… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Indblik i landbruget på småøerne
04 Formandens side
05 Christiansborg siden sidst
06 Fra ét skolebarn til voksende børnefællesskab
07 Aktuelt indblik i landbruget på småøerne
08 Turen gik til øerne i Storebælt
10 Konference: Øerne skal ikke være fortidslevn!
12 Europæiske øer står sammen
13 Kort nyt
14 Beredskabsplaner på syv småøer
16 Høj bølgegang og lydhørhed i færgedebat
Repræsentantskabsmøde 2025
18 Fødevarenetværket på studietur til Aarø
19 Årets Ø 2026
20 Repræsentantskabsmøde 2025
21 Afsked med Aase
22 Ø-runden 2025
26 LAG Småøerne indstiller 22 projekter til tilskud i 2025
27 Selvbetjent købmand med længere åbningstider
28 Venø Naturpark i svøb
December 2025 / Nr. 202
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2026: 10. februar 10. maj 10. august 10. november.
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm. Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.330
Redaktionen afsluttet 20. november 2025
Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.
Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen Ann-Britt Nørgaard Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen
Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.
Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm, Tlf: 29 72 99 69
Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54
Morten Ellegaard, Omø Tlf: 24 83 73 37
Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10
FORMANDENS SIDE
Kommentar af Kirsten Sydendal, formand
Min jord, din jord og vores ø
Danmark står midt i en historisk grøn omstilling. Kommuner, landbrug og naturorganisationer mødes i disse år med lodsejere i de lokale grønne treparter for at omlægge vores vigtigste ressource: jorden. Det berører også os, der bor på småøerne. Her er det et faktum, at der ikke er meget at give af. Hver mark, hvert engareal og hver lille plet natur er en del af øens kort. Hvert valg får mærkbare konsekvenser, både positive og negative.
Småøernes jordarealer betyder liv og levebrød, natur og naboskab. Derfor skal vi tænke os ekstra godt om, når vi taler om arealfordeling. Jordens beskaffenhed, dens placering, højdeforskelle i terrænet, andelen af landbrugsjord, natur og bebyggelse. Det hele spiller sammen, og ingen løsning passer alle.
Man kan sammenligne Danmark eller kommunen med et stort puslespil. Det vigtige er, at ingen af vores beboede øer må reduceres til én enkelt brik: En brik med natur, en med intensivt landbrug eller en udlagt til brak. Jordarealerne på en ø skal kunne rumme flere funktioner. Der skal være
samtidig giver værdi på alle parametre: Natur, udvikling, fællesskab og fremtid. Det kræver, at luppen holdes tæt på hver ø, og at øboerne inddrages. Vi, der bor her, kender øen bedst og ved, hvor naturen kan brede sig, og hvor det giver mening at placere en ny sti eller et boligområde. Samtidig vil nogle helst bevare, mens andre vil forandre. Kampen om arealerne kræver dialog og blik for helheden mange år frem. Lodsejerne er nøglepersoner i denne forandring. De ejer jorden, og med ejerskabet følger både rettigheder og ansvar for øens fremtid og for det, som de øvrige beboere er afhængige af. Lodsejerne skal naturligvis søge den kompensation, de har krav på, men også overveje, hvad der gavner øen som helhed. Hensynene behøver ikke være uforenelige. De kan styrke hinanden, hvis man tænker langsigtet.
DRØFT LOKALT
I dag er det i praksis kommuner og lodsejere, der træffer beslutningerne. Kommunerne planlægger ovenfra, lodsejerne bestemmer nedefra. Men lokalsamfundene har in-
Kampen om arealerne kræver dialog og blik for helheden mange år frem.
plads til både vild natur og bæredygtigt landbrug, til fællesejede energianlæg (hvis øen vil det), rekreative områder, nye boliger og liv hele året.
TÆNK LANGSIGTET
De lokale grønne treparter må ikke blive et nyt centralistisk puslespil, hvor småøerne bliver de brikker, som andre ikke vil have, eller hvor økonomien alene styrer. Arealomlægningen skal være en fælles proces, hvor hver jordlod bidrager med sin funktion og
gen formel stemme. Der findes ingen ramme, hvor øens beboere kan drøfte, hvordan helheden hænger sammen: Hvor der skal være landbrug, natur, boliger og rekreative områder.
Derfor bør vi tage snakken lokalt. Ikke for at skabe konflikter, men for at styrke fællesskabets stemme. En samtale om øens samlede arealer kan give både sammenhold og retning og vise, at natur, erhverv og bosætning ikke er modsætninger, men dele af samme helhed.
Grøn trepart og arealomlægning rummer nemlig også muligheder. Forandringerne kan give os mere varierede og modstandsdygtige øer, både for naturen og for os, der bor her. Landskaber, hvor forskellige anvendelser lever side om side, bliver rigere end det ensformige. Når landbrug, natur, rekreative områder og bosætning tænkes sammen, opstår der nye muligheder: Fremstilling af lokale produkter, naturbaseret turisme, fællesejede energiprojekter, grønne arbejdspladser og nye boligområder. Øerne kan blive steder, hvor den grønne omstilling ikke handler om afvikling, men om udvikling.
PLANLÆG I TIDE
Hverken jeg eller Ø-sammenslutningens bestyrelse skal bestemme, hvad der skal ske med småøernes jordarealer i fremtiden. Men særligt på øerne betyder det noget, hvem der ejer jorden, hvad den bruges til, hvad man vælger at omlægge til, og til hvem man vælger at sælge. Netop på øerne hænger vores liv og levevilkår sammen som ærtehalm. Derfor skal man gøre sig umage, når man overvejer omlægning, salg, bortforpagtning og fremtidig anvendelse af jord. Du ejer naturligvis din jord, men på en ø følger der et særligt ansvar med.
Når det er sagt, kan der også være situationer, hvor alle muligheder synes udtømte. Hvor økonomien, kræfterne eller tiden ikke rækker, og hvor der kun er ét valg tilbage. Det skal vi også kunne rumme. Arealomlægning må ikke blive et moralsk kapløb, hvor nogen føler sig dømt ude på grund af alder, helbred eller økonomi. Det er samtidig en påmindelse til både unge og ældre om at tænke sig om i tide: At planlægge, hvad der skal ske med jorden, mens overskuddet stadig er der, og man selv kan være med til at præge retningen og bringe flere muligheder i spil.
Ø-sammenslutningens politiske arbejde i efteråret 2025
Folketingsmedlem på ø-besøg
Bjørn Brandenborg, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, besøgte Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat på Strynø i august.
Sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen og sekretariatets to ansatte fortalte om foreningens arbejde og mærkesager og de aktuelle problemstillinger på småøerne.
I den forbindelse blev bl.a. færger, omstilling til grønne færger, beredskab og klimasikring samt post til småøerne diskuteret.
Status for puljemidler til post
Forligspartierne bag postforliget har nu uddelt midler fra Transportministeriets særlige pulje til postbetjening af småøerne.
I alt er der i 2025 tildelt 5,2 millioner kroner til 14 øer fordelt på ni kommuner. Fire andre øer fordelt på to kommuner, som også har ansøgt puljen, har desværre ikke fået tildelt midler.
Ifølge Transportministeriet er der afsat 10,8 millioner kroner til puljen igen i 2026. Ansøgningsfristen for den nye ansøgningsrunde er endnu ikke offentliggjort.
Sammenslutningen af Danske Småøer vil følge udviklingen i øernes postbetjening meget tæt. Særligt efter 1. januar 2026, hvor PostNord ophører med at uddele breve i Danmark.
Driftsbudget for 2026
I finanslovsforliget for 2026 mellem regeringen, bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, samt Det Konservative Folkeparti, blev der afsat en ekstra bevilling på 1 million kroner til drift af Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat i 2026. Vi glæder os i Ø-sammenslutningen over den anerkendelse af foreningens arbejde og de helårsbeboede småøers betydning for Danmark, som den ekstra bevilling er udtryk for. Med de nye midler kan Ø-sammenslutningen opretholde den nuværende bemanding i sekretariatet og videreføre vigtige projekter, som har betydning for småøerne.
Møde med Udvalget for Småøer
Formand i Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal, næstformand Bjarne Jepsen og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen drog til Christiansborg i starten af november. Udvalget for Småøer havde inviteret til møde på baggrund af et notat om færgedriften til småøerne, som Kommunernes Landsforening har lavet til Indenrigsministeriet på forespørgsel fra udvalget. Færger var derfor hovedemnet på mødet, men der blev også tid til at tale om almene boliger og et forslag fra Ø-sammenslutningen om, at det skal være muligt at dispensere fra lejeloven på de 27 småøer, så flere husejere får mulighed for at leje deres bolig ud til potentielle, nye øboere. Ø-sammenslutningen har sendt et brev til boligministeren, hvor forslaget er beskrevet.
Kommunernes Landsforenings notat om kommunernes færgebetjening af øerne kan ses i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk under punktet “Færger”.
Sammenslutningen af Danske Småøers brev til boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kan ses i Dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk under punktet “Boliger”.
Besøg hos landdistriktsministeren
I september måned var formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, næstformand Bjarne Jepsen og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen til møde med landdistriktsminister Morten Dahlin (V) på hans kontor på Christiansborg.
Planloven og de igangværende forhandlinger om ændringer af planloven var det primære emne for samtalen på mødet. Men også almene boliger, lejeboliger og grøn omstilling af færgedriften var på dagsordenen.
Da Morten Dahlin fredag den 14. november deltog i konferencen Fremtidens Ø-samfund, havde han gode nyheder med. Der afsættes tyve millioner kroner til videreførelse af puljen til almene boliger på ikke-brofaste øer - heraf er de ti millioner specifikt til småøerne. Ministeren kunne også fortælle, at han havde lyttet til det mangeårige ønske fra Sammenslutningen af Danske Småøer om at ændre i reglerne for tilskud til almene boliger på øerne. Fremover kan tilskud fra puljen modregnes anskaffelsessummen og derved holde byggeriet under den maksimumsbeløbsgrænse, der indtil nu har været en stopklods for almene boligprojekter på flere småøer. Ministeren fortalte også, at et lovforslag om en række ændringer i planloven er sendt i høring, og at lovforslaget indeholder flere lempelser for de 27 småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer. Lovforslaget er i høring frem til den 16. december 2025.
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Morten Ellegaard, daglig leder af Omø Børnehus
Fra ét skolebarn til voksende børnefællesskab
Omø markerer nyt børnehus med skole og dagtilbud under samme tag.
Onsdag den 22. oktober blev en festdag på Omø, da øens børn, forældre og beboere samledes for at markere, at Omø Skole nu officielt er blevet Omø Børnehus – skole og dagtilbud under ét tag. Dagen faldt sammen med skolens 166-års fødselsdag, og der var derfor dobbelt anledning til at hejse flaget. Begge begivenheder handler om livskraft, fællesskab og fornyelse – om at bygge videre på noget med dybe rødder, men også om at turde se fremad og finde nye veje.
FRA UDFORDRING TIL SAMARBEJDE
Ved årsskiftet var der blot to børn i dagplejen og en elev på skolen. Derfor blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra kommunen, Ø-udvalget, Beboer- og Grundejerforeningen, skolebestyrelsen og skolens ledelse. Målet var at undersøge muligheden for et fagligt og økonomisk bæredygtigt skole- og dagtilbud på Omø.
Da Børne- og Ungeudvalget senere kom på besøg på øen, kunne de både se og mærke, at et fælles børnehus ikke blot var en praktisk løsning, men også en hjertevarm og fremtidssikret model.
I juni besluttede Slagelse Byråd på baggrund af udvalgets anbefaling at etablere en landsbyordning på Omø – altså et fælles skole- og dagtilbud.
FLERE BØRN – FLERE ARBEJDSPLADSER
I løbet af foråret flyttede flere børnefamilier til Omø, og i dag er der syv børn i dagtilbuddet og to elever på skolen. Det stigende børnetal har skabt nye lokale arbejdspladser. I dag er der tre pædagoger tilknyttet dagtilbuddet, hvoraf to er nyansatte. Den ene er flyttet til Omø med sin søn, mens den anden pendler dagligt fra fastlandet. Skolen har fortsat to lærere.
For at sikre stabile ansættelser er der etableret et samarbejde med Solskinsskolen og Hesselgården i Skælskør, så medarbejderne kan få supplerende timer, hvis børnetallet ændrer sig.
Når de store børn, der går på Solskinsskolen, en sjælden gang ikke når færgen, eller færgen ikke sejler, har de mulighed for at møde ind på Omø Skole og få hjælp til dagens skolearbejde.
FESTLIG MARKERING I SKOLEGÅRDEN
Ved indvielsen bød Morten Ellegaard, daglig leder af Omø Børnehus, velkommen og holdt en tale, der trak tråde mellem fortid og fremtid. Han understregede, at dagen ikke kun handlede om en ny struktur, men om fællesskab og vilje til at bevare et levende børneliv på øen:
- Omø Børnehus er et symbol på sammenhold, samarbejde og vilje. Et bevis på, at når vi står sammen som ø-samfund – øboere, foreninger, kommune og medarbejdere – så kan vi skabe noget, der giver mening og værdi for mange, sagde han blandt andet.
