Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik: Afgangsprojekt
Mette A. N. Bowyer
7 Lærerrollen i fokus – generelt teoretisk perspektiv I en tidligere opgave med analyse konkluderede jeg, at der i dag bliver stillet mange forskellige forventninger til underviserens rolle især på erhvervsuddannelserne, både som samfundsmæssige og politiske forventninger, men også over for den forandringsrige ungdomskultur. Jeg ser mig selv som en omsorgsfuld faglig vejleder, som guider eleven på rejsen igennem læringsuniverset og hvad det måtte tilbyde af udfordringer. Lærerrollen er dog især op til debat i nyere tid, men har vel altid været udsat på en eller anden måde. Når Colnerud & Granström i 1998 snakker om 4 negative påvirkninger på lærerprofessionen- lærerrollen, så kan nogle af disse elementer oversættes til situationen i dag. Den ene af de 4 påvirkninger identificeres som skolen ikke er frivillig 49. På Aalborg Handelsskole HG, EUD, EUX er denne ungdomsuddannelse frivillig. Selve det samfundsmæssige sociale system insisterer dog på, at alle unge skal være i gang med en uddannelse, og der sørger alle UU-vejledere for at dette sker. På vores HG uddannelse, som den er i nuværende form, er der ingen adgangskrav, men efter sommerferien, og med integrationen af reformen og adgangskravet nævnt i indledningen på 02, så ses her en ændring. Før betød dette for skolen, at uddannelsen nærmest var set som laveste fællesnævner – lige bortset fra produktionsskolen. Mange ser ikke det at have et ”skill-sæt”, som en positiv kompetence – i hvert fald ikke på ranglisten i samfundet. Dette påvirker motivationen hos eleverne, hvor man håber reformen giver ændring til dette ved at løfte det faglige niveau og prestige ved at have et ”skill-sæt”. Et andet punkt er, at samfundet definerer opgaven 50 - på EUD området gælder dette også, men inkluderer oveni samarbejde med erhvervslivet. Det er ikke skolerne eller underviserne, som har stået for den nye skolereform, som påvirker vores professionalitet i højeste grad – måske positivt og/eller negativt, dette er endnu usikkert, men det påvirker lærerrollen. Det tredje punkt består af at lærerne underviser som regel over for et kollektiv 51 - her udfordres underviserens evne til at kunne identificere elevens deltagerforudsætninger, men samtidig er det underviseren rolle at kunne differentiere undervisningen derefter, da man som regel som underviser står over for en gruppe elever samlet. Begrænset videnskabelig basis er den sidste påvirkning, hvor man beskriver, at nok er der et faglig videnskabeligt krav til undervisere, men i Danmark og indenfor EUD området burde man besidde styrker fra diverse områder baseret på målgruppen af elever og selve uddannelses opbygning: Fagligt i form af sin erhvervsprofil inden for eud området, socialt/psykologisk i form af at være bevidst om sine relationer og pædagogisk i form af at have en både didaktisk og pædagogisk professionalitet omkring undervisningen. Dale 52 kalder det retningslinjer for en god underviser, at man i rollen som en professionel underviser udviser, at underviseren kan rumme omsorg, retfærdighed, gåpåmod og reel interesse over for eleverne. Thilde fortæller, at det netop gør en stor forskel, hvem underviseren er, og hun vil rigtig gerne beholde samme engelsklærer næste år, da engelskunderviseren gør hende mere tilpas, hvilket betyder, at hun er mere motiveret i undervisningen.
49
Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.39, 1998) Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.41, 1998) 51 Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.44, 1998) 52 Dale, Erling Lars: Etik & moral i uddannelsessystemet (s. 86-99, 2000) 50
21
