er i det hele taget en livlig trafik ind og ud af det smalle havneindløb, som også benyttes af færgen. Området omkring havnen er også fyldt godt op med mennesker på denne solrige julidag. Sådan har det været det meste af sommeren. – Vi har som flere andre øer haft usædvanligt mange gæster på Endelave i år, men vi oplever også, at sæsonen forlænges. Det skyldes bl.a., at flere af de store både har varmeanlæg, som gør det muligt at tage på sejlads fra tidligt forår og hen på efteråret. Og så ser vi også flere og flere unge familier, som har købt båd, forklarer Jørgen, da han tager en kort pause for at lade sig interviewe. Endelave Havn blev renoveret i 2008 og fik i 2010-11 et stort, moderne velfærdshus midt på havnen med toiletter, køkken-, bade- og

Kim Vind er formand for Endelave Idrætsforening, som står bag AKTIV Ø (Foto: Morten Telling).

14

vaskefaciliteter og tilhørende legeplads, blandt andet med en million kroner i støtte fra småøernes LAG. – Med de mange gæster er det et kæmpe plus med velfærdshuset og legepladsen. Og jeg tror ikke, vi ville have så mange besøgende, hvis ikke vi havde haft huset og kunne tilbyde så gode og moderne forhold. Det er naturligvis primært en servicebygning til havnens gæster, men den fungerer også som offentligt toilet for færgegæsterne, og f.eks. bruger den lokale vinterbadeklub også køkkenet til møder om vinteren, siger Jørgen, som estimerer antallet af årlige besøgende i velfærdshuset til 10.000-15.000.

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der har fået LAG eller FLAG-tilskud. Dette er den ottende artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for os. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk

Havnebad på vej Snart bliver der endnu et spændende tilbud til både de lokale og turisterne ved havnen. Kun et stenkast fra velfærdshuset vil der nemlig inden længe vokse et større badeanlæg ud som et vedhæng til den vestlige havnemole. Det hele skal opføres i træ. Det skulle egentlig have været realiseret i år, men sagsbehandlingen trak ud, så det bliver først færdigt i sommeren 2021. En af de aktive bag havnebadet er Henning Nørbæk, tidligere Kulturchef i Horsens Kommune og fritids-øbo på Endelave. – Indtil nu har vi jo altid bare sprunget i fra betonklodsen ude for enden af havnemolen – og direkte

ned i det beskidte havnevand. Det er nemlig det eneste sted, hvor det er dybt nok til at springe på hovedet. Med det nye badeanlæg bliver der mulighed for at springe på hovedet i dybt og rent havvand. Der kommer også en kombineret kajak-polobane/ svømmeanlæg, og mulighed for undervandsjagt m.m., forklarer Henning. Efter en længere ansøgningsproces lykkedes det at få skaffet de knap 2 millioner kroner, som projektet koster, og Henning regner med, at den første del af anlægsarbejdet kan starte op i løbet af efteråret. Største bidragyder er Nordeafonden med 900.000 kroner, mens LAG Småøerne har støttet projektet med 400.000 kr. – Vi glæder os afsindigt til, det står færdigt i 2021. Og Horsens borgmester har lovet at indvie det ved at lave en „bombe“ fra det nye badeanlæg, fortæller Henning med et slet skjult grin.

Jørgen Holm er havnefoged i Endelave Havn (Foto: Morten Telling).

Henning Nørbæk er en af de aktive bag det kommende badeanlæg på Endelave Havn (Foto: Morten Telling).


jeg, alle kan mærke, at det er med til at udvikle øen og bidrage til øget vækst – både økonomisk og på det menneskelige plan, siger Kim.

„Feet up“. Hver sommer foregår der en række aktiviteter som en del af AKTIV Ø på Endelave (Foto: AKTIV Ø Endelave).

Aktiv ø-ferie Det kommende badeanlæg kommer til at spille aktivt sammen med projektet „Endelave aktiv ø ferie“. AKTIV Ø, som projektet kaldes i daglig tale, kører nu på 10. år. Her foregår hver sommer og i ferierne en række gratis aktiviteter, blandt andet i Lagunen, et strandareal der ligger umiddelbart i forlængelse af, hvor det nye badeanlæg kommer til at ligge og kun få hundrede meter fra havnen. – Vi er over 40 frivillige i AKTIV Ø – både fritids-øboere og fastboende. Folk bidrager med, hvad de kan og synes er sjovt at lave, forklarer Kim Vind, der har boet fast på Endelave i 17 år, og som er formand for Endelave IF og ankermand i AKTIV Ø. I 2010, da det hele begyndte, modtog Endelave IF 300.000 kr. i støtte (bl.a. 150.000 kr. fra småøernes LAG). Pengene blev brugt dels på markedsføring, dels på surfbrætter, sejljoller og andet grej til de mange aktiviteter på vandet. – Uden de penge var vi ikke nået så langt, som vi er i dag. I år har vi hele 18 forskellige gratis aktiviteter – lige fra sejlads og surfing til crossfit, yoga, vandreture og meget andet. Det, at vi er så mange lokale frivillige, har også betydet, at vi har fået et bedre lokalt fællesskab. Folk, der ikke plejer at være med til noget, har opdaget, at de faktisk godt kan bidrage med et eller andet. En ville f.eks. gerne slå smut med børnene ved stranden, og det, synes ungerne jo, var sjovt. Så det behøver ikke være nogen stor eller avanceret aktivitet. Og så tror

