Page 1

Pure Pleasure

17

annonceTillÆG MarTs 2013

NABIHA »ÉT » ÉT MENNESKE KAN ÆNDRE HELE VERDEN« VERDEN

NIK & JAY NYT STORT POPLICK INTERVIEW

+

LIL WAYNE BARBARA MOLEKO VINNIE WHO THOMAS BLACHMAN

KATO

»HADER AT VÆRE MIDTPUNKT« MIDTPUNKT


Indhold > Marts 2013

8 Barbara Moleko

10 Vinnie Who

Før Vinnie Who går på scenen, er han altid rystende nervøs og må ofte en tur forbi toilettet for at brække sig. Poplick tog en snak med den unge discoprins om de seneste år på popscenen.

’Dum for dig’-sangerinden fortæller om de ti vigtigste ting i livet.

4 Nik & Jay

16 Kato

Nik & Jay på engelsk i samarbejde med Søren Huss fra Saybia. Giver det mening? Få drengenes egen forklaring.

18 Lil Wayne

Drømmen om at blive Danmarks største dj er nået. Hvad så nu? Poplick satte sig ned med en meget ærlig Kato for at snakke om fortiden, fremtiden og det der uvirkelige med at blive set på som et idol.

Da Lil Wayne var 13 år kom han til at skyde sig selv i brystet, da han legede med en pistol foran spejlet. Poplick giver dig 13 bud på, hvorfor Lil Wayne er rap-verdenens mest underholdende indslag.

12 Nabiha

Hun udlever sin inderste drøm, græder til makeoverprogrammer og så er hun rædselsslagen for frøer. Vi fik Nabiha til at fortælle historien om sig selv.

19 Poplick Service

Mads Langer, The Killers og Justin Timberlake. Få et overblik over marts måneds vigtigste koncerter, begivenheder og udgivelser.

Leder > Mistænksomt mange Facebook-fans > Den her går ud til Nabiha. Frøken 'Never Played The Bass', miss 'Mind The Gap', månedens uundgåelige på Poplick-redaktionen. Hvordan i alverden kan hun her efter fem år på hitlisterne kun have lidt over 13.000 fans på Facebook? Fortjener hun ikke et lidt større bifald på de sociale medier? Jeg undres nærmest dagligt over, hvordan ukendte, danske musikere uden hverken hits, radio-airplay eller tv-eksponering modsat en stabil hitmager som Nabiha kan have skrabet en hær på 50.000 Facebook-fans sammen. Og hvordan selv samme ukendte, danske musikeres videoer på YouTube kan have over 100.000 visninger. Hvordan kan det lade sig gøre? Ser vi bort fra sjældne virale mirakler, så er det ikke nogen nyhed, at man kan købe sig til fans. Siden Facebooks-fødsel (og Myspace, for den sags skyld) har man via mere eller mindre skumle hjemmesider for relativt små penge

kunnet tilkøbe sig falsk varebetegnelse for at stå stærkere i popularitetskonkurrencen. Du kan i princippet være ligeglad. Hvad gør det, at hr. plattenslager har købt sig en placering i toppen af Facebook- hierarkiet? Jo, ser du. Der bliver som bekendt solgt mindre og mindre musik i dagens Danmark, så når kunstnere i dag skal promoveres overfor typer som mig, bliver der først og fremmest slået stort op på, hvor mange fans de har på Facebook, hvor mange gange deres musik er blevet set på YouTube og så videre og så videre. Når jeg så bliver præsenteret for en ukendt kunstner, som har over 50.000 Facebook-fans, kan jeg jo ikke lade være med at tjekke vedkommende ud. Er det fair overfor de hårdtarbejdende 'ærlige' kunstnere, at de skal dele rampelyset med en række falske popstjerner? Tja... Den kloge narrer den mindre kloge, og

sådan må det være. Ingen nævnt, ingen glemt, jeg synes bare, det er dårlig stil. Gå ind og giv Nabiha et 'like', det vil jeg synes godt om, for det har hun fortjent. God fornøjelse med magasinet Kristian Dam Nygaard Chefredaktør

poplick CHEFredaktør Kristian Dam Nygaard Art Director Andreas M. Hansen Forretningsudvikling Andreas T. Herring Adm. Direktør Lasse Kyed Tekst Mille Schneekloth Christiansen, Laura Lindskov Jensen, Maria Nielsen, Jeppe Elkjær Andersen, Christine Pedersen, Nick Hvidtfeldt, Kristian Dam Nygaard forsidefoto Petra Kleis foto Camilla Rønde Sørensen, Petra Kleis korrektur Cathrine Rodalgaard Kontakt poplick@mxp.dk / +45 70200012 Annoncering metroXpress, +45 7730 5787 Annoncetillægget Poplick er blevet til i samarbejde med Soundvenue Studio A/S.

Tillægget udkommer i et deloplæg af metroXpress torsdag den 28. Februar 2013. Soundvenue Studio er ansvarlig udgiver. annoncetillæg


interview Nik & Jay

NIKANDJAY GO ENGELSK

Ny musik, nyt sprog, nye samarbejdspartnere. Kristian Dam Nygaard satte sig ned med Nik & Jay for at få seneste statusopdatering fra pop-kartellet

men folk har alligevel givet udtryk for, at de synes, det var lang tid siden, de havde hørt fra os... « Nu her på det seneste? Nik: »Ja, i den mellemliggende periode fra ’Engle eller dæmoner’ og til nu. Så nu har vi tænkt os at bombardere folk med alt muligt. Det er derfor, vi nu udsender en ep, så folk kan få en mellemstation for, hvor vi er lige nu. Så kommer der nok også…ja, i hvert fald en til udgivelse fra os i år«.  

Foto: Petra Kleis

Kort resumé:

Nik & Jay tog allerede i 2011 de første skridt mod en international karriere med albummet 'Engle eller dæmoner', der indeholdt tre numre med engelske tekster. I efteråret skrev de kontrakt med Sony Music i Tyskland, og den 8. marts er de endelig klar med den engelske ep 'Copenhagen Pop Cartel', der indeholder en række spændende nye samarbejdspartnere. Hvad er der sket siden sidst? Jay: »Vi har brugt det sidste år på at rejse og skrive. Vi har et overfyldt lager af musik, både på engelsk og dansk. Det har bare været intens studietid overalt i verden. Man bliver jo nødt til at hente ny inspiration«. Nik: »Vi har siddet i New York og i L.A.. Vi har også siddet i Cannes, hvor vi lejede et hus et par uger og kom hjem derfra nærmest med et helt album. Men altså, hvad er der sket siden sidst? Det er jo sådan med Spotify, YouTube og alle de ting, at album bare har fået kortere og kortere levetid. Vi synes, vi har været rimelig produktive,

4

poplick / annoncetillæg

»Både på dansk og engelsk må man godt kunne høre, at vi kommer fra København. Vi prøver ikke at være noget, vi ikke er. Vi har altid spyttet og sunget, som vi taler«.

Siden sidst har I jo også været ude med en EM-sang... « Jay: »Ja, den var der selvfølgelig også«. Det var ikke fordi, den hjalp landsholdet så meget? Nik: »Vi hjalp dem med at vinde én kamp. Det var det, vi kunne gøre«.   Jay: »Jeg tror aldrig, vi har lavet et nummer, der har fået så meget opmærksomhed. På godt og ondt. Men det virkede sgu meget godt ude på festivalerne. Det var jo lidt et sats. Hvis Danmark havde vundet EM, var det noget, man kom til at spille resten af sit liv. Hvis ikke, ja så var det bare en god sang«.   Nik: »Det er lidt ligesom at vinde prisen som ’årets nye navn’. Det er kun noget man gør én gang. Det går måske ikke over i historien, men kan det blive spillet efter en… ja en fucking badminton eller håndboldkamp, så er det også fint«.   I efteråret skulle I pludselig varme op for Jennifer Lopez i Tyskland… (Jays telefon ringer) Jay: »Det er bare min lillebror. Skal jeg lige? Jeg tager den lige hurtigt…Hey! Jeg sidder lige i interview, er det noget specielt? (….)   Jeg vil gerne høre lidt om Jennifer Lopez. Hvordan kom I til at varme op for hende? Jay: »Jamen i og med at vi er begyndt at lave noget engelsk musik, så er vi begyndt at få opmærksomhed fra alle mulige steder i verden. Vi arbejder jo blandt andet med Sony Music i Tyskland«. Ja, der har I fået kontrakt Jay: »Ja, og så var det bare sådan ’Jennifer Lopez spiller, skal vi ikke prøve at sende lidt musik til hende?’ Fem dage inden koncerten

fik vi at vide, at de gerne ville have, at vi kom ned og varmede op. Jeg ved ikke, hvad det er. Folk er meget ’wow’ over, at vi varmede op for Jennifer Lopez. Hånden på hjertet – vi ville aldrig gøre det i Danmark. Her kan de få lov at varme op for os«. Har I ikke varmet op for P!nk i Parken engang? (24. juli 2010, red.) Jay: »Det var en dobbeltkoncert. Vores navn stod næsten lige så stort som hendes på plakaten. The Raveonettes var også med, så det var sådan en minifestival. Ikke for at snakke for min syge moster, men det var ikke opvarmning«.   Okay, tilbage til Jennifer Lopez. Jeg har forstået, at hun udvalgte jer personligt? Nik: »Det ved vi ikke rigtig noget om. Hun virker som en rimelig grundig kvinde, så hun har sikkert hørt et eller andet. Så det er jo ganske glimrende. Men alt det med udlandet er bare bonus for os. Vi har ikke travlt med det. Vi har bare lavet noget musik på engelsk. Noget kommer ud i Danmark, noget andet kommer ud andre steder i verden, og det er bare skønno«.   Hilste I på Jennifer Lopez? Jay: »Nogle fra vores hold gjorde, men vi chillede bare. Vi så lidt af koncerten...«   Nik: »Lidt af hendes koncert, lidt af hendes røv«.  

