Radikal Dialog Maj 2020 -- Coronakrisen

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG

maj-jul 2020

CORONAKRISEN STØTTEPARTI ELLER OPPOSITIONSPARTI? DE GLEMTE SUNDHEDSFORHANDLINGER Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche || Styregruppe: Søren Burcharth // Karoline Geneser // Viktor Dylander || www.radikaldialog.dk U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0

Årgang 2020 Maj-Jul

MEDLEMSBLADET RADIKAL DIALOG

RADIKAL DIALOG

Side 2 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Medlemsbladet for medlemmer af Radikale Venstre i hovedstadsregionen | maj-jul 2020

GOD FORNØJELSE MED DET NYE DIGITALE RADIKAL DIALOG

Radikal Dialog genopstår og skal styrke, udvikle og fastholde medlemmernes viden, interesse og engagement om partiforeningen og radikal politik med afsæt i hovedstadsregionen

Kære læser, elkommen til den første digitale udgave af Radikal Dialog – det relancerede medlemsblad til dig, der er medlem af Radikale Venstre i hovedstadsregionen.

I Nordsjælland, København, Omegnen og Bornholm bor over tretusind radikale medlemmer. Nogle arbejder i deres fritid året rundt på at løfte partiforeningen til medlemsmøder og ved flyeruddelinger – andre er ikke aktive, men følger den politiske debat og støtter partiet gennem deres medlemskab. Endnu andre er de superaktive tillidsvalgte og politikere. Uanset hvilken kategori du kan genkende dig selv i, mener vi, at dit medlemskab fortjener et samlende netværksmedie, der kan oplyse og inspirere om radikal politik, partiet og personerne i det – både under og uden for valgkampene.

V

D

erfor relancerer vi nu permanent medlemsbladet Radikal Dialog i denne digitale version, der i fremtiden også er at finde på radikaldialog.dk. Og arbejdet med at rekruttere de bedste skribenter og skabe nye kreative formater til bladet, – samt skrive artiklerne til det nummer, du nu læser – har stået på siden december sidste år.

Oprindeligt skulle denne relancering have fundet sted i marts måned. Men på grund af coronanedlukningen valgte vi at udskyde udgivelsen, da artiklerne henviste til den normale politiske situation. Dette nummer bærer derfor præg af tiden før og under corona. Bladets grundlag er som følger: Radikal Dialog er et uafhængigt medlemsblad, der drives af en frivillig redaktion.

Radikal Dialog sætter fokus på politik gennem debat, artikler og analyser.

Radikal Dialog sætter fokus på partiet gennem redskabsartikler til de aktive.

Radikal Dialog sætter fokus på personer gennem portrætter og interviews.

V

i ønsker at være i kontakt med dig som læser, og opfordrer dig derfor til at sende debatindlæg, ris og ros direkte til os. Besøg radikaldialog.dk for flere oplysninger.

Radikal Dialog, der for år tilbage blev født på tryk og omdelt med posten, er i lighed med andre trykmedier nu for alvor nået til den digitale tidsalder. Dette nummer er det første resultat, og vi håber, I vil være med fra begyndelsen.

TEMAER I DETTE NUMMER SKAL RADIKALe VENSTRE VÆRE STØTTEPARTI ELLER OPPOSITIONSPARTI? Europaparlamentsvalget og folketingsvalget i 2019 var præget af radikal fremgang. Efter en måneds dronningerunde kunne Mette Frederiksen og socialdemokraterne indtage regeringskontorerne – med støtte fra Radikale Venstre. En hurtig gennemgang af avisoverskrifterne fra bare de seneste måneders tid tegner dog et billede af et radikalt parti, der ikke blindt vil lægge stemmer til det socialdemokratiske projekt. Man kan med rette spørge, om partiet i praksis er mere oppositionsparti end støtteparti?

Vi har bedt gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen tegne et billede af forholdet mellem Radikale Venstre og regeringen her et års tid efter valget også set i lyset af coronakrisen. Desuden fortæller lokalformænd og andre om deres syn på partiets politiske kampform netop nu.

De GLEMTE SUNDHEDSFORHANDLINGER Før coronakrisen var et af de mere hengemte politiske emner sundhedspolitikken. Ingen skulle nyde noget af at bære ansvaret for den sundhedspolitiske udvikling. Især ikke efter Løkke-regeringens mislykkede forsøg på en reformering af sundhedsvæsnet til sundhedsfællesskaber med regionernes – og dermed nærdemokratiets – nedlæggelse til følge. Sundhedsminister Heunicke – der nu rider på ryggen af en coronainduceret popularitetsbølge – vil næppe heller skænke emnet tanke i dette halvår.

Radikal Dialogs skribenter havde før coronanedlukningen fat i regionspolitikere og eksperter, om hvorfor etpartiregeringen var så sen til at komme ud af starthullerne og indkalde partierne til sundhedsforhandlinger.

hvad betyder Coronakrisen for partiet?

Pandemien vil uvægerligt fylde i dette relanceringsnummer – som hovedsagelig blev skrevet før landet blev lukket ned i midten af marts. Landsformand Svend Thorhauge skriver i sin klumme om Radikale og Corona, hvordan partiet kommer bedst gennem krisen. ____________________________ Tag en kop kaffe og god læselyst!

Størstedelen af dette nummer af Radikal Dialog er skrevet før regeringen i marts måned lancerede gennemgribende foranstaltninger i kampen mod coronavirussen, og indholdets perspektiv er derfor den normale politiske situation.

Viktor Dylander Ansvarshavende redaktør

Redaktion og kontakt

Hjemmeside

Radikal Dialog udgives af: Region Hovedstadens Radikale Venstre – CVR 32254632.

Som medlem af partiet bosiddende i regionen er man automatisk tilmeldt som abonnent. Frameldelse sker ved tryk på linket øverst i nyhedsbrevet.

Redaktørgruppe Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander | dylander@radikaldialog.dk Medredaktør: Nina Høst-Madsen | hoest-madsen@radikaldialog.dk Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche | kalender@radikaldialog. dk

Holdet bag Radikal Dialog Ansvarlig for medlemsbaldet er styregruppen og redaktionen. Redaktionen af består af en frivillig redaktion og en redaktørgruppe.

Medlemmerne af den frivillige redaktion fremgår af bagsiden.

Styregruppe Søren Burcharth, Karoline Geneser, Viktor Dylander

Besøg www.radikaldialog.dk for at læse artiklerne her i bladet på web. Hjemmesiden er under opbygning, men man kan allerede nu tilmelde sig som bruger for at få adgang til den online debatsektion. Her kan man oprette kommentarer til artikler.

Radikal Dialog@ Copyright 2020

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 3 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Landsformand Svend Thorhauge: Radikale Venstre i en særlig tid Landsformanden har skrevet en særlig klumme til Radikal Dialog i anledning af coronakrisen. Om demokrati, retssikkerhed – og landsmødet Svend Thorhauge Landsformand for Radikale Venstre Det kalder på politisk og organisatorisk kreativitet, når verden ikke længere er, som den plejer at være. Det skal man ikke begræde – det ændrer i hvert fald ikke på det forhold – tværtimod er det som så mange gange før en mulighed for at tænke nyt, gå forrest og samtidig holde fast i de principper, som har skabt både land og parti.

Det er principper om retssikkerhed, offentlighed, omsorg for de udsatte, og et næsten nidkært spørgsmål til enhver indsats: hvad skal den nytte? Det passer os godt, når politikken fjerner sig symbolske slag og igen bliver virkelighedsnær praktik. Det handler om en grundfæstet tillid til mennesker. En tillid til, at mennesker formår at forvalte deres frihed til fælles bedste, hvis vi alle har indsigt i formål og baggrund for de restriktioner, vi må leve under i det næste stykke tid. Vi er et oplyst folkefærd, som forventer en stat, der mere disciplinerer sig selv, end den forsøger at disciplinere os andre. Ikke mindst nu, hvor vi måske ser ind i mange måneder under coronaens skygge. Kontrol er nu engang kun effektivt på den korte bane, mens tillid derimod skaber tillid.

Også i landsforbundet må vi se på nye veje til fællesskabet. Hovedbestyrelsesmødet i maj bliver gennemført digitalt, og rundt om i landet får generalforsamlinger nye formater. Vi ved endnu ikke, hvordan landsmødet bliver gennemført. Om vi samles på samme sted, på flere steder eller på nettet. Men vi ved, at der bliver et landsmøde til september. På HB-mødet i maj når vi også at drøfte de forskellige muligheder, så forretningsudvalget kan tilrettelægge landsmødet på bedst mulig vis.

For vi nægter at suspendere demokratiet. Der er tværtimod mere brug for demokrati nu, hvor vi ikke bare kan ty til vanens magt og har derfor brug for samtalens tyngde. Derfor vi forsøger på alle mulige måder at hjælpe med at opretholde både de lokale aktiviteter og forbindelsen henover landet. Det er slet ikke svært, for de gode ideer blomstrer rundt omkring, og de fælles løsninger er som altid begyndt et sted i det nære.

Det er nemlig det bedste fundament for at sikre frisindet, storsindet og udsynet i en tid, der kalder på Radikalt ansvar. Nationalt, regionalt, kommunalt – og i Europa.

Foto: radikale.dk

CORONAKRISEN Hvordan reagerer man som partiorganisation, når krisen rammer?

Radikal Dialog har bedt landsformand Svend Thorhauge skrive en klumme om Radikale Venstre under coronapandemien.

LÆS OGSÅ I DETTE NUMMER

OMFAVNELSE ELLER OPPOSITION? Politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen gør status over samarbejder med S-regeringen – også set i lyset af coronakrisen. Er Radikale Venstre mest støtte eller opposition? // s. 14

PARTIHOP. Tidligere landsformand Søren Bald giver sit bud på, hvorfor blandt andre Simon Emil Ammitzbøl og Manu Sareen hoppede til andre partier. Svaret vil komme bag på dig. // s. 14

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 4 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Byrådsmedlem: Øg kampen mod skattely kommunalt

Foto: radikale.dk

David Munis Zepernick Byrådsmedlem (RV), Frederiksberg

Efter to år på posten stopper Søren Burcharth som formand for Region Hovedstadens Radikale Venstre. Den nye formand vælges på årsmødet til juni. Foto: Arkiv.

NAVNENYT

Formand for den radikale regionsforening takker af – stiller op til regionsrådsvalget

Søren Burcharth ser efter to år som formand for den radikale regionsforening tilbage på de vigtigste begivenheder. Ved årsmødet til juni går han af som formand, og melder sig ind i kampen om at blive medlem af regionsrådet, som han idag er førstesuppleant til Viktor Dylander dylander@radikaldialog.dk Søren Burcharth var glad for de mange stemmer, han fik ved regionsrådsvalget i 2017. Valgkampen havde været lang. Fra bopælen i Valby havde han i en måned bevæget sig rundt i det meste af København og andre dele af regionenen for at vinde vælgere. Nu skulle regnskabet gøres op.

“Valgaftenen var spændende, fordi vi i partiet troede, at vi måske kun ville få to mandater. Jeg var ikke en af de to, man spåede ville kome ind. Men lidt efter lidt stod det klart, at vi ville få valgt tre ind i regionsrådet,” siger Søren Burcharth, der foruden sit politiske engagement arbejder som sekretariatschef i Videnskabernes Selskab.

Han har været medlem af partiet i årevis, og siden 2018 har han været formand for Region Hovedstadens Radikale Venstre. En post han snart trædert tilbage fra – og derfor nu ser tilbage på. Men først tilbage til resultaterne af valgaftenen 21. november 2017. Søren Burcharth er tæt på at blive valgt ind, og det står mellem ham og Annette Randløv. Ved fintællingen kommer svaret.

“Det var Annette Randløv, der fik det tredje mandat.

Annette fik et flot valg – og slog mig med kun 37 stemmer,” siger han. Men uanset hvem, der blev valgt, var der glæde i regionskredsen over at få ét mere end det spåede antal mandater.

“Det var resultatet af mere end et års intense forberedelser op til valgkampen. Men det var også en personlig skuffelse, fordi jeg var så tæt på. Jeg stillede op til regionsrådet første gang i 2013. Dér fik jeg fik blod på tanden, fordi jeg sprang listen og gik fra nummer 13 på kandidatlisten til nummer seks ved stemmeoptællingen.”

Regionernes usikre fremtid To et halvt år senere har Søren Burcharth en anden titel.

Som formand for partiets største regionsforening har han haft travlt med det organisatoriske arbejde. Det har ligget ham stærkt på sinde at være bindeleddet mellem regionsbestyrelsen og regionsrådsgruppen.

“Gruppen skal vide, at den har haft baglandet med sig i arbejdet med akutklinikker, sundhedsplatformen og prioritering af kollektiv trafik. For et års tid siden (under Løkke-regeringen, red.) så det hele sortere ud, fordi der var en offentlig debat om regionerne, og den blå side af Folketinget mente, at de skulle nedlægges,” siger Søren Burcharth.

Søren Burcharth tænker især på den daværende regerings udspil til en sundhedsreform. Han havde som hovedbestyrelsesmedlem af Radikale Venstre flere gange gjort opmærksom på alvoren internt i partiet.

"Sammen med Karin Friis Bach (medl. af regionsrådet, red.) sagde jeg, at partiet skal huske at tale regionernes demokratiske legitimitet og succeshistorier op."

Vigtigt med regionssamarbejde på tværs af landet Søren Burcharth er ikke i tvivl om, at partiet generelt er optaget af sundhedspolitik. Samtidig mener han, at repræsentanterne i regionsrådene mangler et prioriteret forum, hvor de kan tale sammen og inspirere hinanden på tværs af landet. Og få udviklet den radikale sundhedspolitik i koordination med folketingsgruppen.

Derudover glæder han sig over, at der i foråret 2020 er ansat en medarbejder på landssekretariatet med specifik fokus på regionspolitik. Et længe ventet ønske fra regionsforeningen.

Kampen imod skattely er selvfølgelig både national og international/europæisk, men den er også kommunal! I sensommeren 2018 blev Frederiksberg derfor på radikalt initiativ den kun tredje kommune i Danmark - før både København og Aarhus - som tilsluttede sig tilsluttede sig Oxfam/Ibis Charter for Skattelyfri Kommune.

Med charteret forpligter kommunerne sig til at gøre en aktiv indsats i kampen mod skattely og i videst muligt omfang undgå at handle med og investere i virksomheder, som ikke har skatteetikken i orden.

Det lyder enkelt, men er i praksis noget sværere end man skulle tro, da bl.a. udbudslovgivningen sætter juridiske snubletråde op over for kommuners efter min mening helt rimelige og berettigede ønske om at krav fair skat fra deres leverandører. Vi har på Frederiksberg ønsket at sende et meget kontant signal til bl.a. bankverdenen om, at vi som skattefinansieret myndighed selvfølgelig forventer en høj skatteetik af vores leverandører og samarbejdspartnere.

Derfor har vi radikale været initiativtager til forslaget om, at Frederiksberg Kommune skulle udfase samarbejdet med Danske Bank, såfremt banken dømmes skyldig i hvidvask. Det er nu blevet vedtaget, og Frederiksberg Kommune har faktisk allerede igangsat dele af udfasningen.

Vi håber, at vi kærligt og kontant kan vise vejen for andre kommuner, og at der er partifæller i det kommunale landskab, der vil lade sig inspirere. Ordlyden i det konkrete forslag og kopi af sagsfremstillingen, som på Frederiksberg har været behandlet på lukket dagsorden 28. oktober sidste år, kan rekvireres hos mig på daze01@frederiksberg.dk.

Dette er et debatindlæg, som er udtryk for skribentens egen holdning.

Fornyet fokus på valgkamp og transportpolitik Når Søren Burcharth træder tilbage som regionsforeningens formand senere i år, vil han fokusere på at blive valgt til regionsrådet i 2021. Han ønsker at udnytte satsningen på de store sygehusbyggerier med en organisering af akutområdet, så den er behandlingseffektiv og med alle specialer samlet på højt niveau. Og så er en af hans mærkesager transportpolitik i regionen.

"Vi har holdt hånden under de lokale transportløsninger, såsom lokalbanerne i de yderste egne af regionen. Og stemt imod oplæg til besparelser og prioriteret investeringer i nyt materiel. Vi bør stadig have fokus på transportområdet," siger han.

Desuden mener han, at der skal mere fokus på psykiatrien og bedre forebyggelse på børne- og ungeområdet.

"Jeg synes, det er trist at se, at der er flere børn og unge, som blandt andet på grund af øget præstationspres får mentale diagnoser. Vi har brug for et øget samarbejdet mellem kommunerne, psykiatrien og uddannelsesinstitutionerne."

Jazz og havkajak I sin fritid går Søren Burcharth til "politik og til musik," som han siger. Han er pianist i et jazzbigband som pianist, og sejler havkajak ved sommerhuset på Orø.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 5 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Sådan er det gået kommuneforeningerne efter folketingsvalget Siden valget har det knirket i samarbejdet mellem regeringen og Radikale Venstre. For at lodde stemningen har Radikal Dialog spurgt tre af kommuneforeningerne, hvordan de ser situationen et års tid efter folketingsvalget Mogens Post redaktion@radikaldialog.dk Radikale Venstre Frederiksberg

Nytårskur på Frederiksberg. Jens Rohde fortæller om boligspekulanter. Foto: Frb. RV.

Flere nye medlemmer ”Vi har oplevet flere indmeldelser siden valget, og der er også flere medlemmer, der møder op til vores arrangementer,” siger Anne Eskildsen, der er formand for Radikale Venstre på Frederiksberg. ”De kommer ikke kun for at høre oplægsholderne, de kommer også med holdninger og meninger om aktuelle emner, og de vil gerne være aktive."

Anne Eskildsen siger, at kommuneforenngen ikke tidligere har oplevet en så stor lyst til at deltage aktivt efter et valg.

"Der er også allerede flere, der har ytret ønske om at stille op til kommunalvalget i 2021, og det er dejligt at se, at der allerede nu er fokus på det næste valg," siger Anne Eskildsen og fortæller, at man bruger den sædvanlige procedure med at sende en velkomstmail til nye medlemmer og dernæst tage en personlig snak med dem over telefonen.

Hun mener også, at det har gjort en forskel, at Frederiksberg fik en lokalt opstillet kandidat, Jens Rohde, valgt ind i Folketinget. ”Derfor bliver der talt langt mere landspolitik på møderne. Men der er stadig plads lokalpolitik. Vi har blandt andet debatteret Frederiksberg Kommunes kamp mod boligspekulanter.”

Hvor langt skal støtten til regeringen gå?

Der bliver også drøftet, hvor langt Radikale Venstre skal gå i støtten til regeringen,

Anne Eskildsen er formand for Frederiksberg Radikale Venstre. Foto: Privatfoto.

men det er Anne Eskildsens opfattelse, at man er villige til at gå langt for at få den radikale politik igennem dog uden at trække i nødbremsen. ”Klima er emnet, der oftest kommet op i drøftelserne, både i forhold til lokale og nationale debatter, så vi håber, der fortsat bliver focus på det, på politireformen, udligningsreformen og andre vigtige opgaver”, siger Anne Eskildsen.

Radikale Venstre Gentofte Klar til at trække støtten til regeringen Gentofte Kommuneforening har registreret en fremgang i medlemstallet på et par procent fortæller Martin Iversen, formand for Gentofte Kommuneforening. ”Men aktiviteten fra medlemmernes side er beskedent” fortsætter Martin Iversen. ”De fleste melder sig ind, fordi, de er mere interesseret i landspolitik end i lokalpolitik, og der er desværre ikke den helt store interesse i at stille op til tillidsposter.

Men det er Martin Iversens indtryk, at medlemmer og bestyrelse mener, at folketingsgruppen skal være klar til at trække støtten til regeringen, hvis de radikale værdier bliver overskredet for meget. ”Og det, folketingsgruppen skal prioritere rent politisk i denne valgperiode er udvikling af samfundet, så vi møder de udfordringer, vi kan forvente i fremtiden, og her tænker vi bl.a. på sundhed, arbejdsmarkedet og uddannelse” tilføjer Martin Iversen.

Radikale Venstre BALLERUP Pæn medlemsfremgang, men lille bestyrelse ”Jeg havde lovet at give is, hvis vi kom over 40 medlemmer. Det løfte måtte jeg indfri, for vi er nu 45, og det gør os til en mellemstor forening,” siger den tilfredse formand for Radikale i Ballerup Sanne Fandrup.

Men hendes tilfredshed er ikke helt så markant på spørgsmålet, om derbliver diskuteret mere politik nu end før valget. ”Vi har slet ikke kræfter til at gennemføre større debatter. Vi er en lille sårbar bestyrelse på fire mand med travle jobs, som fokuserer på at holde foreningen kørende og være synlige i lokale sammenhænge hen over året”.

Sanne Fandrup er formand for Ballerup Radikale Venstre.

Foto: Privatfoto.

Martin Iversen er formand for Gentofte Radikale Venstre.

Foto: Privatfoto.

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 6 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Rundspørge: Så kommuneforeninge Spørgsmål Kommuneforeningen er stoppet med at holde medlemsmøder (undtagen bestyrelsesmøder) både fysisk og digitalt, så længe coronanedlukningen af landet står på.* Har I måtte udskyde jeres generalforsamling/årsmøde på ubestemt tid eller til en senere dato?

Har du som formand modtaget henvendelser fra medlemmer, der efterlyser aktiviteter?

Vores kommuneforening holder fortsat bestyrelsesmøder, men det gøres digitalt som videomøder.**

*8 lægger fortsat opdateringer op på foreningens Facebookside.

7 holder medlemsmøder via video (såsom Fredagsbar eller politisk debat).

7 sender fortsat nyhedsbrev pr. mail. **Af de 5, der holder bestyrelsesmøder digitalt, bruger 3 Microsoft Teams

CITATER

– KOMMUNEFORENINGSF Jeg kan kun opfordre til, at alle tager den med ro.

Hellere ro end formalisme!

Gud, hvermand, ombudsmanden, voldgiftsformanden og eftertænksomme folk kan se, at vi ikke behøver hidse os op.

– Søren Bald, Gribskov.