ApS reddede Endelave Kro En anden vigtig bestanddel af Endelaves ø-samfund er Endelave Kro, som ligger midt i Endelave by. Efter en krise med efterfølgende lukning i 2008, blev kroen atter åbnet og fik nyt liv i sommeren 2009 takket være dannelsen af Endelave ApS med 130 anpartshavere. Kroen har 10 dobbeltværelser, krostue og restaurant med plads til 150 personer og drives i dag af et værtspar, der overtog forpagtningen for to et halvt år siden. – Da Endelave ApS overtog kroen i 2009 trængte den til en kærlig hånd, så vi startede med at få de basale ting renoveret. Men der skulle mere til, så vi søgte flere midler og fik bl.a. bevilget støtte i 2011 fra småøernes LAG til restaurering af krostuen og igen i 2018 til energioptimering, så vi kunne få installeret nogle varmepumper, forklarer Anders Møller-Agersnap, som er administrator for Endelave ApS. Anders er ikke i tvivl om, at renoveringen og moderniseringen af kroen

samt det nye værtspars engagement har været medvirkende årsag til, at kroen har oplevet stor succes med stort set fuld belægning fra juni til august. – Kombinationen af en hyggelig og indbydende kro og et godt værtspar, det er meget værdifuldt for et lille ø-samfund som vores. Værtsparret har formået at skabe en imødekommende og god atmosfære på kroen, som henvender sig til både turister og lokale. Kroen er samtidig det vigtigste spisested på øen, så hvis kroen var lukket endegyldigt ned dengang, havde det været en katastrofe for Endelave, slutter Anders. Det er blevet sidst på eftermiddagen, og færgen fra fastlandet er netop ankommet. Igen er den fyldt med nye gæster, der skal nyde godt af Endelaves mange tilbud om oplevelser og aktiviteter, hvoraf mange endda er gratis takket være øens store gruppe af frivillige ildsjæle. Tekst og foto: Morten Telling, Moxtell Productions ✶

Tove Yde er medarbejder i Lægeurtehaven på Endelave, og Dorte Knudsen er formand for foreningen bag haven. (Foto: Morten Telling).

Endelaves lægeurtehave Få hundrede meter fra havnen finder man Endelave Lægeurtehave. Her skaber temahaver og urtebede rammen om en besøgshave og et aktivt ø-miljø med: • Café • Butik • Produktionshus med værksteder og møderum • Tørrerum (til urter) • Brygudstyr, honningslynge, anlæg til presning af æbler m.m. I 2005 fik lægeurtehaven LAG-tilskud til projektet Urteprodukter fra Endelave og i 2009 til Nye grønne oplevelser i Endelave lægeurtehave: Showroom, temahaver og naturguide. Læs mere om projekterne og haven: www.lag-småøerne.dk 15


Drejøs historie fortalt for børn

Kan man fortælle ø- og kulturhistorie, så både børn og bedsteforældre gider at læse med? Fortællingerne om Alfeline er tænkt til både unge og ældre. (Foto: René Damkær Henningsen).

Den tidligere præst på Drejø, Jette Arp, og billedmager Helle Køster inviterer med serien af fortællinger om Alfeline børnefamilier med på rundtur på de sydfynske øer og i fortiden. Et projekt, der skal vække interessen for øer og historie, og som bliver ved med at knopskyde til glæde for øboer og turister. På en måde begynder historien med en begravelse. Jette Arp skulle som præst på Drejø begrave en 97-årig øbo, og da hun fik at vide, at der ville komme intet mindre end 14 oldebørn i kirken, måtte hun omskrive begravelsestalen, der jo skulle rumme godt 100 års Drejøhistorie, til børneører. – Jeg fik rigtig positiv respons, og så vidste jeg, at jeg måtte i gang med at skrive historier i børnehøjde, fortæller Jette Arp, der i to omgange har været præst på Drejø, Skarø og Hjortø. Senest i 2018, hvor begravelsen fandt sted. I 2019 kom så de første ti hæfter om den fiktive Alfeline fra Aarhus, der besøger sine bedsteforældre på Drejø og videbegærligt går på opdagelse i øens historie. Hun hører om branden i 1942. Om badehotellet, der senere blev til kommunal koloni, om kokasseløb og om 16

en masse af de skæbner, der bor og har boet på øen. Egentlig var figuren Alfeline og ideen om at videreformidle øens historier opstået i Jette Arps hoved flere år før begravelsen, fordi hun kunne se, at med afskeden med øens ældste beboere forsvandt mange af de historier, som var blevet fortalt generation efter generation. Men netop fortællinger fra fortiden er afgørende for vores liv og udvikling som mennesker, mener Jette Arp. – For at kunne se frem er vi nødt til at kende fortiden, og, jeg synes, det er

vigtigt at formidle den verden, der var før, for det giver børnene et perspektiv på deres eget liv, når de hører, hvordan mennesker har levet til andre tider.

