Poplick Paper #14

Page 1

2012 ANNONCETILLÆG PURE PLEASURE DECEMBER

14

2013

ÅRETS NYE NAVN

Lukas Graham Næste stop:

verdensherredømmet Rihanna

Rock’n’rolleventyr i 10.000 meters højde

Ke$ha

Interview med dronningen af slutwave

Popstjernerne spår: De bliver store næste år!

+

Christopher Sensation Chris Brown Jennifer Lopez Young


PRÆSENTERER

PLAYLISTE KE$HA Ke$ha 'C’Mon' SONY MUSIC

Ke$ha 'Tik Tok'

SONY MUSIC

Ke$ha 'Die Young' SONY MUSIC

Ke$ha 'We R Who We R' SONY MUSIC

Ke$ha 'Blow'

SONY MUSIC

Ke$ha 'Take It Off ' SONY MUSIC

Ke$ha 'Blah Blah Blah' SONY MUSIC

10 TING DU MÅSKE IKKE VIDSTE OM KE$HA Hun kan både spille på trompet og saxofon, hun har engang kastet op i Paris Hiltons klædeskab, og så er hendes drømmefyr en tyk, lille mand med fuldskæg. WiMP giver dig 10 vilde facts om den amerikanske popsangerinde.

1

Trompet-tøs

Det lyder skørt, men det er rigtigt nok. Den i dag sexede og grænseoverskridende Ke$ha var engang en vaskeægte stræber. Og hun lavede ikke bare sine lektier. Hun spillede også i skolens orkester – både på trompet og saxofon.

2

Rock ’n’ roll-mor

Æblet falder ikke langt fra stammen, når det kommer til Ke$ha. Hendes mor er nemlig tidligere rocksanger. I dag skriver moren mest countrysange, men hun har også skrevet en del af sangene på Ke$has første album, 'Animal'.

3

Brækkede sig hos Paris Hilton

Ja, den overskrift fortjener næsten en forklaring. Eller måske nærmere en undskyldning til Paris Hilton. Her er hvad Ke$ha har fortalt om episoden: »Jeg var til fest hjemme hos Paris og festede lidt for vildt. Så brækkede jeg mig i hendes skab. Jeg troede, det var et badeværelse«. Det kan jo ske for alle.

4

Født til at feste

Den blonde sangerinde er født til

poplick |

en fest i L.A. i 1987. »Min mor havde inviteret gæster over, men pludselig gik vandet, og så blev jeg født. Da de kørte min mor på hospitalet, blev jeg tilbage hos hendes venner. Så jeg startede mit liv med en fest!«.

5

Vild med tykke mænd

Når Ke$ha kigger efter mænd på gaden, så skal de helst være små, buttede og med skæg i hele hovedet. Faktisk foretrækker hun, at de ligner 'Hangover'-stjernen Zach Galifianakis. »Jeg elsker, at han er så akavet og har et kæmpe fuldskæg«, har hun udtalt.

6

'Hangover'-had

Desværre for Ke$ha deler Zach Galifianakis ikke hendes følelser. På et tidspunkt sendte hun en mail til ham og inviterede ham på date, men da de senere mødtes, gik det helt galt: »Hun sad alene på en bar, så jeg gik hen til hende og sagde, at jeg havde fået hendes mail, men at hendes musik er virkelig dårlig«, har Zach Galifianakis fortalt. Stakkels Ke$ha.

7

I kissed a girl!

Inden hun blev rig og berømt, optrådte Ke$ha i musikvideoen til veninden Katy Perrys monsterhit 'I

Ke$ha 'Your Love Is My Drug' SONY MUSIC

3OH!3 ft. Ke$ha 'My First Kiss' WARNER MUSIC

Flo Rida ft. Ke$ha 'Right Round' SONY MUSIC

Kissed a Girl'. Og i 2008 sang hun kor på Britney Spears-nummeret 'Lace and Leather'.

8

Prince-fanatiker

Ke$ha er kæmpe fan af den amerikanske sanger Prince. Så stor fan at hun engang brød ind i hans hus for at give ham et demo-bånd med nogle af sine sange. Planen lykkedes. Hun overraskede Prince, mens han stod og spillede musik. Så afleverede hun sit demo-bånd og gik igen.

9

Independent woman

Som de fleste andre af tidens popsangerinder er Ke$ha blevet sammenlignet med Lada Gaga. Men det har hun det tilsyneladende fint med: »Vi er begge to blondiner. Det er nok den eneste lighed! Men jeg klager ikke, hvis nogen har lyst til at sammenligne mig med en stærk, talentfuld og uafhængig kvinde. Det tager jeg som et kompliment«.

10

Country-fan

Når Ke$ha skriver sange, er hun inspireret af countrymusik, hvor man ikke er bange for at skrive direkte fra hjertet: »Jeg kan skrive om alting. Om mænd jeg stalker og om fester. Jeg skriver bare om de ting, der sker i mit liv«.

SCAN KODEN MED DIN SMARTPHONE OG HØR PLAYLISTEN

HVAD ER WiMP? WiMP er en gratis streamingtjeneste, der giver dig adgang til 18 millioner sange. Midt i København sidder vores lokale, danske afdeling og skræddersyr de bedste playlister, interviews og musikoplevelser til vores danske brugere.

ALLE KAN FÅ WiMP GRATIS PÅ WWW.WIMP.DK


Indhold > December 2012

6 Højt at flyve…

Rihanna fejrede udgivelsen af sit syvende album, 'Unapologetic', med et vildt rock’n’roll-eventyr højt over skyerne.

10 Hvem bliver stor i 2013?

Poplick stillede spørgsmålet til Rasmus Seebach, Aura, Shaka Loveless og mange flere på den røde løber til dette års DMA.

20 En verden til forskel

Både Chris Brown og Jennifer Lopez gav i november koncert i Danmark. Kun én levede op til sin stjernestatus.

8 Behind the scenes Poplick havde en fotograf med Christopher på efterårsturné.

18 Den hvide sensation

For femte gang afholdtes verdens største elektroniske dance-event København. Poplick sendte en reporter i Parken.

22 I audiens hos Ke$ha

Poplick fløj til Stockholm for at interviewe dronningen af slutwave om sex, spøgelser og missionen om at revolutionere popmusikken.

14 Cover-story: Lukas Graham

2012 har i den grad været Lukas Grahams år med udsolgte koncerter og et suverænt debutalbum. Nu venter det udenlandske eventyr.

26 Poplick Service

Bruno Mars, Alphabeat og Muse. Få et overblik over december måneds vigtigste koncerter, begivenheder og udgivelser.

Leder > Støt op om dine helte > Jeg har flere gange haft diskussionen med en af mine yngre kollegaer. Han er født langt ind i den digitale revolution og har den holdning, jeg frygter er blevet mere og mere almindelig: Hvorfor betale for noget, man kan finde gratis på nettet? Det er ikke nogen nyhed, at musiksalget er nedadgående, men jeg bliver alligevel altid så trist, når jeg hver fredag tjekker ugens salgstal. Sølle 632 mennesker gad for eksempel at smide penge efter Xanders seneste album i løbet af den første uge. 632!? Det er jo ingen-ting, når man tænker på hans enorme TV2-eks-ponering som 'Voice'-dommer, og at han samtidig var at finde i toppen af streamingtjenesternes album-lister (ja, for det er jo ikke fordi, I bare ikke gider hans musik). Nephew var i samme uge nummer ét på album-listen.

Her havde lidt over 3000 investeret i deres 'Hjertestarter'-album. Også pænt trist når man er Danmarks mest populære rock-orkester. »Hvorfor betale for noget, man kan finde gratis?«, bliver jeg ved med at få råbt i hovedet. Fordi du skal støtte dine helte. Du skal sørge for, at de kan bruge al deres tid på at blive bedre musikere i stedet for konstant at hænge med hovedet ud af tourbussen for at tjene til studielejen. Det kan ikke siges for tit, og jeg er fuldstændig ligeglad med, om jeg kommer til at lyde som en gammel mand. Tænk, hvis Lukas Graham levede dengang, der var folk, der gad betale for musik. De ville have været millionærer! Eller det ved jeg ikke noget om, for jeg har aldrig gået til hverken økonomi eller pladebranche, men når man

tænker på, at de sammen med Rasmus Seebach har været blandt de få i år, der har kunnet få folk til at betale for musik, så ærgrer man sig på deres vegne over, at hovedparten i dette nærige, lille land spreder holdningen: Hvorfor betale for noget, man kan finde gratis på nettet? I dette nummer hylder vi talentet og evnen til at bryde den dårlige stime. Vi hylder Lukas Graham, der som årets nye og suverænt bedste navn er kommet, har spillet og sejret langt ud over alle grænser. Lukas Graham giver håb for fremtiden. God fornøjelse med magasinet – og tag så at betale for musikken! Kristian Dam Nygaard Redaktør

poplick

REDAKTØR Kristian Dam Nygaard ART DIRECTOR Lasse Høgh FORRETNINGSUDVIKLING Anders Rune Hansen ADM. DIREKTØR Lasse Kyed TEKST Christian Mejdahl Buhl, Nick Hvidtfeldt, Emilie-Marie Fridh, Jonas Wisbech Vange, Kristian Dam Nygaard FORSIDEFOTO Petra Kleis FOTO Martin Bendix, Andreas Højberg Andersen, Silas Staal, Tomace, Petra Kleis KONTAKT mail@poplick.dk / +45 70200012 ANNONCERING metroXpress, +45 7730 5787 ANNONCETILLÆGGET POPLICK er blevet til i samarbejde med Soundvenue studio A/S. Tillægget udkommer i et deloplag af metroXpress torsdag den 29. november 2012. Soundvenue Studio er ansvarlig udgiver.

