Ø-POSTEN
AARØ
ANHOLT
AVERNAKØ
AGERSØ ASKØ-LILLEØ
BAAGØ
AGERSØ
AARØ
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Generalforsamling på Anholt
04 Formandens side
05 Christiansborg siden sidst
06 Turismeekspert: ”Det bliver en god sæson”
07 Ny udbudsrunde på grønnere færger
08 Iværksættere på Fur: ”Vi er ikke bange for at tage nogle valg for folk”
11 Kort nyt
12 Nye hjem på øerne
15 Hvor mange rejser til småøerne?
16 Fødevarenetværket på studietur til Hjarnø
Høring på Christiansborg
18 Generalforsamling 2025
20 Nye medlemmer i bestyrelsen
21 Debat: Fremtidig organisering af færgedrift til småøerne
21 Hjælp til beredskabsplaner
22 Fem årtier med Ø-posten
24 Fur Camping: Gennemsyret af bæredygtighed
26 Høring om ø-politik
28 Motorvejsmodstandere anlægger sag mod staten
Ø-POSTEN
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2025: 12. august 12. november.
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.
Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.520
Redaktionen afsluttet 15. maj 2025.
Abonnement:
180 kr. pr. kalenderår.
Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:
Juni 2025 / Nr. 200
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk
Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen
Ann-Britt Nørgaard Forsidefoto:
Lene Halmø Terkelsen
Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.
Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44
Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93
Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36
Connie Hansen, Aarø Tlf: 21 48 69 33
Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm, Tlf: 29 72 99 69
Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54
Morten Ellegaard, Omø Tlf: 24 83 73 37
Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10
FORMANDENS SIDE
Kommentar af Kirsten Sydendal, formand
En national ø-politik er nødvendig
Midt i maj var Anholt Borgerforening vært for årets generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer. Det var en spændende og opløftende weekend med deltagere fra 23 øer. Tusind tak til Anholt og øens frivillige for et skønt arrangement i solskin og smukke omgivelser.
Jeg vil gerne bringe en særlig tak til Birgitte, Poul Anker og alle de andre værter for et forrygende ophold - med gode samtaler på tværs af øerne, dejlig mad, sange, gåtur i ørkenen, et kirkerum med eftertænksomhed og smagsprøver på en Anholt Gin eller to. Anholt er bestemt en ø, man gerne vil besøge igen!
Under generalforsamlingen talte vi om, hvordan mange af vores øer konstant udfordres af systemer, der ikke er gearet til vores virkelighed. I marts afholdt vi sammen med Udvalget for Småøer en høring om en national ø-politik på Christiansborg. Den var meget vellykket, og vores landdistriktsminister Morten Dahlin (V) deltog. Vi sendte efter høringen et opfølgende brev til Morten Dahlin med vores klare opfordring: At Danmark har brug for en national ø-politik. Ministeren svarede:
”Jeg er sikker på, at vi er enige om, at det vi skal fokusere på, er initiativer og tiltag, som kan fremtidssikre vores øer. Derfor er jeg ikke så optaget af, om initiativerne nødvendigvis skal skrives ind i en ny national ø-politik. Det vigtige er, at vi sætter initiativerne i værk.”
SPREDT ANSVAR
Jeg synes, at ministerens svar bekræfter, hvad vi oplever igen og igen: Der er ingen overordnet plan. Intet samlet ansvar, som kan sammenlignes med det ansvar, som tages for øerne i lande som fx Irland, Skotland og Finland, der alle netop har en national ø-politik. Og det har konkrete og bekymrende konsekvenser. Her er tre aktuelle eksempler:
Først og fremmest vil jeg nævne småøernes situation, når det gælder nye grønne fær-
ger. Inden 2030 skal alle kommuner nedsætte deres CO₂- udledning med 70 %. Derudover lægges der fra 2025 i stigende grad afgifter på CO₂- udledning. Derfor skal småøernes dieselfærger med i den grønne omstilling. Her kan vi langt fra læne os trygt tilbage og regne med, at der er én instans eller én minister, der tager ansvar. Vi har rettet henvendelse til indenrigsministeren, transportministeren og klimaministeren, men hver især peger de på hinanden eller på kommunerne. Ud over de mindre færgepuljer, som er blevet afsat, står vores kommuner altså alene med ansvaret for at gennemføre en grøn omstilling af livsnerverne til op til flere øer. En udgift, som de færreste kommuner har råd til. Mange kommuner mangler både en plan, finansiering og teknisk bistand.
BEHOV FOR EN SAMLET RETNING
Det næste eksempel, vi kan nævne, er, at staten har vedtaget en CO₂-afgift, som rammer vores dieseldrevne færger – og dermed øerne – direkte pr. 1. januar 2025. Man pålægger vores ø-kommuner et økonomisk pres i en tid, hvor midlerne burde være brugt på fremtidens grønne transportløsninger. Der loves kompensation, men den eksisterer ikke endnu. I mellemtiden står færgerne med udgiften, men uden en krone i refusion. Og hvor ligger ansvaret? Færgernes CO₂-afgift er en sag, som er fordelt over hele fire ministerier: Indenrigs-, Transport-, Klima- og Skatteministeriet. Vi forsøger at få svar, men ingen har et samlet overblik. Det betyder, at selv vores ø-venlige landspolitikere kan have svært ved at følge op og tage politisk ansvar.
opgaven med postbefordring til småøerne sendes i offentligt udbud, så professionelle postdistributører kunne byde ind på opgaven. I maj fik vi imidlertid besked fra ministeriet om, at udbuddet var aflyst, og at småøerne via deres kommune kan søge puljemidler til lokale løsninger. Vi ved nu, at puljen bliver et supplement til den omdeling, som resten af landet får fremover. Ministeriet har ikke oplyst mere om, hvordan omdeling af post kommer til at foregå på øerne, og om der lokalt skal indgås aftaler med færgeselskaberne om fragt af breve og pakker. Skiftende udmeldinger om post til småøerne skaber stor usikkerhed for både erhvervsdrivende og almindelige øboer. At kunne modtage og sende post er kritisk infrastruktur, som bør være sikkert og nemt for alle øer.
KAMPEN FORTSÆTTER
De tre eksempler viser, hvorfor der er brug for en samlet, forpligtende og tværministeriel ø-politik. Vi har puljer, særordninger og tidsbegrænsede nødløsninger, og tak for dem. Men vi mangler et klart overordnet blik for øernes vilkår og potentiale som en del af Danmark.
Mange kommuner mangler både en plan, finansiering og teknisk bistand.
Øboerne løfter allerede mange opgaver, og vi gør det med oprejst pande og sammenhold. Men der er grænser for, hvad få og små skuldre kan bære. Selvforvaltning er godt, men når staten fralægger sig ansvaret for kritisk infrastruktur, svigter den sin forpligtelse.
Vi i Sammenslutningen af Danske Småøer vil fortsætte kampen for det, vi ved er nødvendigt:
Sidst og ikke mindst den landsdækkende postbetjening. Ifølge den nye postlov, som trådte i kraft den 1. januar 2024 skulle
En national ø-politik, der sikrer, at de små øer ikke hele tiden skal kæmpe for at blive tænkt ind og tænkt med, men indgår som en naturlig og værdsat del af Danmark.
Ø-sammenslutningens politiske arbejde i foråret 2025
Post til de små øer
Den 7. maj udsendte Transportministeriet en pressemeddelelse under overskriften “Skræddersyede postløsninger til småøerne”. Her lægges der op til en løsning, hvor kommunerne kan søge staten om midler til fx postanlæg og omdelere på øerne. Løsningen træder i stedet for det offentlige udbud af post til småøerne, som ministeriet tidligere havde bebudet, og som Ø-sammenslutningen gennem det sidste års tid har været i dialog med ministeriet om. Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at alle borgere i Danmark bør have ret til at modtage breve og pakker på en sikker og pålidelig måde via en professionel postoperatør. Også beboerne på Danmarks små øer. Det er ikke et ansvar, der kan pålægges kommunerne eller frivillige kræfter på øerne.
Henvendelse om ø-udviklingsplaner
Sammenslutningen af Danske Småøer har henvendt sig til landdistriktsminister Morten Dahlin (V) vedrørende konceptet ø-udviklingsplaner. Et begreb, som blev indført med planlovsændringen, der trådte i kraft 1. januar 2024, og som videreføres med det forslag til ændringen om planloven, som regeringen og partierne bag forliget i øjeblikket arbejder på. Der foreligger endnu ikke en vejledning til kommunerne om ø-udviklingsplaner, og derfor er det vanskeligt for kommuner og øer at komme i gang. Ø-sammenslutningen har desuden gentaget bekymringen om, at kravet om ø-udviklingsplaner for selv små projekter på øerne vil føre til uforholdsmæssigt meget bureaukrati og ressourceforbrug for både øboere og kommuner og ikke mindst ventetid for de øer og øboere, som gerne vil i gang med deres projekt. Svaret fra ministeriet og Planstyrelsen er, at der foreløbig ikke er planer om at udarbejde vejledninger til kommunerne om ø-udviklingsplanerne.
Vi har sendt vores bemærkninger til hele planlovsaftalen fra oktober 2024 til ministeren og til Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Høringssvar og breve om planloven kan læses i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk
Regler lempes måske for menighedsråd
En styregruppe, der er nedsat af Kirkeministeriet til at komme med forbedringsforslag til menighedsrådene i Danmark, har foreslået, at reglerne lempes for de småøer, hvor færgetiderne forhindrer øboerne i at komme ud og hjem samme dag i forbindelse med orienteringsmøde og valghandling til menighedsrådsvalg. Forslaget går ud på, at møde og valghandling kan finde sted på en anden dato, der passer bedre med færgetiderne. Hvis forslaget skal føres ud i livet, kræver det dog en lovændring. Sammenslutningen af Danske Småøer følger med og vil bakke op om, at forslaget bliver vedtaget, når en kommende lovændring skal til afstemning i Folketinget.
Grønne ø-færger i Danmarks sociale klimaplan
Sammenslutningen af Danske Småøer har skrevet et brev til bl.a. klimaminister Lars Aagaard (M), hvor vi påpeger muligheden for at søge midler i en ny EU-fond til sociale klimatiltag. Danmark skal aflevere en social klimaplan til EU, hvor tiltag, som man ønsker finansieret via fonden, skal skrives ind. Fonden har bl.a. transportsektoren og de borgere, der rammes økonomisk af den grønne omstilling, som fokusområder.
Kommunerne har over en bred kam ikke selv midlerne til at finansiere nye, klimavenlige færger. I hvert fald ikke uden at det risikerer at gå ud over færgeservicen og taksterne – og dermed øboerne. Derfor mener Ø-sammenslutningen, at det er oplagt at søge midler til grønne færger via EU’s Sociale Klimafond.
Udligningsreform måske på vej
I 2025 er man på Christiansborg i gang med et større eftersyn af den måde, som staten udligner økonomiske forskelle mellem kommunerne. Loven om kommunal udligning har stor betydning for kommunernes økonomi, og det er bl.a. via § 20 i denne lov, at kommuner med småøer modtager tilskud til mer-udgifter til færger, ældrepleje, skoler osv. på øerne. Derfor har Sammenslutningen af Danske Småøer sendt et brev til Indenrigsminister Sophie Løhde (V) og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, hvor vi understreger småøernes særlige forhold. Fx vores afhængighed af driftsikker og tilstrækkelig færgeservice, Derfor er der brug for et løft af § 20 tilskuddet og en tydeligere sammenhæng mellem midler og formål, så midlerne anvendes til det, de er tiltænkt.
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
SOMMEREN 2025:
”Det bliver en god sæson”
Rejser danskerne ud? Kommer tyskerne herop? Hvad kan vi egentlig forvente af sommeren 2025? Vi har spurgt branchedirektør for Turisme, Oplevelser & Kultur i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen. En mand, der har fingeren på pulsen, når det gælder rejsevaner, og som i øvrigt mener, at øboerne skal holde op med at brokke sig over for mange gæster.
Trump, toldkrig og globale spændinger. Hvordan forventer du, at verdenssituationen vil påvirke turismen i Danmark?
- Det kan gå i forskellige retninger, og der er selvfølgelig forskel på, om man har et hotel i København, der har amerikanske turister som sin primære målgruppe, eller man driver en lille virksomhed på en småø, men i en urolig verden kan folk godt blive mere forsigtige. Nogle har måske heller ikke de samme penge som før, og så er ferien et gode, som ligger længere nede på listen efter havregryn og elregninger, men jeg tror ikke, vi ser effekter her og nu.
Så hvilke forventninger har du til sommeren 2025?
- Samlet set regner vi med, at det bliver en god sæson. Vi forventer, at det bliver en rela-
tivt svær juli, hvor tallene fra rejsebureauerne viser, at danskerne i endnu højere grad end sidste år rejser til udlandet, men en fantastisk god august, hvor mange flere tyskere holder ferie her, fordi det er i august, at mange delstater har skoleferie. Samtidig kan der fx være tyskere, som dropper den dyre charterferie sydpå og vælger at tage bilen og kører mod nord. Der er faktisk analyser, som viser, at jo dårligere de økonomiske konjunkturer er i Tyskland, jo bedre går det for kystturismen herhjemme, og kystturismen i Danmark er meget drevet af tyske gæster.
