TRIVSELSLUP – en dybdegående undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.
Indhold 4
Metode og fokusområder
6
Respondenter og datagrundlag
8
Trivsel
10
Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?
12
Trivselsklynger
16
Faglig trivsel
20
Relationer til lærere
22
Mestring og self-efficacy
26
Kvalitet i undervisningen
Forord Lars Goldschmidt
For Praxis-Fonden er det et væsentligt indsatsområde at støtte frembringelse af viden til brug for udvikling af ungdomsuddannelserne. Det er derfor med stor glæde at se TrivselsLUP – som fonden har været med til at finansiere – resultere i så solidt funderede og væsentlige resultater som dem, der præsenteres i nærværende pjece. Undersøgelsen dokumenterer, at spørgsmålet om de unges trivsel på ungdomsuddannelserne skal ses væsentligt mere nuanceret end som et spørgsmål om, hvorvidt de trives eller ikke trives. Der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på den faglige trivsel i skolernes arbejde. I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at mange unge efterspørger større vægt på anvendelse, forsøg og praksis i undervisningen. Med ønsket om at resultaterne kan bidrage til udviklingen af ungdomsuddannelserne. Lars Goldschmidt Formand for Praxis-Fonden lg@riseandshine.dk
3
Metode og fokusområder Spørgeskemaerne er udviklet til undersøgelsen, men trækker også på tidligere erfaringer fra undersøgelse af trivsel, self-efficacy, oplevet mestring, begrundelse af uddannelsesvalg, forventninger til uddannelsen, relationen til lærere og oplevet undervisningskvalitet. Spørgeskemaerne blev udsendt til 100 ungdomsuddannelser, som på forhånd havde tilkendegivet interesse i at deltage i undersøgelsen. Eleverne besvarede spørgeskemaerne i undervisningstiden i perioden september-oktober 2023. De fleste af undersøgelsens 108 spørgsmål er besvaret på 5-punkts likert-skalaen. Ved alle spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter, der har besvaret et givent spørgsmål, varierer gennem rapporten. Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup
4
På de følgende sider kan du dykke ned i fire udvalgte fokusområder fra undersøgelsen. .
De tre trivselsdimensioner
Undersøgelsen skelner mellem emotionel, social og faglig trivsel, og på baggrund af elevernes svar inden for alle tre områder, defineres fire forskellige grupper af elever – fire trivselsklynger – der går fra høj trivsel til lav trivsel. Den faglige trivsel er fremhævet.
Relationen til lærerne
Undersøgelsen sætter også fokus på elevernes relation til deres lærere, fordi det i tidligere forskning er tydeligt, at lærerne spiller en central rolle for elevernes trivsel.
Mestring og self-efficacy
Self-efficacy kan oversættes til elevernes tro på, at de har de faglige evner, der er påkrævet i en faglig kontekst. Mestring er en mere situeret oplevelse af at lykkes med de opgaver og krav, de møder.
Kvalitet i undervisningen
Flere studier peger på vigtigheden af at undersøge elevernes oplevelser med undervisningen, hvis man vil sige noget generelt om kvaliteten i undervisningen.
Metode og fokusområder
5
Respondenter og datagrundlag Projektet beror på frivillig (ikke systematisk udtrukket) deltagelse fra førsteårselever på ungdomsuddannelserne. Der er i alt 12.113 svar. Se nærmere på fordelingen ift. regioner og køn.
6
R
REGION
Nordjylland 12 %
Midtjylland 19 %
Hovedstaden 29 %
Sjælland
Syddanmark
17 %
23 %
KØN
Andet 1,3 % Piger/kvinder 57,6 % Drenge/mænd 41,2 %
Respondenter og datagrundlag
7
Trivsel I undersøgelsen defineres trivsel som et multifacetteret koncept, der er mere end bare det at være glad. Trivsel handler også om at udvikle sig som person, realisere sig selv i og føle, at man bidrager til fællesskaber. Når det kommer til skolen, realiserer eleverne sig under normale omstændigheder både i sociale og faglige fællesskaber, og der skelnes mellem tre overlappende, separate trivselsdimensioner: emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
8
T
Emotionel trivsel handler om, hvorvidt eleverne er tilfredse med deres hverdag, om de har en positiv livsoplevelse, har selvtillid og tænker positivt om dem selv og deres liv. Social trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever, at de hører til i et socialt fællesskab og her oplever, at deres deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes. Faglig trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever at føle sig glad i skolen samt motiveret og engageret i skolearbejdet.
