Staalbaandet - 1963 - Nr. 1 by Preben Jørgensen

1963

12.

ÅRGANG

INDHOLD:

DDS T E A T E R DDS indbyder igen i år sine medarbejdere med ledsager til en teateraften. Gellin-turneen opfører Lu d v i g H o l b e r g s skuespil

Betragtninger omkring årsskiftet……….. 3 Referat af møde i samarbejdsudvalget .... 5 Fra afdelingerne .................................. 14 Nybygningsafdelingen ......................... 16

med OSVALD HELMUTH

Fra sikkerhedsfronten .......................... 17

som

Bedriftslægens beretning...................... 17

JEPPE

Jernets vej .......................................... 18 Skrottilberedning................................. 25

Forestillingen finder sted på Grand Hotel:

Spareklubben ...................................... 27 Regnskab for hjælpefonds .................... 28

Fredag d. 15.

Personalia ........................................... 31

Lørdag d. 16. marts kl. 15.3o og 20.oo

marts kl.20.oo

Til lykke............................................. 32

Søndag d. 17. martskl. 15.3o og 20.oo Mandag d. 18. marts kl.20.oo

Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri, Frederiksværk

Udkommet i februar 1963 Trykt i 2.000 ekspl.

Tirsdag d. 19. marts kl.20.oo Udlevering af billetter vil, så længe beholdningen rækker, finde sted i marketenderiet mod forevisning af identitetskort og med højst 2 billetter til hver til følgende tider: 3. skift i ugen 10.-16. marts, mandag d. 4. marts kl. 14-15 2. skift i ugen 10.-16. marts, mandag d. 11. marts kl. 13-14 Øvrige ansatte, tirsdag d. 12. martski. 13-17.30 Billetter skal afhentes før arbejdstidens begyndelse eller efter dens ophør. Det bemærkes, at billetterne er strengt personlige og ikke må overdrages til andre, og at personer uden tilhørsforhold til værket,samt børn under 15 år ikke vil få adgang til salen.

Redaktør K N U D NIELSEN

Direktørerne:

R E T 1962 er forløbet uden unormale driftsstop, og vi har kunnet notere en efter forholdene tilfredsstillende produktion, der har andraget:

Blokke………………… Plader…………………. Profiler og stangjern….

321.000 148.000 106.000

tons » »

Disse tal er udtryk for en anelse større produktion end året forud, når der tages hensyn til de produktionstab, strejken i 1961 forårsagede. I øvrigt gik året en del bedre, end det så ud til i foråret, hvor vi var bekymrede for, om produktionen kunne opretholdes. Ved at opdyrke en anden kundekreds inden for vore traditionelle områder og delvis udvide salget til helt nye markeder er det — som tallene viser — lykkedes at undgå en produktionsindskrænkning. Også økonomisk er det forløbne år trods stadigt faldende priser gået godt. Medvirkende hertil har været såvel det gode produktionsmæssige resultat — som bl. a. kan tilskrives, at vi har været selvforsynende med stålblokke — som at vi har været i stand til at indkøbe vore store mængder af vigtige råvarer til væsentligt billigere priser end året forud. Det vil sikkert være alle bekendt, at stålværker verden over arbejder under varierende grader af vanskeligheder både økonomisk og tonnagemæssigt. Ugunstigst ligger vel USA og England, hvor produktionen kun er 60-75 % af kapaciteten. Men også mange andre lande — både europæiske og oversøiske — har måttet nedsætte produktionen væsentligt. Vi selv har en rimelig gunstig ordreportefølje. Da leveringstiderne hos de med os konkurrerende værker imidlertid er meget korte — 4-6 uger eller hurtigere, hvis kunderne forlanger det — handles der i dag på meget kort sigt, og de langsigtede ordreporteføljer, man tidligere kunne glæde sig ved, kan man ikke i samme udstrækning forvente i dag. Særlig værfterne — men også andre industrikunder — er i større udstrækning end tidligere parat til straks at påbegynde nye ordrer og forlanger derfor korte leveringstider. 3

Hvis vi vil gøre os håb om for resten af året at tilføre værket tilstrækkelige ordrer til at sikre beskæftigelsen, må vi dels kunne sælge til markedsprisen — og den har desværre tendens til at falde — og dels præstere hurtige og præcise leveringer, således at vore kunder føler sig velbetjent. Der er nok af værker, som vil være lykkelige ved at fortrænge os. De betydelige investeringer, vi er i færd med, vil stille store krav til vor økonomi. Sparsommelighed og effektivitet er derfor nødvendig. Hvis alle funktionærer og arbejdere på DDS har disse forhold for øje og gør deres bedste, skulle vi have mulighed for også at klare 1963 igennem på en god måde og sikre den fulde beskæftigelse. Godt nytår!

Fællestillidsmanden: KKE

NOGEN

ansatte på DDS har grund til at være utilfredse med

året 1962. En dygtig ledelse har været i stand til at kunne skaffe afsætning på nye markeder, så den produktionsforøgelse, som har været tilfældet i 1962, har medvirket til, at vi har kunnet opretholde fuld beskæftigelse. Vi er ikke ubekendt med, at konkurrencen inden for vor branche er stor, og at der i 1963 ikke kan påregnes de samme langsigtede ordretilgange, som har været tilfældet i tidligere år. Fra arbejderside er man indstillet på at medvirke til opretholdelse af den fulde beskæftigelse, og kan forårets overenskomster løses på en for alle parter tilfredsstillende måde, har vi lov til at håbe på et godt 1963 for DDS. Godt nytår!

Referat af MØDE I SAMARBEJDSUDVALGET 12. november 1962

B.-gruppe:

A.-gruppe: B. Christ iansen B. Jensen C. E. Lang P. W. Mortensen J. Andersen K. Nielsen K. Schaldemose J. Skov K. Uggerløse (E. Steenberger)

(BC) (BJ) (CEL) (PWM) (JA) (KN) (Sch) ( JS) (U) (ES)

Direktør Christiansen åbnede mødet og bød de to nye medlemmer af B-gruppen, K. Christensen og T. Mortensen, velkommen i udvalget. BC gjorde opmærksom på, at det muligvis var sidste gang, der holdtes samarbejdsudvalgsmøde, idet formanden for centralorganisationen har anmodet LO om at opsige denne overenskomst. Derefter påbegyndtes behandlingen af de på dagsordenen opsatte punkter (udsendt 1.-11.-1962). 1. Gennemgang af ikke færdigbehandlede punkter fra sidste samarbejdsudvalgsmøde (19.-9.-1961). 1.1 Mangel på cykelstativer. BC oplyste, at der i november 1961 var opsat 175 overdækkede stativer fordelt over afdelingerne stålværk-pladeværk mellem v-hal 6 og trådværk, østende af v-hal 5 og østende v-hal 8 samt ved tentorværket ud for kontorbygningen og på østsiden af spoleværket. Endvidere er der i dag plads til ca. 300 cykler i de nye skure bag den gamle folkebygning og samtidig plads til alle knallerterne.

E. Ambus K. Christensen P. Dressler H. Jørgensen K. Madsen T. Mortensen V. Seider Fraværende: ingen.

(EA) (KC) (PD) (HJ) (KM) (TM) (VS)

PD ankede over, at der delvis spærres for stativerne i stålværksgården ved oplagring af kokiller og andet gods, og at der ikke var plads til alle knallerterne ved stålværket. Sch oplyste, at det var nødvendigt at gøre brug af kran 1 til af- og pålæsning af gods i stålværksgården, indtil det nye kokillelager var klar ude i slaggegården. Derefter skulle det være muligt at holde stålværksgården fri for gods i det daglige. KN oplyste, at der ville blive overflyttet at antal folk fra folkerummene i stålværket til den nye folkebygning, når denne var færdig, og dermed ville der blive bedre plads i cykelstativerne ved stålværket. 1.2. Marketenderi, spisestuer og baderum i stålværket samt folkebygningen. Angående hjælpemarketenderiet i stålværket oplyste BC, at dette har været i brug siden midten af marts i år og er en betydelig aflastning for hovedmarketenderiet. Det ved sidste møde omtalte hjælpemarketenderi nord for valsehal 8 er ikke glemt, men vil blive taget op igen, når

en ny pladelagerbygning er placeret på arealet. Endelig omtalte BC, at der kunne blive tale om at flytte hovedmarketenderiet til den nuværende transformatorstations areal, idet der er planlagt en ny station på opfyldet syd for den nuværende. Angående den ny folkebygning er arbejdet godt i gang, og den forventes, om alt går vel, at være færdig i maj 1963. KN oplyste, at der ville blive rigelig plads i de to bygninger, så både kælderen i den gamle folkebygning kan rømmes, og overtallet af skabe i stålværket kan flyttes over. Endvidere er det taget i betragtning, at kælderen i den nye bygning skal kunne bruges til folke- og baderum, når en gennemgående kabelgrav til en højspændingsledning senere bliver fjernet. Angående den nye folkebygning forespurgte HJ, om der kom opvarmning under skabene, så arbejdstøjet kunne hænge og tørre, og TM efterlyste 2 skabe for folk med meget snavset arbejde. KN oplyste, at der blev luftopvarmning i lokalerne, så man anså ikke særlig opvarmning ved skabene for nødvendig, bl. a. på grund af den store luftudsugning, der ville finde sted. Angående 2 skabe pr. mand ville dette måske kunne efterkommes i visse tilfælde. EA var forbavset over, at marketenderiet kunne fremvise et underskud på 25.000 kr. med en omsætning på ca. IV4 mill. kr. U indrømmede, at det var en dårlig forretning og at det burde kunne hvile i sig selv. 3 holds-skift og temmelig lange åbningstider krævede ekstra køkkenpersonale og forøgede lønningsudgiften en hel del, hvilket var medvirkende til det utilfredsstillende regnskab.