ANNONCETILLÆG


måned giver vi dig smagsprøver på > LICKS Hver popuniversets søde og sure sider. Guf løs!

Julealbummet der ikke vil dø

Rasmus Seebach kan nu prale af at have solgt over 400.000 eksemplarer af sine to første album. Imponerende tal i en tid hvor det hele kan streames gratis på nettet.

Én ting er, at vi er dumme nok til at købe skidtet, men hvorfor bliver man år efter år ved med at udsende de samme juleopsamlingsalbum? Kristian Dam Nygaard konfronterede en af bagmændende. på ‘lageret’ i nogle år, samt typisk et par nyindspillede julesange. I år har vi kun to helt nye sange med, men sidste år havde vi da tre-fire stykker«.

Poplick har gjort Taylor Swift til Alphabeat-fan. Jep, den er god nok. Vi præsenterede hende for bandet under et interview i sidste måned, og da hun senere blev spurgt af Gaffa, hvilke danske bands hun kendte til, svarede hun begejstret Alphabeat.

Snyder man ikke folk ved at få dem til at købe den samme musik igen og igen? »Det kan man forledes til at tro, men vi antager, at mange benytter albummet som værtsgave til julefrokosterne, juleaften eller som mandelgave. Jeg har svært ved at forestille mig en familie, som har samtlige udgaver fra 1997 og frem til i år stående hjemme i reolen«.

Jennifer Lopez valgte Nik & Jay som opvarmning under en koncert i Tyskland. Sejt!

Thomas Hemdorff, du er som produktchef på EMI ansvarlig for, at I hvert år sender en ny 'Now Christmas' på gaden. Hvorfor bliver I ved?

»Fordi der til stadighed er en efterspørgsel på dette album, og fordi vi rent faktisk har et ganske pænt årligt salg på det«.

Er det ikke bare de samme numre, der bliver genudgivet år efter år?

»Både og – der er helt sikkert gengangere, som vi ved, at folk efterspørger. Men vi ryster posen hvert år og tilføjer som oftest 10-15 ‘nye’ julesange, som har været ude

Hvordan udvælger I hvilke sange, der skal være med?

»Genkendelighed er regel nummer ét. Og så må der gerne være et mix imellem de sjove, de klassiske og de mere dansable sange. Folk gider som regel ikke et ‘andagt stemning’-julealbum, når der skal julefestes. Herudover vil vi som nævnt gerne tage nogle helt nye sange med hvert år. Problemet er blot, at så få pop/rock-artister herhjemme laver julesange«.

Er der nogen julehits, I aldrig kunne finde på at fjerne fra albummet?

»Ja. John Lennon & Yoko Onos 'Happy X-

mas (War Is Over)', Mel & Kims 'Rockin’ Around the Christmas Tree', Band Aids 'Do They Know It’s Christmas?', Drengene fra Angoras 'Jul i Angora', Otto Brandenburgs 'Søren Banjomus', Andens 'Jul på Vesterbro', Kylie Minogues 'Santa Baby', Martin Brygmann & Julie Berthelsens 'Jesus & Josefine' og så selvfølgelig 'White Christmas'. Disse sange har i hvert fald holdt stand i ret mange år efterhånden, og de ryger næppe på ‘lageret’ foreløbigt«.

POP POOP eller

Så vi skal også regne med, at der udkommer en 'Now Christmas 2013'?

»Så længe jeg sidder med ansvaret for 'Now Christmas', så kan jeg vist roligt sige, at det vil være tilfældet«.

'NOW CHRISTMAS 2012' HAR VÆRET I SALG SIDEN 29. OKTOBER.

Månedens bedste popstjerne-tweets

'PLEASE GIV MIG EN DMA' SPECIAL

Åh nej, åh nej! Justin Bieber og Selena Gomez er ikke længere kærester. Vi venter spændt på 'Cry Me a River' featuring Nicki Minaj.

One Direction-koncerterne i København og Herning blev udsolgt på en halv time. Man skulle nok have lejet Parken i stedet. CHRISTOPHER

@STOPHERMUSIC 1. NOVEMBER Hey lovers. Har I stemt på mig til DMA? Nomineringen til Årets nytænker er ligeså meget jeres pris, så jeg håber, at I vil vinde den sammen med mig...

4

LUKAS GRAHAM @LUKETHEDUKE_ 6. NOVEMBER Stem på os, hvis i synes at vi har fortjent prisen :) #DMA

poplick / ANNONCETILLÆG

AURA DIONE

@AURADIONE 7. NOVEMBER Did you already vote? :-))

MEDINA

@MEDINAMUSIC 10. NOVEMBER Har du stemt ? ;)

JOEY MOE

@JOEYMOEOFFICIAL 11. NOVEMBER Hey Folkens .. Så er DMA'en overstået .. og GAFFA prisen er lige om hjørnet .. Man kan stemme på mig i 4 kategorier...

L.O.C. fik 40 dages betinget fængsel for at have slået en festivalgæst i sommer. Uheldig episode, men vi satser på, at livet går videre.


Spar penge på julegaverne – ved køb inden 1. december

KUN kr. 9.187,-

Macbook Pro 13”

Macbook Air 13”

(MD101DK/A)

(MD231DK/A)

VIL DU HAVE EN BID AF DEN SØDE juletid?

LArobe Allure

Microsoft Office Mac Home

Bogen om Office:mac 2011

Spar 50% på LArobe Allure Black sleeve til 13’’ Macbook Pro

Med Office kan du skabe dokumenter med stor gennemslagskraft. Spar kr. 300,-

Lær at bruge de populære programmer til de bedste computere

Kr. 149,-

Fra kr. 799,-

Kr. 179,-

Spar også 300 kr på Familieudgaven (3 brugere)

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin Frederiksberg: Åboulevard 15 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Hillerød: SlotsArkaderne 231 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Aalborg: Bispensgade 15 Vejle: Bryggen

Få mass er af fo rdele Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem

Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer. Tilbudet gælder kun for Macbook Pro 13” (MD101DK/A) og Macbook Air 13”(MD231DK/A) indtil 1. december 1212

Normalpris kr. 9.699,Spar kr. 512,-


På repeat

HØJT AT FLYVE…

Rihannas rock’n’rolleventyr

Fire numre som Poplickredaktionen har optur over.

TEKST: NICK HVIDTFELDT

SCAN KODERNE OG LYT TIL NUMRENE MED DET SAMME LUKAS GRAHAM 'BETTER THAN YOURSELF (CRIMINAL MIND PT. 2)' COPENHAGEN RECORDS

Der er flere grunde til, at Lukas Graham for nylig vandt prisen 'Årets nye danske navn' ved Danish Music Awards. Én af dem er gruppens fuldstændig eminente numre, og deres seneste single er endnu en guldklump i perlerækken af rørende ‘instant classics’ med stærke tekster og en hjerteskærende vokal.

Rihanna fejrede udgivelsen af sit syvende album, 'Unapologetic', med at invitere fans og journalister på en vild tur op over skyerne. KONCEPT

ONE DIRECTION 'LITTLE THINGS'

Rihanna tog den 14. november på en syv dages-turné, hvor hun hver aften fløj til og gav koncert i en ny by. Tour-flyet nåede forbi Mexico City, Toronto, Stockholm, Paris, Berlin, London og New York.

SONY MUSIC

Som andet udspil fra deres nye album har One Direction valgt det akustiske track 'Little Things', og det skal de have stor ros for! Den fine kærlighedsserenade stiller skarpt på drengenes smukke stemmer, og vi svømmer helt hen i teenageforelsket ekstase under især det allersidste omkvæd.

»Når det hele er overstået, tror jeg, at det vil være det sejeste, jeg nogensinde har gjort«

MEDINA 'HAR DU GLEMT' :LABELMADE:

Hvis der er noget, Medina kan, så er det at lave hit på hit på hit, og selvom hun konstant spytter en ny single ud, bliver vi på forunderlig vis aldrig træt af dem. 'Har Du Glemt' føles som et glas isvand på en varm sommerdag, og vi labber sangen lystigt i os.

Rihanna til metroXpress, Sverige

»Det var bare en tilfældig idé fundet på i en brainstorm… Der tilfældigvis skulle foregå i et fly! Hvem, der ellers tager med i min flyvende tourbus, held og lykke!!!« Rihanna på Instagram

6

poplick / ANNONCETILLÆG

SVENSTRUP & VENDELBOE FT. CHRISTOPHER 'WHERE DO WE GO FROM HERE' :LABELMADE:

Christopher er normalt at finde i selskab med en guitar og et uskyldigt nummer om en sød pige, men på sit fede Svenstrup & Vendelboe-samarbejde smider han fraser som »go to hell« og »crazy bitch« akkompagneret af et aggressivt dance-beat. Og vi intet mindre end elsker det!

Engangslyt GIRLS ALOUD 'BEAUTIFUL CAUSE YOU LOVE ME' UNIVERSAL MUSIC

Vi savner efterhånden nogle ballader i radioen, men Girls Alouds nye tåreperser får os til at genoverveje den påstand. Skæringen er alt for øm, klæbrig og kedelig til, at vi overhovedet gider høre den til ende, og det er en ærgerlig markering af pigernes ellers flotte tiårs-jubilæum.



BEHIND THE SCENES

Christopher Martin Bendix tog sit kamera med på Christophers efterårs-tour.

8

poplick / ANNONCETILLÆG


poplick / ANNONCETILLÆG

9


VOXPOP DMA 2012

Hvem tror du bliver stor i 2013? Christian Mejdahl Buhl stillede spørgsmålet til de danske popstjerner ved Danish Music Awards i Forum. Tag venligst højde for godt humør og fadølsindtag. Foto: Andreas Højberg Andersen

Ankerstjerne »Jeg har lagt mærke til en ung rapper, der hedder Lille. Han skriver fandeme sejt. Han er bare på et niveau over de andre drenge«. Hvilke tendenser tror du kommer til at præge 2013? »Lige for tiden sidder jeg i studiet med Rasmus (Seebach, red.) og Burhan (G, red.), så måske sidder vi selv med det, der kommer til at præge lydbilledet næste år«.

Aura »Lukas Graham er rigtig fed og gør det rigtig godt. Så han (de, red.) kan godt blive endnu større ude i verden. Det håber jeg«. Hvilke tendenser tror du kommer til at præge 2013? »Skandinavisk elektronisk musik er virkelig spændende for tiden, og vi er ved at have fået vores egen specielle lyd. Lige fra Trentemøller til Swedish House Mafia«.

Rasmus Seebach »Jeg håber, Thomas Helmig brager igennem med sit kommende album«. Hvilke tendenser tror du kommer til at præge 2013? »Jeg tror godt, det kan blive mere beskidt i trommelydene. Og lidt langsommere. Det har været meget hårdtpumpet i lang tid, men det virker til, at folk hellere vil til at høre R&B og hiphop, frem for at det altid er house og elektronisk«.

Shaka Loveless »Sådan en som Sukker Lyn tror jeg rigtig meget på. Han er silkeborgenser og serber, så det kan kun blive hardcore. Kaka er også fantastisk, og jeg bliver altid vildt imponeret, når jeg hører ham spille«. Hvilke tendenser tror du kommer til at præge 2013? »Guitarrock kommer altid tilbage i Danmark, og jeg tror, det står foran et rigtig stort comeback. Det håber jeg i hvert fald«.

10

poplick / ANNONCETILLÆG

Mads Langer »Jeg håber, Marie Key fortsætter den stime, hun er inde i lige nu. Jeg synes, hun er det bedste bud på en langtidsholdbar kunstner, vi har lige for tiden. Så håber jeg også, Nabiha bliver endnu større«. Hvilke tendenser tror du kommer til at præge 2013? »Jeg tror, vi er på vej i den retning, som Adele lagde ud sidste år. Jeg synes, vi ser mere popmusik, der ikke er ud af den der standardskabelon, men som er ærlig og oprigtig og ikke baseret på ydre værdier«.


Publikum anmelder

Et brag af en fest

Vi sendte i samarbejde med Pepsi Max tre læsere ind for at gæsteanmelde årets Danish Music Awards, der i år blev afholdt den 10. november i Forum. Rasmus Seebach blev med fire priser årets store prismodtager, mens navne som Medina, Shaka Loveless og Mads Langer lyste op på scenen med fede optrædener. Læs videre og få anmeldernes dom over showet. Danish Music Awards har været afholdt siden 1989

FOTO: PER STRANGE

»Y FOTO: PER STRANGE

Anmelder Signe-Marie Bisgaard

ALLE FOTOS ER FRA KODAS INSTAGRAM-PROFIL

ou’re in love with a girl who’s in love with the world« var de første ord, man hørte fra scenen. Aura, en excentrisk kvinde i plastickjole og et nærmest ‘alien queen’-agtigt look, fyldte rummet med en skævhed og ynde, der blev blusset op, da Stine Bramsen trådte ind i sin 'Alice i Eventyrland'-kjole. De skabte sammen noget kantet og eventyrligt, inden Nabiha kom ind med sin coolness og råhed og brød science fiction-eventyret - med ét var hele salen med og DMA skudt i gang! Kunstnere som Shaka Loveless, Klumben og Raske Penge bragte reggae og kant ind i billedet. Med lækker lyd løfter de i fællesskab nye tider ind i dansk musik - og de er kommet for at blive! Lukas Forchhammer fra Lukas Graham må siges at være noget for sig selv. Han er jordnær og har storhedsvanvid på én og

samme tid. Fantastisk smuk og rørende sang han optrådte med her. Denne drengerøv river og vrider i vores sjæl, når han åbner op. Mads Langer, Burhan G og Outlandish kastede deres elegance og kærlighed over Thomas Helmig med en lækker hyldest til vinderen af 'Æresprisen'. Medinas smukke optræden slog fast hvem, der er den største pop-dronning i landet her. Og intet DMA uden rock – Nephew rev alle med med en 'Vesterhav'-storm af noget mørkt og udefinerbart! DMA sluttede af med Marie Keys supermærkelige og skæve klang, som lød überfed, da den blev rocket op af Dúné. De optrædende slog fast, at dansk musik er en bred linje af sexede, excentriske, skæve, sære, kantede, kunstneriske og begavede mennesker, der lever for musikken! Det eneste, der manglede, var Danmarks største stodder, L.O.C.


FOTO: PER STRANGE

U FOTO: PER STRANGE

Anmelder Mathias Svendsen

nder ledelse af Anders Breinholt blev seerne til Danish Music Awards 2012 ført gennem showet med en perlerække af kunstnere, der gjorde deres for at holde en fest i Forum og i de danske fjernsyn. Alle aldersgrupper var repræsenteret, da dancehall-musikken fik nyt liv. DMA blev skudt i gang med et brag, da Aura Dione, Stine Bramsen fra Alphabeat og Nabiha med en sammensmeltning af deres sange 'In Love with the World', 'Love Sea' og 'Mind the Gap' gjorde deres for at DMA fik den bedst mulige start. Med konfetti og fyrværkeri leverede de varen og fik selv de ældre mennesker op af stolene. Ud over de rutinerede i branchen, såsom Nephew og Medina, var der flere debutanter som optrådte til aftenens show. Shaka Loveless lagde stærkt ud med sine hits 'Tomgang' og 'Ikke mere tid'. Med violin-spil og spydende ild blev sangene ekstra intense. EaggerStunn fik med hittet 'Kugledans' hele publikummet til at rocke med hovedet og fik selv Rasmus Seebach og Lukas Graham til at synge med. Den danske rapduo Klumben og Raske Penge satte et solidt punktum for de nye drenges ankomst til stjernerne og dancehallens genopståen med landeplagen 'Faxe Kondi'. Ud over de ovennævnte kunstnere optrådte også Nephew, Medina, Lukas Graham, Mads Langer, Outlandish, Burhan G, Dúné og Marie Key. Rasmus Seebach blev aftenens mest vindende kunstner, da han løb med tre af priserne, blandt andet for bedste mandlige kunstner. Aura vandt for bedste kvindelige kunstner samt årets hit med den verdenskendte sang 'Geronimo'.

Æresprisen faldt i år til Thomas Helmig, der fik overrakt prisen af sidste års vindere, Nik & Jay. Mads Langer, Outlandish og Burhan G hyldede Thomas Helmig ved at lave deres egen version af nogle af Helmigs største hits. Derudover løb Christopher, When Saints Go Machine, Malk de Koijn og Lukas Graham med de øvrige priser. Hvis man kigger på showet som en helhed, må jeg desværre sige, at det ikke helt levede op til sidste års show. Der manglede den sidste gnist for at føre det op på det niveau, som det var i 2011. Når trommeslageren ikke kan slå i takt til melodien, og Mads Langer kan spille guitar uden nogen tilsluttet højtaler, ja, så kan DMA desværre ikke få topkarakter. Stemningen skal dog have ‘thumbs up’. Publikum var helt i top – for hvad er DMA uden små piger, der skriger hver gang, de ser en kendt? Skrigende manglede i hvert fald ikke lørdag aften.