Trivsel
9
Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse? Eleverne blev stillet en række spørgsmål, der omhandler deres trivsel. Alle spørgsmål blev indledt med formuleringen ”Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af et udsagn, som eleverne blev bedt om at angive deres grad af enighed i forhold til.
10
SAMLET FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5
5 4
1
3,24
Faglig trivsel
2
3,80
Social trivsel
3
Emotionel trivsel
3,99
SPØRGSMÅL Jeg er glad
Jeg føler mig forstået
Jeg er i godt humør
Jeg bliver hørt
Jeg er ked af det
Jeg passer godt ind
Jeg er motiveret for uddannelsen
Jeg bliver holdt udenfor
Jeg er glad for at gå i skole
Jeg har gode klassekammerater
Jeg er glad for mine lærere
Det, vi laver, hjælper mig med at tænke videre og komme på nye ideer Det er sjovt at lære Jeg kan godt lide undervisningen Det, vi laver, giver mig lyst til at lære mere Det, vi laver, er kedeligt Jeg synes ikke, undervisningsemnerne er særligt interessante
Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?
11
Trivselsklynger På baggrund af elevernes individuelle scorer på de tre trivselsdimensioner – emotionel, social og faglig trivsel – er der eksplorativt identificeret fire signifikant forskellige trivselsklynger – fra elever med meget høj trivsel til elever med lav trivsel.
12
T
GENNEMSNITLIG FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5 Emotionel trivsel Social trivsel Faglig trivsel
5 4 3
4,3 3,7
3,7 3,0
2
3,5 2,9
3,0
2,8 2,3
1
2,2 1,4
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 lidt lav trivsel
1,5
KLYNGE 4 lav trivsel
En af elevgrupperne (klynge 4) har meget lav trivsel på alle tre dimensioner, men scorer særligt lavt på social og emotionel trivsel. En anden gruppe (klynge 3) har middel/lav trivsel på alle tre dimensioner, men scorer særligt lavt på social trivsel. En tredje gruppe (klynge 2) scorer middel på faglig trivsel og højt på emotionel og social trivsel. Slutteligt ses en gruppe (klynge 1) med middel faglig trivsel og meget høj social og emotionel trivsel.
Trivselsklynger
13
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER FORDELT PÅ KØN
50 %
Pige Dreng
51
40 %
Andet
46 41
30 %
35 32 29
20 %
23 18
10 %
18
5 1
0% KLYNGE 1 meget høj trivsel
14
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 lidt lav trivsel
2
KLYNGE 4 lav trivsel
T
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER FORDELT PÅ UDDANNELSE 59
50 %
56
57
STX
54 49
HHX
51
HF
40 %
HTX EUX EUD
30 %
34 29
33
31
20 %
26 22
10 %
15
17 13
12 12
13
5 2
0% KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 lidt lav trivsel
1
2
3
1
KLYNGE 4 lav trivsel
Trivselsklynger
15
Faglig trivsel Undersøgelsen viser, at den faglige trivsel generelt er lavere end den emotionelle trivsel og den sociale trivsel. Men hvilke faktorer forklarer variationerne i de forskellige trivselsdimensioner? Antagelsen er, at det varierer fra uddannelse til uddannelse, og derfor laves regressionerne uddannelsesspecifikt.
16
F
Se nærmere på de mest signifikante forklarende faktorer for variationer i faglig trivsel på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Faktorerne forklarer mellem 34 % og 47 %.
Faglig trivsel
17
FAKTORER DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER STX HHX (FORKLARER 44 %) (FORKLARER 44 %)
HTX (FORKLARER 34 %)
HF (FORKLARER 47 %)
+ Oplevelse af mestring + Self-efficacy + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring) + Køn = pige + Foretrækker individuel/digital læring - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning - Utility valg - Forventning om udsyn (social, samfund, sundhed)
+ Self-efficacy + Relation til lærere + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Match/Identitetsvalg + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Relation til lærere + Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning + Oplevelse af mestring + Match/Identitetsvalg + Self-efficacy + Foretrækker individuel/ digital læring + Køn = pige + Forventninger om etik og æstetik - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse) + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
+ Relation til lærere + Oplevelse af mestring + Self-efficacy + Match/Identitetsvalg + Forventning om faglig udvikling (kompetencer + dannelse) - Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler + Foretrækker individuel/ digital læring + Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring) - Utility valg + Køn = pige - Foretrækker kreativ læring
+ indikerer positiv korrelation - indikerer negativ korrelation
18
F
FAKTORER DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE EUX EUD (FORKLARER 34 %) (FORKLARER 44 %) + Relation til lærere + Self-efficacy + Oplevelse af mestring
+ Relation til lærere + Foretrækker produktorienteret læring (opgaver, oplæg og digitale teknologier) + Oplever for lidt undervisning, der er virkelighedsnær, teoretisk, kreativ og involverer bevægelse - Foretrækker individuel læring + Oplevelse af mestring + Match-valg - Utility valg + Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
Faktorerne er listet i faldende korrelationsgrad.
