ge aktivist Aleksey os. Dermed adskiller Euromaidan-revolutionen sig også tydeligt fra den Orange revolution ti år tidligere, hvor farven orange blev brugt som det, der kunne samle protesterne. Stemningen har i det hele taget ændret sig på pladsen fra december til nu. Især anti-Maidan lovene indført den 16 januar efterfulgt af de voldelige og blodige sammenstød mellem specialstyrkerne og demonstranterne har sat sit tydelige præg. Flere af vores kontakter fortæller, at de ikke længere føler sig trygge ved at gå på Kijevs gader alene om aftenen, efter at flere demonstranter og journalister er forsvundet og har været udsat for tortur og brutalitet. Folk frygter især for de såkaldtetitushki, unge mænd, der betales af regimet til at udøve vold og trusler. Et eksempel er Maja, en ung ukrainsk journalist. Hun fortæller, at hun ikke længere bruger den orange pressevest, der viser politi og demonstranter, at hun er neutral iagttager. Vesten gør at hun føler sig som en skydeskive. Et let offer. 12
Mange af de hidtil forsvundne var kritiske journalister. Stemningen på pladsen virker i det hele taget mere anspændt. Mange af demonstranterne har valgt at påklæde sig maske eller elefanthue, pansret udstyr på kroppen, militærfarver og bærer en kølle, jernstang eller bat i hånden. De ser sådan ud for at være klar til forsvar af pladsen. Men de sætter stadig en ære i at udøve den ukrainske gæstfrihed, vi også mødte i december: tilbyde os the, kage, suppe og en plads om bålet, når minusgraderne er hårde. Da vi besøger den barrikade, der ligger direkte overfor den politistyrke, der beskytter præsidentpalæet og parlamentet, oplever vi en meget afslappet stemning. Nogle aktivister råber endda jokes til politimændene på den anden side. For nu er der fredeligt. Men stemningen er langt fra den festivallignende stemning, vi oplevede i december. I stedet sanser vi vedholdenheden. De folk, der sover i teltene på pladsen eller i de forskellige besatte bygninger, ved, at de skal sove på liggeunderlag og være i minusgra-
derne en del tid endnu. Nu er det hverdag. Ikke fest. Det er nu, de skal bevise, at de mener det. Systemet må ændres – ikke kun Janukovitj Alle aktivister vi møder, er meget bevidste om, at de må blive med at arbejde for et bedre samfund – også efter Euromaidan. ”Det er systemet, der må ændres, ikke bare personen”, forklarer aktivisten Kateryna fra den fredelige bevægelse 'Civic Sector'. Under Den Orange Revolution protesterede folk kun indtil omvalget mellem Viktor Janukovitj og Julia Timosjenko fandt sted. Folket lod derefter politikerne tage over. ”Det var en fejl har vi lært nu” forklarer Kateryna. Derfor bruger 'Civic sector' og de andre bevægelser på Maidan ventetiden på at lave forslag til reformer, der kan indgå i forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen. Reformer, der skal sikre at politikerne i fremtiden arbejder for folket og ikke den anden vej rundt. Revolutionen må fortsætte.