Derefter tog Dorthe Winther, formand for Omø Beboer- og Grundejerforening, ordet. Hun sendte en særlig tak til de frivillige, der i foråret trådte til, da øen stod uden pasningsmulighed. Hun roste den store lokale
opbakning og ønskede held og lykke med børnehusets videre rejse.
HYGGE, FÆLLESSKAB OG HÅB
Skolegården summede af liv, og mange øboere havde lagt vejen forbi for at ønske tillykke. Vejret viste sig fra sin milde side med blå himmel imellem skyerne, og de fleste blev hængende til snak og hygge.
I bålhytten duftede der af græskarsuppe, mens der i skolestuen blev serveret kaffe, te og hjemmebagte kager – og naturligvis sodavand til de tørstige. Der blev også tilbudt rundvisning for de nysgerrige, og stemningen var afslappet og imødekommende. TV2ØST havde sendt en journalist, som viste sit kameraudstyr frem til de ældste børn – til stor begejstring.
Dagen sluttede med grin, leg og fællesskab – og et tydeligt håb om, at Omø Børnehus vil summe af børnestemmer, nysgerrighed og læring i mange år fremover.
Ved indvielsen af Omø Børnehus holdt daglig leder, Morten Ellegaard, og formand for Omø Beboer- og Grundejerforening, Dorthe Winther, taler, og de betonede bl.a. betydningen af sammenhold og lokal opbakning i forbindelse med børnehuset. (Foto: Bente Ellegaard).
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Aktuelt indblik i landbruget på småøerne
I 2022 gennemførte Sammenslutningen af Danske Småøer en stor undersøgelse af landbruget på småøerne. Undersøgelsens tal er nu blevet opdateret.
Med undersøgelsen “Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden” belyste Sammenslutningen af Danske Småøer landbrugets betydning og fremtid på de danske småøer. Undersøgelsen blev offentliggjort i 2022 og tog udgangspunkt i tal fra 2021 samt interviews og case-stories. Den undersøgte og beskrev de forskellige typer af landbrug, ejerformer, afgrøder og dyrkningsformer samt forskellene mellem øerne. Desuden blev udfordringerne for fremtidig landbrugsdrift på småøerne og mulige løsninger diskuteret i undersøgelsen.
Bestyrelsen i Ø-sammenslutningen har siden undersøgelsen i 2022 prioriteret at følge udviklingen i landbruget, og der er derfor foretaget to opdateringer af tallene, senest i år med tal for 2024.
ØGET FJERNDRIFT
Den seneste opdatering viser en tydelig fortsættelse af den tendens, der allerede i 2022
tegnede sig: Flere og flere arealer på småøerne overgår til fjerndrift. Det vil sige, at jorden drives af landmænd, der ikke er bosat på øen.
Af de samlede arealer, som der søges landbrugsstøtte til på småøerne, udgjorde de fjerndrevne arealer 31 procent i 2024. Således blev 3.785 hektar i 2024 drevet af landmænd, der ikke er bosiddende på småøerne. Det svarer til en stigning på 46 procent fra niveauet i 2021. Tallene dækker over store forskelle fra ø til ø, og der er en række øer, hvor der kun er meget lidt eller slet ingen fjerndrift.
MERE BRAKLÆGNING
Siden den første opdatering har vi fulgt udviklingen i de braklagte arealer. Fra 2023 til 2024 sker der en stigning i den andel af småøernes samlede landbrugsarealer, der braklægges svarende til 4,5 procentpoint. Brakarealerne udgør i 2024 således 11 procent af de samlede arealer. Der ses en stig-
Hvad skal ø-støtten til landmænd gå til?
I Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammevilkår for helårsliv på småøerne i forhold til såvel bosætning og beskæftigelse som hensyntagen til klima og natur. Det gælder også i forhold til den støtte, der gives særligt til dyrkning af jord på de små øer, som vi mener skal understøtte bosætning på øerne. På baggrund af opdateringerne i år og sidste år, der viser en markant fremgang i fjerndrift, fastholder Ø-sammenslutningens bestyrelse den opfordring, som vi tidligere har fremført, nemlig at:
1. Ø-støtte til landmænd skal for de 27 småøers vedkommende afhænge af bopælspligt. Dvs. at ikke-fastboende landmænd/virksomheder ikke skal kunne opnå ø-støtte.
2. Loftet på 100 ha, som der kan opnås ø-støtte til, skal ophæves for de fastboende landmænd på øerne.
3. Ø-støtte til landmænd skal kun gå til produktive arealer. Dvs. at ikke-produktive arealer, herunder fx brak, ikke kan opnå ø-støtte.
FAKTA
Dataopdateringen med de nyeste tal fra 2024 er udarbejdet af Mathilde Kragh Hare (cand. polit/økonom) og Hermann Hare (cand. agro/agronom).
Find undersøgelsen “Landbrug på småøerne - nu og i fremtiden” fra 2022 og de efterfølgende opdateringer med data fra hhv. 2023 og 2024, og dyk ned i tallene for de enkelte øer i dokumentbanken på www.danske-smaaoer.dk under temaet "Landbrug".
ning i braklagte arealer både for de fjerndrevne og for de ø-drevne arealer.
ET NYT LANDSKAB
De nye tal skal ses i et fremtidsperspektiv. I de kommende år vil der ske ændringer for dansk og europæisk landbrug, som også vil påvirke landbruget på de små øer. Forskellige ordninger vil skabe incitamenter, som uafvendeligt vil ændre landskab, kultur og produktionsformer på småøerne.
Ændringerne får betydning for landskabet, forudsætningerne for natur og biodiversitet og ikke mindst erhvervsmulighederne i landbruget på småøerne – hvad end det er almindelig drift eller nicheproduktion.
Udmøntningen af den grønne trepart og tiltagene i de nyeste bioordninger kan fx medføre flere øer helt uden landbrugsproduktion, hvilket vil indskrænke beskæftigelsesmulighederne på øerne. Det kan også resultere i meget homogene landskaber på småøerne, hvis fx enkelte bioordninger bliver særligt favorable, så store arealer på småøerne fx bliver udlagt til blomsterbrak.
På grund af småøernes begrænsede størrelse kan konsekvenserne af de kommende ændringer være af en helt anden karakter end i resten af Danmark.
Det er derfor afgørende, at der i udmøntningen af både den grønne trepart, de nye bioordninger og andre tiltag på området er en opmærksomhed på øernes særlige forhold og de afledte konsekvenser, som landskabsændringer og ændrede produktionsmuligheder vil få for både øboere og besøgende på de danske småøer.
Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikations- og netværksmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Turen gik til øerne i Storebælt
Embedsfolk fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen besøgte i august Omø og Agersø, og
som altid tog øboerne gæstfrit imod, så medarbejderne kunne få et levende indblik i de forhold, de beskæftiger sig med.
Hvad skaber liv og udvikling? Hvad gør
ø-livet svært? Og hvad sker der lige nu på nogle af de danske småøer?
Når Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer politikere og embedsfolk på ø-besøg er det altid ud fra et ønske om at give et indblik i småøernes glæder, vilkår og udfordringer. Væk fra skrivebordene og ud i virkeligheden, og denne gang gik turen til Omø og Agersø i selskab med en håndfuld embedsfolk fra Plan og Landdistriktsstyrelsen.
FØRSTE STOP: OMØ
August viste sig fra sin smukkeste side med blå himmel, og helt fra begyndelsen af tu-
ren fik gæsterne indblik i nogle af de mange aktiviteter på øerne.
Besøget startede på Omø, hvor der er god aktivitet i de gamle havnebygninger.
Omø Bryghus, Omø Tang og fiskebutikken er sammen med andre virksomheder med til at skabe liv på havnen.
Sammen med Slagelse Kommune er Omø i fuld gang med projektering af et nyt velkomstcenter på havnen ved navn ”Porten til Omø”. Ca. 35.000 turister besøger Omø hvert år, og med det nye velkomstcenter vil de blive taget godt imod allerede ved ankomsten til øen.
Meget bemærkelsesværdigt har Omø fået lov til at opstille to sheltere tæt på ky-
sten. Omøboerne havde oprindeligt tiltænkt shelterne en placering endnu tættere på kysten og lidt længere væk fra anden bebyggelse, men det kunne man ikke opnå tilladelse til. Ved at flytte placeringen tættere på øens campingplads og andre huse, lykkedes det at nå til enighed med myndighederne. Der er samtidig lavet en aftale med campingpladsen om, at shelter-gæsterne mod et beløb, kan bruge pladsens toilet- og badefaciliteter.
RUNDTUR PÅ OMØ
Med Omøs røde traktorbus gik turen videre til først skolen og børnehuset, dernæst forsamlingshuset, inden vi nåede til en tidlige -
Med på turen var direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen Christian Vind, afdelingschef Nicolai Vedsted og to konsulenter fra styrelsen. Fra Sammenslutningen af Danske Småøer deltog Kirsten Sydendal og to medarbejdere fra sekretariatet. Formand for LAG Småøerne Lilian Petersen var også inviteret med på ø-besøg.
(Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
re landbrugsejendom, hvor der er planer om at etablere kursuscenter. Vi så også Omøs dagligvarehandel, der har indført delvis selvbetjening for at forbedre butikkens økonomi. Medlemmer af foreningen bag butikken kan med en nøglebrik låse sig ind og selv scanne og betale for deres varer, mens andre kan logge ind med MitID eller pasoplysninger.
BØLGE AF TILFLYTTERE
Næste dag startede deltagerne på Agersø Kro, som i de sidste par år har gennemgået en gennemgribende istandsættelse. Nu satser man på gourmetophold med ø-idyl som særligt trækplaster.
Agersø Beboerforening havde planlagt et tæt program med traktorbus rundt til øens mange projekter og seværdigheder: Agersøhallen, Agersø købmandshandel, Agersø Naturcenter og shelterplads, Skansen, Agersø Mølle- og Museumsforening og Agersø Lystbådehavn var blot nogle af de mange stop undervejs.
Agersø Værft er med stor opbakning fra øens borgere og med gavmilde donationer fra flere fonde blevet sat i stand og bruges nu både som værft og som fest- og koncertsted.
Agersø har i de seneste år oplevet en ny bølge af tilflyttede børnefamilier. Der er ikke pasningsordning eller skole på øen, men da
færgen sejler hyppigt, og sejltiden kun er på 15 minutter, kan det alligevel lade sig gøre for børnefamilier med arbejde på fastlandet at få ø-livet til at fungere.
På begge øer fik embedsfolkene fra styrelsen et godt indblik i øernes mange projekter og den virkelyst, som præger beboerne, men de fik også indsigt i nogle af de udfordringer, som spænder ben for udvikling. Stor tak til alle dem, der viste rundt og fortalte på Omø og Agersø.
Omøs klimasikring af havnen har indbyggede bænke og opholdsmuligheder. Her ses gæster og nogle af værterne på Omø. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
De to shelters tæt på havnen på Omø er bygget i træ og med sedumtag for at passe ind i den omgivende natur. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
Til årets havnefest på Agersø blev der bygget en rigtig partybåd. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
ØERNE SKAL IKKE
VÆRE FORTIDSLEVN!
Er førerløse færger fremtiden? Er øer en underskudsforretning? Og hvor mange turister kan øerne egentlig tage imod? Mere end 100 deltagere var mødt op til konference om fremtidens ø-samfund. En konference, hvor også landdistriktsministeren kom forbi med gode nyheder.
De kom fra små og store øer. Fra kommuner, universiteter og interesseorganisationer. Fælles for deltagerne ved konferencen om fremtidens ø-samfund var, at de alle var optaget af spørgsmålet om øernes vilkår – nu og fremover.
Konferencen fandt sted den 14. november og var arrangeret af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. Dagens vigtigste mål var at belyse og diskutere spørgsmålet om, hvordan vi fremadrettet skaber stærke og bæredygtige ø-samfund, og det gjorde de så: Øboerne, embedsfolkene, eksperterne og alle de andre, der var med til at udpege udfordringer og løsninger for fremtidens øer.
Landdistriktsminister Morten Dahlin (V) indkasserede spontane klapsalver fra salen, da han på konferencen offentliggjorde nyheden om, at regeringen afsætter i alt 20 millioner kroner til alment nybyggeri på små og store ikke brofaste øer, og at reglerne for maksimumsbeløbet ændres for byggeri på øerne. Ministeren modtog derefter mange spørgsmål fra salen om alt fra planlov til Landevejsprincippet. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Få et kig ind i fremtiden
Se videoer og slides fra konferencen om fremtidens ø-samfund på: www. danske-smaaoer.dk
- Øerne skal ikke være fortidslevn, for jeg er ikke en bautasten, men et levende menneske, som vil have et aktivt liv i trivsel, pointerede Simone Lotus Møller, der for nogle år siden flyttede til Birkholm i Det Sydfynske Øhav.