Jeres nye ep, ’Copenhagen Pop Cartel’, hvorfor hedder den det? Nik: »Smag på det. Det er et godt navn«. Udover det? Nik: »Udover det så er det en størrelse, vi ikke rigtig ved, hvad er. Det er sådan et navn, der gerne skulle vokse, ligesom 'Nexus music' gjorde«.   Jay: »Det er lidt en kreativ legeplads. Det ser man også på den nye ep. Der er alle mulige underlige folk indover. Der er en tysk sangerinde, der er Søren Huss, der er et When Saints Go Machine remix«.  

FORSÆTTES SIDE 6 >


poplick / annoncetillĂŚg

5


Nik: »Man skal give respekt, før man kan få respekt«. Jeg vil gerne høre lidt om de nye numre. Vi kan starte med When Saints Go Machine-nummeret ’WN&JGM’, som I allerede lagde ud til fri download i efteråret... Jay: »Ja, det er jo ikke et regulært nyt Nik & Jay-nummer. Det er bare et sample, som vi har produceret og lagt nogle vers ovenpå«. Nik: »Det var Jay, der havde fucket rundt med produktionen, og så syntes vi bare, det var svedigt«. Jay: »Det er sygt fedt at rappe over. Og så sendte vi det til When Saints-drengene, som også syntes det var mega dope. Det var faktisk der ideen med ep’en startede«. I har Søren Huss med på nummeret ’Ocean Of You’. Hvordan skete det? Nik: »Siden vi startede, har vi jo haft karriere sideløbende med Saybia. Så gik Søren solo, og jeg tror ikke, at vi havde nogen idé, om det skulle være på dansk eller engelsk, men vi har altid snakket om at lave noget sammen. Så fik vi ham i studiet, og det blev faktisk til et af de numre, vi er allermest stolte over at have lavet nogensinde. Det har noget helt magisk«.

Så er der nummeret ’Live For Forever’ Jay: »Det hedder ’Live For Today’«. ’Live For Today’, undskyld… Jay: »Kunne være vi skulle lave et nummer, der hedder det… Forever young!«

»Vi smider en masse forskellige ting ud. Det bliver forvirrende for alle, men på den gode måde«. Hvad er historien med det nummer. Det virker lidt carpe diem-agtigt. Jay: »Ja. Det er også sådan lidt et klassisk ’ikke Nik & Jay’-nummer. Vi kunne godt tænke os at vise folk, hvordan man flyder, hvordan man rapper, vise hvad vi kan på engelsk. Hver gang vi har spillet de nye numre for unge mennesker, vores lillebrødre for eksempel, så peger de altid på det, som det de gerne vil høre igen. Det er bare to omkvæd, to vers, ikke noget c-stykke, ikke så meget pis«.

Så har I to numre ’Clappin’ og ’Lights Down Low’. Jay: »Yeah. For the clåååbs, hehe«. Nik: »’Lights Down Low’ var faktisk et af de allerførste numre, vi skrev sammen med en anden writer. Vi lavede tre fire numre den dag, og det omkvæd - det var bare spot on. ’Clappin’ er bare et godt gammeldags ’Nik & Jay’-nummer. På engelsk. Vi ville nok ikke lave det nummer på dansk i forhold til det sted, vi er i vores danske karriere lige nu«.

Hvorfor ikke? Nik: »Fordi. Det ved jeg ikke. Det er bare ikke der, vi er«. Vi er måske ti år tilbage med ’Hot’tema? Jay: »Ti år er måske liiige langt nok. Vores historie er bare anderledes nu. Nogle af de ting vi lavede i 2002 kunne måske godt komme ud i udlandet nu, men det har bare ikke været interessant at begynde at oversætte«.

Er det nu, I langt om længe indtager Roskilde? Nu kommer Rihanna jo også, så der er åbnet op for poppen. Nik: »Det må du nok spørge Roskilde om«. Jay: »Det kunne sagtens være, at vi spillede Roskilde i forbindelse med ’Copenhagen Pop Cartell’, hvor alle mulige forskellige kommer og joiner koncerten. Det finder vi ud af. Folk skal bare følge med. Vi smider en masse forskellige ting ud. Det bliver forvirrende for alle, men på den gode måde«.

I er ikke taget på aftenskole eller noget i den dur? Nik: »Nej, ikke lige i den her omgang«. Jay: »Danskere er som regel rimelig gode til engelsk«.

Nik: »Eller begynder at lave jazz...« På ’Ocean Of You’ sender du, Nik, en hilsen ud til et par forskellige. Cobain, ham kan jeg godt gætte mig til – så er der Shawn Carter. Altså Jay-Z? Nik: »Jep«. Så er der Sofie og Kelly. Hvem er det? Nik: »Kelly er den gode R. Kelly, og Sofie er min dame«. Udover din kone, hvorfor skal de tre andre så lige have en salut? Nik: »Jeg tror, at dem der kender os ved, at de tre kunstnere nok er dem, der har inspireret os mest«. Du sender ikke nogen hilsner Jay? Jay: »Gør jeg ikke? Næh, det gør jeg vel ikke«.

6

poplick / annoncetillæg

Det kunne jo være, I lige ville steppe up, når I nu havde fået en international pladekontrakt? Jay: »Arh, du ved. Vi gider ikke lyde som amerikanere«. Nik: »Både på dansk og engelsk må man godt kunne høre, at vi kommer fra København. Vi prøver ikke at være noget, vi ikke er. Vi har altid spyttet og sunget, som vi taler«.

Hvordan ser de næste par måneder ud for jer? Nik: »Der er gang i den, gang i den«. I giver to koncerter her i foråret? Jay: »Ja, og så laver vi nogle koncerter i Danmark til sommer. Vi må ikke sige noget om det endnu, men det bliver de største«.

Har I gjort noget for at blive bedre til engelsk? Nik: »Vi har bare gjort, som man gør. Bare øvet os«.

Det er også det mest overraskende nummer. Søren Huss havde jeg nok aldrig set på et Nik & Jay-album… Jay: »Jeg læste en artikel. Eller jeg fik den ikke læst færdig, men overskriften lød: ’Nik & Jay nægter at kopiere sig selv’. Det synes jeg er meget sejt. Det er fedt, hvis der er nogen, der ser det på den måde. Selvom der selvfølgelig altid er nogen, der ikke gør det, medmindre vi går ud og klæder os som et sjældent dyr«.

Aura har været med til at skrive nummeret. Hvordan fandt I sammen med hende? Nik: »Vi er jo i samme branche og møder hinanden til arrangementer. Jeg tror, vi har mødt Aura fire år i træk på Roskilde Festival og snakket om at lave et nummer sammen, og så fik vi hende endelig en tur i studiet«.

I har ikke overvejet at lave ’En dag tilbage’ på engelsk? Jay: »Nej«. Nik: »Jow, vi har overvejet det«. Jay: »Ja okay, vi har overvejet det, haha. Men øh… Vi har bare alt for meget god musik liggende til at begynde at kopiere det gamle. Det ville blive lidt for kedeligt«. Nik: »De har jo også deres eget liv. Det er nogle souvenirs, man bare ikke skal fucke med. Vi har prøvet et par gange, og det bliver bare aldrig det samme«. Lad os vende det sidste nummer, ’United’, der er jeres aktuelle single. I lancerede den sammen med telefonselskabet 3. Hvordan kom I på den idé? Nik: »Det er bare en smart reklamebureauidé. Vi gik med på den, for så var der lidt anderledes ballade omkring det, i stedet for bare ’nu er der nyt ude med Nik & Jay’. Vi så det jo også med L.O.C. sidste år, så vi syntes bare, det var ganske fint«.

NIK & JAY niclas genckel Petersen født 1980 Jannik Brandt thomsen født 1981 Brød igennem i 2002 med singlerne ’nik & Jay’, ’Hot’ og ’elsker hende mere’. Modtog i 2011 som de yngste nogensinde æresprisen ved Danish Music awards for deres varige aftryk på dansk musik.


Bliv en stjerne på studiet og jobbet med et gratis kursus

g n i d n a r b g i Personli

em l d e m is t a r g å p Bliv g i d d l og tilme m hk.dk/ungdo

mmer e l d e m r o f Kurset er afholdes i februar af HK og ver hele landet o og marts

UNGDOM n En del af løsninge


På repeat

Fire numre som Poplickredaktionen har optur over.

tekst: Nick Hvidtfeldt

Prince på Smukfest!? Noget af en farverig kanin østjyderne trak op af hatten som et af årets hovednavne.

Scan koderne og lyt til numrene med det samme CARLY RAE JEPSEN 'TONIGHT I'M GETTING OVER YOU' UNIVERSAL MUSIC

Endelig!!! Den bedste sang fra Carly Rae Jepsens 'Kiss'-album bliver nu en single, og vi har ventet en evighed på at gå amok i byen til det eminente nummer, der bare skriger på en grammy.

