Tæt på din undervisning
April 2024
Skru ned for bekymringerne Sådan står det i virkeligheden til med elevernes trivsel
Gymnasium vinker farvel til telefonerne, men holder fast i digital undervisning
Mandeforsker anbefaler: Tilbyd drengene flere motiverende fællesskaber
Helt tilbage fra COVID-nedlukningerne har der været fokus på, hvordan de unge trives. Der er foretaget adskillige undersøgelser, og gennem mediedækningen kan jeg sidde tilbage med et indtryk af, at vi har en generation af unge mennesker, som mistrives, og som ikke har det godt. Det har vi et fælles ansvar for at forbedre, og derfor er jeg også stolt over, at Praxis-Fonden, som står bag Praxis Forlag A/S, har indgået et tæt samarbejde med Center for Gymnasieforskning ved Syddansk Universitet for at undersøge, hvordan de unge trives.
Professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard, der begge er ansat på SDU, har ledet undersøgelsen, som har fået navnet TrivselsLUP – Trivsel, Læringstilgange og Undervisningsformer i Praksis. I løbet af september og oktober 2023 har 12.113 elever på landets ungdomsuddannelser besvaret et omfattende spørgeskema. Svarene giver ny viden om vores generation af unge mennesker. Konklusionen er klar: de unge trives generet godt emotionelt og socialt, men svarene vidner også om, at der er et behov for at fokusere på indsatser, som kan højne den faglige trivsel.
Som forlag er vi optagede af at udvikle relevante og brugbare undervisningsmaterialer, og vi hæfter os særligt ved to ting, som kan forklare den faglige (mis)trivsel: eleverne ønsker flere øvelser og eksempler koblet til det teoretiske, og de ønsker mere individuel og digital læring.
Det er helt naturligt for os at tænke i de baner, og derfor investerer vi i disse år massivt i materialer til gymnasierne, fordi vi tror på, at praksislæring kombineret med individuelle og digitale materialer er et af grebene til at højne den faglige trivsel blandt eleverne. Du kan dykke ned i faktorerne, der styrker og svækker den faglige trivsel, på midtersiderne i denne udgave af RELEVANS.
Et andet tiltag, som kan bidrage til en bedre trivsel, er bevidstheden om elevernes skærmforbrug, som diskuteres livligt i øjeblikket. Denne tematik – og debatten om drengenes faglige præstationer i gymnasiet – sætter vi også fokus på i dette nummer af RELEVANS, fordi der er mange aspekter, som spiller ind, når trivsel skal måles.
Jeg håber, du vil læse med og bliver inspireret i vores magasin, som denne gang har temaet trivsel som omdrejningspunkt.
RELEVANS #5
© 2024
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Thomas Yung
REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
ART DIRECTOR
Jens Thomsen
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Jens Thomsen
REDAKTION
Amanda Bøjgaard Sand
Iben Sletten
Marianne Corydon Kragh
Morten Blichfeldt Andersen
Thomas Yung
SKRIBENTER
Amanda Bøjgaard Sand
Andreas Munk Staugaard
Henrik Stanek
Marianne Corydon Kragh
Thomas Yung
ILLUSTRATION OG FOTO
Ann Odgaard Hviid
Jens Thomsen
Mads Siggaard Andersen
Rasmus Meisler
TRYK
Livonia Print 2024
5. udgave, 1. oplag 2024
Der tages forbehold for trykfejl
God fornøjelse!
Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis
PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer læremidler og digitale løsninger til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og det private marked.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisationerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Rødekro bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.
6 Ud med telefonerne
På Niels Brock er det slut med at streame den nyeste serie og scrolle på TikTok i skoletiden.
12 Mærk verden
16 De unges trivsel under lup
Læs om undersøgelsen, hvor mere end 12.000 førsteårselever har deltaget.
20 Hvordan går det med de unge? Dyk ned i nøgleresultater fra undersøgelsen TrivselsLUP, og få adgang til hele rapporten.
22 Hvorfor klarer drengene sig dårligere end pigerne?
Forsker Svend Aage Madsen fremhæver flere forskellige årsager og peger på mulige løsninger.
30 Ængstelighed og klimafatigue Tre gymnasielærere deler ud af deres erfaringer med at undervise i svære emner.
38 Q&A med Noemi Katznelson
Med fagpakken til dansk får du bl.a. det helt nye system Det til dansk , der indeholder en grundbog, en litteraturhistorie, en bog om nyere tids litteratur og et bibliotek. Fagpakken indeholder også en række temabøger, ligesom der er træningsmoduler til danskfagets grundlæggende begreber, teori og metode samt moduler, der styrker elevernes skriftlighed. Du finder også praksisnære undervisningsforløb med varierede didaktiske tilgange.
Se hele fagpakken til dansk på prx.dk/fagpakke-til-dansk
I forløbet KLASSE arbejder eleverne med litteratur, der handler om individets placering i samfundet og om, hvad klassetilhørsforhold betyder for et menneskes opvækst og liv. Eleverne præsenteres for en lang række forfatterskaber, som alle er en del af nyere tids litteratur fra 2000 til i dag. Det giver dem et indblik i de mange litterære stemmer, der skriver om og fra forskellige samfundsklasser i Danmark. De lærer dermed, hvad det vil sige at snakke om klasser i nutidens danske samfund.
webBogen KLIMADrØMMEKRAFT sætter spot på klima på tværs af danskfagets tre områder: litteratur, sprog og medier. Der er særligt fokus på ung til ung-formidling og oplevelseslitterære tilgange. Med afsæt i film, litterære uddrag, taler og et manifest kan eleverne reflektere i fællesskab og sætte ord på essentielle dilemmaer, som klimakrisen rejser. Det gør de bl.a. ved hjælp af metoden Shared Reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.
Eleverne får i KLIMADrØMMEKRAFT mulighed for at udtrykke sig inden for en bred vifte af genrer som litterær udstilling, podcast, tale, klima-dokumentar, event-planlægning m.m. i samspil med helt klassiske analytiske og skriftlige opgaver.
Træning
Fagpakken indeholder desuden adaptive træningsmoduler, hvor eleverne på egen hånd arbejder med at udvikle deres grundlæggende fagforståelse.
Hvad sker der, hvis man tager elevernes faste digitale følge svend og foretrukne hjemmesider fra dem? På Niels Brock er håbet, at resultatet vil være bedre trivsel – og de første erfaringer er gode. Men det digitale skal stadig være del af undervisningen – når det giver mening.
TEKST: ANDREAS MUNK STAUGAARD
FOTO: MADS SIGGAARD ANDERSEN
De læser, analyserer, vurderer og kommunikerer, de cirka 50 elever, der i gang med at arbejde i grupper i Niels Brocks stemningsfulde pejsestue i hjertet af København. Elevernes laptops er slået op på flere borde –men en bestemt digital følgesvend er ikke at se – ikke en eneste elev kigger ned i en smartphone.
”Vi kunne simpelthen se, at smartphones forstyrrede undervisningen, og de havde også en negativ effekt på elevernes trivsel”, siger Anya Eskildsen, der er direktør for Niels Brock.
Det er hende, der har det overordnede ansvar for, at alle elever nu afleverer deres smartphones i et skab, der bliver lukket og låst, når undervisningen begynder. Sådan har det været siden august 2023.
”Tidligere kunne man have følelsen af, at eleverne var ”helt væk i deres smartphones” i undervisningen, og de første tilbagemeldinger fra både vores lærere og fra eleverne er positive. Det har både skabt bedre og mere fokuseret undervisning, og rent socialt har det også betydning for eleverne”, fastslår Anya Eskildsen.
Godt med mange og klare regler Mathilde Karla Thierry Alken er en af de flere tusinde Niels Brock elever, som nu skal overholde et helt klart digitalt regelsæt, når hun går i skole. Og det er hun glad for.
”Tidligere var der altid enten en smartphone eller computer, der kunne forstyrre undervisningen. Det var særligt et problem, når vi skulle arbejde i grupper”, konstaterer Mathilde Karla Thierry Alken.
Coco Alvida Baunø Partov er også elev på Niels Brock, og hendes oplevelse var den samme.
”Man kunne godt regne med, at der hele tiden var elever, som var på Snapchat, på en shoppingside, eller måske havde en streamingtjeneste åben, selv om der var undervisning. Det var bare sådan, det var. Jeg tjekkede også på min smartphone. Det var en del af hverdagen”.
Men det er det altså ikke længere. Og det er ikke kun brugen af smartphones, det er slut med i timerne. Niels Brock har også lukket for adgangen til en lang række websider, streamingtjenester og sociale medier på institutionens netværk.
Samtidig er der mange andre temmelig detaljerede, digitale retningslinjer for eleverne. For eksempel hvad eleverne skal gøre, hvis de venter på et vigtigt opkald. Eller om man må have et smartwatch om håndleddet – det må man gerne, men det skal sættes i flytilstand, så det ikke kan modtage notifikationer.
Og det er vigtigt med klare regler, siger direktør Anya Eskildsen.
”Reglerne er så specifikke og detaljerede særligt for lærernes skyld. Det er jo dem, der har relationen med eleverne ude i klasserne, og hvis de regler, vi som ledelse melder ud, er uklare, kan det give problemer”.
Tidligere kunne man have følelsen af, at eleverne var helt væk i deres smartphones
Anya Eskildsen, direktør for Niels Brock
Vær til stede sammen med andre En anden regel for alle eleverne er, at computere skal være lukket ned, når undervisningen begynder. De må kun må tages frem, hvis det giver mening i forhold til undervisningen.
Ifølge Imran Rashid er initiativer som det på Niels Brock vejen frem, hvis ikke elevernes brug af digitale redskaber skal forringe den undervisning, de får. Han er læge og forfatter og har skrevet flere bøger om vores digitale brug – og misbrug – af for eksempel smartphones.
Står det til ham, skal man arbejde med begreber som struktur og kultur. Og så skal der sættes fokus på den enkelte elevs individuelle valg, hvis man vil skabe bedre undervisning uden digitale forstyrrelser. En god start på den proces er at kigge ud i trafikken.
”I trafikken skal vi også kontrollere teknologi, når vi kører en bil fra et sted til et andet. Men der er både stærke og svage trafikanter, og der er brug for både uddannelse og strukturelle regler, man skal overholde, når man kører bil”, siger Imran Rashid –han fortsætter:
”I trafikken er der også en kultur, som siger noget om måden, man kører på i trafikken, og der påvirkes vi af hinanden. Hvis man kører pænt og holder tilbage for hinanden, vil det få flere til at gøre det samme.”
Så hvis en uddannelsesinstitution vil fjerne digitale distraktioner fra elever og klasserum, handler det altså, ifølge Imran Rashid, både om regler og om opbygningen af en stærk kultur – som påvirker alle positivt.
”Vi skal skabe rammerne for, at eleverne er i stand til at være til stede i et rum sammen med andre, uden at de bliver forstyrret af teknologi. Det at kunne være der, når man er der, bliver en af fremtidens vigtigste kompetencer,” fastslår Imran Rashid.
Der er fjernet et skjold
Ifølge Coco Alvida Baunø Partov og Mathilde Karla Thierry Alken har det været svært for mange af deres klassekammerater at lægge smartphonen
fra sig. Og i elevrådet, som de begge sidder i, har flere argumenteret for, at det er en rettighed, man har, at man altid kan kontaktes digitalt – også i timerne.
”Nogen fik det vitterligt til at lyde som jordens undergang, for hvad nu hvis der er nogen, der bare skal have fat i en? Men ærligt talt tror jeg, at mange rent faktisk har fundet ud af, at man godt kan have en helt fin skoledag uden sin smartphone”, siger Mathilde Karla Thierry Alken. Coco Alvida Baunø Partov supplerer:
”Når man lægger den digitale underholdning fra sig, åbner man sig op for sine venner og prøver på at blive underholdt sammen med dem. Alle klasser har for eksempel fået kortspil, og vi spiller rigtig meget i frikvartererne”.
Også i gruppearbejdet i timerne kan Mathilde Karla Thierry Alken mærke, at noget er blevet anderledes.
”Tidligere kunne man godt sidde sammen med nogle klassekammerater, man ikke kendte særlig godt, og bare kigge ned i hver sin smartphone. Sådan er det ikke længere, og vi er blevet tvunget til at tale med andre end dem, vi plejer”.
Hun er ikke i tvivl om, at det er bedre for elevernes trivsel, at de ikke hele tiden holder øje med deres smartphone. Coco Alvida Baunø Partov er enig:
”Der er mere nærhed, man interagerer mere med andre, og man er mere social, når man ikke kan gemme sig i sin smartphone. Det er, som om der er et skjold, der er blevet fjernet, og det er godt”.
Undervisningen skal stadig være digital
Direktør Anya Eskildsen er naturligvis glad for, at mange elever på Niels Brock tilsyneladende synes, at skoledagen er blevet bedre uden digitale forstyrrelser. Men hun understreger samtidig, at undervisningen stadig skal være digital, når det er det, der giver bedst mening. Så eleverne skal stadig bruge deres laptops, og arbej -
Vi skal skabe rammerne for, at eleverne er i stand til at være til stede i et rum sammen med andre, uden at de bliver forstyrret af teknologi
Imran
Rashid, læge og forfatter
Niels Brock har op mod 15.000 elever, studerende og kursister på flere uddannelsessteder i Hovedstaden.
Hos Niels Brock kan man blandt andet gå på forskellige handelsgymnasier, internationale studieretninger og erhvervsuddannelser.
Reglerne for brug af digitale redskaber som laptops og smartphones er del af et omfattende trivselsprojekt for alle elever, studerende og kursister på Niels Brock. Som en del af projektet har de og Niels Brocks ansatte været til flere oplæg med eksperter om brug af teknologi.
der de med en opgave eller aktivitet, hvor det giver mening at bruge en smartphone, skal de gøre det.
”Vi skader ikke fundamentet for digital læring, når vi lukker ned for den digitale støj – altså det, der distraherer. Men jeg håber, at vi kan være med til at skabe en bevægelse, hvor man bruger digitale redskaber med større omtanke i løbet af skoledagen, og at det skaber større trivsel,” siger Anya Eskildsen.
Direktøren er nemlig ikke i tvivl om, at der er brug for forandringer.
”Jeg vil ikke sige, at der er nogen, der har svigtet, men vi ved meget mere om, hvad for eksempel sociale medier betyder for unges trivsel og selvbillede. Det vidste vi ikke, da de kom, og det er nok det, der er kernen i forhold til det her. Vi er alle blevet meget klogere.”
er mere nærhed, man interagerer mere med andre, og man er mere socialCoco Alvida Baunø Partov , gymnasieelev på Niels Brock
Fra Ribe til New York med Jacob A. Riis
Jacob A. Riis kom fra små kår og arbejdede sig op til at blive, hvad præsident Roosevelt kaldte New Yorks nyttigste borger. Følg tømrersvenden fra Ribe, der som journalist og forfatter skildrede de fattige indvandreres elendige vilkår i New Yorks slum i slutningen af 1800-tallet.