Hvilke tendenser præger turismen herhjemme?
- Lige nu er der nogle megatrends i samfundet, som også præger den måde, vi holder fri på. De handler bl.a. om at finde ro, om
Ramme Nielsen er branchedirektør for Turisme, Oplevelser & Kultur i Dansk Erhverv. Han har tidligere arbejdet som bl.a. salgsdirektør i DanCenter/Danland, markedschef for VisitDenmark i Tyskland og som marketingchef i Wonderful Copenhagen. (PR-foto)
Ny platform skal øge viden
www.visitdata.dk samler forskellige datakilder som teledata, forbrugsdata og vejrdata, så virksomheder i dansk turisme kan få nye indsigter om turisterne og deres adfærd.
Hvis man som virksomhed ønsker at komme på VisitData-platformen, skal man kontakte sit lokale destinationsselskab, som kan hjælpe med oprettelse og brug af platformen.
Lars
Juli kan blive svær for turistaktørerne, fordi mange danskere rejser ud, men øerne kan forvente mange - især tyske - turister i august, spår branchedirektør for Turisme, Oplevelser & Kultur i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Hold øje med skoleferierne
www.schulferien.org giver et overblik over tyske delstaters skoleferier, så man kan få et fingerpeg om, hvornår man kan forvente tyske gæster.
sundhed og om at holde sig fysisk aktiv. Det kan man fx se på salget af løbesko og startnumre til maratonløb, der bliver udsolgt på et splitsekund. Der er også vækst i antallet af solgte gravel bikes, og for mange er det vigtigt, at de kan cykle eller løbetræne, hvor de holder ferie. Der er også megavækst i antallet af solgte stand up paddleboards, havkajakker og fiskestænger, så befinder man sig det rigtige sted, og har man et produkt, der flugter med de trends, som vestlige forbrugere lige nu søger i retning af, så er man heldig stillet.
Hvordan ville du omsætte den viden til handling, hvis du var en lille turistaktør på en småø?
- Den ene del handler om markedsføring, hvor man i stil, tone og billedvalg kan ramme rigtigt ved fx at vise, at man har smukke løberuter eller er omgivet af hav, der er godt til paddleboards. Her er den digitale markedsføring også meget effektiv, fordi man kan målrette sig lige præcis mod den forbruger, der har præferencer for cykling eller fiskeri og ferier i Danmark. Rigtig mange øer er også en del af destinationsselskaber, som har dygtige marketingkræfter, og de må også godt blive mindet om småøernes tilbud. Den anden del handler om produktudvikling, hvor man på sit bed & breakfast eller campingplads kan sørge for de rigtige faciliteter, som imødekommer fx lystfiskeren eller mountainbikerens behov for at rense fisk eller grus af sin cykel. Det kan også handle om at have kort, så ruter og steder er nemme at finde.
Hvordan imødekommer man ellers forventningerne fra ø-turisten anno 2025?
- Det handler om at gøre det nemt og lækkert. Personligt var jeg for nylig med familien på Sejerø, hvor vi ville leje cykler. Sejerø er relativt stor, så man kunne få nogle gode ture, og vi mødte en udlejer, der var meget serviceminded, men alle cyklerne var klassiske cykler. Hvis han havde haft mountainbikes eller gravel bikes, havde vi lejet dem, selvom de sikkert ville være dyrere.
Kan du ellers sige noget om, hvilke faktorer, der påvirker ø-turismen?
- Vejret er nok den største joker. På den korte bane kan det flytte mange gæster. Men
det er et vilkår ved at lave forretning i Danmark.
I dag er der nærmest umuligt at få viden om besøgstal, antal overnatninger og turisternes ageren på småøerne, fordi Danmarks mindste øer ikke er omfattet af nationale turismeanalyser og Danmarks Statistik. Hvor meget kan vi egentlig sige om turismen på småøerne?
- Det er helt klart en hovedpine. VisitDenmark er gået i gang med et projekt, der hedder VisitData, som er baseret på alle mulige datakilder, hvor ambitionen er, at små og store virksomheder kan krydse forskellige data, så de fx bedre kan dimensionere deres personale eller sætte deres priser. Men det er mere en vision end virkelighed, så lige nu er færgedata nok det bedste pejlemærke.
Hvad er dit eget forhold til småøerne?
- Jeg er stor fan, og det er bare meget sjovere at være fem dage på Fur sammenlignet med fem dage i Skive, selvom det ligger i samme område. De små øer har noget helt særligt. Men et tema, jeg oftere og oftere støder på, er øboernes bekymring for, at der kommer for mange turister. Det er en fortælling, som ikke bare præger Nyhavn og Blåvand, men også jeres øer, og det er en fortælling, som jeg har svært ved at forstå, og jeg kan heller ikke se den i tallene. Det er et paradoks, at der på den ene side er en iver efter at tjene penge på turisme og få glæde af de restauranter, detailhandel og attraktioner, som turismen er bund for. På den anden side en modstand imod, at der kommer nogen. Jeg ved udmærket, at alle steder, hvor der er mennesker, er der friktion, og det er der også på en ø i sommerlandet. Det er selvfølgelig altid en balance, men det skal ses i forhold til de penge, der er at tjene, og de jobs, det giver, og det skal vægtes imod, at turisterne er med til at holde liv i købmanden og færgen. Det er også værd at huske på, at de gæster, der vælger at komme til danske kyster, og småøerne især, jo ikke er grupper af hooligans på polterabend, som det er tilfældet i Prag eller Amsterdam. Det er typisk miljøbevidste gæster, der godt kan lide fugle og er klædt i Fjällräven-jakker, og som opfører sig respektfuldt. Så jeg forstår ikke modstanden.
Tekst: Lene Halmø
Terkelsen, journalist
Ny udbudsrunde på grønnere færger
Kun ét enkelt værft bød ind på opgaven med at bygge nye el-drevne færger til det såkaldte standardfærgeprojekt, hvor en række kommuner er gået sammen om at udvikle og indkøbe færger, så man deler både viden og udgifter.
For småøernes vedkommende drejer det sig om færgerne til hhv. Avernakø-Lyø, Omø, Skarø-Drejø og Tunø. I sidste nummer af Ø-posten kunne vi fortælle, at færgerne var i værftsudbud, men på grund af den beskedne interesse har de fem kommuner nu besluttet at trække udbuddet.
- Vi er naturligvis ærgerlige over, at det på trods af en stor ordre på fem færger ikke er lykkedes at tiltrække den ønskede opmærksomhed. Det, vi mærker, er bl.a. effekterne af den stigende efterspørgsel efter skibe til civilt eller militært brug, der som resultat giver priser og leveringstider, der ligger uden for skiven i forhold til vores forventninger, udtaler formand for Færgesekretariatets styregruppe Søren Bach-Hansen i en pressemeddelelse.
Udbudsmaterialet justeres, og så kommer ordren i genudbud. Det tilpassede udbud forventes at være klar i sommeren 2025, så resultatet kan præsenteres for de nye kommunalbestyrelser i begyndelsen af 2026. Med forbehold for leveringstider er det håbet, at den første af de fem færger kan leveres i 2027.
En våd sommer i 2024 gjorde behovet for overdækning helt tydeligt for Rasmus og Ditte. Derfor byggede de et orangeri af genbrugsvinduer, og i påsken 2025 kunne de så åbne det nye lokale. Her sidder gæsterne ved langborde i stedet for små separate caféborde, og det er helt bevidst: - Hos os må folk godt få en på opleveren ved at sidde sammen med nogen, de ikke kender, siger Ditte. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
UNGE IVÆRKSÆTTERE:
”Vi er ikke bange for at tage nogle valg for folk”
Egentlig var Fur slet ikke målet, men da Ditte Dalsgaard og Rasmus Vandborg blev forældre til lille Freddy, virkede Limfjordsøen pludselig som det oplagte valg. Nu har parret skabt et kompromisløst spisested med udsigt over Limfjorden.
Da Ditte som helt ung flyttede fra Fur, havde hun absolut ingen planer om at vende tilbage. Men nu er hun her igen. I høj sol på en forårsdag. Hun sidder sammen med kæresten Rasmus og kigger ud over naboens mark mod vandet, der glimter derude. Vi sidder lunt i læ i orangeriet, der er en del af parrets spisested, Havens Deli, som åbnede i påsken sidste år.
For nogle gange tager livet bare en retning, uden at man har lagt detaljerede planer. Tag nu Freddy, der lige nu leger i Fur Børnehus kort herfra. Han er verdens bedste bevis på, at lykken ikke behøver at være planlagt. Parret havde kun kendt hinanden i et halvt år, da Ditte blev gravid, og pludselig var hendes etværelses lejlighed på Nørrebro og Rasmus’ kollektiv på Stevns ikke de oplagte boligformer, så de flyttede sammen
til et lejet hus i Lejre. Det var dyrt, og selvom København kun lå 40 minutter derfra, opdagede de snart, at de ikke brugte byen. Derfor begyndte de at lede efter et andet sted at bo. De så mod Thy, hvor de vidste, at der var mange andre tilflytterfamilier, men under et besøg hos Dittes forældre på Fur, spottede hun huset med den enestående udsigt.
- Der sker bare noget med ens værdier, når man får børn, og vi ville gerne have, at Freddy kunne være sammen med sine bedsteforældre, forklarer Ditte.
- Selvfølgelig spiller økonomi også en rolle. Hvis man kunne købe en stor lejlighed til én million i København, kunne det være, at vi ville have overvejet det, men som kok og lærer havde vi ikke mange muligheder, supplerer Rasmus.
ÅBENT HELE ÅRET
I december 2022 flyttede familien så ind i den 200 kvadratmeter store udsigtsvilla med have, der kostede det samme som Dittes lille lejlighed i København, og snart efter voksede idéen om at skabe det sted, de selv havde savnet, når de var på øen. Et sted, hvor man kunne få en surdejsbolle, kvalitetskaffe og en lækker salat i smukke omgivelser. Et sted, hvor man ikke kun kunne udleve sin egen drøm, men også bidrage til et lokalsamfund.
- For mig giver det god mening at engagere mig i at skubbe på udviklingen af en ø, og jeg oplever, at man kan få medbestemmelse og være med til præge, hvad der skal ske i et område, på en helt anden måde end i fx København, fastslår Rasmus, der sammen med Ditte hele tiden har haft en plan om, at Havens Deli ikke kun skulle være for
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
turister. Derfor har parret også valgt at holde helårsåbent.
- Vi vil gerne være noget for furboerne, og det er da også derfor, vi kommer til at have åbent i bageriet i weekenderne i vintermånederne også, forklarer Ditte.
FAGLIGHED SOM FORUDSÆTNING
På bordet er der kaffe og kokostoppe. Hjemmebagt naturligvis, for hos Havens Deli er alt lavet fra bunden. Parret har helt fra begyndelsen haft et klart koncept for deres virksomhed. Det skulle være godt og småt. Økologi og lokale råvarer. Få retter på menukortet. Én slags sodavand og én type kaffe, men så er den til gengæld nøje udvalgt.
- Vi er ikke bange for at tage nogle valg for folk, og så kan det da godt være, at der er nogen, som af og til spørger ”Hvorfor har I ikke flere øl?” eller ”Hvorfor kan vi ikke få en caffe latte?”. Men til det er svaret, at vi kun har den her kaffe, fordi vi synes, at det er den bedste. Vi vil hellere præsentere folk for noget andet, end de kan få andre steder, og vi oplever for det meste, at de synes, det er vildt fedt, at de ikke skal tage så mange valg, siger Ditte.
Ditte er kokken, der har styr på det lille køkken. Hun har erfaring fra en række restauranter i ind- og udland og er udover kok også bachelor i billedkunst. Derfor er det også hende, der har designet stedets logo og tager sig af det visuelle udtryk. Generelt er faglighed en grundsten i virksomheden, betoner parret.
- Der er mange, som tænker, at det kunne være hyggeligt at starte et spisested på en ø, og der er rigtig mange amatører i restaurationsbranchen, men skal det lykkes,
Fortsætter på side 10
Freddy var den primære årsag til, at Rasmus og Ditte havnede på Fur. Tæt på bedsteforældre og natur, og med en hverdag, hvor de ser meget til hinanden. Men man skal ikke tælle arbejdstimer og være optaget af at adskille familie og arbejde, hvis man vil starte virksomhed, understreger parret. - Man skal være god til at sige, at NU holder vi møde og laver en dagsorden, for ellers flyder det hele let sammen, siger Rasmus, der oprindeligt stammer fra Roskilde, men hurtigt lod sig overtale til at flytte til Fur. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Med en kokkeuddannelse og erfaring fra en lang række restauranter i ind- og udland havde Ditte forudsætningerne for at indrette et køkken, der lige præcis passede til behovet, og netop faglighed og kompetencer er afgørende, når man fx starter et spisested op, understreger parret, der begge er 35 år. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
6 gode råd fra Ditte og Rasmus
– til andre der drømmer om at blive ø-iværksættere
1. Hav kompetencerne i orden. For at lykkes som iværksætter, skal man have viden og færdigheder. Søg faglig sparring til de områder, I ikke føler jer sikre på.