Justin Biebers akustiske album gik direkte ind som nummer et på den amerikanske Billboardliste, hvilket officielt gør ham til alle tiders mest succesfulde teenager.

MADS LANGER 'ELEPHANT' SONY MUSIC

Den dygtige singer-songwriter vinder vores hjerter på ny med singlen 'Elephant', der byder på luftig pop-rock, når det er allerallerbedst. Intensiteten i c-stykket forvandler øjeblikkeligt vores knæ til gelé, og tilbage er kun en ting at sige: Åh, Mads!

Beyoncé tager på verdensturné - JAY! Beyoncé spiller i Danmark - dobbelt JAY! Beyoncés danske koncert bliver udsolgt på 12 minutter - WOW!

pop pUHA

JUSTIN TIMBERLAKE 'MIRRORS'

eller

SONY MUSIC

10 ting JEG 05 ikke kan undvære 06 Barbara 07 Moleko 08 01

Min frisør

»Rebel Roots, de er altid med på den værste i forhold til farvning i sjove farver og leg med extentions«.

Mine polstrede Dr. Martens

»Jeg tror ikke, jeg kunne overleve vinteren uden mine støvler«.

René Dif skifter kunstnernavn til Ferrish Key og laver soundtracket til ’Big Brother’!? Come on, René, få nu Aqua tilbage på rette kurs i stedet.

»Hun hedder Sol og har en klinik, der hedder Nailfix. Hun er the shit og laver altid crazy jungle-negle på mig«.

02 X Factor sæson nummer what so ever er for alvor skudt i gang. Vi ønsker de forventede døgnfluer held og lykke i mediemøllen.

8

poplick / annoncetillæg

Mit musikalske bagland

»Uden dem ville jeg ikke være kommet så langt, som jeg er nu. Jeg er et ret ustruktureret menneske, når det kommer til alt det praktiske bag musikken. Jeg har heldigvis fundet mig en rigtig god manager, booker og pladeselskab, som er meget behjælpelige med at gøre ting, som andre ikke nødvendigvis ville gøre«.

03 Musikbranchen nåede et salgsmæssigt lavpunkt i årets første par måneder. I uge 3 skulle man sælge sølle 481 album for at indtage førstepladsen. Giv en skærv, derude.

Min personlige træner

»Uden ham ville jeg ikke dukke op i træningscentret«.

Min negledame

iPad & iPhone

»Jeg er så glemsom. Hvis ikke jeg havde en tablet på mig, ville jeg smide alle mine små notater væk. Og så har jeg et HD fairway-spil, som er et kortspil kombineret med golf – det er utroligt sjovt«.

04

Soyamælk

»Jeg er laktose-intolerant, så jeg har altid en blok soyamælk med mig, så jeg kan få mælk i min kaffe«.

Røde bøffer

»Gode, store, røde bøffer og rødvin. En kvinde har nemlig brug for jern og beroligende midler«.

09

Yndlingssoundtrack

»Det skifter lidt fra måned til måned, men jeg er afhængig af at have noget, jeg kan høre igen og igen. For tiden er det Frank Ocean med ’Bad Religion’, hvilket er et af de mange gode numre fra pladen. Den er ekstra smuk, da jeg mener, at det er med den sang, at han sprang ud«.

10

Vi har endnu ikke helt forstået 'Suit & Tie', men på 'Mirrors' er hr. Timberlake tilbage i den stil, vi elsker ham for. Det genbrugte 'Cry Me a River'beat trækker ned, men den klassiske Justin-lyd holder stadig max.

Familien

»Jeg går meget op i at se min familie og deltager i alt, hvad jeg kan af familiearrangementer. Jeg ser dem ikke så tit, men de er altid i mine tanker. Det er vigtigt at have en kerne, man altid kan søge tilbage til og læne sig op ad«.

MOHAMED ALI 'UNBREAKABLE'

DISCO:WAX

Det kan godt være, han ikke vandt grand prixet, men dansegulvet erobrede Mohamed Ali så sandelig med sit glade dance-bidrag. Tracket fungerer formidabelt i stroboskoplysets skær, og det er svært ikke at blive helt høj af eufori, når 'Unbreakable' brager gennem højtalerne!

Engangslyt ONE DIRECTION 'ONE WAY OR ANOTHER (TEENAGE KICKS)' SONY MUSIC

Vi elsker One Direction... Men at indspille dette 70'er-mashup som velgørenhedssingle var altså ikke deres bedste idé. Hele affæren er flad, forglemmelig og blegner i forhold til originalen, der har en vis sprødhed og nerve over sig, som ganske enkelt mangler her.


Månedens danske hit Poplicks læsere kårede i februar Orgi-E og Jooks ’Mand 2.0’ fra albummet ’Klamfyr’ til at være månedens danske hit.

7

Følg med på facebook.com/poplick og vær hver måned med til at give et ’like’ til dit yndlingsnummer.

3

1

Orgi-E & Jooks ’Mand 2.0’ 217 Stemmer

2

Nik & Jay ’United’ 137 Stemmer

Emmelie De Forest ’Only teardrops’ 18 Stemmer

5

Dúné ’All That I Have’ 117 Stemmer

4

8 Xander & Kesi ’Kom med mig hjem’ 28 Stemmer

6 Mads Langer ’Elephant’ 45 Stemmer

9

Marie Key ’Uden forsvar’ 22 Stemmer

Kashmir ’Serephina’ 14 Stemmer

Peter Sommer ’Hvorfor løb vi’ 9 Stemmer

10

Fallulah ’Dried-Out Cities’ 8 Stemmer

poplick / annoncetillæg

9


interview VINNIE WHO

J

»JEG ER EN HVID FYR OG IKKE SÆRLIG FUNKY«

eg møder Vinnie Who, eller Niels Bagge som han hedder, hos hans pladeselskab i København, hvor en imponerende stor, rød sofa byder mig velkommen. Han virker ikke faretruende, som han sidder der i sofaen, smilende og med krydsede ben, men der er noget ved den måde, som han indtager rummet på. Han er afslappet og cool, og jeg kan ikke undgå at bemærke hans stilede look, med stramme jeans og en hvid skjorte under en chik spacesweater med planeter. Han er stadig den spinkle fyr med undercut og androgyn falset, som brød igennem tilbage i 2010. Men det er tydeligt, at det er en mere moden Niels Bagge, som netop har udgivet sit andet album. ’Midnight Special’, der ramte gaden den 18. februar, indeholder også mere modne, voksne temaer, som singlen ’The Wiggle’, der hylder mangfoldigheden og den ligefrem ’How Can I Be Sure’ om det usikre, mistroiske kærlighedsunivers.

»Jeg kan lide paradokset i det, jeg er en hvid fyr og ikke særlig funky. Idet jeg forsøger mig med sådan en genre, sker der noget spændende, noget interessant. Når jeg bevæger mig ud i det, så bliver det sgu lidt akavet, og det, synes jeg, er spændende. Jeg synes, det virkede naturligt for mig«. Både debuten ’Then I Met You’ og ’Midnight Special’ er discoplader, men Niels Bagge mener stadig, at de to adskiller sig. »Den nye plade er mere ren på en eller anden måde. Jeg ville gerne lave en popplade, der kunne konkurrere med de helt rene poppede ting. De adskiller sig også på den måde, de er produceret og skrevet på. Det har helt klart været udfordringen, at sangene skulle stå enormt rent frem, og samtidig tale til de lyttere som kan lide mine ting. Vi har overvejet det hele, hvor min første plade var meget mere spontan. Det har helt klart været min egen udfordring at lave noget, der skinnede«.

Den electropoppede disco Der er gået cirka to år, siden Vinnie Who udgav sit anmelderroste debutalbum ’Then I Met You’, og siden har han spillet et hav af koncerter og ikke mindst arbejdet på sin lyd. »Jeg har arbejdet med at videreudvikle min musik. Jeg har lavet en masse forskellige sange, som slet ikke passer ind i Vinnie Who, og det har bare gjort, at jeg har udviklet min sangskrivning og er blevet bedre til det«. Da snakken falder på, hvad det netop er, han så godt kan lide ved disco-genren, er Niels Bagge hurtigt til at svare.

Vinnie Who har lagt det naive udtryk på hylden til fordel for en mere moden side. Maria Nielsen fangede discoprinsen til en snak om kicket på scenen, Felix Baumgartner og en vild festival i Bergen.

Hyldest til Felix Baumgartner Albummet ’Midnight Special’ favner bredt, og på pladen er der også blevet plads til en hyldest til Felix Baumgartners hop fra 39 kilometers højde. Springet var et samlingspunkt, og lige som resten af verden streamede Niels Bagge også hele akten, som han fandt enormt fascinerende. »Et eller andet sted var det jo rigtig dumt. Hvorfor skulle man gøre det? Men det var alligevel noget, der kunne samle folk, og noget man kunne snakke om, så hvorfor skal jeg lave musik altså? Det er fordi, det er rart at høre på, jeg synes bare, han rejste nogle interessante spørgsmål med det spring. Det var lidt vores generations månelanding, ikke? Jeg synes også, der er noget helt vildt idyllisk ved rummet«, fortæller en entusiastisk Niels, som straks hiver ud i sin nye spacesweater. »Jeg er meget inspireret af sådan noget her. Det, synes jeg, er sejt«.

Useriøs koncert i Bergen

»Jeg synes, der er noget helt vildt idyllisk over rummet«

Efter debuten ’Then I Met You’ turnerede Vinnie Who en del i Europa. Det meste er lidt tåget, fortæller han smilende, men forsikrer samtidig, at det ikke var fordi, de var helt wasted. I hvert fald ikke hele tiden. Men mere fordi det er sindssygt hårdt, så det kan være svært at skille det ad. De spillede meget i Norge, hvor de skulle køre mange kilometer for at komme frem til spillestederne, og i den forbindelse husker han specielt en festival i Bergen: »Vi havde spillet til en koncert i Oslo, og så kørte vi

hele vejen til et sted, der lå meget mere nord. Vi havde slet ikke sovet om natten, og så endte vi på den der festival, og vi lå bare og sov, altså ti minutter før vi gik på scenen. Jeg havde den vildeste morgenstemme, for vi havde jo ikke sovet, og vi skiftedes til at køre den der bil, så vi var bare så smadrede«. Han indrømmer også, at det var meget useriøst. »Du kan jo ikke gå op og spille en ordenlig koncert, når du ikke har sovet en hel nat, og ligger og sover ti minutter inden du går på scenen. Det var godt nok smadret«. Kan du beskrive det kick du får, når du går på scenen? »Det er meget karakteristisk, at man ikke når at være der ordentligt. Jo altså, jeg synes, at når jeg kommer op på scenen, så er jeg til stede. Men inden jeg går på, skal jeg på toilettet, og jeg skal brække mig, og jeg skal alt muligt, fuldstændig som inden en eksamen. Når jeg så er kommet ind og har spillet to numre, så ryster jeg ikke mere, så er jeg bare fuldstændig til stede. Jeg tager helt sikkert en maske på, og det giver et kick. Det er fedt at spille for mange mennesker, det gør helt sikkert, at man føler ’nu skal jeg kraftedme vise dem, hvem jeg er’, ikke? Men når man kommer ned fra de der koncerter, så er det bare sådan wow, det gik bare sindssygt stærkt, og så har jeg det sådan lad os gøre det igen. Og det er en fed fornemmelse«.

VINNIE WHO Født 1987 i København Debuterede i 2010 med albummet ’Then I Met You’, hvor singlerne ’Remedy’ og ’What You Got Is Mine’ var blandt de ti mest spillede på P3. Var Thomas Blachmans hjælpe-dommer i årets udgave af X Factor. Tager i marts på en stor danmarksturné.

10

poplick / annoncetillæg


Poplick har spurgt Thomas Blachman:

HVAD ER GOD POPMUSIK?

Den excentriske X Factor-dommer giver her Christine Pedersen sin definition på god popmusik og forklarer i samme vending, hvorfor X Factor er så fedt et program. Foto: Agnete Schlichtkrull

»D

et er først og fremmest noget musik, som man er glad for, man har hørt, fordi det måske minder om andre ting. Men kun på et henvisningsplan. Det vil sige, at der kan være alle mulige elementer fra alle mulige genrer, som også er super fede, men at man forstår at kombinere det på en måde, så det får en friskhed og en værdighed og en selvstændighed og et mod. Det er den ene side af popmusikken, som er den konstruerede musik. Så kan der være nogle helt andre elementer, som kan være følelsesladede, tekstskrivningsmæssige, som ikke er så konstruerede, men som er meget hjertelige, som også kan være meget fængende. Men jeg synes, at det meget er produktionen som udgangspunkt, hvor man tænker, ’hold kæft, hvor er det godt tænkt’. Du har nogle delelementer sat sammen, som ligesom skaber en kombination, hvor det eksploderer inde i hovedet. Og når popmusik er bedst, så kan det, det der. Men det er jo som regel rimelig eksperimenterende kunstnere, der starter med det, og så kan det være, at det kommer op«.

»Musik er jo som udgangspunkt rimelig irrelevant«

Hvad er det gode ved X Factor?

»Det er også det fede ved et program som X Factor. Man kan tage nogle ’undergrundsting’ og lægge op på disken i folks hjem og spille ting, de aldrig har hørt i radioen. Det er det, der på en eller anden måde er mit embede i det her. At præsentere dem for fremtidens mod og håb i de unge mennesker her. I stedet for denne her genfortælling af musikprogrammer fra 1995. Musikkens væsen har sin egen catwalk. Når musikken spiller i rummet, så er musikkens væsen til stede og nogle gange i et sådan inspireret øjeblik, at du mærker, hvad musik kan for os. Gør det os klogere, mens vi hører det? At finde det relevante i det irrelevante. For musik er jo som udgangspunkt rimelig irrelevant. Hvad fanden skal man bruge det til? Men der er jo en eller anden grund til, at man har dyrket musik i så mange hundrede år. Man bygger instrumenter, der har et klangideal, som man synes, man har brug for at høre ud fra emotionelle årsager. Så bygger man op et notationssystem, så du kan lave partiturer og bibevare den musik fra generation til generation. Indtil man opfinder mp3-afspilleren eller alt muligt andet lort, der kan afvikle det. Der er tusindvis af mennesker, der er gået i graven for musikkens skyld. I kærlighed til det irrelevante, fordi det relevante findes derinde. Det relevante for mennesket findes derinde. Den ro, selvindsigt og kontakt, det giver. Du kan for eksempel ikke høre Bach uden at blive klogere.

»Der er tusindvis af mennesker, der er gået i graven for musikkens skyld« Der falder nogle klodser på plads inde i ens hoved. Det er simpelthen en form for mental hygiejne. God musik skal altså have nogle af de her kontrapunktiske elementer, der udvider sindet og hjernen, ligesom Bach. Der skal være noget, der stritter i hver sin retning og alligevel udvider rummet og ikke bare gør det todimensionelt, dumt og forudsigeligt. Der dør den. Der ankommer musikkens væsen aldrig i sine kreationer på catwalken. Der udebliver den. Det er også det, X Factor handler om. Hvis der ikke sker en skid oppe på scenen, må det være en af de andre dommeres skyld. Som ikke har taget ansvar, fordi de ikke har haft den ambition om at skabe musik, der berettiger, men bare for at give

underholdning på et eller andet ligegyldigt niveau. Det er det, det her program kan i en eller anden størrelsesorden, der ikke er set tidligere. Det er derfor jeg er her«.

Har du en favoritkunstner?

»Jeg har en hel hær af kunstnere, jeg elsker, men der er sikkert mange af dem, du ikke kender. Jeg lytter meget til klassisk musik. Men jeg synes faktisk den danske musikscene er sprudlende. Jeg kan ikke huske, hvornår den nogensinde har været sådan. Jeg begræder Oh No Ono. Jeg begræder, at de gik i opløsning. Hvorfor fanden gik de i opløsning? Jeg ved godt, at nu lever de af deres solokarriere, men de var et typisk fedt band, som ligesom kunne noget. Så er der nogle rigtig gode sangskrivere, men der går også hurtigt noget overdrevet melankoli i det. Der er også Trentemøller. Jeg synes, at der er en masse fede producere, og der bliver ved med at komme flere, og det lyder jo mere og mere som noget, der kommer fra Californien eller Berlin. Det er virkelig et højt niveau med stor kreativitet. Bare i Danmark alene synes jeg, at der sker rigtig meget«.

Vi har stillet anne linnet og ida corr samme spørgsmål. Se deres svar på poplick.dk


»ET MENNESKE KAN ÆNDRE HELE VERDEN« INTERVIEW NABIHA

Hun udlever sin inderste drøm, hun græder til makeover-programmer og så er hun rædselsslagen for frøer. Mille Schneekloth Christiansen bad Nabiha fortælle historien om sig selv. Foto: Petra Kleis

S

om en prinsesse i et musisk eventyr skulle Nabiha så gruelig meget igennem, inden hun kunne gribe mikrofonen og dele sin sprøde røst med den danske befolkning. Instrumenter som fløjte, trompet, tuba, trommer og keyboard blev tævet igennem, før hun i en alder af 15 endelig fandt frem til at sit sande instrument: Sin stemme. »I første klasse spillede jeg fløjte. Det var ikke skide sjovt, og det larmede ad helvede til. I tredje begyndte jeg så at spille trompet, og et år efter blev jeg opgraderet til tuba, fordi min lærer syntes, at jeg havde nogle utrolig gode kinder«, fortæller en grinende Nabiha, da vi mødes en ganske almindelig onsdag i København for sammen at tage en tur ned af ’memory lane’ til dengang, hvor det hele begyndte, og for at blive klogere på, hvem der gemmer sig bag det smittende smil og det karakteristiske mellemrum mellem fortænderne. »Jeg kan ikke huske, om jeg var god til at spille tuba. Jeg syntes selv, at jeg var ’bomben’, men jeg tror, at naboerne og min mor syntes, at det var en knap så god idé. I niende tog jeg så hul på den rytmiske musik og startede med at spille trommer, hvilket jeg var helt vildt dårlig til. Så spillede jeg keyboard, og det stank jeg endnu mere til. Til sidst smed min lærer mig op i koret, og så sagde det bare klik«, fortæller Nabiha, som indtil på det tidspunkt kun havde sunget i al hemmelighed for sig selv bag lukkede døre i den lille lejlighed på Vesterbro i København, hvor hun voksede op.