Læs mere på prx.dk/jacobriis
Lydinstallation om sorg
Tag på en rejse i sorgens verden, når den anerkendte konceptkunstner Taryn Simon med lydinstallationen ”Start Again the Lament” udforsker sorgens abstrakte rum og de ritualer, der er knyttet til den. Udstillingen kan opleves i Cisternerne indtil 30. november 2024.
Se mere om Cisternerne på prx.dk/cisternerne
Dig og naturen
På udstillingen ”Mærk dig selv” oplever du gennem lyde, lysdesign, stemninger og fortællinger den påvirkning, som naturen til alle tider har haft på os mennesker. Kom tilbage til dine rødder, og mærk naturens kræfter på din egen krop.
Læs om Øhavsmuseets udstillinger prx.dk/ohavsmuseet
Som medlem af brugerpanelet modtager du løbende e-mails med spørgsmål, invitationer til brugertests eller andre aktiviteter, og vi tilbyder naturligvis kompensation for din hjælp.
Selvom du er tilmeldt, er du ikke forpligtet til at deltage, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Tilmeld dig på prx.dk/brugerpanel
I podcasten ”Lærerværelset” kan du blive klogere på det, der fylder i gymnasieskolen. Her kan du fx høre Ane Qvortrup tale om karakterkløften og få hendes bud på, hvordan du som gymnasielærer kan gøre gymnasiet mere relevant for drengene. Eller du kan blive opdateret på, hvad vi har lært efter et år med ChatGPT.
Du finder afsnittet om karakterkløften på prx.dk/karakterkloef t
Som tyskentusiast og tysklærer kan jeg varmt anbefale den tyske film Das Lehrerzimmer, som havde biografpremiere tilbage i maj sidste år. Filmen tager os helt tæt på skolehverdagen, hvor vi følger den unge lærerinde frøken Nowaks vej ind i lærergerningen og i de dynamikker, som udspiller sig på lærerværelset, i klasserummet og på ledelseskontoret. På fineste vis har Ilker Çatak instrueret skolehverdagen på et tysk gymnasium, hvor traditioner og hierarkier lever
Med webBogen AI i gymnasiet får du en guide til, hvordan du implementerer kunstig intelligens i din undervisning på en sjov og spændende måde.
Bogen indeholder bidrag fra forskellige undervisere, som i interviews med bogens forfatter Sine Zambach fortæller om deres erfaringer med AI og brugen af det i undervisningen, et lederperspektiv fra rektor Hanne Hautop og input fra en række forskere, bl.a. professorerne Jan Damsgaard, Ole Winther og Vincent F. Hendricks, der i webBogen funderer over de menneskelige, teknologiske og etiske aspekter ved brug af AI.
AI er kommet for at blive. Netop derfor mener forfatteren selv, at introduktionen til AI kan give en forståelse for konceptet og dermed afhjælpe de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med brugen af det.
Læs mere på prx.dk/AIiGymnasiet
i bedste velgående, og hvor faglighed, kollegaskab samt antagelser krydser moral, dilemmaer og loyalitet.
Vi kommer tæt på hovedkarakterens følelser – fra glæde og ambitioner til afmagt og beskyldninger fra en undrende forældregruppe og tvivlende kolleger – gennem stemninger, som er filmatiseret på en særdeles nærværende måde.
Das Lehrerzimmer var ikke uden grund en del af den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen 2023. Det er en anbefalelsesværdig film, som giver rig mulighed for at diskutere og belyse tematikker som relationer, loyalitet og moral, og den kan med god grund anvendes i tyskundervisningen.
God fornøjelse
Thomas Yung, Praxis
Warriors er en temabog om krige og konflikter set med britiske og amerikanske soldaters øjne og gennem et væld af teksttyper – fra digte og noveller til propaganda, monumenter og computerspil.
Del 1 – ’On the Battlefield’ – begynder med Hundredårskrigen i Shakespeares Henry V og slutter med artikler om krigen i Ukraine 2023. Del 2 – ’Bringing the War Back Home’ – fokuserer på hjemvendte soldaters erfaringer og livssituation.
Bogens tekster udfordrer traditionelle forestillinger om mod og patriotisme og inviterer til diskussion om bl.a. etik, repræsentation og personlige omkostninger ved militær indsats.
Hent en gratis læreradgang på prx.dk/warriors
Modern Love er en frisk og indbydende bog om kærlighed i det 21. århundrede. På seriøse, tankevækkende og humoristiske måder inviteres eleverne til at undersøge det evigt aktuelle emne gennem arbejdet med mange forskellige genrer af moderne værker af fx Sally Rooney, Taylor Swift og Sian Heder.
Bogen indeholder en lang række øvelser og aktiviteter med fokus på litteratur, skrivning og grammatik. Den fleksible opbygning og tydelige task-baserede didaktik gør den let at anvende og tilpasse klassens behov og interesse, mens eleverne oplever en naturlig progression samt en høj grad af variation.
Modern Love dækker de fleste krav til kernestof for læreplanen i Engelsk på B- og A-niveau.
Hent en gratis læreradgang på prx.dk/modern-love
Vi har både været på sporet af middelalderen, Danmarks hekse, den nye verden, Romerriget og oplysningstiden, og lige om lidt kan du følge i sporet på antikkens Grækenland og den kolde krig. Der er nemlig nye titler på vej i På sporet af -serien.
På sporet af historien er en pædagogisk gennemtænkt og anvendelsesorienteret serie. Alle bøgerne er bygget op som let tilgængelige undervisningsforløb, hvor hvert kapitel dækker ét modul med både tekster og kilder. I starten af hvert kapitel er der forslag til, hvordan eleverne kan forberede sig hjemmefra. Som afslutning på alle bøger i serien finder du et hav af opgaver og idéer til, hvordan du kan arbejde videre med de enkelte kapitler.
Læs mere, og find alle bøger i serien på prx.dk/paa-sporet-af
I 2023 indgik Praxis-Fonden og Center for Gymnasieforskning på SDU et tæt samarbejde for at undersøge unges trivsel i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Flere end 12.000 elever fordelt på 100 ungdomsuddannelsesinstitutioner deltog i TrivselsLUP, som undersøger trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.
TEKST: THOMAS YUNG
GRAFIK: ANN ODGAARD HVIID
De t omfattende forskningsprojekt blev ledet af professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard, Center for Gymnasieforskning på SDU. De undersøgte tre overlappende trivselsdimensioner: emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
På baggrund af elevernes besvarelser inden for de tre dimensioner identificerede de fire signifikant forskellige trivselsklynger – fra elever med meget høj trivsel til elever med lav trivsel.
Generelt trives unge godt Resultaterne er interessante, fordi de viser et andet trivselsbillede end det, der tidligere er fremstillet i medierne. Rapportens fund er baseret på empirisk data, som er indsamlet blandt førsteårselever i september og oktober 2023, og de giver et aktuelt og meget mere nuanceret og dybdegående billede af unges trivsel generelt end det, der hidtil er blevet fremstillet i medierne, fx TV 2, som tilbage i 2022 pegede på, at 44 % af unge mellem 16 og 25 år mistrivedes.
I Qvortrup og Lykkegaards aktuelle og omfattende undersøgelse fremgår det nemlig, at omkring fire femtedele – altså ca. 80 % – af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne generelt trives rigtig godt.
Den faglige trivsel scorer lavest Forskningsprojektet er baseret på antagelsen om, at trivsel er et multifacetteret koncept, der handler om mere end bare at være glad. Trivsel handler nemlig også om personlig udvikling, selvrealisering og følelsen af at være en aktiv del af et fællesskab. Undersøgelsens resultater bidrager til ny og vigtig viden, fordi opdelingen
Emotionel trivsel handler om, hvorvidt eleverne er tilfredse med deres hverdag, om de har en positiv livsoplevelse, har selvtillid og tænker positivt om sig selv og deres liv.