2. Formulér et skarpt koncept. Hvem er jeres målgruppe? Hvad er jeres forretningsmodel? Det betaler sig at gøre et grundigt forarbejde.
3. Stå på flere ben i virksomheden. Hos os kommer indtægterne både fra catering, spisested, café og bageri.
4. Alliér jer med kolleger fra øen. Viden om området er guld værd i forhold til fx produktudvikling og prissætning.
5. Vær tro mod konceptet. Hold fast i jeres værdier – også selvom nogle gæster efterspørger noget andet, eller det kan se sort ud på en regnvejrsdag.
6. Vær realist. I højsæsonen arbejder vi mindst 80 timer om ugen, og man skal være klar til at knokle, når andre holder fri.
Følg Havens Deli på Instagram @havensdeli
skal man have forudsætningerne for at vide, hvordan man optimerer og minimerer risiko. Når jeg sammensætter et menukort, er det jo ikke bare lige, hvad jeg synes, kunne være hyggeligt at lave. Der ligger en masse overvejelser bag.
STÆRK
STRATEGI
Rasmus holder styr på bogholderi og alle de andre praktiske opgaver ved siden af sine vagter på et autismecenter i Skive. Han er uddannet lærer, men har hele tiden haft en iværksætter i maven, og derfor var det også ham, der gav sig i kast med at skrive ansøgninger til LAG Småøerne og Landdistriktspuljens ø-støttemidler, så hjemmet kunne udvides med mikrobageri og spisested, og lykkeligvis fik de økonomisk hjælp til både køkkenudstyr og kloakker.
- Vi havde nok lidt travlt, for der er kun plads til ét sted som vores på så lille en ø, siger Ditte.
Ansøgningsarbejdet tvang parret til præcist at formulere, hvad de ville med Havens Deli. De lavede forretningsplan og moodboards. En besværlig, men sund øvelse, erkender de.
- Det gav os et stærkt fælles afsæt, at vi fik lavet alle de overvejelser, forklarer Rasmus, og Ditte supplerer:
- Man kan ikke bare åbne et sted, fordi man er god til at bage kager. Man skal vide, hvad man vil med det.
FLYT TIL FÆLLESSKAB
- Jeg skal hjem til bedstemor i dag, udbryder Freddy glædestrålende, da han er blevet hentet i børnehaven og spiser en is i orangeriet, mens han fortæller om sin dag. At Fur var en ø med mange tilflyttere og børnefamilier var helt klart et plus, og parret har fra starten oplevet øens stærke fællesskab.
- Det fine ved en ø er, at den er afgrænset. Alle ved, hvem der er her, og du er aldrig anonym, som hvis man boede i Skive, hvor man ikke på samme måde opdager, at der fem minutter væk befinder sig nogen, som man faktisk kunne blive venner med, siger Ditte.
- Førhen gik jeg rundt med AirPods i ørene, når jeg handlede ind i Brugsen, men det gør jeg ikke længere. Her ved folk, hvem jeg er, og nu repræsenterer jeg Havens Deli, så
her skal jeg være kontaktbar, siger Rasmus med et grin.
Sejlturen til Fur tager kun få minutter, men der er 40 minutters kørsel fra den nærmeste store by, Skive, og i virkeligheden var det Dittes største betænkelighed ved at flytte til øen.
- Vi traf nogle valg for Freddy ved at flytte hertil. Hvis vi var blevet boende i Lejre, kunne han have gået i Steiner-børnehave, og vi kunne vælge mellem flere skoler. Det kan man ikke her. Og hvis han en dag får lyst til at gå til trompet, så skal vi også køre langt, men det er sådan det er, siger hun.
Freddy finder sin løbecykel frem og suser ned af fliserne udenfor orangeriet.
Dagen forinden har Havens Deli afholdt en privat frokost for en virksomhed, og den slags arrangementer håber de at få flere af. Parret drømmer også om at afholde koncerter og events i det smukke orangeri, og de er enige om, at beliggenheden på øen er en kæmpe gevinst. Også i forhold til markedsføring af stedet.
- Hvis vi havde startet et spisested og mikrobageri på Nørrebro, havde vi jo aldrig siddet her og lavet et interview om det, for der vrimler det med dem, siger Rasmus, inden Freddy trækker i ham. Han vil videre ud i solskinnet.
Erhvervsnetværk på småøerne – to seminarer i efteråret 2025
LAG-Småøerne yder økonomisk støtte til iværksætteri og erhvervsprojekter på småøerne. En fællesnævner for størsteparten af de succesfulde virksomheder er, at de tænker i samarbejder og netværk med andre erhvervsdrivende på øen eller på fastlandet. Derfor vil LAG-Småøerne gerne motivere flere småøer og deres erhvervsdrivende til at udnytte de forretningsmæssige muligheder, der ligger i at samarbejde og sparre med andre virksomheder, erhvervs-/turistorganisationer og kommunen.
Hvad tilbyder LAG Småøerne?
I løbet af efteråret 2025 afholder LAG Småøerne to gratis erhvervsseminarer (datoer endnu ikke fastlagt), hvor vi sætter spot på centrale erhvervsudfordringer og tilhørende konkrete løsningsmuligheder, netværk, samarbejdsformer og organisering. Alt sammen med afsæt i konkrete cases fra øerne samt deltagernes egne erfaringer og viden.
Hvad handler seminarerne om?
Temaerne for de to seminarer fastlægges på baggrund af en igangværende spørgeskemaundersøgelse og interviewrunde blandt erhvervsdrivende på småøerne. Vi har også spurgt øernes beboerforeninger om, hvordan de arbejder med erhvervsudvikling, og hvad der eksisterer af formelle og uformelle erhvervsnetværk på øen.
Hvem kan deltage?
Alle erhvervsdrivende på småøerne - uanset branche og størrelse.
Hvad får du ud af at deltage?
På erhvervsseminarerne får du inspiration og viden om, hvordan andre småøer og deres virksomheder arbejder med erhvervsudvikling. Du får adgang til et bredt netværk af virksomheder - som måske kan danne grobund for et forretningsmæssigt samarbejde. Du kan modtage erhvervsaktuelle nyheder direkte i din indbakke via nyhedsbrev fra LAG Småøerne.
Vil du have mere at vide?
Du finder mere information om de to erhvervsseminarer og spørgeskemaundersøgelserne på vores hjemmeside www.lag-smaaoerne.dk - søg på ”erhvervsnetværk”.
Du er også velkommen til at kontakte LAG-koordinator Anja Bech Knudsen på tlf. 20309917 eller mail: ak@lag-smaaoerne.dk
Repræsentantskabsmøde 2025
Sammenslutningen af Danske Småøer afholder repræsentantskabsmøde den 14.- 16. november 2025. Mødet sluttes af med en afskedsreception for vores medarbejder i sekretariatet Aase Møller Petersen om søndagen. Ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd vil modtage information om program mm.
KONFERENCE OM ØERNES FREMTID
Fredag den 14. november holder Partnerskabet bag Årets Ø, dvs. Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer, konference om øernes fremtid. Ø-konferencen træder i stedet for kåringen af Årets Ø, der dog vender tilbage i 2026.
Konferencen finder sted i Middelfart kl. 10.00-16.00. Alle er velkomne, men der vil være et begrænset antal pladser. Informationer om konferencen og om tilmelding vil blive sendt til alle ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd i det tidlige efterår, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Anholt får papir på mørket
Gennem flere år har Anholt arbejdet på at blive certificeret som såkaldt Dark Sky Park, og allerede i 2019 stiftede man Foreningen Dark Sky Anholt, hvis formål var at samle data til en ansøgning om et Dark Sky Certifikat. I maj lykkedes det så at få papir på, at lysforureningen på Anholt er minimal, og stjernehimlen noget helt særligt. Certifikatet udstedes af den amerikanske organisation DarkSky International, og kun få andre steder i verden kan man bryste sig af titlen. I Danmark drejer det sig om Mandø i Vadehavet, Bulbjerg i Vestjylland og på Møn.
Læs mere: https://darkskyanholt.dk
Ekstra ansøgningsrunde til LAG-puljen
– frist 19. august 2025
LAG Småøerne har ca. 900.000 kr. tilbage i projektpuljen for 2025. Vi har derfor besluttet at afholde en ekstra ansøgningsrunde med frist den 19. august. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 19. august kl. 23.59
FLERE FØLGER
Ø-SAMMENSLUTNINGEN
En positiv nyhed fra vores egen lille verden: Sammenslutningen af Danske Småøer er både til stede på Facebook, LinkedIn og Instagram, og gennem den senere tid er langt flere begyndt at følge foreningens sociale medier takket være en styrket indsats. På nogle kanaler, som fx LinkedIn, orienteres der om politiske tiltag, mens fx Instagramprofilen @blivoebo.nu giver potentielle tilflyttere mulighed for at få mere at vide om livet på øerne.
På Instagramprofilen @blivoebo kan man følge livet på øerne.
(Foto: Anne Ejersbo Kilander/Avernakø).
HVEM KAN SØGE?
Virksomheder, borgere, foreninger og ø-kommuner, der vil gennemføre et projekt på en af de 27 danske småøer.
HVAD KAN MAN SØGE TIL?
LAG Småøerne støtter projekter, der fremmer udviklingen af bæredygtige øsamfund på de 27 småøer. Vi fokuserer på bosætning, erhverv, grøn omstilling og netværkssamarbejder.
HVORDAN SØGER MAN?
På vores hjemmeside www.lag-smaaoerne.dk kan du læse mere om, hvordan du søger LAG-puljen.
Kontakt altid vores koordinator Anja Bech Knudsen, inden du påbegynder en ansøgning.
Anja kan kontaktes på mail: ak@lag-smaaoerne.dk eller tlf. 20309917
Lilian Petersen – forperson, LAG-Småøerne
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Nye hjem på øerne
Manglen på lejeboliger til de mange, der gerne vil bo på småøerne, har længe været en udfordring, men på nogle øer er der nu gang i nye byggerier og nøgleoverdragelser. I flere af projekterne har statslige tilskud været en forudsætning for, at der blev bygget.
Søg tilskud
Der er fortsat ca. 4,5 mio. kr. i puljen til almene boliger på småøerne, svarende til tilskud til ca. ni boliger. Puljen løber frem til den 30. november 2026. Læs mere om puljen til almene boliger på småøerne på hjemmesiden: www.sbst.dk - se under punktet ”bolig” og herunder ”almene boliger”
Haderslevs borgmester Mads Skau (tv.) og formanden for HAB, Mikael Haas Sørensen, ved første spadestik på de ti nye boliger på Aarø. (Foto: Sune Falther, Pressekompagniet/HAB).
Den 1. juni stod seks nye familieboliger indflytningsklar på Orø. De er blevet til med tilskud fra Social- og Boligstyrelsens pulje til opførelse af almene boliger på mindre øer, og uden tilskuddet var projektet aldrig lykkes, fortæller Inge Nielsen, der er administrerende direktør i Vestsjællands Almene Boligselskab.
- Det er dyrere og mere besværligt at bygge på en ø, men tilskuddet gør, at det kan hænge sammen, siger hun. (Foto: VAB).
Ibegyndelsen af maj stak Haderslevs borgmester og formanden for det lokale boligselskab, HAB, spaden i jorden midt på Aarø en solrig eftermiddag.
Et officielt første skridt på vejen mod de 10 nye almene familieboliger, der efter planen skal stå færdige 1. april 2026.
Almene boliger har længe været et stort ønske på Aarø, og kommunen og boligselskabet kunne godt se behovet på en ø uden lejeboliger og med få huse til salg, fortæller direktør i HAB, Søren Sørensen.
- Der er brug for boliger til de beboere, der har ejerbolig på øen og gerne vil flytte i noget mindre, men også til de familier, som drømmer om at blive øboere, men gerne vil prøve drømmen af uden at tage for stor en chance med huskøb, siger han.
STATSLIGT TILSKUD
Social- og Boligstyrelsen har givet et tilskud på 4.524.080 kroner til boligerne på Aarø, og de midler har været fuldstændigt afgørende for, at boligselskabet valgte at bygge, understreger Søren Sørensen.
- Det har været en kæmpe tilskyndelse. Hvis ikke der var ø-tilskud, ville huslejen blive for høj, fastslår han.
Samtidig har man fundet en entreprenør, der kan bygge indenfor de økonomiske rammer for alment boligbyggeri, og med en sejltid på syv minutter, synes HAB, at forudsætningerne var opfyldt.
- Med den korte færgeoverfart, som der er til Aarø, hvor man sagtens kan arbejde i Haderslev, synes vi, at forudsætningerne er så gunstige, at vi godt tør tage chancen, siger Søren Sørensen, der håber, at boligerne kan bidrage til nyt liv på Aarø.
Det samme gør Aarøs ø-repræsentant Connie Hansen. Hun har i mange år kæmpet ihærdigt for at få lejeboliger til øen, og hun har bl.a. været i dialog med både bolig-
selskab og en folketingspolitiker for at sikre opbakning og midler.
