MEDLEMSBLADET
RADIKAL DIALOG
apr-jul21
NY NÆSTFORMAND SKAL GENREJSE PARTIET MIDT I EPIDEMIEN RUBEN KIDDE FORTÆLLER OM SIT ÅR SOM FOLKETINGSMEDLEM
Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent www.radikaldialog.dk U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0 -2 02 1
Side 2 Radikal Dialog
MEDLEMSBLADET
RADIKAL DIALOG Medlemsbladet for medlemmer af Radikale Venstre i hovedstadsregionen | april-juli 2021
Leder: Hvorfor lukker VI øjnene for ALT det dårlige, facebook gør ved den demokratiske partidebat?
R
isikoen er, at vi bliver input. Vi bliver en del af råvaren i en produktion, hvor vi ikke skal spille nogen rolle som borgere, vælgere eller selvstændige forbrugere. Vi skal mere være en del af maskinen. Det er for mig absolut dystopisk." Citatet stammer fra Margrethe Vestager, der ser særdeles dystopisk på fremtiden hvad angår store teknologivirksomheders brug af kunstig intelligens til gennem adfærdsnudging og overvågning at forme vores liv.
D
ystopien er her imidlertid allerede. Under illusionen af øget frihed bliver Facebook-brugere systematisk udsat for dataminering, adfærdsregulering, målrettede polariserende reklamer samt overvågning og logning. Midlet er at gøre brugeren afhængig af platforme, målet at tjene penge ved at sælge vedkommendes data. Den stigende tendens til, at stater har behov for kontrol og borgerovervågning kan ses som et direkte resultat af den overvågningsteknologi, Facebook har været med til at skabe. Det, vi i vores eget principprogram advarer imod, er med andre ord ved at ske: "Medier og organisationer kan ikke erstatte borgernes deltagelse, kun være redskaber for samfundets demokratiske liv." Derfor har vi som parti et moralsk og politisk ansvar for at lede vejen ud og væk fra Facebook ved at starte et gradvist farvel. Men er det overhovedet muligt?
M
an kan som individ vælge ikke at benytte sig af Facebook. Men der er store, negative konsekvenser ved at droppe det sociale medie, når man først er 'på'. Især som partimedlem, fordi Facebook efterhånden er blevet et cybersurrogat for den borgerlige offenlighed, som Jürgen Habermas engang drømte om. På en måde er det et gode: Adgang til øjeblikkelig information, nye muligheder for at nå borgerne under valgkampe, interne radikale grupper til facilitering af foreningsudvikling og politisk debat. Men prisen, vi betaler, er at gå på kompromis med vores principper ved overhovedet at være på platformen.
P
artimedlemmernes intensiverede Facebook-brug og organisering i radikale grupper på platformen har derudover effektivt skabt to kulturer: En for dem på Facebook og en for dem, der føler sig hensat til en tilværelse uden for 'Facebook-fællesskabet'. Og der er sjovt nok ingen teknisk grund til, at en succesfuld Facebook-debatgruppe som "Radikal Debat" ikke skulle kunne fungere på det nye medlemsnetværk. Problemet er, at Facebook idag er offentligheden, hvilket nogle forskere mener er værd at hylde på grund af dets demokratiske potentiale.
M
en Facebook er ikke en neutral demokratiplatform – det er et børsnoteret firma, der har sat sig på den globale mulighed for at komme til orde. Selskabets magt overgår på visse stræk staters. Firmaet kan til enhver tid uden offentligt tilsyn censurere hvad som helst. Politikere og presse er afhængige af Facebook for at komme i kontakt med folk. Og hvis man som partimedlem ikke er på Facebook, får man med rette oplevelsen af, at man bliver forbigået informationer og muligheder for deltagelse i partilivet. Altsammen ødelægger det den demokratiske debat ved at skævvride den. Det er på tide, at vi spørger os selv: Skal vi som parti fortsat acceptere, at Facebook smadrer den demokratiske partidebat?
Viktor Dylander ansvh. redaktør
Side 3 Radikal Dialog
TEMA: KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALGET 2021
Svend Thorhauge: "Et godt valg handler om at gøre radikal forskel" Der er ingen naturlov, der siger, at Radikale Venstre ikke skal være et stort og indflydelsesrigt parti i kommuner og regioner, siger Svend Thorhauge, der i denne kronik fortæller om nogle af mulighederne for allerede nu at komme i gang med forberedelserne til valgkampen Af Svend Thorhauge, landsformand Fotos: Arkiv/flickr.com/deradikale/karenmelchior
D
er er kommunal- og regionsrådsvalg til november, og vi er allerede godt klædt på til en valgkamp, hvor vi kan være stærke både sammen og hver for sig. Hvis vi både tænker nyt og tænker sammen. Radikale Venstre er et stadigt stærkere lokalt og regionalt parti. Det viste vi i 2017, og det viser vi igen i år. For vi er det ikke uden grund. Vi er det, fordi der er brug for den progressive og principfaste pragmatisme, man har kendt os på siden 1905. Alle vor tids største udfordringer kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser og landegrænser, men løsningerne skal findes og udfoldes lokalt. Derfor er det ikke blot et organisatorisk mål at få et godt valg i år – det er et politisk mål – det handler om at gøre radikal forskel. En gennemvasket politisk klædedragt Det politiske grundlag for valgkampen blev vedtaget på landsmødet i 2020. Valgudtalelsen blev til i regi af kom-
munalpolitisk netværk og blev indstillet af hovedbestyrelsen til landsmødet. Den danner nu grundlag for en politikhåndbog med eksempler fra hele landet. Formålet med hele øvelsen er at give alle kommuner og regioner en politisk klædedragt, som er blevet gennemvasket godt og grundigt af de radikale medlemmer og tillidsvalgte. Folketingsgruppen har også et indgående kendskab til valgudtalelsen, så de i deres arbejde kan understøtte kommunal- og regionsrådsvalget. Det er tilsammen et trygt og godt afsæt. Kampagneforberedelserne tager tilsvarende afsæt i valgudtalelsen. Der vil være en række genkendelige fællestræk, så alle har resten af partiet med sig som backinggruppe, når man er i valgkamp. Lige nu tages der foto til plakater flere steder i landet og man kan også lave sin egen version af en fællesfolder, som også er klar. Der er ligeledes en grafikgenerator på trapperne og bæredygtige materialer i webshoppen.
Side 4 Radikal Dialog
Digitale valgkampsværktøjer Derudover har vi en stor fordel i 2021. Vi behøver ikke analysere os frem til, hvor vores vælgere er. Vi ved helt konkret, hvor de var så sent som i juni 2019.
til slut. Andre kommer ind med virtuose soli undervejs. Og nogle spiller for og angiver tonen, mens andre følger med og giver tyngde. Men alle er musikere og bevæger de sig ikke, bevæger de ikke nogen.
Derfor får alle meget snart adgang til et digitalt værktøj, hvor man nemt kan se og overskue, hvor og på hvem de radikale vælgere stemte i 2019. Der er meget god viden at hente der, så man kan fokusere sin egen indsats.
Der er sparring og hjælp at hente I 2017 viste vi, at vi kunne klare os nærved lige så godt kommunalt og regionalt, som vi kan nationalt. Det var lidt af en bedrift, for mange andre og flere blandt os selv sagde, at det ville være umuligt.