Social trivsel handler om, hvorvidt eleverne føler, at de hører til i et socialt fællesskab og her oplever, at deres deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Faglig trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever at føle sig glade i skolen samt motiverede og engagerede i skolearbejdet.
Antagelsen om, at piger generelt trives dårligere end drenge, underbygges ikke af resultaterne i undersøgelsens datasæt.
ELEVFORDELINGEN
81 % af de unge på tværs af ungdomsuddannelser trives generelt rigtig godt.
Pige
Dreng Andet
af trivsel i tre dimensioner – emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel – tydeliggør, at særligt én af dimensionerne halter efter: den faglige.
Oplevelsen af mestring skaber trivsel
TrivselsLUP påviser desuden, at de elever, som tror på egne evner og oplever at mestre undervisningsaktiviteter på deres ungdomsuddannelse, trives bedst. Dette er der som sådan ikke noget overraskende i, og det er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, som ligeledes bekræfter, at lærerne har stor betydning for, om eleverne trives, fx ved at være opmærksomme og udvise forståelse samt tage sig tid til at hjælpe. Samtidig viser forskningsprojektet, at elevernes arbejde med digitale læremidler samt mængden af øvelser
I hvor høj grad føler du, at du lærer noget af at bruge digitale teknologier i undervisningen?
I høj grad
I nogen grad
Hverken/eller
I lav grad
Slet ikke
og eksempler i undervisningen korrelerer positivt med den faglige trivsel.
Hele forskningsprojektet giver et nyt og nuanceret indblik i de unges trivsel, og datasættene er med til at belyse elevernes læringstilgange og skolernes undervisningsformer, hvilket giver uddannelsesinstitutionerne pejlemærker til, hvordan de kan bidrage til at højne trivslen.
Hent hele undersøgelsen på prx.dk/trivsel
Den omfattende undersøgelse, TrivselsLUP, giver os et nuanceret billede af de unges trivsel. De unge trives generelt godt socialt og emotionelt, men der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på, hvordan den faglige trivsel kan højnes. Dyk ned i nogle af de faktorer, der forklarer variationer i faglig trivsel på de gymnasiale uddannelser.
+ Oplevelse af mestring
+ Self-efficacy
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
+ Køn = pige
+ Foretrækker individuel/digital læring
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret og bevægelsesundervisning
- Utility-valg
- Forventning om udsyn (social, samfund, sundhed)
+ indikerer positiv korrelation
- indikerer negativ korrelation
+ Relation til lærere
+ Oplevelse af mestring
+ Self-efficacy
+ Match/Identitetsvalg
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer + dannelse)
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Foretrækker individuel/ digital læring
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
- Utility-valg
+ Køn = pige
- Foretrækker kreativ læring
+ Self-efficacy
+ Relation til lærere
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Match/identitetsvalg
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret og bevægelsesundervisning
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Relation til lærere
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning
+ Oplevelse af mestring
+ Match/Identitetsvalg
+ Foretrækker individuel/ digital læring
+ Køn = pige
+ Forventninger om etik og æstetik
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
Ane Qvortrup og Eva Lykkegaards omfattende undersøgelse giver ny viden og andre perspektiver til den igangværende trivselsdebat. Datasæt bidrager med nuanceret viden om elevernes aktuelle trivselsbillede.
Det er glædeligt, at hele 81 % af de unge generelt trives på deres ungdomsuddannelser. Ud fra de 12.113 besvarelser fra førsteårselever, som har deltaget i undersøgelsen, udleder Qvortrup og Lykkegaard en række bud på tiltag, der kan bidrage til en højere faglig trivsel.
Hvem står bag?
Praxis-Fonden og Center for Gymnasieforskning på SDU står bag den omfattende undersøgelse, som bidrager med ny viden omkring trivslen blandt de unge.
Vil du vide mere om de bagvedliggende tal, kan du hente rapporten på prx.dk/ trivsel. Her kan du læse mere om:
• Datagrundlaget
• Relationen til lærere
• Kvaliteten i undervisningen
• Mestring og self efficacy.
Vil du vide mere?
Kontakt os meget gerne, hvis du vil vide mere.
Ane Qvortrup
Professor, Center for Gymnasieforskning, SDU
Mail: anq@sdu.dk
Tlf.: 6550 2224
Lars Goldschmidt
Formand for Praxis-Fonden
Mail: lg@riseandshine.dk
Tlf.: 4010 2048
Når drenge får dårligere og dårligere karakterer i gymnasiet, spejler det en udvikling i samfundet, hvor en gruppe unge mænd bliver kørt agterud og står tilbage uden uddannelse, job og familie. Problemet bliver kun værre, hvis ikke gymnasierne gør noget for at holde fast i drengene, vurderer mandeforsker Svend Aage Madsen.
TEKST: HENRIK STANEK
ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
De forstår ikke nødvendigheden af at være flittige og tror, at man skal være klog for at blive dygtig. De er dovne og skal bare tage sig sammen. De er senere udviklet end pigerne og er allerede bagud på point, når de begynder i skole, og det hænger ved,
når de kommer i gymnasiet.
Der er mange bud på, hvorfor drenge samlet set præsterer dårligere karaktermæssigt på tværs af stx, htx, hhx og hf end pigerne og også i højere grad falder fra og ender med at stå uden uddannelse. Men er det så simpelt, at det bunder i doven -
skab og biologiske forklaringer? Eller er gymnasierne ikke gode nok til at indstille sig på drengene?
Svaret er komplekst, betoner Svend Aage Madsen indledningsvist. Han er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, hvor forskere og fagpersoner i
sundhedsvæsenet udveksler viden om mænds sundhed og sygdomme.
”Ikke alle drenge klarer sig dårligere end pigerne, men en gruppe drenge ligger betydeligt lavere, og det afspejler den samfundsmæssige udvikling, hvor en række drenge og unge mænd halter bagud. De kan ikke falde til i skolen, og de har ikke drivkraften til at klare sig godt i livet, så de bliver ladt tilbage på perronen, mens pigerne frigør sig fra afhængigheden af mænd som forsørgere. Drengene kan ikke se perspektivet i at uddanne sig, hvor pigerne lægger planer og opnår det karaktersnit, der skal til for at komme ind på en uddannelse, som fører til et bestemt job,” siger Svend Aage Madsen.
Det er ikke nyt, at piger klarer sig
bedre end drenge i gymnasiet. Men forskellen vokser voldsomt, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Således fik pigerne et snit på 6,6 i 2005 mod 6,4 for drengene. I 2021 fik pigerne et snit på 7,8, mens drengene måtte nøjes med 7,0.
Forskellen er altså firedoblet fra 0,2 til 0,8 karakterpoint, og det påvirker studenternes fremtidsmuligheder. I gennemsnit har drengene adgang til 65 færre videregående uddannelser end pigerne. I 2007 var tallet 16.
Det er ganske vist ikke de mest sårbare drenge, som befolker gymnasiet, men når en gruppe alligevel trækker karaktergennemsnittet ned, hænger det sammen med, at langt flere unge går i gymnasiet i dag.
”Det giver en bred spejling af samfundet ind i gymnasiet, og derfor ser vi en gruppe drenge stå på perronen, mens toget med pigerne kører afsted. Det ser ud til, at disse drenge kommer fra familier, som ikke har så meget uddannelse. Hvor piger er gode til at bryde den sociale arv, minder drengene i højere grad om deres forældre,” siger mandeforskeren.
Drenge mangler fællesskab
Mange drenge har ikke et fællesskab, som styrker dem personligt og psykisk og dermed også fagligt. De har med andre ord ikke nogen at samarbejde og lave lektier med.
”For nogle år siden lavede vi en undersøgelse sammen med Studenterrådgivningen på de videregående uddannelser, som viste, at kvinder bad om hjælp hos rådgivningen til præstationsangst, eksamensstress og stress i det hele taget, mens mænd havde problemer med koncentration, motivation og misbrug. Samtidig kom kvinderne til samtale midt på dagen og havde to-tre veninder til at vente ude på gangen, hvor mændene kom alene i ydertimerne – og gik derfra alene. Det fortæller, at de mangler et fællesskab, hvor man støtter og motiverer hinanden,” siger Svend Aage Madsen.
Han refererer videre til en undersøgelse, som Forum for Mænds Sundhed er ved at færdiggøre blandt danskere ned til 18 år. Her svarer 28 procent af mændene, at de sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Tre gange så mange mænd som kvinder siger, at de aldrig har nogen at tale fortroligt med.
”Det er der nok også en hel del drenge i gymnasiet, som vil sige,” vurderer Svend Aage Madsen, som
ikke umiddelbart mener, at der ligger en biologisk forklaring bag forskellen i piger og drenges karakterer.
”Kvinders hjernehalvdele er ikke anderledes end mænds. Men hjernen bliver tidligere modnet hos piger, og nogle mener, at de er bedre til at lære end drenge. Det ser også ud til, piger klarer sig godt, selv om undervisningen er præget af mindre styring, så der opstår uro. Det kan skyldes, at de er bedre til at koncentrere sig og til at gøre, hvad der bliver sagt, så når læreren siger godmorgen, er det lige før, pigerne skriver godmorgen i deres noter.”
Til gengæld kan der være en pointe i, at der ikke stilles høje nok krav til drenge, og at det får dem til at stoppe med at arbejde, før opgaven er fuldendt. Enten smitter lærernes lave forventninger af på drengenes tiltro til, at det kan betale sig at bruge mere tid på lektierne, eller også lærer de, at en halv indsats er tilstrækkelig. På den måde opnår de en høj faglig selvtillid, som ender med at bide dem i halen.
At stille forventninger til drenge er vigtigt, mener Svend Aage Madsen.
”Man motiveres af, at andre tror på én og giver udtryk for, at man bety -
der noget. Det er en vigtig drivkraft. Hvis ingen synes, at du kan noget vigtigt, er det svært at oppe sig. For når ingen forventer noget af dig, er der ingen grund til at kæmpe, for det nytter alligevel ikke noget. Der er selvfølgelig nogle, som pludselig går den anden vej, og derfor ser vi mønsterbrydere, også blandt drenge, men det er på det individuelle plan.”
Drengene savner livsperspektiv Lave forventninger fører tilbage til drengenes problemer med koncentration og motivation.
”Det interessante er, om gymnasieelever drives af en indre motivation eller af ydre krav. Normalt siger man, at drenge vil konkurrere, men pigerne er ved at udkonkurrere dem i skolen. Så hvorfor gør drengene ikke noget? Svaret kan være, at der skal en anden pædagogik til, så drengene kan se, at det betyder noget at gøre sig umage. Der skal være sammenhæng mellem praksis og læring, så
det bliver tydeligere for drengene, hvad de får ud af opgaverne, og at det gør en forskel, at de yder en indsats,” påpeger forskeren.
Ligesom pigerne er drevet af, at de får en uddannelse, er drenge fra akademiske hjem det formentlig også, mener mandeforskeren. Men drenge fra familier uden tradition for uddannelse mangler den indre drivkraft.
”De har heller ikke et livsperspektiv i forhold til at få børn, hvor piger har et biologisk ur at tage hensyn til. På samme måde ser sårbare drenge ikke, at hvis de gør sig umage med biologiopgaven nu, gavner det dem senere,” sammenfatter Svend Aage Madsen.
Samme tendens ses blandt mænd, som får ordineret medicin mod en sygdom, men dropper at tage den.
”De kan ikke mærke, at medicinen fører til forbedringer her og nu, men hvis de brækker armen, kan de mærke effekten af smertestillende
medicin med det samme. Der er lang vej fra at lave lektier i gymnasiet til at se, hvad man får ud af det på sigt. Derfor ligger der en kæmpe kommunikationsopgave i at få drengene med på, at det kan betale sig at yde en indsats i gymnasiet, selv om de ikke kan se effekten med det samme.”
Kvindeflertal kan gøre det værre
Det er ikke længere lige ud ad landevejen for alle mænd at få job, familie og et sted at bo. Den problemstilling bliver yderligere forværret i takt med, at flere og flere kvinder bliver bedre uddannede end mænd.
”Der er endnu ikke fuld ligestilling i samfundet, men kvinderne bevæger sig tydeligvis ind på akademiker- og lederstillinger, så drenge og unge mænd møder primært kvindelige undervisere i gymnasiet og på uddannelserne. Det samme sker i sundhedssystemet, fordi kvinder i højere grad uddanner sig til læger,”
siger Svend Aage Madsen.
Det kan blive en hæmsko, hvis kvindernes overtal får mændene til at sige, at det ikke er noget for dem at uddanne sig, når de ikke har andre mænd at spejle sig i.
”Man kan sagtens spejle sig på tværs af kønnene, men på nogle områder spejler man sig bedre i sit eget køn. Jeg kan kun huske én kvindelig lærer fra min egen gymnasietid. Nu er mange af mændene på lærerværelset skiftet ud med kvinder. Vi har lavet en undersøgelse, som viser, at man helst vil have en fra sit eget køn som behandler. Det kunne være interessant at spørge eleverne i gymnasiet, hvordan de forholder sig til kvindelige og mandlige lærere.”
Kvindernes dominans spiller også ind på, at drenge og mænd i høj grad mangler redskaber til at tale om følelser.
”De redskaber, der findes, er kvindernes, så da Frederik den 10.
græd til sit bryllup, blev han kaldt for tudeprins på forsiden af avisen. Drengene i gymnasiet skal have mulighed for at udvikle et sprog, som passer til dem, og derfor skal man hjælpe dem ind i fællesskaber for drenge. De fællesskaber har pigerne, og derfor har kvinder mange venner fra deres gymnasietid.”
Ensomme mænd vil gerne mødes Det siges, at det sociale betyder mere for drenge end lektier og høje karakterer. Det er for så vidt rigtigt, men med den forskel, at drenges sam -
vær ser anderledes ud end pigernes, fortæller Svend Aage Madsen.
”Hvis det sociale er at være fortrolige, driver det ikke drengene. De realiserer det sociale ved at arbejde i Netto og engagere sig i fodbold og spil, hvor pigerne i flere sammenhænge støtter hinanden. Så når man spørger en dreng: ”Skal vi ses?”, svarer drengen: ’Om hvad? Hvad skal vi lave?’ For drenge opstår fællesskabet ofte af noget, man laver sammen, hvor pigerne sagtens bare kan være sociale med hinanden.”
Når Forum for Mænds Sundhed
tilbyder møder forskellige steder i landet for at skabe fællesskaber for mænd, dukker der ikke mange op, hvis forrummet inviterer dem til at mødes for at bekæmpe deres ensomhed, mistrivsel eller usundhed. Mændene kommer, når invitationen lyder: ”Kunne du tænke dig at lave noget spændende sammen med andre mænd?”
”Mænd vil gerne være sammen med andre mænd om aktiviteter, de finder interessante. De er bare ikke gode til selv at tage initiativ til sociale arrangementer. I gymnasiet er pro -
blemet, at hvis det tynder ud i drengene, bliver det sværere for dem, der er tilbage, at finde nogle med samme interesser som dem selv. Derfor ligger der en opgave for gymnasierne i at lave fællesskaber for drenge, hvor indholdet motiverer deltagerne.”
Udfordringen med lavt præsterende drenge stiller også krav til lærerne.
”Lærerne må arbejde med, hvordan de kan inkludere drengene, så de kan komme til orde. Det er en stor udfordring, når langt de fleste lærere er kvinder. Både kvinder og mænd har kønsperspektiver på den måde, de taler om piger og drenge på, og det bør indgå i uddannelsen og efteruddannelsen af gymnasielærere, at de skal kunne forstå drengene. Drenge har brug for konkrete spørgsmål og opgaver, så hvordan kan undervisningen se ud, så den engagerer dem? Det er vigtigt, at lærerne tager en kønssnak, både om deres eget køn og om elevernes,” anbefaler Svend Aage Madsen.
Det har mange konsekvenser, hvis ikke gymnasierne gearer sig bedre til drenge. En af dem er, at vi får et samfund, hvor kvinder har en højere status, fordi de er bedre uddannede og derfor tjener mere end mænd,
hvor det hidtil har været omvendt.
”Efter nogle hundrede års overvægt af mænd på uddannelserne er det ikke i sig selv et problem, at vi får en periode, hvor kvinderne er i flertal. Men arbejdsmarkedet har ændret sig. Man kan ikke bare vælge det erhverv, som er naturligt i familien eller i en bestemt samfundsklasse. I dag kræver stort set alle job en uddannelse, og man skal selv bane sig vej igennem junglen af uddannelser og job i et arbejdsmarked, som er blevet mere flydende”, siger Svend Aage Madsen.
Det er velkendt, at mennesker med lange uddannelser lever længere, har færre sygdomme og mindre dødelighed, så hvis sårbare drenge i gymnasiet ikke får den fornødne hjælp, kan det gå ud over deres livsvilkår.
”De 25 procent mænd med kortest uddannelse og lavest indtægt er også dem, der hyppigst kommer til at leve uden nære relationer. 45 procent af de ufaglærte vil leve som singler, og 35 procent af dem får ikke børn. Mangel på nære relationer er en af de mest markante faktorer i forhold til sårbarhed for fysiske og psykiske lidelser. Derfor har gymnasierne en samfundsopgave i at sige: Hvad gør vi for at holde fast på drengene og undgå frafald?”, afslutter forskeren.
Med fagpakken til idræt får du bl.a. grundbogen Begrib idræt C, forløbene Kom i mål med fodbold og Salsa
Rueda de Casino, som giver inspiration til forløb på 6 moduler samt en række træningsmoduler.
Se hele fagpakken til idræt på prx.dk/fagpakke-til-idraet
Grundbogen Begrib idræt C rummer en bred vifte af teoretisk kernestof og introducerer eleverne for et grundlæggende begrebsapparat, der kan understøtte og give faglig fordybelse til de fysiske aktiviteter i faget idræt.
Bogen kobler fagtekster til kernestoffet i et let forståeligt sprog og tilbyder eleverne en række opgaver og læringsressourcer, fx printbare øvelser, filmklip og ”tips og tricks”, som knytter teoretiske begreber og praksis sammen.
Udover at alle kapitler afsluttes med en række opsummerende spørgsmål, indeholder bogen også et kapitel om, hvordan eksamen i idræt C foregår.
Fodboldforløbet giver inspiration til færdighedsområdet ‘Bold’ og fokuserer på at udvikle elevernes individuelle fodboldfærdigheder ved hjælp af relevante og kvantificerbare tests. Salsaforløbet introducerer den sjove dans salsa Rueda de Casino (‘rueda’) og inspirerer til et forløb inden for færdighedsområdet ‘Musik og bevægelse’.
Fagpakken indeholder også tre træningsmoduler, der hjælper eleverne til at repetere og forstå fagbegreberne. Træningen er tilpasset elevernes eget niveau.
Oplever du, at undervisningen nogle gange er et minefelt, hvor du når som helst kan træde forkert og udløse elevernes ængstelighed inden for et emne, du tidligere har undervist i uden at fremkalde en eneste bekymringsrynke i elevernes pander? RELEVANS har ikke svaret på, hvordan du undgår det i fremtiden, men vi har spurgt tre gymnasielærere, hvordan de sætter nogle af de svære emner på skemaet – måske kan du blive inspireret.
TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND
ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
Engelsklærer Helle Lafrenz fortæller om sin mission for at gøre eleverne til aktive klimaskribenter, teknologilærer Gine Ørnholt Johansson sætter ord på fagets indbyggede handling og håb, og historie- og tysklærer Christian Miemietz forklarer, hvorfor det er vigtigt at kende sine elever og luge ud i de materialer, man underviser efter.
Skriv dig ud af klimaangsten – og måske endda klimakrisen Helle Lafrenz underviser i dansk og engelsk på Gentofte HF, og hun oplever, at eleverne stejler, når undervisningen kredser om klima og bæredygtighed. ”Når jeg siger til mine elever, at vi skal have om klima i engelsk, bliver de så trætte i ansigterne. De gider ikke høre mere om klima. Det er overalt i medierne og i læreplanerne, og det handler alt sammen om skyld og skam og verdens undergang,” fortæller hun og understreger samtidig, at det ikke kun gælder eleverne, hun er også selv træt af at tale om klimaet i negative vendinger.
For at komme eleverne i møde og fjerne noget af deres modvilje trækker hun på erfaringer fra sin forskning i klimaskrivning, hvor hun beskæftigede sig med, hvordan tekster også er handlinger. ”Når vi skriver noget, så handler vi,” siger hun og fortsætter: ”teksten eksisterer ikke i et vakuum, den rækker ud over sig selv og gør noget. Det er klimaskrivningerne et tydeligt eksempel på, fordi det er forfatterens bevidsthed og intention i teksterne, der gør dem til klimaaktivister gennem teksterne.”
Helle Lafrenz løfter ikke pegefingeren over for eleverne, når hun underviser i klimaskrivning. “Eleverne skal ikke formes, men eleverne kan forme og påvirke verden uden for dem selv gennem teksterne – det er det, der sælger forløbet til eleverne,” påpeger hun. Et af målene med tilgangen er, at eleverne skal opfatte sig selv som nogen, der former andre, de får en aktiv rolle som nogen, der kan oplyse
og påvirke andre.
Helle Lafrenz bruger også tilgangen i dansk, når hun underviser i temaet mental sygdom og mental sundhed. Her er udgangspunktet også at starte i elevernes egen erfaringsverden i stedet for at præsentere dem for et forkromet teoretisk værk, der kan danne dem. “Jeg vil gerne give dem den oplevelse, at de er dannede mennesker,” fastslår hun.
Helle Lafrenz udgav i 2022 temabogen Cli-fi – Writing for Change, og det er principperne bag den, hun bruger i undervisningen. ”Når eleverne lærer om en genre, ender det ud i, at de selv skal praktisere den genre. Så når de lærer om blogindlæg, bliver de selv (klima)bloggere. Når de skriver en novelle, bliver de kreative (klima) aktivister,” forklarer hun. Det er hendes erfaring, at mange elever føler sig fastlåste, fordi de ikke kan se sig ud af klimakrisen, men i sin under-
Med temabogen Cli-fi – Writing for Change kan du selv give dig i kast med at undervise i Helle Lafrenz’ tilgang. Du kan med fordel plukke i bogens kapitler uden at gå på kompromis med sammenhæng og rød tråd i din undervisning. Eleverne arbejder bl.a. med klimadigte, film, blogindlæg, protestsange, tv-reklamer og brevskrivning. Undervejs skal eleverne selv arbejde som kreative klimaskribenter. Det giver dem mulighed for at forestille sig alternative klimafremtider og bryde ud af klimaangstens blindgyde.
visning får hun eleverne til at være kreative og angribe emnet fra en anden vinkel. ”Det handler ikke om at kigge tilbage på en uhensigtsmæssig adfærd, som vi skal skamme os over. Bogen tager afsæt i, at vi nu står, hvor vi gør, klimaforandringerne er en realitet, og hvad gør vi så? Hvordan kan vi på trods af det alligevel forestille os en fremtid, der er værd at leve i som ungt menneske? Det er en positiv vinkel, uden at være naiv,” understreger hun.
Det er hendes håb, at hun med bogen, og i sin egen undervisning, kan hjælpe eleverne ud over følelsen af klima-fatique og -angst ved at vise dem, at de kan gøre noget aktivt, når de selv skriver. ”Vi er nødt til at have de humanistiske fag og popu lærkulturen engageret, så det bliver klimasamtaler på græsrodsniveau, der måske kan skabe ændringer,” slår hun fast.
Handlingsperspektivet giver håb for fremtiden
Det er ligeledes teknologilærer Gine Ørnholt Johanssons erfaring, at eleverne ikke gider undervisning om klima og bæredygtighed – medmindre hun kalder det noget andet. Eleverne reagerer anderledes, hvis hun i stedet kalder det ‘reuse and rethink’. “Jeg oplever ikke, at de reagerer voldsomt på de svære emner, men jeg kan bruge faget til at præsentere noget af det svære for dem,” fortæller Gine Ørnholt Johansson.
Når hun skal præsentere et af de faste elementer i teknologiundervis ningen, problemtræet, bruger hun ofte unges alkoholvaner som eksem pel. De taler sig dermed ind på et emne, der traditionelt er svært, uden at det faktisk bliver svært at tale om, fordi hun stopper det ind i en konkret opgave. ”På den måde kan man, ad bagveje, bruge faget til at snakke om nogle af de svære ting,” siger hun.
Gine Ørnholt Johansson er uddannet ingeniør i fødevareteknologi og underviser i teknologi på Hillerød Tekniske Gymnasium. Hun har netop, i samarbejde med Det Etiske Råd og
Praxis, udgivet undervisningsforløbet Fremtidens fødevareteknologier, der både præsenterer eksisterende teknologier og får eleverne til at reflektere over, hvad fremtiden byder på inden for fødevareteknologier. ”Jeg tror, eleverne synes, det er spændende at arbejde med en anden form for teknologi. Jeg synes, det er helt oplagt at tage det her emne op, fordi det fokuserer på, hvilke teknologier der allerede er tilgængelige, og hvilke muligheder der er i fremtiden,” understreger hun.
Teknologifaget har, uanset hvilket emne der undervises i, et indbygget handlingsperspektiv.
Det kan være med til at give elever ne håb for fremtiden, også selvom retorikken i nyhedsbilledet generelt er præget af dommedagsforudsigelser – eleverne får med teknologifaget præsenteret alternative perspektiver på fremtiden.
Et af de vigtige perspektiver, Det Etiske Råd har bragt ind i forløbet, er, at vi ikke bare kan ændre på noget, uden at kigge på kultur og vaner. Det aspekt er Gine Ørnholt Johansson ikke vant til at arbejde med i undervisningen, men det er et hovedfokus i forløbet. “Det personnære og det samfundsmæssige hensyn er grundprincipper i forløbet, og det tvinger eleverne til at reflektere over, hvordan de nye teknologier påvirker dem og får dem til at stille spørgsmål som ‘hvordan påvirker det mig?’, ‘er jeg villig til at ændre mig for klimaet?’, og på den anden side ‘hvad betyder det for samfundet generelt?’, og ‘hvad er samfundet kollektivt villige til at ændre?’,” forklarer hun.
I modsætning til Gines erfaringer med at pakke emnet bæredygtighed ind i nogle andre ord, som eleverne ikke er ved at brække sig over, er Christian Miemietz’ erfaring en anden. ”Når man tror, man kan narre eleverne, gennemskuer de det som
Fremtidens fødevareteknologier er et spritnyt digitalt forløb udviklet i et samarbejde mellem Det Etiske Råd, teknologilærer Gine Ørnholt Johansson og Praxis - og du har fri adgang til det hele. Forløbet er lavet til teknologifaget, men det har almen interesse og kan med fordel bruges tværfagligt i fx biologi, bioteknologi, fysik, samfundsfag, filosofi eller SOP. I forløbet arbejder eleverne med de etiske udfordringer, der knytter sig til vores nuværende fødevareproduktion i relation til klima, biodiversitet og folkesundhed. Desuden bliver eleverne klogere på danskernes madkultur og kostmønstre samt de barrierer, der kan være for, at vi ændrer kostvaner. Forløbet følger den systematiske produktudviklingsmodel og træner eleverne i faserne problemidentifikation, problemanalyse og løsning.
Få gratis adgang til forløbet på prx.dk/etisk
regel,” siger han og understreger, at der selvfølgelig er forskel på naturvidenskabelige fag, hvor man kan få en fornemmelse af at gøre en forskel, og historiefaget, der er tilbageskuende.
Eleverne mangler nyhedskroge Christian Miemietz underviser i historie og tysk på Skt. Annæ Gymnasium. Det har han gjort de sidste 1,5 år. Inden da var det ca. 8 år siden, han sidst havde undervist gymnasieelever, og på de 8 år har eleverne ændret sig, mener han. ”Når jeg går i gang med et historieforløb, laver jeg forforståelsesøvelser for at forankre det til noget i nutiden. Der kan jeg godt mærke, at vi er et andet sted end tidligere, og at der ikke er så mange nyhedskroge at hænge historien på. Jeg opfatter det ikke som modstand eller manglende interesse, men nyhederne har fået utroligt meget konkurrence af alt muligt andet, som fylder de unges dage. På de digitale medier er nyhederne ét af utroligt mange tilbud,” forklarer han. Det har givet ham en anden tilgang til historieundervisningen, end han havde tidligere.
Eleverne gennemgår en stor udviklingsproces i løbet af deres gymnasietid. Også når det kommer til interessen for deres omverden. ”Der er stor forskel på en elev i 1., 2. og 3. g, når det kommer til interessen for nyheder,” siger Christian Miemietz og understreger, at det bl.a. skyldes elevernes nyvundne stemmeret. ”De er klar over, at deres kryds ikke rykker ved alverden, men de er med på, at de skal være en del af fællesskabet på nogle andre præmisser. Det lyder ophøjet,” siger han med et smil og fortsætter: “men jeg mener faktisk, det er vigtigt og en af grundene til, at de begynder at søge viden.” Han understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at det er alle elever i 3. g, der søger nyheder, men at der generelt er et andet refleksionsniveau og en større viden om, hvad der foregår i verden.
Christian Miemietz har to gange gennemført et pandemiforløb om
Christian Miemietz, tysk- og historielærer på Skt. Annæ Gymnasium
den sorte død og trukket tråde op til Corona. Han blev overrasket over, hvor påvirket eleverne blev, da de selv skulle skrive en kilde. De havde på forhånd læst en kilde af Boccaccio om, hvordan pesten kom til Firenze, og så skulle de selv sætte ord på, hvordan Corona kom til Danmark. ”Det var ikke svært for dem at formulere, men da vi skulle arbejde med det efterfølgende, kunne jeg godt se, at det havde gjort et stort indtryk på mange af dem, fordi de ikke havde tænkt over det på den måde, før de skulle skrive det ned. Det kom bag på mig,” slår han fast. Han anså det ikke for at være fagligt uforsvarligt, men tværtimod sundt for dem at reflektere over det. Han er efterfølgende blevet klar over, at han er nødt til at overveje, hvilken klasse han gennemfører forløbet med, fordi der kan sidde nogle sårbare unge eller elever med angst, hvor forløbet måske er for stor en mundfuld. Han understreger dog, at ”det skal ikke være et personligt refleksionsprojekt, det skal være et refleksionsprojekt, som er stilladseret af en faglighed, så de ved, hvilken kontekst de arbejder i.”
Noget andet, der har ændret sig, siden Christian Miemietz sidst stod i klasselokalet, er elevernes måde at gå til undervisning og læring på. ”Man skal i højere grad tage eleverne i hånden og føre dem ind i fagligheden, hvor de tidligere var mere villige til at gå den vej selv, og så stod læreren og tog imod dem,” forklarer han. Han understreger, at eleverne overordnet ikke er blevet dårligere, de er bare blevet bedre til nogle ting og dårligere til andre. Han mener, at det vigtigste er, at man kan meningsgive faget over for eleverne –”Hvis man kan det, tror jeg, man kan få dem med,” siger han.
I historie er især Holocaust et svært emne at undervise i, fordi ondskaben og umenneskeligheden er så svær at forstå og kapere. ”Der er meget fokus på, hvordan vi underviser i de svære emner i historiefaget, fordi vi har nogle elever, der ikke kan relatere til det, eller som synes, det bliver for hårdt og barsk. Verdenshistorien er barsk og hård, uanset hvor meget man pakker den ind. Der kan man ikke som før vise de voldsomme do -
kumentarfilm. Det ville jeg aldrig gøre i dag,” slår Christian Miemietz fast.
De tre gymnasielærere har meget forskellige fagligheder, og de tilpasser deres undervisningen på vidt forskellige måder. De har dog ét tilfælles: de ser alle et behov for at tilrettelægge undervisningen anderledes end tidligere, fordi elevgruppen har ændret sig.
Discount med ansvar
Du får adgang til forløbet i fagpakken til afsætning
Se mere på prx.dk/fagpakke -til-afsaetnin g
Breve fra baghuset
Du får adgang til forløbet i fagpakken til historie
Se mere på prx.dk/fagpakke-til-hisorie
Klima og CO2
Du får adgang til forløbet i fagpakken til kemi
Se mere på prx.dk/fagpakke-til-kemi
Arealer og bæredygtighed
Du får adgang til forløbet i fagpakken til naturgeografi
Se mere på prx.dk/fagpakke-til-naturgeografi
Noemi Katznelson er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, og hun forsker i unges forhold til uddannelse, hverdagsliv og trivsel. For hende er der ingen tvivl om, at gymnasielærernes tidsmangel er en af årsagerne til lav trivsel blandt nogle elever – og det bør være en bunden opgave for politikerne at løsne grebet.
TEKST: MARIANNE CORYDON KRAGHHvad er årsagen til stigningen i antallet af unge, der trives dårligt?
Mit bud er, at der generelt er en kultur og en masse strukturer, som fx grundforløbet på de gymnasiale uddannelser, som er meget fokuseret på, at de skal nå bestemte ting til bestemte tidspunkter og i et højt tempo. Der er hele tiden fokus på, hvor de er på vej hen, hvad de skal, og hvor godt de klarer sig både fagligt og socialt i forhold til andre. Nogen trives fint i det, men der er også mange, der oplever det som et pres. Vi ser også forandringer i, hvordan unge forholder sig til det følelsesmæssige. Der er en større optagethed af, hvordan man egentlig har det. Og så er det sociale blevet mere krævende – og tidskrævende.
Hvilken rolle spiller gymnasiernes opbygning for trivslen?
Den svækker kontakten mellem lærere og elever, fordi de skal nå at lære endnu flere at kende på endnu kortere tid. Det øger den mængde ressourcer, eleverne skal bruge på at prøve at føle sig trygge, først i én sammenhæng – grundforløbsklassen – og så i en ny, når de kommer i deres studieretningsklasse. Hvis trivsel også handler om at have trygge læringsrammer, så er det ikke trygt, hvis lærerne ikke ved, hvad man hedder, at der er mange elever i klasserne, og at der er meget udskiftning i, hvem man skal forholde sig til. Det er ikke optimale betingelser. De strukturelle udfordringer i skolesammenhæng er: mange skift, højt tempo og MEGET
snævre læringsrammer. Som gymnasielærer kan du ikke lige tage en time ud og snakke om, hvordan det går i klassen. Det er der ikke tid til. Det er styret ned til mindste detalje, så mulighederne for at gribe noget, der rører sig blandt eleverne, er enormt begrænsede. Når man som forsker taler med eleverne, er det meget tydeligt, at det sociale og det faglige hænger tæt sammen, og at det i mange sammenhænge ikke giver mening at adskille faglig og social trivsel i en skolekontekst.
Er der bestemte grupper, som trives dårligt?
Trivsel afhænger af, hvad man har med sig. Man kan være udfordret på forskellige områder. Jeg bruger gerne et billede med et tårn af klodser, som vælter, hvis belastningen bliver for stor. For nogle unge har mistrivslen en tydelig årsag og forklaring, men for mange er det et samspil mellem forskellige dele af deres liv. Så det er svært at sige, om det er det sociale, det faglige eller det derhjemme, som får tårnet til at vælte, for det kan også være summen af ting. Hvis en elev i forvejen kæmper lidt med at finde fodfæste i livet, kan det blive en større mundfuld at komme ind i en ungdomsuddannelsessammenhæng med endnu mere, man skal forholde sig til. Først skal man etablere sig socialt og fagligt i en grundforløbsklasse, lære elever og lærere at kende, og bum, så skal man videre og etablere tryghed på ny. Forskellene i både relationelle og faglige forudsætninger er kolossalt
store og spiller en væsentlig rolle i, om man trives.
Hvordan kan man fremme trivsel på gymnasierne?
Jeg har to bud på, hvor man kan sætte ind. Politisk handler det om at løsne grebet. Der skal simpelthen noget mere plads og rum ind på gymnasierne! Tid er en mangelvare, og der skal skabes noget luft. Det burde være en bundet politisk opgave. Man vil for meget med de unge på for kort tid, og det giver bagslag – også læringsmæssigt. Til lærerne vil jeg sige: Det er vigtigt at få opbygget en varm og velkommende kultur. At man arbejder bevidst som skole med at skabe et rummeligt og varmt fællesskab, hvor mange forskellige unge kan få mulighed for at føle sig som en del af en større sammenhæng. En sidste refleksion, som jeg har lyst til at dele med lærerne, er, om de måske også – uden at ville det – igennem sprog og opmærksomhed uforvarende kommer til at fremme en både instrumentel og præstationsorienteret kultur ved i for høj grad at rette elevernes blik mod udbytte, resultater, prøver, eksaminer, præstationer, fremtidsplaner osv. Ikke at disse ting ikke skal fylde, men måske de mangler at hjælpe eleverne til at rette blikket mod alt det andet, der knytter sig til det at være under uddannelse. Jeg savner, at hele dannelsesprojektet er mere nærværende i møderne mellem fag, lærere og elever i hverdagen.
– en dybdegående undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.
De unges trivsel på ungdomsuddannelserne skal ses væsentligt mere nuanceret end som et spørgsmål om, hvorvidt de trives eller ikke trives. Der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på den faglige trivsel i skolernes arbejde.
Lars GoldschmidtFormand for Praxis-Fonden
Dyk ned i rapportens tal på prx.dk/trivsel