- For øerne er lejeboliger meget vigtige for tilflytningen, og her på Aarø har der allerede været meget stor interesse for at komme på venteliste. Jeg tror, at det kan give noget rotation på øen, hvis nogle af de ældre beboere kan flytte i de nye boliger, så deres huse kan komme til salg, siger hun. Også på Tunø er der gang i byggeriet af nye almene boliger. Her står otte familieboliger efter planen klar til indflytning den 1. december 2025, oplyser direktør Preben Jacobsen fra boligorganisationen DOMI, der står bag byggeriet. På Tunø er der ligeledes givet tilskud fra puljen til almene boliger på småøerne. Det samme gælder Strynø, hvor der efter planen skal bygges to nye almene boliger. Lige nu er der dog udfordringer med at gennemføre byggeriet på Strynø indenfor det lovbestemte maksimumsbeløb for, hvad det må koste at opføre almene boliger, og det lokale boligselskab er derfor ved at undersøge løsninger, der kan gøre byggeriet billigere. Netop maksimumbeløbet er
et stort benspænd for flere almene boligprojekter på småøerne, siger formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal.
- Tanken bag er god nok, for det handler om, at almene boliger ikke må blive for dyre at leje. Men vi kan ikke komme uden om, at det er dyrere at bygge på en småø end på fastlandet, især på øer med lang overfart, og hvor færgen ikke sejler så ofte. Vi arbejder derfor på, at reglerne bliver ændret, så alment byggeri på småøer får et højere maksimumbeløb, og at man stadig kan modtage midler fra puljen til alment byggeri på småøerne.
SENIORBOLIGER PÅ VENØ
I slutningen af maj fik Annette Friis fra Venø nøglen til sit og ægtefællens nye hjem på øen. Et 100 kvadratmeter stort træbeklædt modulhus, der blev sejlet til Venø i januar sammen med andre fire huse af samme type. De fem boliger udgør nu øens nye seniorbofællesskab.
Fortsætter på side 14
5 gode råd på vejen mod nye lejeboliger
- Fra Annette Friis, Venø
1. Afdæk interessen. Hvem og hvor mange er reelt villige til at flytte ind? Det er afgørende at have fakta på plads i forhold til boligforeninger eller private investorer.
2. Afsøg alternativer. Måske er den lokale boligforening ikke varm på ideen, men så kan det være, at I kan samarbejde med en privat investor?
3. Find det rette match. Det er vigtigt, at den boligforening eller investor, I samarbejder med, forstår betydningen af helårsliv på øerne.
4. Acceptér ændringer. Vær lydhør overfor at tilpasse projektet.
5. Vær vedholdende. Det kræver tålmodighed og mange kræfter at nå i mål.
Ægteparret Friis har boet på Venø i tyve år, og de ville gerne blive boende, men deres hjem, et tidligere fiskerhus fra slutningen af 1800-tallet, var blevet for stort og vedligeholdelseskrævende, og da Annettes mand for nogle år siden fik konstateret Alzheimers, var de klar over, at de måtte finde en anden bolig.
Problemet var bare, at der ikke var egnede alternativer.
- Og vi ville jo gerne blive her, hvor der er en helt særlig ro og sammenhold, forklarer Annette, der derfor gik ind i beboerforeningen, som gennem årtier havde arbejdet for at skaffe flere lejeboliger til Venø, i bestræbelser på at skaffe øget bosætning og bevare et levedygtigt helårssamfund. Herfra blev
Nogle af de nye beboere foran Venøs nyetablerede Seniorbofællesskab. Udover fem huse består seniorfællesskabet bl.a. af et fællesareal med værksted og en stor have, som skal passes af beboerne i fællesskab. De nye boliger har ført til, at der er kommet flere huse til salg på Venø, så nye kan flytte til. (Foto: Erling Roseth).
første trin at indkalde til et borgermøde for at få afdækket interessen og etableret en lille arbejdsgruppe sammen med Annette. Egentlig var kommunen med på ideen om at etablere almene boliger, der tilmed kunne få statsligt tilskud, men det lokale boligselskab ville ikke medvirke. Derfor blev det en privat investor, der påtog sig opgaven, efter at arbejdsgruppen havde bragt bygherre, lejere og ejeren af byggegrunden sammen.
- Vi priser os lykkelige for, at vi fandt en investor, der kendte øen og forstod betydningen af, at øboerne kunne blive boende herovre. Der er mange, der ikke har blik for de mere bløde værdier ved sådan et projekt og kun tænker på, om det kan betale sig, som Annette pointerer.
Øens nye seniorbofællesskab bliver hjem for syv venøboere i alderen 64 til 75 år, der
ligesom Annette og hendes mand har tilbragt store dele af deres liv på øen.
- Vi kommer til at få et meget tæt naboskab, og det glæder jeg mig til. Det handler ikke kun om at finde en mindre bolig, men også om at komme tættere på et fællesskab, siger Annette.
Allerede 14 dage efter hun og ægtemanden satte deres hus til salg, dukkede de nye købere op, og efter kort tid slog de til og skrev under på købsaftalen. Salget betyder tre nye tilflyttere til Venø. Et andet par i det nye bofællesskab har også solgt deres hus, og Annette Friis håber, at de nye lejeboliger kan føre til et generationsskifte på øen.
ERFARINGER FRA ENDELAVE
Endelave fik sine første almene boliger i 2023 med fire nye rækkehuse på adressen ”Havblik” få minutters gang fra havnen. I dag er tre ud af fire boliger udlejet, og der er ”fin interesse” om den sidste, fortæller administrerende direktør i boligforeningen Albo, Michael Meldgaard.
Han lægger dog ikke skjul på, at det tager noget længere tid at få udlejet boliger på en ø.
- De lokale, som gerne vil have dem, skal måske have solgt et hus først, og for folk fra fastlandet er det også en større beslutning at flytte til en ø, siger Michael Meldgaard, der dog er glad for projektet på Endelave.
- Som forening er vi jo sat i verden for, at alle mennesker kan få en god bolig til en rimelig pris, og derfor skal vi selvfølgelig også være på øerne.
De almene boliger på Endelave er bygget uden statsligt tilskud, og man har ”bygget helt til rammebeløbet”, som Michael Meldgaard siger.
- Vi kunne ikke vente på, at staten fik behandlet ansøgningerne, for vi ville gerne bygge i løbet af sommerperioden, og der var vilje og lyst på øen, så vi gik i gang.
FAMILIEBOLIGER PÅ ORØ
På Orø stod seks nye familieboliger indflytningsklar den 1. juni. De seks nybyggede boliger er, ligesom dem på Aarø, blevet til
med tilskud fra Social- og Boligstyrelsens pulje til opførelse af almene boliger på mindre øer, og uden tilskuddet var projektet aldrig lykkes. Det fortæller Inge Nielsen, der er administrerende direktør i Vestsjællands Almene Boligselskab, som står bag de nye huse.
- Det er dyrere og mere besværligt at bygge på en ø, men tilskuddet gør, at det kan hænge sammen, siger hun.
For Lilian Petersen, der bor på Orø, er de nye huse godt nyt for øen.
- I de år jeg har været i beboerforeningen, har vi jævnligt fået henvendelser fra folk, der gerne vil prøve ø-livet af uden at købe noget først, og det har tit været svært at hjælpe dem, fordi der ikke var ret mange lejeboliger, siger Lilian Petersen, der håber, at potentielle tilflyttere nu får muligheden for at prøve drømmen af.
- Boligerne ser meget lovende ud og kan blive hjem for meget forskellige typer af mennesker og familier, så det er meget positivt, fastslår hun
STOR EFTERSPØRGSEL
Interessen for de nye boliger på Orø har fra starten været stor, og boligselskabet har allerede fået ja tak til indflytning fra fem nye lejere. Af de nye lejere bor fire allerede på øen, mens en flytter til udefra. Derudover har kommunen fået én lejlighed til anvisning,
- Der er en stor efterspørgsel efter boliger på Orø, og vi håber, at det kan give noget tilvækst. Samtidig viser projektet, at der er en politisk vilje til at prioritere øen, og det er også et vigtigt signal til beboerne, fastslår Inge Nielsen.
Boligselskabet har allerede 16 familieboliger og 12 ældreboliger på Orø, og de har planer om at etablere endnu flere lejeboliger på øen.
- Vi kan forstå på Orø Lokalforum, at de nye boliger ikke dækker behovet, så vi snakker lige nu med Holbæk Kommune om, hvorvidt der skal bygges yderligere, men det afhænger igen af, at vi kan få statsligt tilskud, siger Inge Nielsen.
Rammer for økonomien
Når det gælder almene boliger, er der defineret et maksimumbeløb for, hvor meget en bolig må koste at opføre. Maksimumbeløbet, der også kaldes rammebeløbet, er defineret af loven om almene boliger og varierer alt efter boligtype og geografisk placering.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Læs mere:
I notatet ”Færgedata for småøerneUndersøgelse af færgetransporten fra 2015-2024” på Ø-sammenslutningens hjemmeside: www.danske-smaaoer.dk
Hvor mange rejser til småøerne?
En ny undersøgelse viser udviklingen i antallet af passagerer på småøernes færger, og tendensen går overordnet én vej: Opad. Tallene dækker dog over store forskelle og er behæftet med usikkerheder.
I Sammenslutningen af Danske Småøer har det længe været et ønske at få et samlet billede af, hvor mange, der tager færgerne til de danske småøer, og hvordan passagererne fordeler sig gennem årene og over hver enkelt sæson.
Derfor indledte man i 2024 en undersøgelse, og nu foreligger resultatet.
Det viser, at småøernes færger i gennemsnit har oplevet en stigning på godt fem procent siden 2019, som man i undersøgelsen definerer som et ”normalår”. Stigningen dækker dog over store forskelle fra de største til de mindste ruter.
FORSKEL I OPGØRELSER
Vejret, øens geografiske placering og dens faciliteter og tilbud samt sejltid, billetpris og antallet af afgange i højsæsonen spiller selvfølgelig en rolle for, hvor mange turister, der besøger de enkelte øer. Derudover har en række andre faktorer påvirket passagerantallet de senere år.
Det gælder bl.a. implementeringen af Landevejsprincippet med lokale forskelle i størrelsen af de statslige tilskud til færgerne, og Covid-pandemien, der både førte til lockdown og gratissejlads i 2020-2021.
Vidste du, at…
• Antallet af passagerer på småøernes færger varierer fra små 2.000 på de mindste ruter til over 120.000 årlige passagerer?
• Orø (inkl. den private færge), Fur og Venø er de øer med flest færgepassagerer? Alle tre øer har mere end 100.000 årlige tilrejsende.
• Juli - måske ikke overraskende - er den måned, hvor færgerne har flest passagerer?
Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistik og de enkelte færgeselskaber, og det er vigtigt at tage forbehold for tallene. Der er nemlig forskel på, hvordan færgerne opgør antallet af passagerer og på hvilke data, der indberettes. Forskellene giver en usikkerhed i forhold til sammenlig-
ning af data, især når antallet af passagerer er relativt lille.
Undersøgelsen omhandler ikke kun passagerer, men også antallet af cykler, biler, campingvogne og busser, der er blevet fragtet til øerne.
Kilde: Danmarks Statistik, SKIB33 (eksakte data, egne beregninger), BEF4 og færgeselskabernes oplysninger. *Bemærk for Orø er det kun Orøfærgen til Holbæk, som er medtaget, og antal passagerer for Østrefærge er ikke med. Såfremt Østrefærge medregnes, er Orø den ø med flest passagerer af alle de 27 småøer. ** Gældende sejltid frem til 2024. Data for Bjørnø findes ikke.
Fur er en af de øer, der har allerflest passagerer med færgen. (Foto Lise Thillemann Sørensen).
Udflugten på Hjarnø gik blandt andet til Det Grafiske Magasin, hvor deltagerne fik mulighed for at deltage i en kultegningsworkshop. (Foto: Mette Mørup Søberg).
Tekst: Mette Mørup Søberg, kommunikations- og sekretariatsmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
NYT FRA FØDEVARENETVÆRKET:
Fødevarenetværket på studietur til Hjarnø
Deltagerne på forårets studietur for fødevareproducenter og spisesteder havde en spændende dag på Hjarnø med virksomhedsbesøg, inspirerende oplæg og lækker lokalproduceret mad.
En solskinsfredag i marts mødtes fødevarenetværket på havnen i Snaptun og sejlede i samlet flok den korte tur til Hjarnø, hvor projektmedarbejder for fødevarenetværket, Hermann Hare, stod klar på havnen til at tage imod dagens 25 glade deltagere.
HJARNØ RUNDT PÅ TRAKTOR
Dagens første punkt for studieturens deltagere, der repræsenterede fødevareproducenter og spisesteder fra mere end 10 forskellige småøer, var en traktortur rundt på Hjarnø med turguide Gunnar Jensen som vært. Gunnar sørgede for, at traktorturen
blev suppleret af en grundig og humoristisk indføring i Hjarnøs historie, blandt andet med et stop ved Hjarnøs smukke kirke og dernæst med retning mod dagens første virksomhedsbesøg.
ØKOLOGISK MØLLERI
På Vestergård Mølleri blev vi budt velkommen af Jens, som viste os rundt i sin lille økologiske gårdbutik. Dernæst blev vi budt på kaffe og en fortælling om Vestergård Mølleri, livet på et mindre økologisk landbrug på Hjarnø, Jens’ interesse for bevaring af biodiversitet i landbruget med de gamle kornsorter, og om de fordele og ulemper
der er ved at være fødevareproducent på en lille ø.