Et andet godt sted at hente viden og inspiration er i den radikale skole (se infoboks nedenfor). Her mødes aktive medlemmer fra hele det radikale landskab flere gange om måneden og udveksler gode ideer og egne erfaringer, ligesom vi inviterer forskellige eksperter inden for i klasseværelset.
Men der er ingen naturlov, der siger, at Radikale Venstre ikke skal være et stort og indflydelsesrigt parti i kommuner og regioner. Tværtimod.
Til sammen rummer vi i partiet så meget viden om, hvad der virker, og hvad der ikke har virket. Den radikale skole er et uundværligt mødested for både dem, der er på vej ind i deres første valgkamp, og dem, der har det hele på rygraden. Hvis du ikke allerede er med, er du hermed inviteret til første skoledag. Og er du ikke med i facebookgruppen for den radikale valgkamp, så kom også med der. Valgkamp handler om mennesker og samtaler Men vælgere stemmer ikke på paroler og digitale værktøjer. Vælgerne stemmer på mennesker med holdninger og engagement. På kandidater, som tager borgerne alvorligt og stiller relevante spørgsmål om de fælles udfordringer, vi mødes af. Det er nu – som i 1849, 1905 og i 2017 – mennesker, det handler om. Både hos kandidater og vælgere. Og selvom der er kampagnegreb, smarte grafikker og sindrige veje til at få rækkevidde på de sociale medier, så handler ikke mindst et kommunal- og regionsrådsvalg om mødet menneske til menneske. Om at finde fælles løsninger på fælles problemer i det nære. Det handler om samtaler. Man kan sammenligne valgkampsforberedelserne med et partitur til en stor koncert. Rytmegruppen holder sammen på det hele. Nogle spiller med fra start
Vi gør det godt, der hvor vi er i dag. Hvis vi kan få dem, der stemte på os i 2019 til at gøre det igen i år, så kommer vi til at være repræsenteret mange flere steder fra januar 2022. Og det bør være en helt rimelig forventning, at man, hvis man som borger i dette land har radikale holdninger og principper, også kan drøfte disse med en lokalt folkevalgt. Det synes jeg i hvert fald. Så kort sagt: De fælles rammer for valgkampen står klar til at blive fyldt ud. Der er sparring, hjælp og fællesskab at hente – og ikke mindst: Der er et valg at vinde.
> Digitale værktøjer du kan bruge i din valgkamp Valgudtalelsen på landsmøde 2020: https://fremad.radikale.dk/nyheder/valgudtalelse-krv-21/ Radikal Valgkamp på Facebook: https://www.facebook.com/groups/KRV21 Den Radikale Skole: www.denradikaleskole.dk > På billederne ses Mette Annelie Rasmussen ved uddeling på Gasværksvej på Vesterbro under kommunalvalfget i 2013 (t.h.) og valgaftenen på Vartov i København i 2017 (t.v.).
Side 5 Radikal Dialog
Indkaldelse til Ordinært årsmøde i Nordsjællands Radikale Venstre 26. maj 2021 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden og procedure 3. Formandens beretning 4. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab: Regnskab for 2020 og budget for 2021 og 2022 5. Fastsættelse af bidrag for 2021 fra de i storkredsen hjemhørende kommuneforeninger: Bestyrelsen foreslår uændret bidrag: Kr. 50,00 6. Behandling af indkomne forslag (Forslag der ønskes behandlet under punkt 6 skal være formanden i hænde senest to uger før årsmødets afholdelse, dvs. senest den 12. maj) 7. Beslutning vedrørende valg og nominering/prioritering af folketingskandidater: (Herunder afstemning vedr. kandidater, der er anmeldt til opstilling på årsmødet, jf. §6 i forretningsordenen) 8. Behandling af forslag til ændringer af forretningsordenen 9. Valg af formand 10. Valg af næstformand 11. Valg af sekretær 12. Valg af kasserer 13. Valg af revisor og revisorsuppleant 14. Valg af op til 2 kandidater og suppleant til Europa-Parlamentsvalg
15. Valg af medlemmer og suppleanter til hovedbestyrelsen (Kommuneforeninger anmodes om at foreslå kandidater, ligesom der bliver mulighed for at melde sig som kandidat for alle medlemmer. Eventuel skriftlig præsentation skal indsendes til formanden senest 25.05.2021) 16. Politisk debat: Med folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlem og EP-kandidater 17. Eventuelt
PRAKTISK INFO Dato: Onsdag den 26. maj 2021 kl. 19.30 Sted: Kantinen i Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød eller Zoom Info: Bemærk, at alle medlemmer af Nordsjællands Radikale Venstre har møde- og taleret på årsmødet, men kun de af kommuneforeningerne udpegede delegerede har stemmeret Kontakt: Morten Lorenzen Formand for Nordsjællands Radikale Venstre mortenlorenzen@me.com
KALENDERANNONCER Har din forening et arrangement, I ønsker at annoncere i Radikal Dialog? Så skriv en mail til: redaktion@radikaldialog.dk
Side 6 Radikal Dialog
D
en største udfordring for Radikale Venstre som partiforening er coronakrisen.
Ny landsnæstforman genrejse partiet "Corona er den stø partiorganisa
Det mener partiets nye landsnæstformand Clara Halvorsen, der blev valgt til posten af den radikale hovedbestyrelse i slutningen af januar. Posten var ledig efter Sanne Klietsch, som selv blev valgt af landsmødet i september 2020, trak sig efter bare tre måneder på grund af uenighed om ledelseskulturen i partiet. Clara Halvorsen gjorde sin stilling op og valgte at gå efter næstformandskabet. Hun var den eneste kandidat til posten. Nu står hun et halvt år før et kommunal- og regionsrådsvalg – og efter den største nedsmeltning i partiets historie – med ansvaret for udviklingen af partiorganisationen. Men hvordan genrejser man et parti midt i en epidemi? Corona er den største udfordring Men coronarestriktionerne udfordrer i høj grad ambitionen om at løfte partiet som forening om et fælles mål, siger hun. "Corona er den største udfordring for partiorganisationen lige nu. Vi kan ikke mødes fysisk. Det går ud over dialogen mellem ledelse og medlemmer, og derfor er der nogle medlemmer, der falder fra," siger Clara Halvorsen. Hvis landet fortsat er lukket nu, forudser hun også, at det bliver en stor udfordring at skrue en valgkamp sammen, hvor kandidaterne kan være
INTER Clara Halvorsen blev valgt som ny næst Valget blev foretaget af Hovedbestyrel Sanne Klietsch gik af i utide i starten a coronarestriktionerne en dæmper på a
Viktor D Fotos: flickr.com/dera
Side 7 Radikal Dialog
nd Clara Halvorsen skal midt i epidemien: ørste udfordring for ationen lige nu"
RVIEW: tformand for Radikale Venstre i januar. lsen, efter den hidtidige næstformand af januar. For den nye næstformand er ambitionerne om at få genrejst partiet
Dylander radikale & privatfoto.