Faglig trivsel
19
Relationer til lærere Undersøgelsen sætter også fokus på elevernes oplevelse af opmærksomhed fra og relation til lærerne. Uddannelsesforskningen peger i en række undersøgelser på vigtigheden af relationen til lærerne.
20
Eleverne besvarede det overordnede spørgsmål ”Hvordan oplever du dine lærere på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af en række udsagn, som de har angivet deres grad af enighed i. Spørgsmålene samler sig til én faktor.
R
DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ KØN - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
Samlet gennemsnit Pige
4
Dreng Andet
3 3,19
3,15
3,27
3,14
2 1 FORDELT PÅ UNGDOMSUDDANNELSER - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
STX HHX
4
HF HTX
3
EUX 3,30
3,31
3,36
3,38
3,53
3,47
EUD
2 1 SPØRGSMÅL Mine lærere virker til oprigtigt at bekymre sig om mig Mine lærere er opmærksomme på, om der er noget, der går mig på Mine lærere prøver virkelig at forstå, hvordan eleverne har det Mine lærere har forståelse for, at vi måske er trætte eller har haft en lang dag Mine lærere tager sig tid til at hjælpe hver enkelt elev
Relationer til lærere
21
Mestring og self-efficacy Self-efficacy refererer til den enkeltes tro på egne evner til at udføre den adfærd, der er nødvendig for at nå bestemte præstationsresultater. Self-efficacy står ikke i modsætning til, men supplerer det, som traditionelt forstås ved viden og kundskaber. Det handler om, hvordan man er i stand til at bruge sin viden og kundskaber under de betingelser og ift. de krav, der er i forskellige sammenhænge. Helt grundlæggende påvirker self-efficacy ens arbejdsindsats (om man hurtigt giver op, fordi man ikke tror på, man har evnerne) og ens tilgang til fejl (om man anskuer dem som udtryk for mangel på evner eller som en naturlig del af en læringsproces, som man kan lære af). Samtidig påvirker self-efficacy, hvor mange muligheder man ser for sig, og hvor høje personlige mål man sætter. Engagementet og vedholdenhed ift. målene er også påvirket af self-efficacy. Ikke mindst vil successcenarier fungere positivt guidende og støttende for elever med høj grad af self-efficacy, mens elever med en lav self-efficacy modsat vil dvæle ved alt det, der kan gå galt, hvilket vil virke hæmmende for deres arbejde. Mestringsoplevelser, forstået som følelsen af at lykkes i konkrete situationer, har afgørende betydning for self-efficacy, fordi det er baseret på personlige oplevelser med konkrete kontekster eller opgaver.
22
Elevernes self-efficacy undersøges gennem en række udsagn om elevernes oplevelse af egne evner og formåen . Alle udsagn indledes med spørgsmålet “Hvordan har du det i undervisningen?”.