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG LOKALE RÅVARER I SÆSON
Efter besøget på Vestergård Mølleri gik turen mod Hjarnø Forsamlingshus. Her havde Kirsten Jensen fra ”Smag på Hjarnø” lavet en flot frokostbuffet med årstidens råvarer. Det var meget inspirerende at se, hvordan de relativt få råvarer en dansk marts måned kan byde ind med, var blevet forvandlet til lækre retter. Brødet var bagt på mel fra Vestergård Mølleri. Lokaldyrket kål, kartofler, ingridærter, quinoa og øens vilde urter var
I Det Grafiske Magasin på Hjarnø forener Jane Willumsgaard kaffe, kunst og workshops. (Foto: Mette Mørup Søberg).
brugt i forskellige salater og dressinger. Der var røget, lokalfanget havørred og bøffer af vildgås. Hele herligheden blev serveret med lokal øl og most.
Ovenpå den skønne frokost var det tid til et par inspirerende oplæg. Her fortalte Kirsten, som også havde lavet frokosten, om hendes arbejde med mad og bæredygtighed. På Hjarnø står Kirsten for ø-oplevelser med strandsafari, rejefangst, sankning af vilde urter og mad over bål. Hun står også bag et koncept med madpakker til øens turister, og hun fortalte om, hvordan hun prioriterer at bruge lokale råvarer med lokale historier. Kirsten har lavet kalenderkogebogen ”Mad med omtanke”, som kan læses på www. madogbaeredygtighed.dk. Det var meget relevant for fødevareproducenterne at få inspiration til, hvordan man kan tænke bæredygtige, lokale samarbejder ind i hele ens produktion.
STYRKEN I AT VÆRE
Ø-PRODUCENT
Hernæst gav Hermann og Mathilde Kragh Hare fra Hjarnøkassen et indblik i deres koncept. De dyrker grøntsager på Hjarnø, som de leverer til oplandet omkring Horsens Fjord i deres ”Hjarnøkasser”. Parret delte de -
res erfaringer med at prøve forskellige dyrkningsmetoder af, deres syn på økologi og deres ambition om at levere lokalt producerede, velsmagende og sunde råvarer. En vigtig pointe, som resten af netværket kunne tage med sig var, at Hermann og Mathilde har en klar oplevelse af, at bare det, at man er et brand forankret på en lille ø, er et stærkt udgangspunkt for at opbygge en god kundebase. Folk synes generelt, at det er meget interessant, at man bor, lever og producerer fødevarer på en lille ø.
FRA HOBBYVIRKSOMHED TIL
BÆREDYGTIG FORRETNING
Den lækre frokost og de spændende oplæg blev fulgt op af virksomhedsbesøg og rundvisning på Hjarnø Bryghus. Her dukkede en aktuel diskussion op om den oplevelse, som mange af de små fødevareproducenter har ift., at det kan være udfordrende at rykke sin forretning fra hobbyvirksomhed til en bæredygtig forretning. Et tema, som mange af fødevarenetværkets deltagere ønsker at genbesøge og finde inspiration til at løse.
KAFFE, KUNST OG WORKSHOP
Dagens sidste besøg var hos Jane Willumsgaard på ”Det Grafiske Magasin”. Jane har
opbygget en forretning, der står på tre ben: kaffe, kunst og workshops. Vi fik en smagsprøve på alt det, hun kan tilbyde, da hun både serverede lækker kaffe og kage for os, vi fik mulighed for at se hendes kunst, og så fik vi lov til at deltage i en kultegningsworkshop. Det var inspirerende at opleve, hvordan de tre ting talte sammen, og hvor tydeligt man kunne mærke Janes passion for det, hun laver.
FØDEVARENETVÆRKETS
FREMTID
Hele dagen igennem var der mulighed for at sparre med hinanden, udveksle ideer og erfaring og finde inspiration til den kommende sæson. Der er høj aktivitet i fødevarenetværket, og ønsket om et netværk på tværs af småøerne, til inspiration og sparring, er igen blevet til virkelighed. Udover studieturen til Hjarnø bød marts måned også på lærerige webinarer om markedsføring for fødevarevirksomheder og spisesteder på de 27 danske småøer. Lige nu er planlægningen af en efterårsstudietur for fødevarenetværket i fuld gang.
Hermann Hare fra Hjarnø havde tilrettelagt programmet for studieturen. (Foto: Mette Mørup Søberg).
På Vestergård Mølleri blev deltagerne vist rundt i den lille økologiske gårdbutik og hørte om livet på et mindre økologisk landbrug på Hjarnø. (Foto: Mette Mørup Søberg).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
GENERALFORSAMLING 2025:
Hvad er vigtigst for småøerne?
Færgefart, postomdeling på øerne og manglen på boliger. Det var nogle af de temaer, der blev debatteret ved årets generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Anholt, hvor der også blev tid til at opleve øens helt specielle natur.
Fredag den 9. maj gik mere end 50 beboere fra 23 forskellige småøer ombord på færgen til Anholt for at tilbringe en weekend i hinandens selskab. Turen til Danmarks mest isolerede ø, Anholt, tager tre timer, og undervejs gik snakken livligt.
Næste morgen mødtes de i øens forsamlingshus til generalforsamling, og Anholts ø-repræsentant, Birgitte Dahl Jeppesen, bød dem varmt velkommen.
- Det er dejligt at se, at så mange har taget den lange tur herover, så I får et indtryk af, hvordan det er at bo her, sagde hun.
For én ting er at sejle 10 eller 50 minutter for at komme til tandlægen eller på arbejde. Noget andet er at skulle tilbringe tre timer på vandet og derpå nogle dage på fastlandet, pointerede hun, og så var lyset allerede sat på et af de emner, der kom til at indtage hovedrollen på årets generalforsamling, nemlig betydningen af god og stabil færgedrift.
GODT OG SKIDT
I sin indledende beretning gav formand, Kirsten Sydendal, en status på foreningens arbejde, og hendes gennemgang af foreningens mange politiske indsatser bød på både gode og dårlige nyheder. For på den ene side kan man glæde sig over det, politikerne omtaler som ”den fulde indfasning” af Landevejsprincippet.
- Men ét er beregninger på Christiansborg, et andet er virkeligheden ude på vores øer og i vores kommuner, anførte formanden med henvisning til, at ændringerne i takster slår vidt forskelligt igennem i de enkelte kommuner.
Blandt de negative nyheder var desuden, at Folketinget skærer i antallet af udvalg efter næste folketingsvalg, og det betyder, at Udvalget for Landdistrikter og Øer, der med sit særlige underudvalg for småøer, har været vigtige organer for Ø-sammenslutningen, nedlægges. Der er dog mulighed for at beholde det lille Udvalg for Småøer, og for-
manden lovede, at kampen for at bevare udvalget vil gå ind.
Et andet opmærksomhedspunkt i beretningen var Transportministeriets aktuelle udmelding om postomdelingen på øerne, der i ugen op til generalforsamlingen havde skabt berettiget forvirring blandt øboerne.
Blandt de positive nyheder, som indgik i formandens beretning, var udmeldingen om, at Kystdirektoratet vil nedbringe de ekstremt lange ventetider på sagsbehandling. Målet er, at 90 procent af sagerne skal være klaret inden for et år. Derudover var det naturligvis også værd at glæde sig over de ekstra midler, som Sammenslutningen af Danske Småøer har modtaget i løbet af 2024 og 2025, bemærkede Kirsten Sydendal. Formanden omtalte også opdateringerne i planloven, der trådte i kraft i 2024, og som medfører visse lempelser til gavn for småøerne, men som også stiller krav om at udarbejde ø-udviklingsplaner. Et krav, der er ressourcekrævende at leve op til, og som risikerer at strande i bureaukrati, anførte hun.
Efter generalforsamlingen fik deltagerne mulighed for at gå en tur i Anholts ørken. (Foto: Mette Mørup Søberg).
HVAD SKAL PRIORITERES?
Efter formandens beretning strøg fingrene i vejret. Mange deltagere havde kommentarer og spørgsmål til bl.a. færgedrift, postlov og boligmanglen på øerne. Der blev også plads til en diskussion af, hvordan Sammenslutningen af Danske Småøer bør prioritere kræfterne i de mange sager, der har betydning for småøerne.
- Bosætning er vigtigere end at få posten ud, fastslog en beboer fra Omø, mens en øbo fra Endelave mente, at post faktisk netop er afgørende for bosætningen.
Flere andre gav udtryk for, at de gerne ville dykke dybere ned i spørgsmålet om, hvorfor nogle øer oplever større tilflytning end andre.
Under den efterfølgende debat opfordrede LAG Småøernes forperson Lilian Petersen desuden til, at man synliggjorde værdien af LAG Småøernes støtte, mens andre deltagere bad om, at Ø-sammenslutningen delte eksempler på velfungerende samarbejder mellem kommune og ø.
MANGE MIDLERTIDIGE MIDLER
Sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen redegjorde for sekretariatets arbejde i et begivenhedsrigt jubilæumsår.
- Det har ikke bare været pindemadder og bobler, som hun sagde og fortalte derefter om, hvordan sekretariat og formandskab har deltaget i intet mindre end syv folkemøder, hvor man har synliggjort småøerne overfor både politikere og den brede befolkning.
Sekretariatet tager sig af en række opgaver – fra høringssvar og sociale medier til driften af et fødevarenetværk for småøerne, fortalte Lise Thillemann Sørensen og fremhævede et af Ø-sammenslutningens seneste tilbud, hvor øer kan få bistand til at udarbejde beredskabsplaner.
En anden vigtig indsats er arbejdet med at indhente data om øerne, så man ved hjælp af fakta kan styrke småøernes argumentation i fx politiske spørgsmål. I den forbindel-
se har man i det forløbne år blandt andet afdækket landbrugsområdet og antallet af færgepassagerer, mens det har vist sig langt vanskeligere at indhente tal på småøernes mange turister.
Derefter gennemgik sekretariatslederen regnskabet, der bl.a. viste en glædelig fremgang i antallet af medlemmer af beboerforeningerne. Efter gennemgangen af regnskabet kom revisor Simone Lotus Møller fra Birkholm med en bemærkning om udfordringerne ved, at nogle af de bevillinger, som Ø-sammenslutningen bygger deres arbejde på, ikke er permanente. De midlertidige midler betyder, at sekretariatet står på et usikkert grundlag og derfor har en udfordring i forhold til at fastholde sit personale.
FORSLAG
TIL DEBAT
Endelig skulle forsamlingen debattere de to forslag, som bestyrelsen havde modtaget. Det første kom fra Sejerøs og Nekseløs beboerforeninger, der opfordrede Sammenslutningen af Danske Småøer til ”som et politisk mål at skabe en ramme for, at ø-samfundene kan øve indflydelse på færgedriften til de enkelte øsamfund”, som det hed. Mere konkret ønskede man, at Ø-sammenslutningen skulle arbejde for, at det lokale færgerederi blev drevet af en fagprofessionel overfartsledelse, fortrinsvis med rod i færgebesætningen, og at overfartsledelsen skulle referere til en professionel bestyrelse, hvori der indgår repræsentanter for – og udpeget af – de ø-samfund, som besejles af rederiet.
En beboer fra Sejerø begrundede forslaget, der bl.a. udspringer af de senere års frustrationer i forbindelse med forringelser i færgedriften for de to øer.
Femø Beboerforening havde indsendt et ændringsforslag til forslaget fra Sejerø. Her mente man, at Ø-sammenslutningens bestyrelse burde arbejde for at ”få iværksat en offentlig funderet undersøgelse af fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering og finansiering af færgefarten til de danske småøer”. På Femø så man positivt på Sejerøs forslag, men man mente, man burde se mere åbent på løsninger, lød det i den mundtlige begrundelse for ændringsforslaget. Kirsten Sydendal understregede, at bestyrelsen til fulde forstod den vanskelige situation på Sejerø og Nekselø, men at man ikke mente, at det ville gavne at lægge så stramme rammer ned over alle øer. I stedet foreslog bestyrelsen at afholde et færgeseminar for øerne, hvor man kunne afdække, hvad der skulle fokuseres på i en eventuel undersøgelse. Det førte til engageret debat om øboernes muligheder for at øve indflydelse på færgerne, om hvor §20
Vanen tro havde hver ø én stemme i dagens afstemninger ved generalforsamlingen, der som sædvanligt bød på fællessang og god debat. (Foto: Mette Mørup Søberg).
midlerne havner henne, og om det hensigtsmæssige i at udstikke snævert formulerede mål for bestyrelsens arbejde. Flere ø-repræsentanter gav udtryk for, at de også forstod situationen på Sejerø og Nekselø, men at de frygtede, at forslaget ikke ville være til gavn for samtlige 27 øer. Efter en længere debat blev begge forslag trukket tilbage, og generalforsamlingen pålagde bestyrelsen at arrangere et seminar med færger som tema. Seminaret skal munde ud i et overblik over øernes udfordringer med færgedriften. På baggrund af dette overblik vil bestyrelsen fremlægge, hvordan man i Ø-sammenslutningen skal arbejde videre med at forbedre vilkårene for færgedriften og for øboernes muligheder for at blive hørt i færgespørgsmål i deres kommune.
