mere præges af patienter, der er sløje og medtagne efter nylig overståede operationer — tværtimod er patienterne i stand til at stå op ved siden af sengen allerede operationsdagen, og i løbet af få dage går langt de fleste frit omkring. Allerede i slutningen af forrige århundrede og i begyndelsen af dette var de vigtigste, større kirurgiske indgreb udtænkt, men det er først de omtalte fremskridt i de sidste årtier, der har nedbragt risikoen ved større operationer til et minimum. Blodtransfusioner har stadig kunnet hævde sig som det bedste middel til at rette en udblødt og chokeret patient op, men mange af transfusionerne gives forebyggende, og den gunstige virkning er da måske ikke så umiddelbar indlysende for lægfolk. I de mere kroniske tilfælde, hvor tiden tillader det, skaffer hospitalerne blod fra de pårørende, der desværre ikke altid viser den rette forståelse af nødvendigheden af denne ydelse, og til trods for store anstrengelser stilles der stadig stigende krav til de organiserede bloddonorkorps. I mange lande ofres store summer på organisation af disse korps og på betaling af bloddonorerne, men i Danmark har vi haft den lykke, at Spejdernes og Væbnernes frivillige Bloddonorkorps indtil dato af frivillighedens vej og ganske uden vederlag har kunnet give hospitalerne denne uvurderlige hjælp. På en travl hospitalsafdeling kniber det ofte at få tid til at takke bloddonorerne for deres hjælp så meget, som vi ofte føler trang til, og dog er det således, at enhver bloddonor, der bare har givet blod nogle få gange, med sikkerhed kan siges at have medvirket væsentligt til at redde en patients liv. Selv om en bloddonor ikke kender (og ikke bør kende) denne patient, må det være en lykkelig følelse at vide dette og — det tror jeg, at alle bloddonorerne vil give mig ret i — mere end løn nok for ulejligheden og den tabte arbejdstid.
8
Bloddonorer deles i fire grupper: type 0 ca. 42 %, type A ca. 42 %, type B ca. 12 % og type AB ca. 4 %, desuden de to store underafdelinger: Rh. positiv og Rh. negativ. Ved transfusioner er det absolut nødvendigt, at man får blod af samme type som patientens, idet man derved undgår chokpåvirkning, blodforandring o. s. v. (type 0 kan dog bruges i nødstilfælde). At blodtransfusionerne er så vigtige, at det gælder om i alle tilfælde at kunne få frisk blod, kan fremgå af utallige sygehistorier, hvor en patient kommer ind i udblødt eller stærk chokeret tilstand. Ved sværere forbrændinger, som de, der forekom ved ulykken på stålværket fornylig, er blodtransfusioner en absolut nødvendighed. I gamle dage regnede man med, at et voksent menneske døde, når der var forbrændt ca. ⅓ af legemets overflade, men nu får disse patienter, ved blodtransfusionerne, en fair chance for at komme over choket og redde livet. For altid at være sikker på at have de nødvendige bloddonorer til rådighed, har vi tænkt at organisere et Frederiksværks frivillige Donorkorps; hidtil har korpset været organiseret af Sct. Georgsgildet, som vi skylder megen tak for veludført og altid hurtig hjælp. Vi vil gerne slutte med at erklære, at vi anser en bloddonor for at være en god kammerat, der sammen med sygeplejersker og læger danner et arbejdsfællesskab, hvis opgave det er altid at søge at lindre menneskelige lidelser og undertiden virkelig at frelse menneskeliv, B. Sommer Petersen, narkoselæge.
Jens Gram, overlæge.