Uddrag fra Alfeline: – Men se nu Alfeline – her er Villa Diana. Her boede min mor og far, da de blev gamle, men først boede min mormor og morfar her, for det var dem, der byggede huset. Det var også dem, der byggede Badehotellet. Alfeline var imponeret. – Det må da have kostet mange penge. – Jeg tror, de havde sparet sammen til det. Min morfar var født

herovre på Drejø – han var søn af degnen, altså min oldefar. – Degnen? Hva´ er en degn? – En degn er først og fremmest en lærer, og min oldefar var lærer i 42 år oppe på skolen – og jeg tror, at han var streng, for han brugte spanskrør. – Hva´ er det? – Det er sådan en pind, man slog børn med, når de ikke var artige, og det var ikke kun her på Drejø, men alle steder i Danmark. Men det var dengang. Det må man ikke længere.

Fakta og fiktion Fortællingerne er blevet illustreret med historiske fotos og tegninger, som drejøboernes børne- og oldebørn har lavet, og det er billedmager Helle Køster, der bor på øen, som har stået for at bearbejde illustrationerne. Hvert hæfte er forsynet med et kort, så man kan gå i Alfelines fodspor og besøge de samme


Drejøs tidligere præst, Jette Arp, er idekvinden bag Alfeline-fortællingerne, der er endt som et samarbejdsprojekt mellem en række kræfter med tilknytning til Drejø. Ved Drejø Festuge gjorde hun personlig reklame for projektet.

steder. Målgruppen for historierne er ikke blot øens børn, men også familier på besøg, fortæller Jette Arp. – Det bliver en helt anden måde at være turist på, når man kender øens historier. Så forstår du, hvorfor husene ser ud, som de gør, og du får en helt anden oplevelse af omgivelserne. Selvom hovedpersonen Alfeline er fiktion, er det afgørende for Jette Arp, at øens historier er sande, og derfor har hun fået god hjælp af bibliotekar og arkivar, Else Hjort Nielsen, der er forfatter til bogen „Huse og slægtsgårde på Drejø“. Når Jette Arp har interviewet øboere, er historierne blevet faktatjekket, ligesom det har været vigtigt, at de interviewede kunne godkende deres version af

Branden på Drejø i 1942 er en af de begivenheder, der bliver fortalt om i Alfeline-hæfterne. Her omsat til børneillustration, der viser, hvordan en øbo oplevede branden helt tæt på. (Illustration: Clara Peña Køster).

Bliv støttemedlem af Sammenslutningen af Danske Småøer Interesserer du dig for de danske øer? Så tegn et støttemedlemskab af Sammenslutningen af Danske Småøer på 100 kr. om året.

Tegn abonnement på Ø-posten

historien, når den er blevet fortalt med Alfelines stemme. – Barnet ser det historiske stof med nye øjne og trækker også fortiden med ind i nutiden ved fx at lege nogle af de lege, man gjorde i gamle dage, eller besøge de steder fra dengang, siger Jette Arp. Flere historier på vej De første hæfter blev trykt for egen regning, men salget, der foregår online, ved markeder og hos Drejøs købmand, har gjort det muligt at dække udgifter til tryk og endnu flottere layout. Derudover har foreningen, der står bag Alfelinefortællingerne, søgt fonde til udvikling af bl.a. et ø-spil, som ventes færdigt inden jul. Sammen med spillet får man også et familieorienteringsløb rundt i Drejøs natur og historie. I sommeren 2020 udkom hæfte nummer 15, hvor Alfeline besøger bl.a. Skarø og Flæskholm, og Jette Arp har planer om at inddrage også Hjortø og Birkholm i kommende historier. Ideer er der masser af hos holdet bag Alfeline, der er blevet udvidet med flere gode kræfter, og der er flere Alfelineprojekter på vej, lover Jette Arp, selvom det er både tidskrævende, og arbejdet er ulønnet. – Min drøm er, at forældre og bedsteforældre læser historierne med børnene og bliver inspireret til selv at fortælle deres historie, siger Jette Arp, som også lader Alfeline flytte fra Aarhus til Drejø, hvilket langt fra er tilfældigt. – Jeg vi gerne have, at folk opdager, hvordan det er at bo på en ø. Historierne kan vise familierne, at der er andre måder at leve på, og måske kan det også betyde noget rent bosætningsmæssigt, siger Jette Arp. Læs mere: www.alfeline.dk Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Ønsker du at modtage Ø-posten på din adresse? Så kan du tegne abonnement på Ø-Posten, der udkommer fire gange årligt. Det koster 180 kr. pr år, som dækker porto og trykkeomkostninger. For 250 kr. kan du blive både støttemedlem og tegne abonnement. Kontakt sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993

17


Hjælp turister med at finde vej Daniela og Hans Jakob Sørensen fra Orø har udviklet en app, der guider øens gæster rundt til turistaktører og skønne overraskelser. De håber, at appen kan bruges på andre øer. Har du set DR-programmerne „Jim og Ghita på nye eventyr“, så har du nok lagt mærke til, hvor mange skønne steder der findes rundt om i Danmark og på øerne. Vores land er fyldt med gode oplevelser, som man ofte ikke lægger mærke til ved første øjekast. Men når man har set de kendte attraktioner i et område, så er det skønt at blive overrasket af noget, der er helt unikt. Derfor har vi, Daniela og Hans Jakob, gjort det nemmere, at være spontan turist i Danmark. Fra vores bopæl på Orø midt i Isefjorden har vi netop udviklet appen Radius25, der henvender sig til spontane turister med mobilen i hånden. Find den næste oplevelse Ideen til appen fik vi, da Hans Jakob blev biavler. I den forbindelse inviterede vi turister forbi til en gratis kop kaffe

Danmark er et virkeligt skønt land, der er fyldt med overraskelser. Det handler bare om at kunne finde dem.