VALG OG EN TUR I ØRKENEN
Derefter blev Bjarne Jepsen fra Aarø genvalgt som næstformand med 24 ud af 24 mulige stemmer. I sin motivation pegede næstformanden blandt andet på betydningen af at synliggøre over for magthaverne, at beboere på småøerne bør have de samme forhold som danskere i resten af landet.
Derudover blev Simone Lotus Møller fra Birkholm valgt ind i bestyrelsen med et overbevisende antal stemmer, og der blev valgt tre suppleanter fra hhv. Femø, Omø og Fur.
Efter generalforsamlingen fik deltagerne mulighed for at gå tur på nogle af øens sær-
GENERALFORSAMLINGEN KORT:
• Deltagere. 23 øer var repræsenteret ved generalforsamlingen. Der var afbud fra Barsø, Hjortø, Tunø og Venø. Venø havde afgivet fuldmagt til at stemme.
• Rotation. Baagø og Omø trådte ind i bestyrelsen, Fejø og Strynø trådte ud, og Aarø fortsætter.
• Valg. Bjarne Jepsen fra Aarø blev genvalgt som næstformand. Simone Lotus Møller fra Birkholm blev valgt til bestyrelsen. Som suppleanter blev Birte Harritsø (Femø), Jørn Højer-Pedersen (Omø) og Anne-Marie Mortensen (Fur) valgt. Nye revisorer blev Flemming Christensen (Avernakø) og Dorte Christensen (Fur). Revisorsuppleant blev Jørgen Ulvund fra Endelave.
• Regnskab. Årets resultat viste et overskud på 14.747 kr.
• Gensyn: Næste generalforsamling bliver på Omø i 2026.
lige steder, der bærer så dragende navne som Ørkenen og Kærlighedsstien, og inden aftenens festmiddag fortalte ejeren af Anholt Gin, Jakob Kjærgaard, om sit arbejde med virksomheden.
Søndag formiddag var der gudstjeneste i øens kirke, inden deltagerne igen steg på færgen til endnu tre timers hyggeligt samvær og sejlads.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Nye medlemmer i bestyrelsen
SIMONE LOTUS MØLLER, BIRKHOLM 32 år, selvstændig bogholder
Hvorfor har du valgt at gå ind i bestyrelsen?
- Jeg blev opfordret til at stille op, og jeg sagde ja, fordi der er så stærkt et sammenhold i Ø-sammenslutningen. Selvom øerne er meget forskellige, har de alligevel så mange fælles interesser og fælles mål, og det betyder, at vi har fælles fodslag i kampen for at forbedre vilkårene for helårsliv på øerne.
Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?
- Lejeboliger og arbejdspladser på småøerne, og det vil jeg, fordi det er to ting, som er vigtige for tilflytningen. Personligt var det helt afgørende for, at vi flyttede til netop Birkholm, at der stod en lejebolig klar, og at vi kunne se, at vi begge to indenfor en overskuelig årrække også kunne skabe vores arbejdsliv på øen.
MARIANNE MOSEGAARD, BAAGØ
62 år, indehaver af Baagø Havnekiosk
Hvorfor har du valgt at gå ind i bestyrelsen?
- Jeg kommer jo ind som en del af rotationsordningen, og jeg glæder mig meget til at lære folk at kende og få mere at vide om bestyrelsesarbejdet. Jeg er også spændt, for jeg har kun været med i Ø-sammenslutningen i to år, men jeg har deltaget i mange møder.
Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?
- Der er ikke ét bestemt område, som jeg vil fremhæve. Jeg vil lytte til, hvad den store flok synes er vigtigt at kæmpe for, men færger og bosætning bliver helt sikkert noget af det, vi skal arbejde med, for det fylder meget på øerne. Mange er utilfredse med færgerne, for selvom vi har fået den blå landevej, er pengene ikke blevet fordelt, som man havde håbet på. Bosætning er et svært område, for man kan jo ikke tvinge folk til at flytte til øerne, men vi kan blive bedre til at fremhæve det helt specielle ved vores ø.
Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer efter generalforsamlingen. Forreste række fra venstre: Anne-Marie Mortensen (Fur, suppleant), Anne Kathrine Linnemann Axelsen (Egholm), Bjarne Jepsen (Aarø), Kirsten Sydendal (Fejø), Marianne Mosegaard (Baagø), Simone Lotus Møller (Birkholm). Bagerste række fra venstre: Morten Ellegaard (Omø), Connie Hansen (Aarø), Birte Harritsø (Femø, suppleant), Jørn Højer-Pedersen (Omø, suppleant). Søren Svennesen fra Barsø (ikke på billedet) sidder også i bestyrelsen. (Foto: Mette Mørup Søberg).
MORTEN ELLEGAARD, OMØ
57 år, stedfortrædende leder/lærer på Omø Skole
Hvorfor har du valgt at gå ind i bestyrelsen?
- Jeg oplever, at Ø-sammenslutningen kan lægge pres på politikerne og synliggøre øernes værdier og udfordringer. Vi skal kunne det samme som alle andre i resten af landet.
Hvad vil du særligt arbejde for i Sammenslutningen af Danske Småøer?
- Bosætning. Jeg vil gerne lægge nogle kræfter i at gøre det muligt for flere unge mennesker at blive på eller flytte til øerne. Nu er jeg lærer på en skole med meget få elever, og forhåbentlig bliver Omø Skole til et børneunivers til det kommende skoleår, så vi sikrer pasning og skole på øen. Det er ingen hemmelighed, at vi har en høj gennemsnitsalder på Omø. Når vi taler bosætning, er det vigtigt, at vi ikke sælger øerne på noget, de ikke er. Flytter man til en ø, skal man have en idé med det og have lyst til at gøre en indsats for at deltage og få et godt liv på øen. Jeg vil selvfølgelig også have fokus på de mennesker, der allerede bor på øen, for hvordan får vi dem til at blive? De gør et stort arbejde i de forskellige foreninger og er med til at skabe ø-livet. Det skal være muligt at arbejde, bo og kunne komme frem og tilbage med færgen, så bosætning dækker i virkeligheden over en masse områder.
(Foto: Mette Mørup Søberg).
(Foto: Mette Mørup Søberg).
(Foto: Mette Mørup Søberg).
Debatindlæg af Laurids Siig Christensen, Sejerø
Fremtidig organisering af færgedrift til småøerne
Færgerederierne til småøerne er alle skabt af de enkelte øsamfund og gennem mere end 100 år udviklet i et samspil med øsamfundenes behov. Ansvaret for disse rederier har imidlertid det seneste årti været placeret i de kommuner, hvori øerne er beliggende, og overfartsledelsen er oftest lagt ind i den kommunale forvaltning. Det har været en markant afvigelse fra den praksis for demokrati, medindflydelse og afstemning af behov, som er gældende for næsten alle andre delvist offentlige virksomheder, som leverer fx elektricitet, fjernvarme, vandforsyning, kloakering osv. til brugere i et geografisk område.
Derfor stillede Nekseløs og Sejerøs beboerforeninger på generalforsamlingen på Anholt et forslag til en fremtidig organisering af færgedriften, som lyder, at Ø-sammenslutningen som et politisk mål skal have, at der etableres en ramme for, at øsamfundene kan øve indflydelse på færgedriften til de enkelte øsamfund. Nærmere betegnet lød forslaget, at de lokale færgerederier skal have en fagprofessionel overfartsledelse med referen-
ce til en professionel bestyrelse, hvori der indgår repræsentanter udpeget af de øsamfund, som besejles af rederiet. Forslaget sigter på at genskabe forudsætningerne for, at øsamfund og færge kan udvikles i et samspil med hinanden.
Der kan fremføres mange argumenter for øsamfundenes ret til medindflydelse og medansvar for færgedriften. Besejlingsforhold og øsamfund er så vidt forskellige i Danmark, og det betyder, at viden om disse forhold og dermed kompetencerne til at udvikle tilpassede løsninger fortrinsvis findes i de øsamfund, færgen er sat i verden for at betjene. Om en professionel bestyrelse er den rette form, er måske mindre indlysende, hvor der allerede eksisterer et godt samarbejde imellem øsamfund og kommune. Men arbejdet kan jo placeres fx i de samarbejdsorganer, som fungerer godt. Og omvendt har formatet den fordel, at det i selskabsloven er fastlagt, hvilke opgaver og ansvar en sådan bestyrelse har.
Tekst: Lene Halmø
Hjælp til beredskabsplaner
Hvem gør hvad, hvis vandet skyller ind over diger, kyster og havne? Sammenslutningen af Danske Småøer afholder nu en række forløb, hvor øer og kommuner får hjælp til at udarbejde planer for beredskabet på de enkelte øer.
Når det gælder stormfloder og ekstremt vejr, er der store forskelle på småøernes beredskab. Men nu udbyder Sammenslutningen af Danske Småøer en række forløb, der skal ruste øer og kommuner til at håndtere oversvømmelser og andre kriser, som fx strømnedbrud.
Hvert forløb består af to workshops, der finder sted på øerne.
På første workshop vil der være fokus på at kortlægge de lokale udfordringer og ressourcer på øen, mens man på den anden workshop fokuserer på udvikling af konkrete løsninger, fx udkast til beredskabsplaner eller såkaldte ”actioncards”, der angiver konkrete instrukser, hvis øen fx bliver ramt af oversvømmelser.
MANGE ØER DELTAGER
Forløbet bliver faciliteret af Nina Baron, der er ph.d. og lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har et indgående kendskab til de danske småøer og har gennem flere år beskæftiget sig med klimasikring på øerne i sin forskning.
11 øer har ansøgt om forløbet, og de bliver inddelt i hold.
Inden sommeren 2025 bliver der afholdt et enkelt møde for Skarø, Drejø og
Hjortø. De tre øer har tidligere deltaget i forløb hos Nina Baron vedrørende det lokale oversvømmelsesberedskab, og på mødet vil der blive fulgt op på de planer, der allerede er blevet udarbejdet.
I efteråret bliver der afholdt forløb for:
• Avernakø, Lyø og Bjørnø
• Agersø og Omø
• Hjarnø og Endelave.
Håbet er også, at erfaringer og læring fra forløbene kan hjælpe andre øer i processen med at udarbejde beredskabsplaner.
På www.danske-smaaoer.dk finder du en mini-guide til beredskab på småøerne og en optagelse af et webinar om beredskab, som blev afholdt i 2023. Søg på ”klimaforandringer”.
Terkelsen, journalist
(Foto: Emil Birkemose).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Fem årtier med Ø-posten
I 1975 udkom den første udgave af Sammenslutningen af Danske Småøers blad, og der er forbavsende mange ligheder mellem Ø-postens temaer dengang og nu. Målet med bladet er da også stort set det samme i dag som i begyndelsen, pointerer redaktøren anno 2025.
Da Ø-posten første gang udkom for 50 år siden, erklærede formanden for Ø- sammenslutningen på de første sider i det nye blad, at Ø-posten skulle være ”kontaktorgan mellem alle øboere indbyrdes”.
Sådan er det stadig, forklarer sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen, der har været redaktør af Ø-posten de seneste 13 år.
Ifølge hende har bladet tre formål.
- Først og fremmest vil vi gerne styrke netværket mellem øerne, dernæst vil vi dele viden og information - både fra os, men også mellem øerne, og endelig skal bladet synliggøre øerne i forhold til politikere, samarbejdspartnere og turister, fortæller Lise Thil-
lemann Sørensen, der understreger, at bladet både skal afspejle det gode liv, der leves på øerne, men også de udfordringer, der kan være forbundet med at bo der.
Når mange af historierne i bladet har det samme fokus på fx færger og bosætning, som det havde for 50 år siden, er det helt naturligt, vurderer redaktøren.
- Og så kan man spørge: Har vi ikke nået noget, når vi skriver om det samme? Men grundvilkårene for øerne er jo de samme som dengang. Derfor opstår der heller ikke mange nye temaer, og vi er faktisk nået lang vej og har fået mange ting gennemført, siger Lise Thillemann Sørensen med henvisning til, at der bl.a. er blevet tildelt midler til indførelsen af Landevejsprincippet.
Fra starten af foreningen i 1974 var der 18 medlemmer. Det var steget til 20 året efter: Her er et kort over medlemsøerne, da det første blad udkom i 1975.
Allerede i den første udgave af Ø-posten var affolkning et tema, der optog redaktionen og læserne. I bladet kom Ø-sammenslutningens daværende formand, Bjørn Karbo, desuden med en opfordring til øboerne om at fortælle nyt fra den enkelte ø. ”Om ledige huse, om manglende arbejdskraft, om gode ideer, der kan udnyttes på andre øer, om kulturelle arrangementer, om gode eller dårlige erfaringer med turister og ø-lejre, om havne og besejlingsforhold, om færgedriften, om hjælpsomhed og vrangvilje fra offentlige myndigheder og meget, meget mere”, som han skrev på bladets første sider.
STADIG PÅ TRYK
Hvis Lise Thillemann Sørensen skal udpege den største forskel på bladet før og nu, vælger hun at tage udgangspunkt i sin egen tid som redaktør.