Ved konferencen gav hun et indblik i ø-livet anno 2025, og hun rådede til at fokusere især på boliger, job og færgeforbindelse i indsatsen for at fremtidssikre øerne. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
- Jeg vil gerne udfordre jer og komme med nogle ideer, understregede forfatter og forhenværende direktør for den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, der holdt oplæg under overskriften ”Kan øerne betale sig?”
Ågerup var udmærket klar over, at han var tiltænkt rollen som skurken, der ville nedlægge ø-samfundene ud fra et samfundsøkonomisk hensyn. Men i stedet for at indtage skurkerollen forsøgte han at inspirere deltagerne til at træde ind i fremtiden og tænke i andre baner. Fx ved at inddrage ny teknologi. Konkret foreslog Ågerup bl.a. at overveje droner til logistikopgaver og indføre ubemandede færger.
- Der kører førerløse taxaer rundt i San Francisco –selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det kræver en velvilje overfor ideen – også fra jer! argumenterede han og opfordrede desuden til et opgør med uhensigtsmæssige love og regler, der spænder ben for udviklingen på øerne.
- I dag er reglerne indrettet sådan, at øerne langsomt skal dø, for man tillader ikke, at folk udefra med en ny idé kan etablere sig, sagde Martin Ågerup med henvisning til blandt andet regler om kystbeskyttelse. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Øboerne havde god mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, eksperterne og de andre oplægsholdere i løbet af dagen, hvor der blandt andet blev diskuteret, hvorvidt politikerne i højere grad skal forpligte sig overfor øerne gennem fx en national ø-politik. Kan en politik rent faktisk sikre retning og rettigheder for øerne? Eller bliver det blot endnu et papir til skrivebordsskuffen? Det var et af spørgsmålene, som blev drøftet. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer øernes fremtid blev debatteret af et panel bestående af (fra højre) ø-forsker Jens Westerskov Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, og branchedirektør for turisme, kultur og oplevelser i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen. I panelet var der bred enighed om, at kommune og stat spiller en vigtig rolle for øernes videre udvikling, og i sit oplæg påpegede Jens Westerskov Andersen, at politikerne i Danmark med deres ringe rammevilkår for øerne praktiserer ”passiv affolkningspolitik”, som han udtrykte det. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Hver gang, der kommer 100 turister til Norden, tager de 50 til Danmark, fortalte branchedirektør i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen, der også gav svaret på, hvorfor udlændinge – og især tyskere – netop vælger vores land.
- De elsker friheden og den frie, lige adgang til kysterne, forklarede han.
Ifølge Lars Ramme Nielsen bør vi på øerne glæde os over de mange gæster, der bidrager til lokale erhverv og færgerne, og så anbefalede han ø-aktører at udnytte den aktuelle megatrend, hvor mange turister rejser efter friluftsinteresser som vandring, mountainbike og stand up paddle.
- Hvis I gerne vil have flere gæster, kan I glæde jer, for I har alle forudsætningerne for mere turisme, sagde han blandt andet med tanke på øernes natur. Han manede mulige bekymringer om overturisme i jorden. Problemet er stort i København og på Costa Brava, men ikke på øerne, understregede Lars Ramme Nielsen.
- Men selvfølgelig skal I forsøge at få dem fordelt mest muligt ud over året, påpegede han. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Af Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Europæiske øer står sammen
Sammenslutningen af Danske Småøers formand, Kirsten Sydendal, og sekretariatsleder, Lise Thillemann Sørensen, deltog i netværksmøde med den europæiske småø-organisation, ESIN, i Belgien i september, og der var mange vigtige emner på dagsordenen.
Ø-sammenslutningen og vores søsterorganisationer for småøer i Europa har et fælles netværk, European Small Island Federation (ESIN), der blev etableret i 2001. ESIN er et forum for mange af de samme drøftelser, som vi har på de 27 danske småøer, når vi mødes i regi af Ø-sammenslutningen. Men ESIN har også et overordnet formål, der retter sig mod det politiske niveau i EU: Vi ønsker at fremhæve en række ø-problematikker overfor de europæiske institutioner og her gøre særligt opmærksom på, at de helt små øer i EU kræver en særlig anerkendelse, så regler, politikker og tilskudsmuligheder ikke kun retter sig mod store ø-samfund, såsom Sicilien, Mallorca eller Kreta. I disse år er det emner som emmissionsfri færger, bæredygtig energiproduktion, ø-strategier og udfordringer på boligområdet, der optager ESIN.
Det årlige netværksmøde fandt sted i løbet af flere dage. Først i Waterloo, hvor ESIN holdt årsmøde i smukke omgivelser velvilligt lånt ud af Den Europæiske Skole og derpå til workshop i EU-parlamentet i Bruxelles på andendagen. ESIN's medlemmer – de små øer i Europa – har en fælles dagsorden, når det drejer sig om synlighed i EU.
I parlamentet fik vi også lejlighed til at mødes med to danske parlamentsmedlemmer og transportrådgiveren for et tredje parlamentsmedlem. Vi fortalte bl.a. om den kæmpe udfordring, som den grønne omstilling af færgedriften er for øerne. Her bør og kan EU spille en rolle især i forhold til finansiering af de nye emissionsfri færger.
LOVE OG REGLERS
INDVIRKNING PÅ Ø-SAMFUND
Flere repræsentanter fra ESIN præsenterede ideen om at indføre begrebet ”Island Proofing” for SEArica (intergruppe i EU-parlamentet for hav, floder, øer og kystområder) og CPMR (større øer og kystområders interesseorganisation). ”Island Proofing” er en konsekvensvurdering af regler og lovgivning i forhold til øer og kan oversættes som et ø-filter, der lægges ned over forslag til lovgivning. Man gør det for at vurdere, hvilke indvirkninger forslaget vil have på ø-samfund. Både positive og negative. Formålet er, at lovgivere med åbne øjne ved, hvad konsekvenserne bliver for øerne og tager dette med i deres overvejelser.
I Skotland forsøger man lige nu i relation til deres nationale ø-politik at indføre ø-konsekvensanalyser i lovgivningsarbejdet. Her kalder de det ”Island Community impact assessment”. Tilsvarende ønsker øboerne i Finland og Åland, der også begge har nationale ø-politikker, et ø-filter indlagt i lovgivningsarbejdet. Lige nu indhenter man fx via spørgeskemaer input fra rigtig mange finske øboere i forbindelse med revideringen af den finske ølov - inden man laver det endelige ændringsforslag til loven.
STRATEGI FOR ØER I EU?
Et af de vigtige emner, der blev drøftet i ESIN, og som vi også fik lejlighed til at tale med de danske parlamentsmedlemmer om, er muligheden for, at der med den næste programperiode i EU, efter 2028, vil blive udviklet en
Beboere fra finske, kroatiske, svenske, ålandske, græske, irske og danske øer deltog i to produktive dage i EU. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
”Demokratiet i aktion”, står der foran EU-parlamentet – og det må man sige, at de små øer i Europa udøver: Vi banker på alle de døre, vi kan - også i EU - for at fremlæggerde små øers sag. (Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer).
"Island Strategy". En europæisk ø-strategi vil være et stort og afgørende skridt mod anerkendelsen af, at øer har særlige vilkår, som kræver særlige hensyn. Og her er det selvfølgelig meget vigtigt, at de små øer i Europa også bliver beskrevet med de særlige udfordringer og vilkår, vi har, så en ø-strategi ikke kun fokuserer på store øer. En sådan ø-strategi, eller ø-politik, på europæisk plan lægger sig også tæt op ad det ønske, som Sammenslutningen af Danske Småøer har til en national ø-politik for de danske øer.
Det er ikke bare pæne ord om øerne, vi ønsker, men en forpligtelse til at prioritere øer og understøtte levevilkårene på øerne, så ø-samfundene kan bestå. Også når det koster penge.
GRØNNE FÆRGER KRÆVER FINANSIERING
Et andet vigtigt emne, vi havde med, er den grønne omstilling af færgerne til de små øer: På det område mangler der i høj grad finansiering, og mulighederne for, at EU kan bidrage, skal undersøges. Det tog vi hul på under besøget. Argumenterne for, at EU bidrager, er mange: Krav fra EU om bæredygtig turisme og indførelse af CO2-afgifter på fossile brændstoffer er nogle af dem. Og derfor giver det også god mening, at EU bidrager med midler til færgernes omstilling fra nogle af de mange puljer til grønne tiltag, der findes, og som der sikkert kommer flere af.
Rejsen gav både nye indsigter og værdifulde kontakter til fortsat samarbejde om levedygtige øer.
Skal du sejle færgen?
Uddannelsen til færgenavigatør er en kort vej til at få et job på en af småøernes færger.
Uddannelsen varer 13 måneder, og næste optag er i maj 2026. Du kan læse mere om ansøgningskrav m.m. på Marstal Navigationsskoles hjemmeside: www.marnav.dk/uddannelserne/ faergenavigatoer
MAD UNDER MÅNEN PÅ MANDØ
I september afprøvede man for første gang et nyt koncept på Mandø. Under overskriften ”Dinner in the dark” kunne man nyde en tre-retters middag – kun oplyst af månen. Arrangementet fandt sted udenfor Mandøs nyindviede mødested ”Stalden”, menuen var hemmelig, og under måltidet skulle deltagerne så nyde maden med alle andre sanser end synet.
Desværre blev det ikke så mørkt, som man havde håbet på, fortæller Irli Flamming fra Mandø Fællesråd, der stod bag arrangementet.
- Dagen efter var der blodmåne, så på vores aften var der en næsten lyserød fuldmåne. Dog var det mørkt nok til, at deltagerne ikke rigtigt kunne se, hvad de spiste, og de kunne heller ikke se, om det var rød, hvid eller rosé-vin flasken, de greb om, fortæller Irli Flamming, der betegner aftenen som en succes.
I 2024 blev Mandø officielt udnævnt til Dark Sky Park, og middagen er bare en af de mange aktiviteter, der tager udgangspunkt i øens særlige mørke. Aftenen inden ”Dinner in the Dark” var der fx mørkevandring over Mandøs vader og Koresand til havet.
Det er højst sandsynligt, at man vil gentage arrangementet, oplyser Irli Flamming.
GAMMEL Ø-SKOLE FÅR NYT LIV
KORT NYT
Egholm Samråd har fået tildelt 642.823 kroner fra Landdistriktspuljen 2025 til at renovere øens tidligere skole, der i dag fungerer som fælleshus for de omkring 50 fastboende på Egholm. Målet med renoveringen er at forbedre akustik, tilgængelighed og aktivitetsmuligheder i huset.
- Vi vil gerne gøre stedet mere indbydende og brugervenligt for alle aldersgrupper, så vi kan lave nogle flere ting sammen, fortæller medlem af samrådet, Sigrid Ringström, der har været en del af processen med at søge midler.
Skolen danner allerede nu rammen om mange sociale arrangementer, og planen er, at renoveringen åbner muligheder for endnu flere, fx guidede ture og lokalhistorisk formidling.
Til renoveringen har man valgt en lokal, socialansvarlig virksomhed, der har en bæredygtig profil, fortæller Sigrid.
- De bruger genbrugsog restmaterialer og hjælper unge med udfordringer i beskæftigelse, og det synes vi er et godt formål, forklarer hun.
Målet er, at huset er færdigrenoveret umiddelbart inden sommeren 2026.
Styrket profilering af Ø-sagen
Hvad arbejder Sammenslutningen af Danske Småøer for? Og hvad er vigtigt, hvis man skal bevare øerne som helårssamfund? Som en del af arbejdet med at profilere øerne og foreningen har Ø-sammenslutningen fået produceret en lille animationsfilm, som kort forklarer samarbejdspartnere og andre interesserede om foreningens formål og opgaver.
Se den på Sammenslutningen af Danske Småøers hjemmeside: www.danske-smaaoer.dk
Mørket over Mandø er unikt. (Foto: Kevin Møller Nielsen).
Egholms tidligere skole skal renoveres. Bygningen så ud som på billedet, da Egholm Samråd overtog den i 2020.
Tekst: Mette Mørup Søberg, projektkoordinator og kommunikationsmedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
BEREDSKABSPLANER PÅ SYV SMÅØER
I efteråret 2025 er arbejdet med beredskabsplaner på syv af de danske småøer i fuld gang.
Det er Sammenslutningen af Danske Småøer, der har taget initiativ til, at der udarbejdes
beredskabsplaner på flere af de danske småøer, så man som ø står stærkere, hvis eller når vandet kommer, eller strømmen går.