1.3. Urinaler. Urinalet på færdiglageret er forlængst taget i brug. Endvidere er der i november i år opstillet et urinal ved midterindkørslen til ovnplatformen i stålværket. KM efterlyste et urinal ved den nye dybovnshal og den vestlige ende af v-hal 8.

1.4. Støj fra oliebrændere ved SM-ovne. BC oplyste, at der i øjeblikket køres med 3 m brændere på ovn 3 og 4 og en 2V2 m brænder på ovn 2. Endvidere er disse brændere ændret til et større areal for dampen, hvilket giver mindre damphastighed, og endelig er dyserne ændret fra 18 mm til 32 mm gennemboring. Disse drifttekniske ændringer samtidig med, at brænderne er ført længere ind i ovnene, giver relativt mindre støj og især en mindre generende tone.

1.5. Ventilation af profilværker. Udsugning over 4. stol i grovværket er etableret her i efteråret og har forbedret forholdene væsentligt under valsning af I/U-jern, hvor der smøres med olie. HJ var enig i, at dette var en stor forbedring og mente, at udsugningen tog ca. 75 % af osen. 1.6. Jernbaneoverskæringer. Angående de uheldige forhold ved transformatorstationens nordvesthjørne betyder den nye vej øst for olietankene en væsentlig forbedring, idet hovedparten af trafikken går denne vej. 1.7. Samaritertjenesten. CEL oplyste, at der i foråret var afsluttet kursus i »Elementær førstehjælp« for ca. 85 mand. Endvidere var der påbegyndt »Samariterkursus« for ca. 45 mand. 1.8. Sikkerhedstjenesten. Kontaktmøde er ikke afholdt med sikkerhedsrepræsentanter eller værkstedsfunktionærer i den forløbne tid. 1.9. Desinfektionsmidler mod fodsvamp i baderummene. Spritbeholdere og kurve til vattamponer er opsat i folkebygningens 3 etager og anvendes i ret stor udstrækning. Hermed er samtlige baderum forsynet.

1.10. Telefonautomater ved marketenderiet. En ekstra telefonautomat er opsat i marketenderiet. 1.11. Udsugning ved normaliseringsovnen i valsehal 5. JS oplyste, at dette problem ikke var løst, idet det snarere var de varme plader fra v-hal 7, der var årsag til temperaturforøgelsen, fremfor normaliseringsovnen, der faktisk ikke giver megen varme og os fra sig. Forholdene i hallen har ændret sig ved, at pladerne nu kommer ind på midten af hallen fremfor tidligere i vestenden, og ydermere er hallen nu lukket inde af v-hal 6 og 7. KM foreslog at forsyne kranførerkurvene med køleanlæg. BC fandt det uheldigt at lukke førerkurvene fuldstændigt på disse lave kraner, hvilket vil være en betingelse for at få et kølesystem til at virke effektivt. Det vil blive forsøgt at løse problemet ved mere luftfornyelse i denne sektor af hallen. 1.12. Eventuelt tilskud til sikkerhedsfodtøj og briller. EA skulle efter sidste samarbejdsudvalgsmøde undersøge, om der var tilslutning for en tilskudsordning baseret på, at sikkerhedsfodtøj blev obligatorisk for alle og en betingelse for at kunne arbejde på værket. Dette tilsagn er givet fra EA’s side, og der vil fremkomme forslag til en tilskudsordning. BC oplyste, at vi desværre var kommet ind i et problem med den seneste levering af stålnæser, som ikke vil kunne godkendes, før vi har fundet frem til en speciel varmebehandling. Vi ønsker ganske naturligt ikke at sætte en ordning i

kraft på et tidspunkt, hvor vi måske ikke er i stand til at levere det nødvendige fodtøj. (Sikkerhedsfodtøj omfatter følgende kategorier: Træfodtøj med stålnæser, læderfodtøj med stålnæser samt murertræsko.) Briller. CEL oplyste, at sygekasserne generelt intet tilskud yder ved almindelig beskadigelse, medmindre der samtidig kan være tale om, at den pågældende skal have glas med større styrke. Tilskuddet kan variere fra 5 kr. til 20 kr. pr. glas fra laveste styrke til styrke + 20-25. For personer med bygningsfejl på øjnene findes en tilsvarende ordning med tilskud fra 8-24 kr. pr. glas. Til stel ydes 14 kr. i tilskud én gang for alle ved første anskaffelse af briller. Ulykkesforsikringen giver kun tilskud til erstatning, hvor der er sket personskade under arbejdet, men selvfølgelig forekommer grænsetilfælde med minimal personskade. BC ønskede ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til en eventuel tilskudsordning. 1.13. Bedre information til nyansatte om sikkerhedsforanstaltninger. BC oplyste, at dette ikke var glemt, men det var tanken at give en sådan information sammen med oplysning om tilskud til sikkerhedsfodtøj, hvilket som anført under det foregående har måttet udsættes. 1.14. Udsugning af varmt støv fra ovnene under ovnreparationer. Dette spørgsmål var rejst på sidste møde, uden at det kunne oplyses, hvad det gik ud på. PD oplyste, at han var fraværende

ved sidste møde, men ikke havde rejst spørgsmålet. Det var i sin tid rejst af tillidsmanden fra bygningsafdelingen, der med sit sjak havde deltaget i en ovnreparation. PD ville gerne i denne forbindelse gøre opmærksom på et vanskeligt forhold, der forekommer ved taphullet, når slaggen efter tapningen går i renden og støvet slår lige op i hovedet på folkene, der arbejder ved renden. Mente, at det var muligt at blæse eller suge støvet væk, så det ikke gik lige op. 1.15. Regnskabet. BC gennemgik dette for 1961-62 til sammenligning med en skematisk opstilling for de tidligere år. Fremhævede, at der trods de mindre lyse udsigter ved sidste møde havde vist sig en tilfredsstillende ordreindgang.

2. Obligatorisk TB-undersøgelse for alle ansatte. Ambus havde regnet denne bestemmelse for gældende fortsat, men erfaringen viste, at ikke alle blev undersøgt. BC forespurgte dr. Steenberger, om alle nyansatte blev undersøgt, hvilket ES bekræftede. Det var imidlertid vanskeligt at opnå 100 % fremmøde, når TB-vognen var her en gang årlig. Ikke fremmødte blev henvist til TB-stationen. Ved den seneste opgørelse manglede 52 undersøgte, og heraf er siden de 24 undersøgt. ES anser det for at være af stor værdi, at alle kommer med til den årlige undersøgelse, idet der findes lidt skavanker hver gang - om ikke just TB. Ud fra dette synspunkt går ES ind for den obligatoriske undersøgelse, og BC er enig i, at dette skal overholdes i fremtiden med fornøden kontrol.

KN henstillede, at man i lighed med andre virksomheder hvert år gav oplysning gennem Staalbaandet om undersøgelsernes resultat, selvfølgelig uden navns nævnelse. ES oplyste, at dette var sket hvert år bortset fra sidste undersøgelse.

3. Aldersgrænse for ansatte arbejdere. Ambus oplyste, at dette spørgsmål var rejst på grund af, at der ikke i øjeblikket findes nogen bestemt grænse for, hvor længe hjælpefond og sygekasse skal yde dagpenge. Fandt det rimeligt, at disse hjælpeforanstaltninger ophører ved det fyldte 70. år, og derfor ville det også være rimeligt, at der blev sat en aldersgrænse ved 70 år for ansættelse, idet der ved denne alder kan opnås fuld folkepension. BC meddelte, at fastsættelse af en aldersgrænse for arbejdere var drøftet med værkstedsfunktionærerne, og at man var enig i, at 70 år ville være en passende aldersgrænse for beskæftigelse uden at træde nogen for nær. PD var enig i, at 70 år i princippet var den rigtige aldersgrænse, men gjorde opmærksom på, at der kunne være tilfælde, hvor f. eks. en arbejder ved at fortsætte til de 71 kunne opnå at få fra hjælpefonden i 8 år, medens han ved afgang som 70-årig kun kunne få fra hjælpefonden i 2 år. EA fandt det underordnet, om enkelte i specielle tilfælde fortsatte ud over

de 70 år, men ydelsen fra hjælpefond og sygekasse burde ophøre ved de 70 år. BC var klar over, at der kunne opstå problemer i visse tilfælde, men mente, at dette kunne klares ved en indføjelse i hjælpefondens bestemmelser med en aftrapning på f. eks. 5 år for dem, der ville miste væsentligt ved at holde op et halvt eller helt år før. BC ønskede dette forhold nærmere undersøgt.