- Vi er blevet langt mere professionelle. Da jeg startede, var store dele af bladet noget, som vi skrev oven i alt det andet vi skulle, og jeg synes, det er værd at fejre, at vi har fået et journalistisk indhold og et udseende, som er mere læseværdigt end førhensamtidigt med at det stadig er sagligt. Den udvikling er jeg stolt af, siger Lise Thillemann, der heldigvis også får tilkendegivelser fra tilfredse øboere, som er enige i den betragtning.
- Og vi har også støttemedlemmer, som roser bladet og er glade for det, siger hun. For nogle år siden viste en undersøgelse, at læserne foretrak at læse Ø-posten på papir, og den beslutning holder man fast i, fortæller Lise Thillemann Sørensen. Blandt andet med henvisning til, at bladet har en lang levetid.
- Det er et kvartalsmagasin, der ikke nødvendigvis skal læses her og nu. Man kan have det liggende og læse en artikel, når det lige passer ind i hverdagen, og man ville nok ikke på samme måde dykke ned i sin indbakke en måned efter, at bladet var udkommet, hvis det bare var et link.
INGEN REVOLUTIONER PÅ VEJ
Siderne er blevet flere, men papiret tyndere, så man kan holde vægten på bladet nede, selvom det er gået op i sideantal, fortæller Lise Thillemann Sørensen.
Og hvordan skal Ø-posten så udvikle sig fremover?
- Jeg har ikke et ønske om at revolutionere bladet. For mig er det vigtigste, at vi fortsat finder og fortæller de gode historier fra øerne. Det kan både være et portræt af en virksomhed eller en person eller nyheder om tiltag, der fungerer godt på en ø og kan inspirere andre, fastslår hun og tilføjer:
- Og så skal vi sideløbende holde et højt informationsniveau til øboerne, så de hele tiden er ajour med vores arbejde og har viden om nye politiske tiltag.
Hvorfor læser du Ø-posten?
Vi har spurgt to øboere om deres syn på bladet.
“Det er sjovt at vide noget om alle de forskellige øer”
9-årige Frederik Mørup Søberg, der bor på Strynø og går i 2. klasse på øens skole, hører til de yngste af Ø-postens læsere.
Hvorfor læser du Ø-posten?
- Jeg synes, det er sjovt at vide noget om alle de forskellige øer.
Hvad kan du særligt godt lide at læse om?
- Noget om natur på øerne. Fx kunne jeg godt lide at læse om alle kaninerne på Endelave.
Er der en historie, du særligt godt kan huske fra bladet?
- Ja, den artikel om mørket på Mandø. Jeg har aftalt med mine forældre, at vi skal til Mandø i sommerferien, og “se” mørket, og jeg glæder mig.
”Færgerne fylder selvfølgelig stadig en del”
Formatet er vokset. Historierne er blevet flere, og nye temaer er kommet til, men opgaven for øerne er på mange måder den samme, som da det første blad udkom. Det vurderer Svend-Erik Hansen fra Omø, der har læst Ø-posten siden 1975.
82-årige Svend Erik Hansen fra Omø har altid været engageret i ø-sagen, og han var en af de øboere, der deltog i den stiftende generalforsamling for Sammenslutningen af Danske Småøer på Strynø i 1974.
Da øernes fælles forening året efter begyndte at udgive deres eget blad, blev han fast læser.
De allerførste udgaver gemmer han stadig. Dengang var bladet i et lille format, men senere voksede det i størrelse og omfang, husker Svend Erik, og så blev det for meget papir at have i gemmerne. I begyndelsen handlede Ø-posten bl.a. om færger og bosætning. Temaer, der også fylder i bladet anno 2025.
- Der er naturligvis sket en hel del de sidste 50 år, men opgaven for øerne er stadig den samme, som Svend Erik Hansen konstaterer.
Alligevel har han iagttaget en udvikling i indholdet.
- Det er lidt bredere i dag end dengang. Færgerne fylder selvfølgelig stadig en del, men jeg synes også, at det er spændende at læse om nye tilflyttere og høre nyt fra andre øer, for måske kan man lære noget?
De senere år har den trofaste læser fra Omø lagt mærke til, hvordan oversvømmelser og klimatilpasninger bliver dækket mere og mere i bladet.
Svend Erik Hansen fra Omø er trofast læser af Ø-posten.
(Foto: Dorthe Winther).
- Og det kunne nok også blive et emne i de kommende år –især hvis vi får uvejr, spår Svend-Erik Hansen, der mener, at bladet har en stor betydning for foreningen.
- Det er vigtigt, at man rundt omkring på øerne kan se, at der sker noget på de andre øer, og så er bladet vigtigt for, at nye kan lære Ø-sammenslutningen at kende, fastslår han.
Frederik fra Strynø kan godt lide at læse om naturen på småøerne.
(Foto: Mette Mørup Søberg).
FUR CAMPING:
Gennemsyret af bæredygtighed
Campingpladsen på Fur er en de første campingpladser herhjemme med et EU Ecolabel. Den grønne certificering er for Betina og Brian Bugge både et spørgsmål om miljø og økonomi.
For Betina og Brian Bugge på Fur Camping er bæredygtighed også et spørgsmål om penge.
I april 2025 blev campingpladsen på Limfjordsøen Fur som en af de første campingpladser i Danmark godkendt til at bære et EU Ecolabel, og i dag kan de skilte med blomsten, som hører til det grønne EU-mærke. Men rejsen dertil begyndte for mere end ti år siden, da Betina og Brian Bugge som campingpladsejere fik fokus på de store omkostninger, de dengang havde til fyringsolie og el.
Deres første mål var at få reduceret disse driftsudgifter til energi for at opnå en bedre økonomi. Det gjorde de ved at opsætte solcelleanlæg og solfangere. På den måde kom de i gang med klima- og miljøtiltag i Fur-virksomheden, som i dag rummer både campingplads, restaurant og bed and breakfast.
På campingpladsen er der plads til godt 100 enheder samt seks hytter, tre villatelte, to campletter og to shelters. I bed and breakfast-afdelingen finder man otte dobbeltværelser og tre familieværelser. Camping-
pladsens Restaurant Raakilde har i alt 30 siddepladser indendørs og 32 pladser på en stor terrasse.
GRØNT HANDLER OGSÅ OM MARKEDSFØRING
Siden den spæde start for ti år siden har det grebet om sig. Betina og Brian er blevet bidt af den grønne dagsorden og sætter hele tiden nye mål. De har blandt andet haft fokus på at reducere vandforbruget i virksomheden, begrænse anvendelsen af kemikalier, skrue op for affaldssorteringen og give bedre betingelser for natur og biodiversitet på pladsen.
For dem er de grønne tiltag også kommet til at handle om markedsføring: De vil gerne kunne markedsføre deres campingplads som noget særligt. Pladsen ligger midt i naturen i den vestlige ende af Fur tæt på strand og skov, og den er nabo til Furs berømte molerklinter. Det er i sig selv en gevinst, når de skal nå turisterne og de potentielle kunder. Men ved at satse på bæredygtighed og grøn omstilling ser de en mulig-
LAG SMÅØERNE: Fokus på bæredygtighed og grøn omstilling
Hvordan arbejder man som en lille øvirksomhed med bæredygtig og grøn omstilling? Hvordan kommer man i gang? Hvad skal formålet være?
LAG Småøerne har sat sig for at samle grønne erfaringer fra en række virksomheder på småøerne. Erfaringerne er nu samlet i et katalog fuld af viden, inspiration og gode råd til virksomhedsejere m.fl.
Erfaringerne er indsamlet af Morten Priesholm, tidligere koordinator hos LAG Småøerne, som også er forfatter til kataloget. Her bringer vi en redigeret udgave af et kapitel fra kataloget.
Kataloget findes på www.lag-småøerne.dk og kan også bestilles i en trykt version hos LAG Småøerne.
hed for at stå endnu skarpere i konkurrencen om de kunder, som lægger vægt på natur, miljø og klima.
Som et led i den grønne markedsføring er der behov for at kunne fortælle deres kunder om de mange miljøtiltag på en troværdig og direkte måde. Bæredygtighed skal hos dem ikke være tomme ord og billig reklame. Derfor søgte de for et par år siden om den danske Green Stay-certificering. Deres ansøgning gik igennem, og siden foråret 2024 har de kunnet skilte med bæredygtigheden. I slutningen af 2024 fik de så hjælp til at gå skridtet videre. Den lokale turismeorganisation Destination Limfjorden foreslog, at de søgte om at få en EU-godkendelse af deres miljøindsats, og med hjælp fra en konsulent kastede de sig ud i arbejdet med at få miljømærket EU Ecolabel.
Betina og Brian Bugge fra Fur Camping er blevet bidt af den grønne dagsorden og sætter hele tiden nye mål. De har blandt andet haft fokus på at reducere vandforbruget i virksomheden, begrænse anvendelsen af kemikalier, skrue op for affaldssorteringen og give bedre betingelser for natur og biodiversitet på pladsen. (Foto: Anette Gaden Dalsgaard).
FAKTA OM EU ECOLABEL
En campingplads med EU Ecolabel skal leve op til en række obligatoriske krav inden for bl.a. energi- og vandforbrug og håndtering af affald. Herudover skal virksomheden også opnå et antal point inden for en række valgfri områder. De obligatoriske krav omfatter blandt andet:
• Energieffektive installationer inden for belysning og opvarmning af lokaler samt brugsvand.
• Vandbesparende installationer i baderum og toiletter samt begrænsning af mængden af tøjvask.
• Begrænsning af affaldsmængder gennem affaldssortering.
• Rygeforbud i fællesrum.
De supplerende pointkrav omfatter blandt andet:
• Ingen brug af pesticider på udearealer.
• Salg af lokale og økologiske varer.
• Tilbud om miljøvenlig transport.
• Miljømærket indkøb af rengøringsartikler og papirprodukter.
• Brug af regnvand til vanding af pladsens blomsterbede m.m.
natur, miljø og klima. (Foto: Anette Gaden Dalsgaard).
LOKALE INDKØB, MILJØVENLIG MALING OG BIODIVERSITET
Det viste sig at være en stor opgave med dokumentation af både store og små miljøtiltag i virksomheden. Godkendelsen og EU-certificeringen er bygget op omkring en række minimumskrav til eksempelvis vedvarende energi, affaldssortering og miljøvenlige rengøringsmidler. Dertil kommer et pointsystem, hvor virksomheden kan vælge mellem flere tiltag, som giver point, så man med en målrettet indsats kan nå over en minimumsgrænse.
I pointsystemet tæller blandt andet lokale indkøb og samarbejde med lokale leverandører. Betina og Brian har derfor forpligtet sig til at sælge lokale produkter i den lille butik, der hører til på campingpladsen. Det klarer de blandt andet med øl fra Fur Bryghus og oste fra Thise Mejeri, som ligger i landsbyen Thise nogle få kilometer i fugleflugtslinje fra Fur Camping.
Et andet eksempel på tiltag, som giver pluspoint, er pladsens små, grønne natur-
Fur kan blive UNESCO-verdensarv
De kommende år kan der blive skruet endnu mere op for den værdi, som natur og miljø tilfører Fur Camping.
Skive Kommune har sammen med Morsø Kommune søgt om at få en del af landskabet på Fur og Nordmors optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Det er kyststrækningerne med de store og særprægede molerskrænter, der lægger billet ind på at få UNESCO’s betegnelse som verdensarv.
Fur Camping ligger lige midt i det landskab, og med den grønne certificering og deres fokus på natur og biodiversitet er Brian og Betina klar til at omsætte en UNESCO-udpegning til flere kunder, mere aktivitet og større omsætning i deres virksomhed.
oaser og insekthoteller, som i EU’s øjne er med til at fremme biodiversitet.
Af andre konkrete tiltag, som tæller med i EU-vurderingen, nævner Betina anvendelsen af miljøvenlig maling og træbeskyttelse, brug af Svanemærkede rengøringsmidler og udfasning af engangsemballage. Det betyder blandt andet, at de har erstattet de plastikposer, som sengetøjet i bed and breakfast-afdelingen tidligere var pakket ind i, med lærredsposer af genbrugsstof.
EU ECOLABEL KENDT AF TYSKE
OG HOLLANDSKE KUNDER
Når det kommer til bundlinjen, vurderer Brian og Bettina, at EU Ecolabel er en stor gevinst for deres virksomhed. Med blomstermærket ser de nemlig en mulighed for at nå nye, udenlandske kunder. Deres vurdering er, at blandt andre mange tyske og hollandske kunder lægger vægt på den grønne omstilling og holder øje med miljømærker og certificeringer de steder, hvor de vælger at holde deres ferie. Her er det en stor fordel, at EU-blomsten er kendt i Tyskland og Holland, så de potentielle kunder genkender mærket og føler sig trygge ved de reelle tiltag, der ligger bag certificeringen. Netop EU-mærkets genkendelighed og troværdighed har haft stor betydning for, at Brian og Betina har valgt at kaste sig ud i arbejde med at få en EU-certificering. Derfor bruger de også mærket aktivt i deres markedsføring, og mange steder på campingpladsen møder gæsterne den lille EU-blomst som et symbol på, at de er midt i en bæredygtig ferieoplevelse.