Det summer i lokalet. Rundt om bordene sidder øboere, repræsentanter fra beredskabet og kommunen samt lokale foreninger side om side. På bordene ligger kort, blokke og kuglepenne klar. Det er ikke en almindelig eftermiddag – i dag skal der snakkes beredskab på Omø og Agersø.
Vi befinder os i Omø Forsamlingshus til den første af mange workshops, der i sensommeren og efteråret finder sted på syv af de danske småøer, som et led i indsatsen omkring klimasikring og beredskab.
Scenariet er alvorligt: Strømmen er gået, og det forventes, at der går 24 timer, før den er tilbage. Hvad gør vi – hver især, og i fællesskab?
- Helt personligt – hvor starter du? spørger Nina Baron, som faciliterer de forskellige workshops på øerne.
Nina er lektor på Katastrofe- og risikomanagementuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og hun forsker i klimatilpasning og beredskab. Stemningen i for-
Hvad er en beredskabsplan?
En beredskabsplan er en enkel plan, der beskriver, hvad man gør, når en krise rammer. Den kan indeholde:
• Tjeklister: Hvilke opgaver skal løses først?
• Roller: Hvem gør hvad – øboere, myndigheder, foreninger?
• Kontaktoplysninger: Hvem kan man kontakte uden for øen?
• Mødested: Hvor samles man, hvis krisen rammer?
Formålet med beredskabsplanen er ikke at have et færdigt svar på alt – men at stå stærkere sammen, når noget uventet sker.
samlingshuset er koncentreret, og deltagerne bøjer sig over papiret. Nogle tænker på at sikre dyr og kølevarer, andre tænker på naboen, der måske får brug for hjælp til livsvigtigt medicinsk udstyr eller blot information og tryghed. Hurtigt bliver det tydeligt: Ingen kan klare det alene.
NÅR STRØMMEN GÅR
Beboerne på de to småøer kender allerede til udfordringerne. De har tidligere stået i situationer, hvor øen har måttet klare sig uden strøm, så de går konstruktivt og velforberedte ind i startfasen med at udarbejde en beredskabsplan. De myndighedspersoner, der er til stede på mødet, giver tydeligt udtryk for, at øboere er mere modstandsdygtige og handlingsparate i den slags situati-
oner end borgere på fastlandet. På småøerne er man vant til at handle og samarbejde for at løse udfordringer. Man sidder ikke blot på hænderne og venter på, at hjælpen dukker op af sig selv.
”Planer er intet – planlægning er alt,” lyder et citat på en af dagens slides. Og det er netop pointen: De beredskabsplaner, der bliver skabt på dagens workshop, må ikke bare ende i en skuffe. Det er en kontinuerlig proces, hvor øboere, myndigheder og foreninger sammen finder ud af, hvem der gør hvad, hvis eller når krisen rammer.
SYV ØER ARBEJDER MED BEREDSKABSPLANER
Det er ikke kun på Omø og Agersø, de taler åbent om, hvad der sker, når strømmen sluk-
Øboere, lokale foreninger og repræsentanter fra beredskabet og kommunen mødtes til workshop om beredskabsplaner i Omø Forsamlingshus. (Foto: Mette Mørup Søberg).
Hvorfor lave beredskabsplaner?
Lokale beredskabsplaner giver:
• Overblik over ressourcer og udfordringer
• Tryghed fordi alle ved, hvem der gør hvad
• Styrke til at handle i fællesskab, når krisen rammer
• Og vigtigst: Planerne bygger på øboernes egen viden om deres ø.
Link til temaside om beredskabsplaner, som også har link til Nina Barons krisemanual: www.danske-smaaoer.dk/ beredskabsplaner/
Og det er helt efter Ninas plan. Pointen er ikke at blive færdige på en enkelt dag, men at sætte gang i en proces, der kan fortsætte på øerne. En deltager siger det med et smil:
- Det er bedre at opdage hullerne i planen nu – end midt i stormfloden. En god start på etableringen af et fælles beredskab.
NÆSTE SKRIDT
Arbejdet på de syv øer fortsætter ved de næste workshops. Her skal øboerne teste og forbedre de første udkast til deres beredskabsplaner. Målet er klart: At planerne ikke ender i en skuffe, men bliver noget, alle på øerne kender til – og kan handle efter. En af workshoppens deltagere sætter fint ord på det:
kes, eller når der pludselig er vand i kælderen. Samme proces er i gang på Hjarnø, Endelave, Avernakø, Lyø og Bjørnø. På alle syv øer er processen med at udarbejde beredskabsplaner i fuld gang.
Øboerne fra de syv øer bliver klædt på til at arbejde med beredskabsplaner gennem to workshops med Nina Baron. Nina deler flittigt ud af sin viden om beredskab og klimasikring og giver sparring på de forskellige udfordringer og spørgsmål, der opstår, når der skal udarbejdes beredskabsplaner. Hvad gør man fx med spildevand, pumper, sikring af transformatorstationer, og hvem har generatorer stående til at holde købmandens mælkekøler, landmandens strømhegn og naboens iltapparat kørende? Her understreger Nina øboernes store fordel, hvis krisen en dag skulle ramme:
- Ingen tvivl om, at I som øboere har en masse styrker. I kender hinanden på en helt
anden måde på øerne, end man gør i en boligblok i en større by, siger hun
I løbet af de forskellige workshops arbejder deltagerne med at lave tjeklister. Hvad skal vi huske, hvis strømmen går, eller havet går over sine bredder? Der bliver noteret opgaver: Kontakte beredskabet, sikre drikkevand, tjekke ind hos ældre og sårbare, flytte dyr væk fra oversvømmede arealer…
For hver opgave skal der udpeges en ansvarlig – for uden klare roller er det svært at handle hurtigt, når det virkelig gælder. Flere af deltagerne beslutter, at der skal laves en kommandocentral på øen, hvorfra opgaverne kan ledes og fordeles, for hvis strømmen går, så ryger muligheden for at kommunikere over telefonen sandsynligvis også.
FRA SPØRGSMÅL TIL STYRKE
Efter første workshop på øerne går mange måske hjem med flere spørgsmål end svar.
- Jeg har ’kun’ været øboer i 11 år, og det tager altså nogle år, før man ved det, som de andre øboer siger, at alle ved.
Det er en vigtig pointe i snakken om, hvorfor øerne skal kortlægge selv de mest lavpraktiske ting i deres beredskabsplan.
På de første workshops med beredskabsplaner på de syv små øer står en pointe helt klar: På øerne hjælper man hinanden! Som en deltager siger:
- De fleste på vores ø har brændeovne, og de der ikke har, bliver selvfølgelig inviteret indenfor og kan overnatte hos os. Når krisen truer, er det ikke kun dig eller mig. Det er os. Og sammen står øboerne stærkere.
Ø-sammenslutningen arbejder i skrivende stund på at søge midler til at fortsætte indsatsen, så flere øer kan udvikle beredskabsplaner.
Lektor på Katastrofe- og risikomanagementuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Nina Baron, som forsker i klimatilpasning og beredskab, har faciliteret de forskellige beredskabsworkshops på øerne. (Foto: Mette Mørup Søberg).
Øboerne gik fokuseret og konstruktivt til opgaven, da Nina Baron bad dem lave en øvelse, hvor de skulle forestille sig, hvad de ville gøre, hvis de fik en melding om, at strømmen gik i minimum 24 timer. (Foto: Mette Mørup Søberg).
Høj bølgegang og lydhørhed i færgedebat
Aflysninger, for få afgange, utilstrækkelige afløserfærger og stigende billetpriser. Der blev delt masser af udfordringer, men også solstrålehistorier og konstruktive løsninger, da småøernes færger var på dagsordenen ved et seminar i oktober. Nu arbejder Sammenslutningen af Danske Småøers bestyrelse videre med de mange input fra seminaret.
At diskutere færger med øboer er lige så sprængfarligt, som at kaste sig ud i en diskussion om, hvorvidt dansk bøf med bløde løg er sundt eller ej.
Sådan indledte moderator Søren Noes det to dages seminar om færger, som Sammenslutningen af Danske Småøer havde inviteret til den 24.-25. oktober 2025, og så var debatten ellers i gang.
For mens nogle øboere har ét perspektiv, vægter man anderledes på en anden ø med andre forhold, men én ting kunne alle blive enige om: Driftssikkerhed er altafgørende.
Og knap havde de mange repræsentanter fra øer, kommuner og færgeorganisationer sat sig ved langbordene i et mødelokale på Bygholm Landbrugsskole i Horsens, før en øbo meget sigende hævede sin mobiltelefon.
- Mens vi sidder her, er der lige kommet en aflysning mere, udbrød han med henvisning til den sms, som han netop havde modtaget fra sit lokale færgeselskab.
Manglende driftssikkerhed handler nemlig ikke bare om irriterende ventetid i hverdagen og småærgrelser, lød budskabet fra flere sider. Det handler om tilflyttere, om erhverv, turisme og i sidste ende øens overlevelse.
- Vi kan risikere at miste hele resultatet af bosætningsindsatsen, hvis vi ikke har en stabil færge, som en deltager anførte.
MANGE UDFORDRINGER
Ideen til et seminar om færger udsprang af Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling, som fandt sted tidligere på året. Her opfordrede Sejerø og Nekseløs beboerforeninger bestyrelsen til at arbejde for, at der skulle nedsættes en bestyrelse med deltagelse af øboere for alle færgeselskaber, og Femø beboerforening mente, at Ø-sammenslutningen burde iværksætte en offentligt funderet undersøgelse af fordele og ulemper ved forskellige modeller for organisering og finansiering af færgefarten.
Nu skulle seminaret så give bestyrelsen et overblik over øernes forskellige færgeproblematikker, og på væggen i konferencelokalet var der da også hængt en meterlang planche op, hvor øerne kunne udpege deres respektive udfordringer.
- Vi håber, at I vil dele erfaringer, så vi kan blive klogere og finde løsninger, lød det fra formand Kirsten Sydendal, inden hun gav ordet til øboerne, der som indledning på mødet hver fik tre minutter til at fortælle om den lokale færgedrift.
Én efter én tog de ordet, og snart var det tydeligt, at listen over udfordringer var lang: Aflysninger, forsinkelser, for få afgange, utilstrækkelige afløserfærger, høje billetpriser og takststigninger var nogle af gengangerne. Læg dertil Søfartsstyrelsens krav om øget bemanding og udsigten til elfærger til trecifrede millionbeløb, der risikerer at gå ud
over servicen. Nogle øer havde buldrende konflikter med kommunale politikere, embedsmænd og overfartsledere, mens andre havde eksemplarisk samarbejde.
GODE EKSEMPLER
Generelt var billedet, at jo kortere færgefart, jo færre problemer. Fra Venø, der har en sejltid på tre minutter, konkluderede Jan Bendix, at man havde ”Danmarks bedste færgefart” målt på alle parametre. Fra antallet af afgange til kommunal velvilje.
Der var dog også afvigelser fra nærøernes solstrålehistorier. På Tunø, der har en overfartstid på næsten en time, havde øboere og politikere de senere år opnået et forbilledligt samarbejde takket være effektiv organisering med et ø-udvalg og tillidsfuld dialog, og det havde blandt andet ført til en ekstra afgang, kunne Michael Vogelius fortælle.
KONTAKTEN TIL KOMMUNEN
Netop samarbejdet med kommunen var også på dagsordenen i dagens første oplæg, hvor direktør for teknik og kultur i Struer Kommune, Dennis Jensen, fortalte, hvordan korte kommandoveje sikrede godt samarbejde. Ud fra en ”der er altid kaffe på kanden”-tilgang, hvor øboernes spørgsmål eller ønsker blev mødt af åbenhed fra besætning så vel som fra embedsværk og politikere, sikrede man, at eventuelle utilfredsheder aldrig voksede sig store, fortalte han.
(Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).
Dagens næste oplægsholder, overfartsleder i Odder Kommune Bjarne Mølgaard, kunne også bekræfte at god og rettidig dialog med få involverede var vejen til løsninger, som både kommune og øboere kunne acceptere.
- Før har der været for mange, der har kontaktet borgmesteren eller kommunaldirektøren, når de ville noget, og så har man på rådhuset ikke vidst, hvad man ville ”derovre på øen”, men de diskussioner er der ikke mere, så det kan varmt anbefales, at man fra øens side taler med én tunge, påpegede han.
EN SKOV AF TILSKUD
Efter kaffepausen tog sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer, Lise Thillemann Sørensen, deltagerne med på en guidet tur gennem den jungle af statslige færgetilskud, som er vokset tæt gennem årene. For hvad er §20-midlerne egentlig tiltænkt? Hvem tildeler økort-ordningen, og hvorfor kan man kun få tilskud til godstransport, når man har brugt det forhøjede tilskud i § 20-puljen, som er øremærket til at forbedre færgeservicen? For slet ikke at tale om ”Landevejsprincippet” og tilskuddet til CO2-kompensation.