Kommentar – Landsorganisationen kan udvikle digit Paul Jeppesen, formand for Radikale Venstre Lyngby-Taarbæk

"Landsorganisationen kan med en helt anden styrke udvikle og tilbyde de værktøjer, som lige indkøbsfordele – så systemerne kan stilles gratis til rådighed for lokalforeningerne. Elle er nødvendigt.

Ydermere vil en central udvikling gøre det muligt at skabe koblinger mellem medlemssys nistrationssider, kan udsende invitationer til møder, vel at mærke i forskellige fora. Bestyre lokalforening, og så kunne et godt system også åbne mulighed for at man laver sine egne gr åbne bestyrelsesmøder med videre.

Det er i den sammenhæng meget vigtigt at der vælges åbne systemer der kan tilgås direkte at systemerne generelt tager hensyn til meget forskellige forudsætninger hos brugerne, og a på Zoom."

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 7 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

ådan håndterer erne coronakrisen Svar 11 ud af 13 svarer JA/2 NEJ 13 ud af 13 svarer JA 13 ud af 13 svarer NEJ 5 ud af 13 svarer JA/8 NEJ

FORMÆNDENES TANKER OM CORONANEDLUKNINGEN Vi fik et nyt medlem. Det, der havde provokeret hende til at blive politisk aktiv, var Jeppe Kofoeds uvilje til at hjælpe italienerne med ordentligt udstyr. Hun har allerede deltaget i to møder. Jo mere S fører sig frem, jo flere medlemmer får vi.

– Jørgen Boelskov, Glostrup.

Det er oplagt at landsorganisationen, som det også har været efterlyst på andre områder, tager teten så vi ikke skal sidde i hver lokalforening og prøve forskelligt af med større eller mindre held. Facebook, hjemmesider, og debatgrupper er fint, men bare ikke nok til en situation som denne.

– Paul Jeppesen, Lyngby-Taarbæk.

Vi skal have startet kommunalvalgkampen igang og her kan det sagtens være, at digitale møder bliver benyttet. Det kan måske også få flere til at deltage, da de ikke skal forlade deres hjem.

– Martin Iversen, Gentofte.

tale værktøjer til partiorganisationen

m de enkelte medlemmer kan bruge. Og skaffe licenser – med betydeers kan de enkelte vælge at betale ved individuel tilmelding, hvis det

stem og konferencesystemer, så vi direkte på vores respektive admielserne er jo registreret allerede. Det samme er alle medlemmer i en rupper med tilsvarende faciliteter. Det kunne være kampagneudvalg,

e i en browser uden installationskrav af nogen art. Det er også vigtigt at sikkerheden er checket så vi ikke løber ind i GDPR problemer, som

Foto: radikale.dk.

Radikal Dialog har spurgt kommuneforenings -formændene om, hvordan foreningerne har klaret sig gennem corona -nedlukningen.

13 kommuneforeninger har deltaget i rundspørgen

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 8 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Efter kommunalvalget i 2017: Det har tre radikale byrådsmedlemmer oplevet og opnået Halvvejs inde i kommunalvalgsperioden er det tid til en midtvejsevaluering. Tre nye byrådsmedlemmer har talt med den erfarne byrådspolitiker fra Lyngby Gitte Kjær-Westermann. Om resultater, overraskelser og ansvaret Gitte Kjær-Westermann redaktion@radikaldialog.dk Som ny i kommunalbestyrelsen i Gentofte har det men at de havde svært ved at omsætte det til reel overrasket Kristine Kryger positivt, hvor kompetent indflydelse. Et fokus for kommunalvalget i 2021 er og dygtigt forvaltningen drives. De arbejder med derfor at få skabt en god platform, som kan omsættes de nyeste ledelsesteorier. De sørger for at føre ting til indflydelse i form af flere og bedre udvalgs- og ud i virkeligheden. For Kristine Kryger, der har læst formandsposter. statskundskab og politik, er det en drøm at få lov at I Lyngby-Taarbæk etablerede vi allerede før valget gå i dybden med de politiske processer. Det giver et tæt samarbejde med borgmesteren, som gav os en energi. Det er også krævende og hårdt. Baglandet skal historisk god konstituering, inddrages, og derfor have med en formandspost tid til at sætte sig grundigt og en næstformandspost >For Kristine Kryger, der har læst statskundskab og politik, er det ind i sagerne og give til vores to mandater. Vi en drøm at få lov at gå i dybden med de politiske processer. Det sparring. har passet godt på det giver energi.

Det føles ensomt at sidde samarbejde og bruger tid >Kasper Langberg føler ofte, at han som byrådspolitiker blot er i byrådet, når man er den og energi på at opbygge folkevagt embedsmand. eneste indvalgte radikale. relationer til alle partier Også selvom man sparrer i kommunalbestyrelsen. >Rikke Mortensen er overrasket over, hvor meget byrådet har med de andre partier og Det gør, at vi får meget rykket sig i forhold til at komme mere i øjenhøjde med borgerne. forvaltningen. igennem, når der skal Mængden og stemmes i byrådssalen. kompleksiteten af sager, træffe kvalificerede beslutninger på et oplyst grundlag Tre nye initiativer på børneområdet man forventes at tage og helst i samspil med borgere, medarbejdere og Som ny på formandsposten i Børne- og kvalificeret stilling til, er andre. At prioritere, se sammenhænge og tænke Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk har jeg selv også noget, der har overrasket min nye byrådskollega visionært. Kristine Kryger fremhæver, at det før hun udvalgt tre store områder, vi skal arbejde med for at Kasper Langberg. Og økonomien. Det er svært at få blev valgt ind var nemt at bringe alle forslag på som undgå besparelser. Først gælder det organiseringen radikale sager igennem i en situation, hvor der skal helst på banen. Som byrådspolitiker har hun fået en af ungdomsklubber og ungdomsskoler. Dernæst er spares så meget hvert år, at det tvinger os til at være ansvarlighed, hun ikke havde før, og kommer ikke kommunens dagtilbud kommet i fokus. Og endelig defensive. med ideer, hun godt ved, ikke kan gennemføres. har vi løftet det specialiserede børneområde, hvor Rikke Mortensen, der er valgt i Egedal, er børn med særlige behov skal få en hverdag til at Føles som at være folkevalgt embedsmand overrasket over, hvor meget byrådet har rykket sig i hænge sammen. Det er lykkedes at samle hele forhold til at komme mere i øjenhøjde med borgerne. Kasper Langberg peger på den forskel, at som aktiv kommunalbestyrelsen om tilgangen. borger kan man vælge sine sager ud fra interesse, Det er en positiv kulturændring. som politiker må man have blik for helheden. Det kan Hvad har vi lært?

Gymnasier, kirker og plejecentre være svært, at man mest møder de ’sure’ borgere – Hvad er så den overordnede midtvejslæring efter I Gentofte har Kristine Kryger været med til at sjældent de tilfredse. Kasper Langberg føler ofte, at min spørgerunde til kollegerne i regionen? Et involvere børnehaver, gymnasier, kirker, plejecentre han som byrådspolitiker blot overordnet landspolitisk tema giver gode valg, men og idrætsforeninger i arbejdet. Borgerinddragelsen er folkevalgt embedsmand. man skal sørge for at positionere sig godt i forhold giver langt større ejerskab overfor den politik, der til konstitueringen i valgkampen. Derudover skal laves, og borgerne kan få støtte til at udvikle deres relationsopbygningen passes og plejes, hvis det gode Interne samarbejdsvanskeligheder og egne idéer. valg skal omsættes til reel indflydelse. konstituering I Egedal er Rikke Mortensen medskaber af en mere Der er forskel på at være indigneret borger og Hvor Kasper Langberg fremhæver gode kolleger grøn investeringspolitik og har fundet penge til de ansvarlig politiker, men man kan gøre meget for og et godt arbejdsklima som det, der er med første el-busser. at arbejde mere borgernært og samskabende, så til at gøre det sjovt at være politiker, har der ejerskabet for de politiske beslutninger øges. Det Fra borger til byrådsmedlem været samarbejdsvanskeligheder i den radikale kan være ensomt at sidde i et byråd – vi bør bruge Rikke er ikke ny i byrådet, men husker også, hvor byrådsgruppe i Egedal. hinanden mere kommunerne imellem. Omvendt kan komplekst, det er at stå med ansvaret som nyligt. At Derfor ønsker hun fremover, at tage kampene det også være svært at sidde flere, hvis samarbejdet ude og ikke hjemme. Hun fortæller, at De Radikale i Egedal fik et utrolig flot resultat ved kommunalvalget, ikke kører – husk at tage kampene ude, ikke hjemme. På trods af besparelser og forhindringer, må midtvejsdommen dog være, at de radikale byrødder i de kommuner, jeg har talt med, har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde især med mærkesagerne børn og unge, klima og miljø og samskabelse med borgerne. Nogle resultater ville have set helt anderledes ud uden vores radikale fingeraftryk.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 9 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Skriv læserbreve og debatindlæg til Radikal KRONIK Dialog Lokalformand: Sådan vinder RV Foto: radikale.dk

Kære læser Skriv et debatindlæg til medlemsbladet Radikal Dialog, og bliv læst af over 3500 radikale medlemmer i hovedstadsregionen. Send til redaktion@radikaldialog.dk Skriv det, du brænder for Retningslinjerne for debatindlæg er simple. Skriv om det, der ligger dig på sinde. Det kan være et politisk emne, såsom uddannelsespolitik, en sag i det lokale byråd eller Brexit. Det vigtige er, at du skriver kort, klart og præcist. Du er også velkommen til at skrive om partiet, for eksempel om hvordan vi kan blive en bedre partiforening. Endelig opfordrer vi alle aktører på området til at sende debatindlæg om det aktuelle nummers tema (læs mere om det nedenunder).

Kort, klart og præcist Dit debatindlæg må have en maksimal længde af 1800 tegn inklusive mellemrum. Alle debatindlæg bliver læst af redaktionen, men af hensyn til pladsen i bladet kan det være nødvendigt for os at skære i længden – men vi skærer ikke i den røde tråd. Hvis du har et ønske om at komme til orde, men er i tvivl om den gode formulering, kan du altid kontakte redaktionen, så får vi sammen ordene til at gå op i en højere enhed.

Redaktionelt udvalgt Alle debatindlæg bliver som nævnt læst af redaktionen.

Og selvom vi bestræber os på at bringe så mange debatindlæg som muligt, forbeholder vi os retten til at udvælge de debatindlæg, der passer bedst ind i bladet som helhed.

Det aktuelle nummers tema Hvert nummer af Radikal Dialog har et tema eller flere, som sætter fokus på et bestemt politisk eller partiorganisatorisk emneområde. Dit debatindlæg kan tage udgangspunkt i et tema – eller det kan handle om noget helt andet.

Næste nummers temaer er ikke fastlagt endnu. Næste nummer udkommer efter sommerferien.

Foto: Privatfoto.

kommunalvalget i de socialdemokratiske vestegnskommuner

I de røde vestegnskommuner har RV svært ved at komme over spærregrænsen ved kommunalvalgene. Hvorfor?

Sanne Fandrup formand for Radikale Venstre Ballerup Ballerup, Rødovre, Herlev, Hvidovre og Ishøj. Historien stort set den samme kommunalvalg efter kommunalvalg: Ingen radikale bliver valgt. Et lyspunkt sniger sig ind her og der, som Hediye Temiz i Albertslund, men det er sjældent.

Hvordan kan det være, når der ved de landspolitiske valg er mere end dobbelt så mange lokale RV-stemmer? Som formand i Ballerup vil jeg komme med et bud: Forudsigelighed er en dyd på Vestegnen. Det er det, vi skal gøre os klart, når vi går i valgkamp.

Det normalfordelte Danmark Vestegnen repræsenterer normalfordelingen af den danske befolkning. Fra den lærde akademiker over tømrermesteren til den sølle hjemløse. Fra gammel-hvid til ny-brun, fra nyfødt til oldning. Her er færrest rige, flest faglærte og mellemlangt uddannet, mange over 60 år og lidt af hvert fra den etniske afdeling. Masser af pæne villakvarterer, ordentlige og opdaterede almennyttige boligområder, og ind i mellem nogle udfordrede karréer, men der er færre af dem, end de fleste tror.

Jeg er født og opvokset i Ballerup, og valgte, efter en del år i Indre By og mange år i udlandet, at slå mig ned i Ballerup, fordi jeg kan nå hele Sjælland på en time. og jeg synes det giver mig en fantastisk frihed i forhold til job. Her er grønne skove og cafeer, 25 minutter i tog til kulturtilbuddene i København og velfærd på alle hylder. Lyder det kedeligt? Måske. Men jeg elsker faktisk den mainstream-verden, det repræsenterer.

De violette-rosa vælgere På Vestegnen bor det violette-rosa segment, jævnfør sociologen Henrik Dahls Minerva-optik. Og hvordan er det nu med dem? De er traditionsbundne og praktisk anlagte, de maler selv vinkelstuen, og kan lide at komme i cykelklubben i weekenden. De violette er lidt yngre og mindre traditionelle, og de rosa er lidt mere idealistiske og tryghedssøgende.

Når der er valg mødes vi i Ballerup til markedsdag med partierne i storcenteret, og den violette-rosa Familien Danmark er gerne med på en gratis ballon og en flyer, for det hører sig til. Jeg har brugt et utal af timer med venlige folk i Ba-

llerup Centeret. Det er slående, hvor ofte jeg er blevet spurgt om vores valgforbund og eventuelle stemmespild - en mere teknisk tilgang til kommunalvalg end den ideologiske.

Men når jeg lytter, så hører jeg noget, der passer godt med den ovenstående karakteristik af mine naboer: De vil have ro på. De har sympati for det radikale DNA – især kan de ikke lide udlændingestramninger, som rammer almindelige, hårdtarbejdende familier og børn. Men de er endnu mere loyale overfor den vellykkede velfærdsmodel, som de lever i. Derfor flytter de deres stemme til Socialdemokraterne, hvis de er usikre på, hvordan Radikale har tænkt sig at agere, hvis de kommer i kommunalbestyrelsen.

Det trygge valgforbund sejrer Tallene fra Ballerup støtter op om analysen: Da vi i 2009 gik med i et teknisk valgforbund med venstrefløjspartierne, fik vi 2,0% af stemmerne. Da vi gik i valgforbund med Socialdemokraterne i 2017, fik vi 2,7% af stemmerne. Socialdemokraterne fik 16 af 25 mandater, men Radikale fik også det bedste valg i nyere tid, selvom vi - stadig - ikke kom ind. Man stemmer praktisk.

Forudsigelighed er en dyd på Vestegnen. Det er det, vi skal gøre os klart, når vi planlægger valgkampen i de røde forstadskommuner. Hvis vi vil flytte os fremad, mod og til sidst over spærregrænsen, skal vi tydeligt signalere, at vi respekterer de grundlæggende værdier på Vestegnen. Vi skal være genkendelige og underbygge den lokale tryghed.

Radikale Venstre støtter op omkring den danske velfærdsmodel Det er ikke drømmen for flertallet i vores kommuner at fremmane paladsrevolutioner. Tværtimod. Hvis vi skal hente vores landspolitiske stemmer over i kommunalpolitik på Vestegnen, skal vi sende et klart signal om, at hvis I stemmer på os, så får I mere af det, I har i forvejen: Radikale Venstre støtter op omkring den danske velfærdsmodel, passer på vores ældre, skoler og daginstitutioner. Måske endda som støtteparti for Socialdemokratiet, med rollen som vagthunden, der holder fokus på de værdipolitiske områder, hvor vi har andre holdninger. God kommunalvalgkamp!

Dette er et debatindlæg, som er udtryk for skribentens egen holdning.

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 10 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

SPECIALHISTORIE

Coronakrisen får os ikke til at slække på

ambitionerne

Jeg ringer til Sofie Carsten Nielsen på det aftalte tidspunkt en kold og grå eftermiddag.

Vi skal tale om Radikale Venstre, Socialdemokraterne og magten. Og hvor langt vi vil gå for at støtte regeringen i en tid, hvor Coronakrisen ellers dominerer alt?

> ”Vi sidder her for at lave konkret politik, ikke for at støtte regeringen. Der er andre, man kan samarbejde

med, og det gør vi. Vi har bundet regeringen op på et forståelsespapir, så de med vores mandater kunne sætte sig i ministerbilerne Det betyder dog ikke, at vi er garanten for, at de altid kan få deres ønsker igennem eller tillader dem at slække på ambitionerne”, siger Sofie Carsten Nielsen.

Regeringen er alt for magtfuldkommen Hun siger, at tålmodigheden med regeringen før coronakrisen var godt slidt. Det er klart, at i en krise som denne, står vi sammen på tværs. ”Det er jeg faktisk stolt af folketinget over. Jeg synes vi har formået at stå tæt sammen.”

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 11 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

af GITTE KJÆR-WESTERMANN

Men den politiske ordfører og gruppenæstformand glemmer ikke tiden før coronakrisen, og tendenserne fra dengang skinner i øvrigt fortsat igennem.

“Regeringen er al, al for magtfuldkommen. Vi må som parti spørge os selv: Hvis regeringen ikke har modet til at stå sammen om at træffe de rigtige beslutninger, hvad sidder vi her så for?

Et eksempel er klimakrisen. Helt tilbage i december aftalte vi en klimalov, som nu skal omsættes til en handlingsplan. Det tog alt for lang tid før regeringen forpligtede sig. Først her i sidst i april lovede Statsministeren endelig at der vil blive truffet beslutninger for at reducere CO2 inden sommerferien. Det har godt nok holdt hårdt at få det igennem, selvom det jo var løftet siden valget.

Der er bredt i hele samfundet en unik parathed. Der må vi tage ansvaret på os som politikere og sikre forandringen, uanset partifarve. Og vi går gerne sammen med andre for at lægge pres,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Fotos: radikale.dk og privatfoto

Baglandets stemme vigtig For Sofie Carsten Nielsen er det vigtigt, at der er samklang mellem folketingsgruppen og partiets bagland. ”Hovedbestyrelsen er stærkt involveret i det hele, og de efterspørger, at vi presser. Deres melding er, at partiets tålmodighed absolut ikke må være uendelig, og at vores mandater ikke må tages for givet. At vi skal se handling.

Før coronakrisen blev det ret tydeligt, at der aldrig har været større afstand mellem værdierne i Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Under krisen har vi vist, at vi kan lægge forskelle til side og stå sammen om at løse akutte og store problemer sammen.."

"Jeg håber sådan, at vi bredt i folketinget kan tage det med ud på den anden side af krisen. Klimaet kræver det, økonomien kræver det og samfundet kræver det. Med 16 mandater kan vi selvfølgelig ikke få alt, men vi skal blive grønnere, friere og stærkere, for det er det, vi har lovet. Hvis det ikke sker, må vi tage

vores støtte op til revision,” siger den politiske ordfører.

De femten radikale mål Men hvordan skal partiets bagland egentlig måle mål skal holde partiet op på de høje ambitioner? 15 konkrete mål skal holde partiet op på de høje ambitioner. ”Vi har sat 15 mål. Fem mål henholdsvis på det grønne, det stærke og det frie. Grøn betyder, at vi mere end nogensinde skal i gang nu. Fri betyder flere i uddannelse og jobs til dem, der står udenfor. Stærk betyder færre unge, der slider af stress, angst og depression, ” siger Sofie Carsten Nielsen. Det mandat, vi fik ved valget, kræver, at vi leverer forandring, der kan mærkes – og måles – om fire år.”.

Målene skal nås gennem konkret politik. Øverst står en grøn skattereform, som kan hjælpe landet i mål med CO2reduktionen og være med til at sikre en grøn genstart af Danmark efter krisen.

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 12 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Udligningsspørgsmålet splitter I debatten om udligningsspørgsmålet mener Sofie Carsten Nielsen, at regeringen taler splittelserne op. ”I stedet for at bygge bro og finde løsninger, taler regeringen splittelserne op. De privilegerede rige i Gentofte skal give til de fattige i udkantskommunerne”. Hvad er det for en måde at tale om nogle kommuner på? Hvorfor hele tiden holde nogen ud foran sig som de onde?” siger Sofie Carsten Nielsen. ”Så nej, det går ikke så stærkt, som vi gerne ville. Og kommer vi ingen vegne

med de mandater, vi har, må vi se andre veje for at lægge pres”.

Og det lykkedes. Partiet har fået en bred aftale, der sikrer bedre balance og som sikrede en lavere regning til mange af de bidragende kommuner end de ellers stod til. Bredt, balanceret og uden fnidder og splittelse. Det har været vigtigt for Radikale Venstre.

Radikale resultater trods uenigheder Sofie Carsten Nielsen betoner, at der trods uenigheder i rød blok, er kommet radikale resultater ud af samarbejdet med regeringen. ”Vi er i gang med tiltag på de fleste af de 15 mål. Vi har sat konkrete grønne aftryk, såsom CO2-mål. Vi har revet uddannelsesloftet ned, sat midler af til normeringer i dagtilbud og skoler, fået børn ud af Sjælsmark, og stoppet besparelser på kultur og uddannelse” siger Sofie Carsten Nielsen.

"Nu står vi i en coronakrise. For at det ikke skal udvikle sig til en langvarig økonomisk krise, så gælder det nu om at få en grøn genstart af dansk økonomi. Det skal vi i gang med. Også her tror jeg Radikale Venstre bliver helt afgørende for at få trukket regering og opposition i den rigtige retning. Fremad."

... Sofie skal videre til det næste møde. Mine fingre kramper på tasteturet for ordene er flydt frit i 25 minutter. Men jeg har fået gode, klare svar, og der er ikke lagt fingre imellem.

Vi har som parti stærke mål, vi er i gang med at levere på dem og vi skylder ikke regeringen noget.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 13 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Hvordan bliver det at møde ind på kontoret om 10 år? Arbejdsmarked til debat ved det radikale Isefjordsstævne Radikal Dialog har været til det radikale isefjordsstævne i Holbæk i marts måned, og beretter her fra debatten om fremtidens arbejdsmarket. Skrevet før coronakrisen.

Peter Fergo redaktion@radikaldialog.dk Oplæg og debat blev præsenteret af Anne Møller Ronex fra Holbæk, der er radikalt medlem af regionsrådet i Region Sjælland. Et panel bestående af direktør Mads Blücher, formand for BUPL Midtsjælland Bertha Langhoff Hansen underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen kom med analyser og bud på fremtidens arbejdsmarked.

Debatten handlede om, hvordan vi sikrer et godt og sundt arbejdsmarked for alle – også dem der er på kanten eller som ikke kan arbejde på fuld tid. Og dem som har grå stænk i håret eller er gået ned med stress. Hvordan inkluderer vi alle? Hvordan sikrer vi bedre work-life balance?

Og hvilke konsekvenser vil det få?

Mads Blücher fortalte om sin virksomhed som har en 30 timers arbejdsuge. Dette valg har efter hans mening været til gavn for medarbejderne, der ifølge ham har gjort op med en syg arbejdskultur, hvor mobilen alt for ofte er fremme og ikke længere er at opfatte som en skrivebords telefon. Vi lever i en fortravlet tid, hvor også mailen kræver øjeblikkelig svar. Virksomheden gør meget ud af en udviklingsmetodik, hvor der er en grundig morgenplanlægning. Dette har stor betydning for arbejdsdelingen, idet det er meget krævende at sidde med i computer i mange timer, der samtidigt skaber et betydelig kognitivt arbejdspres.

Bertha Langhoff indledte med at understrege betydningen af at børn og unge kommer godt i vej på arbejdsmarkedet. Men hun måtte også konstatere at flere børn bliver stresset af eksempelvis testkulturen i børnehaver og skole. Der er en stigende diagnosticerings praksis af børn på grund af ensomhed og selvskadethed, og der er mange unge der ikke trives og som giver sig udtryk i angsten for ikke at få topkarakterer. Hertil kommer angst for klimaudviklingen og de konsekvenser det har. Mange har en fornemmelse af at der ikke bliver handlet i tilstrækkelig grad fra politisk og arbejdsmarkeds side såvel som af andre dele af civilsamfundet. Børn skal blive til nogen før de kan blive til noget. Børn skal have dannelse og robusthed, der gør at den enkelte kan rejse sig efter nederlag. For ældre på arbejdsmarkedet efterlyste hun politiske løsninger som seniorordninger såvel som en dagpenge reform og hindre fratagelse af sygedagpenge.

Erik Simonsen mente, at det var svært at sige noget om fremtidens arbejdsmarked: ”Det er umuligt at se 10 år frem i tiden”. I Danmark har vi indrettet os sådan, at der er et stort jobskifte. Mange skifter arbejde hen til der hvor de gerne vil være. Han mente at vores arbejdsmarked er præget af arbejdsglæde og en overvejende flad hierarkisk organisationskultur, hvor der ikke er for stor afstand fra almindelige medarbejdere og ledere. Forholdet mellem ledelse og medarbejdere er gennemgående også af uformel karakter. Han betonede yderligere at 19 ud 20 virk-

somheder gerne vil inkludere medarbejdere fra udsatte grupper. Her understregende han et håb om, at A-kasserne vil være en ligeværdig eller måske bedre formidler af arbejde end Jobcentrene er.

Arbejdsmarkedet er tydeligvis et omfattende og komplekst område. Der er ifølge Erik Simonsen 30.000 ubesatte job i landet. Hvorledes formidles disse job til de rette mennesker? På dette spørgsmål svarer han: ”En politisk ordfører i Folketinget må stille spørgsmålet, hvorfor det ikke lykkes at få ledige i arbejde, når virksomhe-

Fotos: Annie Danielsen.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 14 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Tidligere landsformand Søren Bald: Hvorfor forlod afhopperne Radikale Venstre?

“Jeg har kendt dem alle og desværre stemt på et par af dem. Undskyld!” siger Søren Bald i sin kronik om ex-radikale politikere

NAVNENYT Anne Manniche kalender@radikaldialog.dk

Leif Rasmussen har trukket sig som formand for Radikale Venstre Nordsjælland.

Det oplyser storkredsforeningen til Radikal Dialog Afgangen skete i april efter flere år som formand for Radikale Venstre Nordsjælland. Leif Rasmussen har været en bærende kraft i det nordsjællandske både ved morgenuddelinger under valgkampe, som sparringspartner ved lokale konstitueringer og i det daglige bestyrelsesarbejde.

Næstformand Poul Fischer, Allerød, har således overtaget formandsposten som fungerende formand frem til næste årsmøde.

Han stiller op som storkredsformand ved årsmødet.

Efter 87 år uden partihoppere fra Radikale Venstre til andre partier, smækkede Naser Khader, Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll, Uffe Elbæk, Manu Sareen og Pernille Boye Koch i løbet af få år med døren. Hvorfor?

Søren Bald Formand for Radikale Venstre Gribskov & landsformand for Radikale Venstre 2001-2009

Godsejer Moesgaard Kjeldsen blev i 1920 smidt ud af den radikale folketingsgrupppe, fordi han bidrog til Zahle-regeringens fald i spørgsmålet om, hvor den nye grænse i Sønderjylland skulle ligge. Godsejeren blev hurtigt glemt, og så var der fred og ro hos De Radikale indtil 2007.

Andre danske partier har oplevet splittelser.

De konservative havde deres problemer med Victor Pürschel i 1938 og Christmas Møller i 1945.

Dog ikke af den samme grund. Kommunisterne smed Aksel Larsen ud i 1959. Han stiftede så SF, der i 1967 mistede venstrefløjen, der dannede Venstresocialisterne, der senere mistede Hanne Reintoft til kommunisterne.

Socialdemokraternes største tab var Erhard Jacobsen i 1973, da han stiftede CentrumDemokraterne. Denne opremsning kan give åndenød! Det er ganske mange, men ikke hos de radikale før i perioden 2007-2016.

Hvorfor var der ingen radikale afhoppere mellem 1920-2007?

Det er det, jeg her vil prøve at give mine forklaringer på. De er ikke nødvendigvis sande, for de er subjektive. Det ville heller ikke hjælpe at spørge dem, der forlod os, for de ville være subjektive på egne vegne og givetvis være ofre for efterrationaliseringer.

Det drejer sig om Naser Khader, Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll, Uffe Elbæk, Manu Sareen og Pernille Boye Koch. Seks

personer med hver deres historie. Jeg har kendt dem alle og desværre stemt på et par af dem.

Undskyld! Det sker i perioden 2007 - 2016 med 3 folketingsvalg indbygget - altså på mindre end 9 år. Naser og Anders går samtidig, men senere skilles deres veje. Simon går solo, men går senere sammen med Anders - og er nu i gang med projekt Fremad. Uffe går først solo, men skaber så “drømmepartiet”, som får Manu og Pernille som medlemmer.

De seks personer har ikke samme ideologiske profil. Anders Samuelsen er ultraliberalist, der sejlede som blind passager i det radikale skib. Naser Khader har - jævnfør hans senere karriere - ikke nogen skarp profil. Han mere flød end sejlede.

Simon Ammitzbøll havde skjulte anlæg for

liberalisme og retsstat, men blev offer for sin egen utålmodighed.

Uffe Elbæk indså for sent virkeligheden i folkestyrets lovfabrik og ville hellere starte en drømmefabrik med lyse idealer. Manu Sareen havde vist sin særlige udgave af begrebet loyalitet ved en konstituering på Københavns Rådhus, som han offentligt undsagde.

Man kan undre sig over, at han blev gjort til minister. Måske fordi han slet ikke var politisk ambitiøs, men mere mediefikseret og hellere ville noget andet. Endelig er der Pernille Boye Koch, der som den sidste forlod De Radikale og sammen med Manu gik til Uffes drømmefabrik.

Og dog er Pernille så afgjort den, hvis renommé står mest uangribeligt. >

Leif Rasmussen var i flere år storkredsformand for Radikale Venstre Nordsjælland indtil han gik af i april. Foto: Arkiv.

Camilla Kampmann, tidligere formand for Dialogforum for Grøn Omstilling, har meldt sig ud af Radikale Venstre Udmeldelsen sker efter fleres års medlemskab for Camilla Kampmann, der især gjorde sig bemærket som politiker på klimaog miljøpolitikken – herunder i Hovedbestyrelsen og lokalt i Nordsjælland. Hun har været formand for Hovedbestyrelsens Dialogforum for Grøn Omstilling. I 2017 stillede hun op som landsnæstformand ved Radikale Venstres landsmøde, men tabte i kampvalg til Bitten Schjødt Kjær.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 15 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONENKlimaordfører Ida Auken har taget orlov fra Folketinget på grund af stress. Radikale Dialog ønsker god bedring.

Hun arbejdede smukt i landsforbundet. Hun var flittig i hovedstadens vælgerforening, stillede op til valg, blev folketingskandidat og kom som suppleant midlertidigt i Folketinget.

Hendes indsats i kampen for en ordentlig offentlighedslov, hvor partiledelsen havde svigtet katastrofalt, var konsistent og båret af hendes juridiske indsigt og demokratiske sindelag.

Netop Pernille Boye Koch bliver nok det ene af de to bedste beviser på, hvorfor det gik galt fra 2007-2016.

Hun var en aktiv og kompetent kandidat, der oplevede det interne partidemokrati i såvel folketingsgruppen som landsforbundet som alt for præget af topstyring og reel uvilje mod alle former for modsigelser.

Det ville hun ikke være med til. Så hellere tilbage til universitetet og måske prøve politisk arbejde i Alternativet, hvor der som udgangspunkt var åbenhed, men hvor konflikten mellem drømme- og lovfabrik blev for stor for de fleste.

Den anden hovedforklaring på “afhopperiet” er nok mere banal, men præget af tidsånden, og det handler om individualisme og dermed selvrealiseirng.

Den lader sig ikke praktisere - med mindre man selv er blevet chef.

Eller man har ondt ved kompromisser, for dem er der mange af i en folkelig organisation, der har rødder i det samarbejdende folkestyre. Også selvom der findes en del eksempler på, at hverken afhopperne eller de tilbageblevne har levet op til disse samarbejds-

krav.

Gør man så partihopperne op på min måde, så er Anders Samuelsens og Uffe Elbæks motiver de samme: Personlige ambitioner i et andet regi end det radikale.

Drømme? Ja. Forskellige?

Ja, men dyrket i den radikale have. Manu og Naser forlod os, fordi de mente, at de var badre til noget andet.

Simons afsked står for mig som noget af det mest uforklarlige, men han arbejder måske som politisk “iværksætter” for det “Blå Danmark”.

Fra Borgerligt Centrum til Ny Alliance, så ændret til Liberal Alliance og endelig nu Fremad. Hvis det ikke lykkes, hvor ender han så?

Derfor er det klart for et medlem, der fejrede diamantbryllup med det radikale parti midt i marts, at de fem første – herrerne – dumper i kvalitetstesten, mens Pernille Boye Koch klarer frisag, fordi der var en reel sammenhæng i det, hun nåede at levere som aktivt medlem. Hvis hun ville tilbage for at slås for åbenhed, ville jeg hjælpe hende med at slå døren ind. De andre bør blive ude i kulden, men har det måske godt, hvor de nu er. Selv valget af Alternativet er jeg klar til at tilgive hende! Vi har jo modtaget såvel Ida Auken som Jens Rohde fra andre partier.

Hvis man skal udlede en mere overordnet og fælles forklaring bag deres afsked, så må det være, at de enten ikke kunne få indfriet ambitionerne. Eller de ville noget ikke-politisk eller fandt, at lugten i bageriet og ledelsesstilen var dem inderligt imod.

Det mener jeg, men der står ikke skrevet, at det også er det rigtige.

Dette er et debatindlæg, som er udtryk for skribentens egen holdning.

Foto: flickr.cm/radikale.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 16 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Et levende landsforbund: Bitten Schjødt Kjær ser tilbage på tre år som landsnæstformand Bitten Schjødt Kjær ser tilbage på sin tid som landsnæstformand for Radikale Venstre efter tre år på posten. Hun roser det levende landsforbund Bitten Schjødt Kjær Landsnæstformand Da jeg stillede op til posten som landsnæstformand til landsmødet 2017, havde jeg flere mål: At bidrage til øget fokus på de lokale foreninger. At skabe nyt arbejde om modtagelse af nye medlemmer. At være med til - gennem relationer på tværs i partiet - at fastholde medlemmer. Og endelig at tage et ledelsesansvar for et levende landsforbund med demokratiske samtaler i hele landet. Det har været en utrolig spændende opgave at være med i en periode, hvor Radikale Venstre er gået frem både lokalt og nationalt, hvor partiet har fået en opblomstring. Spændende ikke mindst i en tid, hvor der har været så meget brug for alle radikale kræfter for at vende os mod samtaler med folk i stedet for politiske monologer.

Taget godt imod I starten var det afgørende, at jeg kunne møde de lokale aktive ude i deres egne foreninger. Derfor var det rart og helt nødvendigt, at man tog så godt imod mig og mine forsøg på at skabe udvikling i foreningerne. Det ville have været noget mere op ad Valby bakke, hvis medlemmerne og de tillidsvalgte rundt omkring i landet havde ville klare sig selv. Mine ture tog mig til lokalforeninger i Tønder, Vejle, Thy/Mors, Bornholm, Hovedstaden og Nordsjælland. For bare at nævne et par stykker. Mange andre steder var også turen værd, fordi der var så mange ligheder mellem foreningerne, hvis man kiggede med foreningsbriller.

Det gode foreningsliv Min opgave var lige præcis at finde ud af, hvordan vi allerbedst kunne understøtte og motivere til det gode foreningsliv. Jeg var tovholder for foreningsteamet i Forretningsudvalget, og vi præsenterede nogle bud på, hvad foreninger kunne få hjælp til, og sammen med sekretariatet på Christiansborg fandt vi hurtigt en dagsform, der sagde, at vi skulle supplere hinanden, arbejde sammen og være der for foreningerne med det, som de havde brug for. Med andre ord en håndholdt hjælp, der skulle bæres af gode relationer og et fælles politisk ønske om at få Danmark i en bedre retning.

Fik foreningstræf op at stå Det første år arbejdede vi i foreningsteamet hårdt på at få skabt et foreningstræf. Det skulle handle om at mødes på tværs og udveksle erfaringer med foreningsarbejdet, med politikudviklingen lokalt, med inddragelse af nye medlemmer, med at skabe meningsfulde møder. Det var helt essentielt for partiets øgede fokus på foreningsudvikling, og afgørende for, at jeg som landsnæstformand kunne fastholde de spor, der allerede var lagt. Nemlig om, at der var brug for at skabe sammenhæng mellem folkevalgte, bestyrelser og så de mange medlemmer, der ikke altid kunne komme til alle de interessante møder.

Bitten Schjødt Kjær blev valgt som landsnæstformand i et kampvalg ved landsmødet i 2017. Billedet er fra hendes takketale.

Efter tre år er det slut. Hun vil blandt andet bruge mere tid på sit nye job som forstander for Dronninglund Efterskole.

Foto: Privatfoto.

Det første år var også præget af, at det var nemt at lære folk fra alle dele af landet at kende. Der er generelt i Radikale Venstre en utrolig stor hjertevarme og interesse i at mødes, så det var nemt at lære mange at kende på kort tid. Før jeg blev næstformand havde jeg mest været til møder i Aalborg/Nordjylland, deltaget på nytårsstævne og deltaget i skrivegruppen om karakterer på ungdomsuddannelser.

Nyt fokus Mine ture rundt i landet betød, at mit fokus hurtigt blev, at der også på fællesmøder såsom hovedbestyrelsesmøder, landsmøder, Forårs- og efterårsmøder og Nytårsstævnet med videre skulle være møder for nye medlemmer, der skulle være nogle, der blev bragt sammen på tværs af foreninger, men som havde samme succes eller udfordring derhjemme, så når man mødtes kunne man dele viden og begejstring. Den demokratiske samtale, som vi inviterede til hjemme i lokalforeningen skulle vi også kunne mestre, når vi mødtes i Nyborg.

Det andet år var mere et år, hvor vi gik tættere på nogle bestemte foreninger, der virkelig trængte til en ekstra hånd.

Det var så berigende at være ude og bokse med de udfordringer, der stod i vejen og sammen være med til at løsne op for frustrationer og dermed skabe fornyet kraft. Dette skete i takt med, at vi stod efter et godt kommunal- og regionsvalg og var på vej til et brag af et EU- og Folketingsvalg. Min rolle under folketingsvalget var at ringe rundt til formænd og høre, hvordan det gik dem i valgkampen. Jeg har taget hatten af utallige gange for de kræfter, der findes rundt omkring i partiet.

Foreningsarbejdet skal fortsat tales op I det trejde år er vi nu ved at konsolidere nogle af de processer, inspirationsmaterialer og tanker, som foreningsarbejdet

har gavn af. Jeg tror, at vi til stadighed bliver nødt til at tale hele foreningsarbejdet op, at anerkende alle de frivillige, der tager tørnen og får kaldt til samling og møder. For det er i mødet med hinanden, at vi krydser holdninger og forfiner argumenterne, så vi stadig kan stå stærkt og sikre radikal indflydelse på dansk politik.

Tak Arbejdet som landsnæstformand har budt på intensiteter, masser af relationer, et fast blik på foreningsudviklingen og en vedvarende tro på, at flere gerne vil nyde godt af at være medlem i Radikale Venstre. At sidde i forretningsudvalget, være tovholder for landsmødet, spille op til fællessange, deltage i Folkemødet og mange andre ting, har været en fantastisk rejse. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke alle i Region Hovedstadens Radikale Venstre for et utrolig godt samarbejde. Det har været skønt at kunne dukke op, for eksempel i Kompagnistræde i København, og være sammen med jer undervejs. Det har været en fornøjelse. TAK.

På billedet ses Bitten Schjødt Kjær, da hun netop var blevet valgt som landsnæstformand i 2017.

Foto: flickr.com/radikale.

Årgang 2020 Maj-Jul

RADIKAL DIALOG

Side 17 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Ruben Kidde: Min første uge som folketingsmedlem Morten Østergaard ringede mig op efter påske og bad mig træde ind i Folketingsgruppen som stedfortræder for Ida Auken. Her er, hvad jeg oplevede den første uge Ruben Kidde Klimaordfører (RV) Selvom det var på en ærgerlig baggrund, sagde jeg ja til posterne som klimaordfører og IT-ordfører. Torsdag den 16. april stod jeg pludselig i Folketingets vandrehal og skrev under på grundloven. Jeg havde Eva og børnene med – og det var et stort øjeblik for os alle.

Mandag: Tilbage på Borgen i en ny rolle Det var godt at komme tilbage på den radikale gang, hvor jeg har arbejdet som politisk konsulent fra 2011-2015. Jeg var utroligt spændt på at møde mit personlige team, som består af pressechef Asbjørn, de politiske konsulenter Svend og Tine samt min personlige assistent Katrine. Jeg er vant til en hverdag med byrådsarbejde (i Frederiksberg Kommunalbestyrelse red.) uden hjælp, så det er et kæmpe løft at have et topprofessionelt team i ryggen.

Tirsdag: Mit første gruppemøde Morten, Sofie og en håndfuld MF'er var samlet i gruppeværelset på anden etage af Christiansborg. Resten af gruppen deltog online. Efter gruppemødet skulle jeg stemme for første gang. Det foregik på en speciel måde. På grund af coronarestriktioner kan alle medlemmer ikke være i salen. Derfor står folk i en lang kø med to meter imellem sig og bevæger sig i rundkreds ind og ud af Folketingssalen, når der stemmes.

Onsdag: Klimaambitionerne er høje Der var virtuelt ordførermøde med klimaminister Dan Jørgensen og klimaordførerne fra støttepartierne. Det er ingen hemmelighed, at vi er er meget utålmodige for at se regeringens konkrete plan for klimaet, med en politisk retning for at indfri målet om 70 % drivhusgas-reduktion i 2030.

Torsdag: Første gang på talerstolen Endnu en speciel dag, for jeg skulle på Folketingets talerstol for første gang. Lovforslaget handlede om nye ordninger, som skal gøre det attraktivt at opstille vindmøller.

Hvis Danmark skal nå vores klimamål, skal der turbo på udbygningen af vedvarende energi, både med havvindmøller, landbaserede vindmøller og solceller. Det var Morten Messerschmidt fra DF ikke enig i, og det førte til min første debat i salen.

Fredag: Møde med chefen Fredag mødtes jeg med Morten om klima og økonomisk politik. Det skal meget store investeringer til for at sikre en økonomisk genopretning. Og vi radikale vil gøre det så grønt som overhovedet muligt. Derefter gik jeg på weekend - hjem til min søde familie. Der ventede mange mails i indbakken, foruden en dagsorden til næste møde på Frederiksberg Rådhus, hvor mine poster også skal passes. Det bliver travlt at holde stolen varm for Ida. Men det er et stort privilegie at bidrage til gruppens arbejde og kæmpe for en grøn genstart af Danmark.

Fotos: Privatfotos.

–PLETSK

Årgang 2020 Maj-Jul

Strikketøj melle

RADIKAL DIALOG

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Side 18 radikaldialog.dk

KUDDET–

em generationer RADIKAL DIALOG Årgang 2020 Maj-Jul

nytårsstævnet 2020

Side 19 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Fotos: flickr.com/radikale

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 20 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Værd at vide om sundhedsområdet i Region Hovedstaden Sæt dig godt ind i stoffet, så du er klar til at læse vores temaartikler om sundhedsforhandlingerne NIna Høst-Madsen

hoest-madsen@radikaldialog.dk

Fakta om Region Hovedstaden • Indbyggertal: 1,7 millioner • Areal: 2.561 km2 • Antal kommuner: 29 Regionens budget og økonomi budget 2020 Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende 4 år for Region Hovedstaden. Budgettet, som er baseret på politikker, strategier og handlingsplaner samt på input fra regionens hospitaler og tværgående virksomheder, er den overordnede ramme for alle aktiviteter inden for de 3 adskilte opgaveområder regionen beskæftiger sig med: Sundhed, Social- og specialundervisningsområdet samt Regional udvikling.

Sundhedsområdet Hovedparten af sundhedsområdet udgøres af budgettet med i alt 36,5 millarder kroner . Sundhedsområdet er primært finansieret af et statsligt bloktilskud og kommunal medfinansiering.

Regionsrådets sammensætning (A) Socialdemokratiet 13 mandater (B) Radikale Venstre 3 mandater (C) Det Konservative Folkeparti 5 mandater (F) Socialistisk Folkeparti 3 mandater (I) Liberal Alliance 1 mandat (V) Venstre 6 mandater (Ø) Enhedslisten 4 mandater (Å) Alternativet 2 mandater Radikale medlemmer i regionsrådet Karin Friis Bach (Regionsrådets 2. næstformand). Medlem af • Forretningsudvalget • Sundhedsudvalget • SP-dialogforum • Opgaveudvalget for forebyggelse og sundhedsfremme (fra 2020-2021) Stinus Lindgreen. Medlem af • Udvalget for forskning, innovation og uddannelse • Miljø- og Klimaudvalget • Politisk følgegruppe, Nyt Hospital Rigshospital Annette Randløv. Medlem af • Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng • Politisk følgegruppe, Nyt Hospital Herlev og Steno Diabets Center Copenhagen • Sundhedskoordinationsudvalget • Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis •

Diagrammet viser bruttoudgifter millarder kroner.

Kilde.

for

Budget

2020. Det samlede

Sundhedsudvalget består af 11 medlemmer: • Christoffer Buster Reinhardt (C), formand • Leila Lindén (A), næstformand • Lars Gaardhøj (A) • Jesper Clausson (A) • Karin Friis Bach (B) • Line Ervolder (C) • Karoline Vind (F) • Niels Høiby (I) • Finn Rudaizky (O) • Christine Dal (V) • Annie Hagel (Ø)

beløb udgør 44

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 21 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Professor i sundhedsøkonomi: Derfor venter regeringen med sundhedsforhandlinger Det er ikke tilfældigt, at regeringen ønsker en sundhedsaftale fremfor en reform.

Så undgår man at lave for meget om, siger professor i sundhedsøkonomi. Skrevet før coronakrisen Viktor Dylander dylander@radikaldialog.dk Hvorfor nøler regeringen med at indlede sundhedsforhandlinger, sådan som de ellers havde lovet? Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er det ikke tilfældigt, at regeringen taler om en sundhedsaftale og ikke en sundhedsreform – med en reform laver man rigtig meget om, men regeringen har sagt, at regionerne er kommet for at blive.

"De trækker sandsynligvis forhandlingsstarten ud, fordi de ikke selv ved, hvad de vil. Socialdemokraterne kom med et sundhedsudspil i 2018, men siden da har de ikke givet sig til kende politisk,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsfællesskaber Det gør ikke noget, at forhandlingerne trækker ud, hvis man i stedet får tid til at tænke det igennem, mener Kjeld Møller Pedersen. Især hvad angår sundhedsfællesskaberne.

"En aktør som Kommunernes Landsforening har i deres seneste udspil lagt sig op ad den tidligere regerings udspil om 21 sundhedsfællesskaber.

Derudover vil regeringen gerne lægge afstand til den tidligere regerings reformforslag (om regionernes nedlæggelse).

Kommunalvalgets betydning Der er kommunalvalg i 2021, og sundhedsreform er næppe et godt emne at gå til kommunalvalg på, fordi det er svært at komme med et udspil, som alle vil stilles tilfrede med. Kommunerne vil et og regionerne vil noget andet. Kjeld Møller Pedersen mener, at de to parter har det lidt som hund og kat i det politiske spil.

"Her skal regeringen tænke tingene mere igennem end den tidligere regering, der jo fandt på ideen. Den store svaghed ved det forslag var, at deres styringsmodel lagde op til, at der ikke skulle ske ændringer i ledelsen af sundhedsfællesskaberne. Derfor bliver det vigtigt for alle partiet at lave en god governanceplan for sundhedsfællesskaberne," siger Kjeld Møller Pedersen.

Kommunerne Partierne skal også finde ud af, hvad kommunerne kan løfte i forhold til regionerne. Helt konkret skal partierne forholde sig til, hvad der kan flyttes fra sygehuse til de praktiserende læger.

"Regeringen har indført begrebet nærhospital, og derfor tror jeg, at spørgsmålet bliver, hvordan disse skal opbygges.

For der er ikke tale om at genoplive de gamle hospitaler – der er i virkeligheden bare tale om lokale sunhedscentre," siger Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge ham vi ved stadig ikke, hvad der skal foregå helt konkret i disse centrre.

"Befolkningen har stadig til gode at høre fra partierne, hvad sundshedscentrene skal kunne og hvordan det kan give faglig mening.”

Kjeld Møller Pedersen.

Foto: Pressefoto.

De væsentligste udfordringer for partierne De vigtigste politiske udfordringer, partierne skal løse på sundhedsområdet, er ifølge Kjeld Møller Pedersen både økonomiske og organisatoriske. ”Man skal løse det økonomiske problem – fordi landet har en stor udfordring med, at der flyttes sundhedsopgaver fra regionerne til kommunerne, så skal der også flyttes økonomi med. At finde en god økonomimodel bliver derfor et vigtigt punkt."

Derudover vil regeringen garanteret også stille med et forslag om de 21 sundhedsfællesskaber.

Sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Johan Wessman/Wikimedia Commons.

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 22 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Annette Randløv: En læge med meninger, der har ændret tonen i regionen For snart tre år siden blev hun valgt ind i regionsrådet. Praktiserende læge Annette Randløv har ikke prøvet at være politiker før. Radikal Dialog tegner et portræt Viktor Dylander

dylander@radikaldialog.dk

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år? ”Det vigtigste er, at jeg er blevet mormor. Jeg har været sololære i en del år, men jeg har fået en kompagnon, fordi man som sololæge godt kan blive meget alene om det administrative. Det har været rigtigt dejligt.

Jeg stillede op til regionsrådet i 2017, fordi Søren Bald opfordrede mig til at stille op, og jeg kom på som nummer 5 på kandidatlisten. På valgnatten fik jeg tredjeflest stemmer, og har efter nu to år i regionsrådet oplevet, at tingene forandrer sig meget langsomt i politik."

Hvad er den største glæde, du har oplevet i din tid i regionsrådet? ”Jeg synes, jeg har været med til at ændre tonen fra regionen – for eksempel embedsmændenes kommunikation til de praktiserende læger. Vi har fået sat flere penge af til Samordningsudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra læger og kommuner.

Og så er jeg glad for, at det er lykkedes os at få tænkt de praktiserende læger ind som en del af løsningen og ikke som en del af problemet. For at drysse malurt i bægeret, ville vi gerne have samlet de akutte funktioner i tre store akutmodtagelser, men det har forskellige kommuner desværre kæmpet imod.”

Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet? ”Min mand, børn og forældre. Og Karen Simmer, en gammel læsemakker. Efter jeg er blevet aktiv i politik må svaret vist også bredes ud til at gælde Karin Friis Bach.”

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i regionspolitik? ”Jeg gik ind i regionspolitik, fordi jeg blev rasende over den måde praktiserende læger blev behandlet på i 2013.

Derfor har jeg været meget målrettet, fordi jeg tænkte, at der var brug for nogle, som sad tættere på processen end dem, der var vores repræsentanter før 2017. Jeg har oplevet, at der er blevet taget utroligt godt imod mig i partiet og i regionsrådet.”

Annette Randløv. Foto: Pressefoto.

Synes du, regionspolitik får den opmærksomhed i partiet, som den fortjener? ”Vi er som parti meget kendt for at have holdninger på miljø- og indvandrerpolitik og uddannelsesområdet.

Men vi har været meget tavse på regions- og sundhedspolitikken. Da Karin i sin tid sad i Dialogforum for Socialpolitik og kom med forslag til folketingsgruppen i regi af Hovedbestyrelsen, blev der ikke lyttet ordentligt til hendes råd."

"Man kan mærke, at folketingsgruppen har haft nogle anderledes mærkesager. Men det har ændret sig efter, at Stinus Lindgreen og Nils Sjøgreen kom ind i folketingsgruppen. De er gode tale at tale regionspolitikken op.”

Hvordan samarbejder I med de andre RV-regionsrådsgrupper? ”En gang om måneden har vi et digitalt møde. Dér har vi en dagsorden, hvor vi for eksempel taler om regionernes budgetter. Så vi prøver at inspirere hinanden."

Annette Randløv og Stinus Lindgreen sidder i Regionsrådet for Radikale Venstre. Foto: arkiv.

"I partiet har vi jo tre regioner, hvor der kun er valgt én ind i hver, og derfor er det godt, at vi, der har flere ressorucer, kan hjælpe dem. Og så glæder jeg mig over, at der skal ansættes en medarbejder på Christiansborg, som skal have specifikt fokus på sundhedspolitik på tværs af det kommunale, statslige og det regionale.”

Hvordan ville en ven beskrive dig som person?

Som en med meget energi, engageret og ordentlig – og sjov. Jeg tror også, hun ville sige, at jeg er en meget faglig person.

Hvor bor du og stiller du op igen? ”Jeg bor i Ballerup. Jeg ror kajak i en klub i Bagsværd, cykler en del og dyrker cross-fit. Jeg stiller op igen til næste valg i 2021.

Mine tre mærkesager er et bedre samfund for børn og unge; en ordentlig organisering af vores nære sunhedsvæsen. ”

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 23 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

Debat: Regionsrådsmedlemmerne bør styre det regionale sundhedsvæsen gennem coronakrisen Karin Friis Bach

Regionsrådsmedlm (RV)

Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt at have 41 regionspolitikere i Region Hovedstaden – og 205 regionspolitikere på landsplan – til at sætte hver deres fingeraftryk på dette coronaforløb.

Og jeg oplever bestemt heller ikke, at denne krise bliver styret uden politisk ledelse. Men den politiske ledelse af sundhedsvæsenet er i denne sammenhæng Christiansborg-ledelse.

Karin Friis Bach. Foto: Pressefoto.

Regionens ønskeliste til folketingsgruppen: 5 ting Radikale skal opnå på sundhedsområdet ifølge Karin Friis Bach Viktor Dylander

dylander@radikaldialog.dk

Selvom den nye regering har givet sikkerhed om, at regionerne skal bevares, ved de folkevalgte stadig ikke, hvilke fremtid regionerne går i møde. Og det er skuffende, mener Karin Friis Bach. Hun er radikalt regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og næstformand i Regionsrådet. Derfor er det vigtigt at komme i gang med sundhedsforhandlingerne snart. For på den måde, kan der også komme klarhed over regionerne, mener hun. ”Forhåbentlig får vi snart et oplæg til politiske forhandlinger. Men lige nu ser det ud til, at processen med at komme frem til forhandlingerne ikke bliver færdig i år. Det er skuffende, fordi vi reelt set ikke ved,

Ingen er vel i tvivl om, at vores statsminister selv er godt inde over de større beslutninger, og at alting også kommer omkring sundhedsministeren. Og sundhedsministeren har god dialog med ordførerne fra de forskellige partier.

Så langt, så godt.

hvordan regeringen forestiller sig, at der skal samarbejdes mellem stat og regioner," siger Karin Friis Bach.

Mangler udmelding På sundhedstopmødet i starten af februar blev sundhedsministeren (Magnus Heunicke red.) spurgt ind til, hvornår forhandlingerne skulle begynde – men han ville ikke svare. Både Kommunernes Landsforening og Danke Regioner stod sammen med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd om at melde ud, at der snart bør komme forhandlinger.

Sundhedspolitiske visioner Karin Friis Bach er glad for, at regionsrådene blev bevaret. I foråret 2019 så det med Venstreregeringens sundhedsreform ellers ud til, at regionerne sku-

Men det bør jo være de regionale politikere, der styrer det regionale sundhedsvæsen.

Så det kan selvfølgelig ikke blive ved med at fortsætte på denne måde.

Især ikke, når det nu ser ud til at krisen bliver meget langvarig og nærmest bliver den nye "normaltilstand".

Så uagtet, at det regionale embedsværk kører rigtig fint, og har fået meget ros, skal vi regionspolitikere sørge for igen at få indflydelse, når det reelt er regionale, politiske beslutninger og prioriteringer, der er i gang med at blive taget.

Det er det, jeg kæmper for.

Dette er et debatindlæg, som er udtryk for skribentens egen holdning.

lle nedlægge. Men det ville hvae været en dårlig idé, siger Karin Friis Bach.

"Fordi det giver rigtig god mening at organisere sundhedssektoren på regionsplan med demokratisk valgte politikere til at styre udviklingen."

Hun ønsker at styrke udvalgene i regionen, og give dem flere penge, så de kan sætte projekter i gang selv. Hun mener, det er vigtigt, at fagfolkene får stor indflydelse på den konkrete politiske styring. Kommuner, regioner og praksislæger bør fortsat mødes i samarbejdsudvalg. Selve koordinationen skal foregå på regionsplan, men modellen fra Kommunernes Landsforening, hvor borgmestrene skal sidde med i disse samarbejdsudvalg, siger hun nej til.

"Så er vi tilbage til amtsrådene. Desuden kan man tvivle på, om borgmestrene har den snævre viden,

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 24 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

der skal til for at dele penge ud, træffe beslutninger og så videre.

Folk skal behandles hjemme På længere sigt håber Karin Friis Bach, at supersygehuse har færre patientpladser end i dag. Det lyder måske kontraintuitivt. Men meningen er, at folk i højere grad skal behandles i egne hjem.

"Supersygehusene skal til gengæld være højt specialiserede enheder med højere lægefaglig kvalitet end i dag. Jeg var for nylig med Danske Regioners bestyrelse i Israel, hvor der er incitament for at holde borgerne ude af sygehusene," siger Karin Friis Bach.

Hvis Danmark på samme vis kan undgå, at borgerne skal indlægges på et hospital, er det bedst. Istedet skal have lægerne og sygeplejerskerne ud til borger-

ne. Det viser sig nemlig, at man bliver hurtigere rask, hvis man forbliver i eget hjem under et sygdomsforløb.

"Det skyldes, at det er fremmedgørende at blive indlagt på et sygehus, hvor rammerne er ukendte og potentielt utrygge – især for de ældre.”

Regionsrødders ønskeliste til folketingsgruppen Hvis Karin Friis Bach skal koge den radikale regionsrådsgruppes ønsker til folketingsgruppen ned til fem punkter, ser de sådan ud: 1. Vi skal have den politiske styring holdt på fem regioner og ikke ned på 21 klynger.

end i dag.

3. Vi skal have færre pladser, der til gengæld er af højere kvalitet og specialiserede.

4. Vi skal passe på, hvilke mål- og incitamenter, der laves.

5. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan forebygge bedre – også på tværs af sociale skel.

Herfra kan Karin Friis Bach blot ventre på, at forhandlingerne begynder.

2. Vi skal have behandlet folk hjemme i højere grad

Debat: Ensartethed fremfor postnummerlotteri Sådan skal Radikale Venstre gribe sundhedspolitikken an i det nye årti

Foto: radikale.dk

Annette Randløv Regionsrådsmedlem (RV)

Vi har forskellige dialogfora i radikale venstre, og netop nu er der lagt en strategi for, hvordan partiet og vores folketingspolitikere, kan få bedst mulig sparring i forhold til de mangeartede opgaver man står med, når man sidder i Folketinget.

Selv har jeg i snart mange år været med i dialogforum for sundhedspolitik, der selvfølgelig interesser mig meget, i og med jeg arbejder som praktiserende læge i Herlev, og nu også har været indvalgt i region Hovedstaden de sidste 2 år.

Vi har haft møde med vores to folketingskandidater Stinus Lindgren og Niels Sjøgren i december om det nære sundhedsvæsen. Et møde, der er en fast bestanddel af arbejdet i dialogforum. Mødet handlede om, hvordan vi ser organiseringen af det nære sundhedsvæsen.

Vi har været gennem årtier, hvor fokus har handlet, om at afskaffe ventelister, at optimere kræftbehandlingen ved at gøre det til en akut sygdom, og samle funktioner på få specialiserede hænder, således at

Foto: Johan Wessman/Wikimedia Commons.

DEBATINDLÆG man får en ensartet god behandling uanset, hvor i landet man bor.

Det har medført et meget effektivt væsen på mange måder. Vi har løftet kræftbehandlingen, så vi ikke længere halter efter vores øvrige nordiske brødre, men den negative side har været, at virkeligheden udenfor sygehusene ikke har været klar til at overtage nogle opgaver, der tidligere blev løst på sygehuset.

Så opgaven i 2020'erne bliver at få helhed i systemet.

Dette hjælpes på vej af nye principper for styring af sygehusene, hvor man indtil i år, har belønnet aktivitet, men hvor man nu i højere grad skal styre efter det, der vitterligt betyder noget for menneskers helbred.

Der er mere videnskab på området, end man måske tror, men der er også meget, der skal udvikles.

Et første skridt er at bede sundhedsstyrelsen udarbejde nationale, bindende kvalitetsstandarder for

udredning, kontrol og behandling i kommuner og almen praksis. Der er i dag for stor uensartethed og nogle taler om postnummerlotteriet, som et udtryk for, at behandlingen i en kommune kan være strålende, mens den i en anden er så skrabet, at det ikke giver mening.

Det vil formentlig vil vise sig, at mange kommuner er for små til alene at kunne løfte de mere specialiserede opgaver. Der er allerede mange initiativer i gang, hvor kommuner rundt om i landet går sammen om, en hjerneskadekoordinator eller akutteams. Men der skal systematisk sættes mål for, hvad det er, man skal kunne levere.

Samtidigt foreslår vi i dialogforummet, at de eksisterende samordningsudvalg, som er udvalg af praktikere fra de tre aktørområdet (hospital, almen praksis og

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Maj-Jul

Side 25 radikaldialog.dk

-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONEN-

kommuner), som er placeret på de store akutsygehuse, skal have egne penge. De skal udvikle systemet, så opgaverne lægges der, hvor det giver mest mening. P Vi har i region Hovedstaden for første gang faktisk lagt et beløb ud til samordningsudvalgene. Foreløbigt er vi vist den eneste region, der er kommet så langt, men det er vejen, hvis vi skal skabe sammenhæng.

Hvis vi skal lykkes, skal kommunerne – udover at pålægges opgaver – også have en økonomi, der muliggør, at de kan løse opgaven. Vi har i Katrine Olldag fået en folketingsrepræsentant, som brænder for at få den kommunale økonomi til at hænge bedre sammen. Måske kan vi få en nytænkning af budgetloven, så man kan lave fireårige budgetter, der i højere grad fremmer langsigtede løsninger.

bevægelse i gang for at sikre denne del af forsyningslinjen. Det kræver midler, men også, at retningslinjerne, som sundhedsstyrelsen udarbejder, meddeler, hvad det er, man skal levere i det pågældende organisationsled.

Endelig er der det sidste og vigtigste led, nemlig patienter og pårørende. Målet er, at man skal kunne leve med en kronisk sygdom med størst mulig magt over eget liv. Det betyder læring om egen sygdom og mulighed for sparring med professionelle, når patienten har behov. At patienterne reelt inddrages i beslutninger om på hvilket niveau de ønsker behandling. Og at vi benytter hjemmemålinger samt fysisk træning, som vi ved har en positiv effekt på snart sagt alle former for lidelser.

Dette er et debatindlæg, som er udtryk for skribentens egen holdning.

Almen praksis og de praktiserende speciallæger er en anden af hjørnestenene i det nære sundhedsvæsen. Der er efter mange års pres nu endelig sat en

NAVNENYT Anne Manniche kalender@radikaldialog.dk

Nordsjællands Radikale Venstre oplyser til Radikal Dialog at to kommuneforeningsformænd har trukket sig I to kommuneforeninger er der nye fungerende formænd, da de hidtidige har trukket sig. Det drejer sig om Radikale Venstre Frederikssund, hvor fungerende formand nu er Andreas Ryge. Og Furesø Radikale Venstre, der har fået Henrik Kenneth Lyngberg som fungerende formand.

FORENINGS KALENDER Anne Manniche kalender@radikaldialog.dk

Hovedstadens Radikale Venstre holder årsmøde 20. juni. Hvorvidt årsmødet gennemføres digitalt eller fysisk vides endnu ikke, men medlemmer bosiddende i København, Frederiksberg, Tårny eller Dragør kommuner kan holde sig opdaterede på radikalehovedstaden.dk.

Region Hovedstadens Radikale Venstre holder efter planen årsmøde 11. juni. Men medlemmerne bedes holde sig orienteret, da der kan forekomme ændringer. Det er heller ikke sikkert, om mødet holdes fysisk eller digitalt.

Skal din lokalforening med i kalenderen?

Så skriv til kalender@radikaldialog.dk og anmeld det pågældende arrangement i god tid (3 måneder inden afholdelse).

RADIKAL DIALOG

Årgang 2020 Side 26 OM BLADET BLIV EN DEL AF Redaktion ved dette nummer Maj-Jul radikaldialog.dk Oprindeligt udkom Radikal REDAKTIONEN Søren Bald Dialog på print fire gange Ønsker du at være med i ar-MEDLEMSBLAD FOR RADIKALE VENSTRE I HOVEDSTADSREGIONENårligt. Det blev trykt i Varde bejdet bag Radikal Dialog? og fragtet med lastbil til SjæHenrik Brandt Petersen lland, hvor det blev postforSå skriv til ansvarshavende delt til over tretusind af parredaktør Viktor Dylander – timedlemmernes postkasser. dylander@radikaldialog.dk Merete Næsbye Christensen for en uforpligtende samtale.

Det kostede henved 200.000 kroner om året for de saArbejdet er frivilligt, og Viktor Dylander marbejdende partiforeninforegår fortrinsvist ANSVARSHAVENDE REDAKTØR ger Hovedstadens Radikale digitalt.

Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Peter Fergo Storkreds og Regionsforeningen.

Nina Høst-Madsen Efter en dvaleperiode på redaktør halvandet år blev det i 2019 besluttet at videreføre bladet i en digital form, hvorved en Anne Damsgaard Manniche betydelig økonomisk og milKalenderredaktør jømæssig fortjeneste kunne realiseres.

Gitte Kjær-Westermann Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte Torben Krogh en ansvarshavende redaktør.

Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.

Michael Kai Petersen

Styregruppen består af regionsforeningens formandskab Søren Burcharth og Karoline Geneser samt bladets ansvarshavende redaktør Viktor Dylander.

Gert Vincent

Mogens Post

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche || Styregruppe: Søren Burcharth // Karoline Geneser // Viktor Dylander || w w w.radikaldialog.dk

U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0