Daniela og Hans Jakob Sørensen, Orø. (Foto: Laura Kofoed Jensen).

i selskab med en flok summende honningbier i vores baghave. Her gav flere besøgende udtryk for, at det kunne være tidskrævende at få overblik over alle oplysningerne om øens seværdigheder. „Hvor finder jeg min næste gode oplevelse? Det må jo gerne være noget i nærheden. Og gerne noget unikt, som jeg måske ikke vidste, at jeg havde lyst til“. Det kan den nye app hjælpe med. For

Tilmeld dig appen Som erhvervsaktør eller forening på en småø kan du tilmelde dig et Radius25 medlemskab, der kan ses fra din ø´s Ø-Start profil på Radius25. Har du lyst til at vide mere herom, så kommer vi gerne forbi til et turistmøde på din ø og fortæller om mulighederne. Vi har et ønske og en ambition om at være danskernes foretrukne app. I kan følge vores rejse med Radius25 på Facebook. Søg på „Radius25“. Tekst: Daniela og Hans Jakob Sørensen, Orø

Vil du vide mere? Kontakt os meget gerne på mailadressen admin@radius25.dk

LAG Småøerne inviterer til:

Havnemøde MANDAG DEN 2. NOVEMBER I ODENSE Vores havnemøde er en dag for alle, der arbejder med aktiviteter, forretning og drift på en af vores små ø-havne: havnefogeder, bestyrelser, arbejdsgrupper, havneforeninger, bådelaug, idrætsforeninger, iværksættere, erhvervsdrivende, kommunale havnechefer m.fl. Du møder blandt andre: •  Oskar Olsen fra Avernakø Havnecafé: Iværksætteri på ø-havnen •  Kim Vind fra Aktiv Ø Endelave og Endelave IF: Fællesskab og aktivt havneliv •  Foreningen af Lystbådehavne i Danmark v. direktør Jesper Højenvang: Trends og fremtidige udviklingsmuligheder •  Christian Steffensen, havnechef Svendborg Kommune (inkl. Drejø, Hjortø, Skarø): Havnedrift, service og kvalitet •  Søren Kristensen, partner og arkitekt hos LABLAND: Havneudvikling i øjenhøjde Havnemødet er en del af vores projekt Ø-HAVNEN. Det er gratis at deltage i mødet. Tid & sted: Mandag 2. november 2020 på Mødecenter Odense, fra kl. 9.30 – 16.00 Tilmelding: Senest 20. oktober 2020 til LAG Småøerne v. Morten Priesholm på tlf. 22 32 84 93 og mp@lag-smaaoerne.dk Se mere på www.lag-småøerne.dk

18


Ø-passet – nu med madoplevelser i centrum Ikke nok med, at Ø-passet, som vi kender så godt, er rødt som en sprød, nyoptrukket rødbede. Nu skal Ø-passet også få mundvandet til at løbe, pirre nysgerrigheden og give os lyst til at hoppe på færgen og smage på de mange lækre, lokale delikatesser, man kan få på både danske og tyske øer. Er det her så en del af partiernes sommerpakke, som også skal booste Ø-passet og ikke mindst ø-turismen? Nej, det gastronomiske Ø-pas er et tiltag, der er udtænkt, lang tid før corona blev en realitet. Et tiltag, som er en del af et dansk-tysk Interregprojekt TOUR-BO, der står for Tourism Cross-Border. Projektet skal skabe bæredygtig turismeudvikling på øer og i landdistrikter på begge sider af grænsen med fokus på mad-, natur- og kulturturister. Bag TOUR-BO står en række tyske partnere, tre danske kommuner samt Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikternes Fællesråd har med projektet fået en fantastisk mulighed for, i samarbejde med lokale producenter, gårdbutikker og madsteder på øerne, at videreudvikle Ø-passet, så det får en gastronomisk „lillesøster“, der skal integreres på oepas.dk og markedsføres via sociale medier. Synlig platform målrettet turister Begrænsningens kunst har været noget af en øvelse, for det er desværre ikke alle danske småøer i programregionen, der er med. Det gastronomiske Ø-pas vil i første omgang involvere 11 danske småøer, udpeget med hjælp fra Partnerskabet for Ø-turisme, samt seks tyske øer – primært fordi, indsatsen ikke har uanede ressourcer. Dog står døren på klem, så alle interesserede madaktører på småøerne må gerne henvende sig – se faktaboksen. Ved at indgå i det gastronomiske Ø-pas får man sammen med andre madaktører en ekstra platform målrettet gastro-turismen til at synliggøre sit sted og sin ø, hvor udgangspunktet er historier om lokale råvarer og bæredygtighed. Man bliver med andre ord en del af en større fortælling om lokal fødevareproduktion og bæredygtig restaurationsdrift. Derudover kan man

Mette Meldgaard fra StrynØfrugthave er med i det gastronomiske Ø-pas. (Foto: StrynØfrugthave).

deltage i netværksarrangementer med andre fødevareaktører, ligesom man kan få besøg af det Gastronomiske Rejsehold, der drives af FOOD Organisation of Denmark. Det hele er ganske gratis. NB: Tilbuddet om besøg af FOOD’S

rejsehold gælder dog også øer, der ikke er med i det gastronomiske Ø-pas. Tekst: Helle Vestergaard Ibsen, projektkonsulent, Landdistrikternes Fællesråd