- Det ER indviklet – og nogle gange kan man godt forstå, hvorfor kommunen er i tvivl om, hvordan midlerne fordeles, forklarede Lise Thillemann.
Antallet af ordninger, regler og tilskud er vokset ud af en muld af gode intentioner, kunne alle blive enige om, men kunne det forenkles og munde ud i en mere fair fordeling? Fx virker det absurd, at det koster 32 kroner at få en håndværkerbil fragtet over til Barsø, mens prisen er mere end 200 kroner for den samme bil til Nekselø, selvom overfartstiden er den samme, pointerede en beboer fra sidstnævnte ø.
- Kan I ikke se, at det skriger til himlen? Det er to helt sammenlignelige øer. Der er da ikke nogen, der ville finde sig i så store forskelle på andre områder, anførte han.
STANDARDFÆRGEN PÅ VEJ?
Debatten bølgede og blev under hele seminaret løbende tilsat store skvæt af ny viden. Sidst på eftermiddagen fortalte sekretariatschef i Færgesekretariatet Nete Herskind fx om CO2-kvoter og CO2-afgifter. Hun gav også en status på arbejdet med at skabe en standardfærge, der kan gavne alle øer bl.a. pga. stordriftsfordele ved indkøb. En standardfærge betyder ikke, at fem øer får fem ens færger, understregede Nete Herskind. Blot at enkelte komponenter, fx batteri, er
de samme, mens færgen i øvrigt vil være tilpasset det farvand og de øboere, den skal betjene. Men historien om standardfærgen er langt fra slut.
- Der har været mange bump på vejen, lød den korte version af hendes fortælling.
Senest har der blandt andet været problemer med at få et værftstilbud, der ramte ”inden for skiven rent prismæssigt”, som sekretariatschefen formulerede det, så nu måtte der et nyt udbud til.
Nete Herskind fortalte også om behovet for at rekruttere færgepersonale i de kommende år. Et behov, der blandt andet tilgodeses med den nu efterhånden veletablerede færgenavigatøruddannelse i Marstal, hvor man efter endt uddannelse kan få job på en småø-færge.
PISK ELLER GULEROD?
Dagen efter satte deltagerne sig ved bordet til en diskussion af løsninger på øernes problemer fra morgenstunden. Formålet var ikke at blive enige, understregede moderator Søren Noes, men der skulle argumenter på banen, så bestyrelsen havde noget at arbejde videre med, pointerede han. Allerførst gav ”Landevejsprincippet” anledning til mange drøftelser, for hvad gør man, når tallene med al tydelighed viser, at man på størstedelen af øerne langt fra er i mål med den smukke tanke om, at det koster det samme at sejle som at køre en kilometer på land? Nogle øboer satte pris på deres medindflydelse og samarbejde med kommunen, der gav mulighed for at sætte lokale fingeraftryk på, hvordan tilskuddene blev brugt. De opfordrede til at holde fast i grundtanken i princippet og hylde det overfor politikerne, mens andre var mere tilhængere af at gentænke hele tilskudssystemet eller tvinge kommunerne ved lov for at sikre lighed mellem øerne.
Flere deltagere efterlyste indsigt i færgedata og de juridiske og økonomiske forhold, og mange ønskede at blive bedre klædt på til at argumentere i forhold til kommunen. Der blev efterlyst kurser, men en overfartsleder mindede om, at aktindsigt og kompetencer ikke gør det alene.
- Basis for et godt samarbejde er at have tillid til hinanden, og så er det lige meget om I kan gennemskue tallene, sagde han.
INSPIRATION TIL BESTYRELSEN
For samarbejdet mellem ø og kommune er et uomgængeligt omdrejningspunkt, når det handler om færger, viste seminaret med al tydelighed, og mod afslutningen af seminaret opfordrede formand Kirsten Sydendal
og flere andre deltagere da også til at invitere embedsfolk og politikere på ø-besøg snarest muligt efter kommunalvalget.
- Det betyder utroligt meget både for relationen og den videre kommunikation, sagde Kirsten Sydendal, der lovede at tage de mange input og synspunkter med i bestyrelsens arbejde.
- Tak for at dele erfaringer og for at lytte. Jeg tror, at det ikke kun er os, der er blevet klogere. I – øerne imellem – har også fået en større forståelse for, at færgeområdet er komplekst, fastslog hun.
Hvad tog du med fra seminaret?
Dorte Egelund, Kalhauge, Nekselø - Jeg tager det med, at vi skal have et meget større og bedre samarbejde. Både med Sejerø, som vi ligger lige op ad, men også i forhold til kommunen. Noget andet er, at jeg har fået øjnene op for, hvor komplekst det hele er. Det er ikke ”bare lige”, for der er virkelig mange ting, der spiller ind på færgefarten.
Jørgen Hansen, Femø - Jeg har fået indsigt i, at vi ikke står alene med problemerne. Der er selvfølgelig øer, som har det nogenlunde nu, men de kan også se ind i at få det lige så slemt, som vi har det, så der er virkelig noget at tage fat på.
Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer - Det har været nogle frugtbare diskussioner, og vi har haft tid til at komme dybere ned i materien. Det betyder, at bestyrelsen har et langt bedre grundlag for den videre diskussion om, hvordan organiseringen af fremtidens færger bør være, og jeg tror også, at det er vigtigt, at øerne internt har hørt hinandens argumenter, så de får en større forståelse for hinanden.
Nete Herskind, Sekretariatschef i Færgesekretariatet - Seminaret har tegnet et meget klart billede af forskellighederne mellem øerne, og det viser med al tydelighed, at vi ikke bare kan lave én model, der passer til alle. Der har også vist sig en vigtig erkendelse af, hvordan økonomi og serviceniveau hænger sammen, og endelig har det været opmuntrende, men i nogle tilfælde også lidt beskæmmende at høre om de samarbejdsrelationer, der er rundt omkring. Men ligesom der skal to til den gode samtale, så skal der også to parter til konflikter, og pilene peger i flere retninger.
Tekst: Anne Kilander, Avernakø
Fødevarenetværket på studietur til Aarø
Der var masser af inspiration og gode drøftelser på menukortet, da en række fødevareproducenter og spisesteder fra de 27 småøer besøgte Aarø i begyndelsen af oktober.
Endnu engang var Sammenslutningen af Danske Småøers fødevarenetværk samlet til en ekskursion til en dansk småø. Denne gang gik turen til Aarø, hvor både Aarø Bryg og Årø Vingård fortalte om deres vej fra at være en hobbyvirksomhed til at blive en mindre produktionsvirksomhed med medarbejdere, erhvervssalg og turismekoncepter. Det var et inspirerende besøg, der gav et indblik i, hvordan andre producenter kan gøre deres drøm til en mulig levevej.
RUNDTUR PÅ ØEN
Udover virksomhedsbesøg havde fødevarenetværket også inviteret Lea Mommer, der står bag flere profiler på sociale medier om bl.a. madoplevelser og børneaktiviteter på de danske øer. Hun fortalte om et nyt projekt, som hun laver i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd, hvor hun er med til at sætte spot på alle de gode madoplevelser, der er på de danske øer gennem billeder, videoer og portrætter fra øerne.
Udover oplæg og virksomhedsbesøg fik vi også en fin rundtur med Ø-sammenslutningens næstformand, Bjarne Jepsen fra Aarø, i en lukket vogn bag på en traktor. Her gjorde vi bl.a. ophold ved Aarø Kirke og kør-
te rundt til øens afkroge, hvor der var gode fortællinger om livet på Aarø dengang og nu. Ikke mindst fik vi endnu engang mange gode snakke på tværs af øer og fik netværket godt og grundigt.
DET VAR PÅ DAGSORDENEN
Ved fødevarenetværkets besøg på Aarø blev det bl.a. drøftet:
• Skal vi gøre mere for at fremme Ø-mærket på emballage?
• Skal vi oprette en platform, hvor ø-producenter kan udbyde og efterspørge hinandens produkter?
• Giver lokale råvarer mening for ø-producenter?
Deltagerne i fødevarenetværkets studietur besøgte flere virksomheder på Aarø (Foto: Lea Mommer).
Der var også tid til et besøg i Aarøs smukke kirke (Foto: Lea Mommer).
FÅ SYNLIGHED
Alle er velkomne til at kontakte Lea Mommer, hvis man ønsker at få promoveret sit spisested på sociale medier som en del af kampagnen med Landdistrikternes Fællesråd. Projektperioden løber frem til maj 2027. Det er gratis for ø-spisesteder og -producenter. Kontakt: leamommer@mail.dk
DELTAG I 2026
Fødevarenetværket er åbent for alle øboere, der arbejder med fødevarer eller spisesteder på småøerne. Formålet med netværket er at skabe et forum for erfaringsudveksling og inspiration. Sammenslutningen af Danske Småøer forventer at afholde endnu en studietur for fødevarenetværket i løbet af 2026. Hold øje med Ø-sammenslutningens nyhedsbrev, hvor vi sender invitationer ud.
Årets
Ø 2026
Skal din ø være Årets Ø 2026 og løbe afsted med præmien på 50.000 kr. og en fest for hele øen?
Så er det nu, I skal stikke hovederne sammen og sætte jer til tasterne.
Ansøgningsfristen for at deltage i Årets Ø 2026 er mandag den 2. februar 2026.
Læs mere og se, hvordan I søger på www.danske-smaaoer.dk under temaet "Årets Ø".
Jakob Lei fra Årø Vingård skænkede lokale druer i glasset (Foto: Lea Mommer).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Hvad optager os på småøerne lige nu?
Ved Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde fik deltagerne mulighed for at dele erfaringer. Færgedrift var selvfølgelig et vigtigt punkt på programmet.
Hele 26 småøer var repræsenteret, da Sammenslutningen af Danske Småøer holdt repræsentantskabsmøde i november. Mere end 50 repræsentanter fra øerne sad bænket i mødesalen på HUSET i Middelfart for at diskutere retningen for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Formand Kirsten Sydendal fra Fejø bød velkommen og evaluerede kort konferencen om fremtidens ø-samfund, som fandt sted dagen forinden.
- Var der noget, I kunne bruge? Spurgte hun, og flere gav udtryk for, at der var flere spændende oplæg, og at landdistriktsministerens udmelding om millioner til almene bolig var positivt.
- Jeg fornemmer, at ministeren har forstået, hvad øernes problemer er, sagde en ø-repræsentant.
Andre beklagede, at diskussionen om øernes fremtid stadig handler om besværlige regler og om øerne som ekstraudgifter. En deltager pegede på det positive i, at der var mange embedsfolk fra ø-kommunerne repræsenteret ved konferencen, mens en anden fremhævede den oprigtige velvilje over for øerne, som oplægsholderne gav udtryk for.
- Det var mere end bare skåltaler, og det skal I glæde jer over, og så ellers blive ved med at gentage jeres synspunkter, pointerede hun.
FORSKELLIGE SYN PÅ FÆRGER
Første del af mødet blev brugt på ø-runden, hvor hver ø-repræsentant gav et kort indblik i nye initiativer, succeser og udfordringer på deres ø gennem det forgangne år. Efter en rundtur på øerne var det tid til at drøfte færgedriften. I oktober holdt Sammenslutningen af Danske Småøer seminar om færger, og på baggrund af seminaret er der udpeget tre indsatsområder, som bestyrelsen ønsker at arbejde for.
Det første var at udbyde et kursus, der kan klæde nyvalgte øboere i kommunale
Hver ø-repræsentant gav et kort indblik i livet på deres ø, og der blev delt viden og erfaringer mellem øerne. Her er det Morten Ellegaard fra Omø, der bl.a. fortalte om bosætningskampagner. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
udvalg på til samarbejdet ikke kun om færger, men om ø-vilkår i det hele taget. Det andet var at arbejde for at få en national ø-politik, der kan forpligte stat og kommuner i forhold til øernes udvikling, vilkår og behov, herunder også i forhold til færger. Endelig var der et ønske om at arbejde for en færgefond til at finansiere overgangen til emissionsfri færger. Forslagene blev diskuteret. Flere udpegede en færgefond med midler til finansiering af grønne færger som den vigtigste indsats, og der var fra forskellige øer også opbakning til ideen om et kursus. Nogle repræsentanter fortalte om velfungerende samarbejde med kommunen om færgen. De blev mødt af lydhørhed og velvilje. Andre øer oplevede det stik modsatte, og de ønskede, at Ø-sammenslutningen satte ind med krav overfor kommune og stat. Der blev bl.a. efterlyst en undersøgelse af kommunernes indsats på færgeområdet og en forskningsmæssigt velunderbygget model for færgedriften. Bestyrelsen lyttede og tog de mange indspark med i deres videre arbejde.
