Radikal Dialog sep-nov 2021

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG

sep-nov21

LANDSMØDE 2021 KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG

Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent www.radikaldialog.dk U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0 -2 02 1-2 02 2

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG Medlemsbladet for medlemmer af Radikale Venstre i hovedstadsregionen | september-november 2021

Leder: Ny landsformand bør kigge en ekstra gang i værktøjskassen af ledelsesredskaber

C

hristian Holm Donatzky, Clara Halvorsen eller Mikkel Irminger Sarbo. De hundredvis af radikale delegerede har ved dette landsmøde en unik mulighed for at præge den partiorganisatoriske retning i flere år frem ved deres valg til posten som landsformand for Radikale Venstre. Et kampvalg til landsformandshvervet sker med flere års mellemrum i det radikale landsforbund.

Kampvalg er et ubetinget gode, fordi det kvalificerer de enkelte kandidater. Op til landsmødet har vi haft en god måned med seks valgmøder. Det skal vi glædes over.

U

anset hvem der vinder landsformandsposten på søndag står det imidlertid klart, at vedkommende overtager en svær post. Der er stadig mange interne uroligheder og utilfredsheder over det seneste års eksterne og interne personsager. Metoo. Formandsexit. Organisatorisk kritik. Netop sidstnævnte er et interessant aspekt ved partilivet. I vores frivilligt drevede, grædsrodsbaserede forening vælger vi hinanden til og fra på interne tillidsposter som bestyrelses- og forretningsudvalgsmedlemmer, kasserere, dialogforumsformænd, udvalgsformænd og regions- storkreds,kommune- og bydelsforeningsformænd.

F

ormandsposten er særligt vigtig, og man skal ikke underkende den uformelle indflydelse og påvirkningskraft en lokal formand har i forhold til den omgivne del af partiforeningen, som han eller hun er formand for. Ledelseskulturen har gennem årene ændret ikke mindst lokalforeningsformandsposten fra at handle om administration til at være den centrale figur i et komplekst og moderne ledelsesrum med en stigende grad kommunikation, netværksskabelse og bred inddragelse af det lokale bagland som de krævende nøgleopgaver.

S

amtidig har vi en høj grad af udskiftning af lokale formænd i vores mange kommuner, storkredse og regioner. Et muligt ledelsesredskab, som endnu ikke har været afprøvet i Radikale Venstre, og som kan give de lokale partibestyrelser en viden om, hvordan medlemmerne vurderer deres indsats, er ledelsesevalueringer. Vel at værke af ledelsen og ikke af lederen som person.

L

edelsesevalueringer er – uden at begå en unødig sammenligning af den unikke størrelse et parti for øvrigt er med andre dele af samfundet – en fuldstændig selvfølgelig og udbredt praksis i den offentlige sektor, hvor det ses som et konstruktivt værktøj til at forbedre ledelsen. Overført på Radikale Venstre som parti kan man forestille sig en årlig evaluering blandt de lokale medlemmer i forhold til eksempelvis bestyrelsens indsats det seneste år. Har der været for lidt kommunikation om den førte politik, opstillingsmøder og muligheder for deltagelse i arrangementer – eller for meget? Bliver nye medlemmer taget ordentligt imod? Udfyld selv resten.

H

er er der tale om én idé til et nyt ledelsesredskab blandt flere mulige. Om den næste landsformand er enig eller uenig i ovenstående forslag, bør vedkommende under alle omstændigheder kigge i værktøjskassen af moderne ledelsesredskaber for at sikre en så stor medlemsinddragelse, intern debat og åbenhed som muligt.

Viktor Dylander, ansvarshavende redaktør

TEMA: KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALGET 2021

KRONIK

Forny måden, vi tæller stemmer Af Søren Bald, formand for Gribskov Radikale Venstre/ Fotos: Arkiv.

P olitiken bragte den 6. august en udmærket kronik af to kyndige statskundskabsfolk, Jørgen Elklit og Ulrik Kjær. De leverer en fagligt sober - men klart nørdet tilgang - til reglerne ved kommunale valg. De har ret i et vigtigt synspunkt. De tager fejl i et andet og de overser et tredje.

Deres hovedbudskab er, at den d'Hondtske metode, som bruges - og har været brugt siden Arilds tid - til fordeling af mandater ved valg til byråd og regioner, er problematisk.

Metoden har den indbyggede svaghed, at den ikke leverer rent forholdstalsvalg, men er en forvansket udgave, idet partier med for eksempel 40 procent af stemmerne meget let kan få absolut Nertal i kommunalbestyrelsen.

Det er ikke godt for hverken det repræsentative demokrati eller muligheden for, at forskellige synspunkter/partier bliver repræsenteret efter rene forholdstals-principper.

Konklusion: Væk med d'Hondt! Andre metoder kan let sikre næsten fuldt forholdstalsvalg, som vi kender det til folketingsvalg. >

> Kronikørerne er ude efter muligheden for at indgå valgforbund. Og her tager de fejl, hvad der er særlig interessant, fordi de lige før har påpeget, at den d'Hondtske metode kan lave kunstige flertal på basis af bare 40 % af stemmerne.

Der er tre klare fordele ved valgforbund: 1. De hindrer stemmespild, når f. eks. mindre partier puljer jeres stemmer, 2. Valgforbund blandt mindre partier kan være med til at forhindre de store partiet i at dele rovet, og 3. valgforbund er en fin løsning til at sikre bred repræsentation, når der ikke - som ved folketingsvalg - er en spærreregel ved kommunalvalg.

Og selvfølgelig kan man ikke forudsige følgerne af et valgforbund, og hvem der får udbytte af en bestemt kombination, som man heller ikke kan forudsige selve valgresultatet.

Men kommunale valg er ikke lotterier, som folketingsvalg heller ikke er det. Jo, der kan blive valgt personer, der viser sig uduelige, men sådan er det repræsentative demokrati. Der kommer et nyvalg senere!

Og hvad er det så Elklit og Kjær overser? Det er bestemmelserne om, at enhver kommunalbestyrelse inden for rammerne af nogle overordnede principper baseret på kommunens folketal kan justere på antallet af sine egne byråådsmedlemmer.

Eksempler: Når man som Peter Brixtofte i sin tid i Farum ville hindre besværlige og kritiske mindretal i at blive repræsenteret i byrådet, så reducerede Brixtoftes flertal antallet af byrådsmedlemmer, så man kun fik store partier ind i byrådet, men på bekostning af større mindretal.

Og set fra den anden side: Hvis man gerne vil sikre en bred repræsentation baseret på den kommunale mangfoldighed, så sætter man antallet af byrådsmedlemmer op, hvad der også indebærer, at arbejdsbyrden fordeles på flere.

Konklusion: Ud med den d'Hondtske metode. Bevar muligheden for tekniske valgforbund. Og sørg for, at det enkelte byråd ikke kan ændre på antal pladser i deres egen forsamling.

Det vil fjerne muligheden for lokalt at manipulere med antal byrådsmedlemmer. Lav faste relationer mellem folketal og antal byrådsmedlemmer i alle danske kommuner.

Det kan virke som en nørdet diskussion, men det handler om noget centralt i det danske folkestyre, nemlig kvaliteten af det kommunale demokrati.

Af Viktor Dylander

Landsmødet 2021 løber af

stablen denne weekend, 18. til 19. september 2021 på Hotel Nyborg Strand på Fyn. Valget af ny landsformand og næstformand vil være mødets højdepunkt.

Tre kandidater til den ene post og tre kandidater til den anden vil sikre en neglebidende valghandling. Foruden dette vil mødet naturligvis også byde på beretninger fra de folkevalgte, der fra christiansborgsk hold med det nye udspil om et 110 procent CO2-neutralt Danmark har kapret dele af dagsordenen i medierne.

Farvel til Svend Thorhauge Den nye landsformand overtager efter Svend Thorhauge, der blev valgt i et kampvalg mod Kristina Siig ved landsmødet i 2015.

"Efter den forsoning, der har været i folketingsgruppen i vinter, så tænkte jeg, at det var et godt tidspunkt nu at lade en ny landsformand nå at sætte sig til rette, inden vi skal til næste folketingsvalg," sagde den nuværende landsformand til Ritzau om sin årsag til ikke at genopstille tidligere i år.

På de næstfølgende sider giver Radikal Dialog et overblik over landsformands- og næstformandskandidaterne.

LANDSM 202

MØDE 21

Politiske værksteder og resolutioner Foruden personvalgene byder landsmødet igen i år på nogle faste indslag, herunder en række politiske værksteder og den traditionsrige resolutionsdebat om søndagen.

I år kan man deltage i seks politiske landsmødeværksteder efter mødedelen af landsmødet er slut lørdag eftermiddag.

De seks værksteder er: > Verdensmål i kommunalpolitik > Skoleudspil og valgkamp > Visioner for fremtidens Europa > Fair vilkår for grøn energiomstilling > Principprogram > Formandsvalgmøde Søndag formiddag – efter partiet har fundet sit nye landsformandskab – er der behandling af resolutioner, altså politiske meningstilkendegivelser, der har mulighed for at blive Radikale Venstres officielle holdninger til en given sag.

Frem til august har syv medlemmer eller lokalforeningerne fremsendt deres resolutionsforslag, der sidenhen er blevet behandlet i Hovedbestyrelsen for at kategorisere dem i forskellige typer forud for den endelige afstemning på landsmødet.

Hovedbestyrelsen har indstillet 47 resolutionsforslag til vedtagelse uden særskilt debat og afstemning.

25 er indstillet til særskilt debat og afstemning. Endelig er fem indstillet til afvisning uden særskilt debat og afstemning.

Landsmødeoverblik: Her er l

Delegerede fra hele landet har stemmeret til landsm landsformand, næstformand og 15 medlemmer af p overblik over landsformandskandidaterne. En af dem

Christian Holm Donatzky

Uddannelse: Cand.mag. i historie og samfundsfag og master i idéhistorie, Lancaster University.

Kontakt: christian@donatzky.dk / 28494435 Job: Kelvstændig med formidlingsvirksomheden History Tours, der tilbyder historiske byvandringer og laver events. Byrådsmedlem siden 1. januar 2014 og p.t. formand for By-, Plan-, og Miljøudvalget – i sidste periode formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Partimedlemskab og tillidshverv i partiet: Har været medlem af Radikale Venstre siden 2004. Har flere års erfaring som medlem af storkredsbestyrelsen i Københavns Storkreds og som bestyrelsesmedlem i Helsingør. Har været ansvarshavende redaktør for Radikal Dialog og siddet med i forskellige politiske skrivegrupper gennem årene. Sidder og har siddet i flere bestyrelser, blandt andet Krogerup Højskole og HF/VUC Nordjælland.

Personligt: Gift med Christine siden 2003 og har to børn på 18 og 15 år. Dyrker kajak og cykling og elsker at gå til koncerter.

Clara H

Uddannelse: Bachelor i Statskun Master of Global Development, Køben Kontakt: clarahalv@gmail.com / 28494672 Job: Konsulent i Dansk Industris afdeling fo Bæredygtighed. Tidligere engagmentc Partimedlemskab og tillid Har siden starten af 2021 været næstf Har derudover været kampagneleder kommunalvalg. Var fra 2014-2016 næs De sidste par år desuden siddet som a DIPD-projekt (Dansk Institut for Partie Personligt: Kæreste med Kasper og bonusmor til bruger mange weekender i sommerhu Er glad for sine daglige lange løbeture igen kan komme ned i crossfit-centere skønlitteratur og at bruge tid med sine

landsformandskandidaterne

mødet, hvor der ved personvalgene skal vælges en ny partiets Hovedbestyrelse. Her giver Radikal Dialog et m skal afløse Svend Thorhauge efter seks år på posten

Halvorsen

ndskab, Københavns Universitet nhavns Universitet.

or Global Udvikling og chef på Verdens Bedste Nyheder. dshverv i partiet: formand for partiet. ved både folketings- og stformand for Radikal Ungdom. ansvarlig for Radikale Venstres er og Demokrati) i Nepal.

Magnus. Bor på Vesterbro, men uset i Odsherred tæt på naturen. e og glæder sig til, at hun et. Er vild med at fordybe sig i e mange gode venner og familie.

Mikkel Irminger Sarbo

Uddannelse: Kandidat i Strategi, Organisation og Ledelse (Copenhagen Business School), studier i organisationssociologi (Universität Hamburg), bestyrelsesuddannelser fra Copenhagen Business School og Insead samt MBA fra MIT Sloan School of Management.

Kontakt: mikkel@sarbo.dk / 40556666 Job: Serieiværksætter med 5 Gazellepriser. Formand for selskaberne: Tante T, Fleisch, Hallernes Smørrebrød og The Rehab.

Partimedlemskab og tillidshverv i partiet: 20 år som medlem af landshovedbestyrelsen og en uendelig række af roller i partiet bag sig. Herunder: Formand for Radikal Ungdoms Hovedbestyrelse i slutningen af 90'erne, formand for Hovedstadens Radikale Venstre, folketingskandidat og indsuppleret medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Personligt: Gift med Henriette mødt gennem Radikale Venstre. Bor på Vesterbro med hende og hendes to drenge. Far til Andreas, som er et sted i himlen. Paraglider, langdistanceløber og engageret i lokalmiljøet i Kødbyen og på Vesterbro.

Landsmødeoverblik: Her er n

De delegerede skal vælge partiets næste landsnæstform søndag morgen. Radikal Dialog præsenterer her de tre k

Hanne Roed

Uddannelse: Cand.scient.pol og socialrådgiver.

Kontakt: Hanne.Roed@rr.rm.dk / 24969631 Job: Regionsråds- og bestyrelsesmedlem. Tidligere arbejde med socialt udsatte og på Jobcenter, særligt sygedagpengeområdet.

Partimedlemskab og tillidshverv i partiet: Medlem siden forrige årtusinde. Mangeårigt HB-medlem. Opstillet til valg i flere omgange og valgt ind i Regionsrådet i Midtjylland i 2014nu.

Personligt: Bor i rækkehus i Aarhus N med mine tre teenagere (og har en voksen studerende datter i København). Det at holde min for- og baghave er blevet en ny interesse. Elsker at lave mad og bage, for selvom tid er en knap faktor, så er det også en dejlig måde at forkæle familie og venner på.

Johan Br

Uddannelse: Folkeskolelærer.

Kontakt: Johan.Brodsgaard@silkeborg.dk / 5016 Job: Medlem af Silkeborg Byråd, herunder Idræt. Har tidligere arbejdet som folke lokalpolitik og som selvstændig oplæg frivillige timer på Radikale Venstre.

Partimedlemskab og tillid Medlem siden 2010. For nuværende; m herunder Team Foreningsudvikling og Kommunalpolitisk Netværk siden 2018 Silkeborg Kommune.

Personligt: Bor i udkanten af Silkeborg by med m siden flyttede fra Indien til Danmark fo hos Siemens-Gamesa.

næstformandskandidaterne

mand umiddelbart efter formandsvalget, der finder sted kandidater til næstformandsposten for Radikale Venstre

rødsgaard

66762

formand for Kultur- Fritid- og eskolelærer. Arbejder nu med gsholder – og bruger masser af

dshverv i partiet: medlem af Forretningsudvalget, g Valgudvalget. Formand for 8. Medlem af lokalbestyrelsen i

min kæreste, der for et par år or at studere, og som nu arbejder

Sanne Klietsch

Uddannelse: Cand.scient.soc i samfundsvidenskab og informatik fra Aalborg Universitet.

Kontakt: shklietsch@hotmail.com / 29881692 Job: Arbejder lige nu som IT-chef hos Rigsarkivet. Har samlet 10 års erfaring med ledelse fra DSB og Rigsarkivet med fokus på forretningsudvikling, organisationsudvikling, kommunikation, forandringsledelse og IT. Partimedlemskab og tillidshverv i partiet: Har været medlem siden gymnasietiden og radikal siden min far slæbte mig rundt på armen til vælgermøder på Thyholm. Har haft flere tillidshverv herunder: Næstformand i Hovedstaden og landsnæstformand.

Personligt: Opvokset i Vestjylland, har boet en del år i Århus, uddannet i Aalborg og gift med Thomas fra Sønderjylland, som tog mig med til København.

Bor på Amager med vores 2 drenge Lauge og Malthe på 16 og 18 år.

LANDS

Formandskabskandidater argu velbesøgt valgmøde

Inddragelse af baglandet, det kommende kommunal- og re tre landsformandskandidater og tre næstformandskandida

Af Viktor Dylander

På kalenderårets sidste sommeraften er der 19 dages valgkamp tilbage. Vel at mærke ikke til et politisk valg, men til det interne kampvalg om landsformandskabet i Radikale Venstre, der skal afgøres på landsmødet senere i september.

I en halv måneds tid har tre formandskandidater og tre næstformandskandidater rejst landet tyndt for at argumentere for deres sag. Denne aften er nummer fem i rækken af valgdebatter, der blandt andet har fundet sted i Aalborg og København.

Formandskan vil samarbejd Det er Morten kredsformand llands Radikal er ordstyrer, o mandskandida for tur i en kor tionsrunde be Christian Holm i dag er byråds

SMØDE

umenterede for deres sag på

egionsrådsvalg og digitalisering var på dagsordenen, da ater var til debat i Allerød 1. september / Foto: Viktor Dylander.

ndidater det n Lorenzen, stord for Nordsjæle Venstre, der og de tre forater står først rt præsentaegyndende med m Donatzky, der smedlem i Hel-

singør, dernæst landsnæstformand Clara Halvorsen og til sidst mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem Mikkel Irminger Sarbo.

Alle tre kandidater er enige om, at Radikale Venstre har været igennem et turbulent kriseår, og at der derfor er brug for ro og samling på or-

ganisationsfronten.

Landsformanden skal kunne sige fra over for politikerne Christian Holm Donatzky ønsker at bidrage til den radikale politikudvikling ved at inddrage aktører fra civilsamfundet, hvilket partiets todelte struktur giver et godt afsæt for, siger han. Samtidig hermed >

> skal partiet i mindre grad være ensidigt valgkampsfokuseret, men i stedet fokusere på helheden i politikudviklingen og de langsigtede visioner, siger han.

Clara Halvorsen lægger især vægt på at bringe det lokalpolitiske og organisatoriske niveau i Radikale Venstre tættere på beslutningskraften på Christiansborg, hvilket skal ske ved et internt lokalpolitisk topmøde og en bedre aktivering af nye medlemmer.

Hun blev landsnæstformand tilbage i januar, hvilket hun mener giver hende et godt greb om de nuværende udfordringer, der skal løses internt i partiorganisationen. Derfor er det for Clara Halvorsen vigtigt, at partiet kaster alle kræfter ind på at vinde det kommende valg.

“Det hårde radikale år må ikke komme til at påvirke folks kryds ved kommunal- og regionsrådsvalget,” siger hun.

Christian Holm Donatzky betoner i sine indledende bemærkninger, at en landsformands rolle blandt andet er at kunne sige fra over for folketingsgruppen eller andre folkevalgte, hvis de fremfører politik, der er i direkte modstrid med radikale kerneprincipper. Derfor skal landsformanden altid være i kontakt med baglandet, siger han.

Mikkel Irminger Sarbo konstaterer, at trods kandidaternes enighed på mange punkter, er der behov for at bedrive politik på en ny måde, der kan udfordre den stigende grad af lobbyisme og hastighed som folketingspolitikerne til daglig udsættes for. En måde at bekæmpe tendensen er ved at invitere nye medlemmer til at løse konkrete opgaver, siger han.

Mikkel Irminger Sarbo har både i sin præsentation og ved svar på efterfølgende spørgsmål en appel til deltagerne om, at man selv sætter sig ind i landsformandsrollens status og organisering inden man sætter sit kryds ved landsmødet.

Herefter kommer der flere spørgsmål fra salen, der både berører rent politiske og dagsordensaktuelle spørgsmål og mere organisatoriske pointer. Der er mødt omkring 25 deltagere frem, hvoraf flere har spørgsmål.

Et spørgsmål, der går igen, handler om, hvordan formandskandidaterne vil sikre, at den politik, der bliver vedtaget i baglandet bliver inddraget af politikerne i Folketinget, kommuner og regioner.

“Det handler om at være fleksibel frem for at lave om på strukturer. Vi skal blive bedre til at samle op ved de politiske programmer (der eksempelvis vedtages i Hovedbestyrelsen eller på landsmødet, red.) aktivt,” siger Christian Holm Donatzky.

“Folketingsgruppen og de ansatte politikudviklere på Christiansborg skal blive bedre til at inddrage medlemmer og aktive lokalt,” siger Clara Halvorsen.

Mikkel Irminger Sarbo har som medlem af partiets Hovedbestyrelse gennem tyve år diskuteret sammenhængen mellem bagland og folkevalgte mange gange, pointerer han.

“Vi er nødt til at blive tydeligere om, hvad vi skal bruge politikskrivningen til, inden vi kaster ressourcer efter at få skrivet nye politiske programmer.”

Formandspræsentationerne er færdige, og der klappes.

Næstformandskandidaterne præsenterer sig Efter en kort pause er det næstformandskandidaternes tur til at præsentere sig.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Hanne Roed lægger ud. Hun er den nyeste kandidat i feltet, og dette er hendes første valgdebat som næstformandskandidat.

Hun kommer ind på hvilke organisatoriske opgaver, der ligger i posten som landsnæstformand, og opsummerer den tilgang, hun ønsker at gå til posten med: “Næstformandens tilgang bør være at spørge: Hvad kan jeg hjælpe jer i lokalforeningen med?”.

Sanne Klietsch, der er hovedbestyrelsesmedlem, sætter fokus på organisationskulturen i Radikale Venstre.

“Vi er som ledelse nødt til at blive bedre til at anerkende de synspunkter, der er i baglandet, og vi skal have mere nede-fra-og-op end vi er vant til i dag,” siger hun.

For meget af politikken er i dag strategisk lagt ud fra toppen af partiet på Christiansborg, pointerer hun.

Byrådsmedlem i Silkeborg Johan Brødsgaard er sidste næstformandskandidat til at præsentere sig. Han stiller op som samlet formandskab sammen med Clara Halvorsen, og han lægger især vægt på at trække det lokale arbejde ind i partiets forretningsudvalg.

Digital læring og Facebook Til spørgsmålet om, hvad partiet bør bære med videre af de digitale erfaringer, alle har gjort sig under coronanedlukningen, og om fordelingen af radikal debat på det nye radikale medlemsnetværk er tilstrækkelig i forhold til diverse Facebook-grupper, svarer kandidaterne forskelligt.

“Vi kan sagtens holde flere administrative møder rent lokalt via digitale redskaber. Men arrangementer med politikere og større møder bør vi holde fysisk,” siger Johan Brødsgaard.

Sanne Klietsch vil sætte fokus på det nye medlemsnetværk.

“Jeg ville ønske, at vi kunne flytte hele Facebook-gruppen (‘Radikal Debat’, red.) over på medlemsnetværket, for i dag har vi desværre ikke den rette balance,” siger hun.

For Hanne Roed er der den fordel ved Facebook, at det er mere intuitivt at bruge end medlemsnetværket.

“Vi skal i fremtiden ud i hybridformater med både fysisk og digital tilstedeværelse, hvad møder angår. Og så er vi nødt til at få løbet nogle debatter igang på medlemsnetværket, der desværre ikke er helt så intuitivt at anvende som Facebook er,” siger hun.

Snakken går videre efter mødet Efter præcis en time og 58 minutter giver Morten Lorenzen alle kandidaterne mulighed for at afslutte dagens valgmøde med en ultrakort afsluttende bemærkning.

Radikale Venstres næste landsformand og næstformand skal vælges denne weekend.

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

HVIS VI MAGTEN i KØ Radikal Dialog har sammen med spidskandidat Mia Nyegaard leget med tanken om, at Radikale Venstre vandt den absolutte magt i Københavns Kommune

EGIONSRÅDSVALGET 2021

VANDT ØBENHAVN

Af Gert Vincent/Fotos: Arkiv.

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

Mia Nyegaard: Vi skal simpelthen i have bæredygtighed ind i alle beslu

Hvis Radikale Venstre fik absolut flertal på Københavns Råd sættes fart på. København har sat nogle ambitiøse målsætn Nyegaard, socialborgmester i København og spidskandidat Selv om København er en fantastisk by at leve og arbejde i, mener Mia Nyegaard, at vi hele tiden skal se fremad og diskutere, hvad vi vil med byen i de næste 25 år. Hun argumenterer med, at det netop er tidligere tiders visioner for fremtiden, som har gjort, at resten af verden i dag ser til København for inspiration på mange niveauer, blandt andet i forhold til den grønne omstilling. ”Jeg bliver bare så stolt af, at man i New York Times bruger ordet ’Copenhagen Lanes’ om cykelstier,” siger hun med et eksempel og tilføjer; ”Men når det så er sagt, så er der også store områder, som København ikke løfter godt nok i dag.”

Mere fart på de grønne og klimakampen Mia Nyegaard er klar i mælet, når hun opremser problemområderne. Først og fremmest skal København få endnu mere fart på det grønne område og klimakampen. Radikale kæmper kampen på rådhuset.

Det er radikalt hjerteblod at anlægge flere cykelstier, at få de store boulevarder gravet ned under jorden og på sigt udvide metronettet til de områder, der endnu ikke er dækket.

Og så er der den helt store udfordring med klimasikring af hovedstaden. ”København er seriøst truet af fremtidens vejr, og der skal fart på en klimasikring af København mod nord og syd. Christianshavn og Amager kommer simpelthen til at erodere væk i stigende vandmasser, hvis vi ikke gør noget. Og staten burde spille en langt mere aktiv rolle i klimasikringen. For en af udfordringerne er for eksempel, at vi pt. er flere kommuner, der vil klimaforsikre forskelligt, og det giver jo ingen mening, at vi som kommuner er uenige om, hvor meget vi bør kli-

EGIONSRÅDSVALGET 2021

i gang med klimasikring, og vi skal lutninger

dhus er det "helt klart den grønne dagsorden, der skal ninger, men der skal handling til at nå dem," siger Mia t til kommunalvalget masikre” siger Mia Nyegaard.

Mangler faglærte hænder På børneområdet er der også plads til forbedringer i København, ligesom en række velfærdsområder trænger til et løft, mener Mia Nyegaard. ”Vi mangler virkelig faglærte hænder i København. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at vi har en regering, der flytter uddannelsespladser ud af byen. Vi ved, at folk oftest bosætter sig tæt på deres uddannelsessted, så derfor risikerer vi, at de faglærte ikke kommer tilbage igen efter endt uddannelse.

Og selvom vi ser en lille stigning i fraflytningen fra København, giver fødselstal og længere levetid fortsat vækst i befolkningen. Og vi SKAL simpelthen kunne tilbyde en ordentlig velfærd til københavnerne. Det er en ekstra udfordring, at regeringen direkte modarbejder København.”

Ifølge Mia Nyegaard mangler der boliger over en bred kam i København. Studieboliger er et årligt tilbagevendende problem, men hun gør samtidig opmærksom på problemerne for de socialt udsatte. København har 22 procent af landets mest udsatte borgere, mens kommunen befolkningsmæssigt kun udgør 10 procent af befolkningen. Det er bydende nødvendigt at få flere ’skæve’ boligformer på plads som en del af den social indsats, men hun erkender samtidig, at det ikke er en nem opgave. ”Det er et nøgleområde for mig som socialborgmester”, understreger Mia Nyegaard, som bl.a. har oprettet en tænketank, som fokuserer på nye boligløsninger til de mest udsatte og sårbare københavnere.

I bund med idrætsfaciliteter

OM HVIS VI VANDT MAGTEN I denne artikelserie spørger vi en række radikale politiske ledere på lokalt niveau, hvordan de ville prioritere deres politiske område, hvis partiet fik absolut flertal i regionsråd, byråd eller andet

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

OM HVIS VI VANDT MAGTEN I denne artikelserie spørger vi en række radikale politiske ledere på lokalt niveau, hvordan de ville prioritere deres politiske område, hvis partiet fik absolut flertal i regionsråd, byråd eller andet

EGIONSRÅDSVALGET 2021

Som en sidste ting nævner Mia Nywgaard idrætsområdet, hvor København i dag er den kommune med færrest idrætsfaciliteter pr. indbygger. ”Vi har ikke en masse plads og byggegrunde at gøre godt med i København, så skal vi være endnu bedre til at tænke i løsninger, hvor vi udnytter de anlæg vi allerede har. Vi skal for eksempel åbne flere af skolernes legepladser og idrætsfaciliteter for alle borgere for dermed at skaffe større kapacitet. ” Hvis Radikale Venstre vandt magten Hvis vi nu leger med tanken om, at Radikale Venstre vandt magten i Københavns Kommune, hvilke fem områder skal så i fokus?

Det er helt klart den grønne dagsorden, der skal sættes fart på, svarer Mia Nyegaard. København har sat nogle ambitiøse målsætninger, men der skal handling til at nå dem. Mia Nyegaard nævner, at det er et område, hvor kommunen kan have gavn af et større internationalt udsyn, så man også kan lære af andre byers løsninger og komme op i hastighed med arbejdet. ”Vi SKAL simpelthen i gang med klimasikring, vi SKAL have bæredygtighed ind i alle beslutninger, og vi SKAL i gang med at få skabt rammerne for at byens borgere kan træffe bedre klimavalg,” siger Mia Nyegaard.

Byens menneskelige ressourcer Det andet område er det, der i det københavnske valgprogram kaldes ’en stærkere by’. Byens menneskelige ressourcer skal udnyttes langt bedre end i dag, og her vil Radikale gerne gøre en forskel for byen. Et bedre samarbejde med erhvervslivet er et oplagt bud på forandring i kommunen. Mia Nyegaard peger på, at mange virksomheder gerne vil både de grønne, sociale og mangfoldige dagsordner som en del af deres forretningsmodel, og det skal kommunen være endnu bedre til at udnytte.

På den anden side har kommunen også en del medarbejdere og borgere, som har svært ved at læse og skrive, og de skal hjælpes, så de også kan blive end del af det faglærte arbejdsmarked, som råber efter arbejdskraft. Her kan kommunen gøre en forskel ifølge socialborgmesteren, som meget apropos netop har igangsat et pilotprojekt i socialforvaltningen, som netop skal løfte medarbejderes læse, regne og it-færdigheder.

Det tredje område er folkeskolen, hvor det er en radikal mærkesag, at man populært sagt skal sætte skolen fri. Byens folkeskolelærere er yderst fagligt kvalificerede, og det er også dem der ved, hvad der skal til at give børnene den bedste uddannelse. Mia Nyegaard er overbevist om, at Radikale kan spille en afgørende forskel på skoleområdet, blandt andet i forhold til at skaffe politisk flertal for at løfte andelen af faglærte lærere på kommunens folkeskoler

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

Tænk nyt i forhold til pendling Det fjerde område er den trafikale infrastruktur, hvor kommunen skal fortsætte med at udbygge metroen og bygge flere cykelstier.

I den forbindelse nævner Mia Nyegaard pendlingen, som et punkt Radikale også brænder for at gøre en forskel på. ”Det er skørt at trafikken suser frem og tilbage hver eneste dag, fordi vi ikke tænker nyt i forhold til arbejdspladserne. Var der noget vi lærte af Covid-19, så var det, at mange ikke behøver at møde fysisk på arbejdspladsen hver dag. Og for dem der ikke ønsker at være hjemme, kunne vi gå sammen med kommuner uden for København for at etablere kontor-hubs i kontorlokaler i andre kommuner, så medarbejderne kunne få arbejdspladsen tættere på hjemmet,” siger Mia Nyegaard.

Hun minder samtidig om, at Radikales målsætning ikke er at få bilerne ud af byen, men at man vil begrænse bilerne ind i byen.

Mange Københavnere er afhængige af bil for at få en travl hverdag til at hænge sammen, og det skal der være plads til. Men det er vigtigt, at borgerne har rammerne for at kunne vælge et mere miljørigtigt alternativ end den traditionelle benzin- eller dieselbil.

EGIONSRÅDSVALGET 2021

En god studieby Som det femte og sidste område nævner Mia Nyegaard, at Radikale vil have optimale rammer for København som studieby. Byen er afhængig af at have god arbejdskraft tilgængelig, og det kræver både at uddannelserne er her, og at rammerne for de studerende er i top.

Desværre er det i høj grad Christiansborg, der fastlægger uddannelsesplaceringerne, og heller ikke her er vinden med København for tiden, mener socialborgmesteren. Men for Mia Nyegaard er det på den radikale Top-5 at kæmpe for uddannelsespladserne i byen.

Men København er en dejlig by Når alt dette så er sagt, understreger Mie Nyegaard, at vi også skal huske at dvæle ved alt det gode, som København også byder på.

For byen har et fantastisk studiemiljø, der er gode grønne områder, man kan bade i havnen, og der er en stolt cykeltradition. ”Og selvom vi gerne vil forandre mange ting i København, skal vi huske på, at det ikke er en politisk opgave at definere det gode liv.

Rådhusets vigtigste opgave – set med radikale øjne – er at skabe gode rammer, så københavnerne kan leve lige det liv de drømmer om,” siger Mia Nyegaard afslutningsvist.

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

Lone Loklindt har en historisk borgmester på Frederiksberg års konservativt bystyre. Rad valgkampen blev skudt i gang Af Viktor Dylander

"Den konservative ledelse lægger mere vægt på konservatisme end på at gå forrest!" siger Lone Loklindt. Det er torsdag den 17. september, og borgmesterkandidat Lone Loklindt er netop begyndt på sin valgtale. Anledningen er, at Frederiksbergs Radikale Venstre holder kommunalvalgsarrangement, der skal skyde den radikale kampagne i gang i den kommune, indbyggerne selv kalder 'vatikanstaten'. Arrangementet finder sted hos netop Lone Loklindt, hvor der i villahaven står et hvidt telt dækket op med radikale flag, håndsprit og regulær sprit.

EGIONSRÅDSVALGET 2021

NE

k chance for at blive g og gøre en ende på 113 dikal Dialog var med, da g en torsdag i september

/Fotos: Viktor Dylander

"Vi skal op i gear, før det er for sent" Bæredygtighed og grøn omstilling er det altoverskyggende tema i Lone Loklindts tale, der ikke bare opstiller konkrete lokale mål, som eksempelvis at rive Bispeengbuen ned, men også fremsætter ønske om en ny kommunal tankegang, når det kommer til bæredygtighed. Derfor er en af partiets mærkesager, at det fra 2023 skal være påkrævet, at det kommunale embedsværk indtænker at forhindre klimabelastning på alle områder, når kommunens årlige budget skal lægges.

"Vi skal op i gear før det er for sent," siger hun og fortsætter:

"Frederiksberg har potentialet til at blive en grøn foregangsby. Men De Konservative er mere optagede af at skabe nye parkeringspladser. Jeg drømmer om en grønnere og sundere by for de næste mange generationer. Frederiksberg har en højere koncentration af luftforurening end andre større byer i Danmark."

Lone Loklindt fortæller, at der ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi dør flere end 4000 på grund af forurening om året i Danmark. Partikelforurening fra biler og brændeovne er meget lokale årsager, og selvom den luftforurening, der kommer langvejs fra, er blevet reduceret, så ved forskerne nu, at luftforurening er langt mere skadeligt end hidtil antaget.

"Det fører til demens, hjertesygdomme og sukkersyge. Med den nye aftale om grønne byer indgået mellem regeringen og støttepartierne har vi nu mulighed for at gøre noget seriøst ved luftforureningen, blandt andet ved at indføre nulemissionszoner. Det nationale mål om nedbringelse af CO2 har kommunerne et kæmpe ansvar for – også Frederiksberg."

Boligprisernes himmelflugt Frederiksberg skal være en by, der kan favne alle mennesker, fordi diversitet og mangfoldighed er en gave til det lokale samfund. Det mener borgmesterkandidaten, der derfor blandt andet vil gøre noget ved de stigende boligpriser.

"Boligprisernes himmelflugt gør det svært. Med det nuværende pres på boligmarkedet er det vigtigt, at vi fortsat har gode, vedligeholdte lejligheder, der kan bidrage til en blandet by. Ikke mindst, når kommunen har brug for at anvise boliger til socialt udsatte," sagde Lone Loklindt.

"Den sociale ulighed findes også på Frederiksberg. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give chancelighed til alle. Vi skal hylde mangfoldighed, for i mødet med det anderledes udvikler vi os som mennesker."

En radikal borgmester?

Ved kommunalvalget i 2017 var det lige ved og næsten.

Radikale Venstre var kun ganske få stemmer fra at have nok til at tippe balancen og, om ikke gøre op med De Konservative, der har haft borgmesterposten uafbrudt siden 1909, så i hvert fald rokke fundamentalt ved magtbalancen.

Denne gang skal det være. Frederiksberg skal have en radikal borgmester. De mange fremmødte, der foruden kandidaterne også talte Christian & Karin Friis Bach og Rasmus Helveg Petersen, var enige om, at der i år er en gylden mulighed for at gøre drømmen til virkelighed.

"Vi har jo for første gang fået frederiksbergensernes øjne op for vigtigheden af en kommunal indsats mod klimaforandringerne," lød det blev andet fra en af de ivrige deltagere.

75 procent stemmer personligt Og chancerne for at Lone Loklindt personligt kan få et godt valg er store. Valganalyserne viser, at tre ud af fire stemmer personligt ved kommunalvalgene, hvorimod det ved folketingsvalgene kun er hver anden.

Ved sidste valg i 2017 blev hun nummer to i hele kommunen med 1834 personlige stemmer, kun overgået af daværende borgmester Jørgen Glenthøj.

Og siden har Frederiksberg skiftet borgmester. Simon Aggesen har dog været ude i en række personlige skandaler, der har slidt på det konservative image.

Lone Loklindt taler afslutningsvist direkte til de øvrige 10 kandidater og de fremmødte kampagneaktive.

"Det kommende valg bliver et kæmpe skridt mod et grønnere, friere og stærkere Frederiksberg. Vi har et hold af kandidater og sammen med alle jer, der støtter og bærer, skal vi føre en valgkamp, hvor alle kan se os, høre os og mærke os. Vi har så mange fede mærkesager hver især. Vi går i dialog, vi er optagede af samtalen, og vi lytter til vores medborgere. Rigtig god valgkamp – til os alle."

Et slogan udråbt i kor Lone Loklindt får en indskydelse. Slagordene 'grønnere', 'friere', 'stærkere' bør da være et slogan, hvor alle som svar på udråbet 'Hvad er det, vi kæmper for?' i kor skal svare taktfast: "Et grønnere, friere og stærkere Frederiksberg!"

Om sloganet når at bundfælde sig hos frederiksbergenserne efter de har mødt borgmesterkandidat Lone Loklindt og de øvrige radikale kandidater ved gadearrangementer og vælgermøder over de kommende to måneder, må resultatet på valgaftenen vise.

Udvalgte mærkesager Lone Loklindt nævnede i sin tale

> Fartbegrænsningen for biler skal sænkes til 40 kilometer i timen overalt i byen.

Mål: At sænke støjen og luftforureningen. > Fra 2023 skal klimabelastning indregnes, når det kommunale budget skal lægges.

Mål: At sikre opmærksomhed om kommunens ansvar for at forhindre klimaforandringer. > Bispeengbuen skal rives ned, og Ladegårdsåen skal åbnes.

Mål: At bevare og udvikle biodiversiteten og bynaturen. > Unge skal inddrages mere i de politiske beslutninger om byen.

Mål: At styrke demokratiet.

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

Radikal Dialog har spurgt gru ppeformand Karin Friis Bach om, hvad der ville ske, hvis Radikale Venstre vandt den absolutte magt i hovedstadsregionen

HVIS VI VAND REGION HOV

EGIONSRÅDSVALGET 2021

Af Gert Vincent/ Fotos: Arkiv

DT MAGTEN i VEDSTADEN

TEMA: KOMMUNAL- OG RE

Radikale Venstre vil have mere frih løse opgaverne

Hvis De Radikale gik hen og vandt den absolutte magt i reg og klima stå højt på dagsordenen siger spidskandidat Karin Öresund

Af Gert Vincent

Regionsrådet har i denne valgperiode været præget af et godt samarbejde partierne i mellem, og det har også sat sig spor i mange gode resultater for regionens opgaver betoner Karin Friis Bach, da vi går i gang med en samtale om et radikalt drømmescenarie: Hvis nu radikale vandt magten i regionen, hvad ville så være de vigtigste politiske prioriteringer?

Men at der har været et godt samarbejdsklima, betyder ikke, at der ikke er malurt i bægeret. Set med radikale øjne er der opgaver, der fortsat ikke bliver løftet godt nok. Karin Friis Bach nævner som det første eksempel klimaspørgsmålet, hvor regionen skal sætte mere fart i og vægt bag arbejdet. Med 40.000 ansatte er regionen en stor aktør, der med en aktiv indkøbspolitik, et stort energiforbrug og mange bygningsrenoveringer kan gøre en forskel og være en rollemodel i klimasammenhæng. ”Som radikale vil vi gerne have fokus på de langsigtede investeringer, så vi kan være sikre på, at vi også har et velfungerende sundhedsvæsen om 10, 20 eller 30 år. Det møder desværre modstand at få det tankesæt ind i regionens politiske proces. I en udfordret økonomi er det nemmest at prioritere sundhed højere end klima. Jeg er med på, at det er en svær prioritering, men hvis vi ikke tænker i langsigtede investeringer, så bliver klimaet ved med at komme i anden række,” siger Karin Friis Bach.

Demografisk udfordring kræver langsigtede løsninger På sundhedsområdet er der en erkendt demografisk udfordring. Den stigende levealder

medfører blandt andet flere med kroniske sygdomme, og vi ser også ind i en udvikling, hvor vi kommer til at mangle kvalificeret personale. Og ifølge Karin Bach er det endnu et eksempel på, at regionen må tænke i mere langsigtede investeringer. ”Vi kan jo sagtens kaste os over at løse alle her-og-nu sagerne. De skal selvfølgelig også løses, men vi har brug for at holde et stærkt fokus på fremtidens region. Eksempelvis er investering i forebyggelse for os radikale en vigtig mærkesag, fordi vi så på sigt forhåbentlig kan sikre borgerne bedre livskvalitet og hindre et dyrt træk på vores sundhedsvæsen.”

Karin Friis Bach nævner, at en helt ny undersøgelse viser, at hvert sjette barn i Danmark har mentale helbredsproblemer, og dermed bliver en potentiel stigende udgiftsbyrde for regionerne. Det er vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvordan man kan tage hånd om problemerne gennem forebyggelse, inden det måske udvikler sig til kronisk sygdom.

Endelig ser Karin Friis Bach udfordringer på trafik- og miljøområdet, som i høj grad er kendte, men der er ikke fundet tilfredsstillende løsninger endnu. Regionerne har arvet nogle nedslidte lokalbaner men har kun penge til den daglige drift, og der er også kæmpestore miljøopgaver, for eksempel jordoprensning, som regionerne slet ikke har tilstrækkelig økonomi til.

Født med en økonomisk spændetrøje Og det er kernen i problemerne, at regionerne er afhængig af at få tilført midler til at løfte disse bundne opgaver, og det kræver mere lydhørhed på Christiansborg. For regionerne

EGIONSRÅDSVALGET 2021

hed lokalt i sundhedsvæsenet til at

gionsrådet i hovedstadsregionen ville frihed, forebyggelse n Friis Bach i en samtale med Radikal Dialog/Fotos: Arkiv/News

er født med en økonomisk spændetrøje, da det er regeringen og Folketinget, der bestemmer den økonomiske ramme for regionerne. ”Radikale har hele tiden ment, at regionerne skal kunne definere sin egen ramme gennem regional skatteudskrivning, hvilket jo også ville give regionerne bedre vilkår for at planlægge og investere mere langsigtet,” siger Karin Friis Bach.

Væk fra politiske detailkrav Men den udfordring kan ikke løses uanset om Radikale vinder magten i regionen. Da samtalen bevæger sig ind på den politik, som Radikale vil prioritere, hvis man vandt magten, så nævner Karin Friis Bach resolut en stor radikal mærkesag: Frihed til lokal selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. ”Vi skal væk fra at stille en masse detailkrav fra politisk hold, som ikke altid giver mening for medarbejderne. Jeg er sikker på, at vi >

OM HVIS VI VANDT MAGTEN I denne artikelserie spørger vi en række radikale politiske ledere på lokalt niveau, hvordan de ville prioritere deres politiske område, hvis partiet fik absolut flertal i regionsråd, byråd eller andet

> får bedre og smartere løsninger, når vi har tillid til, at personalet med deres høje faglighed sagtens kan finde den bedste løsning for den enkelte patient.”

Karin Friis Bach nævner som eksempel, at sundhedsvæsenets afdelinger kan have svært ved at sikre optimal hjælp til patienter, som ikke lige passer ind i de politisk fastlagte kasser. Hvis man giver medarbejderne den fornødne frihed til selv at vurdere, hvad der er den rigtige hjælp for den enkelte patient, så vil man opleve bedre patientforløb.

Opgør med ulighed i sundhedsvæsenet For det andet nævner hun, at Radikale vil gøre en forskel på forebyggelsesområdet. Som tidligere nævnt er det en investering i fremtidens sundhed, og det skal fylde meget mere i regionens sundhedsvæsen. ”Altså når vi nu ved, at antallet af personer med kroniske sygdomme stiger, så skal vi sætte ind med den rigtige forebyggelsesindsats, uanset om det er fysisk eller psykisk sygdom. Det kan godt være, at det på kort sigt koster flere penge i forebyggelsesindsats og udvidelse af psykiatrien, men som Radikale tror vi på, at vi dermed kan begrænse senere udgifter,” mener Karin Friis Bach.

I samme åndedrag nævner Karin Friis Bach et andet vigtigt fokusområde: Ulighed i sundhed.

Hvorfor er der grupper af borgere, der har en kortere forventet levealder, og hvordan håndterer vi, at noget patienter er stærkere i at holde på deres rettigheder end andre?

I forhold til det første spørgsmål er øget fokus på forebyggelse netop én af de faktorer, som regionen skal være mere aktiv i, mener Karin Friis Bach, fordi sundere levevis påviseligt mindsker trækket på sundhedsvæsenet. Og så skal hospitalerne turde behandle folk forskelligt, fordi nogle borgere har behov for større hjælp end andre til at komme godt igennem et behandlingsforløb.

Tydelige klimaaftryk Klima er det det tredje område med høj prioritet. Regionen er allerede i gang, men regionen skal sætte et meget tydeligere aftryk og være det gode eksempel for andre. ”Som radikale er vi ikke bange for at tænke i private finansieringsløsninger for at fremme klimaindsatsen,” siger Karin Friis Bach. ”På energiområdet kan jeg sagtens se en offentlig-privat partnerskabsmodel, hvor private er med til at finansiere energirenovering og klimaforbedrende løsninger, hvorefter den økonomiske besparelse kan gå delvis tilbage til den private virksomhed.”

For det fjerde skal der fart på arbejdet med at sikre arbejdskraft fremadrettet i regionen. Stort set alle sektorer ser ind i denne udfordring, og kommende medarbejdere vil være mere kritiske over for arbejdspladserne på grund af det store jobudbud. Regionen må i dette kapløb være en attraktiv arbejdsplads, med gode arbejdsvilkår og også gode lønvilkår, som matcher medarbejdernes kvalifikationer.

Mere fleksibel kompetenceudnyttelse Karin Friis Bach ser også mulighederne for at udnytte faglige specialer mere fleksibelt som et bidrag til et bedre arbejdsmiljø. Hun peger på, at man f.eks. kan udnytte farmaceuternes viden om medicin på de enkelte afdelinger og på den måde aflaste sygeplejerskerne for medicinhåndteringen.

Som den femte ting, hvor radikale vil gøre en forskel, er på forskningsområdet. ”Forskning er en vigtig investering i vores fremtid, og som radikale er vi ikke så berøringsangste i forhold til privat finansiering. Vi skal være åbne over for at virksomhederne kan bruge regionernes faglige ekspertise i forskningssammenhæng, og at private gerne vil betale for det. Det gavner jo begge parter.”

Karin Friis Bach konstaterer, at der er meget bureaukrati forbundet med forskningsstøtte, og der er forholdsvis få midler at gøre godt med. Hvis man skal sætte mere fart på forskningen, så skal barriererne fjernes. Det skal først og fremmest være nemt at bedrive forskning i regionen – både for offentlige og private forskere.

Og hvis Radikale Venstre vinder magten, så er det afgjort et område, hvor man kan gøre en forskel.

En aktuel bog

Tribaliseringen truer fortsat Europa

’Tribaliseringen af Europa’ er en aktuel debatbog om demokratiets vilkår i det europæiske samarbejde. Skribent Peter Fergo ser her på nogle af bogens analyser/Fotos: PR/Jim Forest Af Peter Fergo

Selvom ’Tribaliseringen af Europa’ blev udgivet for halvandet år siden, er det fortsat en meget aktuel debatbog om demokratiets tilstand i Europa.

Marlene Wind, der har fået flere priser for sin formidling af europæiske emner, analyserer i sin bog emner som Brexit, Ungarn, Polen og Catalonien ud fra forskellige politiske, kulturelle, statsretlige og historiske forudsætninger.

Ingen indrømmelser til minoriteter i Brexit Med udgangspunkt i Brexit diskuterer bogen problemet, at et flertal af vælgere i en nation kan undertrykke en meget stor minoritet, der i Storbritanniens tilfælde valgte at forblive i det europæiske samarbejde.

Et medlemsland har ret til at melde sig ud af EU men kan samtidig se stort på det store mindretals valg, og den britiske regering ser tilsyneladende heller ikke ud til at ville gøre indrømmelser over for denne del at landets egen befolkning.

Demokratiske mangler i Ungarn I Ungarn og Polen ses samme udvikling, men det er anderledes alvorligt, hvor det er demokratiet selv, der er ved at være sat ud af spillet. Vi hører om Ungarns leder Viktor Orban, der nærmest har forvandlet sit land til en autokratisk stat eller i bedste fald et skindemokrati.

Dommere bliver førtidspensioneret og fyret, fordi de kan tænkes at være upartiske, som de i sagen natur skal være, eller fordi de måske kunne være kritiske over for lovovertrædelser, som de skal forholde sig til.

Marlene Wind skriver i bogen, at ”Ungarn er i det hele taget et af de lande, hvor demokratiet har det allerværst i EU… hvor korruption og svindel med EU-midler er størst.”

Således har Viktor Orban misbrugt EU-midler for blandt andet at opkøbe aviser og indsætte redaktører, der ligeledes ikke er kritiske. Og for at sikre genvalg for hans parti Fidesz, er valgkredse blevet omlagt. >

> Danmark må finde sammen med allierede I et interview i Politiken den 23. februar 2020 udtaler Marlene Wind, at det er ”… ikke mindst til Bruxelles eliten”, at hun har skrevet sin bog. Hjemlige politikere og andre repræsentanter i EU-system kan helt sikkert have glæde af at læse ’Tribaliseringen af Europa’, og gøre indsigelser mod over for lande i EU, der ikke overholder demokratiets grundregler.

EU er skabt som en sikring af netop demokratiet og mulighederne for at udvikle det, og det europæiske samarbejde bygger på at gøre op med autokrati og enevældige ledere, som historisk kun har bragt os ulykke og nedgang.

Vi kan i sidste ende blive nødt til at stævne et land som Ungarn for EU-domstolen med påstand om overtrædelser af de fundamentale værdier i EU og det europæiske samarbejde.

Danmark skal ikke nødvendigvis gå enegang men må finde sammen med vores nærmeste allierede lande for at forhindre denne udvikling.

"Tribaliseringen af Europa" er skrevet af Marlene Wind, professor i statskundskab. Bogen blev udgivet på Gyldendals Forlag i 2020.

OM BLADET Oprindeligt udkom Radikal Dialog på print fire gange årligt. Det blev trykt i Varde og fragtet med lastbil til Sjælland, hvor det blev postfordelt til over tretusind af partimedlemmernes postkasser.

Det kostede henved 200.000 kroner om året for de samarbejdende partiforeninger Hovedstadens Radikale Venstre, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Regionsforeningen.

Efter en dvaleperiode på halvandet år blev det i 2019 besluttet at videreføre bladet i en digital form, hvorved en betydelig økonomisk og miljømæssig fortjeneste kunne realiseres.

REDAKTIONEN ved dette nummer

BLIV EN DEL AF REDAKTIONEN Ønsker du at være med i arbejdet bag Radikal Dialog?

SØREN BALD

Så skriv til ansvarshavende redaktør Viktor Dylander – dylander@radikaldialog.dk for en uforpligtende samtale.

Viktor dylander ansv. redaktør & layout Peter fergo

Arbejdet er frivilligt og foregår fortrinsvist digitalt.

nina høst-madsen medredaktør gitte kjær-westermann

FORENINGSKALENDER Skal din lokalforening med i kalenderen? Så skriv til kalender@radikaldialog.dk og anmeld det pågældende arrangement i god tid (tre måneder inden afholdelse).

anne damsgaard manniche gert vincent redaktør

Ansvaret for udgivelsen blev samlet under regionsforeningens bestyrelse, der ansatte en ansvarshavende redaktør.

Det øverste organisatoriske ansvar hviler således på et samarbejde mellem redaktionen og regionsforeningens bestyrelse, styregruppen.

Styregruppen består af regionsforeningens formandskab.

Redaktion og kontakt Radikal Dialog udgives af: Region Hovedstadens Radikale Venstre – CVR 32254632. Som medlem af partiet bosiddende i regionen er man automatisk tilmeldt som abonnent.

Holdet bag Radikal Dialog Ansvarlig for medlemsbaldet er styregruppen og redaktionen. Redaktionen består af en frivillig redaktion og en

redaktørgruppe.

Redaktørgruppe Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander, dylander@radikaldialog.dk. Medredaktør: Nina Høst-Madsen, redaktion@radikaldialog.dk. Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche | kalender@radikaldialog.dk. Redaktør og korrektur: Gert Vincent | redaktion@radikaldialog.dk.

Styregruppe 2021-2022 Vivian Heinola, Mads Bay, Viktor Dylander.

MEDLEMSBLADET

RADIKAL DIALOG Redaktørgruppe: Ansvarshavende redaktør: Viktor Dylander // Medredaktør: Nina Høst-Madsen // Kalender- og navneredaktør: Anne Manniche // Redaktør og korrektur: Gert Vincent Styregruppe: Vivian Heinola // Mads Bay // Viktor Dylander || w w w. ra d i k a l d i a l o g .d k

U D G I V E T A F R E G I O N H OV E D S TA D E N S R A D I K A L E V E N S T R E | | R A D I K A L D I A LO G | | CO P Y R I G H T 2 02 0 -2 02 1-2 02 2