Pixi-udgave af TrivselsLUP

Page 1

TRIVSELSLUP – en dybdegående undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.


Indhold 4

Metode og fokusområder

6

Respondenter og datagrundlag

8

Trivsel

10

Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?

12

Trivselsklynger

16

Faglig trivsel

20

Relationer til lærere

22

Mestring og self-efficacy

26

Kvalitet i undervisningen


Forord Lars Goldschmidt

For Praxis-Fonden er det et væsentligt indsatsområde at støtte frembringelse af viden til brug for udvikling af ungdomsuddannelserne. Det er derfor med stor glæde at se TrivselsLUP – som fonden har været med til at finansiere – resultere i så solidt funderede og væsentlige resultater som dem, der præsenteres i nærværende pjece. Undersøgelsen dokumenterer, at spørgsmålet om de unges trivsel på ungdomsuddannelserne skal ses væsentligt mere nuanceret end som et spørgsmål om, hvorvidt de trives eller ikke trives. Der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på den faglige trivsel i skolernes arbejde. I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at mange unge efterspørger større vægt på anvendelse, forsøg og praksis i undervisningen. Med ønsket om at resultaterne kan bidrage til udviklingen af ungdomsuddannelserne. Lars Goldschmidt Formand for Praxis-Fonden lg@riseandshine.dk

3


Metode og fokusområder Spørgeskemaerne er udviklet til undersøgelsen, men trækker også på tidligere erfaringer fra undersøgelse af trivsel, self-efficacy, oplevet mestring, begrundelse af uddannelsesvalg, forventninger til uddannelsen, relationen til lærere og oplevet undervisningskvalitet. Spørgeskemaerne blev udsendt til 100 ungdomsuddannelser, som på forhånd havde tilkendegivet interesse i at deltage i undersøgelsen. Eleverne besvarede spørgeskemaerne i undervisningstiden i perioden september-oktober 2023. De fleste af undersøgelsens 108 spørgsmål er besvaret på 5-punkts likert-skalaen. Ved alle spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter, der har besvaret et givent spørgsmål, varierer gennem rapporten. Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup

4


På de følgende sider kan du dykke ned i fire udvalgte fokusområder fra undersøgelsen. .

De tre trivselsdimensioner

Undersøgelsen skelner mellem emotionel, social og faglig trivsel, og på baggrund af elevernes svar inden for alle tre områder, defineres fire forskellige grupper af elever – fire trivselsklynger – der går fra høj trivsel til lav trivsel. Den faglige trivsel er fremhævet.

Relationen til lærerne

Undersøgelsen sætter også fokus på elevernes relation til deres lærere, fordi det i tidligere forskning er tydeligt, at lærerne spiller en central rolle for elevernes trivsel.

Mestring og self-efficacy

Self-efficacy kan oversættes til elevernes tro på, at de har de faglige evner, der er påkrævet i en faglig kontekst. Mestring er en mere situeret oplevelse af at lykkes med de opgaver og krav, de møder.

Kvalitet i undervisningen

Flere studier peger på vigtigheden af at undersøge elevernes oplevelser med undervisningen, hvis man vil sige noget generelt om kvaliteten i undervisningen.

Metode og fokusområder

5


Respondenter og datagrundlag Projektet beror på frivillig (ikke systematisk udtrukket) deltagelse fra førsteårselever på ungdomsuddannelserne. Der er i alt 12.113 svar. Se nærmere på fordelingen ift. regioner og køn.

6

R


REGION

Nordjylland 12 %

Midtjylland 19 %

Hovedstaden 29 %

Sjælland

Syddanmark

17 %

23 %

KØN

Andet 1,3 % Piger/kvinder 57,6 % Drenge/mænd 41,2 %

Respondenter og datagrundlag

7


Trivsel I undersøgelsen defineres trivsel som et multifacetteret koncept, der er mere end bare det at være glad. Trivsel handler også om at udvikle sig som person, realisere sig selv i og føle, at man bidrager til fællesskaber. Når det kommer til skolen, realiserer eleverne sig under normale omstændigheder både i sociale og faglige fællesskaber, og der skelnes mellem tre overlappende, separate trivselsdimensioner: emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.

8

T


Emotionel trivsel handler om, hvorvidt eleverne er tilfredse med deres hverdag, om de har en positiv livsoplevelse, har selvtillid og tænker positivt om dem selv og deres liv. Social trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever, at de hører til i et socialt fællesskab og her oplever, at deres deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes. Faglig trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever at føle sig glad i skolen samt motiveret og engageret i skolearbejdet.

Trivsel

9


Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse? Eleverne blev stillet en række spørgsmål, der omhandler deres trivsel. Alle spørgsmål blev indledt med formuleringen ”Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af et udsagn, som eleverne blev bedt om at angive deres grad af enighed i forhold til.

10


SAMLET FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5

5 4

1

3,24

Faglig trivsel

2

3,80

Social trivsel

3

Emotionel trivsel

3,99

SPØRGSMÅL Jeg er glad

Jeg føler mig forstået

Jeg er i godt humør

Jeg bliver hørt

Jeg er ked af det

Jeg passer godt ind

Jeg er motiveret for uddannelsen

Jeg bliver holdt udenfor

Jeg er glad for at gå i skole

Jeg har gode klassekammerater

Jeg er glad for mine lærere

Det, vi laver, hjælper mig med at tænke videre og komme på nye ideer Det er sjovt at lære Jeg kan godt lide undervisningen Det, vi laver, giver mig lyst til at lære mere Det, vi laver, er kedeligt Jeg synes ikke, undervisningsemnerne er særligt interessante

Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?

11


Trivselsklynger På baggrund af elevernes individuelle scorer på de tre trivselsdimensioner – emotionel, social og faglig trivsel – er der eksplorativt identificeret fire signifikant forskellige trivselsklynger – fra elever med meget høj trivsel til elever med lav trivsel.

12

T


GENNEMSNITLIG FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5 Emotionel trivsel Social trivsel Faglig trivsel

5 4 3

4,3 3,7

3,7 3,0

2

3,5 2,9

3,0

2,8 2,3

1

2,2 1,4

KLYNGE 1 meget høj trivsel

KLYNGE 2 høj trivsel

KLYNGE 3 lidt lav trivsel

1,5

KLYNGE 4 lav trivsel

En af elevgrupperne (klynge 4) har meget lav trivsel på alle tre dimensioner, men scorer særligt lavt på social og emotionel trivsel. En anden gruppe (klynge 3) har middel/lav trivsel på alle tre dimensioner, men scorer særligt lavt på social trivsel. En tredje gruppe (klynge 2) scorer middel på faglig trivsel og højt på emotionel og social trivsel. Slutteligt ses en gruppe (klynge 1) med middel faglig trivsel og meget høj social og emotionel trivsel.

Trivselsklynger

13


ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER FORDELT PÅ KØN

50 %

Pige Dreng

51

40 %

Andet

46 41

30 %

35 32 29

20 %

23 18

10 %

18

5 1

0% KLYNGE 1 meget høj trivsel

14

KLYNGE 2 høj trivsel

KLYNGE 3 lidt lav trivsel

2

KLYNGE 4 lav trivsel

T


ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER FORDELT PÅ UDDANNELSE 59

50 %

56

57

STX

54 49

HHX

51

HF

40 %

HTX EUX EUD

30 %

34 29

33

31

20 %

26 22

10 %

15

17 13

12 12

13

5 2

0% KLYNGE 1 meget høj trivsel

KLYNGE 2 høj trivsel

KLYNGE 3 lidt lav trivsel

1

2

3

1

KLYNGE 4 lav trivsel

Trivselsklynger

15


Faglig trivsel Undersøgelsen viser, at den faglige trivsel generelt er lavere end den emotionelle trivsel og den sociale trivsel. Men hvilke faktorer forklarer variationerne i de forskellige trivselsdimensioner? Antagelsen er, at det varierer fra uddannelse til uddannelse, og derfor laves regressionerne uddannelsesspecifikt.

16

F


Se nærmere på de mest signifikante forklarende faktorer for variationer i faglig trivsel på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Faktorerne forklarer mellem 34 % og 47 %.

Faglig trivsel

17


FAKTORER DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER STX HHX (FORKLARER 44 %) (FORKLARER 44 %)

HTX (FORKLARER 34 %)

HF (FORKLARER 47 %)

+ Oplevelse af mestring + Self-efficacy + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring) + Køn = pige + Foretrækker individuel/digital læring - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning - Utility valg - Forventning om udsyn (social, samfund, sundhed)

+ Self-efficacy + Relation til lærere + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Match/Identitetsvalg + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler

+ Relation til lærere + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning + Oplevelse af mestring + Match/Identitetsvalg + Self-efficacy + Foretrækker individuel/ digital læring + Køn = pige + Forventninger om etik og æstetik - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)

+ Relation til lærere + Oplevelse af mestring + Self-efficacy + Match/Identitetsvalg + Forventning om faglig udvikling (kompetencer + dannelse) - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Foretrækker individuel/ digital læring + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring) - Utility valg + Køn = pige - Foretrækker kreativ læring

+ indikerer positiv korrelation - indikerer negativ korrelation

18

F


FAKTORER DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE EUX EUD (FORKLARER 34 %) (FORKLARER 44 %) + Relation til lærere + Self-efficacy + Oplevelse af mestring

+ Relation til lærere + Foretrækker produktorienteret læring (opgaver, oplæg og digitale teknologier) + Oplever for lidt undervisning, der er virkelighedsnær, teoretisk, kreativ og involverer bevægelse - Foretrækker individuel læring + Oplevelse af mestring + Match-valg - Utility valg + Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler

Faktorerne er listet i faldende korrelationsgrad.

Faglig trivsel

19


Relationer til lærere Undersøgelsen sætter også fokus på elevernes oplevelse af opmærksomhed fra og relation til lærerne. Uddannelsesforskningen peger i en række undersøgelser på vigtigheden af relationen til lærerne.

20

Eleverne besvarede det overordnede spørgsmål ”Hvordan oplever du dine lærere på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af en række udsagn, som de har angivet deres grad af enighed i. Spørgsmålene samler sig til én faktor.

R


DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ KØN - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5

Samlet gennemsnit Pige

4

Dreng Andet

3 3,19

3,15

3,27

3,14

2 1 FORDELT PÅ UNGDOMSUDDANNELSER - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5

STX HHX

4

HF HTX

3

EUX 3,30

3,31

3,36

3,38

3,53

3,47

EUD

2 1 SPØRGSMÅL Mine lærere virker til oprigtigt at bekymre sig om mig Mine lærere er opmærksomme på, om der er noget, der går mig på Mine lærere prøver virkelig at forstå, hvordan eleverne har det Mine lærere har forståelse for, at vi måske er trætte eller har haft en lang dag Mine lærere tager sig tid til at hjælpe hver enkelt elev

Relationer til lærere

21


Mestring og self-efficacy Self-efficacy refererer til den enkeltes tro på egne evner til at udføre den adfærd, der er nødvendig for at nå bestemte præstationsresultater. Self-efficacy står ikke i modsætning til, men supplerer det, som traditionelt forstås ved viden og kundskaber. Det handler om, hvordan man er i stand til at bruge sin viden og kundskaber under de betingelser og ift. de krav, der er i forskellige sammenhænge. Helt grundlæggende påvirker self-efficacy ens arbejdsindsats (om man hurtigt giver op, fordi man ikke tror på, man har evnerne) og ens tilgang til fejl (om man anskuer dem som udtryk for mangel på evner eller som en naturlig del af en læringsproces, som man kan lære af). Samtidig påvirker self-efficacy, hvor mange muligheder man ser for sig, og hvor høje personlige mål man sætter. Engagementet og vedholdenhed ift. målene er også påvirket af self-efficacy. Ikke mindst vil successcenarier fungere positivt guidende og støttende for elever med høj grad af self-efficacy, mens elever med en lav self-efficacy modsat vil dvæle ved alt det, der kan gå galt, hvilket vil virke hæmmende for deres arbejde. Mestringsoplevelser, forstået som følelsen af at lykkes i konkrete situationer, har afgørende betydning for self-efficacy, fordi det er baseret på personlige oplevelser med konkrete kontekster eller opgaver.

22


Elevernes self-efficacy undersøges gennem en række udsagn om elevernes oplevelse af egne evner og formåen . Alle udsagn indledes med spørgsmålet “Hvordan har du det i undervisningen?”.

Mestring og self-efficacy

23


SAMLET FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5 5

3,77

3,66

Self-efficacy

Mestringsoplevelser

4 3 2 1

SPØRGSMÅL Jeg forstår det meste af undervisningen

Jeg er i stand til at huske de ting, vi lærer i skolen

Jeg gør en indsat for at følge med

Jeg er i stand til at lave mine lektier, selv hvis der er andet, der er mere spændende

Jeg klarer mig godt i skolen Jeg stiller selv spørgsmål til emner og opgaver Jeg forstår det meste af det, vi lærer

Hvis jeg vil, så kan jeg uden problem færdiggøre mine lektier til tiden

Jeg kan planlægge og fordele min arbejdsbyrde i skolen Jeg er i stand til at gennemføre de opgaver og projekter, vi arbejder med Jeg er i stand til at organisere mit skolearbejde hver dag Jeg er i stand til at skabe et rum, hvor jeg kan lave mit skolearbejde Jeg er i stand til at koncentrere mig i timerne, selv hvis jeg ikke synes, at emnet er det mest spændende

24


DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ KØN - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5