Ejerne af Fur Camping ser også pladsens grønne profil som en mulighed for at stå endnu skarpere i konkurrencen om de kunder, der lægger vægt på
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Høring om national ø-politik:
De danske øer – hvor skal de hen?
Skal vi hoppe fra sag til sag eller udarbejde en samlet retning? Spørgsmålet blev diskuteret ved en velbesøgt høring på Christiansborg i marts.
Spørgsmålene og indsigterne var mange, da Udvalget for Småøer havde inviteret til åben høring om en national ø-politik den 12. marts på Christiansborg, og derfor fløj eftermiddagen da også afsted.
I en næsten fyldt landstingssal, blandt monumentale malerier og pompøs flødeskumsstuk, fik de mere end 80 deltagere, der talte folketingspolitikere, embedsfolk og ikke mindst beboere fra en lang række øer, præsenteret en række argumenter for og erfaringer med nationale ø-politikker.
Høringen var blevet til på initiativ fra Sammenslutningen af Danske Småøer, der ønsker en national ø-politik for at få samlet alle ø-anliggender og få sat en stærk retning for udviklingen af de danske øer.
I dag er øerne underlagt en række forskellige ministerier og et virvar af regler og love, og det er - ofte økonomisk trængtekommuners opgave at løfte opgaven med at skabe fremskridt og forandringer. I flere andre lande har nationale ø-politikker haft positive effekter, og nu skulle muligheden så drøftes i en dansk kontekst.
Formand for Udvalget for Småøer, Kasper Roug (S), åbnede høringen ved at betone betydningen af at diskutere retning og rammer for fremtidens øer.
- Det er en vigtig debat, og det er et vigtigt emne, vi har på tapetet i dag. Det betyder rigtig meget for mange mennesker –specielt på de 27 små øer – og selvfølgelig også i de fem ø-kommuner, indledte han.
KOMMUNALT MISVEDLIGEHOLD
Fra første række i salen fulgte folketingspolitikerne interesserede med, da ph.d.stu derende ved Lunds Universitet, Jens Westerskov, der forsker i småøerne, allerførst ridsede nogle vigtige tendenser i de sidste 100 års udvikling på småøerne op. Han fortalte om, hvordan øerne er blevet affolket, hvordan boliger i stigende grad bliver brugt til fritidshuse, og hvordan de nye tilflyttere til øerne, fx børnefamilier, især koncentrerer sig om nogle få udvalgte småøer.
Ifølge Jens Westerskov vil det især være
hensigtsmæssigt at fokusere på tilflytning i forbindelse med udvikling af en samlet ø-politik.
- Vi har masser af interesserede tilflyttere, men vi skal sikre - som politisk system –at de har mulighed for det, pointerede Westerskov og pegede bl.a. på behovet for at udvide boligmassen og revidere færgeplaner, så de matcher arbejdslivet anno 2025.
UDENLANDSKE ERFARINGER
Flere andre lande har udviklet ø-politikker for bl.a. at modvirke affolkning, og tilhørerne fik en overflyvning af området ved hjælp af fire udenlandske oplægsholdere.
Allerførst fortalte sociologiprofessor Godfrey Baldacchino fra Malta om nogle af de lande, der har udviklet ø-politikker.
- Der er evidens for, at der er sket en vækst i fuldtidsbefolkningen på selv meget små øer rundt om på kloden med en målrettet ø-politik, fortalte han og pegede på nogle af de indsatsområder, som kan være relevante at fokusere på i en ø-politik, fx infrastruktur, inden en række andre udenlandske oplægsholdere fik ordet.
EFFEKT AF STRATEGISK INDSATS Udvalgsmedlemmerne lyttede og spurgte nysgerrigt til de udenlandske forhold, og dernæst fulgte tre korte oplæg.
Først fremlagde formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, en række argumenter for en ø-politik, og hun betonede især øernes betydning for den danske kulturarv og behovet for særlige tiltag grundet øernes helt specielle vilkår. Ved at skabe en rød tråd i ø-arbejdet, vil man opnå større effekt af de mange gode intentioner, argumenterede hun.
Odders borgmester Lone Jakobi (S) fortalte om de positive erfaringer fra Tunø, hvor
det er lykkedes at vende en negativ udvikling med fraflytning til fremgang og optimisme takket være en strategisk politisk indsats.
Slutteligt præsenterede formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, en række argumenter for at udarbejde en national politik for øerne, og han fremhævede især behovet for helhedstænkning og visioner.
ET FØRSTE SKRIDT
Under slutningen af drøftelserne, listede minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), ind i salen for at lytte med.
Da han lidt efter gik på talerstolen og blev spurgt til sit syn på en ø-politik var ministeren en smule forbeholden.
- Det væsentligste er, hvad det er for en politik, man fører over for småøerne og ikke nødvendigvis, om der er et glittet stykke papir, der hedder ø-politik. Ikke dermed sagt, at jeg afviser det, men det væsentligste må jo være indholdsdiskussionen: Hvad er det for rammevilkår, vi tilbyder vores øer? sagde han.
Ministeren anerkendte øernes særlige udfordringer og de problemer, der opstår, når fx love og regler forhindrer udvikling, og han lovede, at han ville gå hjem og overveje, om det så skulle være i regi af en national ø-politik.
Men første skridt var taget. Høringen var blot startskuddet på diskussionen, og Sammenslutningen af Danske Småøer fulgte allerede dagen efter op med en skriftlig henvendelse til minister og udvalgsmedlemmer.
FÅ MERE AT VIDE:
Gense høringen på Folketingets tv-kanal www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget Se præsentationer fra høringen på: www.danske-smaaoer.dk
Mange udvalgsmedlemmer og beboere fra en række øer var mødt op på Christiansborg for at følge høringen. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Skal Danmark have en ø-politik?
Efter høringen bad vi tre af oplægsholderne uddybe deres pointer.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V)
Skal Danmark have en national ø-politik? - Jeg kan godt se pointen med diskussionen, men det vigtigste for mig er, at vi får en bedre politik overfor øerne. Der tænker jeg fx på at få en bedre planlov, som er mindre restriktiv i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det drejer sig også om nogle af de initiativer, vi har taget i forhold til at sikre bedre økono-
Jens Westerskov Andersen, ph.d.-studerende med speciale i danske småøer ved Lunds Universitet
Hvilke gode argumenter er der for en samlet national ø-politik?
- At man som samfund får sat en retning for, hvor øerne er på vej hen, og måske endnu vigtigere, hvordan man skal finansiere den. Det er efter min mening kun en national ø-politik, der kan det. Lige nu ligger udviklingen af de danske småøer i kommunerne, men vi bliver ved med at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne overhovedet har pengene og kompetencerne til at nytænke øerne. Som det er i dag, ligger det kun på det kommunale niveau,
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Hvorfor er der brug for en national ø-politik?
- Fordi den kan samle politik fra en række områder. Hvis man i dag vil tegne et samlet billede af rammevilkår for øerne, så skal man lede under en række ministerier. Vi mangler
mi til færgerne. Det, synes jeg, er noget af det væsentligste. Om vejen til en bedre politik for øerne, så går gennem en national politik – det vil jeg gerne overveje.
Hvad ser du af argumenter for en ø-politik? - Jamen, det kunne være, at der var et sammenhængende fokus. Det kan jeg godt se argumenterne for. Men argumenterne imod er, at vi har lavet masser af politikker og strategier i det politiske system i Danmark i mange år, som ender med at blive glitrende brochurer, som står på en hylde og bliver glemt. Derfor er indholdet det væsentligste for mig. Kan man levere en masse god ø-politik uden at lave en national ø-strategi eller ø-politik, så foretrækker jeg det - frem for en ø-politik, der ikke indeholder noget.
Men vil du tage ønsket om en national ø-politik med videre?
men en national ø-politik er meget mere interessant.
Hvem skulle i givet fald udarbejde den?
- Sammenslutningen af Danske Småøer skulle inddrages ekstremt meget. Hvis man kun lægger det op til embedsmændene, sender de en enkelt indkøbt antropolog ud til nogle korte borgermøder på en tre-fire af øerne, og så får du et dårligt og upræcist indtryk af småøerne, og det vil smitte af på ø-politikken. Hvis man ikke har specialiseret viden om øerne, er det meget nemt at tage fejl af, hvad problemet er, og hvad løsningen skal være, så det er afgørende, at Ø-sammenslutningen er, om ikke pennefører på et oplæg, så i alt fald dominerer det meget.
et sted at få det samlet, og det skal ikke bare været et opsamlingskatalog – der skal også være en ambition, så man fremadrettet kan sætte nogle mål for, hvad man vil med øerne. En politik kunne også være med til at afdække, om der områder, hvor der mangler noget, eller andre områder, hvor fx regler ligefrem modarbejder hinanden.
Hvem skal lave en sådan ø-politik?
- Jeg mener, at Folketinget skal stå bag, og det ville være naturligt, hvis det var vores minister for landdistrikter, der var ankermand og har trådene til de andre ministerier og ressortområder, men der skal natur-
- Jeg vil gerne overveje, om der er ræsonnement i at lave en ø-politik, men her og nu kan jeg kun svare helt klart ja til, at der er behov for, at vi fører en bedre politik overfor øerne.
Hvad skulle der til, hvis sådan en politik ikke skulle ende som en glitret brochure uden værdi?
- Fokus på indhold. At man ikke lader sig spise af med flotte ord og skåltaler. Og det er også vigtigt, at man ikke lader drømmene om en national ø-politik standse de fremskridt, vi kan lave i mellemtiden. Vi skal blive ved med at insistere på at lave en bedre planlov og have fokus på muligheder for at skabe vækst og udvikling lokalt. Derfor må man ikke lade ønsket om en national ø-politik blokere for de fremskridt, vi kan tage i hverdagen. Man må ikke glemme hverdagskampen. Den er mindst lige så vigtig.
Hvad håber du, at der sker nu?
- Jeg håber, at vi i løbet af ét til to år får et oplæg til en national ø-politik, som er virkelig ambitiøs. Til den tid er oplægget nok ikke finansieret, men jeg håber, det peger i retning af videre indsatser, som forhåbentligt vil blive finansieret af Folketinget på sigt.
ligvis være input udefra. Det ville da være nærliggende, at man også inddrager kommuner og lokalsamfund i forhold til, hvad der er vigtigt for at skabe gode muligheder for attraktive øer, så det ikke bare bliver et sammenskriv af det, vi har i dag, men også kan få øje på, hvis der er noget, man skal gøre anderledes.
Hvad tager du med fra i dag?
- Det var bl.a. spændende at få inspiration fra andre lande og høre om, hvordan de arbejder med ø-udvikling og -politik. Det viser jo også, at der er noget, som det giver god mening at gå videre med.
(Foto: Lene Halmø Terkelsen).
(Foto: Lene Halmø Terkelsen).
(Foto:
Halmø Terkelsen).
Motorvejsmodstandere anlægger sag mod staten
Beboerne på Egholm og de tusindvis af andre borgere, der er imod at føre en motorvej over Limfjordsøen, har på rekordtid skaffet midler til at føre en retssag.
Egholmerne og andre modstandere mod en motorvej over Limfjordsøen har i mere end ti år protesteret, demonstreret og skrevet adskillige høringssvar mod den forbindelse, som politikerne har vedtaget på trods af en stærkt kritisabel proces. Her er det Anne Kathrine Linnemann Axelsen fra Egholm i en af de T-shirts, der er blevet solgt til fordel for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen. (Foto: Kirsten Sydendal).
Foreningen ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen” har på få måneder skaffet over én million kroner til at føre en retssag mod staten. Målet med retssagen er at få motorvejsprojektet over øen i Limfjorden erklæret for ulovligt, så byggeriet, der allerede er under forberedelse, kan stoppes.
Beboer på Egholm og medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer, Anne Kathrine Linnemann Axelsen, ser resultatet af indsamlingen som et udtryk for, at det nu er ved at gå op for alle omkring Egholm, hvad en motorvej vil betyde for områdets natur, dyr og mennesker.
- Indsamlingen viser, at det ikke kun er os, der bor på øen, som bliver berørte. Nu har folk indset, at det er op over, hvis der skal gøres noget, siger hun.
MINISTER STÆVNET
Kritikerne af motorvejen har i mange år og med gentagne høringssvar, påpeget fejl og mangler i forhold til processen og miljøvurderingerne i sagen, men det har været umuligt at råbe politikerne op.
Nu tager modstanderne så sagen i egen hånd, og 15. april stævnede foreningen transportministeren med en 128 sider lang stævning. Herefter er det op til domstolene at tage stilling til, om loven om anlæggelse af motorvejen overhovedet er lovlig.
- Vi ved godt, at det bliver en lang proces, men vi holder modet oppe, og vores advokat er meget fortrøstningsfuld, for der er sket så mange fejl undervejs, og loven er overtrådt på en række forskellige områder. Lykkes det ikke ved de danske domstole, tager vi den videre til EU, siger Anne Kathrine Linnemann Axelsen fra Egholm.
Ø-posten følger naturligvis op på retssagen i kommende numre.
Følg sagen:
https://nejtilegholmmotorvej.dk
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist