Binderi, Teknik, Design

Page 36

R YTME Rytme er også et af de elementer, der skaber helhed og harmoni i et binderi. Rytme betyder den måde, hvorpå materialerne bliver gentaget eller placeret i forhold til hinanden. Det er fx gentagelser af binderiets farver i en bestemt rytme, der får binderiet til at hænge sammen. Hvis et underlag er blåt, kan den blå farve gentages i selve dekorationen med en eller flere blå blomster. Denne gentagelse kaldes for uregelmæssig, da den blå farve ikke nødvendigvis gentages i lige stor mængde eller form med underlaget. Gentagelser kan også ske i forhold til sorter, former, linjer, overflader, grupper, størrelser, længder, tykkelser, afstande og retninger. Der inddeles i tre forskellige principper:

Regelmæssig rytme

Buket med regelmæssig fordeling af materialer

Symmetrisk krans med regelmæssig bladdekorering

Regelmæssig rytme er gentagelser i et system. Når et element er placeret regelmæssigt, har det ofte en funktionel virkning. Tagsten lægges fx regelmæssigt, fordi de skal dække ind over hinanden og gøre taget tæt. Bladene på en krans taglægges, fordi de derved dækker bedre og samtidig skjuler den anvendte teknik. Regelmæssig rytme virker harmonisk og bruges tit i dekorativt binderi. Blomsterne placeres helt regelmæssigt i forhold til hinanden og med lige store afstande som i et mønster.

Uregelmæssig rytme

Buket med uregelmæssig fordeling af materialer

138

formgiv.indd Sec1138

Asymmetrisk krans med uregelmæssig dekorering

Uregelmæssig rytme er gentagelser i et arbejde, hvor former, linjer, overflader, farver eller grupper fordeles uden system, og hvor nogle elementer slet ikke bliver gentaget. Elementerne gentages ikke med lige store afstande og i lige store mængder. For eksempel kan man placere tre roser i en gruppe og syv i en anden. Uregelmæssige gentagelser kan også være funktionelle som ved placering af døre og vinduer i et hus, men som regel er den uregelmæssige gentagelse mere af æstetisk karakter.

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.