Ø-POSTEN
MARTS 2025 / NR . 199
Velkomsthuse på vej
Europæiske øer arbejder for en grøn fremtid
Hvor er den unikke natur?
- Biolog giver småøerne en opsang
AARØ
ANHOLT
AVERNAKØ
AGERSØ ASKØ-LILLEØ
BAAGØ
AGERSØ
AARØ
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Morten D.D. Hansen om småøernes natur
04 Formandens side
05 Christiansborg siden sidst
06 Indgangen til øen
08 Indkaldelse til LAG Småøernes ordinære generalforsamling 2025
09 Europæiske øer arbejder for en grøn fremtid
10 Opsang fra eksperten:- Jeg tager jo ikke til Anholt for at se på marker
12 Kort nyt
14 Orøs mest tålmodige ører
15 Indkaldelse til generalforsamling 2025 i Sammenslutningen af Danske Småøer
Ø-POSTEN
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2025: 12. maj 12. august 12. november.
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm. Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo
Oplag: 3.510
Redaktionen afsluttet 20. februar 2025
Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.
Læsehunden
Anton på Orø
16 Nye ansigter i ø-kirkerne
17 Fællesmøde mellem Ø-sammenslutningen og LAG-småøerne på Venø
18 TEMA: Grønne færger – hvad nu?
20 Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?
21 LAG temamøde: Stedbundne potentialer
22 Brune bier på Anholt
23 17 projekter får ø-støtte
24 Mød sekretariatet
Marts 2025 / Nr. 199
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk
Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen Ann-Britt Nørgaard
Forsidefoto: Josefine Frej Mikuta
Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.
Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44
Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93
Søren Svennesen; Barsø Tlf.: 22 35 91 36
Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70
Connie Hansen, Aarø Tlf: 21 48 69 33
Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm Tlf. 29 72 99 69
Rie Aagaard, Strynø Tlf: 60 22 23 35
Katharina Fredslund Jacobsen, Fejø Tlf: 60 66 30 92
FORMANDENS SIDE
Kommentar af Kirsten Sydendal, formand
Klimatilpasning ved kysterne og national ø-politik
Hos Dansk Arkitektur Center i København var der i marts et morgenmøde med titlen ”Skal vandet bestemme, hvor vi kan bo?”. To debattører gav hver deres perspektiv på de problemer, som danskere, der bor på øerne og ved vores kyster, står over for i fremtiden. Hvilke områder skal prioriteres, og hvordan afvejer man finansiering, forsikringspræmier og etisk ansvar for de udsatte områder?
Når vi taler om disse spørgsmål, lyder det oftest som om, at løsningen for småøerne og kystområder enten er at bygge høje diger overalt eller helt at opgive visse øer eller områder. Desværre bliver småøerne ofte reduceret til en økonomisk byrde i denne diskussion. Men de er meget mere end det. Det ved vi, der bor her. Småøerne er værd at passe på. Også når vandet stiger. Småøerne har altid levet med naturens kræfter. Og selvom vi har fået meget mere voldsomt vejr, skal vi ikke se på småøer og det stigende vand som et enten-eller. I stedet for at dømme småøerne ude, mener jeg, at småøerne skal have mulighed for at udvikle løsninger, hvor vi ser på vores kyster med nye øjne og ny viden om muligheder for klimatilpasning.
Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og Anna Aslaug Lund fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har forsket i naturbaserede designløsninger for fremtidens kystlandskaber. De har udviklet fem essentielle principper for klimatilpasning:
• Tilbagetrækning
• Genetablering af vådområder
• Bevarelse af klitlandskaber som naturlige diger
• Udnyttelse af diger som en del af en kystpark
• Skabelse af barriereøer, der beskytter mod bølger.
De fem principper for klimatilpasning kan anvendes overalt i verden, og forskerne har
vist, hvordan naturbaserede løsninger både kan levere beskyttelse mod stigende havniveauer og stormflod og samtidig kan anvendes som metode for at skabe levende kyster med rekreative kvaliteter og plads til naturen.
Klimaforandringerne rammer os alle, men de rammer ikke alle ens. Småøerne kan blive blandt de første steder, hvor vi ser konsekvenserne, men de kan også blive frontløbere i at finde løsninger.
I dag fokuseres der ofte på forsikringer og erstatninger efter skader, men vi bør i højere grad investere i forebyggelse og klimatilpasning. Det kan, ud over kystbeskyt-
være helhedsorienteret, så vi får et grundlag, der med tiden kan få forskellige love og støtteordninger til at spille sammen, så de ikke modarbejder hinanden. Det vil sikre, at de penge som gives til øerne, kan have en bedre effekt. Det er i alles interesse.
En ø-politik lader sig ikke skrive på et par uger. I Irland tog det to år. Landet har fået en politik med et tilhørende handlingskatalog. Et par embedsmænd fra staten brugte mange måneder på at rejse rundt til de 22 øer, som politikken dækker. Da vi i 2023 besøgte Bere Island i Irland, mødte vi de embedsfolk, som stod bag ø-politikken, og de understregede vigtigheden af, at statens re -
Klimaforandringerne rammer os alle, men de rammer ikke alle ens.
telse, være bedre varslingssystemer, klimatilpasset byggeri/renovering og økonomiske incitamenter, der gør det mere overkommeligt for små ø-samfund at skabe bæredygtige løsninger lokalt. Småøerne kan fungere som laboratorier, hvor vi tester nye metoder, som resten af landet kan lære af.
EN DANSK Ø-POLITIK
Danmark har flere forskellige støtteordninger, der er med til at sikre stabilitet og udvikling på vores øer, men vi har faktisk ikke en ø-politik. Det har både Irland, Skotland, Finland og Estland. I samarbejde med Folketingets Udvalg for Småøer afvikler vi i marts en høring på Christiansborg med emnet ”Skal Danmark have en national ø-politik?”, og I vil kunne læse mere om det i næste nummer af Ø-posten.
En national ø-politik skal sikre gode rammevilkår for øerne. Ikke blot som ord i en skåltale eller pressemeddelelse, men på en måde så de støttekroner, som staten giver, bliver forvaltet, så det matcher den intention, støtten gives med. Og ø-politikken skal
præsentanter selv kom ud til øerne og havde en dialog med øboer i det virkelige liv. Disse rejser havde givet et stort bidrag til skabelsen af ø-politikken.
GRØNNE VISIONER FOR FÆRGER I Ø-sammenslutningen har vi i øjeblikket fokus på finansiering af de grønne færger sammen med Færgesekretariatet. Det er temaet i dette nummer, og vi har interviewet nogle af de nøglepersoner, som gerne skulle hjælpe os hen imod en grøn færgefond.
Forleden fandt jeg Norges nye Transportplan, som trådte i kraft her ved nytår, og som rækker 12 år frem. I Norges Transportplan har man fremlagt store visioner – og afsat store summer – som samtænker både transportforhold, klimatilpasning, CO2-neutralitet, bæredygtighed, beredskab og – ja sågar - sikkerhed, og det giver inspiration. Vi arbejder i Ø-sammenslutningen for, at vores danske beslutningstagere vil prioritere grønne maritime investeringer i Danmark på lignende vis.
Ø-sammenslutningens
politiske arbejde i vinteren 2024-2025
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse til debat
Hvert år udarbejder regeringen en redegørelse, der belyser udviklingen og udfordringerne i landdistrikterne. Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, deltog i januar i behandlingen af redegørelsen. Udvalget for Landdistrikter og Øer var vært, og mødet foregik i Landstingssalen på Christiansborg, hvor der bl.a. var oplæg med forskellige fagpersoner og politisk debat med partiernes landdistriktsordførere og landdistriktsminister Morten Dahlin (V).
Ø-sammenslutningen har indsendt sine egne bemærkninger og forslag vedrørende regeringens landdistriktspolitik til Udvalget for Landdistrikter og Øer og til ministeren. Du kan læse dem i Dokumentbanken på vores hjemmeside her: www. danske-smaaoer.dk
Grønne færger på Udvalget for Småøers agenda
Sammen med Færgesekretariatets formand, Søren Bach-Hansen, og sekretariatschef i Færgesekretariatet, Nete Herskind, har Ø-sammenslutningen haft foretræde for Udvalget for Småøer.
Emnet var grønne færger. Politikerne fik bl.a. oplysninger om status på udskiftning af dieselfærger med nye el-færger, og både Færgesekretariatet og Ø-sammenslutningen fremførte behovet for en substantiel, statslig pulje med midler, som kommunerne kan søge til nye færger og retrofit af eksisterende færger.
Ø-sammenslutningen understregede vigtigheden af, at den grønne omstilling ikke må gå ud over antallet af færgeruter eller færgeafgange.
Hvor er der plads til boliger i fremtidens Danmark?
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, er sammen med KL, Landdistrikternes Fællesråd m.fl. blevet inviteret til at sidde med i en følgegruppe til en tværministeriel arbejdsgruppe, og følgegruppen er i gang med at afholde de første møder. Grupperne er nedsat af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og skal give input til problematikker omkring boligmassen i landdistrikter set i lyset af den grønne trepart, nye solcelleparker, vindmøller osv. Hvis eksisterende boliger i landdistrikterne og på øer skal rives ned for at gøre plads til natur og energi-anlæg, skal der så opføres erstatningsboliger og i givet fald hvor? Det er nogle af de spørgsmål, som arbejdsgruppen skal give input til. Arbejdet forventes afsluttet i april 2025, hvor arbejdsgruppen afleverer sin rapport til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
ÅBEN HØRING OM EN NATIONAL Ø-POLITIK
Udvalget for Småøer har på opfordring fra Ø-sammenslutningen inviteret til åben høring om mulighederne for, at Danmark skal have en national politik for sine øer.
Høringen foregår på Christiansborg den 12. marts 2025 kl. 13.00-15.45.
En optagelse af høringen vil kunne ses på Folketingets hjemmeside under ”TV fra Folketinget”.
www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Indgangen til øen
Hvad er det første, gæster møder, når de ankommer med færgen hos jer?
En falmet opslagstavle eller et spændende over- og indblik i øen og dens historie?
Lige nu har flere småøer velkomststeder på vej. Hør om planerne på Aarø, Omø og Mandø.
Porten til Omø hedder det nye velkomstcenter på øen i Storebælt. Et projekt, som kommune og fonde har støttet med millioner, og som skal blive et sted, hvor gæster fra starten bliver godt informeret og inspireret til at udforske øen.
- Vi har ikke haft andet end en folder på færgen, og så har det ellers været op til folk selv at søge mere viden, fortæller Dorthe Winther, der er formand for Omø Beboerog Grundejerforening, som er en af kræfterne bag øens nye ankomststed.
Ideen til det nye center blev grundlagt, da Omø deltog i LAG Småøernes projekt om ø-havne, hvor et arkitektfirma gav deres bud på, hvordan man kunne fremtids- og højvandssikre øens nedslidte havnebygning. Det nye velkomstcenter skal bl.a. rumme et formidlingsrum, der også kan fungere som udgangspunkt for guidede ture eller undervisningsforløb, en grejbank, og et handicaptoilet.
Stalden på Mandø
• Bag Mandøs nye velkomststed Stalden står Mandø Fællesråd og Mandøforeningen i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet
• Det er Mandøforeningen, der ejer Midtvej 7, hvor Stalden ligger sammen med bl.a. en stjernekiggerplads og et kommende beboerhus
• Det har kostet ca. 2,8 millioner kroner at ændre stalden til velkomststed. Pengene er især skaffet gennem fonde.
Læs mere: www.nationalparkvadehavet.dk/ nyheder/2023/december/ velkomststed-for-nationalparkvadehavet-paa-mandoe
Udover formidling af øens natur og historie, er planen, at Porten til Omø skal have skiftende udstillinger, og fra bygningens førstesal får gæsterne flot udsigt til både hav og ø eller til at sætte sig og nyde deres mad, fortæller Dorthe Winther.
- Jeg håber da, at det i sidste ende vil betyde flere turister til øen, og at folk får lyst til at komme igen, siger hun.
SAMLET VELKOMST
Indtil nu er besøgende på Mandø blevet sat af på en græsmark eller ved kroen, når de er ankommet med traktorbusserne, og så har det ellers været op til gæsterne selv at finde et kort eller en turistfolder. Hvis besøgende kom til øen i egen bil, parkerede de rundt omkring i byen, for der var ganske få offentlige parkeringspladser, og så gik starten ellers fra den græsplet, hvor de fandt plads.
- Der kommer næsten 100.000 gæster til Mandø årligt, og vi synes ikke, at det var en ordentlig modtagelse at give dem, så vi har i næsten ti år diskuteret, hvordan vi kunne tage bedre imod vores gæster og få nogle flere offentlige parkeringspladser, fortæller næstformand i Mandø Fællesråd, Birgit Pedersen.
Hun er med i det fælles husråd bag øens nye velkomststed Stalden, der har til huse i
Aarø Naturø
en gammel staldbygning på adressen Midtvej 7.
I Stalden skal Mandøs natur og kulturhistorie formidles ved hjælp af bl.a. 30 store fotostater, foldere og en informationstavle. Her kan besøgende søge læ og spise deres madpakker ved borde-bænke-sæt eller låne de nyetablerede offentlige toiletter. Overfor Stalden har kommunen anlagt en stor, ny parkeringsplads, så alle – hvad enten de kommer i bil eller traktorbus - får et fælles udgangspunkt.
Når gæsterne har besøgt Stalden og er blevet inspireret til en tur, bliver de ledt ud i et stisystem, der sender dem rundt på øen.
- Vi skal have spredt vores turister bedre, for de har en tendens til at blive omkring Brugsen, og vi vil jo gerne have, at de kommer ud og oplever freden og roen på hele øen. Det håber vi, at de vil gøre ved hjælp af vores kort og inspirationsmaterialer, fortæller Birgit Pedersen.
Stalden indvies efter planen i juni, og kræfterne bag søger fortsat midler. Blandt andet til skærme, der kan vise små film om Mandø.
DOBBELT MODTAGELSE
Aarøs gæster får i fremtiden en varm velkomst både på den ene og den anden side
• Pejlemærke Aarøsund Havn og Ankomsthuset er en del af projektet Aarø Naturø
• Projektet er støttet med 8,6 millioner kroner fra Nordea-fonden og godt ni millioner fra Haderslev Kommune.
• Den 13. april 2025 går starten for Aarø Naturø-projektet. Det sker med en event på øen.
Læs mere om projektet: www.nordeafonden.dk/nyheder/86-mio-kr-til-udvikling-af-naturperlen-aaroe
< Stalden bliver i fremtiden et udgangspunkt for formidlingen af Mandøs natur og kulturhistorie. Øboerne har spillet en vigtig rolle i udviklingen af velkomststedet, der har været et ønske gennem mange år. Her et foto fra en fællesspisning foran den bygning, der skal være øens nye velkomststed.
(Foto: Birgit Pedersen).
Den kommende ankomstbygning på Aarø Havn skal være et mødested for beboere og besøgende og er placeret lige ved færgen. Bygningen er tegnet med respekt for det eksisterende miljø og er inspireret af de såkaldte “bulhuse”, der er blevet bygget siden den sene vikingetid og har tværgående træplanker. (Tegning: LYTT Architecture as).
<
I fremtiden bliver gæster på Omø mødt af et andet syn. Dorthe Winther, der er formand for Omø Beboer- og Grundejerforening, er en af kræfterne bag øens nye velkomststed som skal have til huse på Omø Havn. (Foto: Ole Odsgaard).
af sundet. Når de ankommer ved færgelejet på fastlandet, vil der ved det nye Pejlemærke Aarøsund Havn blive formidlet historier fra lokalområdet i den lille ventesalsbygning og på pladsen foran færgen.
- Vi vil gerne fange folk helt fra starten og gøre dem interesserede i, hvad det er for et område, de er kommet til, og vi vil også gerne vise dem sammenhængen mellem ø og fastland, forklarer formand for Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune, Børge Koch.
Ved Pejlemærke Aarøsund Havn bliver der etableret flere parkeringspladser, så besøgende får mulighed for at stille bilen og nyde øen på andre måder, og efter den kor-
te sejltur over sundet vil gæsterne få øje på Aarøs nye ankomstbygning. En moderne og langt mere indbydende version af den nuværende servicebygning.
- Lige nu er der stort set kun et toilet dernede, hvor man kan søge i læ, men det er jo lige der, at oplevelsen af Aarø starter, og vi vil gerne sikre, at folk fra starten får en god fornemmelse af øen, siger Børge Koch.
I ankomstbygningen, der bl.a. skal rumme overdækkede arealer og udekøkken, kan nyankomne eller ventende gæster også møde de lokale, for tanken er, at bygningen i lige så høj grad skal rumme aktiviteter for øboere.
De nye velkomstfaciliteter på både den
ene og anden side af sundet er en del af projektet Aarø Naturø, der er støttet af Nordea-fonden og Haderslev Kommune. Projektet bygger på den strategisk-fysiske-udviklingsplan, der er udarbejdet for Aarø, og forarbejdet er givet godt ud, vurderer Børge Koch.
- Det giver rigtig god mening at have en samlet plan, og vi hører fra bl.a. investorer, at det er positivt, at vi har nogle klare mål for, hvad øens beboere og vi gerne vil med området, siger han.
OFFLINE OPLEVELSE
Men hvad er der nu i vejen med en folder på færgen og så ellers lade det være op til >
Porten til Omø
• Bag Omøs nye velkomstcenter står Omø Beboer- og Grundejerforening og Foreningen Perlestranden & Omø Havn i samarbejde med Slagelse Kommune
• Nordea-fonden har bevilliget 4,3 millioner kroner til Porten til Omø, og Slagelse Kommune har afsat det samme beløb i budgettet til projektet.
Læs mere:
www.slagelse.dk/da/nyheder/fond-stoetter-porten-til-omoe-som-skal-styrkefaellesskabet-og-tiltraekke-turister/
gæsterne at google sig til stisystemer og informationer om øen?
Jo, ifølge Dorthe Winther handler det om at blive godt modtaget.
- Der er brug for, at man føler sig budt ordentlig velkommen. Jeg synes, fornemmelsen af, at der faktisk er nogle, som bor her, og som gerne vil fortælle mig om, hvad jeg kan opleve netop her, er vigtigt. Vi har fx mange endagsturister, som kan have stor glæde af at få udpeget, hvad de skal gå efter, og hvad der er særligt ved at bo her, pointerer hun.
For Børge Koch fra Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune handler for-
midlingen på bl.a. plancher og skilte også om, at et besøg gerne må foregå offline.
- Vi har en plan for Aarø som natur-ø, og så gør det altså ikke noget, at man gemmer mobilen lidt væk, glemmer verden udenom og får en autentisk oplevelse, siger han.
MULTIHUSE
De nye velkomsthuse er ikke kun til glæde for turister. I Aarøs nye ankomstbygning bliver der bl.a. overnatningsmulighed for færgens personale, og på Mandø skal Stalden bruges af øens beboere og foreninger til fx fester og fællesspisninger, fortæller Birgit Pedersen.
Indkaldelse til LAG Småøernes ordinære generalforsamling 2025
LAG Småøerne er en non-profit forening, der har til formål at fremme den lokale udvikling på de 27 danske småøer. Det gør vi blandt andet ved at yde økonomisk støtte til iværksætteri, erhvervsprojekter og projekter af almennyttig karakter.
Foreningen LAG Småøerne 2023-2027 afholder ordinær generalforsamling fredag den 4. april 2025 kl. 13.30 på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
Alle fremmødte medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. Det er gratis at blive medlem af LAG Småøerne. Læs mere på www.lag-smaaoerne.dk
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være forpersonen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Samme dag holder vi et temamøde om Stedbundne potentialer – engangsoplevelser for turister eller vejen til mere bosætning? (se annonce andet sted i bladet). Temamødet starter kl. 10.
Tilmelding:
Vi skal bede om din tilmelding til generalforsamlingen senest den 30. marts. Oplys hvis du også ønsker at deltage i temamødet om formiddagen samt frokost. Tilmelding sendes til: info@lag-smaaoerne.dk
- Og så regner vi da også med, at det bliver et sted, hvor vi lokale kan møde de gæster, der kommer herover, for vi oplever, at der er mange besøgende, som gerne vil høre mere om, hvordan det er at bo på Mandø, og her kan de jo bare kigge ind og deltage i fx fester, siger hun.
På Omø skal velkomstcentret rumme bl.a. havnefogedens kontor, opbevaringsplads til gods og fungere som samlingssted for øboere og gæster, fortæller Dorthe Winther. Ifølge hende har et godt samarbejde med kommunen været en afgørende forudsætning for, at Porten til Omø bliver realiseret. En anden vigtig læring er, at denne type projekter skal ”fødes af øen”, som Dorthe Winther siger.
- Beboerne skal synes, at det er en god idé. Sammen med en velvillig kommune er det alfa og omega for at komme i mål.
Det er håbet, at Porten til Omø står klar i midten af 2026.
Dagsordenen til LAG Småøernes ordinære generalforsamling 4. april 2025
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetællere.
4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.
5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance.
6. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.
7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og forperson.
9. Valg af revisor.
10. Eventuelt.
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Europæiske øer arbejder for en grøn fremtid
Hvordan får vi mere vedvarende energi på vores små øer? Og hvad er øernes særlige udfordringer, når vi taler grøn omstilling? Det var nogle af de spørgsmål, der blev drøftet, da Sammenslutningen af Danske Småøer i januar deltog i en stor workshop og konference i Bruxelles sammen med deltagere fra resten af EU.
Øboere fra store så vel som helt små øer mødtes i januar i et regnvådt Bruxelles til tre intense workshopog konferencedage om grøn omstilling af øer i Europa. Målet var at drøfte en lang række aspekter knyttet til vedvarende energianlæg og de særlige vilkår, der gør sig gældende på øer.
Det overordnede tema for workshop og konference var ”Spatial planning”, dvs. den fysiske planlægning af vedvarende energianlæg på øer. Den fysiske planlægningsproces er der, hvor energiprojekter bliver relevante og nærværende for offentligheden og lokalsamfundet på en ø.
VIGTIGT AT INDDRAGE LOKALE
Udtrykket ”NIMBY” (not in my back yard) blev flittigt debatteret, og de forskellige projekter peger alle på vigtigheden af at inddrage borgerne, når det skal besluttes, hvordan man vil anvende øernes arealer - ikke mindst i forbindelse med energiprojekter.
På trods af den store forskel mellem øerne - tænk blot på Fejøs 450 beboere versus Mallorcas 915.000 - viste konferencen, at det er værdifuldt at udveksle erfaringer i forhold til barrierer for energiprojekter, som fx lovgivning vedr. kystområder og biodiversitetsregler, der er en udfordring på begge øer. En repræsentant fra Madeira fortalte, at der i regulativerne for de portugisiske ø-grupper Madeira og Azorerne er indskrevet, at de kan agere som ”eksperimentelle sandkasser” i forhold til udviklingsprojekter. Det er interessant! Man ser altså her øerne som ideelle områder for at iværksætte og monitorere forskellige innovative ideer.
Professor i landskabsarkitektur og planlægning, Jørgen Primdahl, fra Københavns Universitet pointerede, at de gældende lovgivninger for arealanvendelse (fx den danske planlov) tager højde for bebyggelser i landskabet, mens energianlæg slet ikke er indtænkt: Det udgør et dilemma for de mål for CO2-reduktion og grøn omstilling, som Danmark og resten af EU har sat. Der er brug
Politikere og repræsentanter fra en række europæiske øer var samlet for at finde nye veje til grøn omstilling af øerne. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
for undtagelser i lovgivningen, hvis vi skal i mål, understregede Primdahl.
En anden pointe er, at hvis øerne skal med i den grønne omstilling, er det afgørende, at de skrives ind i de nationale energiplaner. Det er de planer, som energiaktørerne relaterer sig til og tilrettelægger deres indsatser efter. Er øerne ikke nævnt her, så kommer de ikke med.
BEHOV FOR EUROPÆISK
OPMÆRKSOMHED
Til den afsluttende konference deltog bl.a. EU-parlamentarikere og kommissionsmedlemmer, og de blev introduceret som ”Bruxelles’ gode venner af øerne”. De gav da også udtryk for, at øer har helt særlige vilkår i forhold til at kunne gennemføre en grøn om-
Fakta
Workshoppen og konferencen er et led i EU’s Energikommissions indsats CE4EUI (der står for ”ren energi til EUs øer”), hvor 30 udvalgte øer, herunder Fejø og Venø, arbejder for at blive klimaneutrale inden 2030. Samsø Energiakademi og ESIN (de europæiske småø-organisationers fælles netværk) er partnere i indsatsen.
Læs mere: https://clean-energyislands.ec.europa.eu/
stilling. Fx betyder øernes geografiske og fysiske betingelser, at de kommercielle markedsvilkår, der fungerer i et energiprojekt på fastlandet, ikke nødvendigvis kan fungere på en ø. Og hvad så? Er det bare ord ?–varm luft - fristes man til at sige – men, nej jeg tror, at en konference som denne har betydning for at få øernes grønne omstilling på dagsordenen. Når EU-kommissionen og en håndfuld EU-parlamentarikere deltager i en konference om barriererne for øernes grønne omstilling, så betyder det, at der lige nu er et momentum. Og når beslutningstagerne i EU fatter interesse for øerne, så er det vores opgave at sørge for, at også de små øer får en stemme og synliggøre småøernes barrierer og udfordringer.
På de danske øer er der især to udfordringer for kommende energiprojekter: Planloven og i nogle tilfælde også reglerne for strandbeskyttelse og så det at finde finansiering. Fra EU kan man ikke bestemme over de nationale regler (fx strandbeskyttelsen i Danmark), men en opmærksomhed fra EU på området kan medvirke til at sætte politisk fokus på udfordringen i en dansk sammenhæng. Med hensyn til finansiering må vi sætte ind både nationalt og på EU-plan. Alene færgernes omstilling til grønne drivmidler og ikke mindst den infrastruktur, der nødvendigvis må følge med på havnene, er en urimelig stor investering for kommuner med småøer, hvis de alene skal stå for omstillingen af de nuværende dieseldrevne færger.
Blå bog: Morten Dewald Drøgemüller Hansen
• Foredragsholder, tv-vært, forfatter og naturvejleder
• Uddannet biolog fra Aarhus Universitet
Opsang fra eksperten:
Vil vi nøjes med landbrugsjord, der er fattig på arter? Sådan spørger biolog og naturformidler Morten D.D. Hansen.
- Jeg tager jo ikke til Anholt for at se på marker
Biolog Morten D.D. Hansen elsker at besøge småøerne, selvom der efter hans smag er alt for meget landbrugsjord og alt for lidt rigtig natur mange steder. Læs om den kendte naturformidlers blik på blandt andet ineffektiv papirbeskyttelse, savlende konsulenter, flagemusejura og de små øers fremtidsmuligheder.
Hvordan har den danske natur anno 2025 det set med dine øjne?
- Forfærdeligt! Det er jo ikke fordi, der ikke er dejlige oplevelser derude, men i forhold til, hvad vi har haft engang, så er vi godt nok blevet tilfredse med lidt. Jeg husker mine barndomsår på Endelave, hvor der var masser af fisk. Og selvom Endelave er et af de steder, hvor der trods alt stadig er noget natur, så er det jo også gået tilbage der. Der er meget mere CO2 i atmosfæren og mange flere næringsstoffer i jorden, så det er ikke fordi, planterne ikke gror, der er bare tale om ganske få arter. Tidsler, brændenælder og høje græsser har det fx fremragende, ligesom de arter, der godt kan lide sådan et
højinput økosystem, fx bramgæs og sangsvaner, der lever af vintergrønne marker. Det er dem, der har det godt, men det er bare et relativt lille udsnit af vores arter, der trives, for langt hovedparten af vores biodiversitet er i virkeligheden knyttet til langt mere næringsfattige forhold.
Hvad er forklaringen på, at det ser så skidt ud?
- Forklaringen er entydigt, at vi bliver ved med at udnytte landjorden til dyrkning og høste i havet samtidig med, at vi hælder næringsstoffer ud i det. Så det er svært at pege på andet end landbruget og fiskeriet, som de helt store syndere.
Hvis vi zoomer ind på småøernes natur, hvordan står det så til?
- Naturen på øerne lider under det samme som i resten af landet, for dér findes jo også en bonde eller fem, der bruger jorden til produktion på præcis de samme vilkår som inde på land. Nogle gange får de endda mere i støtte. Vi skal ud på næsten ubeboede øer som Romsø eller Livø, før der er noget ægte
• Forhenværende museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Kortlæg øens
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
vild natur - eller i hvert fald en artsrig landbrugsnatur.
Hvordan vil du karakterisere den natur, der så er på småøerne her og nu?
- De fleste øer har ufattelig meget landbrugsjord og kun en smal kystbræmme, som de vinder ved i et naturperspektiv, fordi der fx er strandenge. Heldigvis kan jeg se, at der trods alt også er en del øer, der forsøger at gå en anden vej i forhold til fx landbruget, så de fx satser på mindre, biodynamiske enheder, eller lægger nogle større arealer ud til natur. Men især de sydlige øer har jo bare pissemeget god landbrugsjord.
Vi har jo love, direktiver og regler, som skal beskytte naturen. Hvorfor fungerer de ikke?
- Fordi de langt hen ad vejen tillader det eksisterende. Det er jo ikke sådan, at du ikke længere må fiske i et område, der bliver udpeget til Natura 2000. Så det er papirbeskyttelse, som desværre ikke er særligt effektivt i forhold til at sikre den unikke natur. Det er også derfor, man kan grine af vores nationalparker. Det er svært at forklare fx udlændinge, at der er præcis de samme regler inden i og uden for parkerne. Men det er sådan, Danmark er. Vi har en forbudslovgivning, hvor du skal søge om tilladelse, hvis du vil ændre noget, men så længe du bare fortsætter med at gøre det, du altid har gjort, så er det fint nok.
Formålet med strandbeskyttelseslinjen er vel netop at sikre vores unikke kyster?
- Det er mere en ”æstetik-linje”, end det er en naturbeskyttelseslinje. For du må fx gerne have landbrug inden for linjen. Du må bare ikke bygge noget. Ofte ligger der jo marker helt ud til skrænterne.
Der er også mange politiske mål om at fremme naturen, fx om at bremse tilbagegangen i biodiversitet. Hvordan går det med dem?
- Det går fremad med opmærksomheden. For ti år siden var det nærmest eksotisk at tale om biodiversitet. Men det er jo ikke gjort med snak alene. Politikerne er nødt til at bide til bolle og sige: ”På de her arealer skal vi nu noget andet”. Der har de været alt for fodslæbende, men det kommer til at kræve omlægning af noget areal for at vende udviklingen i det her land.
Det er vel netop det, der sker med den grønne trepart. Er der ikke grund til at knytte håb til den aftale?
- Jo, der er sat et kæmpestort system i gang, som alle konsulenterne sidder og savler ved udsigten til. Landbruget gør nok også, fordi jordpriserne stiger. Men så længe jorden
forbliver privat, så vil der hele tiden komme konflikter og behov for kontrol. For ja, det kan godt være, at der skal rejses skov på et areal, men er der så tilpas mange træer? Jeg vil til enhver tid synes, at det havde været smartere, hvis staten bare havde købt jorden. Det ville have været dyrere, men rent procesmæssigt ville det have været lettere. Men nu har vi en grøn trepart, og her vil øerne kunne levere meget ind til. Det er bare ikke sikkert, de kommer til det, fordi man
Så øboerne skal kortlægge, hvad de har på øen og formidle det?
- Præcis. De skal gøre sig umage og lære deres areal at kende. Jeg fornemmer, at der er et relativt stort naturkendskab på øerne, men man skal have et meget præcist overblik, hvis man skal formidle det. Det er jo oplagt, at det er turismen og dermed også naturen, som øen skal leve af i fremtiden, og folk kommer ikke til småøerne for at opleve et konventionelt landbrug. Jeg tager jo
Opdag de uerstattelige værdier
Ved hjælp af Miljøstyrelsens data: www.miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=miljoegis-plangroendk – åbn fanen ”biodiversitetskort 2021”.
har så stort fokus på vandoplande og åerne inde på fastlandet. Men det må gå sin gang, og jeg er spændt på at se, hvor det ender.
Hvad ville du gøre, hvis du selv boede på en ø?
- Jeg er overbevist om, at småøerne kommer til at leve af deres natur i fremtiden, for det er den, der lokker folk til, og der er ingen tvivl om, at en eller anden form for branding ville hjælpe øerne. Der er jo enormt mange øer i det her land, og de færreste danskere kan pege dem ud på et kort. Jeg kan fx ikke huske Strynø fra en anden ø, men det kunne man ændre ved at vise, hvad der er unikt i naturen i forhold til andre øer. Så jeg ville lave et naturkoncept for netop den ø, hvor jeg gav folk en gennemkurateret oplevelse af landskabet. Jeg har selv arbejdet med det i Molslaboratoriet i mange år, hvor vi har lavet tur- og undervisningskoncepter, og vi ved ALT, om den natur, som er der. Vi har bl.a. navngivet de forskellige gamle træer, og vi ved lige præcis, hvor vi skal sende folk hen, hvis de fx vil se sommerfugle.
(Foto: Colin Seymour)
ikke til Anholt for at se på marker. Jeg kommer derover på grund af den unikke natur, og så er der tilmed en brugs og en havn. Øerne skal markedsføre sig på noget fed natur, og et særligt kendskab til naturen kan også give noget ekstra at forhandle med politisk for øboerne.
Men til Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde gjorde du meget ud af at understrege, at øboer ikke skal argumentere med fx sjældne arter i politiske diskussioner?
- Når der er tale om reel naturbeskyttelse, skal vi naturligvis tale arter, men jeg er imod, at de bliver brugt i det, der burde være rene politiske diskussioner. Når man fx skal finde et sted at sætte vindmøller op, så kigger beboerne i området mod fx habitatsdirektivet for at forhindre møllerne, og så finder de en flagermuseart, som kan forhindre udviklingen - i stedet for at snakke om det, som situationen i virkeligheden drejer sig om, nemlig vægtningen mellem udsigter, fred og ro og vedvarende energi. Lad os få en sund politisk diskussion af det vigtige spørgsmål: Hvad er det, vi vil med vores landskab? I stedet for at bruge jura og flagermus. I øvrigt er småøer typisk mere artsfattige end fastlandet – der er ganske enkelt ikke plads til helt så mange sjældne arter på et lille areal.
Hvad er dit eget forhold til øerne?
- Selv har jeg altid ønsket at komme til at bo på en ø, og jeg elsker at komme ude på øerne. Den fortættethed, der er, og at verden ikke behøver at være så stor. Man kommer ned i tempo, fordi alt afhænger af den skide færge, og det giver en anden måde at leve på. Øerne kan noget helt andet end fastlandet, og det skal politikerne dyrke og understøtte.
Høring om national ø-politik
Onsdag den 12. marts afholdt Folketingets Udvalg for Småøer en høring om, hvorvidt Danmark skal have en national politik for øer. Høringen var arrangeret på opfordring fra Sammenslutningen af Danske Småøer.
Irland, Finland, Skotland, Estland og Kroatien har allerede nationale ø-politikker, og deltagerne i høringen skulle diskutere, om Danmark skal formulere sin egen ø-politik.
Høringen blev filmet og sendt på Folketingets egen tv-kanal, hvor man kan se den.
Læs mere om høringen på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk
Læs mere om Ø-politik her: www.danske-smaaoer.dk/oepolitik
VÆR MED TIL KONFERENCE OM ØERNES FREMTID
Alle er velkomne til konferencen, som finder sted i Middelfart fredag den 14. november fra kl. 10.00-16.00. Information om tilmelding og program vil blive sendt til alle ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd i det tidlige efterår og annonceret på Ø-sammenslutningens hjemmeside, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Ø-konferencen afholdes af Partnerskabet bag Årets Ø: Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Ø-konferencen træder i stedet for kåringen af Årets Ø, der dog vender tilbage i 2026.
som Årets Ø. I år afholder partnerskabet bag prisen en konference om øerne og deres fremtid (Foto:
Repræsentantskabsmøde 2025
I 2025 afholder Sammenslutningen af Danske Småøer repræsentantskabsmøde den 14.-16. november. Mødet finder sted i Middelfart i umiddelbar forlængelse af den konference om øernes fremtid, som afholdes fredag den 14. november. Se ovenfor. Alle ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd vil forud for mødet modtage information om tilmelding, program mm.
SØG JOB PÅ FÆRGEN
Hvis man drømmer om et arbejde helt tæt på sit hjem og samtidig er vild med at sejle og møde mennesker, så er uddannelsen som færgenavigatør måske en mulighed.
Uddannelsen, der tager 14 måneder, veksler mellem praktik på en færge og skoleophold på Marstal Navigationsskole. Man behøver ingen maritim erfaring, praktikken er lønnet, og det er muligt at få SU i skoleperioderne. Efter en veloverstået eksamen kan man kalde sig ”Styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder”. Næste optag er den 12. maj 2025.
Læs mere om adgangskrav på Marstal Navigationsskoles hjemmeside: www.marnav.dk/uddannelserne/faergenavigatoer
Tunø, hvor billedet her er fra, vandt senest prisen
Forenet Kredit).
38,9 MIO. KR. TIL
LAVERE FÆRGETAKSTER I 2025
Folketinget afsatte i 2024 flere midler til at nedsætte færgetakster for ø-færger for perioden 2024-27. I 2025 fordeles der knap 38,9 millioner kroner til kommuner med småøer.
Tilskud og udregningsmetoder kan være svære at gennemskue, og derfor har Ø-sammenslutningen lavet en miniguide og en samlet oversigt over de tilskud, som kommunerne får i 2025, der vedrører de små øer. Find det hele samt oversigter over tilskud fra tidligere år i Dokumentbanken på: www.danske-smaaoer.dk
Kørselsfradrag til studerende
I februar er et forslag i høring om, at studerende, der får SU og bor på småøerne, kan få fradrag for transport imellem hjemmet og uddannelsesinstitutionen. Hidtil har uddannelsessøgende, som transporterer sig til og fra et studie eller en ungdomsuddannelse, ikke kunnet få befordringsfradrag, men det kan blive muligt, hvis lovændringen bliver vedtaget.
Forslaget er en del af regeringens landdistriktsudspil.
SØG PULJEN TIL ALMENE BOLIGER
Vil I gerne have bygget almene boliger på jeres ø?
Så er det muligt at søge om statsligt engangstilskud til etablering af almene boliger beliggende på småøerne. Puljen, der stopper ved udgangen af 2026, kan løbende ansøges, og der er i alt afsat 10 millioner kroner til småøerne. Hver boligenhed kan få tilskud på godt 400.000 kr.
Det er almene boligorganisationer, der gennem kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilskuddet.
Læs mere på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.sbst.dk – søg på ”engangstilskud”.
Fødevareproducenter og spisesteder fra de 27 småøer er i slutningen af marts inviteret på studietur til Hjarnø (Foto: Hermann Kragh Hare).
Fødevarenetværk på småøerne
Etableringen af et fødevarenetværk på småøerne er i fuld gang. Fødevareproducenternes ønske om et samarbejde på tværs af de 27 småøer har, udover afholdte webinarer og et fødevareseminar, nu også resulteret i, at der er blevet oprettet en Facebookgruppe, hvor spisesteder og fødevareproducenter fra småøerne kan vidensdele, inspirere og sparre med hinanden. Facebookgruppen hedder ”Småøernes Fødevarenetværk”. Der er planlagt et netværksmøde i form af en studietur til Hjarnø den 21. marts 2025, hvor fødevareproducenter og spisesteder fra de 27 småøer kan deltage og netværke med andre iværksættere, stille spørgsmål og lade sig inspirere.
Derudover er der planlagt to webinarer:
• Tirsdag d. 4. marts kl. 19: ”Sådan får du flere af de ”gode” kunder”
• Torsdag d. 27. marts kl. 19: ”Effektfuld markedsføring til de “gode” kunder”.
Der kommer mere information om de to webinarer i Facebookgruppen: ”Småøernes fødevarenetværk”. Begge webinarer optages og kan (gen)ses på vores hjemmeside. De kan med fordel også ses af andre salgsvirksomheder på småøerne.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Orøs mest tålmodige ører
Han retter ikke, hvis ordene kommer langsomt eller hakkende ud af munden, og han smitter omgivelserne med sin ro. Mød læsehunden Anton, der er den perfekte makker for børn på Orø Skole, der fx kan have udfordringer med at læse eller koncentrere sig.
Idet seneste nummer af Ø-posten præsenterede vi besøgshunden Karla, der sammen med sin ejer bragte liv og glæde hos Omøs ældre.
Det fik Jeannette Grøn til at kontakte redaktionen med et tip om en anden hund, der gør gavn på småøerne, nemlig hendes FT Cocker Spaniel, Anton, der snart fylder 11 år.
Anton blev for fire år siden uddannet læsehund, og siden har han næsten hver uge gæstet Orø Skole, hvor han tilbringer en time i selskab med et barn, som lærerne vurderer, vil have glæde af hans selskab. Læsehunde er et landsdækkende fænomen, og erfaringerne viser, at samværet med hunden giver positive læseoplevelser og motiverer barnet til at lære, og det er netop, hvad Jeannette Grøn oplever, når hun har Anton med på Orø Skole.
- En hund dømmer eller retter aldrig, og den giver børnene en særlig ro, når han ligger der ved siden af dem på sit tæppe, fortæller Jeannette, der får begejstrede tilbagemeldinger fra ikke bare elever, men også forældre og lærere, som er glade for ordningen.
EN MENINGSFULD OPGAVE
Personligt holder Jeannette sig i baggrunden, når barnet læser højt for Anton.
- Jeg har børn, der normalt har svært ved at sidde stille, men sammen med Anton kan de godt fordybe sig. De nyder bare samværet, fortæller hun.
Læs mere om læsehunde www.socialtansvar.dk/indsats/laesehunde/ Anton er blevet mentaltestet, inden han blev certificeret som læsehund. Her er han i godt selskab med Filippa. (Foto: Jeannette Grøn).
Efter en halv times læsetid hygger de sig alle tre med at lave hundetricks. Nogle dage bliver det til læsetid ved at gå en tur for fx at læse på skilte på det lille lokale museum.
Et forløb med læsehunden Anton varer seks uger, og ved afslutningen får eleven overrakt et diplom og en fin lille glasskulptur, som den lokale kunstner Mille Kram donerer
Selvom Jeannette Grøn har nok at se til med et fuldtidsjob i sit selvstændige ingeniørfirma, glæder hun sig hver uge til at besøge skolen, og hun opfordrer andre hundeejere til at overveje muligheden for at give børn en god læsestund.
- Det er virkelig et stykke meningsfyldt frivilligt arbejde, og det er fantastisk at gøre en forskel for børn. Det er jo, når de er små, vi kan rykke dem bogligt, og hvis jeg kan bidrage til, at flere får positive oplevelser i skolen og fx får lyst til at tage sig en uddannelse, så er det da det hele værd, fastslår hun.
Efter et forløb med læsehunden Anton får børnene et diplom og en glasskulptur. Her er det William. (Foto: Jeannette Grøn).
Dagsorden for generalforsamling 2025 ifølge vedtægterne
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Beretning fra sekretariatet
4. Godkendelse af regnskab
5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen
6. Indkomne forslag
7. Valg af næstformand
8. Rokering af bestyrelsesposter. Fejø og Strynø træder ud, Baagø og Omø træder ind
9. Valg til bestyrelsen. Der er 1 bestyrelsespost på valg
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen. Der er 3 suppleantposter på valg
11. Valg af revisor-suppleant
12. Eventuelt.
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
Indkaldelse til generalforsamling 2025
Generalforsamlingen afholdes lørdag den 10. maj 2025 kl. 9.00 –12.00 på Anholt Skole, Ørkenvej 1, 8592 Anholt.
Indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen.
Enhver beboer eller lodsejer på en af de 27 medlemsøer har møde- og taleret på generalforsamlingen.
Regler for valgteknik og foreningens vedtægter findes på hjemmesiden: www.danske-smaaoer.dk
(Foto: Lise Thillemann Sørensen)
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Nye ansigter i ø-kirkerne
Der er mangel på præster i hele landet, og det kan være særligt svært at rekruttere på de mindste øer, men flere steder lykkes det. Mød Mandøs nye præst, der er flyttet fra en stor til en lille ø, og præsten på Aarø, der efter en lang karriere som advokat i København nu går på prædikestolen på den lille ø nær Haderslev.
Når Jørn Nedergaard siger, at han er tilhænger af ”livslang uddannelse og tjeneste”, er man ikke i tvivl om, at han mener det. Oprindeligt er Jørn Nedergaard bank- og ejendomsmægleruddannet, og han har i sine unge år arbejdet som filialdirektør i Danske Bank. Derefter læste han jura og har siden 1986 været advokat og videreuddannet sig som konfliktmægler og mediator.
De sidste syv år har han læst teologi ved siden af fuldtidsjobbet, og den 2. marts tiltrådte han så som præst ved Øsby og Aarø Kirker.
- For mig er der en tydelig rød tråd i det, jeg har lavet. Som advokat og konfliktmægler handlede det om mennesker, der ofte var i nogle dybe livskriser, og det arbejde peger meget tydeligt ind i det, jeg kommer til at lave som præst. Den væsentligste forskel er, at jeg indtil nu ikke på egen opfordring har kunnet trække et åndeligt perspektiv ind i samtalen, selvom jeg gerne ville, fordi det var i strid med min professionelle gerning og etik. Det var kun, hvis klienten
Flere steder i landet – også på småøerne – oplever menighedsrådet, at det er svært at tiltrække kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger, men det lykkedes på bl.a. Mandø, hvor Peter Møberg (th.) blev indsat i kirken den 9. februar. Her ses han med domprovst Morten Fester Thaysen ved indsættelsen. (Foto: Jonathan E. Møberg).
selv kastede bolden, at vi kunne tale åndelighed, men som præst er jeg både berettiget og forpligtet til at kaste den bold, siger Jørn Nedergaard, der glæder sig til at være præst i det sønderjyske.
- Jeg ved ikke ret meget om Aarø, men jeg føler mig enormt velkommen der, siger han.
ÅBNE ARME
Den 9. februar blev Peter Møberg indsat i Mandø Kirke efter at have været ti år i Nordlangelands Pastorat. På Langeland var han præst for seks sogne, mens Vadehavspastoratet kun består af tre, og det er en del af forklaringen på, at han valgte netop denne stilling, hvor man som præst får bedre mulighed for at være mere til stede færre steder, fortæller Peter Møberg.
Samtidig følte han og familien sig velkomne, da de besøgte kirkerne.
- Vi fik fornemmelsen af, at vi kunne falde godt til her. For mig er det også vigtigt, at jeg oplever at have en fælles forståelse med menighedsrådet, så man føler, at man lægger vægt på og vil nogle af de samme ting, siger Peter Møberg.
Familien har to børn i skolealderen, og derfor passer det helt fint, at der ikke er bopælspligt på Mandø, fortæller Peter Møberg, men han glæder sig til at lære øen bedre at kende. Det var nemlig første gang, han besøgte Mandø, og selvom han flere gange har vikarieret i Strynø Kirke, er kendskabet til småøerne ret begrænset.
- Jeg forbinder de små øer med et stærkt sammenhold. Man er tvunget til at få det til at fungere, og man bakker op – også om det, der foregår i kirken, siger han.
EN ANDEN VEJ TIL EMBEDET
For at uddanne sig til præst har Jørn Nedergaard fulgt et såkaldt §1a-forløb, som er et alternativ til den traditionelle teologiske uddannelsesvej. Målet er at imødegå den voksende præstemangel ved at gøre det lettere for personer med en anden kandidatgrad at trække i præstekjolen, og Jørn Nedergaard mener, at ordningen åbner en masse muligheder for de kirker, der kan have svært
Ældre præster med lang livserfaring kan være en del af løsningen på præstemanglen i udkantsområder, mener 67-årige Jørn Nedergaard, der er ny præst på Aarø. Her ses han i selskab med sin hustru, da han blev ordineret som præst i Haderslev Domkirke. (Foto: privat).
ved at tiltrække unge kandidater, som gerne vil blive i byen.
- Hvis man er 27 år og lige kommet ud af universitetet, kan man have nogle andre ambitioner for sin karriere eller forestillinger om, hvad det indebærer at være præst, end når man har mere livserfaring, siger Jørn Nedergaard og henviser til, at nye præster ofte er under to år i deres første stilling.
Derfor opfordrer han også menighedsrådene til et mere nuanceret blik på den ideelle ansøger.
- Måske skal vi gøre lidt op med den romantiske forestilling om, at den nye præst er en ung mand eller kvinde, der flytter ind, får børn og lever i præstegården til de bliver 70? Jeg er i alt fald et eksempel på, at opgaven kan løses på en anden måde, siger Jørn Nedergaard.
Selv er han 67 år, og til ansættelsessamtalen spurgte menighedsrådet da også, hvor lang tid han regnede med at blive i jobbet.
Svaret lød prompte:
- Til I smider mig ud.
Jørn er dog ret sikker på, at han er i livslang uddannelse og derfor ikke færdig med at uddanne sig.
At det er værdifuldt at diskutere og udveksle erfaringer, blev deltagerne i fællesmødet mellem Ø-sammenslutningen og LAG småøerne igen bekræftet i, da de mødtes i starten af året på Venø. Her ses flokken på den byggeplads, der snart skal huse øens nye seniorboliger.
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Birgitte Dahl Jeppesen, bestyrelsesmedlem i LAG Småøerne og ø-repræsentant i Sammenslutningen af Danske Småøer, Anholt
Fællesmøde mellem Ø-sammenslutningen og LAG-småøerne på Venø
Den sidste fredag i januar mødtes bestyrelserne af de to foreninger igen til et fællesseminar med spændende oplæg, livlige diskussioner, middag og overnatning.
Vi var 17 deltagere fra de to foreninger og ø-sekretariatet, og vi kom igennem et alsidigt program på det døgn, vi var samlet. Denne gang var Jan Bendix fra Venø vores velforberedte og veloplagte vært på Nørskov, øens nordligste gård, hvor der blandt andet avles lam og holdes heste lige ud til Limfjorden. Vi kunne se det hele fra vinduerne i mødesalen, som blev bygget netop for at kunne samle venøboerne til møder og festligheder.
Den første oplægsholder var Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som var med på en digital forbindelse, og som sammen med en kollega fortalte og svarede på spørgsmål om den nye planlov, som skal vedtages i år. Intentionen er at skabe udvikling og vækst i landdistrikterne og på øerne, men da hensynet til at beskytte kyster og natur stadig står højest, blev det endnu engang klart, at de 27 småøer ikke har plads til store armbevægelser, når hensynet til strand- og kystbeskyttelseszoner skal overholdes.
Landskabsarkitekt Hanne Bat Finke fra Strynø var næste oplægsholder, og hun inviterede til at vende vores tankegang på hovedet, så vi ikke altid fokuserer på at redde
øerne, men i stedet tro på, at øerne har en fremtid. Ja, at de faktisk kan være med til at redde byerne, hvis vi tager landskabet som udgangspunkt i stedet for altid at starte med byerne. Størstedelen af øerne ligger i landzone, men måske skal vi arbejde for at udvikle en ø-zone, som alternativ til landzone, byzone og sommerhusområde.
VENØ RUNDT
Herefter kom vi på rundtur på Venø. Første stop var udendørs besøg på Venø Efterskole, der blev oprettet af en gruppe venøboere i 1997, og som nu har 100 elever om året. Det giver liv og arbejdspladser til øen. Vi kørte forbi campingpladsen, som nær var endt som hestestutteri, hvis ikke en gruppe lokale fik stablet en økonomi på benene, som muliggjorde en overtagelse. Vi holdt kort på byggepladsen, hvor en privat ejendomsudvikler bygger seks seniorboliger, inden vi så den nyrestaurerede Venø Kirke, hvor vi fik et oplæg om kirkens historie af den tidligere præst Per Mikkelsen. Herefter besøgte vi Venø Seafood, hvor ejeren fortalte om hummer- og østersfangst, rensning og salg. Vi rundede turen af med et kort stop på Venø Havn, hvor den gamle færge ligger
Bliv inspireret af Aktiv Timring
I Timring ved Herning har man tænkt organiseringen af byens mange foreninger på en ny måde. Læs mere om foreningsstrukturen i landsbyen Timring: www.timring.dk
klar til afløsning, og hvor både café, åben have og restaurant skaber liv. Det var et komprimeret og spændende program med mange eksempler på, hvordan fællesskab og entreprenørskab har sikret, at øen fortsat er et levende bæredygtigt samfund. Således oplyste fortsatte vi vores fællesarrangement på Nørskov, hvor vi blev trakteret med lammegryde, salat og lækker dessert lavet af kokken fra Venø Havnecafe.
Efter aftensmaden kom Jeanette og Mette fra foreningen Aktiv Timring og fortalte om, hvordan man i deres landsby havde løst en af de største udfordringer ved at have mange foreninger i et lille lokalsamfund, nemlig rekruttering til bestyrelserne. I Timring har man lavet en hovedbestyrelse, der fungerer som en paraply over mange aktiviteter. Projektet er virkelig blevet en succes, for nu sidder der kun folk i bestyrelsen, som brænder for bestyrelsesarbejde. Det er imponerende og inspirerende, for hvem kender ikke til generalforsamlinger på en lille ø, hvor folk næsten ikke tør møde op af frygt for at blive valgt til endnu en bestyrelse?
Lørdag formiddag fortsatte mødet med en præsentation af de opgaver og projekter, som de to foreninger er optagede af. Ø-sammenslutningen vil bl.a. gerne være synlig på landets folkemøder. LAG-bestyrelsen arbejder på at sikre, at de projekter, vi støtter, er bæredygtige og levedygtige. Der er nok at diskutere, så vi glæder os til næste fællesseminar mellem de to bestyrelser.
Tekst:
Hos Venø Seafood fik selskabet ikke blot viden om virksomheden. De blev også beværtet med champagne og østers. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Grønne færger – hvad nu?
Der er sat ambitiøse mål og givet milliontilskud, men hvordan går det med den grønne omstilling af småøernes færger i en tid, hvor kommunerne er pressede, og færgerne tilmed bliver pålagt CO2-afgift?
Færgerne til de små øer er sorte syndere i kommunernes CO2-regnskaber, og derfor findes der heller ikke den kommunale klimahandleplan, som ikke involverer udskiftning af færgen.
- Alle vil gerne den grønne omstilling, og der er stor lyst til at gøre noget, men elfærger er rigtig dyre, og det økonomiske råderum i kommunerne er enormt presset, forklarer Søren Bach-Hansen, der er formand for styregruppen i Færgesekretariatet.
I 2021 øremærkede staten to puljer på i alt 285 millioner til mere klimavenlige færger. Af de småø-kommuner, der dengang fik tilskud, indgår fire færgeruter i det såkaldte standardfærgeprojekt, hvor kommuner går sammen om at udvikle og indkøbe færger, så man deler både viden og udgifter. Det drejer sig om færgerne til hhv. Avernakø-Lyø, Omø, Skarø-Drejø og Tunø, og de er nu nået til et punkt, hvor færgerne er i værftsudbud. Kommunerne afventer nu en pris og leveringstid på at bygge færgerne, fortæller Søren Bach-Hansen fra Færgesekretariatet.
- Og vi antager, at fra kontrakten er underskrevet, så går der 18 måneder, til vi har den første færge, men vi kender ikke den endelige leveringstid, og alt afhænger jo også af prisen, understreger han.
STATSTILSKUD PÅKRÆVET
Udover standardfærgeprojektet er der ifølge Søren Bach-Hansen stor forskel på, hvordan
Formand for Styregruppen i Færgesekretariatet Søren Bach-Hansen peger på, at statslig medfinansiering er en nødvendighed, hvis den grønne omstilling af færgerne skal lykkes.
- Jeg tror simpelthen ikke på, at der kommer flere nye projekter, medmindre der er bedre støttemuligheder, siger han. (Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).
kommunerne griber den grønne omstilling af færgerne an, og hvor langt man er i planlægningen. Skal man have en spritny elmodel? Skal den eksisterende retrofittes? Er et nyt havneanlæg nødvendigt? Hvad vil det koste, og hvornår er det rigtige tidspunkt at skifte ud? Der undersøges og overvejes, men én ting er alle fælles om: Enorme udgifter.
En enkelt ny elfærge estimeres at løbe op i 100 -150 millioner kroner, og derfor er de i alt 285 millioner, som staten hidtil har udmøntet til grøn omstilling af færgerne og de 100 millioner, der er afsat fra 2028, da også forsvindende små beløb, når man tager de mange dieseldrevne og udskiftningsmodne færger i betragtning.
- Kommunerne står i en situation, hvor de skal vælge mellem velfærd og færgefart, og hvis vi skal videre med den grønne omstilling, forudsætter det, at der kommer en større økonomisk håndsrækning fra staten. Jeg tror simpelthen ikke på, at der kommer flere nye projekter, medmindre der er bedre støttemuligheder, fastslår Søren Bach-Hansen fra Færgesekretariatet.
MULIGHED FOR EU-MIDLER
Formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen (DD), er udmærket klar over, at de nuværende puljer ikke er tilstrækkeligt til at nå i mål.
- Det er en dråbe i havet i forhold til at omstille alle ø-kommunernes færger, erkender Susie Jessen, der ser store udfordringer i forhold til den grønne omstilling af ø-færgerne.
Ny pulje til grønnere færger
Med infrastrukturplan 2035 blev der afsat en færgepulje på 100 millioner kroner fra 2028. Puljen kan medfinansiere tekniske investeringer i lokale færgeruter som f.eks. udskiftning af motorer, større renoveringer samt udskiftning af tonnage
Kilde: www.ft.dk
Skarø-Drejø- ruten kan blive blandt de første, der bliver udskiftet, hvis standardfærgeprojektet kommer i mål. Lige nu afventer man værftsudbud med priser og leveringstider.
(Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen (DD), ønsker ligesom flere andre politikere et overblik og en plan for udskiftningen af færger.
- Det er useriøst at sidde og love milliarder, når vi ikke ved, hvad regningen bliver, siger hun. (Foto: Mathias Damborg).
- Dels er regningen noget højere, end man egentlig havde regnet med, og spørgsmålet er, om man fra Christiansborgs side bidrager nok til, at man kan nå de mål, som netop Christiansborg-politikerne har sat, siger Susie Jessen, der ”gerne vil være med til at se på, om man kan finde nogle flere penge til ø-færgerne”, som hun siger.
- Men vi er nødt til at have et overblik over, hvad der giver mening i den enkelte kommune, og så lægge en plan derfra. Det er useriøst at sidde og love milliarder, når vi ikke ved, hvad regningen bliver, understreger hun.
Formanden mener:
- I Sammenslutningen af Danske Småøer mener vi, at der er behov for en betydelig medfinansiering fra statens side til den grønne omstilling af færgerne. Altså en stor pulje øremærket nye færger, retro-fit af eksisterende færger og de nødvendige anlæg på havnene. Hvis alle kommuner skal have en chance for at omstille til CO2-neutrale færger, kræver det en medfinansiering på mellem 80 og 100 procent fra statens side, og her rækker 100 millioner. kroner i 2028 ikke langt, siger Kirsten Sydendal og uddyber:
- Vi er bekymrede for, at kommunerne lades i stikken med en umulig opgave, og at det i sidste ende kan betyde, at færgedriften forringes.
Udover at samle færgedriften under ét ministerium, mener Susie Jessen også, at man i højere grad burde søge EU-midler til den grønne omstilling.
- Vi går potentielt glip af nogle penge, som kunne hjælpe den grønne omstilling på vej, men når det er spredt ud over flere ministerier, er der ingen der føler ansvar for at gøre det, siger hun.
STØRRE PULJE TIL UDSKIFTNING
Medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer Erling Bonnesen (V) kalder de første statslige puljer til grøn omstilling af færgerne for ”et startskud”.
- Det er helt klart for mig, at udskiftning af færgerne kræver statens medvirken på finansieringsdelen, og jeg ser for mig, at der skal afsættes flere lignende puljer på finansloven i årene fremover, siger Erling Bonnesen, der går ind for, at staten skal udgøre ”en stor andel” af medfinansieringen, som han udtrykker det.
- Det er et højt niveau, vi taler om, for de enkelte kommuner har ikke mulighed for at trække penge op af kasserne til at udskifte færgerne. Når vi ser det behov, der tegner sig, og ser ud over hele landet og alle øerne, så kunne man tænke sig en pulje, der nærmede sig en milliard, fastslår han.
Formand for Udvalget for Småøer Kasper Roug (S) er enig i, at der er behov for, at staten bidrager, men han vil dog ikke sætte en præcis andel på.
- Jeg meget enig i, at der skal være en stærk medfinansiering, men det er indenrigsministeren, der skal komme med en løsningsmodel. Det er hende, der har ansvaret for småøerne, og i udvalget venter vi – og det har vi gjort længe – på et udspil om medfinansiering fra hende. Om finansieringen skal ligge på 60, 70 eller 80 procent, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er derfor, vi har fagfolk siddende i ministerier og styrelser til at lave den vurdering, siger han.
Mange øboer er bekymrede for, om investeringerne i dyre grønne færger vil betyde, at servicen - her og nu eller i fremtiden - bliver forringet, så politikerne sløjfer afgange, hæver billetprisen eller sætter sejltiden op, men den diskussion er ikke et spørgsmål om grøn omstilling, afviser Kasper Roug.
- Øboerne er generelt bekymrede – og i nogle tilfælde med rette – for, hvordan deres færgedrift kommer til at se ud. Det forstår jeg godt, men jeg tror ikke, at det er den grønne omstillings skyld, hvis man fx ændrer i sejltider, siger han.
AFGIFT SOM INCITAMENT
1. januar 2025 blev der indført en CO2-afgift på indenrigsfærgerne, så det bliver endnu dyrere for kommunerne at købe brændstof til deres små færger, og Susie Jessen er som folketingspolitiker for Danmarksdemokraterne stærk kritisk over for afgiften, som hun mener risikerer at sinke udviklingen yderligere.
- Den kommer til at stikke en kæp i hjulet i forhold til den grønne omstilling, som regeringen beder kommunerne om at foretage. Jeg er simpelthen bange for, at når man strammer skruen overfor kommunerne, så kommer det til at betyde dårligere færgetilbud til øboerne, og for mig er det ikke vigtigt, om det er en dieselfærge eller en grøn færge, der sejler. Så længe folk kan komme frem og tilbage til øerne, siger hun. CO2-afgiften skal indfases over de næste fem år, men Susie Jessen finder det ”fuldkommen urealistisk”, at kommunerne skal nå at anskaffe nye grønne færger indenfor så kort en årrække.
- Og jeg synes, at det er mærkeligt, når regeringen med den ene hånd deler puljer ud og med den anden gerne vil have penge, siger Susie Jessen.
Men det argument afviser Kasper Roug (S).
- Vi har et samfund, der skal have en grøn omstilling, og derfor taler vi nu om statslig medfinansiering, og så er der ikke noget >
mærkeligt i, at vi samtidig har en afgift, der netop skal anspore til den omstilling.
Erling Bonnesen fra regeringspartiet Venstre kan sagtens forstå, at man ”hejser bekymringsflaget” i forhold til CO2-afgiften.
- Men vi skal have sat skub i udskiftningen af de gamle sorte færger, og der er jo et behov for udskiftning i færgerne, og det skal selvfølgelig kombineres med den grønne omstilling. Det er også derfor, at jeg presser på for at få afsat en færgeudskiftningspulje, så vi hjælper kommunerne, fastslår Erling Bonnesen.
”NABO-EFFEKTEN”
I mange tilfælde er det ikke et spørgsmål,
om man vil udskifte færgen, men hvornår, minder Søren Bach-Hansen fra Færgesekretariatet om.
- Vi har færger rundt omkring, som bliver dyrere og dyrere at reparere på, og som ender i dok oftere og oftere, fordi de er så gamle, siger han.
I Færgesekretariatet håber man, at kommunerne vil samarbejde om at finde nye grønnere færgeløsninger.
- Vi er stor tilhænger af at standardisere. At købe en ny færge sker ufatteligt sjældent, og derfor er det en god ide at gøre det sammen med andre og opnå stordriftsfordele, siger Søren Bach-Hansen.
Han håber, at standardfærgeprojektet vil
inspirere andre kommuner til at komme i gang.
- Det er ligesom, når man ser, at naboen har en elbil holdende i garagen. Så tør man også godt selv købe en. På samme måde tror jeg, at politikerne bliver mere trygge ved at træffe beslutningen, når de ser, hvordan det kan fungere, og ved, hvad det rent faktisk koster med sådan en elfærge.
Men øboere og andre bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed, understreger Søren Bach-Hansen.
- En færge er en kæmpe investering, og derfor er det meget store beslutninger, der skal tages i hver enkelt kommune, så det er en lang og svær proces.
Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?
Sammenslutningen af Danske Småøer varetager de 27 småøers interesser, men hvad betyder det mere præcist?
Ø-sammenslutningens mål er, at man skal kunne leve det gode liv hele året og hele livet på de små øer i Danmark. Både nu og i fremtiden. Vi arbejder både landspolitisk og lokalt for at forbedre småøernes vilkår og sikre øboere de samme muligheder som i resten af Danmark. Vores medlemmer er de 27 øers beboerforeninger. Se kortet over øerne på side 2.
DET FÅR ØERNE UD AF AT VÆRE MEDLEM:
• Rådgivning i ø-spørgsmål. Både når det handler om lokale og nationale forhold
• Politisk interessevaretagelse. Sammen står vi stærkere på Christiansborg og i kommunerne
• Synlighed. Vi kommunikerer løbende om øernes styrker og udfordringer
• Kompetenceudvikling. Vi inspirerer øernes foreninger og erhverv ved fælles faglige netværksseminarer, temadage mm.
• Vidensdeling. Vi sørger for, at erfaringer og gode ideer bliver delt fra ø til ø via bl.a. netværksseminarer og medlemsbladet Ø-posten, der udkommer fire gange årligt.
Har I en sag på jeres ø, som vi skal kende til?
Så kontakt os på tlf. 62 51 39 93 eller mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk
Kontakt os
DET ARBEJDER VI BLANDT ANDET FOR:
• Driftsikker færgefart til rimelige takster
• Adgang til børnepasning, skole- og sundhedstilbud
• God bredbånds- og mobildækning
• Bosætning, turisme og erhverv på øerne.
Kort
og godt om Ø-sammen-
slutningen:
• er drevet af mennesker, der selv bor på de små øer
• holder jævnligt møder med ministre, embedsfolk og folketingsmedlemmer for at fremme de små øers interesser
• sender høringssvar og andre skriftlige henvendelser i spørgsmål, der vedrører øernes forhold
• samarbejder med en række aktører - fra Friluftsrådet til Forenet Kredit - der kan være med til at fremme småøernes sag og øernes synlighed
• har siden 1974 sat de små øer på den politiske dagsorden – både nationalt og lokalt
Mød Rasmus Johnsen fra Cold Hawaii, og bliv klogere på hvordan småøerne kan bruge deres særlige ”X-faktor” til at skabe bosætning og arbejdspladser.
Hør Mandø fortælle om, hvordan de bruger mørket og fuglene til at fremtidssikre øen.
Temamøde:
STEDBUNDNE POTENTIALER
– engangsoplevelser for turister eller vejen til mere bosætning?
Fredag den 4. april 2025 kl.09.30 – 12.30 Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
PROGRAM
Kl. 09.30 Ankomst, kaffe og brød
Kl. 10.00 Velkomst v/Lilian Petersen, forperson LAG Småøerne
Kl. 10.10 Rasmus Johnsen, ekspert i stedsudvikling og nøgleperson bag Cold Hawaii
Kl. 11.00 Pause
Kl. 11.10 Mandø: Når stedbundne potentialer skaber udvikling – fokus på proces, samarbejder og effekter
På Mandø har man sat spot på mørket og fuglene som øens særlige X-faktor. I en imponerende fælles indsats mellem lokale foreninger, øboere/fritidsøboere, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Destination Vadehavskysten er de i fuld gang med at omsætte potentialerne til konkrete projekter. Mød nogle af nøglepersonerne og hør deres værdifulde erfaringer og anbefalinger:
• Birgit Pedersen og Mette H. Petermann, Mandø Fællesråd
• Steen Gelsing og Mikkel Lux Larsen, arkitekter, Esbjerg Kommune
• Katrine Jung, marketingchef, Destination Vadehavskysten Kl. 12.30 Frokost
(Efter frokost afholder LAG Småøerne generalforsamling kl.13.30)
TILMELDING:
Hvis du ønsker at deltage i temamødet, skal vi have din tilmelding senest søndag den 30. marts på mail: info@lag-smaaoerne.dk. Husk at oplyse om du deltager i frokosten.
Brune bier på Anholt
Der har altid været honningbier på Anholt. Men i 2018 blev der opdaget et større angreb af varroamider i øens honningbier.
Anholt havde indtil da været det eneste sted i Danmark, hvor honningbier ikke var angrebet af varroamider, en mide der andre steder er til stort besvær i biavl. Bierne på Anholt begyndte at sygne hen og dø. Til sidst var der kun to familier tilbage. Dem valgte man at aflive og starte på en frisk med nye bier.
- Vi ville gerne have oprindelige brune bier, fortæller Malene Pedersen, der har været lokal primus motor i projektet.
Der findes en lille bestand af danske brune bier på Læsø, men de har som andre danske honningbier varroamider, og derfor var de i første omgang ikke interessante. Blikket blev derfor rettet mod udlandet og mod øen Colonsay, en af Hebriderne i Skotland, som minder om Anholt i både størrelse og
klima. Her var det lykkedes at bevare de oprindelige bier, - fri for varroamider. Lang transport og veterinære regler betød imidlertid, at den mulighed ikke var realiserbar i praksis. Gode råd var dyre. Tænkepausen brugte vi til at indføre et års karantæne, hvor Anholt ikke havde honningbier, og hvor vi finkæmmede øen for vilde sværme, der eventuelt måtte leve i ørkenen. Lokale og gæster, der alligevel færdes i naturen, var i den forbindelse til stor hjælp.
FORENINGEN FOR BRUNE BIER
I Foreningen for brune bier i Danmark havde vi sideløbende med varroaangrebet på Anholt fået lov til at holde bier på den lille ubeboede ø Hjelm i Kattegat. Planen var i starten at købe varroafrie bier fra Anholt for at slippe for besværet med varroamider. Det var nu ikke en mulighed og vi besluttede derfor selv at forsøg at gøre bierne varroafri. På Læsø var man med på den idé og foreslog, at vi skulle starte med tre rystesværme, altså bifamilier uden det voksmateriale, som bierne normalt bor i, og hvori varroamiderne yngler, for derved at begrænse antallet af varroamider til et minimum. Bierne blev efter ankomsten behandlet med en fortyndet opløsning af sukker og oxalsyre for at udrydde de sidste varroamider. Der blev efterfølgende taget flere prøver af bierne, hvori der ikke fandtes varroamider. Metoden så ud til at virke.
SAMARBEJDET
På Anholt lod man sig overtale til at prøve metoden. Men først skulle der søges dispensation i Landbrugsstyrelsen fra en bekendt-
gørelse, der forbyder indføring af bier til Anholt på grund af øens status som varroafrit område. Den fik vi.
Dernæst skulle der træffes aftaler med Læsø Biavlerforening om at fremstille rystesværmene og gøre dem klar til forsendelse og levering. Her kom Copenhagen AirTaxi os til hjælp. I sommerhalvåret har de nemlig regelmæssige flyvninger mellem Læsø og Anholt. Men først skulle de dog overtales til at flyve med levende bier i det lille fly. I starten var de betænkelige, men lod sig dog overtale, da de så de transportkasser, vi ville anvende. Faktisk endte det med, at de blev så begejstrede for projektet, at de gennemførte transporten uden beregning.
Der har i hele forløbet været et fint og konstruktivt samarbejde mellem de involverede parter. Det lover godt for fremtiden.
For at beskytte de nye bier har Anholt fået status som renavlsområde for brune bier. Det indebærer et forbud mod at indføre fremmede bier til øen og giver Anholt Biavlerforening mulighed for i ro at opformere bestanden og tilføre nye Læsødronninger for at undgå indavl.
Småøer er særlig velegnede til denne form for biavl på grund af honningbiernes særlige biologi, der gør det vanskeligt at kontrollere slægtskab og afstamning. En bidronning bliver nemlig parret flyvende, kilometer fra stadet med fremmede droner, hvis afstamning er vanskeligt at kontrollere.
Tekst og foto: Torben Nielsen, formand for Foreningen for brune bier i Danmark
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
17 projekter får ø-støtte
Landdistriktspuljens ø-støttemidler har til formål at støtte initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer.
I anden ansøgningsrunde for 2024 blev der uddelt godt 4,4 millioner kroner.
Læs mere om Ø-støtten og Landdistriktspuljen under fanen ”støttemuligheder” på hjemmesiden: www.livogland.dk
Har du spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ringe til puljetelefonen på telefonnummer 41717897 mandag til fredag kl. 10 -12.
Næste ansøgningsfrist er den 24. april kl. 15. Læs mere på Landdistriktspuljens hjemmeside: www.livogland.dk/landdistriktspuljen
STØTTEDE PROJEKTER I ANDEN RUNDE I 2024
Projekttitel
Restaurering af butikslokale - Askø Andelskøbmand
Sikring af ø-historien til gavn for turisme og bosætning
Fra Skulpturværksted til Kunst- og Naturværksted
Bedre Liv på
Agersø Lystbådehavn: Udestue til Agersø Grill/Café med solceller
Renovering af udendørsfacader på Tunø Forsamlingshus
Øhavsplanteskole og ubemandet tropecafe og butik
Billedkunstner Malene Pedersen Anholt Skulpturværksted og Billedskole
Den selvejende institution Fonden for Agersø Lystbådehavn
tag og nye porte på Fejø Tekniske
FurKur - in and outdoor wellness på Fur.
FIK DU AFSLAG
– så ring eller skriv til Landdistriktspuljen og spørg efter en begrundelse. Det er vigtigt for at kvalificere dine ansøgninger fremover.
af Kunstværksted til kursusvirksomhed
Fremtidssikring af Omø Letkøb
Mød sekretariatet
Sammenslutningen af Danske Småøer drives fra et lille sekretariat, som har til huse på Strynø.
Sekretariatet understøtter bestyrelsens arbejde, deler viden og skaber netværk på tværs af øerne og rådgiver øboerne. 1. februar blev besætningen udvidet med endnu et medlem, da Mette Søberg blev ansat.
Lise Thillemann
Sørensen
Sekretariatsleder. Ansat i september 2011. Arbejder i sekretariatet 37 timer om ugen. Ansvarlig for samarbejde med relevante interessenter og politisk interessevaretagelse, herunder høringssvar, møder på Christiansborg og ø-besøg med ministre og embedsmænd. Repræsenterer Ø-sammenslutningen i overvågningsudvalget for EU-programmer. Overordnet projektansvarlig. Ansvarlig for den daglige drift og økonomi i samarbejde med bestyrelsen. Uddannet konservator.
Ann-Britt
Nørgaard
Presse og netværk. Ansat i maj 2022. Arbejder i sekretariatet 25 timer om ugen. Tilrettelægger netværksmøder, webinarer og seminarer og understøtter det politiske arbejde i foreningen. Ansvarlig for pressearbejde og kommunikation. Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og kulturformidling og har tidligere arbejdet med presse og kommunikation i stat og kommune.
Aase Møller
Petersen
Kontorassistent og sekretær. Ansat i september 2014. Arbejder i sekretariatet 25 timer om ugen. Tager sig af Ø-sammenslutningens bogholderi og lønudbetaling. Har desuden en række praktiske opgaver i sekretariatet, bl.a. telefonbetjening og opkrævninger af kontingenter. Sparekasseuddannet og har tidligere arbejdet i en bank.
Mette
Søberg
Kommunikation og sekretariat. Ansat i februar 2025. Arbejder i sekretariatet 15 timer om ugen. Udarbejder indhold til nyhedsbreve, sociale medier og hjemmeside. Tager sig desuden af praktisk afvikling af arrangementer og bidrager i forbindelse med Ø-sammenslutningens aktuelle, fokuserede indsatser, som fx kommende klimaberedskabsplaner. Er forfatter og driver, sideløbende med jobbet i sekretariatet, virksomheden Strynø Is.
(Fotos: Paul Clay).