FONDE KØBER LANDBRUGSJORD
Landbruget på småøerne var det næste punkt på programmet. Ø-Sammenslutningens undersøgelser viser, at mere og mere af småøernes jord lægges brak, ligesom der sker en stigning i fjerndrift, dvs. at landmænd på fastlandet opkøber eller forpagter jorden, fortalte Kirsten Sydendal, inden deltagerne blev præsenteret for to eksempler på alternativ udvikling af øernes landbrugsarealer.
Claus Christensen fra Mandø fortalte om erfaringerne med, at Den Danske Naturfond
Hvad skal Ø-sammenslutningen i 2026?
Ifølge næste års mål- og resultatplan med Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal Sammenslutningen af Danske Småøer:
• Udgive Ø-posten
• Tage på ø-besøg med bl.a. politikere og embedsfolk
• Fungere som national sparringspartner vedrørende småøer
• Igangsætte projekt om ”bobarhed”
• Fungere som sekretariat for ”Årets Ø 2026-27”
• Facilitere netværk for fødevareproducenter og spisesteder på småøerne
• Indsamle data og viden om småøerne
• Fokusere på færgedrift.
har købt en tredjedel af øens jord for at gennemføre naturforbedringer til gavn for ikke mindst fuglelivet.
- Det har været en positiv oplevelse for både landbruget, de erhvervsdrivende og for turistaktører, og det har skaffet flere turister til øen, sagde han.
Derefter fortalte Jan Bendix fra Venø om, hvordan Den Danske Naturfond netop har opkøbt et stort landbrugsareal på Venø, som fonden vil stille til rådighed for kommunen, der skal drive den som rekreativt areal til glæde for beboere og gæster.
PLANLOV OG POST
Deltagerne havde i løbet af dagen udpeget en række emner, som de gerne ville diskutere i mindre grupper, og så var der dømt drøftelser om: Bosætning, beredskab, færger, købmænd, almene lejeboliger og turisme. Ved cafébordene blev der delt både holdninger og eksempler på konkrete løsninger, inden der var festmiddag og koncert med ”Aros Guitar Duo”.
Søndag morgen fortalte Lilian Pedersen, der er formand for LAG Småøerne, om foreningens arbejde med at støtte projekter på småøerne, og resten af formiddagen blev brugt på ”Formandens time”, hvor Kirsten
Sydendal orienterede om Ø-sammenslutningens arbejde. Hun fortalte bl.a. om de lempelser i planloven, der åbner for, at der ikke længere skal være en kystnær begrundelse for at placere anlæg i kystnærhedszonen. Derudover kan der med den nye planlov særligt for de 27 småøer gives dispensation for anvendelse af overflødiggjorte bygninger i strandbeskyttelseslinjen, men det kræver dog en ø-udviklingsplan at få dispensation. Et krav, Ø-sammenslutningen er kritisk overfor, fordi det er en ressourcekrævende proces for små øer og kommuner.
Derefter fortalte Kirsten Sydendal om den nye postaftale, der træder i kraft 1. januar. 14 øer har fået støtte fra den pulje, der er afsat til at forbedre postservice på øerne i 2025, og der er søgt midler til en række forskellige løsninger. Formanden opfordrede til, at de øvrige øer søger i 2026, hvor der forventes at blive afsat 10,8 millioner kroner til formålet.
MANGE PROJEKTER
I 2025 har Ø-sammenslutningen gennemført et forløb med at udarbejde beredskabsplaner, fortalte Kirsten Sydendel. Syv øer har deltaget i flere workshops sammen med relevante myndigheder, og de har tilrettelagt planer for, hvem der gør hvad på øen i kri-
tiske situationer, som fx oversvømmelser. Flere ø-repræsentanter gav udtryk for, at det havde været udbytterigt at være en del af forløbet og anbefalede andre at deltage.
Næste punkt var netværket for fødevareproducenter og spisesteder på småøerne, der har haft flere velbesøgte netværksmøder og udflugter i det forløbne år. Der arrangeres endnu et netværksmøde i 2026.
Dernæst fortalte Kirsten Sydendal om puljen til almene boliger, som fortsætter og bl.a. har ti millioner øremærket til de små øer. Tilskud fra den nye pulje kan – modsat den tidligere – modregnes anskaffelsessummen og derved holde byggeriet under den maksimumsbeløbsgrænse, der har været en udfordring på flere øer.
Endelig fortalte Kirsten Sydendal om en idé til en forsøgsordning, som Ø-sammenslutningen har drøftet med landdistriktsministeren, hvor man lemper lejeloven, så huse til salg på en småø kan udlejes, og lejemålet kan opsiges med fx tre måneders varsel. Forslaget affødte flere reaktioner blandt deltagere. Nogle var bekymrede for bolighajer og lejernes rettigheder, mens andre så gode muligheder i forslaget.
- Det vil give flere chancen for at prøve ø-livet af og der vil værre færre huse, der står tomme, sagde Kirsten Sydendal.
Sæt kryds i kalenderen:
• Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer den 8.-10. maj 2026 på Omø
• Repræsentantskabsmøde den 6.- 8. november 2026 på Dalum Landbrugsskole i Odense.
NYE MÅL FOR 2026
Formanden sluttede med den glædelige nyhed om, at sekretariatet har fået en million ekstra til driftsstøtte i 2026.
- Et håb er stadig, at vi kan få en permanent øget støtte, fastslog Kirsten Sydendal inden hun indviede forsamlingen i Ø-sammenslutningens resultatmål for 2026, der omfatter en række indsatser indenfor bl.a. formidling til og om øerne, færgedrift og dataindsamling.
Endelig opfordrede Kirsten Sydendal ø-repræsentanterne til at holde kontakten med bestyrelse og sekretariat.
- Husk at vi gerne vil besøge jer – også uden at vi har en minister med, understregede hun.
Afslutningsvis var der roser fra flere deltagere til foreningens politiske arbejde.
Som en deltager sagde:
- Ø-sammenslutningen er til stede, hvor de politiske beslutninger bliver taget, og det er vi glade for.
Den Danske Naturfond
Læs mere: www.naturfonden.dk
Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Afsked med Aase
Ved en reception i forlængelse af repræsentantskabsmødet den 16. november, fik øboerne sagt et hyggeligt og festligt farvel til Aase Møller Petersen, som efter 11 år som bogholder og sekretær i Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat har valgt at gå på pension.
Der var fine taler fra formand Kirsten Sydendal, sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen, tidligere formand Dorthe Winther, LAG-koordinator Anja Bech Knudsen og tidligere LAG-bestyrelsesmedlem Jan Bendix. Kollegerne i sekretariatet havde skrevet en festlig sang, og alle takkede Aase for hendes store arbejdsindsats, hendes hjælpsomhed overfor øboerne og det gode kollegaskab på sekretariatet igennem 11 år.
Aase Møller Petersen takker af efter 11 år i Ø-sammenslutningens sekretariat. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Udover færger blev også landbruget på småøerne drøftet på repræsentantskabsmødet. Her er det medlem af bestyrelsen, Søren Svennesen, der selv har landbrug på Barsø, som deltager i drøftelserne. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist.
Ø-runden 2025
Til repræsentantskabsmødet fik hver ø-repræsentant fem minutter til at give en status på succeser og udfordringer på deres ø. Vi bringer her et ultrakort referat af oplæggene.
AARØ, v. Connie Hansen
I Aarø Haven bliver der dyrket grøntsager i fællesskab, og næste år skal der bl.a. dyrkes kartofler i tang.
Øens brandstation er for lille og utæt, og der skal findes en løsning.
Der er afholdt valgmøde på Aarø, og der blev blandt andet debatteret grenpladsens lukning, for p.t. bliver der sejlet meget affald med færgen. Der er skiftet kulfilter på øens vandværk, og det er meget dyrt.
Der er holdt julemarked og flere andre arrangementer. Man afventer p.t. en undersøgelse af strandtudsen, før man kan komme videre med Aarø Naturø-projektet.
AGERSØ, v. Stig Colbjørn Nielsen
Der arbejdes med at udarbejde visionsplan, og der er nedsat arbejdsgrupper om bl.a. bosætning, erhverv og turisme. Slagelse Kommune og LAG Småøerne har tildelt midler til arbejdet med visionsplanen.
Agersø arbejder sammen med Omø om at udarbejde en beredskabsplan, og samarbejdet har ført til gensidig inspiration mellem øerne. Der er mange medlemmer i beboerforeningen og flittig aktivitet i øens mange foreninger. Også fritidshusejere er aktive i foreningerne.
Kommunen er en god samarbejdspartner, og der deltager både chefer og politikere i arbejdet i ø-udvalget, hvor øboerne oplever at blive hørt. Embedsfolk fra Planog Landdistriktsstyrelsen har været på besøg på Agersø.
ANHOLT, v. Birgitte Jeppesen
Der har været mange færgeaflysninger på grund af højvande, men nu er højvandssikringen af færgelejet endelig i gang. Ligesom på andre øer er der stor mangel på lejeboliger på Anholt, og der har bl.a. været problemer med at finde boliger til færgens ansatte. Efter 20 års fravær af rotter har der nu udviklet sig et rotteproblem på Anholt. Der er sat flere indsatser i gang for at fange rotterne.
For flere år siden er der indsamlet en million til en ny legeplads på skolen, og nu er man i gang med at bygge. Planen er, at legepladsen står klar næste sommer.
ASKØ-LILLEØ, v. Ejlif Hansen
Stigning i antallet af tilflyttere. Repræsentanter fra øen har deltaget i flere byrådsmøder, men kommunikationen med kommunen opleves som envejs.
Man deler færgeleje med Femø, og det betyder længere kørsel for askøboerne og
kan også betyde forsinkelser, når færgerne er samtidigt ved lejet.
Øens beboerhus bliver brugt til forskellige aktiviteter, bl.a. overnatning for hjemmehjælpere, men det optræder i kommunens sparekatalog. Der er kommet ny turistaktør på Lilleø.
Takket være LAG-midler er købmanden blevet renoveret både ude og inde.
AVERNAKØ, v. Flemming Christensen
Man er i gang med at udarbejde beredskabsplaner og etablere et beredskabshus som en del af kommunens helhedsplan. Der er fundet et sted til huset, og man håber at nå i mål, inden arbejdet med helhedsplanen stopper. Beredskab Fyn har modtaget penge fra Ø-stifterne til en UTV med pulverslukker til Avernakø. Øboerne ville gerne have været taget med på råd i forhold til valg af køretøjet. Der er bevilget 283.000 kroner til postomdeling fra postpuljen, og målet er at få pakkeshop og omdeling syv dage om ugen.
Havnen er genopført efter stormfloden, og der er bl.a. blevet hævet stenmoler. Der har været nedbrud på færgen, og afløserfærgen er et stort problem i forhold til kapacitet.
Købmanden har holdt 10-års jubilæum. En ny børnefamilie er flyttet til øen, og det har bl.a. betydet, at kirken har fået ny organist, der spiller vidunderligt.
BARSØ, v. Søren Svennesen
Indbyggertallet er stabilt. Man er ikke bekymret for den nye postordning, fordi man håber på forbedringer i forhold til den nuværende løsning. Den eneste frygt er, at den ekstra afgang med færgen, ”postafgangen”, bliver sløjfet, så man går fra otte til syv afgange. Havnen renoveres.
Øboerne føler sig godt serviceret af kommunen. Borgmesteren har besøgt Barsø flere gange, og i forbindelse med besøget er der bl.a. blevet diskuteret færge. En af øens gårde forfalder, fordi ejerne hverken vil renovere eller sælge. Der er planer om at omdanne en gyllebeholder til et vandmagasin i stedet for den nuværende branddam.
På Aarø dyrker en gruppe lokale kræfter grøntsager i fællesskabet “Aarø Haven”.
BIRKHOLM, v. Simone Lotus Møller
I to et halvt år har man kæmpet for at få skiftet lavspændingsnettet på Birkholm, og nu er der omsider fuld gang i udskiftningen.
Der er bevilget midler fra puljen til postbefordring til to ladcykler og et postpakkebur. Lige nu ender posten en række forskellige steder, men håbet er, at posten fremadrettet kan afhentes i Marstal.
Der er forslag om ny valgprocedure, så også fritidshusejere kan deltage i Birkholm-udvalget (§17 stykke 4-udvalg).
BJØRNØ, v. Asger Anderskov
Faaborg-Midtfyn Kommune og Nordea-fonden har tildelt 500.000 kroner til renovering af Beboerhuset.
Kommunen renoverer en større vej langs kysten, som blev ødelagt af stormfloden.
Øens bålhytte danner rammen om bl.a. filmfremvisninger og juleandagt i vinterhalvåret.
På øens offentlige toilet er der opsat en bogkasse, hvor man kan låne og bytte bøger.
Færgen fungerer perfekt og sejler ni ture om dagen.
BAAGØ, v. Kathrine Vestergaard Hyttel
Dalende befolkningstal, færger og klimaforandringer er ligesom på andre øer udfordringer, men i stedet for at beklage det, er man på Baagø gået aktivt til værks og har udarbejdet en strategisk-fysisk udviklingsplan. Målet er at gøre øen attraktiv hele året. Der er skrevet debatindlæg til avisen under overskriften ”Baagø kalder”, og man undersøger bl.a. nye boligformer, fx tiny houses, og nye muligheder for turisme. Et fokuspunkt har været at gøre øen synlig, og man har blandt andet profileret Baagø på kommunens sociale medier. Bredbåndspuljen er søgt.
Fremtidens løsninger opstår ikke kun på rådhuset, og derfor arbejder øboerne også med modeller, hvor private investorer kan bidrage til udvikling.
DREJØ, v. Lars Milling Samarbejdet med kommunen er udfordret, og øboerne vil forsøge at lave en politisk holdningsændring og synliggøre øens problemer. Da Drejø deler færge med Skarø, vil man søge fælles front for at signalere enighed over for Svendborg Kommune.
Der har været afholdt vælgermøde, hvor otte partier var repræsenteret, og her blev Drejøs udfordringer med bl.a. færgen drøf-
tet. Fx er det svært at få tilflyttere til øen, når der ikke er flere afgange.
Der er dialog med Svendborg Havn om at overtage driften af Drejø Havn.
EGHOLM, v. Ove Axelsen
Befolkningstallet er stabilt, og p.t. er der fire børnefamilier med 11 børn på Egholm. Der er velfungerende færgedrift, og man har 80.000 turister årligt.
Landdistriktspuljen har givet midler til renovering af den tidligere skole, der bruges til forsamlingshus.
Der er kommet bredbånd til Egholm, og arbejdet færdiggøres i løbet af december. Der er oprettet en forening af lodsejere på Egholm, som vil sætte alt Egholms landbrugsjord til salg, og hvis alt går vel, bliver al jorden fremover ejet af Økologisk Jordbrugsfond.
Forundersøgelser til motorvejsforbindelsen over Egholm er i gang, men øboerne har indsamlet en million til at føre retssag mod staten og er nu i gang med at indsamle endnu en million til retssagen, som man håber, kan få opsættende virkning på projektet.
ENDELAVE, v. Jørgen Ulvund
Hovedgaden er under opgravning på grund af kloakering. Endelave er blevet en del af Naturpark Svanegrund. Målet er at forbedre havmiljøet og stenrev. A.P.- Møller fonden har tildelt 110 millioner kroner til projektet.
Endelavitterne håber, at der oprettes et §17 stk. 4-udvalg som begyndelse på et ø-udvalg. De fire almene boliger, som blev opført for nogle år siden, er nu udlejet, og der er venteliste til dem.
FEJØ, v. Anne-Grethe Laursen
Fejø er med i EU-energiprojektet ”Clean Energy for EU Islands”, hvor man bl.a. får rådgivning til fremtidens løsninger for vedvarende energi på øen. Målet er bl.a. at rejse en vindmølle. Projektet er udvidet til en ø-plan med fokus på: Infrastruktur, natur & land-
brug, bosætning og energi. Der er afholdt ni visionsmøder med deltagelse af øboer og eksperter. Der er stadig en lang proces, før man kan rejse en vindmølle.
Alle materialer om projektet findes på www.fejoe.dk.
FEMØ, v. Birthe Harritsø Femø færgegruppe har indsendt borgerforslag om færgestrategien til kommunen, hvor man opfordrer til at genoverveje strategien. Byrådet fejede forslaget af bordet. Der er lavet forundersøgelse om nationalpark på øen. I forbindelse med den grønne trepart er der forslag om, at afvanding af vandløb skal stoppes.
Efter 25 års indsats er det lykkedes at få kommunen med til at etablere slæbested på øen.
Den tidligere is- og pølsebod er omdannet til take-away med thailandske specialiteter. Femø Fortællefestival var en succes. Cirkus Panik er flyttet til Femø og holder cirkusskole, og jazzfestivalen har fået lov at låne teltet til koncerter.
Smuk udsigt på Drejø.
Idyl på Egholm, hvor en gruppe lodsejere vil sætte al øens landbrugsjord til salg. Hvis alt går vel, bliver al jorden fremover ejet af Økologisk Jordbrugsfond.
Strandrensning på Hjarnø. Her håber beboerne, at projektet Naturpark Svanegrund kan være med til at genoprettet havmiljø og natur.
FUR, v. Dorte Christensen
Der har været rigtig mange turister på Fur. De seks millioner kroner, som kommunen har bevilget til projekter på øen, er begyndt at blive fordelt. Der er bl.a. stiftet en forening, som arbejder med fælleshaver.
Det gamle bageri er omdannet til pizzeria.
Der har været et velbesøgt vælgermøde, og hele fire kandidater fra Fur stiller op til byrådet.
Kulturministeren har indstillet Fur til at blive verdenskulturarv, og der har været besøg af en amerikansk professor, der bl.a. har talt med furboerne om, hvad det vil betyde for øen, hvis Fur får udnævnelsen. Kommunen har meldt sig på banen i forhold til at hjælpe med infrastrukturen, hvis Fur bliver verdenskulturarv.
Færgelejet skal repareres, og derfor sejler færgen i en periode ikke med biler, men kun med passagerer i aften og nattetimerne. Fur Ø-forening har 50-års jubilæum, og det fejres med en fest.
Øen har fået en ny præst i en halvtidsstilling.
HJARNØ, v. Anne Kjær
Hjarnø har indledt samarbejde med Endelave, og man samarbejder bl.a. om beredskabsplan og ikke mindst Naturpark Svanegrund. På øen håber man, at deltagelsen i projektet kan fremme havmiljø og natur. Kysten på Hjarnø rummer en masse gammelt affald, og indtil videre har kommunen ikke medvirket til at rense det op, men med projektet er der håb.
Der er mange færgeafgange hver dag og mange dagsturister på Hjarnø. Et nyt stiprojekt med QR-koder skal give gæsterne flere oplevelser på øen. Forsamlingshuset er ved at blive renoveret og bredbåndprojektet er netop afsluttet.
HJORTØ, v. Arne Lund
Der er syv fastboende og 13 huse på Hjortø. Øens fritidshusejere deltager også i beboerforeningen, og de er et aktiv. Der er gennem de senere år etableret sheltere og et lille museum på havnen.
Svendborg Havn driver den lille havn på Hjortø. Hjortø har mange turister om sommeren, og de kan først og fremmest nyde øens fantastiske natur. Der er flyttet en keramiker til Hjortø, og hun har åbnet en café, som har været en stor succes.
Der arbejdes på at få fibernet til øen.
LYØ, v. Frank Severin Hansen
Der er nu 11 børn på øen, hvoraf den ældste er 15 år. Siden august er købmandsbutikken blevet drevet af frivillige, fordi det tidligere forpagterpar stoppede, men nu er der fundet et nyt, ungt købmandspar. Der er etableret Dao-pakkeshop i købmanden, og fra årsskiftet kan øboerne levere breve her.
I 12. time trådte to unge kvinder til og overtog driften af cafeen i den gamle skole, og der er nu fire spisesteder på Lyø.
Sognegården giver skrively til forfattere, og det er en stor succes. Forfatterne holder bl.a. foredrag for øboerne.
Der er etableret to nye virksomheder på Lyø. Den ene giver mulighed for, at øboerne kan træne bl.a. yoga, styrketræning og jumping fitness hjemme på øen. Den anden ”Lyø Ko” sælger alt fra Skarø Is til oksekød. Der arbejdes på ny brandstation. Akutløberne på Lyø har holdt jubilæum.
MANDØ, v. Claus Christensen
Det er igen blevet populært at gå i Mandøs nationaldragt, som blandt andet bliver luftet ved Mandøfesten.
Velkomststedet ”Stalden”, der bl.a. danner rammen om plancher med turistinfor-
mationer, er færdig og er godt besøgt. Ved siden af stalden er der opført beboerhus, der skal fungere som aktivitetshus for øens brugere.
Møllen er blevet ramt af lynnedslag, og en vinge er splintret. Heldigvis er den forsikret. Der har været sygdom hos harerne på Mandø, og bestanden er hårdt ramt. Kroen har fået nye ejere, og efter en god sæson er de i gang med at renovere og etablere flere værelser.
NEKSELØ. v. Dorte Kalhauge 15 fastboende og mange fritidshusejere. Der er mange foreninger og aktiviteter, og der bliver bl.a. lavet flere initiativer for at lære hinanden at kende på tværs af fastboende og fritidshusejere. Bl.a. ”Hvem er vi”-festivaler, hvor 50-60 mennesker møder frem.
Gennemsnitsalderen er høj, og man mangler boliger. Øens få huse bliver til fleks-
Det nye købmandspar på Lyø, Matias og Lærke, glæder sig til den nye tilværelse på Lyø sammen med deres lille søn.
Ikke bare naturen, men også beboerne på Hjortø leverer flotte forhold til øens fugle.
boliger, og da Nekselø er totalfredet, er det svært at bygge. I øjeblikket undersøger man om nogen på øen vil sælge eller lægge jord til nye boliger. Der har været nedbrud på vandværket. Det medførte, at der skulle meget materiel over, og det har givet problemer ift. færge. Der er gode færgemænd, men med jævne mellemrum bliver den aflyst på grund af vejr, udlån eller mandskabsmangel.
OMØ, V. Morten Ellegaard
Skolen havde pludselig kun én elev, men heldigvis har kommunen været villig til at finde løsninger, og nu er der syv børn i dagtilbud og to skolebørn.
Som følge af skole-situationen har der været fokus på bosætning. Der er blevet nedsat en taskforce-gruppe, som bl.a. har lavet foldere og andre materialer og der har været kampagner målrettet børnefamilier på bl.a. Nørrebro.
Der er blevet ansat nye pædagoger.
Letkøb er blevet hybrid-butik, så man kan handle på egen hånd uden for åbningstid. Der er kommet nye stier og sheltere.
SEJERØ, v. Tommy Jes Andersen
Kalundborg Kommune har doneret penge til oprensning af gadekæret fra ”Få det fikset"-puljen. Puljen har også tildelt midler til udendørs fitnesscenter med skaterbane, som skal medfinansieres fra andre sider.
Bosætning er et aktuelt tema for Beboerforeningen, men man har konkluderet, at det er dyrt at sætte store bosætningskampagner i gang med professionelle bureauer. Man prøver i stedet at få hjælp til bosætningskampagner fra kommunen.
SejerØhuset på havnen er blevet et samlingssted på øen. Huset stod uden forpagter, og der var stadig løbende udgifter, som skulle betales, og derfor opstod ideen til at holde fredagsbar, hvilket har været en rigtig succes. Der søges stadig efter ny forpagter.
Der har været møder med borgmestre og formænd for relevante udvalg vedrørende færger, og en gruppe øboere har fremlagt forslag om at etablere en professionel bestyrelse med ansvar for færgedriften.
Ø-runden 2025
SKARØ, v. Sune Neumann
Øens beredskab er under udvikling med flere køretøjer. Skarø-festivalen har været en succes, og næste års program tegner godt med bl.a. TV2 på plakaten. Man forventer mange gæster.
Der er blevet sat QR-koder op rundt om på øen, hvor gæster kan få informationer om øens natur og historie.
STRYNØ, v. Jens Qvist Jordhøj og Esther Lønstrup
Der er flyttet 22 til øen i foråret 2025, og det er i høj grad børnefamilier og flere-generations-familier, hvor bedsteforældrene også er med. Strynø er ligesom andre øer udfordret af manglen på lejeboliger.
Skolen går p.t. til 4. klasse, men der er forslag om at udvide med 5. klasse, og kommunens politikere har ved et vælgermøde udtrykt opbakning til ideen. Det har vist sig, at bygningen, der huser Strynøs børnehus ikke lever op til gældende lovgivning, men der er givet midlertidig dispensation til at holde børnehuset åbent til udgangen af 2026. 94 procent af beboerne har tilsluttet sig et bredbåndsprojekt, og det bliver snart afgjort, om man får midler. Der bliver arbejdet på at genindføre valgsted på øen.
TUNØ, Kim Anker Hansen
Tunø er i gang med at udarbejde en strategisk-fysisk udviklingsplan, og det er en positiv proces med deltagelse fra mange sider. Der er godt samarbejde med kommunen, som deltager engageret i bl.a. ø-udvalget. Der er kommet nye og yngre kræfter til øen, og de tager nye initiativer. Der er bl.a.
tanker om at etablere en friskole. Øen har fået et dygtigt købmandspar, og der er lige nu gang i arbejdet med at renovere købmandsgården. Der står otte almene boliger klar, og der har været åbent hus for interesserede. Midlerne fra prisen som Årets Ø bliver blandt andet brugt til ny hjemmeside for øen.
VENØ, Alice Frederiksen 20 procent af øens landbrugsareal omdannes til Venø Naturpark, som skal være natur og rekreativt område. Øboerne forventer at blive involveret i det videre arbejde med parken.
Venøboerne har sammen med fastliggere købt campingpladsen, og man har ventet 14 måneder på kystdirektoratets udmatrikuleringsgodkendelse.
Der er blevet etableret et nyt energifællesskab, og mange har givet tilsagn om at være med.
I 2026 omdannes færgen til el-drift med hybridløsning, og det betyder seks-syv uger på værft. Der er fantastisk godt samarbejde med overfartsleder og kommune, og det er bl.a. lykkedes at få indført en ekstra morgenafgang til pendlerne. Lystbådehavnen er blevet renoveret, og kommunen har overtaget ansvar for infrastruktur, mens øboerne har ansvar for driften. Der er søgt om at få etableret postanlæg til at afsende post fra øen.
Venø er udfordret af kystdirektoratets lange sagsbehandlingstider og mange afslag. Der er bl.a. givet afslag på at opstille to officielle flagstænger.
På Sejerø er bosætning - ligesom på mange andre øer - et aktuelt tema.
Tekst: Anja Bech Knudsen, koordinator for LAG Småøerne
LAG Småøerne indstiller 22 projekter til tilskud i 2025
Bestyrelsen og sekretariatet for LAG
Småøerne har igen i år haft travlt med uddeling af projektmidler. Vi har afholdt tre ansøgningsrunder til LAG-puljen, hvor vi i alt modtog 28 projektansøgninger. Heraf blev 22 projekter indstillet til tilsagn hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen. LAG Småøerne har i 2025 indstillet projekter til tilsagn på i alt 3.464.112 kr.
Blandt de støttede projekter har der været en ligelig fordeling mellem almennyttige projekter og erhvervsprojekter, hvilket fremgår af oversigten.
LAG Småøerne
er en non-profit forening, der har til formål at skabe udvikling og innovation på de danske småøer, ved blandt andet at uddele tilskudsmidler til udvalgte projekter. LAG Småøerne støtter både erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Prioriteringen af projekter foretages af bestyrelsen, i overensstemmelse med foreningens udviklingsstrategi og en række kriterier, som er fastsat af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Bestyrelsen for LAG Småøerne er valgt blandt småøernes borgere, erhvervsog foreningsliv samt offentlige myndigheder.
Læs mere om vores LAG-pulje på vores hjemmeside: www.lag-smaaoerne.dk
Ansøgningsrunder til LAG-puljen 2026
Vi har tyvstartet 2026 med en ansøgningsrunde den 30. oktober 2025, så vi er klar til at indstille projekter til tilsagn lige efter nytår. De næste ansøgningsfrister i 2026 bliver den 5. maj og den 17. november 2026. Kontakt gerne vores LAG-koordinator Anja Knudsen hvis du har et projekt, som du ønsker at søge LAG-støtte til.
Anja kan kontaktes på tlf. 20 30 99 17 eller mail: ak@lag-smaaoerne.dk
Projekt
Sikring af ø-historien til gavn for turisme og bosætning
Mandø Kro i nye traditionelle klæder
Havens Deli - opførelse af orangeri i genbrugsmaterialer
Agersø Lystbådehavn: Udvidelse af eksisterende grill/café
Strategisk-fysisk udviklingsplan for Tunø
Etablering af køkken på Fejø Mosteri
Korshavn Fiskerhus, Ny Korshavn Bro
Belysning på Hjarnø Bådehavn
Etablering af byggemarked på Anholt
Kunstdage ved Limfjorden
Nye højtisolerede gulve med vandbåret gulvvarme - uden beton. På Aarø Lejrskole
Bobarhed i små samfund – lokale analyser af bosætningspotentialer
Ansøger Ø Indstillet beløb Beskrivelse
Nyt stråtag
af værelser
Havens Deli Fur 125.700 Etablering af orangeri, samt interiør og udeområder
Agersø havn Agersø 200.000 Udvidelse af eksisterende gril/café på Agersø Lystbådehavn
Odder Kommune Tunø 250.000 Strategisk-fysisk udviklingsplan for Tunø
Fejø Mosteri Fejø 200.000 Fødevaregodkendt køkken i eksisterende bygninger i Fejø Mosteris plantage.
Foreningen Korshavn Bro Avernakø 239.000 Fornyelse og transformation af havnens gamle fiskerhus, som gøres til et spændende rum med opholdsog overnatningsmuligheder og simple køkkenfaciliteter
Hjarnø Havn Hjarnø 83.500 Ny belysning på Hjarnø Bådehavn
Mester Jacob Anholt 73.575 Bygning og etablering af tillidsbaseret byggemarked med nye og brugte varer
Destination Limfjorden
Venø, Fur 100.000 Kunstevent til turister og borgere omkring Limfjorden, med afsæt i kunstnere, udstillere af kunst og formidlere af kunst ved og omkring Limfjorden
Aarø Lejrskole Aarø 125.108 Nye højtisolerede gulve med vandbåret gulvvarme - uden beton.
SaDS
421.470 Et strategisk arbejde med bosætning og bæredygtig udvikling på de danske småøer. Analyse af lokalsamfundets udfordringer og potentialer og beskrivelse af øens ”bobarhed” - dvs. stedets egnethed som bosted og dermed potentialet for bosætning.
Det gamle værksted anno 1924 N/J Handel og service Mandø 113.450 At etablere og indrette en kombineret gårdbutik og håndværkerværksted
Mobil sauna på Femø Havn
Tiltag til grøn omstilling og fremme af økonomisk bæredygtighed
Femø Beboerforening
Købmanden ved havnen, Anholt
Agersø Visionsplan Agersø Beboerforening
Lyø Retreat & Kursusvirksomhed- etablering af yogasal samt gulv i opholdsstue. FASE 2
Energirenovering hos Letkøb Fejø
Handlingsplan for Omø Fiskerihavn
Avernakø Havn - en robust havn for mennesker, natur og fællesskab
Femø 57.500 Mobil sauna på Femø Havn
Anholt
Elektroniske prisskilte, brugt gas-/ eltruck, indkøb af scan selv kasse
Agersø 140.000 Visionsplan for Agersø
Lyø Retreat & Kursuscenter Lyø 100.000 Etablering af yogasal samt gulv i opholdsstue
Letkøb Fejø Fejø 103.000 Nye frysemontre og energibesparende varmeskab
Avernakø Bådehavn Avernakø 250.000 Genopbygning af Vest- og Nordbroen
Opførelse af ny kold hal Anholt cykeludlejning Anholt 101.870 Bygning af hal til cykelopbevaring Hjarnø Bryghus Café LDL Mangement ApS Hjarnø 200.000 Café i forlængelse af bryggeriet
Indstillet i alt fra LAG Småøernes LAG-pulje 2025 3.464.112
LAG Småøerne - projekter indstillet til tilsagn fra LAG-puljen 2025
Endelave Museum Endelave 220.000
på Endelave Museum
Mandø Kro Mandø
Renovering
på Mandø Kro
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Selvbetjent købmand med længere åbningstider
På Omø har man omdannet øens dagligvarebutik til en såkaldt hybridbutik, hvor kunderne kan handle på egen hånd uden for den bemandede åbning. Med det nye koncept håber foreningen bag at fremtidssikre forretningen.
Siden 16. august har der været åbent fra klokken 06.00-22.00 hos Let-køb på Omø. Den dag fik øens lille dagligvarebutik nemlig status som hybridbutik, hvilket betyder, at kunderne kan handle, selvom der ikke er personale i butikken.
- Vi vil gerne tilbyde mere fleksible åbningstider. Det er dyrt at have butikken bemandet, og i skuldersæsonerne og vinterhalvåret er der for få kunder til, at det kan betale sig, men på den her måde har vi mulighed for at holde længe åbent og samtidig holde omkostningerne nede, fortæller Yvonne Albrechtsen, der er formand for bestyrelsen bag den foreningsdrevne butik.
Kunderne kan selv lukke sig ind ved hjælp af en lille elektronisk adgangsbrik eller indtaste deres MitID i døren, og ved kassen scanner de selv varerne. Så nu kan sommerhusgæsten, der ankommer sent fredag aften, stadig nå at købe ind.
- Vi håber, at det kan være med til at fremtidssikre butikken og dermed sikre helårsliv på øen. Købmanden betyder jo alt, men vi er en lille ø og har oplevet faldende befolkningstal, og de 150 personer, der bor her fast hen over vinteren, kan ikke holde omsætningen tilstrækkeligt oppe til at holde åbent lang tid hver dag, siger Yvonne Albrechtsen.
Der er bemandet åbningstid fem dage om ugen i vinterhalvåret, og de to sidste dage er ren selvbetjening. Her møder frivillige fra foreningen dog ind for at bage, fylde op og bestille varer.
INGEN SVIND
Omstillingen til hybridbutik har krævet investeringer. Der skulle bl.a. indkøbes et nyt scan-selv-kasseapparat og etableres et gitter, så man kunne sikre det almindelige kasseapparat og posten, når butikken er ubemandet. Foreningen har fået støtte fra LAG Småøerne, Landdistriktspuljen og SJF Bank til opgraderingen, der har kostet cirka en kvart million kroner.
Men de foreløbige erfaringer viser, at konceptet er en succes.
- Selvfølgelig har folk lige skullet vænne sig til det nye system og finde ud af, hvor-
Dagligvarebutikken på Omø er foreningsdrevet, og i marts godkendte bestyrelsen bag, at man blev hybridbutik. Omlægningen er finansieret af bl.a. LAG Småøerne, og siden august har kunderne selv kunnet låse sig ind, scanne varerne og afregne på egen hånd. (Foto: Yvonne Albrechtsen).
dan det hele virker, men efter de første begyndervanskeligheder går det meget bedre, og jeg oplever, at en rigtig stor del af befolkningen har taget det til sig og bruger det, siger Yvonne Albrechtsen.
Man er heller ikke ramt af svind, fortæller hun. Hver kunde identificerer sig ved indgangen, der er videoovervågning, og i et lille ø-samfund er samvittigheden stor, pointerer Yvonne Albrechtsen.
- Vi har ikke nogen, der bare putter varer i en pose og smutter igen – og det havde vi jo heller ikke før.
STADIG ET SAMLINGSSTED
Men købmanden er jo et vigtigt samlings-
GODE RÅD
punkt på øerne, så hvad sker der, når vi ikke længere mødes i åbningstiden?
Yvonne Albrechtsen er stødt på bekymringen, men de første erfaringer viser, at folk mødes alligevel.
- Der er stadig masser af social kontakt, for tit møder man jo nogle i butikken alligevel, og vi har jo næsten hver dag også bemandet åbningstid, hvor man kan få en snak. Omlægningen er da heller ikke første skridt på vej mod en betjeningsløs forretning, understreger hun.
- Det er vigtigt at se tiltaget som en ekstra service for kunderne og et håb om øget omsætning - ikke en spareøvelse, siger Yvonne Albrechtsen.
Hvis man overvejer en hybridbutik:
• Læg budget. Husk at få det hele med – også de usynlige installationer som fx elektriske installationer m.m.
• Skaf midler. Få finansiering på plads, herunder sørg for mellemfinansiering, hvis I får LAG midler.
• Orientér. Fortæl om fordelene, og skab forståelse. Især blandt øens befolkning. Det er vigtigt med lokal opbakning.
• Kommunikér. Sørg for at guide kunderne ved hjælp af skilte m.m. i butikken.
• Vær tålmodig. Der vil være en indkøringsfase med mange spørgsmål, mens alle vænner sig til de nye systemer.
Tekst: Jan Bendix, Venø
VENØ NATURPARK I SVØB
Mere natur og flere naturoplevelser bliver virkelighed på Venø i de kommende år.
Det er resultatet af Den Danske Naturfonds køb af 20 procent af Venøs landbrugsareal, der i de senere år har været braklagt.
Det er samtidigt begyndelsen på et samarbejde mellem Naturfonden, Struer Kommune og venøboerne. Kommunen skal stå for driften af arealet med udgangspunkt i et naturplanlægningsarbejde, der gennemføres i 2026.
Den kommende naturpark vil på afgørende måde være med til at profilere Venø som et sted, der er værd at bosætte sig og besøge som gæst.
Naturparkens område indgår samtidigt som et led i Struer Kommunes opfyldelse af krav om udtagning af lavbundsområder.
Naturparken dækker den sydlige del af den langstrakte ø og kommer til at åbne den for naturelskere.
Venø er en del af Geopark Vestjylland, og naturparken giver nye muligheder for placering af stier og shelters og dermed adgang til flere naturoplevelser af høj kvalitet.
Venøboerne har budt initiativet velkommen, og øens turistaktører ser muligheder, når gæsteophold strækker sig over længere tid.
Den nye naturpark på Venø giver bl.a. nye muligheder for placering af stier og shelters og dermed adgang til flere naturoplevelser af høj kvalitet. (Foto: Jesper Edvardsen).