»Det er helt okay at søge hjælp. Man kan sgu ikke skrive hits hele tiden«

12

poplick / annoncetillæg

»Lidt tid efter sang jeg min første sang foran andre mennesker, og det var bare den vildeste oplevelse. Jeg kunne mærke, at det her var noget, der gjorde mig rigtig glad, og jeg havde straks en følelse af, at det slet ikke var sidste gang, at jeg gjorde det«. Og det viste sig jo at være helt korrekt. Gennem gymnasiet brugte Nabiha alle sine spareskillinger på musikkurser og koncertbilletter til alt lige fra punk-koncerter på Christiania til elektroniske events på Viften i Rødovre, hvor hun ikke kun fik masser af inspiration, men også bunkevis af glæde over følelsen af at være på den helt rigtige hylde i livet. Det hele kulminerede efter et højskoleophold i 2002, hvor det stod klart for den sangglade københavner, at hun på fuld tid skulle dykke ned i musikkens ofte farvestrålende og fantasifulde univers – et univers, hun kendte særdeles godt fra barndommens gade.

Kanyler i gården og tegneserier på blokken Der var nemlig ikke altid meget at tage sig til i den lille Vesterbro-lejlighed, hvor Nabiha voksede op med sin far, som er fra Gambia og Marokko, og sin mor, som er fra Mali og Danmark. »Vi boede i en lejlighed, der var af ældre dato og ret utæt. Det var sådan en rigtig gammel Vesterbro-lejlighed uden bad og med brostensbelagt baggård med baggårdskatte. Dengang var Vesterbro jo ikke ’smart’, som det er i dag. Jeg kan huske, at jeg havde en lille rød cykel, og når jeg kom hjem fra skole og skulle parkere den bag porten, så fjernede min mor altid kanyler. Og sådan var det bare. Hver dag. Men jeg har haft en rigtig god barndom, og jeg tænker på ingen måde, at det var synd for os. Sådan var hverdagen bare - med prostituerede og narkomaner. Det har været virkelig gakket«, smågriner Nabiha, ryster kort på hovedet og fortsætter:

»Jeg kan huske, at jeg havde en lille rød cykel, og når jeg kom hjem fra skole og skulle parkere den bag porten, så fjernede min mor altid kanyler«

»Vi boede to børn i hele den her gård, mig og Sonny. Og vi hang ud. Vi var meget hjemme hos hinanden, fordi der ikke foregik noget spændende i gården, og fordi vi var meget indendørs i nogle perioder, lærte jeg at bruge min fantasi rigtig meget. Det, tror jeg, bestemt har hjulpet mig i forhold til, hvad jeg laver nu«. Fantasien blev blandt andet brugt til at tegne – for eksempel små tegneserier, hvor de mest sprudlende universer kom til live på papiret. Men selvfølgelig også på musikken. Og selvom der skulle gå en hel del år, og den lille røde cykel for længst var blevet skiftet ud med større model, havde Nabiha alligevel tidligt en urokkelig tro på, at hun en dag ville leve af at spille musik. »Jeg kan tydeligt huske, at jeg i 13-14års alderen har haft sagt til folk: ’Jeg har ikke nogen plan lige nu, og jeg ved ikke hvordan, jeg når til det punkt, hvor jeg tjener penge på musikken, men jeg ved, at

jeg kommer til det’. Helt naivt. Der var ikke nogen tvivl. Jeg vidste, at det var dér, jeg kom til at ende. Og det lyder helt fjollet, og i øvrigt underligt for jeg synes jo, jeg er et meget fornuftigt menneske, men lige med musikken var det sådan, jeg havde det. Så jeg har aldrig været i tvivl om at tage skridtet fuldt ud«, fortæller hun og smiler, som om hun selv synes, at det lyder lidt pjattet. Men det er skam ramme alvor, og det har tjent som en motivation for hende til altid målrettet at holde fokus på musikken.

Ét menneske kan ændre hele verden »Nogen gange er man bare nødt til at stole på det, man tror på, og så bare gøre det«. Så klart kan det i virkeligheden siges, ifølge sangfuglen fra Vesterbro. Og det er netop et emne, der bliver kredset særligt om på hendes kommende album, som hun selv beskriver som et popalbum med fokus på en god tekst og en god melodi, men som har en smule mere kant i forhold til det første. »Et meget gennemgående tema på den nye plade er at tro på sig selv, at turde stå ved den, man er, og det man vil og kæmpe for det, selvom det kan være vildt skræm-


mende, og selvom man måske ikke føler, at man er stærk nok eller kan klare det selv. Den der urokkelige tro på, at du kan gøre, hvad du vil«, siger hun, knytter hånden sammen og holder den knugende ud foran brystkassen. Vi er nået halvejs igennem kaffen, og jeg må indrømme, at Nabihas ildhu smitter mindst lige så meget som hendes næsten konstante smil. »Jeg er en ’believer’. Jeg tror virkelig på det der med, at et menneske kan ændre på verden. Det er måske meget naivt, men jeg synes, at det er vildt fedt. Det er sådan, jeg har det, og jeg håber aldrig, at det ændrer sig«, siger hun. Men det skal på ingen måde forstås som om, at Nabiha aldrig selv føler sig usikker, understreger hun: »Ligesom alle mulige andre føler jeg mig også nogle gange usikker, at det hele er hårdt, og at jeg ikke er dygtig nok eller slår til. Jeg har for eksempel seks mindre søskende, og nogle gange føler jeg, at jeg sgu godt kunne være en bedre storesøster og være der lidt mere for dem. Tre af dem er teenagere, og det kan man jo godt huske, hvordan var. Nogle gange når jeg er væk, tænker jeg, at det kunne være fedt at kunne dele mig i to, så jeg kunne være der noget mere for dem«. Mere sikker er Nabiha omkring sin musik – i hvert fald når det kommer til at spille koncerter. Så kan det næsten ikke blive stort, underligt, sjovt eller snørklet nok, griner hun. Men i arbejdet med den nye plade indrømmer den unge sangerinde og sangskriver dog, at hun af og til har stødt panden mod den berømte mur. »På den nye plade har jeg virkelig forsøgt at presse mig selv som sangskriver, og nogle gange har jeg ikke følt, at jeg har slået til. Jeg har for eksempel følt, at jeg var kørt fast i den samme rille hele tiden, og det var vildt frustrerende«, siger hun. Hvad gør du så? spørger jeg. »Så sætter jeg mig sammen med nogle af de vanvittigt dygtige sangskrivere, jeg har fået lov til at arbejde sammen med på det

her album, og får mig en god snak med dem. Nogle gange må man bare erkende, at man har brug for hjælp fra andre folk, og så skal man passe på, at man ikke er for stolt til at spørge. Det er helt okay at søge hjælp. Man kan sgu ikke skrive hits hele tiden. For mig bliver det tit en læringsproces. Jeg lærer mindst ligeså meget af de gode dage som af de dårlige, selvom de gode dage nu er lidt sjovere«, indrømmer Nabiha og smilende giver mig et ’du ved, hvad jeg mener’-nik.

En stærk kvinde er blød som smør Hjælp, støtte og opbakning har den succesfulde sangerinde altid kunnet finde i det lille københavnske hjem – måske lige på nær, da det kom til børnetubaen, som Nabihas mor ofte forsøgte at stoppe ind under sofaen uden held. »Min familie har altid været super opbakkende og forstående, og jeg tror måske, at de har fanget lang tid før jeg selv, at musikken skulle være min levevej. Jeg tror ikke, at det kom som en overraskelse for dem i sin tid«, fortæller hun og løfter sløret for en af sine største inspirationskilder. Jeg spidser ører, for jeg er da nysgerrig efter at vide, hvad der har medvirket til skabelsen af hits som ’Deep Sleep’, ’The Enemy’ og ’Mind the Gap’.

NABIHA Født 1984 i København Brød i 2009 igennem med singlen ’Deep Sleep’. Vandt for nyligt en ’European Border Breaker Award’ ved den prestigefyldte hollandske musikfestival ’EuroSonic’ for sine evner til at hitte udenfor sit hjemlands grænser. Optræder den 22. marts ved årets X Factor-finale i Jyske Bank Boxen i Herning.

poplick / annoncetillæg

13


Arbejdshest med mindst én fjollet ting på to-do-listen hver dag Der er gået en times tid, og jeg bliver ærlig talt i rigtig godt humør af Nabihas væsen. Men man må ikke tage fejl af det positive og lette sind – inde bag gemmer der sig en arbejdshest af kaliber. »Jeg er ikke så meget hjemme, og når jeg er det, arbejder jeg rigtig meget. Jeg skal huske at tage mig tid til at hygge og til at se min familie og venner. Et glimrende eksempel på det er, at min manager og jeg for noget tid siden opdagede, at der var gået et helt år, uden at jeg havde holdt ferie. Så det er vi nu begyndt at skemalægge«, fortæller Nabiha og indrømmer, at det umiddelbart virker lidt tåbeligt at skemalægge fritid. Men det handler jo om ikke at forspilde chancen, når den er der, forklarer hun: »Det er vigtigt at smede, mens jernet er varmt og køre derudaf, for det er min drøm det her, og hvis jeg vil leve den, som jeg gør nu, så er jeg nødt til at arbejde for den. Siden min første plade kom ud har det været sindssyg sjovt, sindssyg spændende, men også virkelig hårdt«. Og selvom Nabiha er omringet af dygtige folk til at hjælpe hende, er hun meget fokuseret på sin egen indsats.

»Det, der inspirerer mig allermest, er mennesker. Særligt dem, jeg kender rigtig godt. Jeg får meget ud af at snakke med mine veninder, og jeg bliver meget inspireret af min mor og min mormor. De er nogle stærke kvinder«, fortæller Nabiha, der håber, at hun en dag kan tilslutte sig det hold. Hun er der nemlig ikke helt endnu, erkender hun. »Jeg er på vej. Jeg synes, at jeg er stærk, men jeg også sindssyg blød. Det ser jeg dog klart som en styrke. Jeg er meget kærlig, og jeg kan vildt godt lide både at give og få knus. Der er praktisk talt ingen, der slipper for et knus fra mig. Jeg har samtidig vildt let til tårer. Jeg stortuder for eksempel til sådan nogle makeover-programmer i tv, men jeg er stolt af det. Jeg ser det som en måde at få alle de ting, man har indeni, ud på. Det er da vildt sundt«. En stærk kvinde i Nabihas optik er altså langt fra en fysisk stærkt, bestemt og hård person. Derimod er det én, som kan rumme og overskue dagligdagens strabadser med masser af smil, optimisme og ikke mindst overskud.

»Man skal helst lave mindst én tosset ting om dagen« »Jeg har virkelig lyst til at være sådan en verdenskvinde, som min mor, der bare kan det hele. Det er jeg ikke endnu, men jeg er forhåbentlig på vej«, fortæller Nabiha, vis familie og venner altså betyder alverden for hende. Derfor kan det også gøre Nabiha edderspændt rasende, når nogen behandler hendes nærmeste dårligt.

14

poplick / annoncetillæg

»Det er heldigvis sjældent, at jeg bliver meget vred, men hvis nogen behandler dem, jeg holder af skidt, tænder jeg af. Men også helt generelt set. Det kan virkelig få mit blod i kog, hvis jeg overhører folk tale grimt til hinanden. Ofte kan man tåle meget mere selv. Når det kommer til nogen, jeg holder af, er min lunte meget kort«, fortæller hun og skynder sig at få sporet tilbage på noget sjovt. »Derudover er jeg vildt bange for frøer. De kan virkelig skræmme mig. Jeg er mest bange for at træde på dem. De må egentlig godt være der, men bare ikke under mine fødder«, griner hun og flasher endnu en gang det signifikante fortands-mellemrum. »Jeg har både meget let til tårer og meget let til grin. Jeg er ret ’skitzo’ på den front. Men jeg synes, at det er fantastisk det der med følelser. Jeg bruger dem hele tiden i alt, hvad jeg gør«

»Jeg kan godt være lidt ’kasse-kedelig’, når det kommer til arbejde, men det er fordi, jeg er meget fokuseret på, at jeg er mit eget firma, og hvis den fabrik ikke kører, så er det lige meget, hvor dygtig min manager er, eller hvor fede menneskerne omkring mig er, for hvis den fabrik ikke kører, har de jo ikke noget at arbejde med. Så jeg er meget opmærksom på at gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge og finde balancen i, at tingene ikke må gå for hurtigt, men at der også skal presses lidt på«, siger hun. Det hele må dog for guds skyld ikke blive alt for seriøst. »Men for at min hverdag overhovedet skal køre, har jeg brug for at gøre nogle tossede ting også. Det er vigtigt. Man skal helst lave mindst én tosset ting om dagen, og jeg tror simpelthen, at jeg har svært ved at lade være. Jeg er sgu bare lidt fjollet hele tiden«, griner hun. Den unge sangerindes nye plade skal følge op på et debutalbum, der ikke kun høstede bunkevis af roser i Danmark, men

også i det store udland. En anerkendelse, der for Nabiha virker som en kraftfuld vind i ryggen. »Det betyder rigtig meget for mig, at der rundt omkring sidder nogle mennesker og beslutter sig for, at jeg skal fremhæves. At det store arbejde, vi har lagt i det her, fortjener en nominering og måske endda en pris. Det er helt sikkert noget, der giver energi. Og det giver ikke bare et klap på skulderen. Det giver et ordentlig los i røven. For man får jo lyst til at fortsætte. Det er basis-psykologi«, siger hun. Men i en travl hverdag kan det nogen gange være svært at huske at dvæle ved succeserne. »Man skal huske på at stoppe op og glæde sig ved de gode ting, man oplever. Det er noget, jeg har skulle lære rigtig meget. Jeg har det med at kigge hurtigt frem. Men det med at hvile i øjeblikket og klappe hinanden på skulderen, inden vi går videre, er helt vildt vigtigt. Jeg er blevet bedre, men jeg har ikke lært det helt endnu«,, fortæller Nabiha. Og det kan da også være svært at holde pause i en branche, hvor nye tekniske muligheder og sociale medier giver mere og mere plads og mulighed for nye kunstnere at stjæle rampelyset. Men det ser Nabiha på ingen måde som noget dårligt. Tværtimod omfavner hun de sociale medier – de slipper altså heller ikke for et kram af sangerinden. »Jeg har det sådan, at hvis jeg bare fokuserer på det, som jeg er god til og laver mine egne ting, så skal det nok gå. Den stærke er den, der er god til at omstille sig. Det er bare ud, op og af sted«. •


Månedens bedste popstjerne tweets

Følg os

TWITTER.COM/POPLICKTWEETS

NIK & JAY

XANDER

ADAM LEVINE

Fastelavn er mit fukkin navn. Ved ik hvad du laver i aften, men du ku klæde dig ud som panda, eller piskeris & komme i amar bio.

Min managers assistent hedder Salar. Salar vækkede mig kl kvart i 5 i morgenkåbe og 3D briller.. frisk type

2 facts about my fragrance 1 men wont smell like a bad 80s movie 2 women wont smell like a stripper (not that theres anything wrong w/ that)

@nikandjay 10. februar

@Xander0404 7. februar

@adamlevine 6. februar

INSTAGRAM.COM/POPLICKPAPER

BRUNO MARS

FRANK OCEAN

MEDINA

Beyonce got som stamina ! I’d be coughing blood by now

I still have an iPhone 4, it’s my little nod to Steve Jobs. Or maybe because I’m broke. lol.

Nu lugter jeg af bål…. Go start på dagen! #not

@BrunoMars 4. februar

@frank_ocean 2. februar

@MedinaMusic 30. februar

FACEBOOK.COM/POPLICK


KATO thomas Kato Vittrup Født 1981 thisted Har de seneste år lavet musik med så forskellige kunstnere som outlandish, ida corr og Snoop Dogg. er med 140.000 ’followers’ blandt de største danske kunstnere på Facebook.

K

ato er på vej i bil fra København. De seneste dage har han ligget vandret - optaget af sin netop udkomne plade, 'Behind Closed Doors', og det der har fulgt i kølvandet af koncerter, interviews og autograf-skriveri. Han har travlt for tiden. Rigtig travlt, og da han ankommer til studiet i Aarhus, spørger han også straks, om vi ikke skal gå i gang med det samme. På den korte gåtur til en nærtliggende café fortæller han, at han ofte arbejder 18 timer i døgnet og til tider sover på sofaen i studiet.

INTERVIEW KATO

»JEG PRøVER IKKE AT LEGE SUPERSTJERNE« Drømmen er nået, hvad så nu? Laura Lindskov Jensen satte sig ned med Kato til en snak om fremtiden, om at huske at være en drengerøv og om ikke at se sig selv som noget særligt.

Foto: Camilla Rønde Sørensen

16

poplick / annoncetillæg

»Det har været all in på karriere og musik de sidste 13 år, og det har været 'all in' på den der måde, at alt, der står i vejen, skal bare flytte sig – og det inklusiv familie, venner og alt muligt andet – der er kun ét mål for mig, eller sådan har det i hvert fald været«, begynder Kato, da vi får sat os ned. Allerede som 12-årig besluttede Thomas Kato Vittrup sig for, at han ville være Danmarks største dj. Han kæmpede efterfølgende for at komme ind på de lokale diskoteker i fødebyen Thisted, og da en ny vagtplan i den lokale Kvickly umuliggjorde en dj-tjans, sagde han jobbet i Kvickly op. I dag 19 år senere er det blevet til mere end 40 guld og platinsingler, ni Danish DeeJay Awards og en Danish Music Award under kunstner- og mellemnavnet 'Kato'. Målet har i årevis været lysende klart, og der har ikke været plads til meget andet. Det er dog ved at ændre sig lidt, fortæller han. »Nu er jeg blevet 31, og jeg er begyndt også at reflektere over andre ting. Det er fint nok at have et mål og en drøm, som kan drive dig, men en gang imellem er det også fint

nok at sidde en hel nat og se Super Bowl med fire kammerater og være en drengerøv igen. Nu er det lidt et projekt for mig som menneske at prøve at sige, okay jeg har opnået en masse, og jeg har stadig meget store mål, og dem vil jeg gerne nå, og så har jeg samtidig nogle drømme og mål som menneske«. Hvad er det for mål? »Det er på et eller andet tidspunkt at have et andet menneske at dele sit liv med, som man kunne have nogle anderledes oplevelser med end at stå på en scene«. Var der nogen, som gav dig et 'wake-up call', siden du er begyndt at have de tanker? »Nej, det er en udvikling, jeg er i som menneske ved siden af min udvikling som artist. Jeg har stadig de samme mål, men jeg har pludselig også nogle andre ting, som jeg synes kunne være lidt spændende. For hvad er det hele værd i den sidste ende, hvis jeg står alene på Mount Everest - det er fandeme ensomt. Ikke at jeg siger, at jeg har et ensomt liv, for heldigvis har jeg nogle søde mennesker omkring mig, men der er også forskel på rigtig gode venner og en kæreste. Én man kan være helt tæt på, og det kan man selvfølgelig godt savne, når man efterhånden har været single i halvandet år...« Ved et af de nærmeste caféborde sidder to piger, der med garanti gerne påtog sig den rolle. Der hviskes og sendes sideblikke i Katos retning, men den populære musiker har sat sig med ryggen til de øvrige cafegæster og bemærker tilsyneladende intet. Tidligere i et interview har Kato fortalt, at det var da han oplevede, hvordan en dj tryllebandt sit publikum, og særligt pigerne, at han >


besluttede sig for, at han ville være dj. Dét blev han, og jeg spørger ham, hvordan det så er at være den pigerne kigger efter nu. Før han svarer, kigger han nærmest vantro på mig. »Jeg kan ikke selv se det. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan ikke høre pigerne, der skriger, når jeg går på. Så kan jeg komme ud bagefter, og så står Jon (Nørgaard, red.) og siger: 'Jamen, det er for sindsygt, man skulle tro det var en Justin Bieber koncert, har du set de to første rækker?' Og jeg er bare sådan 'hvad?'. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har en eller anden form for distance til det, fordi jeg ikke helt kan tro på, at det er ægte. Det er jo ikke mig som menneske, de står der for. Det er for musikken. Det underkender jeg jo ikke, det er jeg stolt over og glad for – og det er ikke fordi, jeg ikke vil holde fast i de oplevelser, for det gør jeg selvfølgelig også på en eller anden måde, men det er fordi, det er så surrealistisk at stå på den scene. Jeg har aldrig nogensinde følt, jeg var noget specielt. Jeg var ham, som blev mobbet og valgt sidst, når der skulle spilles fodbold i min barndom. Jeg var ham, der fik alle øgenavnene og alle de der ting. Jeg har aldrig været midtpunkt, og det er jeg så pludselig nu, og det er måske en lille smule svært at forholde sig til.«

»Jeg har aldrig nogensinde følt, jeg var noget specielt. Jeg var ham, som blev mobbet og valgt sidst, når der skulle spilles fodbold i min barndom« Hvad er forskellen på den Kato dine fans ser, og så den du er privat? »Der er faktisk ikke den store forskel, men når jeg er ude at spille, så er det med store armbevægelser. Når jeg er alene, så er det med små armbevægelser og helst ude i hjørnerne. Jeg elsker at lytte til folk. Jeg hader at være midtpunkt, når jeg ikke er på. Jeg hader familiefester, for der er jeg helt per automatik midtpunkt, fordi det er mig, der har det mest spændende liv. Så er det mig, der skal fortælle. Der vil jeg meget hellere høre, hvad min onkel går og laver ude på møbelfabrikken, for det synes jeg er mere spændende. Men ellers er jeg den samme. Det har aldrig været et koncept det her, så når det engang er slut, så kan jeg kigge mig selv i øjnene, for jeg er bare mig selv. Jeg prøver ikke at lege superstjerne«. Og det er også mit indtryk, som jeg sidder overfor ham. Der er absolut ingen stjernenykker at spore, og under min research til interviewet har jeg blandt andet studset over, hvordan Kato ikke er bleg for at vise sine 140.000 Facebook-fans, at han er i bowlinghallen, mens mange andre musikere primært lægger smukke pressefotos op. Men er det egentlig bare bevidst image-pleje, det med bowlinghaller og den der 'jeg er ikke for fin til at indrømme, at jeg spillede Kandis-numre ved 40-års fødselsdage, da jeg var ung'-attitude, spørger jeg.

»Nej, jeg tænker ikke over det. Sådan er jeg bare. Om det så er billeder fra bowlinghallen. Jeg er, som jeg er. Jeg kan jo godt se nogle gange, at der er 2000 likes, men det er jo ikke derfor, jeg gør det. Det er jo bare fordi, jeg er lidt småfuld i bowlinghallen og får mega tæsk af Jon, og i en halvbrandert synes jeg så, det er mega skægt at tage et billede og lægge det på Facebook. Det er først dagen efter, jeg tænker 'aahr'. Men så kan jeg jo så se, at det synes folk er meget hyggeligt, og så er det jo fint nok. Jeg gider ikke 'chase' noget, for så bliver det uægte. Jeg havde ikke bowlet i ti år, og jeg tror, jeg havde den sjoveste aften, jeg har haft i ti år«. Apropos Jon Nørgaard, hvordan kom det samarbejde op at køre, spørger jeg Kato, der straks begynder at smågrine. Han fortæller, at selvom de kort havde hilst på hinanden tidligere, så begyndte det hele, da han i 2009, blev ansat på Radio ABC i Randers, hvor også Jon var vært.

har fundet ud af, at vi har til fælles. Vi skal bare kigge på hinanden, så er vi færdige af grin, og nu er han min bedste ven og manager«. Jon og Kato lavede i slutningen af 2009 en cover-version af singlen 'Turn The Lights Off', som på daværende tidspunkt kun havde været ude i Holland. Nummeret indbragte platin året efter, og samme år skabte Kato store overskrifter i medierne, da han fik en kontrakt hos Universal Music i Tyskland. Kontrakten inkluderede både single samt albumudgivelse, tv-reklamekampagne, deltagelse i diverse tv-show og massiv markedsføring i Tyskland. Der er gået over to år, og intet er der skrevet om den sag siden.

»De første tre måneder talte han ikke til mig. Hver evig eneste dag kom jeg bare ind og fyrede en joke af, og han gad ikke engang kigge på mig, og det var sådan, at jeg måtte gå til min chef og sige 'hør lige her, har jeg sagt eller gjort noget forkert en af de første dage?', for jeg følte ikke, jeg kunne gå til ham. Hvis der endelig kom en lyd ud af ham, så var det fordi, han fnøs af mig. Altså det var sådan virkelig ubehageligt, og så en dag efter tre måneder, så spiller han 'Turn The Lights Off' på sin computer, og så siger jeg til ham: 'Det der er kraftedeme et fedt nummer, hvad er det for noget?', og så kigger han op, og så er det ligesom om, der sker et eller andet, og så lytter vi på det, og det starter så en eller anden form for kommunikation i mellem os«.

»Hvis en tour slår fejl for mig, så må jeg sælge alt, jeg ejer og har« Har du spurgt ham, hvorfor han opførte sig sådan? »Det snakker vi tit om. Han syntes, jeg var træls, og han syntes min humor var latterlig. Hvis jeg er glad, så kommer der 700 jokes på to minutter, og 699 af dem er ikke jokes, det er bare noget, jeg selv synes er sjovt, men det er så den humor, vi efterfølgende

Hvad skete der med den pladekontrakt? »Jamen sangen kom ud i Tyskland og klarede sig rigtig fint, men ikke som de (Universal Music, red.) havde håbet på, og det der teknisk sker er, at det til at begynde med kun gælder for én single. Tager de andensinglen, så tager de også tre albums«, siger Kato og forklarer, at han derfor ventede med at sende andensinglen til han vidste, at de havde en god pakke. »De elsker 'Never Let U Go', og det ser ud til, at vi skal ud til sommer eller sensommeren i hele Europa på én gang, og når det sker, så siger det 'katjing', så er jeg gift med dem i fem år«. Mens Universal Music pænt ventede, arbejdede Kato på den seneste plade, der tæller internationale stjerner som Snoop Dog, Shontelle og Korupt, og målet om at

blive en musiker, der kan gøre sig gældende på den internationale scene, kommer hele tiden tættere på. Så selvom Kato tidligere så fint har sagt, at der ikke er nogen grund til at hælde champagne på sine cornflakes, fordi man tror man bliver superstjerne, så må jeg lige høre ham igen.

»Jo. Det eneste jeg har investeret penge i er studieudstyr. Jeg bruger alle mine penge på at geninvestere, så hver gang jeg tager på en tour, så er det ikke med sorte tal på bundlinien, det er altid med blødende røde tal«. Okay, jeg ville jo egentlig tro, du var millionær... »Det gad jeg fandeme godt, jeg var, men der kan jeg fortælle dig, at jeg lige har underskrevet et nyt lån i banken. Lad mig sige det sådan: Jeg kan godt tjene mange penge, hvis jeg bare selv møder op og står med en kontorlampe og blinker med den, men jo højere jeg kommer op i prisklasse, des større show forventer de, der booker. Det er også et spørgsmål om, at jeg gerne vil blive ved med at give folk nogle vilde oplevelser, når jeg kommer ud. Det er lidt anderledes, når du er et rockband - så er du fire på scenen, og så kan man måske godt spare lidt på lys, lyd og specialeffekts, for der er nogle forskellige mennesker at kigge på, og ham bassisten han er for lækker og så videre. Jeg er bare mig, og hele min musikgenre og alt jeg står for er jo meget drevet af specialeffekts, og det koster bare sindsygt meget at få med rundt«. Bekymrer det dig så ikke nogle gange? »Jo, det gør det, for jeg har altid haft den holdning til økonomi, at jeg ikke ville skylde nogen noget, jeg ville være min egen herre. Det har været en af de største udfordringer – at acceptere at jeg stadig er i en fase, hvor jeg skal investere og tage nogle chancer, at jeg ikke har den sikkerhed, som jeg måske havde forestillet mig, jeg ville have, når jeg var nået så langt. Det er kommet bag på mig, at tingene er skruet sammen på den måde. Hvis en tour slår fejl for mig, så må jeg sælge alt, jeg ejer og har, så må jeg sælge mit studie, og der håber jeg selvfølgelig på et eller andet tidspunkt, at man når dertil, hvor man når et prisleje, hvor man kan lægge en portion penge til side. Nu må vi se, men så skal der sikkert investeres i udlandet, og så står man det samme sted ik'. Det er ikke en klagesang, overhovedet, for på en måde, så er der så også noget på spil, hver gang jeg træder ud på en scene. Jeg er også lidt adrenalinjunkie. Jeg har ikke behov for at have fire millioner stående på kontoen, jeg vil meget hellere leve mit liv på den måde, som jeg gør nu, hvor jeg leeever«.

poplick / annoncetillæg

17


Poplick Service MARTS 2013

Poplick håndplukker den kommende måneds fedeste koncerter, udgivelser og begivenheder. Her er hvad, du ikke må gå glip af i februar. Tekst: Kristian Dam Nygaard

Lil Wayne er en af hiphop-verdenens mest succesfulde og kontroversielle personligheder, men hvad er det, der gør ham så speciel? Det giver Jeppe Elkjær Andersen hele 13 kvalificerede bud på i anledningen af rapperens koncert den 13. marts.

01

Lil Wayne blev som kun niårig opdaget af pladeselskabet Cash Money Records, som den yngste nogensinde i selskabets historie. Kun to år senere som 11-årig udgav han sit første album ’True Story’. Det var som en del af rap-duoen B.G.’z med vennen B.G.

02

Lil Wayne er angiveligt blevet skudt to gange i sit liv. Den første var allerede i en alder af 13 år, hvor han kom til at skyde sig selv i brystet, da han legede med en pistol foran spejlet derhjemme. Den anden gang var angiveligt af en utilfreds fan, der ikke var velkommen om bord på en tour-bus.

18

poplick / annoncetillæg

03

Lil Wayne er oprindelig født Dwayne Michael Carter Jr. Han valgte dog senere at droppe D’et i Dwayne og bare hedde Wayne. Han ønskede nemlig ikke at have det samme navn som sin far, som aldrig har været i hans liv. Og så er Lil Wayne født i New Orleans.

04

I en alder af bare 31 har Lil Wayne allerede udgivet hele 17 album. Ti er soloalbum, mens de sidste syv er udgivet sammen med andre kunstnere. Hans første soloalbum ’Tha Block Is Hot’ fra 1999 solgte platin i USA. Hans største succes til dato er albummet ’Tha Carter III’ fra 2008, der solgte over en million eksemplarer i den første uge i USA alene. Singler som ’A Milli’, ’Lollipop’ og ’Got Money’ hjalp til pladens store succes. Lil Wayne har også udgivet et rock-album. Det var tilbage i 2010, hvor ’Rebirth’ kom på gaden og faktisk solgte guld – selvom den mildest talt fik blandede anmeldelser.

05

Skal man tro Wikipedia, så har Lil Wayne været nomineret til 151 priser og vundet 80 af dem. Blandt de mest prominente priser kan nævnes fire Grammyer, hvor en af dem var for bedste rap-album med ’Tha Carter III’. En pris han modtog i 2008. I samme omgang modtog han også en Grammy for bedste rap-sang med ’Lollipop’.

06

Den måske største bedrift i Lil Waynes musikkarriere var, da han 27. oktober 2012 overgik den måske største musiker af dem alle Elvis Presley i antallet af numre, der har været i top-100 på Billboard Hot Chart. Lil Wayne har haft 109 numre på listen mod Elvis’ 108. Imponerende!

07

Lil Wayne har adskillige gange været på kant med loven. Hovedsageligt på grund af besiddelse af stoffer. Det er da også blevet til en pæn tur i hotel tremmely, efter rapperen tilbage i 2007 blev taget med en ulovlig pistol, mens han var i gang med at ryge marihuana. I retten i 2009 tilstod han besiddelsen og blev dømt til et år i fængsel. I alt nåede Lil Wayne at sidde inde i otte måneder, hvorefter han blev løsladt for god opførsel. Men selv mens han sad i fængsel var han en god forretning. Albummet ’I Am Not a Human Being’ blev udgivet, mens han sad inde på Rikers Island og røg ind på en førsteplads på Billboard 200.

08

På trods af fængselsdommen og det noget promiskuøse liv, som Lil Wayne har levet, så er han faktisk en meget troende kristen. Og det sker faktisk ofte, at han tager en pause i dagens gerninger for at læse i Biblen.

09

Lil Wayne har hele fire børn. Den første Reginae fik han som kun 15-årig med en daværende kæreste, som han blev gift med i 2004 og skilt fra i 2006. Angiveligt skulle han have mistet sin mødom som bare 11-årig.

10

Når man har nået så meget som Lil Wayne har i en så ung alder, så begynder det at være svært at finde nye milepæle, man kan passere. Derfor sagde han i et radiointerview i 2011, at han planlægger at trække sig tilbage, når han bliver 35 år.

11

Lil Wayne har ikke kun musik som sin store interesse. Han er også meget begejstret for sport. Faktisk så meget

at han siden 2008 flere gange har blogget for den amerikanske sportsgigant ESPN. Han har også flere gange medvirket i live tv som ekspert. Personligt er han fan af Green Bay Packers i amerikansk fodbold og LA Lakers i basketball.

12

Selvom Lil Wayne, på trods af den enkelte rock-plade, er hip hopkunstner, så har han beskrevet den afdøde forsanger i grungebandet Nirvana Kurt Cobain som et af sine helt store forbilleder. Til Rolling Stone Magazine har han sagt om Kurt Cobain ’Han var en rebel – han var skide ligeglad. Det er ligesom mig’.

13

Ikke nok med at Lil Wayne er millionær mange gange, har solgt platin igen og igen samt udgivet et hav af succesfulde plader. Så ejer han også sit eget pladeselskab Young Money Entertainment. Blandt de mere prominente navne, som han har i sin stald, kan nævnes kæmpe successer som Nicki Minaj og Drake.


18/3 Udgivelse will.i.am ’#willpower’

2/3

Britney-samarbejdet ’Scream & Shout’ har allerede gået sin sejrsgang verden over og med så blandende bolcher som Justin Bieber, Nicole Scherzinger og Shakira med på albummet, har den opfindsomme will.i.am sikkert mange flere hits i ærmet.

Koncert The Killers Malmø Arena, Malmø Et af stadionrockens mest hitvenlige indslag flyver uden om Danmark på deres 2013tour. Vi snupper gerne en tur til Malmø for at hoppe med til ’Mr. Brightside’, ’Human’, ’When We Were Young’ og hvad de ellers hedder.

8/2 Udgivelse Nik & Jay ’Copenhagen Pop Cartel’

27/3 Show P3 Guld DR Koncerthuset, København P3’s årlige hyldest til dansk musik har endnu ikke offentliggjort hverken nominerede eller optrædende. De plejer dog at holde en høj standard i Koncerthuset, så vi forventer at sidde klar på første parket.

Nik & Jay er tilbage med seks nye tracks på engelsk. ep’en, der skal ses som et mellemspil til et regulært album, indeholder indspark fra så forskellige kunstnere som Søren Huss, When Saints Go Machine og Aura Dione.

25/3 Udgivelse Nabiha ’Mind the Gap’ Nabiha har endnu engang taget turen over Nordsøen for at arbejde med sit faste hitteam i London, og vi garanterer, at de ikke er løbet tør for gode ideer endnu. Du har læst interviewet på side 12, nu er det tid til at høre musikken.

4/3 Udgivelse Mads Langer ’In These Waters’ Når Mads Langer er god, er han rigtig god, og singleforløberen ’Elephant’ vidner om en Langer i storform. Nu venter fjerde kapitel fra den dygtige melodimager, og forventningerne er helt i top.

11/3

31/3 Show Danish DeeJay Awards Ballerup Super Arena, Ballerup Årets største diskoteksfest hvor dj’s fra nær og fjern samles for at klappe ad hinanden og navne som Kidd, Klumben og Raske Penge kommer og optræder. Svenstrup & Vendelboe og Hampenberg & Brown er blandt de nominerede. Uffe Holm er vært.

Udgivelse Little Mix ’DNA’ Pladeselskabet kalder dem den kvindelige udgave af One Direction. Pigegruppen vandt den engelske udgave af X Factor i 2011, og nu er deres energiske debutalbum endelig klar til at blive udsendt i Danmark. Måske det nye årtusindes Spice Girls?

18/3 Udgivelse Justin Timberlake ’The 20/20 Experince’ Popkongen af 00’erne er tilbage ved mikrofonen efter syv års pause, og vi har tilgivet ham for den pænt kedelige ’Suit & Tie’ efter at have haft den nye ’Mirrors’ kørende på repeat de sidste par uger.

poplick / annoncetillæg

19


Profile for Poplick

Poplick Paper #17  

Nabiha pryder forsiden af dette nummer der også indeholder interviews med Kato, Nik & Jay, Vinnie Who og Thomas Blachman

Poplick Paper #17  

Nabiha pryder forsiden af dette nummer der også indeholder interviews med Kato, Nik & Jay, Vinnie Who og Thomas Blachman

Profile for poplick
Advertisement