5. Diskussion og analyse Hvordan har skolerne og underviserne bidraget til akademiseringen af uddannelsen? Den merkantile fagprøve I 1996 blev det indført, at eleverne på de merkantile erhvervsuddannelser skulle afslutte deres uddannelse med en fagprøve56. Indførelsen af fagprøven var en del af en grundlæggende fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser og var et ønske fra de faglige udvalg; “De faglige udvalgs intention med fagprøven har været at give uddannelserne et kvalitetsløft.”57 Fornyelsen af de merkantile erhvervsuddannelser skulle imødegå et stadig mere omskifteligt arbejdsmarked. Ændringerne sigtede derfor på at styrke eleverne via et større fokus på personlige kvalifikationer og udskiftning af faglige kvalifikationer til fordel for nye kompetencemål. Dette kan ses som et ønske på et mere anvendelsesorienteret sigte jf. Hiim og Hippes erhvervsdidaktik – og væk fra en mere fagteoriorienteretundervisning. Derudover ønskede man at styrke sammenhængen mellem skole og praktik - både via mere praksisrelateret undervisning - og så altså via indførelsen af fagprøven - en opgave eleven skulle løse ved både at inddrage skoleundervisningen og praktikken. 58
” Fagprøven blev tilrettelagt som en projektorganiseret prøve(…)Dette stillede krav til en ny form for samspil mellem skole, elev og virksomhed.”59 Der var altså i høj grad lagt op til, at fagprøven skulle styrke samspillet mellem virksomhed og skole – man kan måske anføre, at fagprøven kunne være et eksempel på det Dibbern m. fl. kalder ”det tredje læringsrum” ”…Det tredje læringsrum forstået som understøttelse af elever og studerendes forskellige typer af refleksion over læringen i de to andre læringsarenaer.”60
56 Matzon, s. 3 57 Ibid 58 Undervisningsministeriet, 2002 59 Fornyelsen af de merkantile uddannelser i 1996 til Reform 2000 og udviklingstendenser (Uddannel-
sesstyrelsens temahæfteserie nr. 12, 200U2) 60 Dibbern, Bisgaard og Christensen, s. 8
17