synlige. "Hele partiet skal kunne se sig selv i valgkampen, uanset hvor man som medlem bor. Foreningslivet og dermed de frivillige kræfter til valgkampene er bygget på mødet mellem mennesker, og derfor er vi rigtig hårdt ramt." Ring til mig, hvis du synes, jeg er en stor idiot Clara Halvorsen går ydmygt til opgaven som næstformand. Hun ønsker, at Radikale Venstre skal være et parti med plads til diskussion og dialog. Hvor det er nemt som medlem at få lov til at bidrage politisk og organisatorisk. "Man er medlem på grund af politikken, men det skal være sjovt at være tillidsvalgt. Det er min tilgang til næstformandsposten. Det er vigtigt for mig at have en dialog med vores medlemmer, og man må både ringe til mig, hvis man synes, jeg gør det godt, og hvis man synes, at jeg er en stor idiot," siger den nye næstformand. Hun understreger, at man bør række ud til hende, hvis man som medlem er uenig i måden, partiet fungerer på. For "uenigheder skal vi altid løse sammen. Det har været en svær tid Den nye næstkommanderende anerkender og forstår, at partiet siden sidste efterår har været særdeles hårdt ramt af nedslidende personsager. Morten Østergaard trak sig som politisk leder simultant med, at partiets håndtering af sexismesager blev kendt af offentligheden. Internt førte det straks til mange store
Side 8 Radikal Dialog
debatter om, hvordan partiet bør ledes, hvilken kultur, vi ønsker at fremmane og hvem, der egentlig har ansvaret for hvad i håndteringen af sager i en frivillig, græsrodsbaseret politisk organisation. Den debat foregår stadig. Og den er partiet nødt til at give plads til, mener Clara Halvorsen. "Det har været en svær tid, og der er masser af snakke om udviklingen af vores forening, vi skal give plads til."
Radikal Ungdom og kampagneleder for Sofie Carsten Nielsen. Målet er kortere vej til indflydelse for alle medlemmer Skal Clara Halvorsen allerede nu definere nogle målsætninger for sin tid som næstformand er det især styrkelse af medlemsinddragelsen, der er øverst på dagsordenen. "De værdier, jeg er stillet op på, skal reflekteres i den radikale organisation. Der skal være kortere vej til at bidrage til den radikale bevægelse, en
Samtidig er vi også nødt til at kigge frem mod det kommende kommunalog regionsrådsvalg, understreger hun. "Og bygge en kampagne og på håb og optimisme." Jeg vil mene, jeg er kvalificeret til posten Men hvorfor valgte Clara Halvorsen overhovedet at stille op? Hvem er den nye næstformand? "Der var brug for en, der tog tøjlerne, men jeg er ikke bare stillet op ud af det blå. For mig er den radikale sag det vigtigste. Det er vigtigt at stå sammen, når båden vipper, og jeg har en stor lyst på at få samlet vores parti forud for kommunal- og regionrådsvalget. Valget bliver sjovt, og vi har nogle supergode kandidater – ikke mindst i hovedstadsregionen. Uden at sætte mit lys under en skæppe vil jeg mene, at jeg er kvalificeret til det," siger hun. Clara Halvorsen har været aktiv i partiet i mange år og har oplevet op- og nedture i samarbejdet og meningsmålingerne. Hun har været organisatorisk næstformand for
styrkelse af dialogen og en forståelse for, at uenighed kan gøre os alle skarpere og dygtigere. Clara Halvorsen bor i København. Hun elsker at se sine venner over et glas rødvin. Og måske læse en god bog – hvis der er tid til det.
Side 9 Radikal Dialog
Debat I: Kan man forestille sig et fornuftigt kompromis om udlændinge, som de radikale lægger stemmer til? DEBAT: Vi radikale er ikke enige med DF, Nye Borgerlige, Venstre og S i, at en snes nødstedte danske børn og deres mødre i al-Hollejren skal holdes som gidsler for folkestemningen og ikke hentes hjem til Danmark Søren Møller Christensen, medlem, Radikale Venstre København S. Foto: Altinget.dk
Kan man forestille sig et fornuftigt kompromis om udlændinge, som de radikale lægger stemmer til? Spørgsmålet bliver debatteret i partiet, mest markant måske i Altingets kronik den 8. februar, hvor 22 sultne ungradikale løver skrev, at de radikale bør opgive modstanden mod den stadig strammere udlændingepolitik. Kun på den måde kan vi igen komme i regering (og løverne op på taburetterne, må man forstå). For i virkeligheden er vi jo enige med Venstre og Socialdemokratiet i det vigtigste: ”Vi er enige om at styrke integrationen igennem arbejdsmarkedet og danske sprogfærdigheder. Vi er enige om, at vi ikke vil acceptere social kontrol og undertrykkelse af kvinder. Og vi er enige om, at der selvfølgelig er et loft over, hvor mange udlændinge der skal kunne komme til Danmark.” Tjah, bum bum. Måske! Men vi radikale er jo ikke enige med DF, Nye Borgerlige, Venstre og S i, at en snes nødstedte danske børn og deres mødre i al-Hollejren skal holdes som gidsler for folkestemningen og ikke hentes hjem til Danmark.
Vi kan heller ikke tage medansvar for, at dansk asylbehandling fremover sker fra et lejet kontor med bliktag og udedas i centralafrika. Og hvor mange udlændinge MÅ der komme til landet? Den slags spørgsmål har hidtil skilt de radikale fra de partier, der har valgt at deltage i det politiske råbekor mod udlændinge. Her skilles skæg for sig og snot for sig, og hvis de tilbageværende radikale folketingsmedlemmer skulle give køb på så fundamentale danske værdier for magtens skyld, så vil partiets vælgere straffe dem.
Side 10 Radikal Dialog
Ruben Kidde om et vildt år folketingsmedlem: ”Jeg love fylde Idas sko ud i klimadebatt I 10 måneder var Ruben Kidde fra Frederiksberg suppleant i Folketinget for Ida Auken. Her fortæller han om sine erfaringer og oplevelser som suppleant, og ikke mindst om de store aftaler han og Radikale Venstre blev en del af Af Ruben Kidde, fhv. MF. Fotos: Privatfotos & News Øresund/Johan Wessman
22. juni 2020: Den store energiaftale Denne dag kulminerede et halvt års radikalt pres på regeringen med den store klimaaftale for energi- og industri. Aftalen leverer en reduktion i CO2udledningen frem mod 2030 på 3,4 mio. ton. Det svarer til mere end udledningen fra alle indbyggere på Amager og Frederiksberg tilsammen. Optakten til aftalen var to måneders hårde forhandlinger, hvor jeg som nytiltrådt klimaordfører med tiden havde møvet mig ind for at blive en central skikkelse. Det var den aftale, jeg havde indgået med mig selv i foråret, da jeg blev
Side 11 Radikal Dialog
som ede mig selv, at jeg ville ten” indsuppleret for Ida Auken; at jeg ville fylde hendes sko ud i klimadebatten. Godt hjulpet af dygtige medarbejdere i sekretariatet lykkedes det mig at mig at sætte dagsordener. Eksempelvis at vindmølleloftet skulle væk, og at regeringens forslag om 4 gigawatt grøn strøm fra vindmøller skulle op til hele 6 gigawatt, så en fysisk energi-ø senere hen kunne blive til virkelighed. Desuden fyldte spørgsmålet om en grøn skattereform en masse, og jeg var ofte i debat med Dan Jørgensen om det, som han dengang kaldte for en Georg Gearløs-model og afviste blankt. Ikke desto mindre blev det i 22. juni-aftalen besluttet, at vi skulle arbejde videre med CO2afgifte. Og det blev udelukkende sådan takket være en alliance mellem Radikale Venstre og Venstre. Mange tager for givet, at vi går i retning af CO2afgifter, og synes med rette det går for langsomt. Men havde det ikke været for det vedholdende radikale pres i 2020 og vores evne til at danne en grøn alliance hen over midten, så var det lykkedes regeringen at styre udenom CO2afgiften, som de grundlæggende ikke kan lide. 7. oktober 2020: Den Sorte DIamant
Der er sagt og skrevet så meget om det, som skete den 7. oktober 2020 på Den Sorte Diamant og i de følgende uger, at jeg ikke har behov for at lægge til. Men i tiden omkring formandsskiftet havde man, som radikal, hjertet helt oppe i halsen. Der var så meget på spil. For dem i folketingsgruppen, som havde noget personligt i klemme. For dem der var i, eller bejlede til, gruppeledelsen. Men mest af alt for alle de radikale medlemmer og vælgere, som måtte føle sig enormt svigtet, af det de oplevede i medierne. I sidste ende lagde forløbet kimen til, at to profilerede gruppemedlemmer forlod skuden: Ida og Jens.
Side 12 Radikal Dialog
Men lykkeligvis endte Martin Lidegaard, en radikal i hjertet, med at blive. Jeg sætter stor pris på Martins politiske format.
Efter en del drama lykkedes det omkring midnat at nå i mål med Nordsø-aftalen.
Jeg sætter også stor pris på Sofie Carsten Nielsen, og hvordan hun det sidste halve år hurtigt har tilrettelagt den politiske tilgang i en mere konsensussøgende retning. Jeg er radikal, fordi vi er en progressiv kraft, der ønsker forandring i samfundet, men samtidig er rundet af pragmatisme. Det er radikalt DNA, og det er den retning, som folketingsgruppen marcherer ud ad. 3. december 2020: Den sidste olie Torsdag den 3. december 2020 var vi dybt inde i finanslovsforhandlingerne. Sofie Carsten Nielsen og Andreas Steenberg arbejdede i døgndrift for at sikre radikale fodaftryk. Og de hentede mig over i ’Finansen’ til en del forhandlingsmøder, når der var klima, grøn skat eller elbilsaftale på dagsordenen. Men denne torsdag meldte jeg afbud til møder med finans- og skatteministeren. For jeg skulle over i klimaministeriet og forhandle om nordsøoliens fremtid hos Dan Jørgensen. Det blev en historisk aften.
Man kan oprigtigt sige, at Danmark gør sig til lidt af et foregangsland ved at stoppe for udvinding af olie og gas fra Nordsøen i 2050. Senere samme uge fulgte flere grønne aftaler på finansloven om blandt andet én mio. elbiler og en stor satsning på biodiversitet. Men nordsøaftalen står for mig som noget
Side 13 Radikal Dialog
Radikale Venstre skal have ny landsformand helt særligt, også fordi jeg forhandlede den alene. To måneder senere skete det så: efter trekvart år som MF’er mistede jeg min suppleantrolle, da Ida Auken raskmeldte sig sideløbende med sit partiskifte. Men min kamp for et grønnere Danmark fortsætter heldigvis – både som gruppeformand på Frederiksberg Rådhus og lokal folketingskandidat. 2020-2021: Et vildt år i partiet 2020/21 var en vild og voldsom rutsjebanetur i politik og Radikale Venstre. Men jeg er optimist, og lige nu hviler mine tanker mest på det gode. Ikke mindst er jeg stolt af de vigtige resultater på klimaområdet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er den radikale insisteren, som har betydet, at grøn politik ikke er druknet fuldstændig midt i den alvorlige coronasituation.
Svend Thorhauge takker af til landsmødet. Partiet skal nu igangsætte proces af formandsvalg Viktor Dylander. Foto: Arkiv.
Radikale Venstre står foran endnu en udskiftning i den organisatiske del af ledelsen. Landsformand Svend Thorhauge har offentliggjort, at han ikke søger genvalg ved landsmødet i september. "Efter den forsoning, der har været i folketingsgruppen i vinter, så tænkte jeg, at det var et godt tidspunkt nu at lade en ny landsformand nå at sætte sig til rette, inden vi skal til næste folketingsvalg," siger han til Ritzau. Han havde overvejet at stoppe allerede sidste år. "Set i bakspejlet, uden at jeg på det tidspunkt vidste, hvad vi stod over for, så er jeg faktisk glad for, at jeg har været med. For det havde været et voldsomt år for en helt ny landsformand at skulle føre partiet igennem." Svend Thorhauge blev valgt ved et kampvalg på landsmødet i 2015. Formel proces Det er nu op til Forretningsudvalget at udstikke rammerne for den proces, hvorved kandidater til posten som landsformand kan blive indkaldt. Det ligger dog fast, hvordan vedkommende skal vælges. Valget vil finde sted på det ordinære landsmøde i september uanset set, om det er fysisk eller digitalt. Kandidaten, der får over halvdelen af stemmerne, vinder. Stemmeberettigede er de delegerede, som udpeges af partiets kommuneforeninger. Landsformanden er organisatorisk formand for partiet, mens den politiske leder udpeges af folketingsgruppen.
Side 14 Radikal Dialog
Sådan vil lokalforeninger håndtere coronatjek ved fysiske møder I takt med at flere og flere restriktioner sløjfes bliver regionens store partimøder igen fysiske. Men hvordan vil kommuneforeninger håndtere tjek af coronapas i døren? Viktor Dylander. Foto: Arkiv.
Når samfundet åbner, åbner dørene atter for fysisk fremmøde i Radikale Venstre. Men det skaber udfordringer, for skal de lokale partiforeninger tjkke coronapas her i overgangsperioden til den fulde genåbning af samfundet? Og i givet fald hvordan? Klar til tjek af negativ coronaprøve Visse lokalforeninger vil være klar til at indføre krav om at forevise negativ coronatest i døren til fysiske arrangementer for at få adgang. Det gælder blandt andet Radikale Venstre Brøndby, Ishøj & Vallensbæk. "Vi ville forklare i invitationen, at på grund af situationen forlanger vi, at deltagerne viser bevis på negativ Coronaprøve ved døren; ingen bevis, ingen adgang," siger Betty Chatterjee, der er kommuneforeningsformand. Kombination af fysisk og digitalt Formanden for Radikale Venstre Gentofte Martin Iversen forklarer, at en kombination af fysiske møder med online adgang kan komme på tale.
"Med en kombination af online og fysisk adgang vil dem, der ikke ønsker at vise coronapas – eller ikke har lyst til at dukke op, før alle er vaccineret – fortsat kunne være en del af fællesskabet," siger Martin Iversen. Kommunikation vigtig Martin Iversen forklarer, at han vil gøre så meget som muligt for, at alle blot viser den negative test. "Ligesom en billet i biografen, så man kan blive lukket ind. Det skal være så lidt dramatisk som muligt, fordi der selve ordet 'negativ coronatest' kan få nogle til at stå af." Derfor foreslår han, at man fremhæver den positive aspekt ved fysisk fremmøde i den lokale partimæssige kommunikation til medlemmerne. "Eksempelvis kan vi skrive, at man kan 'få arrangementsadgang' ved negativ test i stedet for at skrive, at man skal have lavet en test, der er 'negativ for at komme ind'," siger han. Kommende større arrangementer, såsom årsmøder, ser ud til at blive gennemført fysisk. For eksempel 12. juni, hvor der er årsmøde i Københavns Storkreds.
Side 15 Radikal Dialog
Brian Fabricius: Et menneskeliv har en pris, men det taler vi ikke om DEBAT: Kunne vi ikke have brugt de enorme summer, vi bruger på coronakrisen, klogere og bedre? For når prisen for at redde menneskeliv pludselig er eksploderet, så må samfundet da også gøre noget ved alle de andre dræbende sygdomme Brian Fabricius, medlem, Radikale Venstre Vesterbro. Foto: Privatfoto.
Dagens coronatal vidner om, at 2455 danskere i skrivende stund er døde af den fatale coronavirus som alle flygter fra, eller rettere isolerer sig fra. Prisen, vi betaler, er ifølge CBS-professor Jesper Rangvid svimlende 536 milliarder kroner. Det er immervæk noget af en mundfuld. Der er udskrevet blankochecks til erhvervslivet efter massive nedlukninger ligesom, at offentlige ansatte har været hjemsendt med fuld løn, og det koster selvsagt enorme summer. Hvad med økonomien? Pludselig er alting vendt på hovedet, og her tænker jeg ikke bare på coronavirussens omsiggribende omvæltning af samfundet – for hvad med økonomien? For føje år siden diskuterede vi, som nogen måske stadig husker, om der virkelig også var råd til flere pædagoger i institutionerne, og om der mon også var penge nok til at betale en sygeplejerske en ordentlig løn. De spørgsmål synes fjerne og nærmest bagatelagtige set i kontekst af de 536 milliarder kroner i dag. "Menneskeliv kan ikke gøres op i penge," udtalte statsminister Mette Frederiksen til Kristeligt Dagblad i
marts 2020. Vi dør også af andre årsager Her er det måske værd at bemærke, at der i almindelighed dør mellem 53.000 og 55.000 danskere hvert år af alderdom. Tragisk for dem, som dør og endnu mere for deres efterladte, men ikke desto mindre en del af livets gang her på jorden – som bekendt kun er til låns. Døden er ikke noget, vi taler ret meget om i Danmark, for bevares vi vil jo alle bare gerne have så mange gode år her på jorden. Men det er netop også min pointe. Det er selvfølgelig videnskabelig uredelighed at kalde corona for en influenza – også selvom coronavirussen unægtelig af en, som har haft sygdommen, føles som sådan. Men hvis man alligevel våger sig ud på den tynde is, for at dykke ned i hvilke sygdomme danskerne dør af, så vil man faktisk finde at godt 1800-2100 hvert år dør af influenza og lungebetændelsessygdomme. Men det er slet ikke toppen af listen over dødelighed. Nej, her skal vi finde andre grimme sygdomme som kræft, der med cirka 15.000 er den mest markante
Side 16 Radikal Dialog
Kunne vi have brugt 536 milliarder klogere og bedre? Kunne vi have beskyttet de ældre og svage bedre og ladet resten af samfundet fortsætte sit liv uden at det nødvendigvis havde sat landet over styr? Mange års gældsafbetaling forude Behandlingen af kræftsygdom krævede i 2017 en check på 9,6 milliarder kroner, og det har helt sikkert reddet en masse menneskeliv. Men forestillingen om at vi kunne have reddet endnu flere menneskeliv, forfølger mig blot, når jeg som lægmand læser prismærket på at bekæmpe coronavirus.
enkeltårsag med døden til følge.
Det må da være den hidtil dyreste behandling i nyere tid, tænker jeg. Men når prisen for at redde menneskeliv pludselig er gået igennem loftet, så må samfundet da også gøre noget ved alle de andre dræbende sygdomme.
Corona viste sig allerede på et meget tidligt tidspunkt i krisen at være farlig for de ældre. Således ved vi også nu, at 85 procent af alle døde er over 70 år.
Man skal ikke være ph.d. i medicin eller have lang videregående uddannelse for at se på et kort over forurening, at mængden af skadelige stoffer i den luft, vi alle indånder, er faretruende og farlig.
Hvad er prisen for et menneskeliv efter corona? Men det store spørgsmål som for mig står tilbage er: Hvad er prisen for et menneskeliv så post corona?
Det er noget som rammer alle, både ung som gammel og rig som fattig. Men alligevel er det ikke just øverst på prioriteringsarket i statens budgetter. Det kunne ellers redde mange liv formoder jeg. Det bliver svært at være politikere i fremtiden, post coronavirus, når der skal diskuteres udgifter til ny medicin, som kan redde liv.
Kampen mod corona har helt sikkert reddet mange, rigtig mange, liv Og det kan næppe gøres helt præcis op – ej heller i penge. Men hvis prisen er 536 milliarder kroner, er den pris så alligevel for høj? Og hvordan skal et menneskeliv så gøres op i penge efter corona? Det spørgsmål må jo gå igen og igen hos de politikere, som har blåstemplet den kære store leders manifest, handlekraft og beslutning. Det er altid nemt at være bagklog, men vi har også haft tiden til at stoppe op og tænke. Vi vender hver eneste 25-øre hver eneste dag i folkestyret. Hvordan får vi pengene til at række, og hvordan får vi nok ud af de skattekroner, vi har at gøre godt med.
Eller når der skal afsættes penge til at bekæmpe diabetes eller til psykologhjælp. Alting har en pris. Lad os håbe på at det hele snart får en ende, altså coronakrisen. Der venter os et historisk stort arbejde forude og regningen er allerede skrevet. Den er på mindst 536 milliarder, hvilket er nok til at vores børn og vores børns børn skal betale af på gælden i mange år fremover.
Side 17 Radikal Dialog
Morten Lorenzen: Vi skal have gang i uddannelse af medarbejdere til handicapområdet Skal dele af handicapområdet flyttes tilbage til regionerne eller er der andre løsninger til at forbedre mulighederne for mennesker med handicap? Det evalueres for tiden i Socialministeriet, men hvad er status på arbejdet? Det har Radikal Dialog spurgt Morten Lorenzen om Gert Vincent. Foto: Arkiv.
Med kommunalreformen i 2007 blev det specialiserede socialområde flyttet fra amterne til kommunalt ansvarsområde. Siden har flere bruger- og interesseorganisationer udtrykt bekymring for, at vigtig viden på området går tabt, når området spredes ud på 98 kommuner. Og bekymringen har også vakt genklang i Radikale Venstre. På landsmødet i 2020 blev der vedtaget et resolutionsforslag, at ”det specialiserede socialområde, samt socialpsykiatrien bør placeres i regionerne.” Med baggrund i forståelsespapiret I forståelsespapiret ved regeringsdannelsen i 2019 blev det formuleret, at: ”En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.” Det er dette arbejde, som Social- og Ældreministeriet har igangsat i 2020. Morten Lorenzen er til daglig direktør i Hjerneskadeforeningen, der er medlem af Danske
Handicaporganisationer, og det er baggrunden for, at han deltager i arbejdet. Konkret i en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en specialeplan for to pilot-diagnose grupper, Erhvervet hjerneskade og Autisme. Morten Lorenzen er også formand for Radikale Venstre Nordsjælland, så han kender derfor også de radikale synspunkter i sagen. Der er sket et videnstab Morten Lorenzen forklarer, at der er sket et videnstab på området, blandt andet fordi antallet af kompetente medarbejdere er svundet ind. Det kommer eksempelvis til udtryk i, at over 50 procent af kommunernes afgørelser på børneområdet bliver omgjort. Sociallovgivningen lægger i høj grad lægger op til skøn og fortolkning, og med det kommunale selvstyre, så oplever borgerne forskelle i afgørelserne fra kommune til kommune. ”Det rører mange mennesker at se det der sker med området, og græsrodsbevægelsen ”#enmillionstemmer” har sat gang i debatten, om kommunerne er de rette til at løse opgaven. Senest har et borgerforslag om, at handicapområdet skal væk fra kommunerne, opnået mere end 52.000 støtter. Så det er altså en debat, der har genklang hos mange mennesker,” siger Morten Lorenzen.
Side 18 Radikal Dialog
Inspiration fra øvelse-gør-mester-princippet Om arbejdet i Socialministeriet fortæller Morten Lorenzen, at evalueringen er delt op i tre spor: I det første spor laver man en afdækning af det specialiserede socialområde, for at få et overblik over, hvilke områder der er, samt hvordan man kan definere begrebet kvalitet. I det andet spor arbejder man med en beskrivelse af specialiseringsniveauer. Det er i dette spor, at Morten Lorenzen deltager i arbejdet med de to diagnosegrupper. Ifølge Morten Lorenzen er målet at finde en generisk model, der kan bruges på de øvrige områder. ”Inden for sundhedsområdet har man et mantra om, at øvelse gør mester, og det er en del af de centrale principper, som den nationale specialeplanlægning bygger på. I arbejdet med specialeplanlægningen i de to diagnosegrupper, vil vi indarbejde ”øvelse-gør-mester-princippet”, og derefter løfte det ind i det øvrige område”, siger Morten Lorenzen om det konkrete arbejde han deltager i. Endelig er der er det tredje spor, som ser på de fremadrettede initiativer, herunder også økonomi. Ikke enkelt at finde den rigtige løsning Hvor arbejdet ender, og hvordan den fremtidige
organisering på området bliver, er endnu for tidligt at sige noget om. For Morten Lorenzen er det ikke sikkert, at løsningen ligger i at flytte hele området til regionerne. ”Man kan også forestille sig en mellemløsning, hvor man forpligter kommunerne på hinanden, men det er for tidligt at sige noget stålsikkert endnu. Det der kan tale imod at flytte området til regionerne, er deres manglende mulighed for at udskrive skatter, så vi er afhængige af statslig finansiering.” ”Uanset hvilken model man vælger, så er det allervigtigste, at vi kommer i gang med at uddanne flere specialiserede medarbejdere til området,” siger Morten Lorenzen. Status på arbejdet i Socialministeriet er, at arbejdet i spor 1 og 2 er i den afsluttende fase, og at man skal til at tage fat på spor 3. Morten Lorenzen forventer, at der ligger en færdig anbefaling før sommerferien. Herefter går så det politiske arbejde i gang. Udover arbejdet i Socialministeriet kommer forhandlingerne om en sundhedsreform også til at spille en rolle.
Side 19 Radikal Dialog
"Når vi unge demonstrerer for klimaet, får vi at vide: Gå hjem og pas jeres skole!" Radikale Venstre har lanceret et grønt generationsråd med udvalgte stemmer og aktører inden for klimadedebatten. Radikal Dialogs Gitte Kjær-Westermann har talt med Sofie Carsten Nielsen og Marius Aggerholm fra Radikal Ungdom om deres mål med projektet Gitte Kjær-Westermann. Fotos: Privatfoto og TV2 Lorry.
Klima er blevet en superdagsorden. Få mener vel stadig, at det ikke er noget, vi skal tale om. Men hvordan vi skal håndtere klimaudfordringen, splitter os. Splitter politiske partier, generationerne, beskæftigelserne, og land og by. Det er ud af den splittelse at generationsrådet er født i den Radikale andegård. Med to formål: det ene handler om at bringe mennesker sammen på tværs af skel for at øge tempoet i den grønne omstilling. Og at gøre det på en måde, der nyder bred folkelig opbakning. Det andet formål er, med samme intension, at genopbygge tilliden til demokratiet ved at nedbryde fordomme og stereotyper om hinanden og demokratiet som institution. Det fortæller Sofie Carsten Nielsen, da jeg interviewer hende om det nye generationråd. Et svar den demokratiske tillidskrise Generationsrådet er et svar på tillidskrisen, som vores demokrati oplever, ikke kun i USA, men også herhjemme. Når tilliden forsvinder, vokser afstanden mellem institutioner og borgere. Det der skal genopbygge tilliden, er dialog. Generationsrådet er en ny type borgerinddragelse, der bygger på dialog. Politik skal laves sammen med borgerne, fordi det er dem, der ved, hvordan hverdagen med politikernes politik ser ud. Det er nødvendigt, hvis det repræsentative demokrati skal
overleve, siger Sofie. Så generationsrådet skal være et værksted, hvor generationer går i dialog på tværs og uden fordomme, og hvor der fødes lokale politiske idéer til hvordan vi fremmer den grønne dagsorden, helt konkret, i hverdagen, hos landmanden og byboeren, den unge og den ældre. Rådet er uafhængigt, driver sig selv, og deltagerne er tilfældigt udvalgt ud fra nogle kriterier om alder, køn, geografi mv. At der er stor interesse for sagen, ses af, at der stillede 300 op til rådet, og der skulle bruges 25. Ordet eller sværdet Marius Aggerholm, klima og miljøordfører for Radikal Ungdom, stiller også op til interview. Marius er måske mest kendt for at være den, der sørgede for, at 3.g'erne fik lov at køre studentervogn sidste år på trods af Coronarestriktioner. Han deler Sofies begejstring for generationsrådet. En fremragende idé, siger han, og citerer Hal Koch (Hvorfor Demokrati, 1945): "vi har to muligheder; ordet eller sværdet." Enten vælger vi demokratiet, eller vi er tilbage ved, at den stærkeste mand vinder. Det bliver ikke let at løse klimaudfordringerne, ressourcerne er begrænsede, det kommer til at gøre ondt på noget, hvis vi skal tage klimaet seriøst, og netop derfor er det vigtigt, at vi taler om det.
Side 20 Radikal Dialog
de at miste interessen for demokratiet. De lærer, at i demokratiet har børn og unges stemme ikke nogen plads. Det giver den unge en oplevelse af at være et produkt fremfor som en medborger. De reduceres til en fremtidig indtægtskilde. Det skaber apati. Demokratiet ender med ikke at få viden om, hvad unge interesserer sig for og har brug for, selv om det er dem, der skal leve med, at vi ikke får håndteret klimaudfordringen. Det skaber frustration. Og så ender mange med i stedet at gå op i SU regler og om nattelivet er åbent under Corona eller ej.
Vi skal tale om det, der gør ondt, så vi ikke skaber en modreaktion, som vi har set med de gule veste i Frankrig. Det nytter ikke noget, at vi bare presser den grønne dagsorden igennem uden at interessere os for, hvad det får af konsekvenser for andre og den verden, de kommer fra. Anerkendelsen af de unges stemme Jeg spørger Marius, om han er sikker på, at alle vil den dialog? Hvis vi vil lytte, vil de fleste også godt tale, mener Marius. Men at lytte kræver også villighed til at lade sig påvirke og ændre sit standpunkt, når vi bliver klogere. Vi har desværre en flokmentalitet, som gør, at vi helst holder fast i den herskende diskurs i vores 'flok', for eksempel vores partier, venner, kolleger, det vi plejer. Vores flokmentalitet udfordrer vores evne til refleksion og selv-refleksion. Det er vi nødt til at tænke over, hvis vi vil redde os fra sværdet og vælge ordet. Det er over hele linjen, at selvrefleksion mangler. Marius nævner skolen som eksempel. Når de unge demonstrerer for klimaet, får de at vide: gå hjem og pas jeres skole! Altså beder man de helt unge om ikke at deltage i demokratiet på den måde, de nu kan – de kan jo ikke stemme, men de kan demonstrere. Når de heller ikke må det, begynder
Generationsrådet giver de unge en stemme, så de ikke oplever sig uden betydning. Det er en del af løsningen. Marius mener, at de Radikale er det eneste parti, der kan bygge bro over midten i dansk politik. Det eneste parti, der tør tabe ansigt, når noget er på spil, selv om man ikke bliver en dårligere politiker af at tabe ansigt, tværtimod. Anerkendelsen af de ældres stemme Jeg spørger Marius, hvordan han tænker, vi og RU kan få flere voksne med på vognen i den grønne omstilling, og hvorfor den ældre generation tager lettere på klimakrisen. Han svarer, at han ikke mener, den ældre generation går mindre op i klima end de unge. Jeg er enig. De har kæmpet deres kamp, og præget debatten i mange år, påpeger Marius. Men det har været svært at bryde igennem med klimaspørgsmål i den offentlige debat, og det er
Side 21 Radikal Dialog
ærgerligt, at nogle unge ikke kan se, at Greta Thunberg og den nye generations kamp for klimaet hviler på skuldrene af andres kamp i generationer. Det er jeg også enig i. Min far, der er 81, har kæmpet for klima og miljø i en menneskealder. Marius fortsætter: der har bare været en stor lobby imod håndteringen af klimaet indtil for nylig. Greta Thunberg har ramt den rigtige timing, og er med til at få verden til at vågne op, især de unge, men det berettiger ikke udskamning af andre generationer.
Deliberativ demokratiproces og crowdsourcing Sofie fortæller, at i Skotland har man borgersamlinger, som mødes og drøfter klima. Canada er længst fremme med nationale og kommunale borgersamlinger, med klima som tema. De skal være med til at vise vejen, så vi samles i stedet for at splittes. Det kaldes deliberativ demokratiproces og crowdsourcing, fortæller Sofie. For hende har generationsrådet været en af de mest inspirerende aktiviteter skabt under Corona. DTU studerende og landmænd, der taler sammen.
De har gjort deres. Der var miljøbevægelser i 60erne og 70erne, vindmøller, vandmiljøplaner, beskyttelse af vores drikkevand, demonstrationer imod atomkraft. Og tiderne skifter. I dag går RU fx ind for atomkraft, for atomkraftværkerne har ændret sig.
Længere er der hellere ikke mellem vores forskelligheder i et land som Danmark, når vi skruer ned for Christiansborg og op for borgerne. Tanken om det holder modet oppe i en tid som denne.
Vi ændrer vores standpunkter i RU, og det er det, mange voksne også gør, for det er vigtigt at vi hele tiden bliver klogere. Det bliver vi gennem dialog og ikke udskamning.
Klimakrisen som en grøn genstart Sofie håber, at idéen kan inspirere kommunerne. Måske kan vi lave vores egne generationsråd ude i kommunerne.
Tal den grønne dagsorden op fremfor at tale den sorte ned Det første skridt i generationsrådet er at komme ud og snakke med danskerne. Ikke for at købe alle argumenter, men for at sætte sig ind i den situation, andre står i, og drøfte, hvordan der bliver en plads til alle i fremtiden, også dem, der i dag forurener.
Måske kan den konstruktive dialog i sådanne fora aflaste de mindre konstruktive udvekslinger på de sociale medier, som politikerne i de senere år er endt med at bruge mere og mere af deres tid på. Noget, der sikkert også kommer til at eksplodere til dette års valg. Vi skal have borgerne tættere på, på andre og mere konstruktive måder.
Hvis vi vælger at lukke en dør for nogens aktivitet, skal vi åbne to nye, så der er veje at gå. Vi skal tale den grønne fremtid op, i stedet for at tale den sorte ned.
Marius får det sidste ord:
Ja, konkluderer Marius, fremtiden bliver anderledes end vi kender det, men det er jo ikke nødvendigvis dårligt?
Vi håber, at det her bliver en start på en proces, hvor vi taler med hinanden om, hvordan en ny verden skal se ud, hvis vi skal nå vores CO2 mål og mere til. Vi skal væk fra at tale om klimakrisen som en krise. Vi skal tale om den som en grøn genstart.
> Næste side (22) for mere info om Grønt Generationsråd Se også: https://fremad.radikale.dk/nyheder/ gront-generationsraad/
Side 22 Radikal Dialog
Side 23 Radikal Dialog
Debat II: Udlændingedebat er et traume DEBAT: Den traditionelle midterposition mellem højre og venstre i dansk politik findes ikke længere ifølge dette indlæg fra Martin Trolle Mikkelsen. Derfor er der behov for, at Radikale Venstre fokuserer på det humanistiske grundlag for at definere fremtidens politiske centrum. Martin Trolle Mikkelsen, medlem, Radikale Venstre Vesterbro. Foto: Wikimedia Commons.
Det radikale traume omkring udelukkelsen fra regeringsdeltagelsen har givet anledning til diskussioner om årsagen for denne katastrofe.
gode som onde – er størrelser, som det ligger uden for nationalstaternes magt at beherske, og der er indgået våbenhvile i klassekampen.
Samtidig er vores traditionelle humanistiske liberalisme klemt, fordi den brune politik har spredt sig fra den yderste højrefløj og helt ud til Socialistisk Folkeparti (hvilket i øvrigt ikke har gjort SF til regeringsparti).
De historiske modsætninger mellem nationalstater er afløst af konflikter mellem kulturer, der føres sammen gennem de stadig mere porøse nationale grænser.
Det mest overfladiske argument i denne diskussion er, at hvis vi blot lukker øjnene for fremmedfjendsk politik, så bliver vi regeringsparti igen – snart! Midterpositionen i dansk politik er forsvundet Det er der ikke udsigt til. For årsagen til, at vi ikke længere er tungen på vægtskålen, er, at der ikke længere er nogen midterposition at indtage.
De historiske konflikter mellem arbejde og kapital er afløst af konflikter mellem lavtuddannede i udkantsdanmark og højtuddannede byboere (”eliten”). Den udvikling vil fortsætte og som Karl Marx siger: ”Den måde, hvorpå det materielle liv produceres, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt, deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed.”
Den er forsvundet med Jakob Ellemanns sejr over Inger Støjberg og med Mette Frederiksens bratte højredrejning. Opdelingen af dansk politik i højre og venstre er ophævet.
Derfor forsvinder kløften mellem højre og venstre, og Radikale Venstre kan ikke længere være tungen på vægtskålen mellem dem.
Den globalt integrerede økonomi og dens følger – såvel
Der var kun brug for Radikale Venstre til at bygge bro
Side 24 Radikal Dialog
mellem højrefløj og venstrefløj, da der var en kløft mellem fløjene - men det er der ikke længere. Behov for nye politiske begreber Den frodige underskov af nye politiske partier demonstrerer, at behovet for nye politiske begreber er påtrængende og akut. Den humanistiske liberalisme er en grundlæggende værdi for Det Radikale Venstre – og den er nu helt unik for os. Opgiver vi den, så har vi ikke andet på programmet, end hvad ni ud af ti andre partier også har: Klima, miljø, uddannelse og mere velfærd sådan generelt.
Og børnene! Selvfølgelig børnene! Uffe Elbæk ramte tidsånden med Alternativet. Problemet var, at partiet aldrig fik styr på det organisatoriske. Det første parti, der formår at lave en politisk platform på det humanistiske grundlag, der gav Uffe Elbæk succes, vil være det parti, der definerer det moderne politiske centrum fremover.
"Der er ingen fremtid for en radikal politik, der foregiver at der er forskel på Inger Støjberg og Mattias Tesfaye og hvor man mener at vi skal have et "vågent blik på" mindretallenes kulturelle udskejelser. Med den slags overvejelser går vi bag af dansen. Det skyldes at der efter Mette Frederiksens højredrejning ikke er nogen egentlig opposition i Danmark: Både venstrefløjen og højrefløjen stræber efter et mere autoritært og intolerant Danmark, hvor man ikke viger tilbage for at ofre borgerens rettigheder til kritik og modstand, hvis blot det styrker myten om en truet national enhed.
Den materielle basis, der bærer samfundet, forskyder sig fra lokal og national produktion til en global arbejdsdeling. Det samme gør konsekvenserne af produktionen i form af klimaforandringer og sundhed, så nation og identiyet kan ikke længere være politikkens centrum.
Side 25 Radikal Dialog
OPSLAGSTAVLEN FORENINGS KALENDER Redaktionen kalender@radikaldialog.dk
Regionsforeningen holder årsmøde i juni måned. Regionsledelsen arbejder ifølge redaktionens oplysninger på at holde mødet fysisk. Nærmere oplysninger gives pr. mail og på regionhovedstaden.radikale.dk. Gribskov Radikale Venstre holder opstillingsmøde til kommunalvalget i foråret 2021.
REGIONENS BYRÅDSMEDLEMMER Albertslund Hediye D. Pekerman Temiz Allerød Merete Them Kjølholm Brøndby Said Mohamed El Idrissi Egedal Helle Anna Elisabeth Nielsen Egedal Rikke Mortensen Fredensborg Bettina Boye Fredensborg Kristian Hegaard Fredensborg Lars Simonsen Frederiksberg David Munis Zepernick Frederiksberg Lone Loklindt Frederiksberg Ruben Kidde Frederikssund Maria Katarina Nielsen Furesø Tine Hessner Gentofte Kristine Kryger Gladsaxe Christina Rittig Falkberg Gladsaxe Claus Wachmann Gribskov Bo Jul Nielsen Helsingør Christian Holm Donatzky Hillerød Christina Thorholm Hillerød Jørgen Kresten Suhr Høje-Taastrup Esat Sentürtk Hørsholm Henrik Klitgaard Hørsholm Hans Laugesen København Christopher Røhl Andersen København Jes Vissing Tiedemann
København Mette Annelie Rasmussen København Mia Nyegaard København Tommy Petersen Lyngby-Taarbæk Gitte Kjær-Westermann Lyngby-Taarbæk Kasper Langberg Rudersdal Court Møller Rudersdal Jacob Netteberg Tårnby Ingelise Andersen
REGIONENS REGIONSRÅDSMEDLEMMER Hovedstaden Karin Friis Bach Hovedstaden Stinus Lindgreen Hovedstaden Annette Randløv Hovedstaden Martin Schepelern
REGIONENS FOLKETINGSMEDLEMMER København Samira Nawa Nordsjælland Kristian Hegaard Nordsjælland Martin Lidegaard Omegnen Stinus Lindgreen Omegnen Sofie Carsten Nielsen
Redaktion og kontakt
redaktørgruppe. Medlemmerne af den frivillige redaktion fremgår af bagsiden.
Radikal Dialog udgives af: Region Hovedstadens Radikale Venstre – CVR 32254632. Som medlem af partiet bosiddende i regionen er man automatisk tilmeldt som abonnent.
Redaktørgruppe Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander, dylander@radikaldialog.dk. Medredaktør: Nina Høst-Madsen, redaktion@radikaldialog.dk. Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche | kalender@radikaldialog.dk. Redaktør og korrektur: Gert Vincent | redaktion@radikaldialog.dk.
Holdet bag Radikal Dialog Ansvarlig for medlemsbaldet er styregruppen og redaktionen. Redaktionen består af en frivillig redaktion og en
Styregruppe Thomas Elkjær, Karoline Geneser, Viktor Dylander.
Debat Send debatindlæg til redaktion@radikaldialog.dk. Omfang: max 4800 tegn. Alle debatindlæg i bladet er udtryk for skribenternes egne holdninger.
Side 26 Radikal Dialog OM BLADET Oprindeligt udkom Radikal Dialog på print fire gange årligt. Det blev trykt i Varde og fragtet med lastbil til Sjælland, hvor det blev postfordelt til over tretusind af partimedlemmernes postkasser. Det kostede henved 200.000 kroner om året for de samarbejdende partiforeninger Hovedstadens Radikale Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Regionsforeningen.
Redaktion ved dette nummer Søren Bald
Merete Næsbye Christensen
Viktor Dylander ANSVARSHAVENDE REDAKTØR LAYOUT & Design
BLIV EN DEL AF REDAKTIONEN Ønsker du at være med i arbejdet bag Radikal Dialog? Så skriv til ansvarshavende redaktør Viktor Dylander – dylander@radikaldialog.dk for en uforpligtende samtale. Arbejdet er frivilligt og foregår fortrinsvist digitalt.
Peter Fergo
Nina Høst-Madsen Efter en dvaleperiode på halvandet år blev det i 2019 besluttet at videreføre bladet i en digital form, hvorved en betydelig økonomisk og miljømæssig fortjeneste kunne realiseres. Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte en ansvarshavende redaktør. Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.
medredaktør
Torben Krogh
Gitte Kjær-Westermann
FORENINGSKALENDER Skal din lokalforening med i kalenderen? Så skriv til kalender@radikaldialog.dk og anmeld det pågældende arrangement i god tid (tre måneder inden afholdelse).
Anne Damsgaard Manniche Kalenderredaktør
Gert Vincent Redaktør og korrektur
Styregruppen består af regionsforeningens formandskab Thomas Elkjær og Karoline Geneser samt bladets ansvarshavende redaktør Viktor Dylander.
MEDLEMSBLADET
RADIKAL DIALOG Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent Styregruppe: Thomas Elkjær // Karoline Geneser // Viktor Dylander || w w w. ra d i k a l d i a l o g .dk
U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0