Mestring og self-efficacy
23
SAMLET FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
3,77
3,66
Self-efficacy
Mestringsoplevelser
4 3 2 1
SPØRGSMÅL Jeg forstår det meste af undervisningen
Jeg er i stand til at huske de ting, vi lærer i skolen
Jeg gør en indsat for at følge med
Jeg er i stand til at lave mine lektier, selv hvis der er andet, der er mere spændende
Jeg klarer mig godt i skolen Jeg stiller selv spørgsmål til emner og opgaver Jeg forstår det meste af det, vi lærer
Hvis jeg vil, så kan jeg uden problem færdiggøre mine lektier til tiden
Jeg kan planlægge og fordele min arbejdsbyrde i skolen Jeg er i stand til at gennemføre de opgaver og projekter, vi arbejder med Jeg er i stand til at organisere mit skolearbejde hver dag Jeg er i stand til at skabe et rum, hvor jeg kan lave mit skolearbejde Jeg er i stand til at koncentrere mig i timerne, selv hvis jeg ikke synes, at emnet er det mest spændende
24
DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ KØN - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
Pige Dreng Andet
4 3,75
3,80
3,81
3,64
3
3,55
3,70
2 1 SELF-EFFICACY
MESTRINGSOPLEVELSER
DEN GENNEMSNITLIGE SCORE FORDELT PÅ UNGDOMSUDDANNELSER - PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
STX HHX HF
4 3,80
3
3,76
3,66
3,84
3,85
HTX 3,79
3,68
3,73
3,77 3,48
3,65
3,68
EUX EUD
2 1 SELF-EFFICACY
MESTRINGSOPLEVELSER Mestring og self-efficacy
25
Kvalitet i undervisningen Når det kommer til spørgsmål om kvalitet i undervisning, peger en række studier på vigtigheden af at undersøge elevernes oplevelser med undervisningen. Eleverne observerer og oplever undervisning dagligt, og de er dermed en vigtig informationskilde vedrørende uddannelseskvalitet. De har oplevet forskellige skolepersonale og undervisningssituationer og er derfor i stand til at basere deres kvalitetsopfattelse på komparative observationer. Eleverne bliver i undersøgelsen bedt om at vurdere, i hvor høj grad de føler, de lærer noget af en række forskellige undervisningsmetoder. Her ser du et lille udsnit. Få adgang til alle resultaterne på prx.dk/trivselslup
26
K
I HVOR HØJ GRAD FØLER DU, AT DU LÆRER NOGET AF FØLGENDE UNDERVISNINGSMETODER? - VED AT ARBEJDE MED OPGAVER SAMMEN MED ANDRE EUD
31
46
EUX
34
49
HF
28 40
HHX
37
STX
37
0%
16
46
47
40 %
60 %
I nogen grad Hverken/eller I lav grad Slet ikke
4
12
31
12
4 1
80 %
I høj grad
3 1 9
48
20 %
1
18
49
HTX
3 2
18
100 %
I HVOR HØJ GRAD FØLER DU, AT DU LÆRER NOGET AF FØLGENDE UNDERVISNINGSMETODER? - VED AT BRUGE DIGITALE TEKNOLOGIER EUD
18
45
30
EUX
21
40
32
4
3 6 1
I høj grad I nogen grad Hverken/eller I lav grad
HF
15
HTX
42
35
27
HHX
17
STX
16
0%
5 3
49
22
47 45
20 %
40 %
60 %
Slet ikke
3
29
5 2
31
6
80 %
100 %
2
Kvalitet i undervisningen
27
Eleverne skal også tage stilling til mængden af forskellige typer af aktiviteter. De præsenteres for en række aktiviteter og bliver bedt om at vurdere, om den forekommer alt for lidt, for lidt, tilpas, for meget eller alt for meget. Hver gang mødes eleverne med spørgsmålet: “Hvordan mener du, mængden af følgende aktiviteter er på din uddannelse?”. Her ser du et lille udvalg. Få afgang til alle resultaterne på prx.dk/trivselslup
28
K
HVORDAN MENER DU, MÆNGDEN AF FØLGENDE AKTIVITETER ER PÅ DIN UDDANNELSE? - UNDERVISNING HVOR VI SELV SKAL UDFØRE ØVELSER ELLER PRAKTISKE OPGAVER EUD
4
EUX
5
9
HF
4
10
HTX
3
HHX
3
STX
12
67
15
2
Alt for meget For meget
68
15
4
61
22
4
7
66
22
2
7
66
22
2
2 6
66
24
2
0%
20 %
40 %
60 %
80 %
Tilpas For lidt Alt for lidt
100 %
HVORDAN MENER DU, MÆNGDEN AF FØLGENDE AKTIVITETER ER PÅ DIN UDDANNELSE? - UNDERVISNING DER HANDLER OM TEORIER ELLER KONCEPTER EUD
6
17
65
11
2
Alt for meget
EUX
4
15
69
9
3
Tilpas
HF
4
16
64
15
2
HTX
5
19
65
10
1
HHX
4
17
69
9
1
STX
3
18
10
1
For meget For lidt
0%
68
20 %
40 %
60 %
80 %
Alt for lidt
100 %
Kvalitet i undervisningen
29
De unges trivsel på ungdomsuddannelserne skal ses væsentligt mere nuanceret end som et spørgsmål om, hvorvidt de trives eller ikke trives. Der er behov for, at der fokuseres stærkere og dybere på den faglige trivsel i skolernes arbejde. Lars Goldschmidt Formand for Praxis-Fonden
30
K
Forskningsgruppe og forfattere til rapporten Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard Redaktion Amanda Bøjgaard Sand og Thomas Yung Art direction og grafisk tilrettelæggelse Ann Odgaard Hviid Tryk Dystan & Rosenberg Aps
Kvalitet i undervisningen
31
Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup