MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG

sep-nov 2020

STINUS LINDGREEN OM NEDLUKNINGEN NY RU-FORMAND ØNSKER MERE LOKALT SAMARBEJDE MED RADIKALE POLITISK DEBAT OM PENSION, TRANSPORT OG INDVANDRING

Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent || www.radikaldialog.dk U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0

RADIKAL DIALOG MEDLEMSBLADET

Side 2 radikaldialog.dk

RADIKAL DIALOG

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Medlemsbladet for medlemmer af Radikale Venstre i hovedstadsregionen | SEP-nov 2020

Leder: lad os vælge de kvalitetsafstemte kandidater Om bare ét år er der valg til kommunerne og regionerne. Partiet skal prøves i et midtvejsvalg under en historisk stærk socialdemokratisk regering – det kræver, at vi vælger de bedste til kandidatlisterne

r det ikke lovligt tidligt at tale kommunalvalg og regionsrådsvalg her 14 måneder før valget løber af stablen 16. november 2021? Nej, ikke når man ser på de andre partiers kommunikation på det lokale og regionale område. Ja, måske burde partiet have fundet kandidater og igangsat valgkampen tidligere, end tilfældet er.

alget er under alle omstændigheder i gang. Og snart begynder afstemningerne rundt omkring i lokalforeningerne, om hvem der skal på kandidatlisterne. Vi bør som parti sikre den mest kvalificerende proces. Aspiranter til kandidatposterne kan lære af de erfarne indvalgte. Spids- og borgmesterkandidaterne har et ansvar for at lede hele kandidatfeltet i en fælles valgkampagne. Foreningerne bør sikre en bred rekruttering af frivillige til flyeruddelingen.

orinden opstilling og medfølgende valgkamp har hver kommuneforening – og regionsforeningen – imidlertid en særlig forpligtelse på at kvalificere kandidatfeltet ved at kvalitetsafstemme de håbefulde. Efter kommunalvalget i 2017 har man i København gjort gode erfaringer med en screeningproces, der fungerer som et afklarende moment for såvel aspirant som forening. Denne model kan sagtens vinde indpas andetsteds.

egion Hovedstaden er den folkerigeste og mest sammensatte af de fem regioner. I valgkampen vil emner som sundhed, transport og psykiatri præge det regionale niveau, mens den sociale og politiske udvikling af de store byer vil sætte deres klare aftryk på debatten. Dette fordrer også en sammensætning af kandidatfeltet, der kan appellere til forskellige typer af mennesker.

et handler nemlig om mennesker. Og selvom vi endnu ikke helt ved, hvem der skal repræsentere os og kæmpe fra gade til gade om de bedste pladser på plakatruten, ved vi, at regeringen står historisk stærkt. Valget bliver på alle måder et midtvejsvalg for partiet. Og en styrkeprøve for kandidaterne, der også skal imødekomme RV-medlemmernes stigende ønske om mere troværdighed i politik – det skal de udstråle både under valgkampen og i særdeleshed, hvis de bliver valgt.

Viktor Dylander, ansvarshavende redaktør

Redaktion og kontakt Radikal Dialog udgives af: Region Hovedstadens Radikale Venstre – CVR 32254632. Som medlem af partiet bosiddende i regionen er man automatisk tilmeldt som abonnent.

Redaktørgruppe Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander | dylander@radikaldialog.dk Medredaktør: Nina Høst-Madsen | redaktion@radikaldialog.dk Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche | kalender@radikaldialog.dk Redaktør og korrektur: Gert Vincent | redaktion@radikaldialog.dk

Holdet bag Radikal Dialog Ansvarlig for medlemsbaldet er styregruppen og redaktionen. Redaktionen består af en frivillig redaktion og en redaktørgruppe.

Styregruppe Thomas Elkjær, Karoline Geneser, Viktor Dylander

Medlemmerne af den frivillige redaktion fremgår af bagsiden.

R ad i k al D i al o g | C o py r i ght 2 0 2 0

Debat Send debatindlæg til redaktion@radikaldialog.dk. Omfang: max 3500 tegn. Alle debatindlæg i bladet er udtryk for skribenternes egne holdninger.

RADIKAL DIALOG

Side 3 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Tidligere landsformand Søren Bald: Tør vi tage de solidariske skænderier?

DEBAT: Zahle-regeringen fra 1913-1920 står som en ledestjerne for god radikalisme, hvor idealer forenet med praktisk vilje skulle løse store samfundsproblemer i en svær tid. Kan Zahleregeringens debatform være inspirationskilde i vores politiske arbejde i dag? Søren Bald Formand for Radikale Venstre Gribskov og landsformand for Radikale Venstre fra 2001 til 2009. Foto: Arkiv.

Hvem var de fremmeste på det hold? Og hvordan kunne det gå til, at noget af det bedste og mest perspektivrige samarbejde på regeringsplan med lutter radikale ministre kunne foregå så kompetent og samfundsnyttigt? De fremmeste fem var så forskellige folk som: en borgmester og herredsfoged i Stege; en af syv sønner af en af landets store godsejere; en doktor i historie med disputats om "Købstadstyrelsen i Danmark 1619 – 1848”; en simpel student fra Christiania Universitet i Norge – tilmed dømt for blasfemi; samt endelig en doktor i østerlandsk filologi med disputats om den indiske gudinde Ushas i digtet Rigveda. Navnene var konseilspræsident/statsminister Carl Theodor Zahle, udenrigsminister Erik Julius Christian Scavenius, forsvarsminister Peter Rochegune Munch, indenrigsminister Ove Rode og finansminister Edvard Brandes. Den bedste radikale selvforståelse Forklaringen lå ikke i gemytternes overensstemmelse, for de var meget forskellige. Fra P. Munchs kølige og analytiske karakter til Ove Rodes temperamentsfulde væsen – til Brandes følelse af intellektuel overlegenhed. Men alle fem repræsenterede det bedste i den radikale selvforståelse: Et parti der vil lade samfundsinteresser stå over personlige, men som samtidig repræsenterer den største respekt for individets frihed. Som det er sagt af en gammel radikal: ”Målet var en samfundspolitik, der i skiftende tider varieres til fordel for de forskellige samfundslag, der rammes af følgerne af en uheldig samfundsudvikling.” Hvad kan vi lære af det? Zahle-regeringen havde ikke flertal i Folketinget. Den blev bakket op af socialdemokraternes ledere, Stauning og Borgbjerg. Ministrene skulle i kraft af opgavernes mængde og karakter besidde personlig råstyrke, social forståelse og vilje til at forene nytænkning med beslutningskraft. Det var altså nok partiets stjernestund – men som Gotha Andersen sagde: ”Hvad kan vi lære af det?”

I dagens parti har vi forskellige niveauer fra folketingsgruppen til hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og storkredsene til de enkelte kreds- og kommuneforeninger. Her kan ikke alle altid være enige om alt, selv om vi er medlemmer af det samme parti. Og de fem centrale ministre i Zahles regering var sandt for dyden heller ikke enige om alt, men de havde en vilje til at nå resultater. Og de var ikke bange for de solidariske skænderier! Kan vi i dag klare den test? Kig rundt i din lokale partiforening! Zahle: Vi modsiger hverandre hensynsløst Vi har heldigvis et godt eksempel fra statsminister Zahles dagbog, hvor han skriver som følger: ”Brandes, der tog udelukkende sagligt på forslaget (store lovtekniske vanskeligheder), modsatte sig meget stædigt, og det kom til et voldsomt sammenstød mellem Brandes på den ene side, Rode, Munch og Zahle på den anden side – til stor forfærdelse for de andre ministre. (Der var fire andre). Det betyder ikke det mindste. Vi er vant til at slås. Kun plejer de andre ministre ikke at være vidne dertil. Vi har en gennem mange år prøvet og tillempet arbejdsmetode, som netop hviler på dette, at vi under en sags forberedelse modsiger hverandre hensynsløst. Til sidst bøjer den sig, som i sit hjerte – omend ikke i ord – giver de andre ret.

RADIKAL DIALOG MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN Jeg (Zahle selv) talte med Brandes i telefonen. Han sagde mig, at han tilbringer søndagen med at udforme det forslag, som han i går bekæmpede med alle de grunde, han kunne udpønse. Det tænkte jeg nok. Sådan virker vores arbejdsmåde. Den sikrer sagen en såre omhyggelig overvejelse og en klog afgørelse”. Zahle-regeringen kendte ikke den amerikanske politikforsker, som du nu får sat navn på: Irving Janis, der i 1972 udviklede begrebet ”Groupthink”, baseret på en række eksperimenter og iagttagelser. Oprindeligt blev begrebet formuleret af William H. Whyte allerede i 1952. Når ingen vil være Rasmus Modsat Wikipedia har på engelsk en udmærket oversigt over Irving Janis udredning, så her skal der blot sættes fokus på et par elementer til både orientering og almindelig afskrækkelse for de læsere, der gerne vil arbejde politisk og måske gerne søger konsensus. Men vogt dig! Groupthink indebærer, at man i den hellige enigheds navn søger frem mod en enighed, der ikke baserer sig på analyser, modsigelser, søgen efter alternativer og kritik, men på tilpasning til enighed uden reel debat. Længslen efter eller behovet for enighed tryllebinder alle, så ingen vil være Rasmus Modsat. Sagt af Columbus – gammel kilde – ”Intet, der giver menneskelige fremskridt, er skabt ved overfladisk enighed.” Eller som Einstein – nyere kilde – sagde: "Når vi alle tænker på samme måde, er der ingen der reelt tænker." Kan vi klare testen i dag? Zahle og hans tunge ministre turde bedrive de hensynsløse modsigelser. De vidste vel, at de var undergivet nødvendighedens lov – der skulle regeres – men de turde tage de solidariske skænderier. Kan I klare den test i din vælgerforening? Og mere afgørende endnu: Kan den radikale folketingsgruppe mon klare den test? Tør og kan de enkelte medlemmer komme med de bedste argumenter mod de radikales egne forslag? Kan de – og vi – klare de hensynsløse modsigelser uden at sætte fællesskabet under så voldsomt pres, at det krakelerer? Zahle og hans ministre kunne. Kan vi? Øverst: Zahleregeringens ministre. Nederst til højre: Zahle ombord på dækket. Nederst til venstre: Zahle i selskab ombord på en damper. Foto: Det Kgl Bibliotek.

Side 4 radikaldialog.dk

RADIKAL DIALOG

Side 5 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Samira Nawa: Derfor er regeringens Arnepension ikke radikal politik

LÆS ELLER GENLÆS: Forhandlingerne om S-regeringens pensionsudspil, døbt Arnepensionen, er i gang med beskæftigelsesordfører Samira Nawa som forhandler. For hende er det ikke radikal politik Hvem skal tage overtage jobs efter tilbagetrækninger? Finansieringen af forslaget er det helt overordnede problem for et økonomisk ansvarligt parti som Radikale Venstre, siger Samira Nawa. "Når ydelsen ligger på det nivaeu, som den gør i forslaget, vil det blive attraktivt for mellem 6.000 -8.000 personer at gå ud af arbejdsmarkedet. Hvem skal så overtage de jobs?" Viktor Dylander dylander@radikaldialog.dk. Foto: Arkiv.

Som radikal beskæftigelsesordfører forhandler Samira Nawa netop nu oom Socialdemokraternes pensionsforslag, døbt Arne-pensionen.

"Socialdemokraterne har talt om, at vi skal udvide velfærden i antal personer, ligesom at vi i Radikale Venstre har en ambition om tusind flere pædagoger," siger hun.

Regeringens pensions-prestigeprojekt, som også er dens mest profilerede valgløfte, vil i korte træk sikre bestemte erhvervsgrupper en ret til tidlig tilbagetrækning afhængig af jobtype og antal år på arbejdsmarkedet.

Undgå nedslidning frem for tilbagetrækning I et større perspektiv mener beskæftigelsesordføreren, at der i hele tilbagetrækningsdebatten mangler en seriøs diskussion af arbejdsmiljø.

Men det er ikke radikal politik, siger Samira Nawa.

"Hvorfor forhindrer vi ikke, at folk bliver nedslidte, så de ikke er nødt til at trække sig tidligere? Vi nødt til at se på arbejdsmiljøet," siger Samira Nawa.

"Socialdemokraternes forslag har aldrig været vores prioritet, så det har ikke været et problem, vi som sådan har ville løse. Men vi er optaget af, at nedslidte skulle kunne trække sig tidligere tilbage," siger hun. "Det mener vi, at seniorpensionen i dag allerede tager højde for." Skævvridning af psykisk og fysisk nedslidning Når Samira Nawa læser Socialdemokraternes udspil, af nogle døbt Arnepensionen, igennem, er der flere ting, hun er betænkelig ved. "Forslaget tager kun hensyn til fysisk nedslidning. Det et tilbageskridt i forhold til at få ligestillet psykisk og fysisk nedslidning." "Seniorpensionsordningen skelner ikke mellem psykisk og fysisk nedslidning eller hvilken branche, job og fagforening man kommer fra. Det gør S-udspillet," siger hun. Dermed henviser hun til den eksisterende seniorpensionsordning, som blev indgået af den tidligere VLAK-regering, DF og Radikale Venstre i 2019. S favoriserer de traditionelle mandefag Samira Nawa hæfter sig ved, at det især er de traditionelle mandefag, der ser ud til at blive favoriseret af regeringen. Altså fag som byggearbejdere og lignende. "Jeg synes, det er mærkeligt, at forslaget er meget målrettet de traditionelle mandefag. Derfor undrer FOA og BUPL sig også. Hvorfor er deres medlemmer ikke rigtig omfattet?" "Det viser bare, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarkedet, som seniorpensionen tager langt bedre hensyn til, end S-forslaget lægger op til," siger Samira Nawa.

"Det er pudsigt at Mette Frederiksen siger, at dem, der er psykisk nedslidte, er der taget hensyn til i seniorpensionsordningen." "Det er jo en indirekte indrømmelse af, at seniorpensionen i virkeligheden er bedre end deres eget forslag, fordi den kan vurdere psykisk nedslidning." Derfor hælder Samira Nawa også til, at man udvider seniorpensionen. "I dag skal man have en arbejdsevne på 15 timer eller mindre for at få seniorpension – men det kan være, den skal sættes op til 20 eller 25 timer," siger hun. Med for at sikre økonomisk ansvarlighed Lige nu kan Samira Nawa ikke entydigt sige, hvordan forhandlingerne vil falde ud. "Jeg vil som ordfører have svar på de ting, jeg har nævnt. En ret til tidlig tilbagetrækning er et stort S-valgløfte, men vi lader os ikke rive med af hvad som helst." "Det skal være økonomisk ansvarligt og løse nogle problemer. Vi har selvfølgelig overvejet, om vi risikerer, at regeringen finder et flertal uden om os." "Derfor er det måske bedre, at vi er med for at sikre den økonomisk ansvarlige retning mest muligt," siger Samira Nawa. Under pensionsforhandlingerne forhandler Sofie Carsten Nielsen og Samira Nawa på vegne af Radikale Venstre.

RADIKAL DIALOG

Side 6 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

SPECIALHISTORIE

Stinus Lindgre

"Dagene efter marts handlede at redde det dan samfund"

Stinus Lindgreen er både sundhedsordfører og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Dermed besad han en unik dobbeltposition i forhold til den politiske beslutningsproces under coronakrisen. Nu fortæller han om sin oplevelse

> Før nedlukningen 11. marts havde Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lindgreen nøje fulgt coronaens udbredelse. Lige siden de første rapporter fra Wuhan-provinsen i Kina nåede Folketinget i december 2019, kiggede han dagligt på tal, statistikker og grafer. Sundhedsordførerne blev holdt løbende opdateret om, hvor smitten befandt sig på verdensplan. Også Stinus Lindgreen, der mindede sig selv om ikke at gå i panik. ”Man skal ikke gå i panik, for det er ikke den bedste måde at håndtere sygdommen på, men man skal tage situationen alvorligt. I januar var jeg ikke så bekymret for den danske situation. I Folketinget følte vi os sikre på, at der var styr på smitten. Men smitten kom fra en blind vinkel. Skiturister og folk på vinterferie i udlandet bragte den med sig til Danmark. Dem var der ikke opmærksomhed på, før det var for sent,” siger han. 11. marts Så var der dén aften. 11. marts. Her lukkede regeringen ned for Danmark.

RADIKAL DIALOG

Side 7 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

af VIKTOR af GITTEDYLANDER KJÆR-WESTERMANN

Fotos: privatfoto og arkiv.

een:

11. om nske

”Jeg kan huske, jeg var på Christiansborg om eftermiddagen, fordi vi skulle have et ordførermøde. Men meget usædvanligt blev mødet først udskudt og derefter pludselig aflyst. Lidt efter kom beskeden om, at statsministeren ville holde pressemøde om aftenen.” ”Situationen var ret vild. Vi ordførere blev indkaldt til hastemøde i Sundhedsministeriet om aftenen efter pressemødet. Én ting står lysende klart i min erindring fra den aften. Selvom Mette Frederiksen havde sagt, at der ikke var grund til panik, at man ikke behøvede at hamstre, og at der ikke var en forsyningskrise under opsejling, kunne jeg på vej til ministeriet se en kø af biler ved butikkerne.” Dagen efter var der forhandlinger om en ny epidemilov, der skulle sikre flere beføjelser til sundhedsministeren. Det var en helt vanvittig dag, hvor vi forhandlede fra morgen til midnat. Det var lidt kaotisk,” siger Stinus Lindgreen. For hele den lange, normale lovbehandlingstid med høringssvar og vidensindsamling blev beskåret fra uger og måneder til én dag. Loven blev vedtaget den 12. marts lige før midnat. ”Der var nærmest umuligt at læse og debattere alle detaljer i den nye lov ordentligt igennem i folketingsgruppen. Så sådanne hastelove skal vi kun bruge, når det er bydende nødvendigt.

RADIKAL DIALOG

Side 8 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

SPECIALHISTORIE Kan man agere partipolitisk i sådan en nødsituation? ”Som parti og folketingsgruppe drøftede vi lovteksten internt, og jeg fik blandt andet Kristian Hegaard (retsordfører for Radikale Venstre, red.) til med de juridiske briller at læse loven igennem. Men det er klart, at partipolitikken ikke stod øverst på dagsordenen i en ekstraordinær situation som denne. Ud fra et politisk perspektiv handlede dagene efter den 11. marts om at redde det danske samfund.” ”Vi kunne se, hvad der foregik i andre lande. Italien – et moderne samfund med et godt sundhedsvæsen – knækkede midt over, og militærkøretøjer transporterede kisterne med døde ud af byerne. Den udvikling, vi så ind i, kunne ende med noget lignende, og det skulle vi for alt i verden undgå. Derfor var jeg fortaler for den omfattende nedlukning.” Men partiet stod alligevel vagt om retssikkerheden og fik blandt andet ændret på, hvor langt politiet med den nye lov kunne gå i forhold til at få adgang til private hjem med henblik på at inddæmme smitten.

Var der en diskussion i Folketinget af, hvor meget ministeren egenhændigt måtte bestemme? ”Ja. Det var – og er – en stor diskussion. Hvor meget må myndighederne bestemme og hvor meget må ministeren bestemme? I Danmark er det altid en politisk beslutning. Men det skal være på et fagligt fundament.” ”Og det har jeg savnet. Så min kritik har gået på, at der ikke har været nok klarhed om de faglige begrundelser undervejs. Seruminstituttet, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige perspektiver og behøver derfor ikke være enige." "Groft sagt skal Seruminstituttet se på, hvordan smittespredningen minimeres, mens Sundhedsstyrelsen i højere grad skal have et helhedsperspektiv og kigge på de afledte konsekvenser af at lukke ned, herunder de mentale problemer, folk kan få i sådan en situation. Derfor stiller de eksempelvis spørgsmål som: Er coronapatienter i gåseøjne ’vigtigere’ end kræftpatienter?” ”Alt dette faglige input skal kvalificere den politiske beslutningsproces. Men regeringen har ikke været god nok til at lægge klart frem på bordet, hvem der siger hvad. Så indtrykket folk fik, var, at det vi gør nu, er det, myndighederne anbefaler." "Regeringen burde have været mere åbne omkring, at den valgte at gå længere end det, myndighederne anbefalede. Det er jo fair nok, for det er i sidste ende en politisk beslutning, men jeg vil gerne have fuldstændig transparens omkring, hvad der er fagligt, og hvad der er politisk." ”På tværs af partierne fik vi nedsat en følgegruppe, der dagligt af regeringen blev orienteret om smitteudviklingen og nedlukningen. Herunder hvilke af de nye beføjelser, ministeren havde brugt aktivt. Følgegruppen havde ikke vetoret over for regeringen.” ”Og selvom det måske ikke lyder af meget kontrol med regeringen, står sundhedsminister Magnus Heunicke stadig til ansvar for sit parlamentariske grundlag i sin omgang med epidemiloven. Derfor var det nødvendigt med den daglige opdatering for altid at kunne følge op på, hvordan hasteloven blev anvendt. Heldigvis var det ikke nødvendigt at bruge alle de beføjelser, som hasteloven gav ministeren.”

RADIKAL DIALOG

Side 9 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

af GITTE KJÆR-WESTERMANN

”Så folkestyret har aldrig været sat ud af kraft. Det er vigtigt at understrege, for der kører indimellem en historie i medierne om, at der nærmest har været undtagelsestilstand med magtkoncentration i regeringen til følge. Og at domstolene har været sat ud af funktion. Men det passer ikke.”

Hvilken rolle har regionerne spillet undervejs i coronakrisen indtil nu? ”Regionerne har været afgørende for at holde smitten nede. Der opstod et unikt samarbejde på tværs af sundhedspersonalet i alle fem regioner, hvilket bidrog til at nedbryde den silotænkning, der normalt er i sundhedssystemet.” ”Pludseligt kunne en læge, der normalt arbejder med knoglesygdomme, tage en ny opgave på sig, der handlede om corona. Den tværfaglighed viste sig også i den videndeling, der skete undervejs. I dag er man desværre mere tilbage i den gamle silotænkning. Men vi bør lære af det ekstraordinære samarbejde, der opstod i coronasituationen og udvikle det i regionerne i fremtiden. Sundhedsvæsenet behøver ikke at være så opdelt, som det er i dag.”

Hvor står vi nu som samfund? ”Smitten er ikke væk, men vi kender sygdommen bedre nu, og vi står et helt andet sted end for et halvt år siden. Vi har testkapacitet og smitteopsporing på plads, så vi kan agere og inddæmme smitten. Men det hele hviler stadig på os alle sammen som medborgere - at vi holder afstand, vasker hænder og viser hensyn. Jeg håber, vi kan undgå en reel anden bølge og klare os med lokale løsninger, som vi så i eksempelvis Aarhus” Men det kunne vi ikke helt. Efter interviewet har der været spredt smitte i store dele af landet, og de daglige smittetal er steget markant. Heldigvis er vi stadig et sted med antal indlæggelser, hvor vores sundhedsvæsen sagtens kan følge med. “Jeg har længe efterspurgt en plan for, hvordan vi skal håndtere smitten i månederne, der kommer. Både så der er klarhed om konsekvenserne, hvis smitten stiger - det skaber ro for både borgere og erhvervsliv - men også for at vi kan handle hurtigt og målrettet og undgå vidtgående indgreb. Det har desværre taget lidt for lang tid at få åbnet den diskussion.” Stinus Lindgreens bekymring er, at når vi kommer rigtigt ind i efteråret, bliver det sværere at holde afstand, fordi vi er meget mere indenfor. Der er også en fare for, at vi ser en stigning i andre smitsomme sygdomme, som kan komplicere tilfælde med corona. Hvad så med fremtiden? Kommer der en vaccine? Der er for tiden flere interessante kandidater under udvikling, men ingen kender endnu resultatet af forskningen. Men Stinus Lindgreen tror mere på, at vi får flere forskellige vacciner end at der kommer én coronavaccine. ”Der er for tiden en masse interessant forskning i forskellige retninger, så det er jo ikke sikkert, at det bliver den første vaccine på markedet, der er løsningen. Derfor er det også klogt, at vi fra dansk side via EU afsøger flere muligheder. Dér er Radikale Venstre nødt til at have det internationale udsyn." "Vi har brug for EU og Europa, for epidemier overholder ikke landegrænser, og jeg vil nødigt se en situation, hvor alle lande kæmper imod hinanden ud fra snævre nationale interesser. Her kommer vi længst med internationalt samarbejde.”

RADIKAL DIALOG

Side 10 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Radikal Ungdoms nye formand Kom forbi vores lokalforeninger o

Jacob Robsøe er ny formand for Radikal Ungdom. Han blev valgt i a sin politiske to-do-liste. Derudover har han et par ideer til, hvordan Det er vigtigt med de unges stemme. Også i Radikal Dialog. Jeg håber, at vi fremadrettet i bladet kan have de unges stemme med hver gang, på den ene eller anden måde. Jeg har den ære til dette blad at interviewe vores spritnye formand for Radikal Ungdom Jacob Robsøe. Han blev valgt på ungdomspartiets landsmøde i midten af august. Redaktøren og jeg er blevet enige om, at det vi særligt gerne vil høre noget om, er Jacob Robsøes politiske visioner for det formandskab, han har overtaget. Derudover hvad han ser af muligheder for et godt samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale Venstre, om de unges stemme høres, hvad vi kan gøre for at få flere RU'ere i byrådene, og hvad Radikal Ungdom gør for at favne bredt indenfor egne døre. De unge Radikales mål er klima, ligestilling og uddannelse Jacob Robsøes politiske visioner er knivskarpe. Og klima står øverst. Radikal Ungdom presser på, for at klima prioriteres over alt andet, fortæller han. De unge ser sig som den grønne generation og arbejder for konkrete klimamål og ’klimaverdensstøtte’ som supplement til udviklingsbistand. Det er også en konkret prioritering at få flere elbiler ved at fjerne registreringsafgifter og opstille flere ladestationer. Ligestilling handler især om køn, kønsopfattelse og identitet. Helt konkret eksempelvis juridisk forældreskab og øremærket barsel for mænd. Uddannelsespolitikken handler om mindre fokus på karakterer i folkeskolen og folkeskolens afgangsprøver, så elever ikke ender med mest at blive undervist i at bestå, men i stedet i at forstå.

De unges liv i Radikal Ungdom Vi taler om, at Radikal Ungdom har ry for ’samfundsfag-indspisthed’. Jacob mener ikke, at det er sådan længere. De fleste, der melder sig ind, har naturligvis en stor interesse i samfundsudvikling og demokrati. Men udover det fortæller Jacob Robsøe om Radikal Ungdom som et inkluderende fællesskab af meget forskellige typer med mulighed for spændende faglig undervisning og personlig udvikling. Derfor er det sjovt at være med: Man kombinerer det sociale fællesskab med den politiske kompetenceudvikling. I forhold til kompetenceudviklingen har Radikal Ungdom ’uddannelsesweekend’ i ledelse og psykologisk udvikling. Jacob Robsøe påpeger, at man kan tænke frit og mere ideologisk i Radikal Ungdom, end man måske kan som voksen politiker, fordi man i Radikal Ungdom ikke er på valg. Derfor tør RU'ere at italesætte udfordringer og dilemmaer som voksne politikere skal være mere diplomatiske omkring af strategiske, økonomiske eller geopolitiske hensyn. Et ungdomsparti kan bedre sige det, der bør siges, og dermed være med til at skubbe til en folkestemning eller en politisk beslutning. I forhold til det sociale plejer de ungradikale at sige: ”Vi kom for politikken, men blev for det sociale”. Radikal Ungdom er et trygt ungdomsfællesskab, hvor man er ung med andre unge. Til festerne er der trust members og ædru vagter, man altid kan gå til. Alle er lige. Parolen er, at ingen tvivl er tilfældig, og at ikke nødvendigvis ved mere, blot fordi man læser noget bestemt. Man skal turde italesætte ethvert problem og forskellighed er en styrke.

RADIKAL DIALOG

Side 11 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

nd til radikale medlemmer: og få en øl med os

Af Gitte Kjær-Westermann Foto: Privatfoto.

august og har klima, ligestilling og uddannelsespolitik øverst på n Radikal Ungdom og Radikale Venstre kan styrke båndene Man kan være med på det plan, man nu har tid og lyst til. Selv har han været aktiv med både håndbold, fodbold og andre fællesskaber i gymnasiet og universitetet ved siden af Radikal Ungdom. Samarbejdet med Radikale Venstre Jacob Robsøe mener, at bolden bør spille begge veje og håber på et bedre og tættere samarbejde mellem Radikale Venstre og Radikal Ungdom. Målet er, at få flere RU’ere til at fortsætte som aktive i moderpartiet. Formanden lægger op til, at formændene for de forskellige radikale lokalforeninger skal være bedre til at række en hånd ud til de lokale RU’ere. Man kunne tage initiativ til, at bestyrelsen kom forbi Radikal Ungdoms generalforsamling og fik en øl – ikke kun omvendt, som tilfældet ofte er i dag. Eller invitere Radikal Ungdom til at lave arrangementer på tværs af foreningerne eller foreslå, at de lokale byrødder kommer ud og giver et oplæg om lokalpolitik eller interessant læring fra deres arbejdsliv til et af Radikal Ungdoms møder. I Aalborg Jacob Robsøe siddet i den lokale Radikal Ungdom-forening. Her blev Radikal Ungdom inviteret med på fællesture, eksempelvis til Musikkens hus. Og han var med til de radikale budgetdrøftelser, som i Aalborg foregår i partigrupper på rådhuset. Det handler om at skabe kontakt, og når man først har skabt kontakten, kommer meget andet af sig selv. RU'erne kan selvfølgelig også gøre noget for kontakten. Både ved at følge med i lokalpolitik og engagere sig i drøftelserne, så møderne bliver fokuseret på, hvad RU’erne oplever som problematiske i kommunen.

I Aalborg gjorde Jacob og hans ungradikale venner sommetider det, at en flok tog afsted sammen til de lokalpolitiske møder. Så kunne man støtte hinanden og være sammen om at grine lidt af at have kedet sig til mødet. Radikal Ungdom kan sikkert også mange steder blive bedre til at informere Radikale Venstre om, hvad der sker i ungdomspartiet, mener Jacob Robsøe. De unge i byrådene Vi skal selvfølgelig have flere unge i byrådene, mener Jacob Robsøe. Det er vigtigt, for Radikal Ungdom kan tiltrække nogle andre vælgere end de mere ældre. Så partiet arbejder ihærdigt på at skaffe kandidater blandt de unge. Det er et arbejde, der tager tid, og som handler om at ændre en kultur. Til at støtte det, har RU’erne blandt andet nedsat en ’kommunalvalgs-taskforce’, der for eksempel arbejder med 55 ungradikale kommunalvalgspolitiske elementer, og som også skal tage kontakt til eventuelle kandidater. Bliver der lyttet i moderpartiet? Jacob synes, at Radikal Ungdom sætter et vigtigt politisk aftryk i forhold til Radikale Venstre. Man holder møder med de radikale ordførere og præsenterer politiske forslag. Og der er observatørposter i De Radikales forretningsudvalg og valgudvalg. Jacob nævner den klimapolitik, Radikale Venstre står på i dag, som et eksempel på noget Radikal Ungdom er kommet igennem med. Radikal Ungdom er også særdeles aktive skribenter i diverse nyhedsmedier, og er siden hovedbestyrelsesmødet slut juli blevet nævnt omkring 20 gange i medierne. Så Jacob mener bestemt, at der lyttes til de unge Radikale, og at han og de andre er med til at rykke nogle debatter og videregive idéer til virksomheder og nøglepersoner. Så de unge har en stemme, og den er vigtig!

RADIKAL DIALOG

Side 12 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Forretningsudvalgsmedlem Rune Christi pensionsaftale kan rette op på fordommen o

DEBAT: Regeringens pensionsforslag om ret til tidlig tilbagetrækning trækker fronterne op i der er tale om tiltrængt social retfærdighed på arbejdsmarkedet. Derfor bør Radikale Venstr

Rune Christiansen Medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg og folketingskandidat i Horsens. Foto: flickr.com/deradikale

Statsministeren har langt om længe fremlagt regeringens forslag om ret til differentieret pension. Og lad os slå fast med det samme, at det nok skal blive til noget. Det er ikke videre dyrt. Tre milliarder kroner er mange penge, men det vælter ikke et statsbudget på 1.200 milliarder kroner. Og både venstrefløjen og Dansk Folkeparti har allerede erklæret, at de er for. Så flertallet er på plads. Spørgsmålet er derfor kun, om vi som parti skal gå konstruktivt ind i forhandlingerne, eller holde os langt væk fra et forslag, hvis grundidé vi aldrig har støttet. For tag ikke fejl. Hele ideen om en differentieret pensionsalder, har, som beskæftigelsesordfører Samira Nawa så udmærket beskriver det, aldrig været Radikale Venstres kop the.

ufaglærte danskere i gennemsnit lever. Blindhed over for ikke-radikale vælgere Det gælder også uanset at dette princip vil føre til, at den 74-årige SOSUassistent lige om lidt skal løfte den 80-årige fru. Hansen på toilettet, vaske hende og få hende i seng. Det må tackles med bedre arbejdsmiljø og flere hæve-sænkeborde. Som det fremgår, er forfatteren til dette indlæg skeptisk overfor denne del af partiets politik, som i hans optik skyldes en udtalt blindhed overfor de dele af arbejdsmarkedet, hvor vi hverken har mange vælgere eller medlemmer. En kritik der ikke mindskes af det faktum, at forskellene i levealder mest skyldes livsstil, at akademikere skam også kan blive nedslidte, eller at den demografiske udvikling bare stenhårdt kræver, at vi i gennemsnit arbejder længere, hvis vi skal fastholde det nuværende velfærdsniveau med den nuværende fordelings- og skattepolitik. Men tilbage til regeringens forslag.

Trods de enorme forskelle i levealder mellem akademikere og ufaglærte. Trods det faktum, at den ufaglærte mand starter syv-otte år tidligere på arbejdsmarkedet og i gennemsnit dør fem-seks år før den mandlige akademiker. Vi har ikke desto mindre som parti konsekvent fastholdt, at det er mest rimeligt, at folkepensionsalderen er ens for alle. Og at den skal stige i takt med den gennemsnitlige levealder, uanset hvor meget kortere

Det er ubestrideligt et faktum, at regeringens forslag hverken vil hjælpe psykisk nedslidte, forbedre arbejdsmiljøet eller gøre ret meget for de traditionelle radikale vælgergrupper i midten og toppen af uddannelsespyramiden. Det er i stedet et forslag alene målrettet faglærte og ufaglærte danskere i den traditionelle arbejderklasse. Eller, om man vil,

RADIKAL DIALOG

Side 13 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

iansen: Radikal deltagelse i om det kolde regnearksparti

Radikale Venstre. Forretningsudvalgsmedlem Rune Christiansen mener, re gå konstruktivt til forhandlingerne det nye Socialdemokratis kernevælgere.

folketingsgruppen i min optik bør gå aktivt ind i forhandlingerne.

Særligt SOSU’erne hjælpes Til gengæld er det i nogen grad forkert, at det ikke hjælper kvindefagene, for den største enkeltgruppe omfattet af forslaget er ubetinget SOSU’erne. Men sygeplejersken eller pædagogen er der ikke noget til, selvom mange af dem også synes, at deres job er nedslidende og ikke videre velbetalte.

Jo, forslaget ignorerer de reelt nedslidte, der langt bedre kunne hjælpes ved at udvide seniorpensionen, diskriminerer de mellemlangt uddannede voldsomt, og er et lille plaster på et åbent sår, den dag pensionsalderen stiger til 74 år.

For de faglærte og ufaglærte, der kan bruge ordningen, er tilbagetrækningsbeløbet på ikke videre fyrstelige 13.550 kroner om måneden, ligesom ordningen kun er tilgængelig i et par år. Og kun hvis man startede på arbejdsmarkedet, da man var teenager. Vildere er det altså heller ikke. En mini-efterløn for dem med de absolut korteste uddannelser, og kun hvis de ikke har været på kontanthjælp undervejs. Indvendingen om at seniorpensionen er bedre for dem, der faktisk er nedslidte, er helt rigtig. Men den overser, at regeringens forslag slet ikke handler om folk, der er nedslidte. Det handler i stedet om, at de kortest uddannede i samfundet ikke skal nå at blive nedslidte, før de går på pension. Det er faktisk præcis det, der i min optik er problemet med den radikale holdning til pension.

Ikke desto mindre er forslaget stadig et ekstremt synligt og symbolsk skridt hen imod større social retfærdighed. Og jeg har ikke lyst til endnu engang at styrke billedet af et koldt radikalt regnearksparti, der ikke under arbejderklassen noget godt, før den er gået helt i stykker. Og som selv da arbejder for sengepraktik og arbejdsprøvninger, der kan pine den sidste rest af arbejdskraft ud af almindelige mennesker. Alt i mens de radikale djøfere har deres på det tørre. Vi skal bruge flere hænder på arbejdsmarkedet Det vrangbillede er der nok, der maler i debatten uden at vi ligefrem behøver at hjælpe dem. Især ikke fordi regeringens forslag som sagt nok skal blive vedtaget alligevel. Hvad skal Radikale Venstre så forsøge at få med, hvis vi skal ende med at støtte forslaget?

Problemet med den radikale holdning til pension At vi meget gerne vil hjælpe folk, der er gået i stykker, men først, når de er gået i stykker. Og Arne vil jo gerne på pension, inden han når at blive så ødelagt, at han kun kan arbejde 15 timer om ugen, og derfor kan få seniorpension. Det virker helt ærligt ikke som et urimeligt ønske, efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet.

Tjah, først og fremmest at de mennesker, der udtræder af arbejdsmarkedet skal kunne erstattes. For hvis vi pludselig mangler titusinder af håndværkere, pædagogmedhjælpere og SOSU´er, er det rigtigt, rigtigt skidt for velfærdsstaten. Både praktisk og økonomisk.

Jamen, bør det så ikke også gælde pædagogen, gymnasielæreren eller salgschefen? Jo da – men det er iskoldt for dyrt. Desuden gælder det, at har man højere lønninger og bedre pensioner, så kan man i forvejen gå på pension når man vil.

Derfor må vi åbne mere op for udenlandsk arbejdskraft, give incitamenter til dem, der gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og gøre det nemmere at arbejde på deltid, når man først er gået på folkepension. For vi skal bruge flere hænder fremover i takt med at befolkningen bliver stadigt ældre, og vi får stadigt flere pensionister.

Og blot betale for det selv. De danskere, der reelt er afhængige af folkepensionsalderen, er dem for hvem folkepensionen økonomisk er helt afgørende. Typisk lige præcis de grupper, som regeringen faktisk rammer med deres forslag.

Lige så vigtigt er det, at de tre milliarder kroner dette forslag ender med at koste, ikke tages fra den grønne omstilling, eller bruges til at legitimere, at vi udvander de klimamål vi har sat. For det kan kloden og vores fælles fremtid ikke være tjent med.

Gå aktivt ind i forhandlingerne Alt i alt koster regeringens store pensionsudspil som sagt tre milliarder kroner om året, ændrer meget lidt og har allerede et klart flertal bag sig. Forslagets primære værdi er den symbolske anerkendelse af de grupper, der ikke ret godt kan holde til at arbejde til de er 74 år samt følelsen af at få bare lidt større retfærdighed på arbejdsmarkedet.

Endelig så skal vi naturligvis bare… tage alt hvad vi overhovedet kan få! Grøn skattereform, ordentlig behandling af folk med udenlandske ægtefæller, ophævelse af bare en smule af den racistiske ghettolovgivning, eller hvad vi nu ellers ender med at kunne få ud af S-regeringen.

Det sidste er det afgørende, og det der gør at Samira og resten af

Men den del er vores folk på tinge heldigvis ret gode til.

RADIKAL DIALOG

Side 14 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Debat: Er stram udlændingepolitik og respekt fo grundlæggende rettigheder nødvendigvis mods

DEBAT: Hvis Radikale Venstre vil have indflydelse i udlændingepolitikken, bør vi overveje vo grundpræmisser for at nå målet, mener Christian Fink Elkjær, der er formand for partiets Di Christian Fink Elkjær, formand for partiets Dialogforum for kunst- og kulturpolitik og medlem af bestyrelsen i Rudersdal Radikale Venstre

Hvorfor bliver man som radikal skudt i skoene, at vi ønsker fri indvandring? At vi lukker øjnene for integrationsproblemer? At vi tager de belejlige standpunkter, hvor man kan have det godt med sig selv uden at tage ansvar? Det er vel ikke en sandfærdig fremstilling, men det ærgrer mig, hvis det er det indtryk, vi giver, og at påstandene ikke bliver gendrevet af partiledelsen. Hvis det bare var min forfængelighed, det gik ud over, så kunne det nok gå, men det har også meget reelle konsekvenser, når både Mette Frederiksen og Jakob Elleman-Jensen finder det nødvendigt at afvise at kunne være i regering med os. Hvorfor kan vi ikke længere være det solide midterparti, der sikrer Danmarks gode udvikling? Er uenighederne virkelig så dybe? Højrefløjen har sat sig på dagsordenen Der er nu en konsensus i dansk politik om, at der skal være nogle ret kraftige restriktioner i mulighederne for at bosætte sig i landet; ikke mindst for at gøre integrationsopgaven lettere. Derudover at der må tages relativt drastiske midler i brug for at sikre en god integrationen af mennesker med en anden kulturbaggrund. Det er vanskelige spørgsmål, der kalder på brede, velovervejede og kvalificerede politiske beslutninger. Desværre har vi set lige det modsatte: Det er i mange år højrefløjen, der har sat sig på dagsordenen og dikteret politikken i et konstant ræs mod bunden. Det ulykkelige er, at politikken er blevet ført på et bagtæppe af nationalkonservatisme samt skepsis ved islam og mellemøstlig kultur.

et ønske hos et flertal af befolkningen, i en periode hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er vokset kraftigt, og hvor integrationen har vist sig sværere end ventet. En stram udlændingepolitik er altså en form for grundpræmis, hvilket gælder for de fleste europæiske lande, og som alle partier er nødt til at forholde sig til og – om ikke acceptere – så i hvert fald erkende. Svært at tale om integrationsproblemer Vigtigst når vi taler integration, er selvfølgelig de menneskelige omkostninger ved at nogle ikke føler sig som fuldgyldige medlemmer af samfundet; og generelt er det jo dybt problematisk, at der eksisterer en kobling mellem etnisk baggrund og muligheder i tilværelsen.

Stram udlændingepolitik er en grundpræmis Uden at botanisere for meget i fortiden, kan jeg alligevel ikke lade være med at spørge mig selv, om dette kunne være undgået? Er det virkelig ikke muligt at acceptere behovet for en stram udlændingepolitik og samtidig respektere alle menneskers værdi og grundlæggende rettigheder? Selvom politikken kom fra højre, er den indført på baggrund af

Fotos: Privatfoto og arkiv.

Desværre har højrefløjen været så succesfuld med deres sammenkædning af kulturbaggrund og menneskelig værdi og evner, at vi som radikale i min optik har meget

RADIKAL DIALOG

Side 15 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

or menneskers værdi og sætninger?

ores retorik og acceptere nogle ialogforum for kunst- og kulturpolitik svært ved at tale om integrationsproblemer. Når konkrete problemer bliver nævnt, forfalder vi meget nemt til at afspore diskussionen med argumenter om fremmedangst og generalisering og får på den måde meldt os ud af debatten. Det er en skam; ikke mindst for de mennesker det handler om. Sydeuropa lades i stikken Og hvad med flygtninge og migranter? Vi ser desværre, at mennesker vil udsætte sig for ekstrem fare for at komme til Europa. Nogle kan få asyl; mange kan ikke. Hvad skal vi dog stille op med det? Desværre ikke ret meget åbenbart. Vi lader vores venner i Sydeuropa i stikken sammen med de mennesker, der sidder i forfærdelige lejre og venter på en uvis skæbne. Men er det overhovedet en løsning, at mennesker, der kommer fra farligere eller fattigere lande, skal bosætte sig i Europa? Det er i hvert fald svært at forestille sig, at det kan udstrækkes til alle verdens flygtninge, så måske skal vi hellere hjælpe i nærområderne, som mange agiterer for? Beslutninger på europæisk plan Uden at kende det rigtige svar på spørgsmålet mener jeg også, at der her kaldes på brede og velovervejede beslutninger, som selvfølgelig bør tages på europæisk plan, og hvor Radikale Venstre også må indgå konstruktivt både i Danmark og i Europa. Desværre oplever jeg i udlændingepolitikken mest at høre om, hvor vi er uenige, eller hvor vi kan anklage lovgivningen for at være meningsløs eller andre for at være fremmedfjendske. Der er ikke så mange bud på, hvad vi skal stille op i stedet. Jeg er egentlig ret sikker på, at vi alle ønsker det samme: Et Danmark hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Hvor enhver kan gifte sig, med hvem han eller hun vil, og bo i Danmark. Hvor vi kan modtage et antal kvoteflygtninge. Hvor vi er åbne for indvandrere, der bidrager positivt til vores samfund. Hvor de nationalkonservative partier ikke sætter dagsordenen. Bedre beslutninger med radikale stemmer Derfor skal min bøn være, at vi tænker nøje over hvorvidt vores retorik og politik bidrager til at nå det mål. Kunne vi være mere konstruktive? Kunne vi gøre mere for at erkende eksistensen af føromtalte grundpræmis og tale og handle på den baggrund? Sikkert er det, at der fortsat vi blive taget mange svære beslutninger på det her område. Og jeg tror de beslutninger bliver væsentlig bedre, hvis der også er radikale stemmer med.

Furesø vælger formand med international kant

Efter flere år i udlandet er Neel Linhøft Ingstrup, der arbejder i Integrationsministeriet, klar som ny kommuneforeningsformand i Furesø Radikale Venstre Anne Damsgaard Manniche kalender@radikaldialog.dk Foto: Furesø Radikale

Den 16. juni 2020 blev der holdt årsmøde i Furesø Kommuneforening. Her skulle der vælges ny formand efter Mary Jo Fernandez, der fratrådte ved årsskiftet efter en stor indsats – senest under med Europaparlaments- og folketingsvalgene. Frem til årsmødet havde Henrik Lyngborg fungeret som formand for foreningen. Som ny fomand valgtes Neel Linhøft Ingstrup, 32 år. Ud over sit engagement i Radikale Venstre er Neel involveret i frivilligt arbejde - blandt andet som besøgsven med sin hund i plejecenteret Svanepunktet. Tværkulturel viden Neel Linhøft Ingstrup er cand.mag. i Tværkulturelle Studier fra Københavns Universitet og har tilbragt adskillige år i udlandet. Neel er ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Om sit syn på fremtiden i Furesø Radikale Venstre har Neel til sn.dk udtalt: "Jeg ser frem til at fortsætte Mary Jos gode arbejde henimod det næste kommunalvalg, hvor vi stærkt satser på at sikre to mandater i byrådet i Furesø, så vi på den måde kan fortsætte vores arbejde på et bedre social- og seniorliv samt den grønne omstilling i kommunen." På billedet står den nye formand i midten bag det radikale roll-upbanner.

RADIKAL DIALOG

Side 16 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Ny 1. næstformand i Hovedstaden: Alle skal kunne se sig selv i kommunalvalgkampen SELVPORTRÆT: Radikal Dialog har har bedt de nye næstformænd i Hovedstadens Radikale Venstre om at præsentere sig selv og deres visioner for den lokalforening, de nu sidder i spidsen for. Andreas Holm blev valg til landsmødet i juni

Andreas Holm Fotos: Privatfoto og Karen Melchior.

Hvem er jeg? "Jeg kom rigtigt i gang med Radikale Venstre, da jeg i februar 2017 blev ansat som Politisk Sekretær i Hovedstadens Radikale Venstre. Igennem denne stilling var jeg med til at planlægge og gennemføre kommunalvalget i 2017, Europa-Parlamentsvalget og folketingsvalget 2019 og varetage vælgerforeningens daglige drift. Efter folketingsvalget i 2019 besluttede jeg mig for at engagere mig i partiet ad andre veje, hvor jeg det sidste år har siddet i landshovedbestyrelsen, den daværende storkredsbestyrelse og i hovedstadens kandidatudvalg." Hvad er min vision for lokalforeningen? "Min vision som næstformand er, at vi skal cementere og bygge videre på de sidste års stigende støtte til Radikale Venstre i både valgene og medlemstal. På det organisatoriske plan betyder det konkret, at vi i Hovedstadens Radikale Venstre skal blive bedre til at engagere nye medlemmer og aktivere en masse af de ressourcer, som vores medlemmer bringer til partiet. Kommunalvalget 2017 fik ikke den bedste optakt i København for os. Det har vi heldigvis lært meget af. Det ligger mig således også meget på sinde,

at vi sikrer en process og valgkamp, som alle kandidater til kommunalvalg 2021 kan se sig selv i. Vi skal tage de ting som fungerede godt under folketingsvalget 2019 med videre og tilpasse dem et kommunalvalg. Mit mål er, at vi efter kommunalvalget 2021 står tilbage med en masse valgte kandidater og frivillige, som har syntes, at det var så sjovt og lærerigt, at de gerne tager en tørn igen." Hvad er mine vigtigste sager dette foreningsår? "Jeg håber at jeg om et år kan se tilbage og sætte kryds ved: At kommunalvalgskandidater er forberedt på valgkampen, og hvad det vil sige at sidde i Borgerrepræsentationen gennem workshops, undervisning, forventningsafstemning med videre. Og at vi har et fortsat tillidsfuldt samarbejde i Storkredsforeningen. Og endeligt, at vi er lykkedes med at engagere en række medlemmer i politiske baggrundsgrupper, så der i højere grad er noget for dem, som ikke synes at organisation og vedtægtsændringer er det sjoveste. Hvis du har nogle spørgsmål, ideer eller lyst til en kop kaffe, så er du altid velkommen til at tage fat i mig på andreas@radikalehovedstaden.dk Hovedstadens Radikale Venstre dækker Københavns Storkreds og kommunerne Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør."

RADIKAL DIALOG

Side 17 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Debat: Vi har grønne transportambitioner i Region Hovedstaden. Men hvor bliver regering og Christiansborg af? Der skal mere prioriteret attention og grønne milliarder til fra regering og Folketing. Ellers vil vi bare opleve endnu mere trængsel og forurenet luft – og en grøn omstilling, som går mere i stå, skriver vikarierende regionsrådsmedlem Søren Burcharth Søren Burcharth, vikarierende regionsrådsmedlem og 1. suppleant til Regionsrådet. Foto: Arkiv.

Mere metro og grøn boulevard med nedgravet biltunnel. Begge dele er fremsynede tiltag i budgetforliget for Københavns kommune. Det er grønne ambitioner og flugter helt med radikal politik om at prioritere den grønne omstilling og mere kollektiv transport. Alt sammen hjulpet på vej af de finansieringsmuligheder som Københavns Kommune har. Regionen har ikke samme muligheder. Derfor bør Folketinget komme op i gear med massive trafikinvesteringer, der kan hjælpe andre dele af Region Hovedstaden. Flere midler over for faldende indtægter I Region Hovedstaden er der netop indgået et budgetforlig som - inden for rammerne af det muliges kunst - har imødekommet de økonomiske udfordringer med stigende udgifter til busdrift og lokaltog. I foråret viste Movias regneark, at flere buslinjer og linjer for lokaltog var i fare i forhold til eksistens og frekvens. I Regionsrådet er der absolut vilje til at skrue op for den kollektive trafik.

Nedslående udsigter for bæredygtig transport En fin budgetaftale er indgået. Men desværre også på et bagtæppe af en tilbagevendende tendens som, ud fra et grønt og klima fremmende perspektiv, har medført en perspektivfattig situation de seneste år. Og som har udsultet og skabt nedslående udsigter for at den kollektive transport kan blive et attraktivt middel i den grønne omstilling i Region Hovedstaden. I Radikale Venstre er vi optaget af at have grønne transportambitioner med flere investeringer i kollektiv trafik, supercykelstier og anden bæredygtig transport. Og for at have et skarpt blik for at friholde busdriften i udkantsområder fra besparelser. Vi gik netop til regionsrådsvalg i 2017 på, at frekvens og kapacitet for buslinjerne i hele regionen er en vigtig komponent i at stille et bæredygtigt transporttilbud for regionens borgere til rådighed. At bussen kører er en afgørende forudsætning for at regionens unge kan komme til og fra deres uddannelsesinstitutioner og ligeledes prioriterer at tage en uddannelse. Ikke mindst i de tyndt befolkede områder af regionen.

Faktisk er der igennem de seneste år løbende blevet tilført flere midler til den kollektive trafik. De ekstra bevillinger er desværre bare ikke nok til at kompensere for de faldende billetindtægter, der skyldes at færre og færre tager det offentlige.

Opmærksomhed og grønne milliarder Region Hovedstaden har ikke, som for eksempel Københavns Kommune, mulighed for at finansiere de grønne og kollektive trafik ambitioner med etablering af øer og salg af grunde. Regionens økonomi er styret af en aftale med staten.

Baggrunden er den øgede trængsel på vores vejnet, der får busserne til at holde i kø - det gør dem ikke attraktive. Men selvom den kollektive trafik i 2021 ikke fuldstændigt kan friholdes for besparelser, er de værste tidsler indtil videre luget ud.

Så hvis ikke hele transportområdet fortsat skal være præget af lappeløsninger og gøre både klimaet og os alle – ikke mindst de unge til sorteper – er der brug for at få gang i forhandlingerne på Christiansborg om en national plan for en grøn omstilling af transportområdet.

Eksempelvis er det lykkedes at opretholde halvtimesdrift på bus 390R, og bus 250S kører fortsat til Bagsværd Station. Og måske også at annullere besparelsen på linje 40E/400S, hvis der skulle opstå økonomisk råderum. Ligesom målet fortsat er, at en femtedel flere vil benytte de kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde og uddannelse inden 2035.

Og alle partier i Regionsrådet burde lægge et megatryk på vores folketingsgrupper. Der skal handling med ambitioner til nu, hvis ikke den kollektive transport skal falde bag af dansen. Der skal mere prioriteret attention og grønne milliarder til fra regering og Folketing. Ellers vil vi bare opleve endnu mere trængsel og forurenet luft – og en grøn omstilling, som går mere i stå.

RADIKAL DIALOG

Side 18 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Landsformand Svend Thorhauge: Nyt principprogram skal få flere til at slutte sig til den radikale kamp Nu begynder arbejdet med at skrive et nyt radikalt principprogram. Radikal Dialog har talt med landsformand Svend Thorhauge om skriveprocessen Gert Vincent Fotos: flickr.com/deradikale og radikale.dk

Radikale Venstre skal have nyt principprogram. Og frem til den endelige fremlæggelse på et ekstraordinært landsmøde i foråret 2022 kan partiets medlemmer få indflydelse på indholdet. Det er hovedbestyrelsen, der i januar 2020 godkendte processen for udarbejdelsen af programmet. Det nuværende principprogram er fra 1997, men helt fra partiets stiftelse i 1905 er det blevet revideret løbende. Og efter 23 år tager partiet bolden op igen. ”Et principprogram er skrevet i en konkret tids sprog og med den horisont, der hører den tid til, så det kan være frugtbart at tage fat i principperne og se, om de stadig giver svar på de aktuelle politiske spørgsmål," siger landsformand Svend Thorhauge. Han er også formand for skrivegruppen for nyt principprogram. "Vi kommer til at trække på det bedste fra de tidligere programmer, og så satser vi på at kunne præsentere et forslag, der både er relativt kortfattet og selvfølgelig knivskarpt formuleret." Skrivegruppen består af ni personer valgt af hovedbestyrelsen og folketingsgruppen. Processen er forlænget Oprindelig skulle processen være begyndt hen over foråret, men det fik coronaepidemien sat en stopper for. Derfor er processen rykket til at begynde til efteråret, og den er blevet forlænget med et år for at give fleksibilitet til eventuelle nye udskydelser. ”Skulle vi blive udfordret med nye forsamlingsforbud som følge af coronasituationen, må vi planlægge efter det." "Vi har givet processen rum til udskydelser, og vi har også fået konkrete erfaringer med virtuelle møder, som måske kan blive en del af processen," siger Svend Thorhauge.

Samtalen er vigtig Processen tager afsæt i ti parallelle storkredsmøder hen over efteråret, hvor deltagerne bliver bedt om at komme med konkrete bidrag. Disse bidrag vil så blive brugt som afsæt til fem temamøder på tværs af landet. Temamøderne forventes afholdt i foråret 2021. Og den brede samtale er et vigtigt element i processen, mener Svend Thorhauge. ”Vi vil gerne have en samtale om både vores grundlag og de opgaver, vi skal sætte os for at løse." "Det handler både om proces og indhold. Det ville være synd ikke at benyttesig af muligheden for at tage den store snak med hinanden. Og derudover bliver resultatet ganske enkelt bedre af det.” Der bliver også arrangeret værksteder på både landsmødet i 2021 og nytårsstævnet, så der er god mulighed for at sætte sit præg på arbejdet. ”Vi har tilrettelagt processen, så der er medlemsinddragelse både i begyndelsen, midtvejs og så selvfølgelig ved den endelige vedtagelse," siger Svend Thorhauge. Fokus på dilemmaer Storkredsmøderne i efteråret er tænkt som brede drøftelser, som skal give mangfoldige inputs til skriveprocessen. Temamøderne bliver mere koncentrerede drøftelser med fokus på nogle af de områder, som rummer væsentlige dilemmaer.

RADIKAL DIALOG

Side 19 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Ny folketingskandidat i Helsingør efter kampvalg Julie Herdal Molbech er ny folketingskandidat i Helsingør. På generalforsamlingen slog hun Jacob Netteberg og Christian Elkjær Anne Damsgaard Manniche kalender@radikaldialog.dk Foto: Arkivfoto.

Helsingørkredsen holdt ekstraordinær generalforsamling torsdag den 20. august i i Helsingør med henblik på at vælge ny folketingskandidat. Slaget stod mellem Jacob Netteberg fra Rudersdal, Christian Elkjær fra Rudersdal og Julie Herdal Molbech fra Helsingør. Kandidaterne havde hver især lavet en skriftlig præsentation og fik derefter på generalforsamlingen to minutter hver til at præsentere sig. Medlemmerne var interesserede i at vide, om kandidaterne mente, at der skal der bygges en bro til Sverige eller ej? Og kunne kandidaterne se sig selv som minister i Venstreregering? Julie Herdal Molbech blev spurgt, hvorfor hun tidligere havde valgt Radikale Venstre fra til fordel for Alternativet.

”Fordi det er i dilemmaerne, principperne skal være deres ord værd," som Svend Thorhauge udtrykker det. Principprogrammet omhandler et bredere felt end temaerne afgrænser, men temaerne er mere end bare kapiteloverskrifter. Programmet skal dække bredt I sidste ende skal programmet gerne blive et aktivt dokument for vores mange meningsdannere og beslutningstagere i partiet. Det skal derfor favne bredt, og det er håbet, at programmet kan sætte arbejdet i perspektiv og være et kompas i beslutningerne. Og så må det også gerne tiltale dem, der vil tilslutte sig den radikale kamp. ”I skrivegruppen håber vi, at flere vil tilslutte sig kampen, når de har læst teksten." "og – hvis vi er gode – har givet dem lidt gåsehud," siger Svend Thorhauge.

Efter to afstemningsrunder blev Julie Herdal Molbech valgt som folketingskandidat. Julie Herdahl Molbech har tidligere været folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds for Alternativet, og var Alternativets spidskandidat til byrådsvalget i Helsingør. Hun skiftede til Radikale Venstre i november 2019. Julie Herdal Molbech har siden været et aktivt medlem af Helsingør Radikale Venstre. Hun er ekstern lektor på CBS og ejer af konsulentfirmaet "Human First".

Herunder er partiets officielle kort over skrivegruppens proces for udarbejdelse af et nyt principprogram for Radikale Venstre. Foto: radikale.dk.

RADIKAL DIALOG

Side 20 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Socialdemokratisk viceborgmeste Venstre: "Ikke færdig med politik"

Mangeårigt medlem af Gribskov Byråd for Socialdemokraterne Bo J spørger hvorfor, og hvilke kommunalpolitiske fokusområder han ha Søren Bald Fotos: Søren Bald

Sidst i maj måned indkaldte 1. Viceborgmester i Gribskov Kommune til et pressemøde på Gribskov Rådhus. Bo Jul Nielsen, der havde været løsgænger i byrådet i mere end et år, fortalte nu pressen, at han havde meldt sig ind i Radikale Venstre og gerne ville repræsentere partiet i byrådet. ”Det er ikke Mette Frederiksen eller de andre socialdemokrater på Christiansborg, jeg har noget imod. Det er den lokale ledelse af partiet, der gør det svært at navigere, og nu har jeg fået nok,” siger Bo Jul Nielsen til sn.dk om sin begrundelse for at skifte parti. Ved pressemødet deltog også den store stemmesluger i den Nordsjællandske Storkreds, Martin Lidegaard, som fortalte, at Bo skulle vide, at telefonlinjen til ham altid var åben, hvis Bo havde brug for information eller rådgivning. Formanden for den radikale vælgerforening, Søren Bald, oplyste, at den lokale vælgerforening med glæde tog imod Bos tilbud om at repræsentere Radikale Venstre i byrådet. Valgt som spidskandidat Senere har vælgerforeningens bestyrelse besluttet at indstille til medlemmerne, at Bo Jul bliver radikal spidskandidat ved kommunalvalget i 2021. Bo Jul Nielsen har været medlem af Gribskov Byråd siden 2007 – og indtil marts i år altså for Socialdemokratiet. Og nu spørger Radikal Dialogs friske praktikant så Bo, om hans syn på vigtige kommunale spørgsmål.

Har du det som cirkushesten, der ikke kan undvære duften af savsmuld? "Jeg har været med i lokalpolitik siden 2002, og jeg synes, at det er vigtigt at være med til at skabe et godt lokalsamfund; og at jeg med min måde at arbejde politisk på kan skabe positive forskelle. Forskelle er ikke nok. De skal være positive."

Hvad synes du, at de radikale fokusområder ved kommunalvalget i 2021 skal være? "Vi skal sætte fokus på vigtige klima- og miljøtiltag. Det gælder vores vandløb, risikoen for oversvømmelser, vores kloaknet og kystbeskyttelsen.

RADIKAL DIALOG

Side 21 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

er i Gribskov skifter til Radikale

ul Nielsen skiftede i foråret til Radikale Venstre. Radikal Dialog ar Det er måske ikke så sexet, men det er afgørende for en miljøsikker fremtid. Så skal vi gøre en energisk indsats for en økonomi i balance. Uden en realistisk håndtering af økonomien kommer kommunen bagud, og så får vi ikke en reel chance for at sikre velfærden.

Du har vel ikke meldt dig ind i Radikale Venstre af rent kommunalpolitiske grunde? Hvad tiltaler dig ved partiet? "Partiets humanistiske profil. Dets ambitiøse miljø- og klimapolitik, den konstruktive EU-politik, den sobre retspolitik og den retlinede udlændinge- og integrationspolitik. Alt sammen vigtigt for mig!"

Men der er også mange mindre områder, vi ikke må glemme. Bedre muligheder for affaldssortering, flere cykelstier – især ved skolerne – flere ladestationer til elbiler, kommunale elbiler og energioptimering af kommunale bygninger. Rækkefølgen er lang, men også små tiltag kan have stor effekt. Og så er skolerne jo en uhyre vigtig og stor del af den kommunale indsats for borgerne."

Skal du nu være borgmester? "Nej, det tror jeg ikke, men jeg skal bruge pladsen i byrådet til at sikre et bredt samarbejde. Ikke for meget 12-11-afstemninger. Jeg har samarbejdet meget med ”borgmesterpartiet”, men jeg kan faktisk samarbejde med andre partiers byrådsmedlemmer, for det skal man kunne.

Du har været medlem af et andet parti. Hvad synes du om ”kulturen” i dit nye parti? "Jeg er blevet modtaget meget positivt både lokalt og på Christiansborg. Og jeg synes, at vælgerforeningen i Gribskov har en åben og afslappet kultur, som jeg glæder mig til at være en aktiv del i. Ikke mindst, når vi skal skabe det radikale valgprogram og føre valgkamp."

Det er et smukt, gammelt radikalt motto: ”Det samarbejdende folkestyre.” Det er også mig!"

Kommer du igen i byrådet ved kommunalvalget i 2021? "Det håber jeg meget, for jeg vil gerne fortsætte mit kommunale arbejde. Jeg fik tredje flest personlige stemmer ved valget i 2017, og de radikale fik ved folketingsvalget i 2019 1.789 stemmer, hvilket ved et kommunalvalg nok ville kunne give to mandater. Der er et potentiale, så vi satser stort. Det er ikke forbudt. Og måske kan et valgforbund hjælpe. Jeg er åben overfor mange muligheder – men ikke Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige."

Nedenfor hilser Radikal Dialogs friske praktikant Søren Bald (th) med coronahilsen på den nye radikale viceborgmester.

RADIKAL DIALOG

Side 22 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Ny 2. næstformand i Hovedstaden: De ungradikale skal inddrages mere SELVPORTRÆT: Radikal Dialog har har bedt de nye næstformænd i Hovedstadens Radikale Venstre om at præsentere sig selv og deres visioner for den lokalforening, de nu sidder i spidsen for. Caroline Breinholdt blev valgt til landsmødet i juni

Caroline Breinholdt Foto: Privatfoto.

Hvem er jeg? "Jeg hedder Caroline. Jeg er 24 år gammel og er ved at færdiggøre min kandidat i International Business and Politics fra CBS. Jeg har været aktiv i Radikal Ungdom i snart 5 år og var formand for Radikal Ungdom København sidste år, hvor jeg sad som bindeled mellem Hovedstadens Radikale og Radikal Ungdom. I løbet af Europaparlaments- og folketingsvalgkampen sidste år styrede jeg Radikals Ungdoms indsats og knyttede frivillige ungradikale kræfter til Radikales Venstres sekretariat og Hovedstadens Radikale Venstres kampagneindsatser. Og jeg har været frivillig i Sofie Carsten Nielsens valgkampagne i mange år, hvor jeg primært har stået for forskellige slags arrangementer." Hvad er min vision for lokalforeningen? "Jeg vil rigtig gerne være med til at styrke Hovedstadens Radikale Venstre op til det næste valg. Det betyder, at vi skal have involveret de mange nye frivillige, som er strømmet til foreningen siden foråret sidste år og få dem til at føle sig velkomne i vores fantastiske forening.

Og vi skal lægge en masse kræfter, så vi kan skabe det rette fundament og gode rammer for kandidaterne til kommunalvalg 2021. Vi skal fortsætte med at uddanne vores medlemmer, hvor jeg særligt gerne vil arbejde med inddragelse af helt nye medlemmer og Radikal Ungdom. Det betyder blandt andet, at vi skal videreudvikle det initiativ, der blev søsat sidste år med den radikale aftenskole. Og vi skal have fokus på det sociale og hvordan vi fortsat kan være en social forening under nye omstændigheder (læs: med corona). Vi skal derfor finde ud af, hvordan vi som forening skal mødes, arbejde og have det sjovt."

Radikal Dialog søger indlæg fra kommunalog regionsrådskandidater Er du kommende eller nuværende kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget eller regionsrådsvalget? Så vil redaktionen gerne høre fra dig for at

Jeg vil gerne være med til at opbygge en rigtig stærk kampagne omkring vores kommunalvalgskandidater, så alle kandidaterne føler, de kan spejle sig i samarbejdet og vil være en del af det fællesskab."

præsentere kandidatfeltet her i medlemsbladet.

Hvad er mine vigtigste sager dette foreningsår? "I det kommende foreningsår er det derfor vigtigt, at vi har fået valgt et stærkt hold til kampagneudvalget.

maksimalt 300 ord og send indlægget til

Præsentér dig selv og dine mærkesager på redaktion@radikaldialog.dk. Vedlæg portrætfoto.

RADIKAL DIALOG

Side 23 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN "Nogle af vores mindre foreninger har ikke så mange frivillige til at trække læsset. Selvom om dem, der gør det, gør det godt, er det vigtigt, at de alle sammen kan holde gejsten oppe indtil valget." "Det er vigtigt med et stærkt netværk, hvor vi kan trække på hinandens erfaringer og kræfter," siger storkredsformanden. Mål om flere byrådsmedlemmer Politisk er det vigtigste, at de 11 kommuneforeninger får gode valg, når kommunalvalget løber af stablen 16. november 2021, siger Karoline Geneser. Radikale medlemmer i Københavns Omegns Radikale Storkreds er til årsmøde - på Microsoft Teams. Mødet fandt sted onsdag den 9. september. Foto: Karoline Geneser og sanne fandrup.

REPORTAGE

Nedlukning førte til digitalt årsmøde i Københavns Omegn, der lader op til kommunalvalgsår Pludseligt ændrede coronaregler gjorde digitalt årsmøde nødvendigt i Københavns Omegn, der også blev optakt til kommunalog regionsrådsvalget i 2021 Viktor Dylander dylander@radikaldialog.dk

To dage før det planlagte årsmøde i Københavns Omegns Radikale Storkreds lukkede sundhedsministeren samtlige omegnskommuner i to uger. Den tilladte størrelse for forsamlinger blev sænket fra 100 til 50 personer. Storkredsformand Karoline Geneser var derfor nødt til at handle med lynets hast for ikke at undgå en udskydelse af omegnskredsens årsmøde. Hun og næstformand Sanne Fandrup besluttede at ændre mødeformen. Og på blot 48 timer blev det planlagte fysiske møde forvandlet til et digitalt møde holdt over Microsoft Teams. Årsmødet blev holdt onsdag den 9. september. "Jeg skal ærligt indrømme, at der blev planlagt oppe på de høje nagler, da vi først havde taget beslutningen," siger Karoline Geneser. Medlemmerne gode til onlinemøder "Et digitalt møde kræver lidt mere styring end et fysisk møde. At min netforbindelse røg 10 minutter inden mødets start, satte også lidt ekstra gang i adrenalinen," siger Karoline Geneser. "Men da vi først kom i gang, gik det rigtig fint. Heldigvis er alle vores medlemmer efterhånden

ret gode til onlinemøder, så de tager det i stiv arm." Mødedeltagelsen var også ganske betragtelig, de pludseligt ændrede omstændigheder taget i betratning.

"I øjeblikket har vi kommunalbestyrelsesmedlemmer i seks ud af vores 11 kommuner. Med lidt held og en del flid håber jeg da, at vi kan være repræsenteret i mindst to kommuner til efter valget." "Så man kan sige, at den politiske dagsorden er meget decentraliseret." "Derudover er vi jo beæret med ikke mindre end to medlemmer fra Internationalt Udvalg (partiets vedtægtsbestemte forum for udenrigspolitik, red.) og et Europaparlamentsmedlem (Morten Helveg Petersen, red.) i vores storkreds, så mon ikke vi også kommer til at tale en del om EU," siger Karoline Geneser. Folketingsmedlemmer vælges lokalt I modsætning til eksempelvis Hovedstadens Radikale Venstre bliver kandidater i Omegnskredsen ikke valgt på det centrale årsmøde i storkredsen.

For at afvikle mødet havde formandskabet, dirigenten og de to stemmetællere desuden sat sig fysisk sammen i et 'hovedkvarter'.

Kandidaterne bliver valgt ude i de 11 kommuneforeninger. Og derfor var den spændingsudløsende afstemning ved denne lejlighed valget til den radikale Hovedsbestyrelse.

"Det kan jeg varmt anbefale andre at gøre," siger hun.

Se de valgte i faktaboksen herunder.

Kommuneforeninger lader op til valg Københavns Omegns Storkreds består af vidt forskellige kommuner, såsom Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Albertslund og Gentofte.

Valgene gælder frem til årsmødet i 2021 _________________________________________ FAKTABOKS - Valgte på Københavns Omegns Radikales digitale årsmøde 2020

Der er 11 radikale kommuneforeninger i storkredsen.

Hovedbestyrelsen Tine Holst Sanne Fandrup Jeanné Vetling Kim Østrup Marie Brixtofte Jørgen Boelskov JanVillumsen

Og den vigtigste organisatoriske opgave for foreningerne er at gøre klar til kommunalog regionsrådsvalget i 2021, siger Karoline Geneser. "Organisatorisk er det vigtigt, at kommuneforeningerne kommer godt i gang med kommunalvalget."

Storkredsformand Karoline Geneser

RADIKAL DIALOG

Side 24 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Debat: Nyt Europæisk Folkemøde vil forbinde græsrødder på tværs af Europa DEBAT: Aktiv radikal vil skabe et europæisk folkemøde i Svendborg i 2022. Her udfolder hun tankerne bag projektet Det handler dermed også om åbenhed og motivation af dem, der ellers ikke deltager aktivt i demokratiet. Og det handler om at forbinde græsrødder på kryds og tværs af Europa. Demokrati under forandring Europæisk Folkemøde er optaget af demokratiets forandring i de senere år, og vi mener, at man måske endda kan tale om en overgang fra et repræsentativt demokrati til et mere principbaseret demokrati. Det personlige engagement er blevet en faktor, og det politiske rum er blevet udvidet. Spørgsmålet er, om vi vil tage et medansvar – og hvem der sætter dagsordenen. Danmark bør gå foran Der er også muligheder i de erfaringer, vi har gjort i Danmark. De nordiske lande har haft succes med en åben og bred forståelse af demokratiet – fra højskolebevægelsen videre frem til de folkemøder, der er opstået i de senere år. Dialog fremfor monolog virker inkluderende og har den fordel, at begge parter bliver klogere, samtidig med at man styrker egen legitimitet. Helle Fog Foto: Privatfoto.

Drømmen om et folkeligt demokrati i Europa er drivkraften i arbejdet for et Europæisk Folkemøde. EU har igangsat arbejdet for en mere borgernær tilgang: ”Conference on the Future of Europe.” For det er spørgsmålet, om det folkelige demokrati kan klares oppefra og ned. Foreningen Europæisk Folkemødes udgangspunkt er en bottom-up proces: Alle skal med. Brexit og Gule Veste Mange af de tanker, der ligger bag Europæisk Folkemøde, har baggrund i bekymringen for demokratiets tilstand i Europa. Brexit, Gule veste, samfundsmæssig polarisering og den tiltagende undergravning af retsstatsprincipperne tyder på, at den måde, vi i Europa hidtil har håndteret uoverensstemmelser, ikke mere i tilstrækkelig grad løser nutidens udfordringer. Og coronakrisen gør det mere end nogensinde før klart, at vi har brug for at stå sammen, når krisen banker på. Demokratiet er for alle Men det Europæiske Folkemøde er mere end et event. Europæisk Folkemøde er en demokratibevægelse frem mod det tilbagevendende event, der kan ses som en af flere måder, hvorpå man fysisk kan manifestere det europæiske demokrati.

Partiveteran ny kommuneforeningsformand i Hørsholm – for tredje gang Anne Damgsaard Manniche kalender@radikaldialog.dk

Radikale i Hørsholm holdt generalforsamling tidligere på sommeren, hvor Hans Laugesen valgt til ny formand, da Anne Weinkouff ikke ønskede genvalg. Hun fortsætter dog som næstformand. Hans Laugesen har tidligere været formand for Hørsholm kommuneforening i årene 1991-96 og igen fra 2001-2011. I de mellemliggende perioder har han været næstformand. Går efter to mandater til kommunalvalget "Efter mange år som uddannelsespolitisk chefkonsulent og international sekretær i Gymnasieskolernes Lærerforening gik jeg på pension sidste efterår. Jeg har nu tid til at yde en ekstra indsats for, at Radikale Venstre i Hørsholm får et godt valg til kommunalvalget næste år,” siger Hans Laugesen til Radikal Dialog. ”Ved sidste valg var vi meget få stemmer fra at få det andet mandat i kommunalbestyrelsen ud over vores viceborgmester Henrik Klitgaard. Denne gang skulle det meget gerne lykkes."

RADIKAL DIALOG

Side 25 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

Indtil årsmødet havde næstformand Poul Fischer fra Allerød fungeret som formand. De fik begge stor ros for deres indsats. Ny formand forbereder valg Morten Lorenzen, der til daglig er direktør i Hjerneskadeforeningen, blev valgt som ny storkredsformand uden modkandidater.

Nordsjællænderne til årsmøde i Regionsgården i Hillerød tirsdag den 1. september. Foto: Anne Damsgaard Manniche.

REPORTAGE

Nordsjællands radikale får nye kandidater og holder fast i ja til dobbeltmandater Nye kandidater og ny storkredsformand blev valgt på årsmøde i Nordsjællands Storkreds, der bar præg af heftig debat om forbud mod dobbeltmandater Viktor Dylander dylander@radikaldialog.dk

"Jeg glæder mig meget til samarbejdet med vores 11 lokalforeninger og vores folkevalgte i byråd, region, EU og folketing. Og alle vores skarpe kandidater samt selvfølgelig min erfarne bestyrelse," siger Morten Lorenzen til Radikal Dialog. "En af de væsentligste opgaver for storkredsen er jo at støtte op om de kommende valg." "Jeg håber, at vi sammen kan overføre vores gode resultater fra sidste års Europaparlamentsvalg og folketingsvalg til det kommende kommunalog regionsvalg." Ung jurist ny Europaparlamentskandidat Årsmødet skulle ligeledes vælge to Europaparlamentskandidater til valget i 2024. Den ene nuværende kandidat Kim Pagels blev genvalgt. Som ny kandidat blev Soma Mayel valgt.

Nordsjællands radikale storkredsforening slutter sig nu til rækken af partiforeninger, der fortsat tillader dobbeltmandater i hovedstadsregionen.

I august besluttede Region Hovedstadens Radikale Venstres årsmøde at beholde det nuværende ja til dobbeltmandater med et snævert flertal på 17-14.

Hun er en 27-årig jurist fra Fredensborgkredsen og blev for nylig ufrivilligt kendt i offentligheden, da Martin Henriksen beklikkede hendes habilitet, da hun har dobbelt statsborgerskab.

Det står klart efter en usædvanlig tæt afstemning på årsmødet i Nordsjællands Radikale Venstre den 1. september.

Corona fik rykket årsmøde Nordsjællands årsmøde skulle have været afholdt inden sommerferien, men dette forhindrede coronaepidemien.

Nye folketingskandidater Årsmødet valgte også en række folketingskandidater på baggrund af indstillinger fra de enkelte opstillingskredse.

Der var derfor stor glæde over at kunne mødes fysisk igen. Mødet blev som vanligt holdt på Regionsgården i Hillerød.

Til de kommende valg blev det besluttet at benytte prioriteret opstilling til valglisten, der betyder, at storkredsen selv afgør rækkefølgen.

Men det var denne gang rykket til kantinen, så den fornødne afstand kunne holdes.

Omskæring og samtykke Til slut var der politisk debat.

Udover de sædvanlige punkter vedrørende regnskab og budget var der vigtige personvalg samt forslag om ændring af forretningsordenen.

Her debatterede medlemmerne med regionsrådsmedlem Karin Friis Bach, udenrigsordfører Martin Lidegaard og retsordfører Kristian Heegaard.

Der blev stemt om følgende forslag: "Ingen, der er medlem af kommunalbestyrelse/ byråd, regionsråd eller Europa-Parlamentet, kan opstilles som folketingskandidat i Nordsjællands storkreds, medmindre vedkommende giver skriftligt tilsagn om at ville fratræde sin plads i kommunalbestyrelse/byråd, regionsrådet eller Europa-Parlamentet senest 6 måneder efter opnåelse af valg til Folketinget." Forslaget affødte en heftig debat og afstemningen endte 20 for og 20 imod. På grund af stemmeligheden betød reglerne, at forslaget faldt. Men forslagsstillerne har allerede nu sagt, at de vil genfremsætte forslaget ved årsmødet i 2021.

Farvel til tidligere formand Allerførst blev der formelt sagt farvel til Leif Rasmussen. Han nedlagde sit hverv som storkredsformand for Nordsjællands Radikale Venstre i foråret efter flere år på posten.

Debatten handlede især om manglende prioritering af klimaet på Regeringens finanslovsforslag og berøringsangst overfor omskæringsdebatten. Der var desuden jubel i salen, fordi samtykkelovgivningen netop var blevet vedtaget.

RADIKAL DIALOG

Side 26 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN

FORENINGSKALENDER FORENINGS KALENDER Redaktionen kalender@radikaldialog.dk

Hovedstadens Radikale Venstre og Frederiksberg Radikale Venstre holder opstillingsmøde til kommunalvalget i henholdsvis København og Frederiksberg 14. november. Regionsforeningen holder ligeledes opstillingsmøde til regionsrådsvalget den 14. november. Hvorvidt disse møder gennemføres digitalt eller fysisk vides endnu ikke. Medlemmer bosiddende i København, kan holde sig opdaterede på radikaleho-

Ny næstformand i Radikale Venstre Sanne Klietsch er ny næstformand for Radikale Venstre. Hun blev valgt på det digitale landsmøde 19. september – efter redaktionens deadline.

REGIONENS BYRÅDSMEDLEMMER Albertslund Hediye D. Pekerman Temiz Allerød Merete Them Kjølholm Brøndby Said Mohamed El Idrissi Egedal Helle Anna Elisabeth Nielsen Egedal Rikke Mortensen Fredensborg Bettina Boye Fredensborg Kristian Hegaard Fredensborg Lars Simonsen Frederiksberg David Munis Zepernick Frederiksberg Lone Loklindt Frederiksberg Ruben Kidde Frederikssund Maria Katarina Nielsen Furesø Tine Hessner Gentofte Kristine Kryger Gladsaxe Christina Rittig Falkberg Gladsaxe Claus Wachmann Helsingør Christian Holm Donatzky Hillerød Christina Thorholm Hillerød Jørgen Kresten Suhr Høje-Taastrup Esat Sentürtk Hørsholm Henrik Klitgaard København Christopher Røhl Andersen København Jes Vissing Tiedemann København Mette Annelie Rasmussen København Mia Nyegaard

København Tommy Petersen Lyngby-Taarbæk Gitte Kjær-Westermann Lyngby-Taarbæk Kasper Langberg Rudersdal Court Møller Rudersdal Jacob Netteberg Tårnby Ingelise Andersen

REGIONENS REGIONSRÅDSMEDLEMMER Hovedstaden Karin Friis Bach Hovedstaden Stinus Lindgreen Hovedstaden Annette Randløv

REGIONENS FOLKETINGSMEDLEMMER København Ida Auken orlov København Ruben Kidde stedfortræder København Samira Nawa København Jens Rohde Nordsjælland Kristian Hegaard Nordsjælland Martin Lidegaard Omegnen Stinus Lindgreen Omegnen Sofie Carsten Nielsen

I et kommende nummer spørger vi hende, om hun er kommet godt i gang. Og om hvilke erfaringer fra sin tid som tillidsvalgt i Hovedstadens Radikale Venstre hun kan trække på i sin nye rolle.

RADIKAL DIALOG

Side 27 radikaldialog.dk

MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN OM BLADET BLIV EN DEL AF Redaktion ved dette nummer Oprindeligt udkom Radikal REDAKTIONEN Dialog på print fire gange Ønsker du at være med i arårligt. Det blev trykt i Varde bejdet bag Radikal Dialog? Søren Bald og fragtet med lastbil til Sjælland, hvor det blev postforSå skriv til ansvarshavende delt til over tretusind af parredaktør Viktor Dylander – timedlemmernes postkasser. dylander@radikaldialog.dk Merete Næsbye Christensen for en uforpligtende samtale. Det kostede henved 200.000 kroner om året for de saArbejdet er frivilligt, og Viktor Dylander marbejdende partiforeninforegår fortrinsvist ANSVARSHAVENDE REDAKTØR ger Hovedstadens Radikale digitalt. LAYOUT & Design Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Peter Fergo Storkreds og Regionsforeningen. Nina Høst-Madsen Efter en dvaleperiode på medredaktør FORENINGSKALENDER halvandet år blev det i 2019 Skal din lokalforening med besluttet at videreføre bladet i kalenderen? Så skriv til i en digital form, hvorved en Torben Krogh kalender@radikaldialog.dk betydelig økonomisk og milog anmeld det pågældenjømæssig fortjeneste kunne de arrangement i god tid (3 realiseres. Gitte Kjær-Westermann måneder inden afholdelse).

Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte en ansvarshavende redaktør. Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.

Anne Damsgaard Manniche Kalenderredaktør

Gert Vincent Redaktør og korrektur

Styregruppen består af regionsforeningens formandskab Thomas Elkjær og Karoline Geneser samt bladets ansvarshavende redaktør Viktor Dylander.

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent Styregruppe: Thomas Elkjær // Karoline Geneser // Viktor Dylander || w w w. ra d i k a l d i a l o g .d k

U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0

Radikal Dialog

Published on Sep 23, 2020

Radikal Dialog september-november 2020

3 min read

Debat: Vi har grønne transportambitioner i Region Hovedstaden. Men hvor bliver regering og Christiansborg af?

3 min read

Debat: Vi har grønne transportambitioner i Region Hovedstaden. Men hvor bliver regering og Christiansborg af?

Go explore