KORT OM DET GASTRONOMISKE Ø-PAS: Hvad er det gastronomiske Ø-pas? En digital platform, som synliggør og markedsfører øernes lokale fødevarer. Hvor finder man det gastronomiske Ø-pas? Det bliver en integreret del af oepas.dk – de første historier fra StrynØfrugthave på Strynø og Brummers Gaard på Aarø er på vej. Hvad får de lokale madaktører ud af at være med? Synlighed, omtale, netværk og adgang til arrangementer. Hvad får øerne ud af initiativet? Forhåbentlig en masse besøgende, der har lyst til at smage på og købe øernes delikatesser. Hvilke øer er med i første omgang? Danske: Mandø, Aarø, Bjørnø, Avernakø, Skarø, Strynø, Omø, Agersø, Fejø, Femø og Orø. Tyske: Fehmarn, Sylt, Föhr, Amrum, Pellworm, Nordstrand. Hvad gør man, hvis man gerne vil høre mere eller være med? Ring eller mail til projektkonsulent Helle Ibsen ved Landdistrikternes Fællesråd på tlf. 53850125 eller hib@landdistrikterne.dk. Helle vil ligeledes kontakte øernes madaktører i løbet af efteråret. 19


Kongerunde og champagnebrus

Venø Færgen (Foto: Erling Roseth).

Venø Færgens 10 års fødselsdag blev fejret af Struer Kommune og venøboerne ved færgelejet på Venø den 7. august. Venø Færgen har travlt – i dens levetid har den gennemført mere end 160.000 ture mellem ø og fastland. På årsbasis overføres ca. ¼ mio. passagerer udover biler, busser, lastvogne, landbrugsmaskiner osv. Borgmester Niels Viggo Lynghøj

indledte festen med et tilbageblik på overfartens historie. Han medbragte en flaske champagne med færgeetiket, som stammede fra skibsdåben i 2010. Efter talen var der „bobler“ til de fremmødte. Fødselsdagssangen blev sunget, mens Venø Færgen og den gamle museumsfærge, Venøsund, sejlede „kongerunde“ mellem ø og fastland, og færgernes brandslanger hilste med vandstråler.

Flyvende start for forpagtere på Avernakø Hjemmelavet mad skabt fra bunden, et ambitiøst vinkort og cocktails på terrassen. Det var konceptet for tre unge iværksættere fra København, der forpagtede Avernakø Havnecafé fra juni. Kokken Asbjørn Auring Grimm kom fra en stilling som køkkenchef på Designmuseum Danmark, og sammen

med Oskar Emil Olsen, der tidligere har drevet café på Lyø, og Tobias Vinsten overtog de caféen på havnen. – Det er gået over al forventning. Ikke kun forretningsmæssigt, men også menneskeligt, hvor der er blevet taget rigtig godt imod os på Avernakø, fortæller Oskar Emil Olsen.

VenøBoens formand, Linda Tang, holdt fødselsdagstale. Hun takkede Struer Kommune og besætningen for samarbejdet om sikker og servicevenlig færgedrift. Begge talere understregede Venø Færgens opgave som lokalsamfundets „livline“. Det fremgik også af den særlige sang skrevet til „fødselsdagsbarnet“. Fejringen afsluttedes med forfriskninger på kajen og med udleve-ring af en særlig fødselsdagsplakat til lejligheden. Tekst: Jan Bendix, Venø

– Gæsterne har været endagsturister og sejlere, men mest af alt er vi overraskede over, hvor mange lokale øboer, der har besøgt os over sommeren. Det er vi sindssygt beærede over, fortsætter han og lover, at de tre vender tilbage næste år.

Prøvebolig på vej på Mandø Efter en større udvendig renovering af Mandø Brugs, arbejder brugsforeningen nu på at indrette prøvebolig på 1. salen for at tiltrække potentielle tilflyttere. I gamle dage boede uddeleren ovenpå på Mandø Brugs, men i fremtiden kan det blive mennesker med mod på ø-livet, der flytter ind. – Der er af og til nogle, der spørger efter en bolig, fordi de synes, at det kunne være spændende at bo på Mandø, 20

men her er ikke rigtig noget de kan leje på længere basis, fortæller formanden for Mandø Brugsforening, Poul Erik Fredskild. Derfor har brugsforeningen taget initiativ til at skabe en prøvebolig. Landdistriktspuljen har tildelt Mandø Brugsforening 200.000 kroner, som blandt andet skal gå til etablering af prøvelejligheden, og lige nu er halvdelen af finansieringen til projektet, der løber op i én million kroner, på plads, fortæller Poul Erik Fredskild, som sammen med

foreningen søger fonde og sponsorer og håber at nå i mål inden sommeren 2021. Målgruppen for prøveboligen på Mandø er fx par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, eller selvstændige, der kan passe jobbet fra øen, og låneperioden bliver på tre måneder, fortæller Poul Erik Fredskild. På Endelave etablerede man sidste år prøvebolig i øens tidligere skole, og her har man oplevet stor interesse for at flytte ind


Projekter på de små øer – landdistriktspuljens 1. ansøgningsrunde 2020 I første runde i 2020 er der givet enten tilsagn eller lån til 16 projekter på småøerne. Projekter inden for temaet „Grøn omstilling og bæredygtig udvikling i

landdistrikterne“ er blevet prioriteret. Der er afsat 2,5 millioner kroner til anden ansøgningsrunde. Frist for ansøgning den 14. oktober 2020 kl. 12.

Find oplysninger om Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk

Projekttitel

Ansøger

Ø

Tilskud

Egholm Bryghus

Egholm BryghusApS

Avernakø æble og cider produktion

Thomas Jonassen

Avernakø

24.888

Bæredygtig udvikling mod et helårsmødested

Lægeurtehaven Endelave

Endelave

19.900

Hjarnøs Grønne Entreprenør

Hjarnøs Grønne Entreprenør

Hjarnø

Flere cykler, færre biler på Venø

Venøboen

Venø

154.000

Udvikling af sund og bæredygtig biavl på Anholt

Malene Pedersen

Anholt

30.000

Geoliv – Liv og læring på Orø

Geoliv

Orø

25.000

Omø’s udendørs Forsamlingshus

Foreningen Omø Kapsejlads

Omø

120.000

Fremtidssikring af Avernakø Forsamlingshus

Avernakø Forsamlingshus

Avernakø

122.625

Orøs haveaffald: Lokal værdiskabelse og recirkulering (Fase I) Genskabet

Orø

75.000

Fur Langskibsbro

Fur Havneforening

Fur

300.000

Udskiftning til energi-og klimavenlig opvarmning af Tunø Købmandsgaard

Tunø Fonden

Tunø

94.280

Nye cykler på Omø

Omø Beboer- & Grundejerforening

Omø

112.500

Mandø Brugsforening – Bosætning og bæredygtighed

Mandø Brugsforening

Mandø

200.000

Grøn butik i Det Gule Magasin

Femø Beboerforening

Femø

155.000

Frugt og Fællesskaber i vækst på Lyø

Lyø Fødevarefællesskab

Lyø

50.347

i alt kr.:

1.483.540

Egholm

Lån 500.000

140.000

640.000

Jagten på „Årets Ø“er gået ind Besøgene på de tre nominerede øer til prisen „Årets Ø“, Aarø, Endelave og Strynø, har på grund af coronakrisen været udskudt, men nu har komitéen været på besøg på øerne. Prisen for „Årets Ø“ uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. Med prisen ønsker partnerskabet at sætte fokus på lokalsamfundene på de danske øer, så beboere, gæster og andre interessenter får lyst til at gøre en ekstra indsats for øerne.

Temaet for „Årets Ø“ 2020 er „Det gode samarbejder skaber bæredygtige og levedygtige øer,“ og i slutningen af august og begyndelsen af september var komitéen bag prisen på besøg på de tre nominerede øer for bl.a. at få et indblik i de initiativer, som de tre nominerede øer har igangsat for at øge tilgangen af beboere på øerne. – Vi vil meget gerne støtte livet og udviklingen på øerne – også i krisetider, siger Jens Otto Størup, der er komitéformand i „Årets Ø“. „Årets Ø“ bliver fejret med en kåringsfest på øen den 3. oktober 2020.

Prisen uddeles hvert andet år – første gang i 2020. Hovedprisen er 50.000 kroner til gavn for udviklingen på øen. Anden- og tredjepladsen modtager 25.000 kroner. Alle danske øer uden fast broforbindelse har kunnet ansøge om at vinde titlen som. Komitéen modtog 11 ansøgninger i alt. Læs mere: www.forenetkredit.dk/ partnerskaber/aarets-oe/

21


Generalforsamling med god debat Der var hurtige, enstemmige afgørelser og længere, grundige drøftelser. Årets generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer den 28. juni 2020 bød på en række engagerede diskussioner. Bl.a. af spørgsmålet om fremtiden for landbruget på øerne. Hver ø havde sin stemme – bogstaveligt talt – da medlemmerne af Sammenslutningen af Danske Småøer mødte op til årets generalforsamling. På mange måder er øerne forskellige – lige fra overfartstiden med færgen til lokale mærkesager, men ingen var efter denne dag i tvivl om, at man er fælles om at ville sikre gode vilkår for de danske småøer. Den mærkesag, som Ø-sammenslutningen kontinuerligt kæmper for. Da formanden havde aflagt sin beretning, som ridsede nogle af årets politiske indsatser op i form af bl.a. møder med ministre fra en række ministerier, var der da også ros fra de fremmødte: – Det her år har vist, hvor stærk sammenslutningen er i det politiske. Vi spiller en vigtig rolle og har en stærk organisation, som en deltager sagde, mens en anden supplerede: – Man bliver jo helt forpustet, når man læser, hvilke møder I har deltaget i igennem året. Næste år på Fur Det var 47. gang, repræsentanter fra småøerne var mødt op til generalforsamling, og ikke alt var, som det plejer. Almindeligvis foregår generalforsamlingen i maj på en af medlemsøerne, men med coronasituationen var samlingen udskudt og flyttet til Vissenbjerg lidt udenfor Odense. Efter måneder med virtuelle møder glædede formand Dorthe Winther sig over at møde repræsentanterne ansigt til ansigt. – Og så glæder vi os til næste år, hvor vi skal mødes på en rigtig ø, sagde hun med henvisning til den kommende års generalforsamling på Fur. 17 medlemsøer var tilstede, og en ø havde givet en anden fuldmagt til at stemme, så 18 øer kunne være repræsenteret i dagens afstemninger. Nogle forslag blev hurtigt vedtaget. Skal kontingentet være det samme? Ja. Skal det være muligt at afholde generalforsamlinger 22

Dorthe Winther (Omø) blev med 18 ud af 18 stemmer genvalgt som formand for Sammenslutningen af Danske Småøer ved årets generalforsamling. Her ses hun sammen med medlem af bestyrelsen Henrik Mørch (Egholm).

virtuelt, hvis regeringen fx udsteder forsamlingsforbud? Ja. Andre udløste længere diskussioner og fik bogstaveligt talt deltagerne op af stolene. Fremtid for landbruget til debat Der var bred enighed om Ø-sammenslutningens fokusområder

for de kommende år. Fra flere sider blev det betonet, at god mobildækning og bredbånd er en forudsætning for erhverv, turisme og arbejdspladser på øerne, og dermed blev en af de overordnede målsætninger konkretiseret takket være deltagerne. Fra Agersø Beboerforening var fremsat et forslag om at drøfte fremtiden

Generalforsamlingen kort: • Formand genvalgt: Dorthe Winther blev enstemmigt valgt til at fortsætte som formand. • Økonomi: Der var budgetteret med et underskud på 62.000 kroner, og det endte med et på 57.950 kroner, som bl.a. kunne begrundes i øgede udgifter til kommunikation samt udgifter til indefrosne feriepenge. • Ø-rotation: Avernakø og Drejø blev nye medlemsøer i bestyrelsen. Hjortø, der har været med i bestyrelsen siden 2019, ønskede at overdrage øens plads til en anden det kommende år, og derfor fortsatte Agersø et år mere. Ud trådte Skarø. • Gensyn. Næste års generalforsamling foregår den 12. maj 2021 på Fur.

Ø-sammenslutningens indsatsområder Efter indstilling fra bestyrelsen besluttede generalforsamlingen, at Ø-Sammenslutningen skal fokusere på følgende indsatsområder i det kommende år: • Erhverv, turisme og arbejdspladser på øerne, herunder bl.a. mobil- og bredbåndsdækning • Færger og landevejsprincip • Omstilling af færger til grøn drift • Etablering af boliger på småøerne, herunder grøn boligaftale og ideer til prøvehuse • Grøn energi og klimatilpasning på småøerne • Etablering af statsbestemte (stats-)puljer. Fx puljer til kystsikring eller havneoptimering.


for ø-landbrug med konkrete forslag om, at Ø-sammenslutningen skulle spille ind i processen om at få taget landbrugsarealer ud af (om)drift og i samme forbindelse være med til at sikre, at øernes landmænd bliver højt prioriterede mht. økonomisk kompensation, ligesom man foreslog, at Ø-sammenslutningen tog initiativ til at få lavet en udredning af landbrugsstrukturen på de 27 øer. Det første forslag mødte modstand fra en række øer, der bl.a. argumenterede med, at landbruget er et vigtigt ø-erhverv, og at det ville være en katastrofe for indbyggertal, skole og børnehus, hvis fx øernes unge landmænd ikke kunne få lov at dyrke jorden og derfor måtte flytte. I stedet blev anden del af forslaget vedtaget, så Ø-sammenslutningen skal tage initiativ til en undersøgelse. – Det er vigtigt, at vi får et fagligt grundlag at diskutere på, så vi kan få en solid behandling af emnet, som en deltager påpegede. Brug tilbuddene! Netop debatten var et af målene med generalforsamlingen, understregede formanden. – Vi skal hver gang vi mødes til generalforsamling diskutere, hvad vi vil med vores øer – også selvom vi nogle gange stikker fingrene i ind i en hvepserede, sagde Dorthe Winther, der undervejs i dagen kom med en række opfordringer til ø-repræsentanterne. Fx om at kontakte kommune eller boligselskab, hvis man mangler almene boliger, så man er er parat til at søge boligministeriets nye pulje eller bidrage med argumenter for at bevare ø-støtten til landbruget, så Ø-sammenslutningen står stærkere i diskussionen med politikere og embedsfolk. Sekretariatsleder, Lise Sørensen, supplerede med at opfordre til, at ø-repræsentanterne tog hjem og mindede øens unge om muligheden for at deltage i nordisk ø-lejr i 2021 og børnefamilierne om næste års familietræf på Fur samt om muligheden for at få sparring fra FOOD (Food Organisation of Denmark), der tilbyder gratis opkvalificering af ø-spisesteder. Læs mere om generalforsamlingen på www. danske-smaaoer.dk under „om os“ og „dokumenter Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen ✷

Nye i bestyrelsen:

Bjarne Rasmussen, 53 år, Drejø • Arbejder som faglig sekretær i 3F i Svendborg • Opvokset på Drejø og har haft fast adresse på øen de sidste tre år • Formand for Drejø Beboerforening siden 2018. Hvilke mærkesager vil du arbejde for i Ø-sammenslutningens bestyrelse? - Færger, både i forhold til at få kortere overfartstider, men også udskiftning af færger, gerne til fx større færger, der kunne tage lidt flere mennesker, for her om sommeren kan det være en udfordring at komme med som øbo. Noget andet er netforbindelse, som godt kunne blive langt bedre på mange øer. Hvad ser du som småøernes største udfordring? - Dalende befolkningstal og færgeforbindelser. Hvis man skal gøre noget for at redde øerne, skal vi tænke på kortere transporttid og antallet af afgange, så vi fx kan få flere pendlere til at flytte til øerne. Hvad ser du som Ø-sammenslutningens vigtigste opgave? - At promovere, hvor dejligt det er at bo på de små øer og kæmpe for, at vi skal have de samme rettigheder på småøerne som i de større byer. Det hedder sig, at vi har de samme muligheder, fx i forhold til pasning af gamle, men sådan er virkeligheden desværre ikke. Vi skal påvirke hele vejen rundt: Fra politikere til fx unge mennesker, der kunne overveje at flytte til øerne, så vi kan få noget mere liv til øerne.

Flemming Christensen, 52 år, Avernakø • Driver Avernakø Gårdbutik • Har boet hele sit liv på Avernakø • Medlem af Avernakø Beboerforening de sidste 10 år. Hvilke mærkesager vil du arbejde for i Ø-sammenslutningens bestyrelse? - Bosætning og færgedrift. Vi skal gøre os mere synlige overfor unge mennesker, og så skal vi have nogle færger, der kan transportere folk hurtigt frem og tilbage. Hvad ser du som småøernes største udfordring? - At få yngre mennesker til at flytte til. For et par år siden regnede vi ud, at gennemsnitsalderen på Avernakø var først i 50’erne, men gennemsnittet bliver ældre og ældre på øerne, og det skal vi have gjort noget ved. Hvad ser du som Ø-sammenslutningens vigtigste opgave? - At presse på politisk. Både i forhold til finansiering af boliger, men også i forhold til færger. Og så skal vi ramme den gruppe, der kunne finde på at bosætte sig på øerne. Både politikere og befolkning skal vide, at vi er der. •

23


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Mandø sigter efter stjernerne Mandø Fællesråd arbejder for, at øen skal få papir på dens unikke nattemørke i form af en Dark Sky certificering. Foreløbigt er det bl.a. lykkedes at trække et observatorium fra Aarhus Universitet til øen.

Mindre lysforurening Projektet kræver bl.a., at lysforureningen over tid bliver reduceret. I langt de fleste tilfælde

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag. Deadlines for Ø-posten: December-nummer: Deadline 15. nov. 2020. Marts-nummer: Deadline 15. feb. 2021 Juni-nummer: Deadline 15. maj 2021 September-nummer: Deadline 15. aug. 2021

Illustration: Michael Petersen

kan det ske med simple midler, fx udskiftning af lyskilder eller ændring af lysretningen, men Claus Christensen forsikrer om, at mandøboerne ikke behøver at slukke lyset mere end højst nødvendigt. Og journalisterne har allerede muntret sig. „Mandø i mørke“ og „Mandø går helt i sort“ er nogle af de overskrifter, som projektet har trukket, men medieomtale er blot én sidegevinst. En anden – og for øen langt vigtigere – er beslutningen om, at Esbjerg Havn som en del af projektet skal reducere deres lysforurening. Dertil kommer, at Aarhus Universitet har valgt at placere et observatorium på øen, og det bliver ikke kun forskere der får gavn af den fjernstyrede kikkert

på stedet. Forhåbentlig vil menigmand også kunne kigge med på skærme med stjernebilleder, fortæller Claus Christensen, der sammen med de andre parter søger fonde og arbejder på at finde det helt rigtige sted på øen til observatoriet. Hidtil har projektet ikke krævet ekstern finansiering, men observatoriet forventes at koste fire millioner kroner, og Esbjerg Kommune har afsat 50.000 kroner årligt til drift.

Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Bjarne Rasmussen, Drejø: 23 38 17 04 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Journalist Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Ø-posten udgives med tilskud fra Erhvervsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm. Tryk: STEP. Oplag: 3.220 Redaktionen afsluttet 27. august 2020. Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

På Anholt arbejdes ligeledes med en Dark Sky Certificering. Se mere på https://www.facebook.com/ darkskyanholt/ Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Svanemærket tryksag, 5041 0072

Kan buldermørke blive en gevinst? Ja, på Mandø har man set fordelen i de begsorte nætter, der ligger uspolerede hen over øen. Gennem et år har Mandø Fællesråd i samarbejde med Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet arbejdet på at blive certificeret som „Dark Sky Park“ af organisationen International Dark Sky Association, der udpeger de mørkeste steder på kloden. I Danmark er kun himlen over Møn og Nyord blevet tildelt æren, hvilket har ført til flere stjernekiggende turister i området. Det har krævet adskillige lysmålinger at dokumentere, at mørket over Mandø er mørkt nok, men 1. november forventer formand for Mandø Fællesråd, Claus Christensen, at ansøgningen sendes afsted. – Vi håber på, at det kan udvide vores turistsæson, for stjernekiggeri foregår mest i efterårsmånederne, fortæller han.

Profile for Sammenslutningen af Danske Småøer

Ø-posten nr. 181, september 2020  

Juli måneds gratis færger gav mange gæster til øerne. Hvordan har ø-virksomhederne klaret sommeren? Læs også om svømmeskole på Omø og politi...

Ø-posten nr. 181, september 2020  

Juli måneds gratis færger gav mange gæster til øerne. Hvordan har ø-virksomhederne klaret sommeren? Læs også om svømmeskole på Omø og politi...

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded