HJARNØ: Næste generation på gården Politikere på ø-besøg i Kattegat
Nyt købmandspar på Tunø
AARØ
ANHOLT
AVERNAKØ
AGERSØ ASKØ-LILLEØ
BAAGØ
AGERSØ
AARØ
SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER
… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.
Næste generation på gården
04 Formandens side
05 Christiansborg siden sidst
06 Sommerens folkemøder 2025
08 Næste generation på gården
10 Årets Ø 2026
11 Milliontilskud redder Endelaves præstegård
12 Kort nyt
14 Forskning: Lykken i et brombærkrat
16 Rejsebrev: Kunsten at tænke med en verden af øer
Nye købmænd på Tunø
17 Postpulje til småøerne
18 Samarbejde med kommunen - erfaringer fra to øer
20 Nye købmænd på Tunø: Vi finder løsninger
22 Politikere på udbytterigt ø-hop i Kattegat
23 En god havnehistorie
24 Projektstøtte til de små øer
26 Åben ø: Man sår et frø…
28 Nye guider i øhavet
September 2025 / Nr. 201
Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer
ISSN-0105-4325.
Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.
Deadlines for Ø-posten 2025: 12. november.
Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.
Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.330
Redaktionen afsluttet 25. august 2025
Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.
Følg Sammenslutningen af Danske Småøer på sociale medier:
Ø-posten udgives med tilskud fra By-, Land- og Kirkeministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer. Ø-POSTEN
Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93
E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejdere: Lene Halmø Terkelsen Ann-Britt Nørgaard Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen
Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44
Anne Kathrine Linnemann Axelsen, Egholm, Tlf: 29 72 99 69
Marianne Mosegaard, Baagø Tlf: 30 34 76 54
Morten Ellegaard, Omø Tlf: 24 83 73 37
Simone Lotus Møller, Birkholm Tlf: 42 80 44 10
FORMANDENS SIDE
Kommentar af Kirsten Sydendal, formand
Livskvalitet begynder lige uden for vores hoveddør
“Vores Livskvalitet” er en ny, omfattende undersøgelse fra Realdania og Danmarks Statistik, der blev udgivet i marts, og den bekræfter noget, vi på de danske småøer har vidst længe: Livskvalitet handler ikke kun om økonomi, byens tilbud og uddannelse. Det handler om det nære – om at kende sit nabolag, hilse på hinanden og føle sig hjemme.
Undersøgelsen er den største af sin slags i Danmark og bygger på svar fra 122.305 voksne danskere. Og konklusionen er klar: Relationer – især de helt nære og uformelle – er afgørende for vores livskvalitet.
GODT
NABOSKAB
Det gælder de daglige, små møder: En kort snak med den lokale caféejer, at man siger hej til naboen og nikker til bekendte hos købmanden. Du tænker måske ikke over det, men det er netop disse lette relationer, som Realdanias analysechef, Henrik Mahncke, peger på som fundamentale for, hvordan vi har det. Måske derfor ligger ø-kommuner som Fanø, Læsø, Ærø og Samsø i top, når det gælder tilfredshed med naboskabet.
Undersøgelsen er ikke så detaljeret, at den har resultater for hver af Ø-sammenslutningens småøer. Men alt tyder på, at vi ville ligge højt. For også her står det nære stærkt. Vi kender hinanden. Vi har en købmand eller frivillige, som vi hilser på, en færge, vi mødes på, og åbne fællesskaber, der inviterer ind –også selvom man kommer udefra. Undersøgelsen viser, hvor meget det nære betyder. Fx er livskvaliteten højere hos dem, der taler med deres naboer 3-5 gange om ugen, sammenlignet med dem, der kun gør det 1-3 gange om måneden. Den lette kontakt – også med mennesker, vi ikke kender – har stor betydning for både livskvalitet og tryghed. Det passer godt med, hvordan vi lever på øerne, hvor vi hilser på fremmede, og hvor et nik og et smil i det offentlige rum stadig er normen.
HVAD ER ÅRSAGEN?
Men hvad skyldes den høje livskvalitet på
øerne egentlig? Er det fordi mennesker, der allerede værdsætter det nære, vælger ø-livet – og tager livskvaliteten med sig? Måske delvist. Mange har truffet et bevidst valg om at skrue ned for tempoet og op for det meningsfulde, inden de pakker flyttekasserne.
Men det kan ikke forklare det hele. For det gode ø-liv opstår ikke kun gennem bevidste valg. Det vokser også ud af øens strukturer: At vi møder hinanden igen og igen –i butikken, i færgekøen, på stierne, ved badebroen og i børnehaven. Ø-livet afgrænser – ikke på en begrænsende måde, men på en måde, der fokuserer. Det forpligter os på hinanden, og det skaber livskvalitet.
Så hvad er årsag, og hvad er virkning? Måske er det begge dele. Vi vælger øerne, fordi vi søger det nære. Men øerne giver os også rammer, der gør det lettere at leve på en måde, hvor livskvaliteten kan gro – et liv, hvor nærvær og fællesskab får lov at fylde. Det gode liv er ikke et fjernt ideal, men noget vi kan forme sammen, netop fordi øen og fællesskabet omkring os understøtter det.
VI STYRKER LIVSKVALITETEN
Undersøgelsen viser, at livskvalitet er noget, vi kan styrke og løfte i fællesskab. Ved at skabe steder og situationer, hvor mennesker mødes. Ved at holde fast i det, vi allerede gør godt på øerne. Og ved at række ud til dem, der står på kanten af fællesskaberne. Livskvalitet kan nemlig smitte. Den begynder lige uden for vores egen hoveddør – med en hilsen, et smil og et “hej” over hækken. I DR’s omtale af undersøgelsen advarer Henrik Mahncke om, at de såkaldte lette relationer risikerer at forsvinde i en tid, hvor vi scanner varer selv, handler online og går rundt med høretelefoner. Men her på øerne går vi sjældent med høretelefoner. Vi har stadig muligheden for at mødes, tale sammen og være noget for hinanden. Det er ikke gammeldags – det er menneskeligt. Og det er værd at holde fast i.
Vi skal blive ved med at tage os tid. Tid til at stoppe op. Til at spørge, om nogen har
brug for hjælp. Til at tage godt imod dem, der flytter hertil. Til at holde fast i hinanden – også når vi er uenige. Nærhed, fællesskab og overskuelighed er ikke bare en livsstil. Realdanias undersøgelse viser, at det også har værdi – både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed.
TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN
I juni deltog Ø-sammenslutningen i Folkemødet på Bornholm, hvor jeg blandt andet havde mulighed for at drøfte indsigterne om livskvalitet med Henrik Mahncke og dele øernes perspektiv på trivsel og livskvalitet. I november bliver der lejlighed til at lytte til flere af Henrik Mahnckes pointer, når han holder oplæg ved konferencen om fremtidens øer, som Ø-sammenslutningen holder sammen med Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd. Konferencen er åben for alle og jeg vil anbefale alle øboere at deltage.
TAK TIL AASE
Efter mange års trofast indsats har Aase Møller Petersen valgt at gå på pension pr. 15. august.
Aase har været sekretær og bogholder på vores sekretariat gennem en lang årrække, og efter sommerferien fortsætter hun heldigvis med at komme en dag om ugen frem til nytår. Det giver en tryg og god overlevering af hendes opgaver.
På både bestyrelsens og alle øernes vegne vil jeg sige Aase en stor og hjertelig tak for den indsats, hun har ydet gennem årene. Hun har altid mødt os med venlighed og hjælpsomhed. Aase har altid været grundig og stabil, og hendes arbejde har været af stor værdi for vores organisation.
Vi glæder os til at sige ordentligt farvel til Aase ved en afskedsreception, som vi afholder søndag den 16. november i Middelfart i forbindelse med repræsentantskabsmødet.
Ø-sammenslutningens politiske arbejde i foråret 2025
(Foto: Ø-sammenslutningen).
Indenrigsminister kaldt i samråd om færger
Den 28. maj havde politisk ordfører Susie Jessen (DD) på vegne af Udvalget for Landdistrikter og Øer kaldt indenrigsminister Sophie Løhde (V) i samråd. Anledningen var de bebudede prisstigninger på færgerne til Fejø, Femø og Askø. At priserne på færgen stiger, trods større tilskud fra staten, ses desværre på flere øer. Samtidig ses der mange steder også forringelser i færgeservicen. Bl.a. forlænget sejltid, færre antal afgange, sammenlægning af ruter og endda i forhold til pålideligheden af sejlplaner og sejlplaner, der ændres igen og igen med kort varsel. Det er problemer, som Ø-sammenslutningen italesætter, hver gang vi mødes med politikere og embedsmænd. Formand Kirsten Sydendal, næstformand Bjarne Jepsen og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen deltog sammen med øboere fra bl.a. Sejerø, Fejø, Femø og Askø som tilhørere i samrådet.
Indenrigsministeren har efter samrådet informeret Udvalget for Landdistrikter og Øer om, at ministeriet vil undersøge mulighederne for at indhente oplysninger om færgetakster mm. hos kommunerne. Ministeriet er p.t. i dialog med KL om mulighederne. En optagelse af samrådet kan ses på Folketingets tv-kanal.
Tilskud til ø-skoler
Sidste år lancerede regeringen udspillet ”Sammenhæng og balance – frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark”. Som en del af udspillet blev der etableret en pulje på i alt 40 millioner kroner i 2024 og 2025 til mindre folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler beliggende i landkommuner. Hensigten med midlerne var at understøtte attraktive skoletilbud i de mindre lokalsamfund, fordi skoler har afgørende betydning for bosætningen i landdistrikterne.
I år har tre landdistriktskommuner med folkeskoler på småøer fået tildelt midler. Det drejer sig om Norddjurs Kommune med Anholt Skole, Kalundborg Kommune med Sejerø Skole og Langeland Kommune med Strynø Skole. Holbæk Kommune, som har folkeskole på Orø, og Slagelse Kommune, som har folkeskole på Omø, har ikke fået tildelt midler, fordi disse kommuner ikke er defineret som landkommuner.
Norddjurs og Langeland Kommune har fordelt midlerne efter elevtal til hhv. Anholt og Strynø Skole. Kalundborg Kommune hav-
POST TIL SMÅØERNE
Transportminister Thomas Danielsen (V) lancerede i foråret en ny pulje til postbetjening af ikke brofaste øer med færre end 1.000 beboere, og i august var der frist for at indsende en interessetilkendegivelse om midler fra puljen.
Ø-sammenslutningen har lavet et notat med en række anbefalinger til, hvad man som hhv. øbo og kommune kan gøre sig af overvejelser om den fremtidige postbetjening på øen.
Du kan læse mere om puljen, anbefalingerne og den nuværende status på situationen for post til småøerne på side 17.
de ved redaktionens afslutning endnu ikke besluttet, hvordan midlerne skulle fordeles på kommunens mindre skoler, så vi ved ikke, om Sejerø Skole får andel i pengene.
Midler til små friskoler i landdistriktskommuner er udbetalt direkte til friskolerne i november 2024. På småøerne er der friskoler på Fejø og på Fur.
Tildelingskriterierne for puljens midler har ikke været sendt i høring, og Ø-sammenslutningen har derfor ikke haft mulighed for at bidrage eller kommentere på puljen og det faktum, at puljen desværre ikke tager hensyn til, at der er småøer med skoler, som ikke ligger i udpegede landkommuner og derfor ikke kan få tilskud.
Evaluering af ø-taxaordningen
Transportminister Thomas Danielsen (V) fik i 2024 vedtaget en lov, der kan undtage taxakørsel på de små øer fra taxaloven og dermed fra de sikkerheds- og tilsynsregler, som gælder for taxakørsel i resten af Danmark. Hvis kommunen har bedt om at være en del af ordningen, kan enhver øbo eller turist køre taxa på de små øer uden at opfylde andre kriterier end et gyldigt kørekort. En række kommuner med småøer har gjort brug af denne mulighed, og nu har Transportministeriet igangsat en evaluering af ordningen.
Sammenslutningen af Danske Småøer har en række bekymringer omkring ordningen, som vi har givet udtryk for i bl.a. et høringssvar. Se mere i vores dokumentbank under punktet "Trafik" på vores hjemmeside www.danske-smaaoer.dk
Pr. 1. juli 2025 er følgende 13 øer undtaget af taxaloven:
Agersø
Anholt
Avernakø
Bågø
Endelave
Fur Hjarnø
Lyø
Nekselø
Omø
Orø
Sejerø Ærø
På Skivemødet var TV-værten Christian Degn moderator for en debat om planloven. Han er heldigvis en høj mand, så han kunne vise Jan Bendix’ medbragte kort over Venø og øens udfordringer med planloven i sin fulde længde. (Foto: Ø-sammenslutningen).
Kirsten Sydendal havde Ø-pas med til hele panelet på Skivemødet. Fra venstre er det TV- og podcastvært Mads Steffensen, formand for Ø-sammenslutningen, Kirsten Sydendal, og ejendomsmæglerne Peder Kongsgaard og Sara Lygum, der er kendt fra flere TV-programmer. (Foto: Ø-sammenslutningen).
Tekst: Ann-Britt Nørgaard, netværks- og pressemedarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Sommerens folkemøder 2025
Fra Skive til Bornholm. I løbet af sommeren er Sammenslutningen af Danske Småøer stemplet ind i debatten på to folkemøder for at synliggøre ø-sagen.
Blæsten gik i den grad frisk over Limfjordens vande, da Ø-sammenslutningens sekretariat og formand, Kirsten Sydendal, deltog i Skivemødet midt i maj. For andet år i træk havde øerne en stand på folkemødet i Skive, hvor vi delte gratis Ø-pas ud og fortalte de besøgende om ø-livet. Den stride blæst fik heldigvis ikke folk til at blive væk fra mødepladsen, som lå smukt ud til Limfjorden. Der var debatter, foredrag, musik og boder i de to dage, som mødet varede. Flere folketingspolitikere deltog også i mødet, bl.a. i debatter og i et ”mød en politiker” arrangement, hvor Ø-sammenslutningen selvfølgelig benyttede lejligheden til at få en snak om de aktuelle problemstillinger, som øerne arbejder med.
Formand Kirsten Sydendal og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen deltog ved samme lejlighed i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde – også i Skive. Landdistrikternes Fællesråd havde i den forbindelse arrangeret en debat på Skivemødet om planloven, og her deltog Kirsten Sydendal i panelet, hvor også Jan Bendix var med som repræsentant for Venø. Jan Bendix havde bl.a. taget et stort kort med, som viste Venøs mange udfordringer med planloven.
På Skivemødets andendag var Kirsten Sydendal igen i debat. Denne gang om ejendomsmarkedet uden for de store byer. Kirsten havde taget Ø-pas med til moderator Mads Steffensen og de to øvrige debattører, TV-ejendomsmæglerne Sara Lygum og Peder Kongsgaard.
BØRN I FOKUS
I juni måned gik turen til Bornholms Folkemøde. Her deltog formand Kirsten Sydendal, næstformand Bjarne Jepsen og Lise Thillemann Sørensen og AnnBritt Nørgaard fra sekretariatet. På alle Folkemødets tre dage var der mange debatter, som var relevante for øerne.
Ø-sammenslutningens udsendte fordelte sig derfor ud på det omfangsrige program, så vi var synlige og kunne blande os i flest mulige debatter. Formand Kirsten Sydendal var paneldeltager i flere debatter om bl.a. brug af sociale medier og klimaforandringernes betydning for øerne.
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, var moderator for Ø-sammenslutningens debat om det gode børneliv på Folkemødet på Bornholm. I panelet sad fra venstre: Chef for frivillige fællesskaber i Red Barnet, Morten Bo Andersen, lærer og lærebogsforfatter Lone Anesen fra Strynø Skole og chef for TrygFondens børneforskningsenhed og medlem af Trivselskommissionen, Simon Calmar Andersen. (Foto: Ø-sammenslutningen).
Lørdag den 14. juni var Ø-sammenslutningen selv vært for en debat om det gode børneliv i Danmark. Det foregik på Friluftsrådets Grønne Scene. I panelet sad chef for TrygFondens børneforskningsenhed og medlem af Trivselskommissionen, Simon Calmar Andersen, chef for frivillige fællesskaber i Red Barnet, Morten Bo Andersen, og lærer og lærebogsforfatter Lone Anesen fra Strynø Skole. Kirsten Sydendal var moderator for samtalen. Blandt de tre fagfolk, var der stor enighed om, at den tryghed og selvstændighed, som småø-livet giver mulighed for, er et stærkt fundament for et godt børneliv.
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
Næste generation på gården
Stædighed betaler sig. Det er Mathilde Kragh Hare og resten af hendes familie beviset på. Der var nemlig flere bump på vejen, da hun og hendes bror sammen med deres ægtefæller ville overtage forældrenes landbrug på Hjarnø.
Grønkålen står knæhøj og knasende smuk. Børnene leger omgivet af forældre og bedsteforældre, og solen skinner. Ren idyl en sommerdag på Hjarnø.
Men bag romantikken gemmer sig en masse hårdt arbejde og en lang – og til tider opslidende – historie om skeptiske banker og rigide regler.
Allerførst arbejdet: Landbrug - og i særdeleshed grøntsagsavl - er en benhård og alligevel svært tilfredsstillende disciplin, forklarer Hermann Hare, da vi alle sammen har sat os ned med kaffen på en bænk efter en rundtur på markerne.
- Det handler jo om at se noget gro, som han siger.
Eller som hans hustru, Mathilde, der er ansat som økonom i Horsens Kommune, udtrykker det:
- At høste et spidskål, man selv har plantet og passet, giver værdi på en helt anden måde end 8-16 med Excel-arket i kommunen.
Bag os ligger gården, der har været drevet af hendes familie gennem generationer. Omkring os ligger markerne, der lige om lidt skal høstes. Først skal duggen dog lette, og imens har familien tid til at fortælle deres historie.
Ø-GRØNT MED MULIGHEDER
Lad os skrue tiden seks år tilbage. Dengang Mathilde og Hermann flyttede fra København til Mathildes fødeø, Hjarnø, efter de havde fået deres første barn. Der boede i
forvejen Mathildes lillebror, Mathias, og senere kom også hans kone, Christina til øen. Alle fire drømte om at bo og arbejde med landbrug på forældrenes gård.
Men med få hektar til rådighed var det nødvendigt at tænke kreativt, hvis flere skulle beskæftiges. Kartofler og malkekvæg udgjorde kernen i forældrenes virksomhed, men de nye generationer forsøgte sig med quinoa og grøntsager. Med de afgrøder kan man ”få mere ud af hektarerne”, som Hermann forklarer, og for fem år siden opfandt han og Mathias så konceptet ”Hjarnøkassen”, hvor folk fra lokalområdet og spisesteder kan købe færdigpakkede kasser med ø-grøntsager.
Kasserne er blevet markedsført via sociale medier og har vist sig at være en succes. I dag kan kasser og grøntsager købes fra flere boder på fastlandet og på udvalgte steder i bl.a. Horsens, Juelsminde og Vejle. Samtidig leverer de til en restaurant på Endelave.
- Vi har fået nogle gode samarbejder og et godt kundegrundlag. Folk kan lide, at det er helt friskt og lokalt dyrket, og vi ser mange udviklingsmuligheder. At vi så tilmed ligger på en ø, hvor færgen sejler så tit, gør det hele muligt, forklarer Mathilde.
KRAV OM LØNSEDLER
Historien om at overtage jord og bygninger er dog knap så ligetil. Ikke alene er det sin sag at lave en ligelig konstruktion, når der er i alt seks søskende i en familie, men de
Landbrug på småøerne
Hvor store er bedrifterne? Hvad dyrker man? Og hvad betyder landbruget for bosætning og turisme på småøerne? Læs mere i rapporten ”Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden” i vores vidensbank på www.danske-smaaoer.dk
eksterne krav har vist sig at være overraskende udfordrende.
- Det har været en lang rutsjebanetur op og ned, og der har været perioder, hvor vi troede, at det aldrig ville lykkes. Vi har skullet dele sol og vind lige og sikre, at alle havde tag over hovedet, og samtidig positionere os bedst muligt overfor banken, og det har da været et puslespil, forklarer Mathilde. Især banker og realkreditinstitutters krav til familiens økonomi har været udfordrende. For selvom Mathilde er ansat som økonom i kommunen, Christina er sygeplejerske, Mathias er selvstændig entreprenør, og Hermann havde indtægter fra Hjarnøkassen, ville banken se flere lønsedler, så efter nogle år søgte Hermann job og blev underviser på Bygholm Landbrugsskole.
- Bankerne ville kun regne ud fra faste indtægter, og de har haft virkelig svært ved at se ideen i et lille landbrug på Hjarnø, siger Mathilde og fortæller, hvordan en vurderingsmand fra kreditforeningen til deres store overraskelse mest var optaget af udsigten fra vinduerne, da han kom for at vurdere ejendommen.
- Han forklarede, at hvis man rev et par bygninger ned, så var der havudsigt, og så kunne man sælge stedet som sommerhus i løbet af seks måneder til en god pris. Det var meget sigende for deres tilgang. De forstod ikke, at bygningerne var nødvendige for os som landbrug, og at vi faktisk gerne ville bo og leve her.
SVÆRE VILKÅR
Undervejs i historien er Frida, Frode, Henry, Ejgil og Bertha også kommet til, og ”det har
Flere generationer nyder at være sammen om arbejdet på det fælles familielandbrug, hvor de primært satser på grøntsagsavl. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
nok heller ikke gjort det lettere”, som Mathilde siger med et smil, mens hun ser rundt på børneflokken, der løber til og fra det bordbænke-sæt, hvor vi sidder.
Bankernes krav til familiernes rådighedsbeløb er nemlig vokset for hvert barn, selvom alle kunne dokumentere fornuftige leveomkostninger. Og i grunden er det ærgerligt, at en lykkelig begivenhed som et barn udgør et minus i regnskabet, som Mathilde påpeger.
- Politikerne siger, at vi skal få flere børn, men vi havde stået bedre i bankens øjne, hvis vi havde nøjedes med ét.
Men regler er regler. Fx opfyldte familien kravene til at få etableringsstøtte til unge landmænd, men denne indtægt vil banken ikke regne med, når de foretog deres beregninger, forklarer Hermann.
Han er agronom, Mathilde er økonom, og hendes bror er uddannet landmand, så forudsætningerne for at gennemføre et ge -
nerationsskifte burde ellers være til stede.
- Vi har kunnet præsentere nogle set-up for banken på en overbevisende måde, men alligevel har vi fået at vide, at vi aldrig kom i mål med det, siger Mathilde, der ærgrer sig over, at det skal være så svært at komme i gang.
- Når vi med relevante uddannelser og indgående kendskab til øen har svært ved at starte op, hvordan skulle det kunne lykkes for nogle udefra? Så er det jo klart, at
Hermann (tv.) og Mathilde (i midten) driver sammen med Mathildes bror Mathias (ikke med på billedet på grund af arbejde på fastlandet), hans hustru Christina (th.) og forældrene Gunnar og Lilian landbruget på Hjarnø. Mathilde arbejder som økonom i Horsens Kommune, Hermann underviser på Bygholm Landbrugsskole, Christina er sygeplejerske på Horsens Sygehus, og Mathias er entreprenør. Men håbet er, at flere af dem med tiden kan leve af landbruget på Hjarnø, som de ser mange muligheder for at udvikle. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
>
Gode råd til generationsskifte
- fra familien på Hjarnø
• Afstem tydeligt jeres forventninger med hinanden
• Afdæk banker og realkreditinstitutters præcise krav til økonomi og forudsætninger for overtagelse
• Vær tålmodige og vedholdende
• Sørg for at have en solid opsparing
• Brug kun konsulenter og anden ekstern rådgivning, når det er strengt nødvendigt, fx i juridiske spørgsmål
• Husk at leve og pleje familien undervejs.
Om familien
• Mathias (30 år) og Mathilde (36 år) er børn af Gunnar og Lilian
• Mathilde er gift med Hermann (34 år), og sammen har de Bertha (8 måneder), Ejgil (4 år), Henry (7 år) og Gerda (9 år)
• Mathias er gift med Christina, og sammen har de Frida (5 år) og Frode (2 år).
På familielandbruget på Hjarnø dyrker de en række forskellige slags kål, forskellige former for løg, gulerødder, rødbeder, persillerod, græskar, squash, ærter, jordbær, tomater og agurker. Man tilstræber en klimavenlig produktion, og rundt om grøntsagerne vokser vilde blomster til glæde for insekterne – og forhåbentlig resulterer det smukke tiltag også i færre sommerfuglelarver i kålene, håber familien. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).
småøernes jord i mange tilfælde ender i hænderne på store landmænd, der lægger det ud til fjernbrak, siger Mathilde med henvisning til den analyse af småøernes landbrug, som hun selv har været med til at udarbejde, og som tydeligt viser, at mere og mere jord bliver opkøbt af pengestærke landmænd på fastlandet.
STYRET AF REGNEARK
Den 1. marts i år lykkedes det så omsider at gennemføre første del af generationsskiftet, hvor Mathilde og Hermann overtog en ejendom med 39 hektar jord. Næste skridt bli-
Læs mere om Hjarnøkassen
www.hjarnøkassen.dk
ver, at Mathias og Christina overtager forældrenes gård.
- Det er kun lykkedes, fordi vi alle så indædt har villet være herovre. Hvis ikke vi havde haft den familiære tilknytning, havde vi nok for længst kastet håndklædet i ringen, siger Mathilde og fortæller, at familien bl.a. fik hjælp af en advokat til at spotte mulige juridiske løsninger, og at banken godtog en model, hvor bl.a. hektarstøtten blev regnet med som indtægt.
Åbnede familien så champagnen?
- Det var der ikke tid til, som Hermann nøgternt konstaterer.
Der skulle sås. Passes børn og jobs på fastlandet.
For forældrene, Lilian og Gunnar, er det en stor glæde, at generationsskiftet omsider lykkes, men Lillian, der har fulgt med på sidelinjen, er overrasket over, at det skulle tage så lang tid.
- Tidligere tog bankerne udgangspunkt
Hjarnø
• Ligger i Horsens fjord
• Har ca. 110 indbyggere
• Færgen har ca. 30 afgange i døgnet, og overfartstiden er otte minutter.
i de mennesker, det handlede om, men i dag er det mere bare tal og regneark, de går ud fra, som hun siger.
INTAKT IDYL
Alle er glade for deres faste ansættelser på land, som gør det muligt at løbe Hjarnøkassen i gang og fint kan kombineres med livet på øen.
Men Hjarnøkassen skal samtidig udvikles. Blandt andet håber man i højere grad at afsætte varer til restauranter samt at udbygge landbruget med turismeoplevelser. Det er også planen, at salgssæsonen skal udvides ved hjælp af bedre opbevaringsfaciliteter.
- Vi har mange ideer. Men lige nu er børnene små, så det er ikke lige nu, de alle sammen skal realiseres, for vi bor her jo også for at være sammen som familie, siger Mathilde. Og det kræver også en større omsætning, er alle enige om. Det lille familielandbrug er fortid, fastslår Lilian og skænker hele flokken endnu kop kaffe.
Mathilde ser mod sin mor.
- Men idyllen er her stadig. Den er vi vokset op i, og det er jo også den, vi gerne vil give videre til vores børn, indvender hun smilende.
Børnene leger videre, og duggen er lettet.
Det er tid til at høste.
Årets Ø er tilbage i 2026. Alle de 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer og de fem ikke-brofaste øer Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø kan være med.
Inden nytår offentliggøres årets tema, tilmeldingsvilkår og tilmeldingsfrist.
Hold øje med Sammenslutningen af Danske Småøers facebook-side og med vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig via hjemmesiden www.danske-smaaoer.dk
Årets Ø bliver til i et samarbejde imellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Tekst: Sonja Elgaard, Endelave
Milliontilskud redder Endelaves præstegård
En række puljer og fonde gør det muligt at foretage en meget tiltrængt renovering af Endelaves eneste fredede bygning, der huser Endelave Museum.
Museumsforeningen Endelave Museum har modtaget støtte på i alt 1,7 millioner kroner til et omfattende renoveringsprojekt. Der er givet tilsagn om støtte fra Nordea-fonden, By-, Land og Kirkeministeriets Landdistriktspulje, Slots & Kulturstyrelsen, Horsens Kommunes Oplandspulje, LAG-småøerne EU landdistriktsmidler samt Endelave Beboerforening.
Forarbejdet har stået på i to år, og bag arbejdet er en til formålet nedsat projektgruppe, der gennem museets formand er forankret i museumsforeningens bestyrelse.
Millionerne er med til at redde Endelaves eneste fredede bygning, Endelave Præstegård fra 1741, som huser Endelave Museum.
FORBEDRET ADGANG
Der er tale om en omfattende og meget tiltrængt renovering af stuehuset, både tagkonstruktion, stråtag og også facadernes tavl. Samtidig vil der ske en forskønnelse af gårdspladsen. Her indrettes handicapvenlige borde/bæn-
kesæt med ny stenbelægning under møblementet, men også med fortsat bevarelse af en stor del af de gamle pigsten på gårdspladsen. Der vil også blive etableret forbedrede adgangsveje til Endelave Museum. Endelig vil der også ske en mindre istandsættelse af Stenladen, til bl.a. naturformidling især målrettet børn.
En del af projektet igangsættes allerede i efteråret 2025, mens arbejdet med tag på stuehuset opstarter i foråret 2026 og forventes at være afsluttet, inden museet åbner for sæson 2026.
Vil du vide mere
Projekt PRÆSTEGÅRDEN - Endelaves kulturelle mødested
Kontaktperson vedrørende projektet er formand Ib Elgaard, tlf. 22683194, mail ib.elgaard@lightmail.dk
NYT VELKOMSTSTED INDVIET PÅ MANDØ
19. juni blev Mandøs nye velkomststed, Stalden, officielt åbnet, og øboere, repræsentanter for fonde, Esbjerg Kommune og håndværkere var indbudt til festlig fejring.
Velkomststedet, der har til huse i en tidligere staldbygning, skal ikke blot være ankomststed for turister, men også fungere som samlingspunkt for lokale beboere og fritidsøboere.
Stalden er et eksempel på et af de projekter, som de senere år er blevet til virkelighed på Mandø, og det er resultatet af godt samarbejde mellem foreninger, kommune, fonde og en række andre aktører.
Gæsterne blev budt velkommen af to unge i traditionelle Mandø-dragter, da der var indvielse af øens nye velkomststed.
(Foto: Mette Peterman).
Repræsentantskabsmøde 2025
Sammenslutningen af Danske Småøer afholder repræsentantskabsmøde den 14. – 16. november 2025
Repræsentantskabsmødet afholdes i år i Middelfart.
To repræsentanter fra hver ø inviteres til at deltage. Sammenslutningen af Danske Småøer sender program for mødet og link til tilmelding direkte til ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd.
Fredag den 14. november holder vi desuden ø-konference sammen med Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd. Se annoncen for konferencen på modsatte side.
AFSKEDSRECEPTION FOR AASE
Efter 11 år som medarbejder i Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat har Aase Møller Petersen nu valgt at gå på pension.
Sammenslutningen af Danske Småøer vil derfor gerne invitere alle øboere og samarbejdspartnere til reception, så vi sammen kan sige mange tak til Aase for hendes store indsats for småøerne igennem årene.
Ombygning af Bjørnø Beboerhus
Bedre rammer og mere bæredygtighed. Det er målet med den ombygning, som Bjørnø Beboerhus står over for. Ombygningen kan realiseres takket være tilskud fra Nordea-fonden og Faaborg-Midtfyn Kommunes Landdistriktspulje, og den resulterer blandt andet i, at det nuværende jordvarmeanlæg suppleres med solceller. Derved bliver opvarmning og drift af huset endnu mere CO2-neutralt.
SEMINAR OM FÆRGER
På Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling i maj 2025, blev det besluttet at afholde et seminar om udfordringer med færgedriften for de 27 småøer. Konklusionerne fra seminaret vil bestyrelsen bruge til at lægge en strategi for, hvordan man i Ø-sammenslutningen skal arbejde videre med at forbedre vilkårene for færgedriften og for øboernes muligheder for at blive hørt i færgespørgsmål i deres kommune.
Seminaret finder sted: Fredag den 24. oktober kl. 12.00 til lørdag den 25. oktober kl. 13.00 på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens. Tilmelding er nødvendig og skal ske til Ø-sammenslutningens sekretariat via tilmeldingsskema senest mandag den 20. oktober. En invitation med program og link til tilmelding er sendt til alle ø-repræsentanter og beboerforeningsformænd.
Receptionen finder sted: Søndag den 16. november kl. 11.00 i HUSET Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart
(Foto: Paul Clay).
(Foto: Carsten Lundager).
(Foto: Pil Lindgreen).
Fremtidens Ø-samfund
Hvordan sikrer vi stærke og bæredygtige ø-samfund i Danmark?
Alle beboere på Danmarks ikke-brofaste øer er velkomne!
(Foto: Carsten Lundager)
Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks ø-samfund? Hvilke muligheder og udfordringer møder de ikke-brofaste øer i en tid præget af grøn omstilling, digital udvikling og demogra�iske forandringer?
Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer til en konference, hvor vi gennem oplæg, debat og dialog sætter fokus på den viden og de politiske beslutninger, der er afgørende for øernes fremtid.
• Hvad betyder livskvalitet, fællesskab og lokal identitet for øernes fremtid?
• Hvordan fremmer vi turisme, der gavner både ø-samfund og besøgende?
• Hvilke politiske rammer kan fremme udvikling og bosætning i ø-samfund?
• Hvordan udvikler vi øerne som attraktive steder at bo og arbejde også i fremtiden?
• Hvordan styrker vi øernes bidrag til Danmarks samlede udvikling?
Tid og sted
Fredag den 14. november 2025
Kl. 10.00 – 16.00
HUSET Middelfart
Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart
Se det fulde program på www.danske-smaaoer.dk
Tilmelding
Senest torsdag den 30. oktober
Det er gratis at deltage for beboere på ikkebrofaste øer.
Tilmelding via dette link: https://forms.gle/TUg2eDFLxZn1j9qD6
Med venlig hilsen
Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer
Lykken i et brombærkrat
Mennesker på landet er mere tilfredse med deres tilværelse end folk i byen, viser forskning. Men hvad er det, som giver høj livskvalitet på øer og i landdistrikter? Og hvorfor er nogle af de værdier, der netop skaber livskvalitet i yderområderne, under pres i disse år?
Det førte til mange overskrifter i medierne, da en undersøgelse i foråret viste, at beboerne på Læsø og Langeland har højere livskvalitet end de danskere, der bor i velhaverkommunen Hørsholm i Nordsjælland.
Undersøgelsen var den hidtil største af sin art, og den er bare én af mange, som gennem årene har dokumenteret, hvordan folk på landet tilsyneladende er lykkeligere end dem i byerne.
Spørger man en af landets mest erfarne landdistriktsforskere, er der da heller intet nyt under solen.
- Jeg har beskæftiget mig med området i mere end 20 år, og vi kan se det samme på tværs af undersøgelser, siger Pia Heike Johansen, der er sociolog og lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
For nogle år siden gennemførte hun forskningsprojektet ”Livskvalitet i yderområder og landdistrikter”, hvor hun bad indbyggerne i nogle af landets små samfund om at fotografere, hvad de oplevede som livskvalitet. Projektet omfattede blandt andet Avernakø og Lyø, og billederne gav hende et godt blik ind i hverdagslykken, som den udspiller sig på trampestien eller set ud af køkkenvinduet.
NATUR OG FÆLLESSKAB
Pladsen, naturen og oplevelsen af at høre til et særligt sted blandt andre. Det er nogle af de ting, der skaber høj livskvalitet for folk i landdistrikter, fortæller Pia Heike Johansen. Allerførst pladsen.
- På landet er der mulighed for at få flere kvadratmeter for pengene, og derfor har
man typisk også mere økonomisk råderum til at skabe det hjem, man gerne vil, og der er meget mere plads både inde og ude til børn og voksne, forklarer hun.
Så er der de grønne omgivelser.
- Det betyder meget for livskvaliteten, at man er tæt på naturen. Det er faktisk en af de vigtigste årsager til, at folk flytter på landet, forklarer Pia Heike Johansen, der også udpeger tilhørsforhold som en vigtig faktor for livskvaliteten.
- Den der ”Her bor jeg sammen med nogle andre”-følelse er vigtig. Så kan det godt være, at man egentlig ikke har så meget med de andre at gøre, men man er alligevel en accepteret del af den fælles lokale identitet, fordi man bor det samme sted, siger hun. Endelig er det med at have maden lige uden for døren en vigtig faktor for livskva-
Natur lige uden for døren, og landskab så langt øjet rækker. Ingen krævende sanseindtryk, lyskryds eller reklamer. Måske er det også en del af forklaringen på, at mennesker på landet har højere livskvalitet end folk i byerne. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
liteten, viste de billeder, som Pia Heike Johansen modtog. Hvad enten det var i køkkenhaven, i havet eller brombærrattet, så er nærheden til det, vi putter i munden, noget af det, som mennesker på landet udpeger som vigtige for deres livskvalitet.
- At dyrke, jage, plukke, fange eller sanke sin egen mad er noget af det, som betyder rigtig meget for manges livskvalitet, forklarer Pia Heike Johansen.
TRAVLHED UDEN STRESS
Livet på landet har en anden rytme, som også er relevant at se nærmere, når vi taler livskvalitet, påpeger landdistriktsforskeren. Hun har bl.a. benyttet den tyske sociolog Hartmut Rosas teorier om den fremmedgørelse, vi mennesker kan opleve i et accelererende højhastighedssamfund, til at analysere landlivets rytme.
Men handler det så om, at alting går langsommere i yderområderne? Nej, slet ikke, afviser Pia Heike Johansen.
- Folk på landet har i virkeligheden meget mere travlt end folk i byerne. Men de bliver ikke stressede af det, fortæller hun.
Forklaringen kan bl.a. findes i, at beboerne i landdistrikterne i højere grad tilpasser deres liv efter årstidernes og vejrets rytme. Efter færgens afgangstider eller bussen. De er underlagt nogle vilkår, som de tilpasser sig, og det giver en anden struktur i hverdagen, vurderer Pia Heike Johansen.
- Man navigerer både efter naturens rytmer og en klokketid, og det handler ikke om, hvor travlt man har, men at man har det bedre, med det man laver, siger hun. En anden forklaring kan være de stimuli og indtryk, vi er omgivet af. For mens byens lyskryds eller reklamer ”vil have os til at gøre noget”, som Pia Heike Johansen siger, er livet på landet mindre krævende.
- Her registrerer du også, at vinden blæser, og lyset skifter, men du bliver ikke overbombarderet som i byerne, fordi sanseindtrykkene ikke kræver noget af dig.
FRAVÆR AF KORNSILOER
I Pia Heike Johansens undersøgelse var det påfaldende, hvor dygtige deltagerne var til at fotografere uden om de ting, som også er en del af livet på landet. Fx kornsiloer, gyllebeholdere, industrielle landbrugsbygninger og store maskiner.
- Folk er gode til at stille skarpt på små vinduer med fx enge og skove. Det er jo interessant, hvordan man - i anførselstegn”klamrer” sig til de ting, der er vigtige for livskvaliteten og lukker øjnene for alt det andet. Af alle de billeder, jeg har fået, er der fx kun ét, hvor der optræder en traktor på,
fortæller Pia Heike Johansen, der ser landbrugets udvikling som en stor udfordring for hverdagslykken i landdistrikter og yderområder.
For hvis brombærkrattet er fjernet til fordel for dyrkede marker, er der pludselig ingen bær at samle.
- Livskvaliteten på landet er truet, fordi landbruget presser sig på fra alle sider. Det gælder jo især på øerne, hvor der bliver dyrket helt ned i strandkanten. Det er heller ikke så fedt at gå en tur langs vandet, når man ved, hvad der siver ned rundt omkring én, siger hun.
BRAKMARKER ELLER VILD NATUR?
Ifølge Pia Heike Johansen gælder det om at værne om de særlige værdier, der skaber høj livskvalitet på landet. Først og fremmest naturen.
- Og med den aktuelle diskussion, som vi har om Danmarks natur, kan jeg da godt frygte, at der bliver endnu flere brakmarker på øerne, som Pia Heike Johansen siger.
Hun mener, at den megen viden om, hvad der skaber livskvalitet på landet, er relevant at bringe med ind i debatten.
- Når vi nu ved, hvad naturen betyder for, hvor folk vælger at bosætte sig, så har øerne virkelig en opgave med at gøre sig synlige i forhold til, hvor der skal være mere natur, fastslår hun.
En anden ting at værne om er fællesskaberne, mener Pia Heike Johansen. I landdistrikterne er de kendetegnet ved at være mindre homogene end i byerne.
- Her er alle sammen på kryds og tværs af alder og baggrund - alene fordi der ikke bor så mange andre, siger Pia Heike Johansen.
Men hun har iagttaget, hvordan grupper af udflyttere fra fx større byer kan forandre steder og fællesskaber. De nye beboere er måske vant til at handle på internettet, og derfor bliver købmanden lukningstruet. Eller også dyrker de sauna og isbad med ligesindede frem for at gå en tur i skoven, hvor de tilfældigt støder på andre fra lokalområdet.
- Nogle øer bliver fx voldsomt populære for et storbysegment, og de har en tendens til at skabe mødesteder for folk, der ligner dem selv, Mange steder udjævner det sig over tid, og mødestederne bliver for alle, men det er et klart opmærksomhedspunkt, siger Pia Heike Johansen.
USTABILE FÆLLESSKABER
De mange økosamfund, der skyder op rundt omkring, er et andet eksempel på, at man-
Pia Heike Johansen er sociolog og forsker i landdistrikter, livskvalitet og land-by-relationer. Ifølge hende har øerne al mulig grund til at værne om deres særlige værdier, som nogle steder er under pres. Fx naturen.
- Livskvaliteten på landet er truet, fordi landbruget presser sig på fra alle sider. Det gælder jo især på øerne, hvor der bliver dyrket helt ned i strandkanten, siger hun.
ge tilflyttere med samme værdier, kan forandre stederne mod et mindre mangfoldigt udtryk. Masseudflytningen er ikke nødvendigvis dårlig, understreger Pia Heike Johansen, men den kan få nogle voldsomme konsekvenser.
- For tilflytterne kommer med et andet sæt værdier, som nogle steder kan tage overhånd, og jeg kan da være bekymret for, at folk nogle steder udhuler de kvaliteter, som de i virkeligheden er flyttet derud efter, siger hun og nævner, at der findes flere eksempler på populære steder, som unge storbyfamilier flytter til.
- Og så bor de der måske i to år, inden de flytter igen, og det giver en ustabilitet i fællesskaberne, siger Pia Heike, der råder øerne til at bevare og styrke deres særlige værdier.
De værdier, som forskerne igen og igen har påvist, giver en højere livskvalitet.
Læs mere:
Realdania: ”Vores livskvalitet –hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?”
Realdania: ”Livskvalitet på landet –mennesker, steder og fællesskaber”
Hartmut Rosa: ”Resonans: En sociologi om forholdet til verden”.
Kunsten at tænke med en verden af øer
- Rejsebrev fra en international ø-konference på Jersey i juni 2025.
En flyrejse til Jersey fra danske himmelstrøg foregår via London, og så efter bare en halv times yderligere flyvning dukker de fem kanaløer op dér i aftensolen. Jersey er den største af dem og danner i år ramme for en ø-konference med ca. 70 deltagere fra 14 lande. Konferencen er arrangeret af Jerseys Internationale Center for Avancerede Studier, og formålet er at give
De to danske repræsentanter ved konferencen og forfatterne til denne artikel: Jens Westerskov Andersen og Jørgen Rasmussen (Foto: A.M. Petersen).
forskere, beslutningstagere, øboere og andre relevante ø-aktører mulighed for at undersøge aktuelle nøglespørgsmål omkring ø-samfund og lovgivning.
Jersey er på størrelse med Læsø, men har godt 100.000 beboere! Efter sigende har øen et rekordstort antal indregistrerede motorkøretøjer. Og dét mærkes - og især lugtestydeligt i gadebilledet i hovedbyen Saint Helier, hvor konferencen finder sted på “Jersey Museum & Art Gallery”. Her mødes man for at præsentere sine oplæg for hinanden og tale sammen nærmest uafbrudt fra morgen til sen aften i de tre-fire dage, hvor arrangementet finder sted.
En international konference udgør et særligt fællesskab, hvor mange forskere kun mødes fysisk én eller få gange årligt, og vi har derfor meget at skulle fortælle hinanden og udvikle sammen i de få dage, hvor det hele går løs.
Konferencens tema, ”Øer og ø-studier 2025” er meget rummeligt. Og det peger på, at ø-forskningen siden dens start i 1990’erne
vedvarende har været i en spændende udvikling med forskellige videnskabsdiscipliners tværfaglige erkendelser af, hvordan man forstår øer og ø-samfund på verdensplan. Og i en parallel bevægelse har frembragt en masse ny viden om tilværelsen og naturen lige her og nu på præcis denne ø med lige dens særegne geografi og historie.
DRØM
STORT
Flere af øforskningens nøglepersoner fra 1990’erne er ved at være aldrende nu. Ophavsmanden til begrebet nesologi (øforskning) Grant McCall døde i 2023 (Se mindeord i Ø-posten nr. 193), hvilket på sin vis har medført et naturligt skift, hvor forskningen efterhånden er blevet mere “moden” omkring sine mål og resultater. Og hvor man samtidigt holder alle sanser åbne over for, hvad øer og ø-samfund overhovedet er, er ved at blive, og kunne være i den hastigt foranderlige og globaliserede verdensorden.
Det betyder tillige et fokus på, hvordan de mest toneangivende tidsskrifter (”Island Study Journal” (ISJ), og ”Shima”) fastholder eller ændrer kursen over for de sammenhænge, de gerne skulle kunne påvirke: Nationale politiske beslutninger, universiteter, som hellere vil fokusere på enkeltvidenskaber end på øforskningens tværvidenskabelige resultater, eller den almene ø-interesserede læser, som gerne vil vide, hvor nesologien bevæger sig hen for tiden.
Men det handler også om at turde og ville drømme større, ja - måske ligefrem i en aktivistisk retning. Ø-samfund kunne mange steder spille en mere betydningsfuld rolle som ægte fornyere af livsformer indenfor deres nationale helhed, hvis de rette forudsætninger er til stede eller kunne tilvejebringes.
MERE END ORD
Oplægsemnerne på konferencen spænder vidt: Fx socioøkonomiske analyser af franske, skotske, japanske og canadiske øers udfordringer med boliger, som de færreste har råd til. Ø-kulturer, der rendes over ende af en voldsom bosætning udefra, som foran-
drer de lokales hjemlige verden til noget nær ukendelighed. Eller hvad med den etnografiske undersøgelse af politi på Shetlandsøerne. De udfører normalt præventive og sociale opgaver. Nu pålægges de af politiledelsen på fastlandet at idømme flere daglige fartbøder på øer, hvor man sjældent støder på bilister overhovedet!
Der er også mange kulturanalyser, fx af hvad tunnellerne mellem de største af Færøerne får af betydning for færingernes opfattelse af tid og rum: Hvad sker der med et øhavs-samfund, når man ikke nødvendigvis skal sejle fra en ø til en anden? Eller hvilken betydning det har for beboerne på Guernsey, at øen bliver ca. 20 procent mindre ved højvande. Det er ikke lige meget, hvilken vej man så går tur rundt om øen! Og så er det også meget forfriskende at høre en folkemusiker og komponist fra samme kanalø fortælle om den lokale musiktradition (der skal bevares i disse år for ikke at forsvinde helt), og derefter fremføre sin egen musik på medbragt concertina. Ø-kultur handler ikke altid kun om ord, ord og atter ord på en konference.
DANSK PERSPEKTIV
Selv vil vi gerne fokusere på temaer i en dansk sammenhæng. Det bliver til oplæg om etnografiske beskrivelser (Achton Friis og Erik Aalbæk-Jensen) som led i en analyse af den historiske udvikling på danske øer. Og om, hvad småøer kan tilbyde af rammer for menneskelige dannelsesprocesser som modvægt til vores heftige nutidslivsformer. Et væsentligt perspektiv i alt dette bliver en stigende erkendelse af, at man må tænke med øer: Antropologer har traditionelt undersøgt øboere på øer. Senere bølger af fagfolk har på forskellig vis skrevet og talt om øer. Men at ville tage den fulde konsekvens af øer som steder med særegne muligheder, fordrer en tænkning med øer, der formår at omsætte øernes værdier og livsgrundlag til bæredygtighed og fornyelse af fremherskende vækstnormer på globalt plan. Og så er det hele pludseligt afviklet efter dage med mestendels grå- og regnvejr. Og vi tilbagelægger turen fra Saint Helier til lufthavnen på samme måde som ved an-
Deltagerne ved den internationale ø-konference på Jersey (Foto: S. Dettman).
komsten forleden: I en vaskeægte dobbeltdækkerbus, der vækker minder hos enhver, der har betrådt engelsk jord. For Jersey og de andre kanaløer er og bliver engelske, selvom de ligger helt inde ved den franske
kyst. Hvis man undrer sig og spørger, får man en længere forklaring à la: “Jo, i 1204, der...”. Sikke en ø-historie!
Godt fyldte med inspiration til at tænke med en verden af øer flyver vi hjemad mod det danske ø-rige. Mens alle de andre flyver mod hver deres verdenshjørne på kloden.
POSTPULJE TIL SMÅØERNE
Transportminister Thomas Danielsen (V) lancerede i maj måned i år en ny pulje til postbetjening af ikke brofaste øer med færre end 1.000 beboere. Øernes kommuner får fremover ansvaret for at søge midler i puljen, som fx kan gå til anlæg til breve og pakker på havne eller lønmidler til hustandsomdeling af post på småøerne.
Transportministeriet skriver, at puljens formål er “at etablere og opretholde en betryggende postbetjening på de mindre øer for håndtering af forsendelser reguleret af postloven, dvs. adresserede breve og pakker på op til 20 kg. Dette skal sikre, at borgerne på de mindre øer kan modtage og afsende breve og pakker f.eks. uden at skulle sejle over til fastlandet, og at de landsdækkende operatører har et kontaktpunkt på øerne, hvortil de kan aflevere og modtage forsendelser”.
Fredag den 29. august var der frist for at indsende en interessetilkendegivelse om midler fra puljen. Herefter tildeler transportministeren - efter forhandlinger med ordførerne fra postaftalen fra 2023 - puljemidler til de enkelte projekter. Der er for andet halvår af 2025 afsat 5,4 mio. kr. i puljen.
Sammenslutningen af Danske Småøer har været i dialog med Dansk Avis Omdeling A/S (dao) og Færgesekretariatet og har på den baggrund udarbejdet et notat, som før sommerferien blev sendt til alle ø-repræsentanter og alle småø-kommuner. I notatet informerer Ø-sammenslutningen om den nye situation for post til småøerne og kommer med en række anbefalinger til, hvad man som hhv. øbo og kommune kan gøre sig af overvejelser om den fremtidige postbetjening på øen. Notatet om post kan læses i vores dokumentbank under punktet "Post" på www. danske-smaaoer.dk
Hvad ved vi på nuværende tidspunkt?
• Efter 1.1. 2026 ophører PostNord med at omdele breve, magasiner og aviser i Danmark.
• Dao har allerede nu en landsdækkende licens til både breve, magasiner, dagblade og pakker og vil fortsætte med alle fire ydelser efter 1.1. 2026 - også på småøerne.
• Der er en række postleverandører, der er godkendt til landsdækkende postbetjening af pakker (fx Dao, PostNord, GLS og Bring): de skal som udgangspunkt sørge for hustandsomdeling, medmindre andet er aftalt med modtageren (fx levering til postanlæg eller postbutik).
• For landsdækkende postvirksomheder gælder der en minimumsforpligtelse: Det betyder, at der skal finde husstandsomdeling sted minimum hver 5. hverdag (svarende til mindst én gang om ugen) for postleverancer (magasiner, aviser og pakker) og for dao.
• Desuden skal virksomhederne sørge for, at der er mulighed for afsendelse af post.
• Ovenstående gælder, uanset om der søges midler i puljen. Puljemidlerne skal ses som et supplement til den landsdækkende postservice.
• Ø-Sammenslutningens sekretariat forventer, at der kommer flere muligheder for at søge puljen til postbetjening, samt at puljen i de kommende år vil være på ca. 11 mio. kr. årligt.
Sammenslutningen af Danske Småøer vil i løbet af efteråret 2025 indsamle viden om, hvordan de forskellige øers postbefordring bliver efter 1.1. 2026.
Samarbejde med kommunen - to øers erfaringer
I november er der kommunalvalg, og kontakten med kommunen spiller en afgørende rolle for øens vilkår og udvikling. Her deler to øboere nogle erfaringer med samarbejdet.
Tekst: Kirsten Havemann, Strynø
KÆMP FOR JERES RETTIGHEDER
Hvilken rolle har vi som ø i forhold til kommunen? Det er Kirsten Havemann, der er medlem af det kommunalt nedsatte udvalg, Strynøudvalget, blevet klogere på efter et dyk i Lokalhistorisk Arkiv. Hun kommer derfor med en opfordring til andre småøer.
Da jeg i 2022 blev forperson for Strynøudvalget, undrede jeg mig over, at udvalgets status og rettigheder ikke var klart formuleret. Siden 2018 havde udvalget været “uden lovhjemmel” – men hvad betød det egentlig i forhold til at blive hørt og i forhold til vores politiske indflydelse?
Tidligere havde udvalget været et kommunalt §17, stk. 4-udvalg – et midlertidigt udvalg. Vi oplevede i den forbindelse flere udfordringer, såsom uklarheder om rolle og ansvar, tvivl om udvalgets
Et samarbejde kræver tydelige spilleregler og gode samarbejdspartnere.
vægt i beslutningsprocesser og til tider usikkerhed om udvalgets forankring i den kommunale struktur. Det resulterede blandt andet i langsom sagsbehandling i kommunen. Vi begyndte derfor at arbejde på at få klare rammer. Et samarbejde kræver tydelige spilleregler og gode samarbejdspartnere. Gennem kontakt til både lokalpolitikere, centraladministrationen og andre småøer fandt vi disse gode sparringspartnere, ikke mindst ved et seminar i november 2022, organiseret af Sammenslutningen af Danske Småøer, som handlede om samarbejdet mellem småøer og deres kommuner. Her blev det tydeligt, at vi ikke var alene med de udfordringer, som vi stod med.
KLARHED FOR FREMTIDEN
Det afgørende vendepunkt blev dog et besøg på vores eget lille Lokalhistoriske Arkiv på Strynø, hvor vi fandt de originale vilkår og vedtægter fra kommunesammenlægningen i 1966. Her stod det sort på hvidt, at Strynø skulle have to repræsentanter i et ø-udvalg – valgt efter reglerne i den kommunale valglov. Det betød, at Strynøudvalget faktisk har en klar lovhjemmel. Det faktum er siden ble -
vet bekræftet af Indenrigsministeriet, som har slået fast, at de gamle vilkår og vedtægter fra 1966 stadig er gældende. Vi håber nu, at Strynøudvalget i fremtiden vil blive indskrevet i de kommunale styrelsesvedtægter efter kommunevalget i november 2025.
Der er fortsat uenighed med Langeland Kommune om, hvem der har det overordnede ansvar for valget til Strynøudvalget. Vi mener, at ansvaret må ligge hos Langeland Kommune, da valget ifølge vedtægterne skal følge den kommunale valglov, og fordi ø-udvalget er et kommunalt udvalg. Derfor har vi bedt Indenrigsministeriet om en afklaring. Ministeriet har svaret, at valg til ø-udvalg ikke er reguleret ved lov, og at ansvaret derfor afhænger af en konkret fortolkning af de gældende vilkår for Strynøudvalget. Ministeriet udtaler sig ikke om konkrete sager, men alene generelt om lovgivningen. Derfor forsøger vi nu at formulere fortolkningsspørgsmålet mere generelt over for Indenrigsministeriet. Og samtidigt arbejder vi på at få genoprettet vores valgsted på Strynø, som blev nedlagt i 2022. Her blev der tidligere afholdt valg til både Strynøudvalget og kommunalbestyrelsen, i øvrigt samme dag og sted.
STÅ FAST
Hvad vi har lært af forløbet er, aldrig at give op. Brug arkiverne –og forstå den historiske kontekst bag nutidens udfordringer. Skab alliancer på kryds og tværs, især med lokale politikere, forvaltningen, centraladministrationen og dens dygtige embedsfolk. Hav tæt kontakt til Sammenslutningen af Danske Småøer, og træk på deres viden og erfaring. Og stå fast: Småøernes demokratiske rettigheder er værd at kæmpe for.
Tekst: Jan Bendix, Venø
§ 17, stk. 4 udvalg – ”hvaffor noget”?
På Venø vil man gerne reklamere for en nyttig samarbejdsmodel mellem kommune og ø.
Struer Byråd besluttede i forbindelse med kommunevalget i 2021 en indsats for styrkelse af kommunens lokalområder. Det skete gennem nedsættelse af ”Kontaktudvalget for lokalområder”, hvor kommunens fem lokalområder er repræsenteret med hver to medlemmer. Venø er et af områderne, og i indeværende valgperiode har vi haft glæde af at kende ide og indhold i §17, stk. 4 i ”Lov om kommunernes styrelse”.
Her står der, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte ”særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
ØEN PRÆGER UDVIKLINGEN
Forud for kommunevalget 2025 har udvalget og forvaltningen sammen gennemført en vurdering, som et kommende byråd kan bruge som grundlag for beslutning om udvalgets fortsatte rolle som forberedende og rådgivende for politiske beslutninger om landdistriktsudvikling.
Venø har haft formandskabet i udvalget og sammen med en byrådspolitiker haft mulighed for at præge arbejdets tilrettelæggelse.
Udvalgsarbejdet har skabt gennemsigtighed i kommunens arbejde og udfordringer indenfor social- og sundhedsområdet og på Plan- og miljøområderne (inkl. energi).
Byrådet har stillet midler til rådighed for projekter til nytte og udvikling af lokalområder, som udvalget har kunnet disponere på basis af ansøgning fra områdernes organisationer og foreninger.
Omtalen her i Ø-Posten er et ”reklamespot” for en nyttig samarbejdsmodel mellem kommune og ø.
Kontakt gerne VenøBoen
Skriv til vb@venoe.dk for en dialog om erfaringer, muligheder og begrænsninger.
Turen går til Aarø!
Studietur til Aarø for fødevareproducenter og spisesteder fredag den 3. oktober 2025.
Tag med Sammenslutningen af Danske Småøer til Aarø, og mød to virksomheder, der har gjort det, mange fødevareproducenter og spisesteder går og drømmer om: At gøre deres hobby til en bæredygtig levevej.
Der vil være oplæg og virksomhedsbesøg med fokus på, hvordan man opbygger en virksomhed under overskriften: ”Når hobby bliver til forretning”.
Formålet med turen er at netværke, blive inspireret, stille spørgsmål, få idéer og se, hvordan andre har grebet det an – både det, der gik godt, og det, der var udfordrende.
Vi håber, at turen kan give inspiration, konkrete indsigter og måske endda nye visioner for fødevarevirksomheder og spisesteder på de danske småøer. Vi ser frem til endnu en hyggelig, lærerig og smagfuld dag sammen i fødevarenetværket!
HVEM:
Studieturen henvender sig til fødevareproducenter og spisesteder på de 27 småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer. Alle er velkomne, uanset om man har deltaget i de tidligere aktiviteter i fødevarenetværket eller ej.
HVOR OG HVORNÅR:
Aarø den 3. oktober 2025
PRIS:
Det er gratis at deltage i studieturen
TILMELDING:
Senest den 19. september via vores hjemmeside: www.danske-smaaoer.dk
YDERLIGERE INFORMATION: Kontakt Mette Søberg på ms@danske-smaaoer.dk eller tlf. 27 13 42 13.
Løb aldrig tør for mælk, æg og toiletpapir. Hav altid øl på køl, og ansæt gode medarbejdere. Listen over indsigter er lang efter sommeren.
- Vi har lært utroligt mange ting efter første sæson, siger Thomas og Tami, der her ses sammen med deres datter, Ønske. (Foto: Tami Vibberstoft Pinkalski).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
NYE KØBMÆND PÅ TUNØ:
- Vi finder løsninger
De havde ingen erfaring med at drive butik, men den første hæsblæsende sommer er alligevel gået over al forventning for Tami og Thomas Vibberstoft Pinkalski, der har forpagtet Tunø Købmandsgård og Café. Parret har også planer for vinterhalvåret. ”Det skal være samlingssted, hvor man kan noget mere end bare at købe letmælk og bake-off”, lyder målet.
En lille uges tid efter en tur til Tunø fik Tami og Thomas Vibberstoft Pinkalski en nyhed, der gav deres tilværelse en drejning.
Om familien
• Tami er uddannet fra kunstakademiet og scenekunstskolen.
• Thomas er uddannet HD i organisation. Han har arbejdet i flere brancher og været afdelingsleder i mere end 10 år.
• Thomas har Marie (15 år), og sammen har de Ønske (1 år).
Øens kommende købmand var sprunget fra forpagtningen, så nu opstod der pludselig en mulighed for at bo og arbejde på en ø og samtidig udleve den drøm om at arbejde sammen, som de havde haft i mange år.
- Det var lidt af en tilfældighed, men vi forfulgte med det samme ideen og tog tilbage for at se på mulighederne, forklarer Tami.
Hun er uddannet fra Kunstakademiet. Thomas har en HD i organisation og mange års erfaring fra erhvervslivet.
- Vi har længe gerne ville udvikle og drive noget sammen. Her på Tunø kunne vi se, at vi kunne få lov at sætte vores eget præg på tingene og skabe en forandring på en helt anden måde, end hvis vi fx havde startet en café inde i Aarhus, fortsætter hun.
Derfor sprang de til uden nærmere overvejelser.
- Vi skubbede de praktiske udfordringer lidt i baggrunden, fordi vi så gerne ville det, som Thomas siger, og Tami giver et eksempel:
- Tag fx pasning af vores datter. Vi var udmærket klar over, at hun ville blive det eneste lille barn på øen, men da vi overtog forpagtningen, havde vi ikke haft nogen dialog med kommunen om pasning. Vi har bare hele tiden stolet på, at vi finder løsninger hen ad vejen.
STYR PÅ SYSTEMERNE
Familien flyttede til Tunø fra Mårslet ved Aarhus, og den 15. maj debuterede de så som ø-købmænd.
- Vi har lagt skinnerne, mens vi kørte på
dem, og vi har lært rigtig meget af vores første sæson, siger Thomas.
Han havde fra sine tidligere job mange års erfaring med logistik, salg og kundeservice, og den har der i den grad været brug for som ø-købmand. Ud over dagligvarer tager købmanden sig nemlig også af Post Nord-pakker, salg af benzin, gas, diesel og apotekervarer samt udlevering af bøger fra det lokale bibliotek. For blot at nævne nogle af de ekstra funktioner, der skal koordineres med leverandører og færgen.
- Det har virkelig overrasket mig, hvor mange forskellige systemer og samarbejdspartnere, man skal have styr på, siger Thomas, der ikke tøver ved spørgsmålet om, hvad det kræver at være ø-købmand.
- En ordentlig spand knofedt. Man har en 130 timers arbejdsuge, og der opstår hele tiden uforudsete hændelser, og så gælder det bare om at være løsningsorienteret og handle hurtigt, siger han.
For pludseligt går strømmen, der er ikke mere plads i fryserummet, eller også virker en kundes dankort ikke. Samtidig skal der fyldes op, tjekkes datoer på varer, gøres rent og læres nye medarbejdere op.
- Det går drønstærkt, men alle folk har taget godt imod os, siger Thomas.
SURDEJ PÅ MENUKORTET
Tunø Købmandsgård og Café har med det nye forpagterpar undergået ”en makeover for få midler”, som de udtrykker det. Cafeens møbler og udsmykning er skiftet ud, så de i højere grad signalerer hygge end fastfood, og menukortets faste pizza og sandwich er blevet suppleret af bl.a. økologiske surdejsboller og hjemmelavet is.
En forvandling, som der også er blevet taget positivt imod, fortæller Tami.
- Selvom der selvfølgelig stadig er mange, der er vilde med bake-off, så oplever jeg, at folk gerne vil betale for kvalitet, siger hun.
Travl debut. Denne sommer har Tunø-færgen slået passagerrekord. Ifølge færgeselskabet tog 16.056 gæster færgen i juli måned, og det har man kunnet mærke hos købmanden, hvor Tami og Thomas har knoklet i butik og café. (Foto: Tami Vibberstoft Pinkalski).
For kunderne efterspørger bogstaveligt talt ALT mellem himmel og jord, har de to nye købmænd erfaret.
- Nogle kommer herover og forventer et udvalg som i et supermarked, og vi prøver så vidt muligt at imødekomme ønskerne, men vi kan ikke nå i mål med det hele. I år fik vi fx aldrig ugeblade, fortæller Thomas.
Over sommeren har mere end 20 unge mennesker arbejdet i butikken og caféen, og det har ikke været nogen nem opgave at rekruttere medarbejdere.
- Det er svært at få folk til Tunø, for man kan ikke pendle, og det vrimler ikke med lejeboliger, så medarbejderne skal bo i telt, og der kommer et tidspunkt, hvor det ikke er sjovt længere, fortæller Tami.
FIN OMSÆTNING
Læringskurven har været stejl for det nye købmandspar, men første sommer er gået over al forventning, er de enige om.
- Det er gået skidegodt! Udbryder Tami.
- Jeg synes, vi har fået helt utrolig meget positiv respons fra lokalbefolkningen og de mange gæster, som har været vant til at komme her i mange år. De har virkeligt været søde til rose os for vores varer og service, og vi måler ikke bare vores succes i penge, men også de relationer, vi skaber, fortsætter hun, og Thomas supplerer:
- Der er helt sikkert mange ting, vi kommer til at gribe anderledes an næste år, men jeg føler, at vi er lykkedes med at leve op til folks forventninger. At vi så også har kunnet
Tunø Købmandsgård og Café
• Købmandsbutikken på Tunø ejes af Tunøfonden, hvis formål er at udvikle Tunø som bestående ø-samfund.
• Derudover bakker andelsselskabet Tunø Købmandsandel forpagterne op og kan bl.a. stille sikkerhed over for leverandører til købmandsgården.
• Lokale kræfter har købt andele for over 300.000 kroner, der gør det mere tilgængeligt for nye forpagtere.
generere noget profit, så vi kan betale vores regninger, er bare dejligt.
ET SAMLINGSSTED
Frem mod efterårsferien holder parret åbent alle ugens dage fra morgen til aften, men i vinterhalvåret bliver der droslet ned på åbningstiderne. Her planlægger Tami og Thomas dog at udvikle forretningen med blandt andet kulturelle arrangementer og events.
- Det skal være samlingssted, hvor man kan noget mere end bare at købe letmælk og bake-off. Vi vil gerne skabe noget, der ikke kun er for de faste beboere, men også kan blive et sted, hvor folk kommer til udenfor sæsonen, fordi der er koncerter, spoken-word, foredrag, kunst eller lydvandringer, siger Thomas.
Er de så også købmænd på Tunø om et år?
Thomas er ikke i tvivl.
- Vi er stædige. Når vi har sat os for, at det her vil vi, så får vi det til at fungere. Vi giver ikke op. Men der er jo stadig mange erfaringer, som vi endnu ikke har draget, så spørg os igen om et år, for lige nu ved vi jo reelt ikke, hvordan det er at bo her i januar. Det glæder vi os til at finde ud af, og vi tror på, at vi får et godt liv, hvor vi foretager os nogle ting, der giver mening.
Parrets datter, Ønske, bliver det eneste lille barn på Tunø. (Foto: Tami Vibberstoft Pinkalski).
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Politikere på udbytterigt ø-hop i Kattegat
Færgedrift, ø-udvikling og kommunesamarbejde. Det var nogle af de emner, der var på dagsordenen, da Folketingets Udvalg for Småøer i juni besøgte Tunø og Endelave sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer og borgmestrene for Odder og Horsens kommuner.
Øerne ligger begge et stykke ude i Kattegat og har lange færgeoverfarter; Tunø knap en time og Endelave 70 minutter. Færgedriften var da også på begge øer et emne, der blev drøftet med politikerne.
På Tunøfærgen fortalte overfartsleder
Bjarne Mølgaard om de planer, som kom-
munen har for at udskifte færgen med en ny, ”grøn”, eldreven færge. Den nye færge kan forkorte sejltiden med 10 minutter, og lade- og sejltid skal tilpasses bustiderne på fastlandet. De grønne færgeplaner spiller desuden en rolle i Odder Kommunes klimahandlingsplan. Odder Kommunes borgmester Lone Jakobi (S) bemærkede, at det ikke
nytter alene at tænke i ”god forretning”, når man ser på den kommunale færgedrift. -Det er en udgift at have færger. Men Tunø er en del af Odder kommune, og vi ser det som en kvalitet, at der er helårsbefolkning på øen. Derfor understøtter vi fx også opførelsen af otte nye lejeboliger. Det er vigtigt for øens fremtid, sagde hun.
RUNDTUR PÅ ØEN
Vel ankommet til Tunø viste beboerforeningen rundt med et første stop på havnen og besøg på røgeriet, der både sælger røgvarer og har servering. Videre på ø-rundtur besøgte politikerne øens minigolfbane, den fondsejede købmand med det spritnye forpagterpar, kirken samt Blåkærgaard, der tilbyder hotel- og yogaophold. Undervejs gik turen forbi de otte lejeboliger, der er under opførelse på dele af den gamle skolegrund.
Flere udfordringer blev drøftet med udvalgets medlemmer, bl.a. Tunøs dårlige internetdækning og også det faktum, at alle
På Endelave, hvor der er 146 fastboende, fik politikerne en fin rundtur på øen. (Foto: Ø-sammenslutningen).
Udfordringerne med blandt andet strandbeskyttelseslinje og planlovens regler var nogle af de emner, der blev forelagt politikerne under ø-besøgene. Her er det på Tunø. En ø med 74 fastboende. (Foto: Ø-sammenslutningen).
rettigheder skal genansøges ved ejerskifte af en turistvirksomhed: Hvis der tidligere er givet en dispensation til placering ift. fredning eller strandbeskyttelse, så kan denne ikke bare overdrages.
Beredskabsplaner blev også drøftet. På Tunø planlægger man at sætte en generator op på den gamle skole, så øen kan klare sig i 3 døgn, hvis forbindelsen til fastlandet skulle svigte.
POLITIKERE I ØJENHØJDE
For at spare en del transporttid mellem øerne blev den lille turbåd ”Ternen” benyttet til at sejle fra Tunø til Endelave, og efter et par timers fin sejlads tog repræsentanter fra Endelave Beboerforening sidst på eftermiddagen imod selskabet på havnen.
Derpå stod programmet på aftenrundtur i traktorbus, hvor Endelaves skibssætning fra vikingetiden og fine naturområder blev besøgt.
På begge øer holdt udvalget borgermøder, hvor øboerne under uformelle rammer fik lejlighed til at tale med politikerne i mindre grupper. Det er en god mulighed for øboerne for at møde folketingspolitikere i øjenhøjde og fortælle dem, hvordan tingene fungerer på en ø og under hvilke forhold.
Det var emner som bosætning, udvikling, infrastruktur og ikke mindst færger, der blev drøftet med politikerne.
På Endelave fyldte spørgsmålet om Landevejsprincippet en hel del: Der blev stillet spørgsmål til, hvorfor man her i størstedelen af året ikke er i mål med landevejsprincippet. Er der ikke tildelt tilskudsmidler nok til ordningen for Endelave, eller hvad er det, der gør, at prisen på en voksenbillet i 43 uger om året er 120 kroner, når den teknisk udregnede takst er 75 kroner? Her blev det tydeligt, at beregningerne vedrørende landvejsprincip, tilskud og reelle takster ofte er uigennemskuelige og kringlede. Udvalget er interesseret i tilskuddenes anvendelse og effekt og har stillet spørgsmål til indenrigsministeren om færgetilskud og takster. De har fået det svar, at Indenrigsministeriet vil gå i dialog med KL om muligheden for at indhente oplysninger i kommunerne om færgetakster mv.
SPOT PÅ UDFORDRINGER OG Ø-LIV
På spørgsmål fra politikerne om, hvorvidt planloven spænder ben for øens udvikling, blev der på begge øer argumenteret for nødvendigheden af at have en national ø-poli-
tik. Et tiltag, som også Ø-sammenslutningen er fortaler for: Man er nødt til politisk at se på øerne som noget andet end fastlandet og lave plads til ø-udvikling. På Tunø er det især fredningsregler, der bremser for projekter, da hele øen - på nær byen, to sommerhusområder og skoven - er fredet.
På Endelave fik politikerne en rundvisning i øens fine besøgshave Lægeurtehaven og den nystartede Café Heden, hvor to erfarne kokke serverede frokost med lokale råvarer. Under frokosten fik politikerne mulighed for at få en god snak med deltagerne fra Endelave Beboerforening om ø-livet generelt og Endelave i særdeleshed.
Vi er i Sammenslutningen af Danske Småøer utrolig glade for den gode modtagelse, som politikerne får på øerne og det engagement, de møder. Det er meget vigtigt, at folketingspolitikerne sætter tid af og prioriterer at besøge småøerne og møde øboerne. Disse besøg betyder rigtig meget for politikernes fortsatte arbejde for at skabe bedre rammevilkår på øerne. Derfor en stor tak til både politikere og øboere.
Tekst: Jan Bendix, Venø
En god havnehistorie
Venø Havn har fået et kvalitetsløft.
Tilbage i 2020 fremlagde Struer Kommune ”En helhedsplan i øjenhøjde”.
Her blev idéen til forbedring af kommunens små limfjordshavne udfoldet. I august 2025 klippede borgmester Marianne Bredal og formanden for Venø Havn, efterskoleforstan-
der Tage Jepsen, snoren over ved åbningen af det istandsatte havneområde.
Siden planen forelå i 2020, har kommunen overtaget det økonomiske ansvar for Venø Havns infrastruktur (moler, kajanlæg mm.). Venøboerne står for havnens drift, og et eventuelt overskud deles mellem kommune og havn.
For venøboerne og øens gæster er resultatet blevet en autentisk havn. Kort sagt en ny ramme for havnens aktiviteter.
Havnen er anlægsplads for Venø Efterskoles både, for den ældste bilfærge i drift: Museumsfærgen Venøsund og med bådpladser til både fastboende og gæstesejlere.
Venø Havn er med sine hyggelige spisesteder og forretninger blevet et samlingspunkt, hvis vejret ellers arter sig!
Den nyistandsatte havn er med Struers øvrige småhavne blevet nyt mål for sejlere og turister, der har lyst til en tur i og omkring den sydlige del af Limfjorden.
Fra åbningen af det istandsatte havneområde. (Foto: Jan Bendix).
Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer
Projektstøtte til de små øer
Puljen til projekter på de små øer - i daglig tale Ø-støtten - yder støtte til gennemførelse af initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne
Landdistriktspuljens ø-støttemidler giver tilskud til projekter, der har betydning for sikring af levevilkårene på de enkelte øer.
I årets første ansøgningsrunde i 2025 blev der uddelt godt 2,5 millioner kroner til i alt 15 projekter.
ANDRE PULJER I LANDDISTRIKTSPULJEN
Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. Der er bl.a. en pulje til Borgerdrevne Dagligvarebutikker.
Læs mere om Ø-støtten og de øvrige puljer i Landdistriktspuljen under fanen ”Landdistriktspuljen” på hjemmesiden: www.livogland.dk
Har du har spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@plst.dk eller ringe til puljetelefonen på telefonnummer 41717897 mandag til fredag kl. 12.30-15.30.
NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Ansøgninger til Landdistriktspuljens 2. ansøgningsrunde i 2025 skal være modtaget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen senest torsdag d. 9. oktober kl. 15.00.
STØTTEDE PROJEKTER I FØRSTE RUNDE I 2025
NJ Handel & Service v/Nova Nielsen ”Nyt liv på Mandø: Lokal gårdbutik og værksted skaber kreativt samlingspunkt”
Forsamlingshus
Foreningen til bevarelse af Avernakøs og Korshavns helårsnærbutik for dagligvarer
Energioptimering og renovering af fællesskabernes hus på Omø.
Forbedring af lagerkapacitet ved Avernakø købmandsbutik
Femø Beboerforening Renovering og vedligehold af bygningen "Det gule Magasin"
Tunø Købmandsgård
Skarø forsamlingshus
Anskaffelse af traktor, el-palleløfter og kaffemaskine til Tunø Købmandsgård og Café.
Større renovering af Skarø forsamlingshus både ude og inde
Aarø Lejrskole ApS Køjesenge med skuffer, madrasser, dyner og puder til sovesalene.
Egholm Samråd
af fælleshus
Vild Vin Vild Vin på Fejø
Tunø-Fonden
Andelsselskabet Avernakø Vandværk amba
Tunø Købmandsgård, renovering af boligdelen af købmandsgården
Mindske vandværkets klimapåvirkning
Venø Urtehave Møbler til serveringsområde
Lyø Ferielejligheder Energirenovering af Lyø Ferielejligheder
FIK DU AFSLAG
– så ring eller skriv til Landdistriktspuljen og få en begrundelse. Det er vigtigt for at kvalificere dine ansøgninger fremover.
Småøernes Erhvervsdag 2025
LAG Småøerne sætter igen spot på erhvervslivet på småøerne og inviterer til en spændende dag fyldt med inspiration, viden og netværk.
Tid og sted
Fredag den 28. november kl. 09.30 – 15.30
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000
Odense C
Hvad kan du glæde dig til?
• Trends & tendenser – hør potentialerne for din virksomhed
• Markedsføring – Øens styrke – gør din placering til dit stærkeste salgsargument
• Professionelle oplægsholdere med skarpe indsigter
• Personlige historier fra ø-virksomhedsejere
• Workshops & netværk
• Speeddating med andre virksomheder.
Program
Programmet er endnu ikke klar, men følg med på: www.lag-smaaoerne.dk/project/erhvervsseminar/
Tilmelding:
Senest 21. november 2025 på: info@lag-smaaoerne.dk
Arrangementet er gratis, men vi opkræver et gebyr på 300 kr., hvis du udebliver uden afbud.
Spørgsmål?
Kontakt LAG-koordinator Anja Bech Knudsen, 20 30 99 17 ak@lag-smaaoerne.dk
Søg LAG-puljen 2026 – ansøgningsfrist 30. oktober 2025
LAG Småøerne har ca. 3 millioner kroner til fordeling til erhvervs- eller almennyttige projekter på småøerne i 2026. Første ansøgningsrunde til puljen er åben.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 30. oktober kl. 23.59.
Hvem kan søge?
Virksomheder, borgere, foreninger og ø-kommuner, der vil gennemføre et projekt på en af de 27 danske småøer.
Hvad kan man søge til?
LAG Småøerne støtter projekter, der fremmer udviklingen af bæredygtige øsamfund på de 27 småøer. Vi har særlig fokus på bosætning, erhverv, grøn omstilling og netværkssamarbejder.
Hvordan søger man?
På vores hjemmeside www.lag-smaaoerne.dk kan du læse mere om hvordan du søger LAG-puljen.
Kontakt altid vores koordinator Anja Bech Knudsen inden du påbegynder en ansøgning. Anja kan kontaktes på mail: ak@lag-smaaoerne.dk eller tlf. 20309917.
Lilian Petersen – forperson, LAG-Småøerne.
2.500 besøgte Orø til åben ø. Et arrangement, der ikke bare tiltrækker gæster, men også giver øens beboere muligheder for at følge med i hinandens virke. (Foto: Sune/Orøkontoret).
Tekst:
Lene Halmø Terkelsen, journalist
Man sår et frø…
Flere småøer arrangerer hvert år åben ø - blandt andet for at give potentielle tilflyttere et blik ind i ø-livet. Men hvad kræver initiativet, og hvilken effekt har det?
Om bord på færgen var der kaffe og kage. I land kunne de besøgende få en guidet rundvisning, smage øl på øens bryggeri, besøge museet eller bage snobrød på skolen, hvor der også var mulighed for at prøve at gå i ø-skole.
Det hele foregik som en del af åben ø på Omø. Et arrangement, som – med undtagelse af en kort corona-pause – har været afviklet i mere end 10 år, fortæller Jonna Andersen. Hun er en del af øens bosætningsgruppe, der står bag dagen.
- Målet er at vise vores ø frem, så der er nogen, der opdager, hvor dejligt her er og tænker, at her vil de gerne bo, siger hun.
De besøgende til åben ø på Omø hører om øens mange aktiviteter og har mulighed for at få svar på typiske tilflytterspørgsmål om sundhedstilbud, færgeafgange, foreninger og livet i vinterhalvåret.
Forud for arrangementet havde bosætningsgruppen desuden udarbejdet foldere med ledige boliger og sommerhuse, så gæsterne hurtigt kunne få et overblik over de aktuelle muligheder og eventuelt kigge ind til åbent hus.
RETTIDIG PLANLÆGNING
Cirka 30 mennesker rejste til Omø i juni for at deltage i åben ø, der var omtalt i lokale og på sociale medier. Det er færre end de øvrige år, men på grund af andre arrangementer på øen, kunne alle passagerer ikke komme med færgen, og der var betydeligt flere interesserede på havnen i Stigsnæs, vurderer Jonna Andersen.
- Så effekten i år har ikke været så stor, som den plejer at være, fastslår hun.
I år fokuserede man særligt på at skaffe børnefamilier til Omø, hvor børnetallet er dalet gevaldigt. Der er nedsat en taskforce for at få flere børn i øens børnehus og skole, og man har lavet markedsføringsinitiativer på bl.a. Nørrebro. De familier, man i den forbindelse allerede havde skabt kontakt til, blev naturligvis også inviteret til dagen, fortæller Jonna Andersen. I år dukkede der dog mange bedsteforældre med deres børnebørn op på Omø. Mennesker fra lokalområdet, der nyder en dag med fuldt program og forplejning. Selvfølgelig havde Jonna Andersen gerne set, at flere børnefamilier havde taget turen, men hun mener alligevel, at arrangementet er vigtigt.
- Hvis folk går og overvejer at flytte til en ø, kan vi nå dem med sådan en dag, hvor vi kan tage dem i hånden, vise dem rundt og give svar på deres spørgsmål.
Hun advarer i det hele taget imod at kigge meget kvantitativt og snæversynet på effekten af bosætningstiltag.
- Vi er selvfølgelig udmærket klar over, at mange af dem, der kommer, er turister, som bare kigger over en enkelt dag, men vi håber alligevel, at vi sår nogle frø, siger Jonna Andersen.
ET UDSTILLINGSVINDUE
På Orø har de afholdt Orødagen den første søndag i juni lige siden 2007. Dengang var det for at øge bosætningen, men i de senere år
VenøDagene er blevet en fast tradition, og tusindvis af mennesker benytter muligheden for et besøg på øen i Limfjorden (Foto: Christian D. Mortensen).
Der var flere aktiviteter på skolen, da Omø holdt åben ø, og målet med dagen var netop at tiltrække børnefamilier, fortæller arrangørerne.
er arrangementet i lige så høj grad blevet et udstillingsvindue for besøgende og turister og en dag, hvor øboerne også viser hinanden, hvad Orø kan, fortæller Hanne fra Orøkontoret, som er en del af gruppen, der arrangerer Orødagen.
- Vi er en ø med mange nye tiltag, og vi har en stolthed og glæde over Orø. Vi viser gerne frem, hvem vi er, og hvilken skøn ø vi bor på, siger hun.
På Orødagen er der mellem 55-60 aktiviteter fordelt på hele øen. Alle slår dørene op, blandt andet skolen, SFO, Børnehus, kirken, seværdigheder og turistaktørerne, der åbner med gode tilbud. Der er musik, klovneløb, cirkus og hestevognskørsel. Åbne værksteder med kunsthåndværk, vejboder med lokalproducerede produkter, smukke haver og pop-up butikker, ligesom øens forskellige foreninger også åbner dørene.
- Der er så mange aktiviteter og muligheder herovre, som bliver præsenteret på Orødagen, og det er blevet en dag, som alle på øen ser frem til og er involverede i, fortæller Hanne fra Orøkontoret.
Gode råd til åben ø
- fra Jonna Andersen, Omø:
• Udpeg jeres målgruppe. Hvem vil I nå?
• Planlæg. Koordiner dagen med færge, frivillige og øvrige aktiviteter på øen i god tid inden arrangementet.
• Markedsfør. Sørg for, at der er omtale i den lokale presse og på sociale medier. Også i den forbindelse er det vigtigt ikke at være i sidste øjeblik.
I år besøgte ca. 2.500 gæster Orø til Orødagen, og succesen kan udover de mange forskellige aktiviteter især tilskrives de gratis færger, fastslår Hanne.
- Det er så vigtigt for Orødagen, at Østre Færge og Holbæk færgen støtter dagen. Vi har et rigtig godt samarbejde, og uden den hjælp, de yder på dagen, er vi ikke sikre på, at besøgstallene ville være så høje, som de er på Orødagen - en dag, hvor det hele er nonprofit, understreger hun.
GODT VEJR GIVER GÆSTER
På Venø frister man både med aktiviteter, huse til salg og gratis bus og færge, når øboerne i april inviterer til de såkaldte VenøDage.
En tradition, der har været gennemført i årtier. Ved VenøDagene slår gallerier og virksomheder dørene op for kunst og lækkerier, og øen er fuld af aktiviteter. I år arrangerede kirken fx skattejagt, og der var mulighed for at deltage i alt fra strandrensning til cykelog vandreture.
Det er beboerforeningen, VenøBoen, der er tovholder på initiativet, og målet er - ligesom på Omø - bosætning, fortæller Jan Bendix fra foreningen.
- Venøboerne ønsker at vise øen frem og lokke familier til at flytte til hertil. Samtidig er målet at øge kendskabet til den hurtige færgeforbindelse og dermed indtægter til færgefarten og øens turistaktører, forklarer han.
I de senere år er VenøDagene gennemført i påskeugen for at udvide gæstesæsonen, og i løbet af perioden besøger 6.000-7.000 nysgerrige typisk øen.
- Besøgstallet er dog meget afhængigt af vejrforholdene, understreger Jan Bendix.
(Foto: Dorthe Winther).
Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist
NYE GUIDER I ØHAVET
Laura Bjerre, der bor på Avernakø, skal som guide i Geopark Det Sydfynske Øhav formidle øens natur og historie til bl.a. skolebørn.
Geopark Det Sydfynske Øhav har uddannet 22 nye guider, der skal formidle det sydfynske landskab, geologien, naturen og kulturhistorien som en del af geoparkens formidlingsindsats. Guiderne blev officielt certificeret i maj i år efter flere måneders uddannelse.
En af dem er Laura Bjerre, der bor på Avernakø. Hun er i forvejen ø-konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune for Avernakø, Bjørnø og Lyø. Derudover er hun havnefoged for Avernakø Havn og underviser på det socialpædagogiske opholdssted Munkegården på Avernakø, og nu kan hun føje endnu en titel til CV’et.
- Jeg ønskede at få en endnu større og bredere viden om det fantastiske område, som vi bor midt i – både i naturen og den geologiske historie, forklarer Laura Bjerre.
Som guide vil hun bl.a. vil tage imod skoleklasser på endagsture til Avernakø, hvor de kan dyrke friluftsaktiviteter og få et ind-
blik i naturen – med særligt fokus på livet i vandet – og dykke ned i den spændende geologiske fortælling, som Det Sydfynske Øhav rummer.
- Guideuddannelsen giver mig nye værktøjer til at formidle viden til besøgende, og jeg håber, det kan være med til at styrke interessen for og forståelsen af vores unikke område, siger Laura Bjerre.
Geopark Det Sydfynske Øhav dækker over et af verdens største oversvømmede istidslandskaber og er certificeret som UNESCO Global Geopark.
Der er planer om at uddanne flere guider i løbet af 2026, oplyser projektleder Malene Sakskilde fra sekretariatet i Geopark Det Sydfynske Øhav. Hun opfordrer interesserede til at holde øje med hjemmesiden www.geoparkoehavet.dk
Laura Bjerre har siden 2020 boet med sin familie på Avernakø. Nu er hun udover ø-konsulent, havnefoged og underviser også guide i Geopark Det Sydfynske Øhav. (Foto: Tina Knudsen).
Som guide skal Laura Bjerre fra Avernakø bl.a. inspirere skoleklasser til aktiviteter i farvandet omkring øen. (Foto: Tina Knudsen).
