14
Teoretisk forståelse En refleksionsproces inddeles af Aarkrog i fire faser; et afsæt eller et fokus for refleksion, herefter følger en beskrivelse, så refleksionen over hvorfor det gik som det gik -gerne med inddragelse af teori og sluttelig nås erfarings- og teoridannelsen. (Aarkrog;105) Alle tre informanters udsagn kan forstås som, at de reflekterer over en proces, der udmønter sig i et slags produkt – en handling, der forandrer en situation til det bedre: Borgeren med det brækkede ben, der på baggrund af As overvejelser får tilbudt bad alligevel, liftbrugeren, der har behov for afføringsmiddel og B, der planlægger sine handlinger, så borgeren opnår større livskvalitet, og C, der trækker på tværfagligt samarbejde. Når B fortæller, at hun har mange tanker om aftenen, og oplever sig usikker, kan det forstås som om hendes refleksioner drives af hendes egne grundlæggende værdier, som er udfordret af, om hun har gjort det godt nok…” tænker tilbage, hvad kunne jeg mere, hvad kunne jeg gøre mere af i forhold til mine mål og mine personlige kompetencer, at ..fordi jeg har svært ved at tro på mig selv” (B, s.4) Lidt i tråd med C, som ligeledes giver udtryk for en lineær tænkning, hvor handlingen enten virker eller ikke virker. (…)”der er et eller andet jeg har gjort forkert her.” A oplister med sit udsagn refleksionsprocessen: Fase 1: ”når jeg står i situationen, så reflekterer jeg over tingene, (…) ”jeg skal se det med mine egne øjne og skal have det i mine hænder”. Fase 2: ”Så tager jeg den (situationen) op bagefter og tænker tingene helt til ende” Fase 3: Hvad fik jeg ud af det og skal jeg gøre det anderledes bagefter eller virkede det, det jeg egentligt har gjort (…) ”så har jeg så brugt - vi får jo også noget viden fra skolen af” Fase 4: Jeg bruger min viden og min erfaring” (…) ”nogen nævner omsorg og jamen og sansestimuli skal man jo også gå ind og bruge ved de demente og det har jeg været inde og prøve. Og nogen gange så virker det og andre gange så virker det ikke, så må man jo så gå ind og prøve noget andet i stedet for.” Eksemplet viser, at A muligvis er mere abstrakt tænkende end B og C, da hun formår at adressere formålet med refleksion og forklare, hvordan hun gør det, mens hun har alle tre niveauer med; produkt, proces og præmis. 3.4 Om oplevelsen af argumentationsevne til at overbevise om, at forslaget gennemføre Selvforståelse A fortæller, at hun ”søger viden om den ting jeg gerne vil forbedre og tager kontakt til dem jeg synes , der skal involveres i det. (…) Øhmm og prøver. Jeg prøver mig lige så stille fremad, ja og tager tingene sådan jævnt…ja. (A, s.4.) Og uddyber; ”Jamen, jeg tog det jo egentlig bare med et smil på læben og sagde; kan det også være rigtigt, vi ikke har nogle tilbud til dem eller….”(A,s.5) Da B bliver spurgt, hvad hun gør, hvis hun har forslag, der kan forbedre hendes praksis, svarer hun: ”Jeg går tit til min vejleder og nogen bliver taget i mod og nogle tager ikke så meget imod fordi, vi har ingen ide altså ingen ressourcer til, så jeg går tit til min vejleder. (B, s.5) Hun forklarer også, at hvis vejlederen ikke er tilstede, venter hun til vejlederen igen møder ind på arbejdet. Hun oplever, at det er svært; ”Ja, eller argum.., det er ikke svært at sige min mening Hvordan oplever social og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?