4. Grovværkets fremtid. HJ var stærkt interesseret i grovværkets fremtid, når kontiværket kom i gang. Dels har blokværket allerede overtaget ca. 2 / 3 af grovværkets produktion af knipler etc. og dels vil kontiværket - efter hvad der er oplyst kunne udføre grovværkets arbejde. Endvidere mente HJ, at der i øjeblikket kun køres ca. 70 % effektiv tid, og at det ikke vil være muligt at nå de aftalte 75 %, hvorfor han foreslog at køre vinkeljern på lager frem for at skifte valser ustandseligt. BC kunne ikke give nogen garanti for grovværkets fremtid, dertil var der for mange ukendte faktorer fremover. Med det nye værk er det tilsigtet at dække produktionen i mellem- og finværk, og det er ikke sandsynligt, at kontiværket vil overtage grovværkets produktion som helhed. Alene knippelvægten, der er ca. 400 kg, danner en grænse for, hvad det nye værk kan overtage af produktionen. Der er i dag et passende behov for de profiler, det er naturligt at valse i grovværket, og vi regner med, at dette behov fortsætter. Endelig kan det komme på tale at tage produktionen af nye profiler op for at dække markedet, selvom dette skulle være mindre rentabelt. Angående en ændring af grovværkets nuværende stade foreligger der intet de-

finitivt, selvom forskelligt har været drøftet og stadig overvejes. Hvad enten grovværket bliver ændret eller ej, forventer vi ikke, at dette værk bliver overflødigt. Angående oparbejdelse af lager gjorde direktør Uggerløse opmærksom på, at det koster penge at valse på lager, og at dette derfor så vidt muligt bør undgås. En undtagelse herfra er I-jern, hvilket skyldes særlige årsager. Endvidere må vi skelne mellem værksforretning og lagerforretning som to forskellige ting, og det er ikke vor opgave at være lagerførende. U oplyste endvidere, at det var ret vanskeligt at fylde grovværkets program op med ordrer i øjeblikket. Det var et stort plus, at produktionen var taget op med rundjern i større dimensioner. Der foreligger også et behov for større bulbplader, som grovværket desværre ikke kan klare. 5. DDS’s fremtid ved evt. tilslutning til fællesmarkedet samt markeds- og prisudviklingen. Herom udtalte U: Spørgsmålet om Danmarks tilslutning til fællesmarkedet og samtidig kul- og stålunionen er jo blevet udskudt noget, og det er vanskeligt at bedømme, om man ville have størst fordel af at være udenfor eller indenfor. Der vil være ulemper forbundet med begge tilfælde. På grund af overskudsproduktion er vi i øjeblikket ude for en stærk konkurrence fra stålunions-lande, som giver sig udtryk deri, at de udenlandske værker

tilbyder til de såkaldte 3. lands-priser, som i de fleste tilfælde for tiden ligger væsentligt under de priser, de samme værker opnår på deres hjemmemarkeder. Priserne vil formentlig blive noget stabilere ved tilslutning til stålunionen. Man må dog også i dette tilfælde regne med konkurrence fra lande uden for den kreds, som til den tid vil være omfattet af stålunionen, og være nødsaget til at tilpasse sine priser i overensstemmelse hermed. Samtidig må vi regne med en noget højere skrotpris. Hele udviklingen vil til en vis grad være afhængig af konjunkturforholdene. Med hensyn til markeds- og prisudviklingen oplyste U, at der ikke var anledning til nogen optimisme, idet forbruget ikke steg i takt med stålværkernes produktionsstigning. Dette skyldtes den almindelige stagnation, som kan føres tilbage til mange forhold, herunder at den forventede stigning i U-landenes levestandard endnu ikke var blevet gennemført, og de indre stridigheder i disse lande har endda i mange tilfælde medført en faldende levestandard og betalingsvanskeligheder. Den snart flere år gamle krise inden for skibsfarten begynder at gøre sig gældende inden for værftsindustrien, der hverken her eller i udlandet får nye ordrer i samme takt, som nybygningerne afleveres, og dette har allerede ført til, at adskillige engel-

ske og tyske værfter har måttet lukke, og at mange andre værfter går for nedsat kapacitet. Denne udvikling har vi prøvet at komme i forkøbet ved i nogen udstrækning at omlægge salget af plader til industri og handel, og foreløbig kan vi glæde os over at være velbelagt med ordrer til pladeværket i første halvår 1963. For profilværkerne er det også hidtil lykkedes at holde produktionen på et tilfredsstillende stade, men ordrerne fra kunderne kommer ind meget sent før de påtænkte valsninger, og vi kan derfor ikke sige, at vi har ordrer på langt sigt. Det samme vil sikkert også blive tilfældet for pladeværket, når de nuværende ordrer er ved at være udvalsede, idet kunderne først køber, når de har en ordre, og den vil de under de nuværende forhold kunne begynde arbejdet på ret hurtigt, hvorfor de også forventer hurtig levering fra stålværkerne, og på grund af den mindre udnyttelse af kapaciteterne er de fleste stålværker i Europa i dag indstillet på meget hurtige leveringer inden for få uger. Prismæssigt er der i den sidste måned sket en nedgang på 5 % for stangjern og 7 % for plader. Til gengæld er priserne på nogle råmaterialer også faldet noget. Vi er derfor nødt til at være forsigtige med vore udgifter og må stadig se på likviditeten, så vi kan klare investeringerne til vort nye konti-værk. BC mindede om, at vi sidste år i september-oktober så med megen bekymring på pladeværkets produktion og også i en vis periode kørte på 2-skift, hvilket jo har ændret sig til det bedre.

6. Parkeringsforhold. Inden behandlingen af dette punkt forklarede BC på en skitse de forestående udvidelser af parkeringspladsen

m. v. Med parkeringspladsens udvidelse syd for tennisbanen og over mod laboratoriebygningen vil der blive plads til i alt 290 biler på det nye og det gamle areal. Endvidere kunne der blive tale om til sin tid at indrette en indgang på den nuværende transformatorstations plads for derved at lette adgangen til parkeringspladsen. På dette tidspunkt kunne der formentlig også indrettes faste pladser til folk i hovedbygningen, der jo ofte havde brug for deres vogn. KN oplyste, at der er optalt 160 biler for nylig omkring kl. 14, hvor behovet er størst, således at der er en god margin, før der bliver behov for yderligere udvidelser. Parkeringsmulighed for gangbesværede. VS efterlyste faste pladser for gangbesværede på parkeringspladsen, så disse fik den korteste vej at gå. BC havde ikke noget imod en sådan ordning i de enkelte tilfælde og oplyste, at vi altid havde imødekommet anmodninger om at køre ind på værket og parkere ved nærmeste plads, hvilket også vil blive imødekommet i fremtiden, selvom der måske kan være tilfælde, hvor parkering ikke umiddelbart kan finde sted. EA efterlyste parkeringsmulighed for gangbesværede ved marketenderiet, og PD ankede over ulempen, når fremmede arbejdere parkerede deres biler foran marketenderiet.

Angående parkering for gangbesværede ved marketenderiet mente BC, at der var plads enten nord for bygningen eller syd for, ud for køkkenfløjen. Parkering foran (vest for) marketenderiet ville blive stoppet ved afmærkning. Parkering af cykler i motorcykelgaragen. HJ ankede over, at der blev stillet cykler alle vegne til gene for parkerede motorcykler. KN meddelte, at der efterhånden var overskud af plads i motorcykelgaragen med 3 ledige fag, således at funktionærer fra hovedbygningen kunne parkere deres cykler her. Der ville blive opsat cykelstativer i nødvendigt omfang, så parkeringen ikke ville genere motorcyklerne i fremtiden. Parkering i øvrigt. PWM rejste spørgsmålet om større parkeringsplads til gæster og om faste pladser til beboerne på Stålværksvej på værkets område, da det var uhensigtsmæssigt at parkere ved Stålværksvej af hensyn til trafikken. Endvidere blev forsikringsspørgsmålet rejst for dem, der fik lov til at køre ind på værket og parkere.

7. Igangværende og kommende nyanlæg. BC oplyste, at det opfyldte areal, hvor kontiværket ligger, havde medført en diskussion Frederiksværk og KregmeVinderød kommuner imellem, idet Kregme-Vinderød mener, at arealet går ind i deres område, da kommuneskellet hidtil har været regnet gående vinkelret ud fra kysten, medens Frederiksværk på sin side mener, at arealet hører til denne kommune. Disse meningsforskelle, som ikke berører værket, vil indenrigsministeriet tage op til endelig afgørelse.

PWM gennemgik det nye kontiværk og forklarede samtidig på den opstillede model de kommende maskinopstillinger, og hvor langt man var fremme med arbejdet. BC omtalte et eventuelt behov for et højovnsanlæg omkring 1970, som var tænkt placeret ude i fjorden ca. 600 m vest for slaggekranen. Denne placering var bl. a. baseret på at kunne udnytte vanddybden og spare uddybningsarbejdet til nødvendigt kajanlæg. Endvidere havde bundundersøgelser vist, at fjordbunden var egnet til et så omfattende byggeri det pågældende sted. I v-hal 5 i pladeværket er arbejdet så langt fremme, at den nye endesaks regnes opstillet i julen sammen med en skrotsaks, så afklippet kan afkortes på stedet. I skrotgården overvejes opstilling af en skrotsaks af samme type, som i sin tid blev anvendt til klipning af pakker, idet det er af betydning at kunne klippe skrottet ned til ca. 30 x 30 cm før påsætning i ovnene. Den omtalte omlægning af vort salg af plader til industrikunder har medført et behov for en sorteringsplads og lager til plader, som ikke kan klares i v-hal 5. Til dette formål er hjemkøbt en hangar med gulvareal 6.558 m 2 fra England, som vil blive opstillet på arealet nord for v-hal 8.

8. Sikkerhedsforhold. Dr. Steenberger omtalte de igangværende høreundersøgelser, som foretages samtidig med øvrige undersøgelser. Mener ud fra de allerede foretagne undersøgelser at kunne konstatere, at 25-28 % af de undersøgte har en større eller mindre hørenedsættelse ud over den normale afvigelse forårsaget af den pågældendes alder. Evt. hørenedsættelse før ansættelse på værket kunne naturligvis ikke konstateres ved denne undersøgelse. ES anbefalede brug af glasdun (Billesholms høreværn), som populært kaldes ørevat. Det standser den skadelige støj uden at genere hørelsen for normal tale væsentligt. Erfaringsmæssigt er der mennesker, som ikke kan tåle brug af glasdun, men som i stedet kan få udleveret ørepropper. CEL oplyste, at glasdun og ørepropper gennem de sidste 1½ år var udleveret i stadigt stigende omfang. Automater med glasdun vil blive opsat i de afdelinger, hvor forbruget er størst. BC oplyste, at det nu var besluttet at belægge bedriftsværnsplanerne med mandskab og formere holdene og evt. holde 1-2 øvelser, så den enkelte bliver

klar over, hvad han har med at gøre. BC håbede, at denne foranstaltning ville blive mødt med velvilje overalt. PD efterlyste et større samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsudvalg, som tidligere. Så gerne, at dette kom i gang igen. Udtalte sin tilfredshed med de kurser, der blev afholdt i førstehjælp og for samariter, hvor det var muligt for skifteholdsfolk at deltage. Var tilfreds med den månedlige statistik over personskader, der blev udsendt, men ønskede, at der også fra B-gruppens side var et medlem i redaktionen. BC sluttede med at omtale, at en dødsulykke i år, hvor Direktoratet for Ulykkesforsikring har bedømt, at spiritus har været en medvirkende årsag, har medført nedsat erstatning til enken. Et andet tilfælde, hvor en mand var faldet i en udgravning, var enhver form for dagpenge blevet afslået på grund af spirituspåvirkning. BC meddelte, at man såvel fra myndighedernes side som fra værkets side kunne forvente en skærpelse i sager vedrørende spiritus. Mødet sluttede kl. 17,35. P. u. v. C. E. Lang.

SALGSAFDELINGEN Salgschef V. Andersen.

Situationen på det internationale stålmarked tegner sig stedse mere dystert. Vi er inde i en ond tid med færre ordrer og stigende kapacitet og som følge deraf stadig faldende priser med det resultat, at kunderne køber så lidt som muligt for at afvente yderligere prisfald. Resultatet er da også, at priserne er de laveste, der er noteret i mange år, og der begynder at fremkomme meddelelser om stålværker, der må søge kapital under en eller anden form for at klare sig. Selv inden for Montanlandene kniber det hårdt at bevare en rimelig afsætning på egne markeder. Der udsendes valseprogrammer, som lover valsning i løbet af få dage, og valseværkerne har ofte kun meget ringe ordrenotering, når valsningerne påbegyndes, men gamle sædvaner må forlades, små tonnager pr. dimension må noteres, hvilket naturligvis er ganske uøkonomisk, og samtidig ydes stadig større rabatter på de officielle priser. Kun i USA, der i flere år har været

nede i en bølgedal, mener man at kunne spore en svag bedring, og det menes, bedringen vil fortsætte. Dette kommer af, at ikke alene bilindustrien, men også andre stålforbrugere foretager stigende indkøb, og de amerikanske lagre, der gennem mange måneder stadig er faldende, har muligvis snart nået det lave niveau, hvor en lageropbygning igen må foretages. På DDS har vi igen måttet nedsætte priserne for at imødegå den udenlandske konkurrence, og indtil nu er det lykkedes at opretholde en rimelig afsætning, men som tilfældet er ved de udenlandske værker, får vi ordrerne i sidste øjeblik før valsning, og vi er i alle valsninger ude for at måtte tage ordrer ind på dimensioner, som allerede valses næste dag. Dette er urationelt, men vi må gøre en dyd af nødvendigheden, og helt galt er det da heller ikke gået indtil nu. Hvad fremtiden bringer, ved naturligvis ingen, men det er svært at finde lyspunkter i den mere end brogede situation, hele verdens stålproducerende virksomheder befinder sig i.

STÅLVÆRKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

I årets fjerde kvartal har ovnene været ude for de normale reparationer. Produktionen udgjorde 84.153 t stål, hvilket er 0,8 % mere end projekteret og 11,7 % mere end sidste års samme kvartal. Årets samlede resultat blev dermed 320.583 t, hvilket er 1,2 % mere end projekteret. Det forløbne år har arbejdsmæssigt været godt, og vi har kunnet glæde os over fuld beskæftigelse. Ved indgangen til det nye år tegner billedet sig mørkere, og vi har al grund til at ønske hinanden held. Vi takker alle i afdelingen og med tilknytning til samme for godt fordrageligt samarbejde i det forløbne år og ønsker alle et godt nytår!

PLADEVÆRKET Valseværksingeniør J. Skov .

Pladeværket holdt »sommerferie« mellem jul og nytår, fordi den nye 3,3 m saks, der kan klippe op til 40 mm tykke plader, skulle monteres i rullegangen mellem de to beddinger. Det var ikke et nemt arbejde, og den tyske montør rystede noget på hovedet, da han så kranerne i V 5, men takket være de dygtige folk fra Helsingør og montøren kom saksen fint på plads, så valsning kunne begynde rettidigt efter nytår. Fra denne saks fører et transportbånd skrotstrimlerne til en skrotsaks, der parterer skrottet i ca. 0,5 m længder. Disse dele er monteret lige efter nytår. Det vil blive forsøgt at anvende denne skrotsaks til også at dele skrottet, der falder fra første sidesaks, og desuden har vi en gammel skrotsaks, der vil blive

stillet op i forbindelse med den anden sidesaks. Går det, skulle muligheden være til stede for igen at klippe skrottet fra sidesaksen i 3 m længder - måske 4 m - og derved få en større tonnage gennem værket. Tiden mellem jul og nytår gik i øvrigt med udskiftning af støttevalserne i 3,3 m-værket, udskiftning af ruller i retteren i V 5 og kæde til normaliseringsovnen og reparation af ovnene. I 1962 er valset 139.525 t grovplader mod 106.259 t i 1961 eller 31 % bedre. Det var planlagt, at mellempladeværket skulle stå i ugerne efter nytår og folkene her hjælpe til ved ovnreparationerne i stålværket. Men takket være frosten fik stålværket tilstrækkeligt med folk udefra, så det blev ikke til noget, men næste gang - i april-maj - er der næppe frost, så da skal vi nok derop, og da kan de vedligeholdelsesarbejder ved værket udføres, der var planlagt udført i denne ovnperiode. I 1962 er valset 8.830 t mellemplader mod 6.915 t i 1961 eller 28 % bedre.

PROFILVÆRKET Valseværksingeniør J. Andersen. Blokværket.

I dagene mellem jul og nytår var produktionen indstillet, og stoptiden blev benyttet til at foretage mindre reparationer på elovnen samt udskiftning af dennes grafitelektroder. I begyndelsen af december havde vi et alvorligt havari i blokværket, idet koblingshovedet på hovedgearets underste aksel knækkede, hvorefter spindlen til den underste valse kom i klemme med det resultat, at et rulleleje i hovedgearet blev ødelagt. Efter en uges reparation kunne produktionen genoptages.

Produktionen i 1961:

Grovværket.

Grovværket har produceret normalt i årets sidste kvartal, og det lykkedes endnu en gang at forbedre årsproduktionen, idet der i 1962 blev udvalset 37.531 tons færdigjern.

Færdigjern t.

Blokværk ................. Grovværk .................. Finværk ....................

36.871 72.731

Færdigjern i alt ..........

109.602

Knipler og emner t.

109.021 3.127

Finværket.

I 4. kvartal har produktionen været god, og der har ikke været større stop på grund af fejl ved maskineriet, men frosne kølevandsrør forsinkede igangkøringen efter jul og nytår. Produktionen i 4. kvartal 1962: Færdigjern t.

Blokværk .................. Grovværk .................. Finværk.....................

8.271 18.397

Færdigjern i alt ..........

26.668

Knipler og emner t.

Produktionen i 1962: Færdigjern t.

Blokværk ................. Grovværk .................. Finværk ....................

37.531 68.711

Færdigjern i alt ..........

106.242

Knipler og emner t.

108.801 1.651

29.229 477

NYBYGNINGSAFDELINGEN

Frosten har lagt sin klamme hånd over byggepladsen. Støbearbejdet blev indstillet den 5. januar 1963. Der var indtil dette tidspunkt nedrammet 2.948 stk. pæle, dels træ- dels betonpæle; udgravet 9.000 m 3 jord, udført 14.000 m 2 forskalling samt udstøbt 3.450 m 3 beton. Arbejdet med montagen af jernkonstruktioner samt beklædning af hallerne fortsætter. Der er monteret ca. 900 t jernkonstruktion samt oplagt 6.500 m 2 tagplader. Endvidere er både murere og vinduesfolk godt i gang med deres arbejde. I elektrostationen arbejdes der ihærdigt på bygningsmæssigt at gøre den første del af stationen færdig. Opsætning af el-materiel er allerede påbegyndt, f. eks. er den første transformator sat på plads. Ved et møde den 11. januar 1963 blev det vedtaget at forsøge gennemført vinterbyggeri i begrænset omfang. Sv. P. 16

Vel — selv om han har mange penge — han kan ikke ta’ dem med sig og hvis han kunne, ville de smelte. »Financial Post«.

Hvorfor sparkede de politimanden i maven! — Det var et ulykkestilfælde, hr. dommer . .. han vendte sig om.

Hvorfor tvivle på egne evner? Det gør andre jo alligevel bedre end én selv. Christian Kjellerup.

Antal personskader pr. måned.

Fr a s ik k e r h e d sf r o n te n .

Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

1 månederne september»oktober og november 1962 er forekommet en personskade for hver 92, 119 og lo7 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis l,o8 %, o,84 % og o,93 % af samtlige ansatte er kommet til skade. 2 personskader i september, 5 i oktober og 3 i november har ikke medført nogen sygedage. CEL

For nogen tid siden modtog jeg et brev fra chefen for Hillerød Centralsygehus’ tuberkuloseafdeling, hvori meddeltes, at antallet af de undersøgte på den hos os årligt tilstedeværende røntgenvogn ikke stod i noget rimeligt forhold til vort personaleantal. Overlægen udtalte derfor sin mistillid til nytten af disse undersøgelser, da de jo kun havde værdi, hvis alle meldte sig; thi hvor nemt kunne det ikke ske, at der netop fandtes tuberkulose hos enkelte af dem, som ikke mødte op. Overlæge Gravesen stillede derfor det logiske spørgsmål, om vi skulle ophøre med disse undersøgelser.

Dette kan vi selvsagt på ingen måde gå ind på. Gang på gang opdages nemlig på den måde forskellige brystlidelser, og sidste gang fandtes endog et smittefarligt tuberkulosetilfælde. Sagen blev debatteret på samarbejdsudvalgsmødet den 12. november 1962, hvor man heldigvis kom til det resultat, at fra nu af er der tvungen mødepligt ved røntgenvognen, således som det er tilfældet på mange danske fabriksvirksomheder. Af interesse er endvidere, at der på klinikken er blevet indrettet et lydisoleret rum, hvorved undersøgelserne for høreskader har vundet i værdi. E. Steenberger.

Jernets Vej K. NIELSEN

Rør fremstilles efter flere forskellige principper, men kan dog efter fremstillingsmåden deles op i 2 hovedgrupper, nemlig sømløse rør og svejste rør. Sømløse rør.

(Fortsat)

Fremstilling af rør

er enormt i det moderne samfund. Ikke mindst lægger olieindustrien og udnyttelsen af jordgasforekomsterne beslag på store mængder. Men også anlæggelserne af de store vand- og dampkraftstationer kræver sin del. Hertil kommer rørforbruget til den kemiske industri samt til fjerndistribueringen af de store gasmængder fra stålværkerne og til sanitære foranstaltninger. Endelig benyttes i stigende udstrækning rør som konstruktionselementer i bygnings- og maskinindustrien. Produktionen af stålrør har nødvendigvis fulgt denne udvikling. I årene 1911-14 lå verdensproduktionen af stålrør på omkring 2,9 mill. tons pr. år, medens den tyve år senere var fordoblet for i 1961 at være nået op på 24,5 mill. tons. Tyngdepunktet for produktionen ligger naturligt i de lande, hvor behovet for rør er størst, med USA og Sovjetunionen i spidsen. Men i øvrigt er produktionen spredt over mange lande, bl. a. foranlediget af, at transport af rør er forholdsvis dyr, idet de iflg. sagens natur fylder meget i forhold til deres vægt. OR BR UG ET AF R ØR

Denne type rør fremstilles ved valsning eller trækning eller ved en kombination af disse fremstillingsformer. For valsede rør er udgangsmaterialet et massivt stykke rundt stål, hvoraf der i første omgang fremstilles et mere eller mindre tykvægget emnerør i et såkaldt skråvalseværk (eng.: tube piercing mili, tysk: Schrågwalzwerk). De efterfølgende processer går ud på at formindske emnerørets godstykkelse og derved strække det samt ved en endelig bearbejdning at frembringe rør af en ønsket kvalitet og dimension. Medens fremgangsmåderne ved fremstilling af emnerør nogenlunde følger de samme retningslinier, afviger principperne i den videre bearbejdning en del. Skråvalseværket har 2 dobbeltkegleformede arbejdsvalser liggende skråt i forhold til hinandens akser og i forhold til valseemnet, se fig. 61. Tillige er værket forsynet med 2 ledevalser eller styresko, hvis opgave er at holde emnet i en bestemt stilling i forhold til arbejdsvalserne, og endelig har værket en valsedorn liggende mellem valserne og ophængt på en lang dornstang lejret uden for stolen. Inden valsningen er det massive emne opvarmet til ca. 1260°, afhængig af stålkvaliteten, og under valsningen foranlediger valsernes form og stilling, at emnematerialet valses skrueformet ud over

dornen, hvorved rørformen dannes. Efterhånden bliver således den massive blok til et emnerør. Den videre bearbejdning kan finde sted i et såkaldt pilgrimsvalseværk med efterfølgende duovalseværk eller direkte i duostole. Pilgrimsvalseværket er karakteriseret ved, at de halvcirkulære spor i værkets 2 arbejdsvalser er kamformede i omkredsen, se fig. 62. Under valsernes rotation opstår der herved en variation i kalibrets størrelse. Emnerøret fra skråvalseværket føres direkte fra dette til pilgrimsværket, hvor det anbringes på en dorn, som ved en hydraulisk anordning kan føre røret frem mellem valserne i modsat retning af valsernes omdrejninger. Arbejdsmåden er herefter, at emnerøret føres 8 til 25 mm frem hver gang kaliberåbningen er størst, samtidig med at emnet drejes 90°, og det indførte stykke af røret bliver derefter valset under valsernes videre omdrejning. Herved følger røret valserne et stykke tilbage. Valsningen foregår således trinvis: valsedornen fører emnerøret et stykke frem, medens det under valsningen glider et mindre stykke tilbage - en skridtgang, der blev anvendt af pilgrimsprocessioner i gamle dage deraf navnet. Efter endt valsning i pilgrimsværket afskæres rørenderne, og røret genopvarmes og føres til et kalibreringsværk, hvor det bibringes den nøjagtige diameter.

Fig. 61. Arbejdsgang i skråvalseværk. a) Arbejdsvalse. b) Føringsvalse, c) Faste føringer. d) Emme. e) Dorn. A, B og C viser anordninger for henholdsvis tykvæggede, middeltykke og tyndvæggede rør.

Efter ovennævnte metode, som er udviklet af det tyske firma Mannesmannrohren-Werk, kan valses rør i længder på 30 m og i diametre fra 50 til 600 mm. En anden metode til fremstilling af færdige rør af emnerør er at udvalse disse i et såkaldt automatisk duo-rørvalseværk, se fig. 63. Her nedvalses emnerøret ved 2 eller flere stik i et cirkulært kaliber i et valsepar over en dorn liggende inde i emnerøret og fastgjort på en lang dornstang, som er lejret uden for valsestolen. På udgangssiden er stolen forsynet med elektrisk drevne tilbageføringsruller, som med stor hastighed fører røremnet tilbage til indstiksiden efter en valsning, idet arbejdsvalserne fjernes lidt fra hinanden for at tillade fri returføring. Under valsningen er tilbageføringsrullerne på tilsvarende måde fjer-

Fig. 63. Automatisk duovalseværk.

net lidt fra hinanden. Automatikken ligger således i, at røret bringes tilbage til sin udgangsstilling efter hvert valsegennemløb. Efter endt valsning i duoværket løber røret gennem et kalibreringsværk, hvor det får sine nøjagtige mål. I det automatiske duovalseværk, som beskrevet, udvalses rør i diametre fra 60 til 360 mm og i længder af højst 14 m. Kontinuerlige rørvalseværker består af 8 til 10 duostole med lodrette henholdsvis vandrette valser og placeret efter hinanden. Til emner benyttes som ovenfor tykvæggede røremner, der ved et kontinuerligt forløb gennem stolene nedvalses til rør. Valsningen foregår over en med emnet løbende dornstang, som skal være længere end det færdige rør. Metoden anvendes til storproduktion af rør op til 140 mm i diameter. En anden metode til varmvalsning af rør er vist i fig. 64. Som udgangsmateriale benyttes også her et massivt emne, der udvalses til emnerør i et skråvalseværk, hvorefter det føres til endnu et skråvalseværk, hvor en yderligere reduktion af materialet finder sted. Røremnet kan i disse

værker gøres større eller mindre i diameter, delvis uafhængig af det massive emnes diameter, og man kan således indskrænke sig til et vist antal standarddiametre af emner. Vægreduktionen i skråvalseværk nr. 2 begrænses i almindelighed til under 50 %. Efter skråvalseværk nr. 2 eftervarmes emnet til ca. 1200° C, inden det føres ind i et dornvalseværk - en duostol, hvis valser er forsynet med cirkulære kalibre og med en uden for værket fastholdt dorn placeret mellem valserne. I almindelighed reduceres røret her i 2 stik. Fra duostolen går røret videre til endnu et skråvalseværk, hvor evt. variationer i rørvæggens tykkelse udjævnes, og hvor rørets ind- og udvendige overflader bliver udglattede. Da røret imidlertid på dette tidspunkt er blevet ret langt, er det nødvendigt at have 2 parallelt arbejdende stole for at følge med produktionen i de første værker. For endeligt at tildele røret de nøjagtige dimensioner, føres det til sidst gennem et kalibreringsværk bestående af 5 til 7 efter hinanden stående duostole. En vis reduktion af rørdiameteren kan finde sted her, og reduktionsmulighederne er større jo flere stole der er. F. eks. kan et 76 mm rør reduceres til 40 mm i 18 til 22 stole. I fig. 65 er vist en valsefremgangsmåde svarende nogenlunde til den beskrevne. Men valsehastighederne i de kontinuerlige stole er her fastlagt, således at røret foruden at blive reduceret i de enkelte kalibre også bliver reduceret ved strækning mellem stolene.

Fig. 64. Skråvalseværk med efterfølgende stole for færdigvalsning (tysk).

Fig. 65. Skråvalseværk med efterfølgende stole for færdigvalsning (amrk.)

For valsning af store sømløse rør med forholdsvis store godstykkelser til anvendelse i beholder- og kedelbygning benyttes særlige valsemetoder, hvorefter der valses såvel ud- som indvendigt i røret. Metoderne skal dog ikke omtales nærmere her. Trukne, sømløse rør.

Fremstillingen udmærker sig ved en forholdsvis enkel og overskuelig proces med mulighed for at opnå stor produktion med et ikke alt for kompliceret maskineri. En til ca. 1250° C opvarmet firkantet massiv blok anbringes i en cylindrisk presform og bliver her udformet til et fingerbølagtigt emne ved nedpresning af en dorn i centrum af blokken, se fig. 66. Herefter anbringes emnet i en trækbænk, hvor en lang cylindrisk dorn, som skal være længere end det færdige rør, føres ind i emnets bundhul. Dornen, som er i forbindelse med et hydraulisk maskineri, presser herefter emnet fremefter igennem

Fig. 66. Fremstilling af emne for rørtrækning, a) Rund matrice med bundstykke, b, c) Emne. d) Dorn. e) Føringsstykke, f) Det fremstillede røremne med bundhul.

Fig. 67. Rørtrækbænk.

et antal efter hinanden følgende matriceringe med mindre og mindre huller. For hver ring emnet passerer bliver godstykkelsen reduceret noget, og emnet bliver længere og længere for til sidst at komme ud af maskinen som et rør siddende fast på dornen. Dorn med rør føres herefter ad en rullebane til et skrå-

Fig. 69. Eksempel på reduktionsmulighed.

Fig. 68. Valsearrangement i et reduktionsvalseværk .

valseværk. Ved valsningen her bliver røret større i diameter og løsnes derved fra dornen, som derpå fjernes. Den massive bundende i røret afsaves, hvorefter røret føres til færdigværket, hvor det tildeles den nøjagtige diameter. Ved trækmetoden er rørets længde begrænset af dornen, og da denne under processen er under et betydeligt tryk, er det begrænset, hvor lang den kan være. Rørenes maximallængde ligger på 10 m. Fig. 67 viser en rørtrækbænk. Rør med mindre diametre end 50-60 mm kan ikke færdigvalses direkte fra en blok på økonomisk forsvarlig måde, hvorfor de først udvalses som forholdsvis tykvæggede rør med større diameter, som derefter kold- eller varmtrækkes efter en lignende metode som ovenfor nævnt, eller også nedvalses de i et kontinuerligt reducerværk. Valsernes anbringelse i et sådant moderne værk er vist i fig. 68. Værket har f. eks. 20 efter hinanden anbragte stole, hver med 3 valser, hvis kalibre aftager jævnt fra stol til stol. Til eksempel kan nævnes, at rør kan nedvalses i diameter fra 90 til 20 mm. Alt efter størrelsen af diameterformindskelsen bliver vægtykkelsen reduceret indtil 30 %, se eksempel i fig. 69. I fagkredse er man kommet til den erken-

delse, at fremstilling af rør ved trækning med efterfølgende reduktion ved trækning eller valsning er fordelagtigt derved, at det kun er nødvendigt i trækbænken at fremstille 2 standardstørrelser af rør, nemlig rør med henholdsvis 133 og 108 mm diameter for at dække området af færdige rør i diameter mellem 20 og 133 mm. Den tidligere hyppigt benyttede reduktionsmetode med varmtrækning af

Fig. 70. Trækbænk.

rørene har i hvert fald, hvor det drejer sig om mindre rør, tabt sin betydning efterhånden som reducervalseværkerne er blevet mere fuldkomne. Koldtrukne rør - de såkaldte præcisionsstålrør - fremstilles derimod i stigende omfang. I fig. 70 er vist en moderne trækbænk til koldtrækning, der arbejder med en hastighed på 70 m/min. og trækker 3 til 5 rør samtidig, medens rørene for næste

træk forberedes. Ved ét træk kan opnås en diameterformindskelse på 20 til 45 %, alt efter materialets kvalitet. Svejste rør.

Udviklingen inden for svejseteknikken har medført, at ca. halvdelen af rørproduktionen i dag drejer sig om svejste rør. Der findes flere metoder til fremstillingen, men alle går ud på at anvende et plant udgangsmateriale: plader eller bånd, som ombukkes ved trækning eller valsning til rørform. Forskellen i metoderne kan væsentligt henføres til sammensvejsningen af sømmen. Her skal nævnes Fretz-Moon-metoden, Elira-metoden samt el- og modstands-svejsemetoderne. Efter Fretz-Moon-metoden gennemløber et i et båndvalseværk udvalset bånd en lang gennemløbsovn, og båndende svejses til båndende for at få et kontinuerligt forløb af processen. I ovnen opvarmes båndet og specielt dets kanter til svejsehede og føres gennem et antal valsestole anbragt efter hinanden og hvori båndet igennem flere mellemformer bliver til rør, idet båndkanterne i de sidste passager presses mod hinanden og derved sammensvejses. Det er klart, at båndets hastighed må være særdeles stor for at kunne bevare svejseheden, til sammensvejsningen skal finde sted. Efter sammensvejsningen af sømmen reduceres diameteren til det ønskede mål i efterfølgende valsestole. Da produktionen forløber kontinuerligt, afskæres de færdige rør af en skæremaskine, der under skæringen følger røret. Efter Fretz-Moon-metoden fremstilles væsentligt gas- og vandrør i diametre op til 2½” indvendig diameter. Efter Elira-metoden fremstilles rør til de største diametre og for høje tryk. Mere eller mindre brede bånd eller pla-

Fig. 71. Svejsning af et stort rør efter Elira-metoden.

der formes til rør ved presning eller valsning, efter at kanterne er blevet retskårne og bearbejdet, således at de, efter at båndet er formet til rør, danner en V-formet svejsenot. Sømmen svejses herefter med en langs røret kørende svejsemaskine, der arbejder med blanke elektroder samt kontinuerlig afdækning af svejsestedet med svejsepulver, se fig. 71. Da samlingen er fuldstændig gennemsvejst, svarer dens styrke til rørets i øvrigt. Til fremstilling af rør efter modstandssvejsemetoden benyttes som ovenfor plader eller bånd som udgangsmateriale. Inden formningen til rør rettes materialet i en rettemaskine og kantskæres meFig. 72. Modstandssvejsning af rør.

næsten formede rør kan gå ind i de 2 sidste stik, hvor røret får sin nøjagtige form. Røret løber herefter ind i svejsemaskinen, som består af et svejsehjul liggende over sømmen samt 3 føringsruller, se fig. 72. Svejsehjul og føringsrullerne er alle elektrisk drevne. Svejsehjulet består af 2 svære kobberskiver adskilt af et isolerende lag. Under svejsningen sendes enfaset vekselstrøm i en styrke på f. eks. 125.000 amp. gennem den ene skive og over dennes kontaktflade med røret gennem rørmaterialet og over rørsømmens sammenpressede kanter til den anden side af røret og herfra ind i svejsehjulets anden kobberskive. Rørsømmens kanter og nærmeste omgivelser bliver herved opvarmet til svejsehede og sammensvejses derfor under indflydelse af trykket fra føringsrullerne.

Fremstilling af et stort rør i et pilgrimsvalseværk.

get omhyggeligt, således at pladen eller båndet har samme bredde overalt. Kanterne og et smalt stykke inden for disse renses for glødeskal og urenheder ved sandblæsning og børstning. Først herefter formes materialet til rør i valsestole. I de første fire passager her ombøjes pladen til et U-formet tværsnit, og i de næste 2 passager bøjes pladen yderligere mellem lodrette valser, således at det nu

(Fortsættes)

OVERSIGT FOR ALM. ANVENDTE RØR Benævnelse

Prøvetryk

Sømløse præcisionsrør

Koldel. *) varmtrukne

Udv. diam. i mm

Svejste sømløse

el.

Anvendelse

Konstruktionsrør

)

Indv. diam. i engl. tommer

Rørledninger

do.

)

do.

)

do.

Efter kvalitet

Sømløse

)

do.

Rørledninger for høje tryk

do.

Sømløse

)

50 kg/cm2

Middelsvære gevindrør

do.

Svære gevindrør (rødmalede damprør) Sømløse gevindrør m. kvalitetsangivelse

Glatte svejste stålrør

Målangives ved

Lette gevindrør

Kedelrør

Fremstillingsmåde

do.

3 El- el. ) autogensvejste

Udv. diam. i mm

do.

Rørledninger og kedelbygning Konstruktioner og rørledninger

1) Leveres i forskellige overfladekvaliteter (mere eller mindre blanke) samt i forskellige godstykkelser inden’for samme diameter. Kan leveres udglødede. 2) Kan leveres galvaniserede eller uden overfladebehandling. 3) Leveres i forskellige materialekvaliteter og godstykkelser inden for samme diameter.

I stålværker med SM-ovne, og hvor der væsentligt anvendes skrot som råmateriale, er det naturligt, at man er interesseret i at få skrottet leveret i den for transport og chargering bedst egnede størrelse og form. Sagen, som umiddelbart kan synes indlysende, er imidlertid knap så enkel, idet skrot som bekendt ofte stammer fra ophugning af større og komplicerede maskinerier og konstruktioner. Da stålværkernes interesse ligger i at få skrottet leveret ensartet enten som skrotpakker eller i stykker på ikke over 300 mm, kræves der til en rationel oparbejdelse af delene til stålværksskrot store og kostbare maskinanlæg. Når stålværkerne ønsker skrottet leveret som nævnt, skyldes dette for stykskrottets vedkommende metoden, hvorefter en SM-ovn fyldes. Mulderne, som indfører skrottet i ovnen, har et vist rumfang bestemt af ovnkonstruktionen. For fyldning af en ovn kræves et vist antal mulder - jo flere jo mindre rumvægten af skrottet i mulderne er. Da tømningen af hver mulde kræver tid, må bestræbelserne gå ud på at opnå fyld-

ning af en ovn med så få mulder som muligt, hvilket vil sige, at hver mulde bør indeholde en skrotmængde, der i vægt incl. muldens egenvægt nærmer sig chargerkranens bæreevne. Dette forhold kan ikke opnås ved anvendelse af vilkårlige skrotstørrelser. En beholder eller et større rør kan således fylde en hel mulde, uden at man tilnærmelsesvis opnår den mulige skrotvægt. Metoder for skrottets tilberedning er bestemt af skrottets art. To hovedgrupper er fabrikationsskrot og vareskrot. Fabrikationsskrot, d. v. s. affald fra valsning, stansning, presning, smedning, maskinbearbejdning o. s. v., har den fordel, at det er rent skrot, enkelt i form, som umiddelbart kan gøres egnet til stålværksskrot ved opskæring i småstykker eller for tyndpladeskrottets og maskinspånernes vedkommende ved sammenpresning til skrotpakker. Affaldet fra fortinnet blik bliver dog før sammenpresningen underkastet en behandling, hvorved det værdifulde tin fjernes ved afsmeltning eller ad kemisk vej. Problemerne er større, hvor det drejer sig om vareskrot, idet dette i sin oprindelse fremtræder i mangfoldige former og konstruktioner: fra skibe, lokomotiver og biler til jernkonstruktioner, maskiner, kedler, grebe, skovle o. s. v. Medens ophugning og skrotning af de store dele

oftest finder sted ved gasskæring, har man i de senere år konstrueret maskiner, f. eks. store hydrauliske sakse og presser til skrotning af andre dele og til videre tilberedning af det grovere ophugningsskrot. Et særligt og aktuelt problem frembyder skrotning af de stadig voksende varegrupper fremstillet af tyndplade, f. eks. biler og køleskabe. Dels er her ikke meget stål at hente pr. enhed i forhold til, hvad det fylder, og dels er materialet oftest overfladebehandlet med stoffer, som ikke er særligt ønskelige i stålværkets ovne. Men er der som sagt ikke meget stål at hente i den enkelte enhed, er enhedernes antal til gengæld i dag særdeles stort og deres levetid relativt kort, hvorfor skrottet fra denne varegruppe er af overordentlig stor betydning i stålets kredsløb.*) En almindelig skrotning af tyndpladeobjekter med håndkraft er iflg. sagens natur lidet rationel, og man har da også efterhånden fundet frem til forskellige metoder for en mere hensigtsmæssig skrotning. Sådanne metoder kræver imidlertid dyre maskinanlæg og er kun taget i anvendelse i større industrilande. Som eksempel skal her nævnes den såkaldte Proler-metode, der er udviklet og anvendes i USA, hvor problemet med skrotning af biler selvfølgelig er særligt aktuelt. Metoden går ud på, at bilen med demonteret motor, dæk og polstring føres ind i en kæmpemæssig mølle med skærehjul og hammerværk. Karosseri og chassis med tilbehør bliver her opskåret i stykker af knytnævestørrelse. *) Til orientering kan nævnes, at der til bilindustrien i USA i gennemsnit i de sidste 5 år er anvendt ca. 14,3 mill. tons stål pr. år, hvilket svarer til ca. 23 % af USA’s samlede stålproduktion.

Fra møllen føres skrotstykkerne ad transportører gennem en magnetseparator, hvor stålet udskilles fra de øvrige bestanddele såsom træ, gummi, glas og snavs. Da der imidlertid stadig sidder tin, bly, farve og lak tilbage på stålet, føres skrottet gennem en glødeovn, hvori disse urenheder bortbrændes. Efter en afkøling passerer skrottet yderligere en magnetseparator for endelig i den nu absolut rene tilstand at blive presset til skrotpakker i en skrotpresse. I et eksisterende anlæg af nævnte art skrottes 50 biler pr. time, og månedsproduktionen ligger på omkring 10.000 tons pakskrot. Rumvægten er opgivet til 1000 kg pr. kubikmeter. Den nævnte metode er ikke blot et eksempel på en rationel skrotning, men også på, hvilke anstrengelser der gøres for at opnå en god og ren skrotkvalitet. Indføring af fremmede og ukendte stoffer i ovnene sammen med skrottet virker ikke fremmende for opnåelsen af en ønsket stålkvalitet eller for produktionen i det hele taget. Bestræbelserne under tilberedningen af stålværksskrot af alle arter må principielt gå ud på at producere skrot i stykstørrelse og form passende for en rationel chargering samt at kunne levere sorteret skrot så rent som muligt. Da de hjemlige forhold kun i nogen grad giver mulighed for levering af tilberedt stålværksskrot, specielt hvad angår stykstørrelsen, har stålvalseværket købt en hydraulisk storsaks til levering om ca. et år. Placeringen af saksen og arrangement i forbindelse hermed indgår i de igangværende almindelige overvejelser vedrørende en mere hensigtsmæssig løsning af skrottets placering og transport. KN

N yt fr a h jæl pe fo n d f or ar be jd er e. 1. halvår

2. halvår

A — halvårlig udbetaling, juni og decbr. 4 + 2 %

Indsat Rente Spk. Rente DDS

695.565,00 6.521,60 3.266,01

713.605,00 6.741,52 3.370,76

I ALT

705.352,61

723.717,28

B — opsparing med ½ års opsigelse, rt. 6 + 2 %

Indsat Rente Spk. Rente DDS

122.470,75 12.893,42 3.430,54

117.130,00 13.199,07 3.370,88

I ALT

138.794,71

133.699,95

Saldi ved halvårets begyndelse

426.148,74

437.127,86

Udbetalt i halvåret

564.943,45 127.815,59

570.827,81 56.409,81

Saldi

437.127,86

514.418,00

Indsat Rente Rente 1962

I ALT 1962 A B 1.409.170,00 239.600,75 Spk. 13.263,12 26.092,49 DDS 6.636,77 6.801,42 1.429.069,89

272.494,66

Med virkning fra 1. januar 1963 er aldersog invalideunderstøttelsessatsen forhøjet fra kr. 750,00 til kr. 1.000,00 årligt. Beløbet udbetales i

1 år for

2»

5 års arbejde »

8 »

A+B 1.648.770,75 39.355,61 13.438,19 1.701.564,55

1944—1962 A 1962 1961 1960 1959 1958 1957 1956 1955 1954 1953 1952 1951 1950 1949 1948 1947 1946 1945 1944

1.429.069,89 1.168.000,00 1.151.000,00 1.071.000,00 1.055.000,00 960.000,00 802.000,00 687.000,00 577.000,00 541.000,00 487.000,00 393.000,00 307.000,00 238.000,00 203.000,00 138.000,00 95.000,00 90.000,00 10.000,00

A+B

272.494,66 207.000,00 182.000,00 157.000,00 135.000,00 121.000,00 99.000,00 49.000,00 26.000,00 29.000,00 23.000,00 21.000,00 20.000,00 15.000,00 10.000,00 6.000,00 6.000,00 5.000,00 1.000,00

1.701.564,55 1.375.000,00 1.333.000,00 1.228.000,00 1.190.000,00 1.081.000,00 901.000,00 736.000,00 603.000,00 570.000,00 510.000,00 414.000,00 327.000,00 253.000,00 213.000,00 144.000,00 101.000,00 95.000,00 11.000,00

5. December 1962 G. Boysen.

Lad os tage de gode nyheder først: De er fremdeles i live!

Du skulle ha’ købt tre ruller, så jeg kunne ha’ hjulpet dig.

HJÆLPEFOND FOR ARBEJDERE

R E G N S K A B

F O R

Å R E T

1 9 6 2

Driftsregnskab for tiden 1. januar 1962 — 31. december 1962

INDTÆGTER: Det Danske Staalvalseværk A/S: Ugentlige tilskud ............................................................. Særhjælp ....................................................................... Årstilskud ........................................................................ Uafhentet løn ..................................................................

Arbejderne: Ugentlige tilskud ............................................................. Særhjælp ........................................................................

Kr.

15.236,25 5.855,00 90.000,00 36,96

111.128,21

11.879,80 5.855,00

17.734,80

Renteindtægter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn .................... Statsobligationer ............................................................. Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ....................... Østifternes Kreditforening ............................................... Jydsk Grundejer-Kreditforening ....................................... Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme…………. Jydsk Hypothekforening .................................................. Østifternes Hypotekforening ............................................ Provinsbankernes Realiaanefond .................................... Byggeriets Realkreditfond ............................................... Landsbankernes Realiaanefond ......................................

324,61 9.497,06 13.769,37 11 117,91 4.320,00 5.121,88 4.835.00 3.100,00 11.810,00 2 400,00 2.035.00

68.330,83 197.193,84

UDGIFTER: Dagpenge .............................................................................. Begravelseshjælp ................................................................... Enkeunderstøttelse ................................................................. Aldersunderstøttelse ............................................................... Invalideunderstøttelse ............................................................. Særhjælp til enker................................................................... Kurtage ved køb af obligatiorer .............................................. Overskud ................................................................................

5.025,00 800,00 12.750,00 3.750.00 1500,00 11 710,00

35.535,00 279,42 161.379,42 197.193,84

Status pr. 1. januar 1963. AKTIVER:

Kr.

Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................................

Kr. 1.970,62

Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ............................ Statsobligationer ................................................................. Kreditforeningen af Kommuner ............................................. Østifternes Kreditforening .................................................... Jydsk Grundejer-Kreditforeningen......................................... Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme…………………… ……jendomme………………. Jydsk Hypothekforening ....................................................... Østifternes Hypotekforening ................................................. Provinsbankernes Reallaanefond .......................................... Byggeriets Realkreditfond .................................................... Landsbankernes Reallaanefond ............................................

51,82 3.309,83 7.547,50 5.712,50 2.160,00 3.547,50 2.372,50 1.550,00 3.135,00 600,00 508,75

30.495,40

Obligationer: 5

S. 1977 ...........................................

40.000,00

4½ %

S. 1997 ...........................................

53.000,00

S. 1987 ...........................................

23.000,00

5½ % 5

Danske Statslaan S. 2007 ...........................................

Kreditforeningen af Kommuner

11. S ......................

9.000,00

11. S ......................

166.000,00

11. S ......................

140.000,00

Østifternes Kreditforening 18. S ...............................

40.000,00

4½ % 5½ %

81.000,00

/ 2 ....................................

61.000,00

/ 2 ....................................

27.000,00

/ 3 ....................................

20.000,00

4½ %

/ 2 ....................................

25.000,00

/ 2 ....................................

60.000,00

Jydsk Grundejer-Kreditforening 1. afd...........................

14.000,00

5½ % 5

2. afd ..........................

71.000,00

5½ %

Kreditforening for Industr. Ejendomme 4. S……………....

129.000,00

Jydsk Hypothekforening 11. afd....................................

4½ %

11. afd....................................

40.000,00 61.000,00

Østifternes Hypotekforening 5. afd ...............................

62.000,00

Provinsbankernes Reallaanefond 1. S ..........................

134.000,00

3. S ..........................

20.000,00

5½ %

1. S ..........................

60.000,00

Byggeriets Realkreditfond 2. S .....................................

40.000,00

5½ %

Landsbankernes Reallaanefond 1. S ............................

37.000,00

1.413.000,00 1.445.466,02

PASSIVER: Formue pr. 1. januar 1962 ....................................................... 1.236.354,10 Overskud ifølge driftsregnskab .................................................

161.379,42

Opskrivning af i årets løb købte obligationer .............................

Frederiksværk, den 21. januar 1963. Frode Jacobsen,

G. Boysen,

formand.

kasserer. Værkets tilsynsførende.

1.397.733,52 47.732,50 1.445.466,02

F o ra ns t åe nd e r eg ns k ab er i ov e re ns s t e mm els e med hj æl pef o nd ens bø ge r, s o m v i ha r r ev i de ret . K ø ben hav n, d en 2. f eb ru ar 196 3. Revisionsfirmaet C. Jespersen, Statsaut revisorer.

Revisionsfirmaet H. C. Steen Hansen, statsaut. revisorer.

HJÆLPEFOND FOR FUNKTIONÆRER R E G N S K A B

F O R

Å R E T

1 9 6 2

INDTÆGTER: Værkets tilskud ...........................................................

Kr.

Renteindtægter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................ Statsobligationer ..................................................... Kreditforeningen af Kommuner i Danmark................... Københavns Kreditforening ....................................... Østifternes Kreditforening ......................................... Provinsbankernes Realiaanefond...............................

724,83 1.585,39 1.155,00 1.200,00 2.222,78 2.300,00

Kr.

18.000,00

9 188,00 27.188,00

UDGIFTER: Kurtage ved køb af obligationer .................................... Overskud ....................................................................

49,80 27.138,20 27.188,00

Status pr. 1. januar 1963 AKTIVER: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ....................

11.017,08

Tilgodehavende renter: Sparekassen for Frederiksværk og Omegn ................ Statsobligationer ...................................................... Kreditforeningen af Kommuner .................................. Københavns Kreditforening ....................................... Østifternes Kreditforening ......................................... Provinsbankernes Reallaanefond............................... Obligationer: 5 % Danske Statslaan S. 2007................................ 6 % Kreditforeningen af Kommuner 13. S................. 4½ % » » » 11. S ................ 6 % Københavns Kreditforening 14. S................. 5½ % Østifternes Kreditforening 18. S ...................... 16 / 3 ......................... 5 % » » 5½ % Provinsbankernes Reallaanefond 1. S ............... 6 % » » 1. S ...............

163,24 452,06 577,50 600,00 1.475,00 575,00

3.842,80

31.000,00 8.000,00 15.000,00 20.000,00 40.000,00 15.000,00 20.000,00 20.000,00 169.000,00 183 859,88

PASSIVER: Formue pr. 1. januar 1962 ........................................... Overskud ifølge driftsregnskab...................................... Opskrivning af i årets løb købte obligationer ...................

149.921,68 27.138,20 177.059,88 6.800,00 183.859,88

Frederiksværk, den 21. januar 1963. G. Boysen, kasserer.

F o ra ns t åe nd e r eg ns k ab er i ov e re ns s t e mm els e med hj æl pef o nd ens bø ge r, s o m v i ha r r ev i de ret . København, den 2. februar 1963. Revisionsfirmaet C. Jespersen, statsaut. revisorer.

Revisionsfirmaet H. C. Steen Hansen, statsaut. revisorer.

NYANSATTE:

Ole Rasmussen, ingeniør, nybygning., 15. august.

Jytte Larsen, elev, l. dec.

G. Wulf, assistent, 60 år, 19. april.

Else Dalsgaard. tekn. tegn., nybygning., 15. august.

Lilly Petersen, assistent, salgsafd , 7. november.

Bende Blatt Jørgensen, ass-, salgsafd. 13. november.

Aage Vinten, Assistent, Pladeværk, 15. december.

Merete Brettschneider, elev, 2. januar.

Jens O. Christensen, ass., Profillager, 2. januar.

C. E. Lang, sikkerhedsing., 50 år, 22. marts.

Viggo Brun, 50 år, maskinmester, 25. april.

Harald Larsen, 65 år, 17. juni, reparation.

Villiam Hamsen, 60 år, 18. marts, pladeværk.

Johannes Nielsen, vejer, 60 år, 19. marls.

Christian Larsen, 60 år 25. maj, stålværk.

Ejnar Jensen, 60 år, 29. maj, pladeværk.

Johannes Larsen, 60 år, 2. juni, stålværk.

Magnus Rasmussen, 50 år, 8. marts, blokværk.

Henry Petersen, 50 år, 8. marts, stålværk.

H. Willumsen, portner, 50 år, 3. april.

Andreas Andersen, 50 år, 13. april, stålværk.

Alfred Conradsen, 50 år, 15. april, pladeværk.

Harald Jensen, 50 år, 17. april, reservehold.

Steffen Esbensen, 65 år, 20. marts, reparation. Jens Jensen, 60 år, 28. marts, tentorværk. Karl Svendsen, 50 år, 17. marts, stålværk. Ove Rasmussen, 50 år, 2. april, reparation. William Jørgensen, 50 år, 8. maj, pladeværk.

Jens Drøscher, 50 år, 30. april, pladeværk.