D FOTO: PER STRANGE

Anmelder Eva Zhou

MA hylder Danmarks største kunstnere, såsom Rasmus Seebach, L.O.C., Thomas Helmig og Aura Dione, og med et lineup tællende Mads Langer, Shaka Loveless, Lukas Graham og Nephew kunne det næsten ikke blive bedre, men stemningen i halvdelen af Forum var helt flad. Det "usynlige" publikum, der var lokaliseret i baggrunden, var ikke just i festhumør, da det hele netop foregik oppe ved kameraerne. Placeringen af publikum var ekstremt dårlig, og dette resulterede desværre i vandrette mundvige og folk med hovederne begravet i deres smartphones. Baren var til rådighed, men alkohol i blodet skal ikke være det, som aftenen spiller på - det skal være musikken!

FOTO: PER STRANGE

Dånmarks sukkerfri cola #1 onsker jer alle en god jul og takker før et fåntastisk 2012. Join us pa facebøok.com/pepsimaxdånmark og få flere MAX gode øplevelser.

På trods af dette var musikken fantastisk, hvilket også er det, som DMA handler om; en forening af danske musikere og en aften med skøn musik. Rasmus Seebach var suverænt dette års store vinder med fire priser. Dog spillede han skuffende nok ikke selv. Thomas Helmig fik æresprisen for sin betydning for dansk musik de seneste årtier, og dertil havde Mads Langer, Burhan G og Outlandish forberedt en hyldest til Helmig med blandt andet 'Nu hvor du har brændt mig af' som en af sangene. En indre ro bredte sig i salen, da Mads Langer med sin smukke og rå stemme fik bragt smil på både Helmigs og alle andres læber.


INTERVIEW LUKAS GRAHAM

Næste stop: verdensherredømmet I skrivende stund er Lukas Graham i gang med at indtage Tyskland, ligesom de det sidste år har indtaget Danmark. Derefter ligger resten af verden og lurer om hjørnet. Kristian Dam Nygaard nåede at få en sidste statusrapport inden afrejse. Foto: Petra Kleis

»J

eg er ked af, at du er kommet med på sådan en fitnesstour«, griner Magnum stående i bar overkrop og klapper sig på maven. »Du skulle have set os i foråret, der gik vi til den – nu er vi blevet mere bevidste om ikke at drikke før en koncert, hvis vi skal levere på scenen«. Jeg befinder mig backstage i Greve, spillestedet Portalen, en 25 kilometer syd fra hjemmebanen Christiania, hvor bandet for et år siden gik fra at være en velbevaret hemmelighed til allemandseje. I aften i Greve er det sidste stop på deres danske efterårsturné, og der er naturligvis udsolgt. Sådan har det været mange gange i år. 2012 har, sagt på gammeldags dansk, været ét langt triumftog for de fire venner, som ikke gider så meget pis med glittede medier, fancy musikvideoer og opstillede fotostudier. De vil bare gerne spille musik til dem, der gider at lytte, og indtil videre har deres evner altså ført dem til tops i Danmark. To dage før koncerten i Greve bliver jeg ringet op af bandets presse-ansvarlige. Ham jeg har aftalt interviewet med. Selvom han ikke er det, lyder han forpustet. »Kalenderen er proppet. Europa skal erobres, og det skal være nu. Foto og interview må laves backstage før koncerten. Ja, det er beklageligt, men sådan er forholdene for tiden«, lyder det. I første omgang var planen, at jeg bare skulle have været ude og kigge i Greve og derefter have lavet interviewet de følgende uger, men da jeg får tilsendt bandets kalender, kan jeg godt se, at jeg bliver svær at klemme ind. I løbet af november hedder den koncert i Østrig, koncert i Tyskland, promo i Tyskland, tv-show i Tyskland, en tur til Schweiz, koncert i London, tilbage og spille i Tyskland, så en kort tur tilbage og spille Danish Music Awards i København og så til Tyskland igen. Så her står

14

poplick / ANNONCETILLÆG

vi altså midt i Greves ydmyge kulturcentrum. Bandet er i godt humør. Det er som nævnt sidste dag på den hjemlige efterårsturné, og der skal sluttes af med manér. Jeg beslutter mig for at tale med medlemmerne enkeltvis. Der er mere i Lukas Graham end Lukas. Og ja, Lukas Graham er ikke navnet på bandets forsanger, Lukas Graham er navnet på Lukas, Magnus, Mark og Kaspers band, der med deres egne ord blot er toppen af pyramiden, der også består af producerteamet Backbone. Efter en kort introduktion sætter jeg mig først ned med bandets alderspræsident. Lad mig præsentere 'Daugaard':

Kasper Daugaard 29 år / keyboard Hvordan er det at være en del af Lukas Graham for øjeblikket? »Det er noget, som jeg aldrig har turdet drømme om ville ske for mig som musiker, men alligevel noget jeg vidste ville ske, hvis bare jeg hang i og arbejdede hårdt«. Du kom første med i bandet i foråret. Hvordan skete det? »Vi har alle sammen gået på Sankt Annæ Gymnasium, og Mark og jeg gik på konservatoriet med Morten Ristorp, der spillede keyboard før mig. Morten er også en del af vores producerteam, og da han fik for travlt med at producere, anbefalede han mig«. Hvordan var det at komme med i bandet? »Jeg blev taget imod med åbne arme. Der var ikke så meget pis der. Vi hænger også ud sammen privat i ny og næ«. Hvordan har det sidste års tid været? »Da jeg kom med, havde vi en lille pause fra de danske spillejobs og spillede nogle små


LUKAS GRAHAM Består af Lukas Forchhammer, Kasper Daugaard, Mark Falgren og Magnus Larsson. Slog igennem herhjemme sidste efterår med singlerne 'Ordinary Things', 'Criminal Mind' og ikke mindst 'Drunk in the Morning'. Har netop udsendt deres debutalbum, 'Lukas Graham', i Tyskland hvor de har turneret de sidste par måneder. Ved Danish Music Awards den 10. november tog de prisen 'Årets nye danske navn'.

steder i Tyskland, Norge og Sverige. Min første koncert i Danmark var til Jellinge Festival, og der stod der pludselig 6.000 mennesker og råbte og skreg og hujede. Det var så vildt. 6.000 mennesker! Det er en gave. Det er sådan noget, alle musikere drømmer om at prøve, så jeg føler mig meget privilegeret«. I havde en enkelt fridag i går. Hvad lavede du der? »Jeg tog op og besøgte mine forældre, for dem har jeg ikke set i lang tid. Så det var lige en tur forbi for at spise, få vasket noget tøj og få en lille lur. Så tog jeg i byen, for det er også ved at være lang tid siden, at jeg har set mine venner«. Er Lukas Graham et fuldtidsarbejde, eller laver du andet ved siden af? »Siden jeg kom med i bandet, har jeg måttet sige alt andet op. Før har jeg læst økonomi, og det kunne jeg godt tænke mig at fortsætte med, hvis jeg får tid. Jeg kan godt lide at blive klogere, så jeg håber, jeg får tid til at læse en masse på vores tysklands-tour«. Jeres kalender er tætpakket for tiden. Er det ikke til at blive helt stresset over? »Man kan ikke blive stresset over at lave noget, man godt kan lide. Jeg glæder mig kun. Alt er så velstruktureret for os, så vi skal bare koncentrere os om at spille musik. Det er det fedeste job at have«. 'Daugaard' slutter sig til resten af bandet på scenen. De går i gang med aftenens opvarmning. Der grines, improviseres og råbes ned til lydmanden. Derefter er det en tur på massagebriksen og tid til lidt aftensmad. Jeg får fat i bandets humørspreder. Sig pænt goddag til 'Magnum':

Berlin, og så ringede Mark og fortalte om sit nye band«. Vent lige, du flyttede til Berlin? »Ja, jeg flyttede til Berlin for at gå på konservatoriet dernede. Der skulle bare ske noget andet. Men ja, så ringede Mark en dag og sagde, at han havde startet det fedeste band sammen med en, der hed Lukas. Og at han syntes, jeg skulle komme op og spille sammen med dem. Så fra september 2010 gik jeg i skole mandag, tirsdag, onsdag i Berlin og hoppede så på bussen til København og spillede med bandet i weekenden og så hjem igen til Berlin søndag nat og var klar i skolen igen om mandagen. Til sidst fik vi jo så travlt med bandet, at jeg måtte droppe skolen og flytte tilbage til København«. I har skrevet kontrakt med den tyske afdeling af verdens største pladeselskab, Universal. Har I en idé om hvor store forventninger, der er til jer? »Jeg har fået at vide, at det er den højest prioriterede udgivelse i år fra Universals side i Tyskland. Det er jo rimelig stort, må man sige«. Kan man snakke om præstationsangst? »Nja... Vi får ikke rigtig præstationsangst. Før vi går på scenen, stikker vi altid hovederne sammen og siger til hinanden, at nu skal vi bare gå ind og hygge os. Vi ved jo godt, at vi kan spille, og vi har et produkt, vi tror på virker. Så må man bare prøve at holde alt andet ude«. Jeg beder Magnus om at hente manden, de kalder 'Lovestick'. Bandets cool trommeslager, notorisk gemt bag de mørke solbriller:

Mark 'Lovestick' Falgren 24 år / trommer Du har tidligere spillet i andre bands? »Ja, jeg spillede med Aura og Nabiha, før det her tog fart«. Hvordan fandt I sammen i Lukas Graham? »Mig og Lukas spillede sammen i gymnasiet. Og vi snakkede altid om, at vi på et tidspunkt skulle lave noget musik. Det startede med, at vi spillede nogle irske folkesange bare mig, Lukas og Michael G. Rose. Så begyndte Lukas at skrive en masse sange sammen med Backbone, og på et tidspunkt syntes vi, at vi havde nok sange, og så kørte

Magnus 'Magnum' Larsson 23 år / bas Kan du mærke, at du er den yngste i bandet? »Næh, vi er alle sammen bare nogle drengerøve«. Hvordan kom du ind i bandet? »Jeg gik en klasse under Mark og Lukas i gymnasiet. Lukas snakkede jeg ikke rigtig med, men Mark gik jeg til MGK (forberedende kursus til musikkonservatoriet, red.) sammen med. Da både jeg og Mark droppede ud af skolen, begyndte vi at spille en masse sammen, og så flyttede jeg til

»Lige nu går alting bare meget, meget hurtigt. Men altså... Hver dag er den bedste dag i vores liv« 'The Duke'

poplick / ANNONCETILLÆG

15


'Magnum'

Magnus Larsson 23 år / bas

16

poplick / ANNONCETILLÆG

'The Duke'

Lukas Forchhammer 24 år / forsanger

'Lovestick' Mark Falgren 24 år / trommer

'Daugaard'

Kasper Daugaard 29 år / keyboard


det bare derudad«. Du er lige blevet færdig med konservatoriet, ikke? »Jo, det blev jeg i sommer. Jeg afsluttede min sidste eksamen i august. Det var bestemt svært at holde fokus på skolen samtidig med alt det her, men jeg skrev faktisk bachelor om vores band og sluttede af med at få 12, så det var bare skidegodt«. Hvad skrev du om? »Om min egen rolle i bandet og mere uddybende hvad jeg gerne vil bruge det til. Jeg synes, der er så mange ydmyge musikere. Jeg vil gerne vise, at her er en trommeslager, som kan komme frem i verden. Folk ved efterhånden godt, hvem 'Lovestick' er, hehe«. Hvor stammer det navn fra? »Det er stærkt inspireret af trommeslageren i The Roots, Questlove. Han er så vild, at han bliver hevet ind på forskellige album for at løfte niveauet. Og jeg hedder jo Falgren til efternavn. ‘Gren’ er jo ‘stick’ på engelsk, og ‘love’ kommer fra 'Questlove', og så blev det til 'Lovestick'«. Kan du huske, da I lagde de første videoer ud på YouTube? »Ja, tydeligt. Jeg kan huske, at jeg ikke var særlig begejstret for vores 'Criminal Mind'video. Det havde vi en ret stor diskussion om, fordi jeg syntes, den var dårlig og havde selv nogle andre idéer«. Hvad ville du have lavet? »Jeg havde set en video på YouTube - noget med at vi skulle optage det, så vi hele tiden skiftede position. For eksempel at jeg skiftede position i rummet, hver gang jeg slog på trommen«. Ligesom The White Stripes? »Ja, lige præcis (her tænkes på videoen til The White Stripes’ 'The Hardest Button to Button', red.), og vi var tæt på at gøre det. Men da jeg så så, at 'Criminal Mind' hurtigt nåede op på 10.000 views, kunne jeg jo godt se, at den virkede. Jeg er meget perfektionistisk, det er vi egentlig alle sammen, så jeg tænkte: 'Det skal fandeme være godt, før vi lægger noget ud'«. Hvordan er det pludselig at have fået så meget opmærksomhed? »I og med at vi hedder Lukas Graham, så tror folk, at vi kun er én person. Så det er meget Lukas, der tager presset. Det er også det, vi kæmper med. Folk fatter ikke, at vi er et band. Selv vores pladeselskab kan rode rundt i det. Nogle gange kan jeg også selv komme helt i tvivl, haha«. Nu skal I til at spille meget i udlandet. Har I tænkt på at flytte væk fra Danmark? »Vi har snakket meget om at flytte til USA. Det er også meningen, at vi skal derover på et tidspunkt. Jeg tror, vi alle sammen gerne vil prøve at bo derovre«. I har også udtalt, at I faktisk snakkede om udlandet allerede før, I slog igennem herhjemme? »Ja, lige fra starten har vi snakket om, at Danmark skulle være vores børnehave. Det var her, vi lærte at snakke og gå og lave vores fejl. Så er Tyskland vores folkeskole, hvor vi skal lære at læse og skrive, og når vi så når USA, så kan man sige, at vi er kommet i gymnasiet. Så er det alvorligt. Sådan fik jeg det fortalt engang, og det synes jeg

»Vi har snakket meget om at flytte til USA. Det er også meningen, at vi skal derover på et tidspunkt« 'Lovestick' om fremtidsdrømmene

egentlig passer meget godt«. Forsanger Lukas er blevet færdig på massagebriksen og slutter sig til resten af bandet i backstagelokalet. Vi sætter os i en rundkreds og giver ordet til ansigtet og stemmen udadtil:

Lukas 'The Duke' Forchhammer 24 år / forsanger Får I massage før hver koncert? »Haha, nej. Anders (bandets massør og altmuligmand, red.) er et nyt tiltag. Han skal med os til Tyskland, hvor hans job bliver at være chauffør og massør«. Hvordan har det sidste år været? »Det er et meget svært spørgsmål, fordi vi jo er midt i det hele. Og det føles lidt som om, vi ikke er kommet i gang endnu. Det lyder også arrogant at sige, at vi stadig mangler det hårde arbejde, for vi har kraftedeme også arbejdet hårdt, men vi har været så gode til at støtte hinanden hele vejen«. Jeg kan forstå, at du har måttet indspille et par numre til jeres internationale debutalbum her midt under turnéen. Hvordan var det? »Sådan har det været fra starten. Det var faktisk helt foruroligende hen over sommeren, hvor vi ikke var i studiet«. Du måtte aflyse jeres koncert under årets SPOT Festival i Aarhus på grund af halsproblemer. Hvor alvorligt var det? »Det var så alvorligt, at hvis jeg var gået på

scenen, så kunne jeg have brugt flere måneder på at genoptræne min stemme. Jeg havde fået to små vabler på stemmebåndet – det samme som Adele blev laserbehandlet for. Så jeg måtte lige tage en uges pause, og så var jeg klar igen. Men det var knald eller fald«. Havde du overbelastet stemmen? »Det kom af en druktur, vi tog i Oslo. Vi havde lige fået Daugaard med i bandet, og når man skal lære nye mennesker at kende, skal det gøres ordentligt. Så det gik galt i en kombination af fernet branca og et par kølige aftener i Oslo«. Nu er I på vej ud ad døren til Tyskland. Kan I overhovedet overskue, hvad der skal ske herefter? Nu ligger verden bare og venter, kan man sige. »Når mine venner spørger mig, om jeg har tid i næste uge, og jeg svarer: 'Det ved jeg ikke', er der ikke nogen, der bliver sure. De siger bare: 'Jeg ringer på mandag, og så ser vi, hvad der sker'. Jeg står jo nogle gange midt i syv interviews på én dag. Der var en dag, hvor jeg ikke spiste. Det går først op for én, når man efter ti timer får placeret noget mad foran sig. Der kan være mange af de der syge dage, hvor vi laver tv-interview, skynder os videre til togstationen for at nå til Berlin, så lave lydprøve, så tilbage igen, så direkte ud til en eller anden branchefest, hvor man skal sige pænt hej og så videre. Men jeg klager ikke. Lige nu går alting bare meget, meget hurtigt. Men altså... Hver dag er den bedste dag i vores liv«. Bandet skal så småt til at gå på scenen i Greve. Jeg ønsker dem god koncert og god tur til Tyskland, da Lukas tager det sidste ord: »Jeg håber ikke, vi har været for kedelige i dag. Vi er jo altid lidt stille før en koncert, for vi vil gerne peake aftenen på scenen. Da vi mødte ind her for et par timer siden, kom jeg fyldt med energi i kroppen – så gælder det om at komme lidt ned«. Mark stemmer i: »Vi er fandeme blevet gode til ikke at drikke. Der er sket en stor forandring i forhold til forårstouren, hvor vi drak hele tiden og skabte os helt vildt. Nu er vi gået i ‘trænings-mode’«. »Med den måde vi hopper rundt på scenen, duer det ikke at have tømmermænd. Det har vi lært«, lyder det fra Lukas, før Magnus sætter det sidste punktum: »Men vi vender stærkt tilbage«. •

HILSNER FRA TYSKLAND 'MAGNUM' »Hamborg. Første show på touren er overstået. Publikum tog for vildt imod os. Ret overvældende. Der er noget specielt over at være tilbage på de små klubber igen og spille for en masse mennesker, der hører musikken for første gang. Det minder meget om, da vi startede i Danmark. Folk ved ikke helt, hvad de går ind til, og de fleste har bare hørt 'Drunk in the Morning' i radioen. Tror de blev lidt overraskede over hvor meget ‘output’, der er på os«. 'DAUGAARD' »Tilbage på hotellet efter koncerten zapper jeg fjernsynskanalerne igennem. De sidste kanaler på tv’et er udelukkende tyske radiokanaler, og jeg når kun lige at tænke tanken: 'Hvor ville det være hjernedødt, hvis jeg fandt en radiokanal, som spillede 'Lukas Graham' lige nu' – i samme sekund spiller 'Drunk in the Morning' for fuld skid ud af det tyske tv! Den følelse, som man får i kroppen i det sekund, det sker, kan vel bedst beskrives som, hvordan det var at have sex første gang. Man sov virkelig godt bagefter«. 'LOVESTICK' »Berlin er og bliver en fantastisk by. Vi har her til aften spillet en udsolgt koncert på spillestedet 'Cassiopeia'. Det er så overvældende, at vi kan samle folk nok til at spille udsolgt i en by som Berlin. 'Cassiopeia' minder mig ret meget om Christiania. Dels på grund af viben, graffitien og de folk, som er mødt op, men også fordi stedet ikke er meget større, end hvad vi spillede på, da vi startede på Christiania. Her oser af kærlighed og lyst til at stifte bekendtskab med ny musik, så man må sige, at omgivelserne er de helt rigtige for et band som os«. 'THE DUKE' »Vilde koncerter i Tyskland. Tre udsolgte koncerter ud af seks indtil nu! Det har været hyggeligt at se det tyske, ikke mindst domkirken i Köln! Ud over det har jeg haft besøg af mine søstre i Berlin, og det var helt vidunderligt«.

poplick / ANNONCETILLÆG

17


REPORTAGE SENSATION

Lyset i mørket: Da Sensation kom til byen For femte år i træk rykkede den hollandske dance-fest den 3. november ind i Parken og gjorde København hvid for en nat. Poplick var med. Foro: Silas Staal

PR FOTO

Vendetta'. Bassen dunkede i brystet, og musikken varierede så lidt, at det dansende gulv bevægede sig rundt i endeløs trance. Smirnoff sørgede for tiltrængte drinks i baren. Man blev tørstig af al den kropslige bevægelse.

Vi er alle i samme båd

Et par (udklædte) kokke og en overlæge i kittel venligst udlånt af Region Hovedstaden dansede forbi. En ung fyr sprang frem og gav en forklaring på den hvide påklædnings rolle: »Når alle klæder sig i hvidt, opstår der et fællesskab. Der er ingen Luis Vuitton eller sådan noget. Vi er alle i samme båd«, sagde han og gav sig til at demonstrere, at folk ikke engang blev sure, når man skubbede til dem.

D

et var fredag aften. Mørket havde sænket sig over København. I det fjerne stod Jennifer Lopez på scenen i Forum og rystede sin berømte popo, alt imens 20.000 hvidklædte mennesker udenfor langsomt marcherede imod Parken. Fortovene var mandsopdækket af neonlys-sælgere, der delte røde, gule og grønne lys ud til folk i kridhvide badekåber, tightsuits, malerdragter, strutskørter og sygeplejerskeuniformer. Hvorfor var de taget af sted? Det kunne der hurtigt findes svar på: »Det er jo den fedeste musik. Altså min ven har brændt mig af, men jeg må ikke misse det her. Det er årets fest. Der er så mange lækre damer – og jeg er lige blevet single«, kom det begejstret fra en hærdebred mand i slut-30’erne.

18

poplick / ANNONCETILLÆG

Ligesom i Kvickly Dansende 'Scream'-masker

Indenfor i festens midte var der opsat en gigantisk, sammensvejset kuppel omkring fodboldbanens midtercirkel. Aftenens vært og første dj, Mr. White, var i gang, og da klokken blev otte, var dansegulvet proppet. En kvinde i hvide bukser og hvid bh dansede et trip ud af kroppen. En 'Scream'maske gik hånd i hånd med ham fra 'V for

Klokken slog ti, og italienske Riva Starr overtog dj-pulten. Fragmenter af Depeche Mode, Everything but the Girl og Yazoo lød igennem Parken. Han spillede højt, men det så ikke ud til at påvirke aftenens gæster. »Musikken arbejder sig langsomt ind i dig og skaber en stemning. Den er der bare. Det er lidt ligesom i Kvickly«, forklarede William fra Nakskov, der i dagens anledning var iklædt et klassisk tennisoutfit. Herefter

bragede Basement Jaxx’ 'Where’s Your Head At' ud af højtalerne.

Videre ud i mørket

Når aftenens dj’s holdt pause, blev de afløst af et fantastisk flamme- og akrobatikshow. Sensation sparede ikke på laser og pyroteknik, og de mange dansere, der sprang omkring over hovedet på publikum, fik nærmest overnaturlig status i begejstringens rus. Det var magisk. Da klokken slog tre var festen i Parken ved at være slut. Fem storsmilende, solariebrune fyre skulle lige have en sidste forevigelse foran kameraet, før de sammen gled videre ud i det københavnske mørke. •


FAKTA / SENSATION Sensation er et elektronisk dance-event, der efter i fem år at være blevet afholdt i Amsterdam Arena begyndte at turnere rundt i Europa og siden resten af verden. I 2012 var det femte gang, Sensation nåede til Danmark. Årets tema var 'Source of Light'. Dermed var der i år større fokus på de visuelle elementer med lys- og lasershow, pyroteknik og akrobatisme. 'Be part of the night, dress in white', lyder Sensations slogan. Du bliver da også kun lukket ind, hvis du er klædt i hvidt. Det vil sige, at man skal bære hvid top og bund. Skoene behøver ikke være hvide, ligesom du gerne må bære farvede accessories og mindre tryk på trøjen. Musikken er elektronisk og båret frem af dj’s. Årets hovednavne var Mr. White, Riva Starr, The Man With No Shadow, Sharam og Sander van Doorn. Tidligere har dj’s som Tiësto, Paul van Dyk, David Guetta, Fedde le Grand og Felix da Housecat optrådt ved Sensation.

PR FOTO

poplick / ANNONCETILLÆG

19


KONCERTANMELDELSER JENNIFER LOPEZ / CHRIS BROWN

En verden til forskel

November bød på besøg fra to af den amerikanske popindustris største stjerner. Kun én levede op til sit navn.

CHRIS BROWN

Forum, København den 14. november Set af: Nick Hvidtfeldt

••••••

Det er en kliché at sige, men Breezy kørte totalt på rutinen i udtrykkets negative betydning. Til trods for at det var åbningen på hans Carpe Diem-verdensturné, virkede han mentalt fraværende, og sammen med de konstant afbrudte bidder af sange gav det en irriterende uforløst følelse af manglende flow og helhedsfornemmelse. Jeg stod hele aftenen ved siden af en flok ‘trampere’, der forstod at gå til den, og man skulle i virkeligheden nok være ret meget væk i en rus af fistpump for virkelig at nyde showet. Jeg må rose Chris for ikke at falde i den dødssyge ‘kom så, klap nu, syng med mig’udråbsfælde. Desværre sagde han heller ikke så meget andet. Han fik aldrig budt rigtig velkommen, men mumlede bare noget indøvet nonsens om, at han var i København. På yderst ucharmerende vis hev han senere en joint frem og gav sig til at tænde op, og til slut var alt, hvad vi fik, et hurtigt »vi elsker jer, håber I havde en vidunderlig aften«, og så var han væk igen, lige så hurtigt som han kom. Højdepunkt: Mange numre blev sendt af sted i ultrakorte versioner. Heldigvis fik vi 'Don’t Wake Me Up' og 'Turn Up the Music' i deres fulde længder. Lavpunkt: Fint nok at køre halvarrogant ‘tough guy’-stilen, men uden engagement fiser festen hurtig ud.

JENNIFER LOPEZ

Forum, København den 3. november Set af: Emilie-Marie Fridh

••••••

'Jenny from the Block', 'I’m Real', 'Ain’t It Funny'. De var der alle sammen, de gode gamle hits, og de blev leveret af en Jennifer Lopez i topform. Mens Parken var klædt i Sensations hvide farver, var Forum klædt på til folkefest. Folk i alle aldre var mødt op for at se divaen med den berømte popo; for at se hendes skønhed og for at se om stemmen stadig kunne bære – det kunne den. Jennifer Lopez var nærværende, smilende og fyldt med energi. Med sig havde hun taget et kæmpe sceneshow fyldt med røg, fyrværkeri, ild, konfetti og et stort hold af fantastiske dansere og backupsangere. Godt nok er hun 43 år og mor til to, men lad dig ikke narre af de kolde tal. Hun er livsklog som en 80-årig, har en krop som en 25-årig og fester som en 18-årig. Efter koncerten sad jeg tilbage med en lyst til mere Lopez. Hvis bare jeg kan være fem procent så livsglad, nede på jorden og lækker som J.Lo, når jeg når 43, kan jeg dø lykkelig.

LÆS E LÆNGER SER L E ANMELD PÅ .DK L POP ICK

20

poplick / ANNONCETILLÆG

Højdepunkt: Da hun dedikerede 'Until It Beats No More' til sine børn, og de dukkede op på storskærmen bag hende. Lavpunkt: Da hun før ekstranumrene holdt en lang tale til publikum om, hvor taknemmelig hun var.

CHRIS BROWN-FOTOS: ANDREAS HØJBERG ANDERSEN



INTERVIEW KE$HA

»Altså jeg er ikke nogen freak« Ke$ha har med sit nye album tænkt sig at revolutionere popmusikken og redde rock‘n‘roll. Kristian Dam Nygaard fløj til Stockholm for blandt andet at høre hende ad, om missionen er lykkedes.

»S

iger du, jeg er billig? Nej, nej, nej, hahaha, jeg er bare virkelig åben omkring sex«. Ke$ha sidder med fødderne oppe i sofaen. Benene er spredt, så meget de nu kan spredes i en yderst afslappet stilling, og mens hun sidder der og smiler sødt, udstråler hun samtidig et fandenivoldsk ‘bring it on, Mr. Journalist, jeg svarer på alt, men du kan være sikker på, at jeg bider, hvis du kommer for tæt på’. Okay, vi spoler lige fem akavede minutter tilbage i tiden. Jeg er sammen med et lille hold af danske journalister rejst til Stockholm for at interviewe den amerikanske ‘queen of slutwave’; den 25-årige L.A.-pige, der i 2009 brød igennem popmuren placeret bagstiv i et badekar med kæften fuld af Jack Daniel’s og fik verden til at feste med på megahittet 'Tik Tok', 'Blah Blah Blah', og hvad de ellers hedder på debutalbummet 'Animal'. Ke$ha er langt fra den traditionelle, polerede poppige, du kender fra iTunes-kartoteket. Ke$ha er flasket op på rock‘n‘roll, David Bowie og Led Zeppelin og er den slags pige, der var overbevist om, at Prince skulle producere hendes debutalbum. Så meget at hun brød ind i hans millionærvilla i håb om at overtale ham til at gøre det. Hvilket han desværre afviste. Ke$ha er en rock-tøs som taget ud af 70’ernes glamrock. I musikvideoer er hun spraymalet med glimmer og fuld af piercinger. Når hun optræder, gør hun det med sprøjtende blod og dansende tissemænd omkring sig. Hun elsker at forarge. Hun elsker at udleve myten om ‘sex, drugs and pop’n’roll’ for fuld udblæsning. Og så tror hun på spøgelser. Med andre ord var der nok at tage fat på, da jeg der midt i den svenske skærgårds-november trådte ind i det gigantiske hotelværelse. Hej. »Hey! What’s up? Hvad hedder du?«. Kristian. »Cool, man, skriver I til unge eller gamle?«. Hmm... Til folk på din alder. »Okay. Cool«. Først må jeg spørge til et billede, du lagde ud på Instagram i går... »Åh-åh...«. En glasdildo? Ke$ha sukker dybt, men smiler så. »Okay, haha. Jeg besøgte radio NRJ i går, og de gav mig den som en gave. Og nu er jeg kommet i problemer, for man må åbenbart ikke lægge billeder af dildoer ud på Instagram. Jeg har fået en mail, hvor de bad mig holde op med at gøre sådan nogle beskidte ting«. Det leder mig hen til mit næste spørgsmål. Jeg har bemærket, at du bliver kaldt ‘the

22

poplick / ANNONCETILLÆG

queen of slutwave’... »Slutwave? Det har jeg aldrig hørt før. Er det rigtigt? Altså siger du, jeg er billig? Nej, nej, nej, hahaha, jeg er bare virkelig åben omkring sex«. Hun tænker lidt over titlen. »Det er en interessant titel. Det lyder meget fedt. Men altså jeg er bare ikke bange for at tale om sex. Det er en del af livet. Af en eller anden grund kan man vise vold i det offentlige rum, men ikke bryster. Sex er virkelighed, så lad os tale om det... Altså jeg er ikke nogen freak, men det findes, hehe«. Hvordan har dit liv ændret sig, siden du udsendte dit debutalbum? »Jeg gik fra at være fattig, for eksempel ikke at have nogen bil, til nu at turnere rundt i hele verden«. Ke$ha begynder meget professionelt at opremse alle sine projekter, der inkluderer en bog, en tøjlinje, smykker og noget med et tv-show. Jeg bliver nødt til afbryde, da jeg kun har fået tyve minutters tale - og lytte-tid og tænker, at de nødig skulle blive ét langt reklame-spot. Kom succesen bag på dig? »Næh... Det føltes meget naturligt. Jeg har det som om, at jeg er født til det her«. Hvordan vidste du det? »Det ved jeg ikke. Det ved jeg bare. Det er mit instinkt«. Kan du lide at provokere? »Haha, ja, meget. Jeg er født med rock’n’roll. Det kan godt være, at jeg laver popmusik, men forhåbentlig kan man mærke, at rock'n'roll er en del af det«. Du har sagt, at du vil redde rock’n’roll? »Ja, og med det mener jeg attituden i musikken. Man skal være mere ligeglad. Alle er så forsigtige. Jeg... Jeg er bare fucking ligeglad med, hvad andre tænker. Derfor er det også så fedt, at der er så mange stærke kvinder på popscenen for tiden. Rihanna for eksempel. Jeg er megafan. Jeg elsker hende. Hun er også meget åben omkring sex og er ikke bange for at være sexet. Vi var jo på turné sammen, så jeg kender hende ret godt«. Hvem er så mest rock’n’roll af jer to? »Det ved jeg ikke. Jeg har ikke lyst til at sammenligne mig selv med andre. Men jeg tror, det er en farlig cocktail at sætte os to i samme rum«. Du har skrevet en del på Twitter om hjemsøgte hotelværelser. Hvad er det for noget? »Ja, jeg har været på et par stykker. Der var et sted i San Fransisco. Og et i Texas. Faktisk også et her i Sverige! Lyset på mit værelse tændte og slukkede hele tiden. Spøgelser elsker mig, og de elsker at forstyrre mig«. Hvad gør du så?

»Så taler jeg med dem. Jeg siger til dem: 'Jeg er ikke ude på at overtage jeres værelse, jeg er her bare for at sove'. Jeg ved ikke, hvad det er med mig, men jeg tror meget på overnaturlige ting, og jeg oplever altid en masse mærkelige ting«. Fortæl lidt om dit nye album. »'Warrior'? Jeg brugte 18 måneder på det...«. Ja, hvorfor hedder det 'Warrior'? »Fordi det er et meget stærkt ord. Det får mig til at tænke på frygtløshed, styrke og magt. Alle har en kriger i sig. Det handler om at være stærk og tro på sig selv. Det er inspireret af alt det lort, jeg har skullet igennem. Og alt det lort mine fans har skullet høre på. Online-mobning i gymnasiet og sådan nogle ting. Jeg føler med dem. Jeg har også været udsat for en masse online-hate«. Hvad har du været ude for? »Alt muligt. Jeg er så heldig at have så mange fantasiske fans, men der er også virkelig mange, der hader mig. Og når jeg ved et uheld kommer til at læse deres kommentarer, bliver jeg altid virkelig ked af det. Og jeg ved, at mange af mine fans har været udsat for det samme. Så bliver de skældt ud, fordi de har noget anderledes tøj på, fordi de er bøsser eller lebiske eller... Alt muligt. Det er virkelig trist, det skal være sådan. 'Warrior' er et ord til mine fans. At de skal være sig selv og kæmpe for den, de er«. Du kalder jo dine fans for Animals. Gør det dig til dyrepasseren? »Ha! Neeeej. Jeg er også bare et af dyrene«. Ud over at 'Animal' var titlen på dit debutalbum, hvorfor kalder du så dine fans for Animals? »Fordi det er det, vi er. Og jeg opfordrer altid folk til at komme ud med deres dyriske side. Vi bor jo bare alle sammen i storbyer og gemmer os i vores lejligheder, mens vi ser fjernsyn. Min egen dyriske side viser sig ofte ved fuldmåne. Så går jeg bare amok og bliver til en vild panter. Eller en vild løve eller tiger...«. Altså noget med kløer? »Noget med kløer, ja. Og skarpe tænder, haha«. Du har udtalt, at du vil genopfinde popmusikken... »Selvfølgelig. Det er jo målet med det hele«. Har du så gjort det nu med dit nye album? »Det aner jeg ikke, haha. Det må jeg jo vente med at se. Men jeg har i hvert fald forsøgt at skubbe til mine egne grænser«. •

VURDÉR SELV, OM KE$HA HAR FÅET RYKKET NOGLE GRÆNSER, NÅR HUN DEN 3. DECEMBER UDSENDER SIT ANDET ALBUM, 'WARRIOR'.

»Man må åbenbart ikke lægge billeder af dildoer ud på Instagram«


FAKTA / KE$HA Kesha Rose Sebert Født 1987 i Los Angeles, Californien Debuterede i 2010 med albummet 'Animal', der gik direkte ind på den amerikanske Billboard-listes førsteplads og endte med at sælge over én million eksemplarer det første år. Har tidligere skrevet sange til andre. Blandt andet står hun bag Britney Spears’ 'Till the World Ends'. poplick / ANNONCETILLÆG

23


FOTO: TOMACE

POPLICK PRÆSENTERER: YOUNG

Kronprinsen af 8210 L.O.C. har hans ryg, Nik & Jay tjekker ham ud på YouTube, og Medina hiver ham med på sit album. Kristian Dam Nygaard bad den unge rapper Young forklare, hvordan det er at starte karrieren med så meget medvind i vokalboksen. Young har de seneste år taget tilløb til det store gennembrud på den danske musikscene som den næste store rapstjerne fra Aarhus V. Han lagde i sommeren 2011 nummeret 'FOKMEDMIGNU!' ud på YouTube, og siden har de store kanoner stået i kø for at få fingre i hans talent. Nu debuterer han endelig med to ep’er, der efter planen skal munde ud i et regulært debutalbum i starten af 2013. Young fortæller... Jeg havde forberedt mig, siden jeg skrev mit første digt som 9-årig. Vi var næsten lige flyttet til København, vi kendte

24

poplick / ANNONCETILLÆG

ingen branchefolk, og jeg var meget påpasselig med at lægge noget ud på YouTube. Det skulle være helt rigtigt. Det skulle få folks opmærksomhed på den gode måde. Vi lavede 'FOKMEDMIGNU!' i 2010, men lagde den først ud et år efter. »Hey! Mig og Pede B har lige stået og freestylet til jeres beat. Skal vi ikke lave et remix?«. Det var Per Vers, der var i røret. De to Fight Night-champs var nede med vores nummer. Vi besluttede at samle et hold af forskellige rappere: Per Vers, Pede B, Negash Ali og Kidd naturligsvis. Jeg har en linje, hvor jeg siger: »Efterkommer af

Liam O’Connor / Jeg kan passe hans sko« og havde tænkt på at få ham med i videoen, men det var jo bare for langt ude til, at jeg turde spørge. Min manager var ikke bange for at spørge, og Liam var vild med tracket og endte i videoen. Kort efter fik jeg pludselig en mail fra Nik & Jay. Jeg tænkte, at det var pis. Hvorfor skulle de skrive til mig? De ville lave et remix af 'Gi’ mig dine tanker' og ville samle den næste generation. De spurgte tre dage før nummeret skulle indspilles, og jeg blev pissenervøs. Vi skulle indspille i Medleystudiet. Et kæmpe studie. Bare vokalboksen er 160 kvadratmeter stor. Jeg skulle indspille som den første. Jeg husker, Jay kiggede på mig, og jeg tænkte: »Jeg skal bare ikke fucke op«. Men de var alle sammen helt vildt cool. Jeg spurgte Nik, hvorfor de havde valgt mig, og han viste mig en video, hvor han spillede 'FOKMEDMIGNU!' for nogle branchefolk, og de var alle sammen bare helt oppe at køre over det. L.O.C. skulle på tour rundt i landet og manglede et opvarmningsnavn. Pludselig blev det mig. Det var sindssygt, han var og er jo et af mine idoler, så det var vildt at sidde med i hans tourbus og få gode råd. Jeg sagde på et tidspunkt, at jeg glædede mig til at få min egen turné, og han kiggede på mig og sagde, jeg bare skulle arbejde derudad. Bare lave en masse sange. Han lærte mig også, at sange skal handle om noget. Man skal ikke bare rappe om, hvor fed man er, som der er en ærgerlig tendens til for tiden.

Jeg følger Medina på Twitter, og en dag jeg vågnede op efter min turné med Liam, havde hun pludselig skrevet en personlig besked til mig. »Hvor er du henne?«, spurgte hun. Hun var i studiet og gav mig adressen og sit telefonnummer og skrev, hun havde en sang, hun gerne ville have mig med på. Efter mailen fra Nik & Jay og touren med Liam var jeg knap så skeptisk og blev ikke så overrasket, da jeg ringede nummeret op, og det rent faktisk var Medina i den anden ende. Medina fortalte, at hun havde to sange, hun gerne ville have mig med på til sit nye album. Singlen 'Synd for dig' eller 'Har du det ligesom mig'. Jeg sagde nej tak til at være med på 'Synd for dig', for det andet nummer gav bedre mening for mig. Det resulterede så i, at jeg kom med Medina på turné i foråret. Det var en fed oplevelse med en lidt større produktion end Liams. Hendes lysshow var jo fuldstændig sindssygt. Jeg var jo kun på scenen i 50 sekunder hver aften, men jeg kan stadig huske fornemmelsen i kroppen, når jeg stod ude bagved, og hun begyndte at synge 'Kl. 10'. Så vidste jeg, at det var tid. Det var helt euforisk. Jeg er fra 8210, dansk raps mest berygtede postnummer, og det er jeg pissestolt over. Jeg er klar til at vise en ny side af postnummeret. Mange af mine jævnaldrende i Aarhus er i gang med at rappe, og jeg kan mærke, at generationsskiftet er på vej. Nu udsender jeg de her to ep’er, og så må vi se, hvad der sker. •



> POPLICK SERVICE DECEMBER 2012

Poplick håndplukker den kommende måneds fedeste koncerter, udgivelser og begivenheder. Her er hvad du ikke bør gå glip af i december. TEKST: KRISTIAN DAM NYGAARD

1/12

Koncert

Koncert

10/12

Udgivelse

FOTO: PETRA KLEIS

1/12

Alphabeat

Rasmus Thude + Niklas

> Alphabeat har i løbet af november spillet landet tyndt med deres nye album og slutter efteråret af i Odense og København. Skyd julemåneden i gang med et frisk pop-pust fyldt med kærlighed.

> Vil du "fest’ med de bedst’", så tag på Train den første december. Her holder de fremadstormende hitmagere Rasmus Thude og NIKLAS nemlig fælles hof.

STORE VEGA, KØBENHAVN

1/12

TRAIN NATKLUB, AARHUS

3/12

Koncert

Udgivelse

DJ Static

Wiz Khalifa

> DJ Static har i hiphop-kredse udgivet et af årets allerbedste album, hvor alt fra Shaka Loveless til Peter Sommer hjælper med på vokal. Roskilde bliver sidste stop på efterårstouren.

> Den amerikanske rapper har hiphoptraditionen tro udskudt sit nye album et par gange i år, men nu skulle den være god nok. Wiz er tilbage, og denne gang har han fået Akon, Pharrell og The Weeknd til at hjælpe sig op ad hitlisterne.

GIMLE, ROSKILDE

7/12

Udgivelse

Koncert

Bruno Mars 'UNORTHODOX JUKEBOX'

> Kongen af retro-pop-funk er tilbage, og førstesinglen 'Locked Out of Heaven' har skruet forventningerne i vejret til endnu et Bruno Mars-album, der vil præge hitlisterne langt ind i det nye år.

7/12

Koncert

17/12

Udgivelse

FOTO: MARTIN BENDIX

3/12

'O.N.I.F.C.'

Ke$ha

Christopher

Muse

Barbara Moleko

> Ke$ha vil med sit andet album genopfinde popmusikken og redde rock’n’roll. Vi har smuglyttet lidt til albummet, og der gemmer sig helt sikkert et par kommende pop-klassikere iblandt, men nogen revolution bliver det næppe.

> Sidste stop på Christophers danske efterårsturné, altså sidste chance for at opleve Danmarks for tiden største teenageidol live før jul. Oplagt før-julegave til lillesøster.

> Et af verdens største og bedste livebands har desværre valgt at flyve forbi Danmark på deres aktuelle verdensturné. Så er det jo heldigt, at Malmø ligger lige ved siden af.

> Barbara Moleko har fået en flyvende start på karrieren med god hjælp fra L.O.C., der har haft hende med som opvarmning på sin efterårs-tour. Nu genudsendes debutalbummet inklusiv L.O.C.-samarbejdet 'Helt min egen' lige i tide til de sidste julegavekøb.

'WARRIOR'

26

poplick / ANNONCETILLÆG

VOXHALL, AARHUS

MALMØ ARENA, MALMØ (S)

'LYKKEN ER...'




Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.