Pige Dreng Andet

4 3,75

3,80

3,81

3,64

3

3,55

3,70

2 1 SELF-EFFICACY

MESTRINGSOPLEVELSER

DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ UNGDOMSUDDANNELSER - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5

STX HHX HF

4 3,80

3

3,76

3,66

3,84

3,85

HTX 3,79

3,68

3,73

3,77 3,48

3,65

3,68

EUX EUD

2 1 SELF-EFFICACY

MESTRINGSOPLEVELSER Mestring og self-efficacy

25


Kvalitet i undervisningen Når det kommer til spørgsmål om kvalitet i undervisning, peger en række studier på vigtigheden af at undersøge elevernes oplevelser med undervisningen. Eleverne observerer og oplever undervisning dagligt, og de er dermed en vigtig informationskilde vedrørende uddannelseskvalitet. De har oplevet forskellige skolepersonale og undervisningssituationer og er derfor i stand til at basere deres kvalitetsopfattelse på komparative observationer. Eleverne bliver i undersøgelsen bedt om at vurdere, i hvor høj grad de føler, de lærer noget af en række forskellige undervisningsmetoder. Her ser du et lille udsnit. Få adgang til alle resultaterne på prx.dk/trivselslup

26

K


I HVOR HØJ GRAD FØLER DU, AT DU LÆRER NOGET AF FØLGENDE UNDERVISNINGSMETODER? - VED AT ARBEJDE MED OPGAVER SAMMEN MED ANDRE EUD

31

46

EUX

34

49

HF

28 40

HHX

37

STX

37

0%

16

46

47

40 %

60 %

I nogen grad Hverken/eller I lav grad Slet ikke

4

12

31

12

4 1

80 %

I høj grad

3 1 9

48

20 %

1

18

49

HTX

3 2

18

100 %

I HVOR HØJ GRAD FØLER DU, AT DU LÆRER NOGET AF FØLGENDE UNDERVISNINGSMETODER? - VED AT BRUGE DIGITALE TEKNOLOGIER EUD

18

45

30

EUX

21

40

32

4

3 6 1

I høj grad I nogen grad Hverken/eller I lav grad

HF

15

HTX

42

35

27

HHX

17

STX

16

0%

5 3

49

22

47 45

20 %

40 %

60 %

Slet ikke

3

29

5 2

31

6

80 %

100 %

2

Kvalitet i undervisningen

27


Eleverne skal også tage stilling til mængden af forskellige typer af aktiviteter. De præsenteres for en række aktiviteter og bliver bedt om at vurdere, om den forekommer alt for lidt, for lidt, tilpas, for meget eller alt for meget. Hver gang mødes eleverne med spørgsmålet: “Hvordan mener du, mængden af følgende aktiviteter er på din uddannelse?”. Her ser du et lille udvalg. Få afgang til alle resultaterne på prx.dk/trivselslup

28

K


HVORDAN MENER DU, MÆNGDEN AF FØLGENDE AKTIVITETER ER PÅ DIN UDDANNELSE? - UNDERVISNING HVOR VI SELV SKAL UDFØRE ØVELSER ELLER PRAKTISKE OPGAVER EUD

4

EUX

5

9

HF

4

10

HTX

3

HHX

3

STX

12

67

15

2

Alt for meget For meget

68

15

4

61

22

4

7

66

22

2

7

66

22

2

2 6

66

24

2

0%

20 %

40 %

60 %

80 %

Tilpas For lidt Alt for lidt

100 %

HVORDAN MENER DU, MÆNGDEN AF FØLGENDE AKTIVITETER ER PÅ DIN UDDANNELSE? - UNDERVISNING DER HANDLER OM TEORIER ELLER KONCEPTER EUD

6

17

65

11

2

Alt for meget

EUX

4

15

69

9

3

Tilpas

HF

4

16

64

15

2

HTX

5

19

65

10

1

HHX

4

17

69

9

1

STX

3

18

10

1

For meget For lidt

0%

68

20 %

40 %

60 %

80 %

Alt for lidt

100 %

Kvalitet i undervisningen

29


De unges trivsel på ungdomsuddannelserne skal ses væsentligt mere nuanceret end som et spørgsmål om, hvorvidt de trives eller ikke trives. Der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på den faglige trivsel i skolernes arbejde. Lars Goldschmidt Formand for Praxis-Fonden

30

K


Forskningsgruppe og forfattere til rapporten Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard Redaktion Amanda Bøjgaard Sand og Thomas Yung Art direction og grafisk tilrettelæggelse Ann Odgaard Hviid Tryk Dystan & Rosenberg Aps

Kvalitet i undervisningen

31


Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.