Poplick #10

Page 1

FASHION ISSUE

Alphabeat

De fantastiske 6 svømmer ud på nye eventyr Coldplay i Parken

Den ultimative koncertguide

10

AUGUST 2012 ANNONCETILLÆG

Copenhagen Fashion Week

Fokus på popstjernernes opskruede stil

+

Poplick Service

Månedens koncerter og udgivelser


PRÆSENTERER

Playliste

ALPHABEATS YNDLINGSSOMMERSANGE Fleetwood Mac 'Love in Store' WARNER MUSIC

Vampire Weekend 'Giving Up the Gun' PLAYGROUND MUSIC

La Roux 'I’m Not Your Toy' UNIVERSAL MUSIC

Righeira 'Vamos a la Playa' SAIFAM

Sam Sparro 'Happiness' EMI MUSIC

Behind the cover ALPHABEATS YNDLINGSSOMMERSANGE Alphabeat er tilbage med et nyt album, der beskriver følelsen af lyse sommernætter, lykkelige forelskelser og savnet, når det hele er slut. Vi har bedt de to forsangere, Anders og Stine, om at vælge deres yndlingsommersange.

D

et er svært at tænke på Alphabeat uden også at tænke på sol og sommer. De tre ting hænger simpelthen sammen. Siden Silkeborgbandet udgav singlen 'Fascination' i 2006, har de seks medlemmer i bandet og deres farverige og festlige popsange været synonym med solfyldte strande og berusende sommerforelskelser. Derfor giver det også mening, at førstesinglen fra bandets nye album hedder 'Vacation' og beskriver glæden og euforien ved endelig at have fri fra hverdagens pligter og tage ud at rejse med sin elskede under armen. Men for første gang har der også sneget sig noget melankoli ind på albummet, fortæller den ene af bandets forsangere Stine Bramsen. »Vi er et kærlighedsband. Ganske simpelt! Så der er stadig masser af kærlighed på den nye plade. Denne gang har det dog også fået en tropisk vibe på nogle af sangene. Og så rummer pladen også en god portion melankoli og længsel. En længsel tilbage til den der tabte sommer, alle kender fra deres ungdom. Den hvor man fik sit første kys og blev ramt af den første forelskelse. Scenen kunne være på en strand ved et bål, hvor tankerne svømmer ud over bølgerne i vandet med retning mod solnedgangen i horisonten«. Vi har bedt de to forsangere i bandet, Stine og Anders, om at udvælge deres

poplick |

yndlingssommersange og sætte ord på, hvorfor det lige er de sange, som de elsker at høre, når solen skinner og forelskelsen blomstrer.

denne simple popsang om at indfange glæden og lade den mærkes i hele kroppen er meget sommerlig og livsbekræftende«.

Fleetwood Mac 'Love in Store'

Estelle ft. Kanye West 'American Boy'

»Det er roligt og rart. Bløde vokaler og en lyd, der passer allerbedst til en solopgang søndag morgen«.

Vampire Weekend 'Giving Up the Gun'

»Mange i bandet elsker dette band for deres finurlige melodier, altid inspirerende instrumentaliseringer, og så er de oven i købet et fantastisk liveband«.

La Roux 'I’m Not Your Toy'

»La Roux slog igennem, da vi boede og turnerede meget i England, og pladen har været soundtrack til mange Alphabeatfester. Produktionen er enkel og firkantet med Elly Jacksons spinkle, men soulede vokal ovenpå. Vi er tossede med det!«.

Righeira 'Vamos a la Playa'

»Sommersangenes hellige gral! Simpelt og effektivt«.

Sam Sparro 'Happiness'

»Sam har noget helt særligt over sig, og

»En sang jeg (Stine, red.) aldrig bliver træt af! Elsker den kælne vibe, som stadig formår at være cool. Jeg får altid lyst til at gå catwalk på en varm strand, når jeg hører den«.

Madonna 'La Isla Bonita'

»En klassiker, som har en melankolsk og drømmende sommerstemming, der bare er svær at benægte«.

Wham! 'Wake Me Up Before You Go-Go'

»Wham! er jo indbegrebet af sommer, og der er masser af optimisme og lyst til at danse hele den lune nat i den sang«.

The Beach Boys 'Good Vibrations'

»En endnu mere old school og klassisk sommersang. Der er strand, der er kærlighed, og der er ‘good vibes’. Hvad mere kan man forlange for at komme i sommer-party-stemning?«.

Estelle ft. Kanye West 'American Boy' WARNER MUSIC

Madonna 'La Isla Bonita' WARNER MUSIC

Wham! 'Wake Me Up Before You Go-Go' SONY MUSIC

The Beach Boys 'Good Vibrations' EMI MUSIC

SCAN KODEN MED DIN SMARTPHONE OG HØR ALPHABEATS SOMMERSOUNDTRACK

HVAD ER WiMP? WiMP er en reklamefri streamingtjeneste, der giver dig adgang til mere end 16 millioner sange. Midt i København sidder vores lokale, danske afdeling og skræddersyr de bedste playlister, interviews og musikoplevelser til vores danske brugere. SMS "WIMP" TIL 1961 OG PRØV WIMP GRATIS I EN MÅNED


Indhold > Juli 2012

R SPOILET ALER

4 Mig og mine fans: Ankerstjerne

6 Alt om Coldplays koncert i Parken

Ankerstjerne fortæller om sine fans, som han beskriver som kvinder i 30-40-års-alderen. Vi tænker, at der også er et par yngre fans derude.

Hvis du har købt billet til Coldplays koncert i Parken, skal du ikke læse denne artikel, der afslører alt, hvad der er værd at vide om koncertens forløb.

8 Hvem bliver ved med at købe...?

Rasmus Seebachs seneste album, 'Mer’ End Kærlighed', har nu ligget i toppen af den officielle danske albumsalgsliste over 40 uger i træk. Hvordan kan det lade sig gøre?

16 Tema: Ekstrem pop-mode

Når verdens største popsangerinder betræder den røde løber, gælder det om at se så ekstrem ud som muligt. Vi kigger nærmere på det vilde moderæs.

10 Interview: Alphabeat

Stort interview med de seks gymnasievenner, der pludselig blev landets største popband og efter tre års ophold i London. Nu er tilbage i Danmark parate til nye pop-eventyr.

14 Trendspotting: Roskilde Festival

I samarbejde med H&M fandt vi de fedeste mode-trends på årets festival.

18 Poplick Service

Her kan du se hvilke koncerter, begivenheder og udgivelser, du skal holde øje med i august.

Leder > Danmarks bedste popband > Jeg har altid haft et godt øje til Alphabeat. Ikke kun deler vi samme midtjyske ophav (altid rart med jordbundne stjerner), så er de også noget så utraditionelt som et rendyrket popband, der skriver deres egne hits. Der har ikke været nogen audition (når man ser bort fra dengang Stine Bramsen i 1.g på Silkeborg Gymnasium gik til optagelsesprøve for at komme med i bandet), der har ikke været noget 'X Factor'program inde over til at forstyrre. Alphabeat er simpelthen et godt, gammeldags, sammentømret band, der har skilt sig ud fra mængden af navlepillende indie-bands ved at turde lave fængende, livsbekræftende popsange med (fandt vi jo ud af) internationalt format. I vores forsideinterview med Alphabeat bruger både forsanger Anders S.G. og tromme-

slager Troels Hansen ordene: »Jeg er jo ikke verdens største sanger (eller trommeslager i Troels’ tilfælde)«. Muligvis - det er jeg ikke nogen Thomas Blachman til at vurdere - men de kan godt tage at rydde den beskedne tone af bordet. Det er ikke nemt at lave så mange hits på stribe. Og det er slet ikke så let at sende dem så energisk af sted fra scenen, som de for eksempel gjorde, da jeg senest oplevede dem på årets afsluttende Grøn Koncert i Valby. Jeg kiggede rundt på publikum, der var overdækket med konfetti, og her så jeg hele vejen rundt lutter brede smil. Nogle popbands pakker deres liveshows ind i distortion og påtaget rock’n’roll. Det gør Alphabeat ikke. De står ved, hvem de er, og

jeg glæder mig til at følge dem videre på deres færd mod den ultimative popsang. Og så til en lille nyhed. Du vil muligvis have lagt mærke til de to nye ord øverst til venstre på forsiden af magasinet: 'Fashion Issue'. Ser man på stjerner som Lady Gaga, Medina og ja, helt sikkert også Alphabeat, er det tydeligt, hvor tæt popmusik og mode følges ad. Derfor vil Poplick fra efteråret udvide stofområdet til også at inkludere mode. Du vil finde alt fra klassiske style-gallerier til tendens-artikler om moden i popbranchen. Vi tyvstarter her i anledning af den københavnske modeuge. Jeg håber, du kan lide, hvad du får. God fornøjelse. Kristian Dam Nygaard, redaktør

poplick

REDAKTØR Kristian Dam Nygaard ART DIRECTOR Lasse Høgh FORRETNINGSUDVIKLING Anders Rune Hansen (Salg) ADM. DIREKTØR Lasse Kyed TEKST Nick Hvidtfeldt, Moussa Mchangama, Laura Lindskov Jensen, Kristian Dam Nygaard FORSIDEFOTO Petra Kleis FOTO Silas Staal, Petra Kleis KONTAKT mail@poplick.dk / +45 7020 0012 ANNONCERING metroXpress, +45 7730 5787 ANNONCETILLÆGGET POPLICK er blevet til i samarbejde med Soundvenue Studio A/S. Tillægget udkommer i et deloplag af

metroXpress torsdag den 9. august 2012. Soundvenue Studio A/S er ansvarlig udgiver. ANNONCETILLÆG


måned giver vi dig smagsprøver på > LICKS Hver popuniversets søde og sure sider. Guf løs!

MIG & MINE FANS

Ankerstjerne

TEKST: NICK HVIDTFELDT

FOTO: PETRA KLEIS

Beskriv den typiske Ankerstjerne-fan.

»Det er nok en voksen kvinde, som ikke selv tror, at hun er den typiske Ankerstjerne-fan. 80 procent af mine mails og breve, jeg får fra folk, starter med: 'Nu er jeg jo nok ikke den typiske Ankerstjerne-fan', haha! Men kvinde og måske i 30’erne eller i 40’erne. Lidt ældre end mig tror jeg«.

Hvad er den vildeste gave, du nogensinde har fået af en fan?

»Jeg tror, det må være alle de fanbreve, jeg får. Jeg får meget fanpost, som jeg desværre ikke når at svare på alt sammen, selvom jeg rigtig gerne ville. Jeg gemmer det og læser det og prøver også altid at få svaret, men det er ret vildt. Folk sætter sig tit og skriver ret lange ting. Det er enormt overvældende og enormt sejt. Det er den vildeste måde at vide, at det giver mening, det jeg gør, det giver sgu mening«.

Hvad er din bedste fanoplevelse?

»Det er hver gang, nogen kommer med en historie om, hvad mine sange har betydet for dem. Det er mærkeligt at skulle favorisere en historie over en anden, men det, der lige popper frem, er, at der engang var en fyr, der fortalte mig, at han havde været involveret i en bådulykke sammen med sin klasse, sådan en nærdødsulykke, hvor mange af dem var kommet rigtig slemt til skade og havde fået varige men som hjerneskader og sådan nogle ting. Han sagde, at sangen '1000 år' fra mit album var en sang, de lyttede rigtig meget til i tiden efter. Nu var de så væk fra hinanden, jeg tror, det var sket på en efterskole, og nu var det så ligesom ‘deres sang’ fra den tid. Den havde hjulpet dem, den havde gjort et eller andet for dem. Den historie står klarest i min hukommelse lige nu«.

Madonna beviste med sin tempofyldte koncert i Parken, at hun livemæssigt langt fra er færdig som popsanger. Så vælger vi bare at glemme 'MDNA'.

Midt i juli dukkede Robbie Williams op på chatrouletten, hvor han sang for en noget lamslået englænder. Og vi, der troede, at det site kun var mødested for blottere?

Lyden af sport 2012

Mark Ronson, der har produceret nogle af Amy Winehouses største hits, er manden bag årets OL-sang, 'Anywhere in the World', der er lavet i samarbejde med Coca Cola. TEKST: NICK HVIDTFELDT

Grøn Koncert slog i deres jubilæumsår (30 år) flere publikums-rekorder. Stort tillykke herfra!

POP POOP eller

Der skal noget af et ego (eller grisk pr-maskine) til for, at man som 18årig mener, man er interessant nok til at udsende sin anden selvbiografi. Den 13. september er Justin Bieber klar med sin.

Tillykke med OL-sangen, det må være en stor ære. Hvornår blev du spurgt om det? »Ja, det er det. Først tænkte jeg: 'Holy shit, det her er stort!'. Joe, en fyr fra Coca Cola, kom hen til mit studie med idéen i vinteren 2010 og sagde sådan set bare, at de ville lave denne her sang, hvor konceptet var ‘bevæg dig til beatet’ og så indspille lyden af sport og atleter, der træner, og bruge det til at lave tracket. Jeg syntes, at det lød som en cool idé. Det er nok ikke noget, jeg ville have fundet på selv - det var helt sikkert en udfordring«. Tror du, at sangen har potentiale til at blive den næste 'Wavin’ Flag' eller 'Waka Waka (This Time for Africa)' (begge officielle sange og kæmpehits fra VM i fodbold 2010)? »Jeg tror, at det virkelig lykkedes at fange øjeblikket med 'Wavin’ Flag', og ingen forventede, at den sang ville blive så stort et hit, som den blev. Men det var en fantastisk sang. Jeg ved ikke, om man kan sige, at denne her vil opnå det samme, men med 'Wavin’ Flag' i tankerne tænkte vi i hvert fald, at vi også var nødt til at lave noget fedt. Vi kunne ikke sige: 'Nå, whatever, det er bare til OL'«. Katy B synger på sangen, men der er lige så meget - hvis ikke mere - fokus på dig som producer. I de senere år er producere som David Guetta og Timbaland blevet meget mere synlige i deres sange og på hitlisterne. Føler du, at det er på tide, producere bliver anerkendt ordentligt? »Jeg har aldrig følt, at producere burde få mere plads i rampelyset. Jeg synes ikke rigtig, at det er vigtigt. Alle vidste, hvor fantastiske Quincy Jones’ (som blandt andet har produceret for Michael Jackson og Frank Sinatra, red.) numre var, uden at hans navn stod på forsiden. Men dance-musik er mere mainstream, og nogle gange er dj’erne mere kendte end nogle af de kunstnere, som de arbejder med. Så selvfølgelig bliver folk tiltrukket af det navn, de husker«.

Hør 'Anywhere in the World' og læs et længere interview med Mark Ronson på Poplick.dk.

Så malkes der videre. På årsdagen for Amy Winehouses død dukkede der "helt tilfældigt" et nyt nummer op på nettet, som hun skulle have indspillet et par år før, hun brød igennem.

For andet år i træk måtte Medina tage bagindgangen til Roskilde Festival, da hun uanmeldt gæstede Spectors’ koncert. Hvornår tør festivalen booke en sikker fest?

4

poplick / ANNONCETILLÆG

poplick LISTEN 01 NIK & JAY 02 L.O.C. 03 CHRISTOPHER 04 JUSTIN BIEBER 05 MICHAEL JACKSON 06 RASMUS SEEBACH 07 BRUNO MARS 08 BEYONCÉ 09 LIL WAYNE 10 JENNIFER LOPEZ

Stem dine yndlingskunstnere op ad listen på Poplick.dk



R SPOILET ALER

Coldplay i Parken Din tidsplan for hvornår du går i baren

Der er ikke overladt mange omkvæd til tilfældighederne, når Coldplay den 28. august går på scenen i Parken. Kristian Dam Nygaard giver dig aftenens handlingsplan for, hvornår du går i baren, og hvornår du hiver ørepropperne ud, griber fat i den nærmeste skulder og giver dig hen i ekstatisk fællessang. Ankomst

Ved indgangen til Parken vil du modtage et grønt, knyttet armbånd. Tag det på. Storskærmen indenfor forklarer dig hvorfor.

Baren 1

Hen over sommeren har svenske Robyn varmet op på den nordamerikanske del af turnéen. Du må nøjes med den walisiske opkomling Marina and the Diamonds og R&B-håbet

6

poplick / ANNONCETILLÆG

Frank Ocean. Fint soundtrack til en tur i baren efter første øl.

Kickoff

Når Jay-Z’s '99 Problems' brager ud af højtalerne, kan du godt begynde at vende opmærksomheden mod scenen. Først vil du høre 80’erklassikeren 'The Power of Love' fra filmen 'Tilbage til Fremtiden', og herefter vil de fire Coldplay-gutter dukke op på scenen under et vildt fyrværkerishow. Læg mærke til armbåndet på din hånd: Nu lyser det! Smid din hånd i vejret og gå amok sammen med de 44.999 andre fans.

Lasershow

Når røgen har lagt sig fra åbningsnummeret, eksploderer Parken atter i et vildt lasershow under nummeret 'Hurts Like Heaven'. Scenen er klædt i graffiti-tema og globus-malede beachvolleybolde flyver rundt blandt publikum.

Sommerfugle

Når det første kvarter er gået, tror du, at du har set det meste, men Chris Martin vil blot grine og sige: »Vi er ikke engang nået til de gode sange«. Da han under omkvædet i 'In My Place' første gang synger 'yeaaah', affyrer konfettikanoner små servietter formet som sommerfugle ud over publikum.

Hilsen til konen

Et par hits længere inde i settet dukker Chris Martin alene op på scenen igennem en gul røgsky. Han sætter sig ved sit klaver og sender en hilsen til skuespiller-konen Gwyneth Paltrow. 'Yellow' sender Parken tilbage til sommeren 2000. Seancen sluttes af

SETLISTEN 1. 'Mylo Xyloto' 2. 'Hurts Like Heaven' 3. 'In My Place' 4. 'Major Minus' 5. 'Lovers in Japan' 6. 'The Scientist' 7. 'Yellow' 8. 'Violet Hill' 9. 'God Put a Smile upon Your Face' 10. 'Princess of China' 11. 'Up in Flames' 12. 'Warning Sign' 13. 'Don’t Let It Break Your Heart' 14. 'Viva la Vida' 15. 'Charlie Brown' 16. 'Paradise' 17. 'Us Against the World' 18. 'Speed of Sound' 19. 'Clocks' 20. 'Fix You' 21. 'Every Teardrop Is a Waterfall'

med et vildt guitarshow, hvor resten af bandet støder til på scenen.

Rockstjerne-øjeblikket

I slutningen af 'God Put a Smile upon Your Face' smadrer Chris Martin sin guitar. Når du ikke at se det, kan du bare kigge op på storskærmen, hvor rockstjerne-øjeblikket gentages i et replay.

Rihanna

Coldplay får besøg af Rihanna på storskærmen, som i en forhåndsindspillet videosekvens giver sin del af fælleshittet 'Princess of China'.

Baren 2

Coldplays bombastiske hitparade kan let tage pusten fra den bedste. Udnyt at koncerten tager en kort, sløv drejning under 'Up in Flames' og hop i baren for fadølsoptankning.

Kuldegysnings-øjeblikket

Da Coldplay i 2007 skrev nummeret 'Viva la Vida', skrev de sig samtidig ind i historiebøgerne som et af historiens største stadionbands. Når Chris Martin i slutningen af nummeret går 'oh oh oh'-amok, kan du godt finde fællesskabsfølelserne frem og ride med på aftenens højdepunkt.

Knæfald

Har du endnu ikke forstået, hvor stort det er, at Coldplay er på besøg, så understreger Chris Martin under afslutningsnummeret, 'Every Teardrop Is a Waterfall', storheden ved dybfølt at falde ned på knæ og skrige ud i natten. Herefter holder dit Coldplay-armbånd op med at lyse, og du bedes forlade Parken. God fornøjelse. •



What the f**k!? SUKKER-ROD

UDSOLGT PÅ FANHYLDEN?

Popmusikkens svar på en rodebutik, Sugababes, har gennem tiden haft fire forskellige band-sammensætninger. Nu vil de tre originale medlemmer gerne være sammen igen, men de må ikke kalde sig Sugababes, for det har de nye medlemmer patent på. Trekløveret hedder derfor nu Mutya Keisha Siobhan - deres tre navne. Opfindsomt.

Da billetterne til Justin Biebers koncert i Parken i starten af juli blev sat til salg, røg de første 35.000 over disken med rekordfart, men herefter døde salget fuldstændigt. Der er stadig 5.000 billetter tilbage, så vil de sløve, danske Beliebers venligst træde frem? Vi er i hvert fald helt sikkert til stede, når JB fyrer op for charmen!

På repeat

Fire numre som Poplickredaktionen har optur over. TEKST: NICK HVIDTFELDT

SCAN KODERNE OG LYT TIL NUMRENE MED DET SAMME JUSTIN BIEBER FT. BIG SEAN 'AS LONG AS YOU LOVE ME' UNIVERSAL MUSIC

'Boyfriend' var lidt en ‘grower’, men med sin nye single rammer Justin Bieber klokkerent ned i glædescentret i vores hjerner. Især det sidste minut, hvor Justin virkelig krænger sit indre ud, giver os himmelske kuldegysninger og gør os fugtige i øjenkrogen. Det er måske de bedste 60 sekunder i popmusik i 2012.

OWL CITY FT. CARLY RAE JEPSEN 'GOOD TIME' UNIVERSAL MUSIC

Owl City har været ude af vores bevidsthed i et par år, men med 'Good Time' og sommerens hotteste poptøs, Carly Rae Jepsen, er 'Fireflies'-hitmageren tilbage med et brag! Nummeret emmer af fest, flirt og feriesjov, og det bliver bare bedre og bedre, for hver gang vi skråler med på det.

Hvem er det der bliver ved med at købe Rasmus Seebachs album? Rasmus Seebachs seneste album, 'Mer’ End Kærlighed', rundede i den sidste uge af juli 40 uger i toppen af den officielle, danske albumsalgsliste. Laura Lindskov Jensen ringede rundt til en håndfuld af landets cd-udbydere for at høre hvem, der – knap et år efter udgivelsen – stadig dukker op i butikken med Seebach øverst på indkøbslisten.

TILFÆLDE 1

De gamle er på

Over hele linjen forklarer cdsælgerne, at Rasmus Seebach også er et hit hos det noget ældre publikum. Stereo Studio i Aalborg har endda oplevet 80-årige købe albummet.

TILFÆLDE 2

Den nye Hannah Montana

Seebach har godt fat i de unge lyttere. I Bilka i Odense fortæller de, at han primært sælger til pigerne i alderen fem til 11. »Han er lidt blevet Hannah Montana – hun solgte også først til teenagerne, og nu er det de helt små børn, som køber hendes cd’er«, lyder det.

TILFÆLDE 3

Radio-spam

I Stereo Studio i København mener man, at det er anden bølge af fans, som er i gang med at købe nu. Seebach har været spillet så meget i radioen, at man bliver nødt til at kende musikken ‘rigtigt’. Og så køber man i samme omgang Seebachs første album.

Månedens bedste popstjerne-tweets

MAROON 5 'ONE MORE NIGHT' UNIVERSAL MUSIC

Siden Maroon 5 smed guitartrivialiteterne ud ad vinduet og omfavnede den rendyrkede powerpop, er de strøget op ad hitlisterne og direkte ind i vores hjerter, der banker for numre som 'Moves Like Jagger', 'Payphone' og nu også 'One More Night'. Det labre reggae-track er som slik for vores øregange, og vi kan kort sagt ikke få nok!

HAMPENBERG FT. JESPER NOHRSTEDT 'GLORIOUS' DISCO:WAX

Med 'Glorious' viser Jesper Nohrstedt og Hampenberg igen, at de er et musikalsk ‘match made in heaven’. Parret skaber her igen glorværdig klubmagi, som løfter både vores humør og vores arme højt i vejret. Vi har store forventninger til 'X Factor'afkommet fremover!

Engangslyt PITBULL FT. SHAKIRA 'GET IT STARTED' SONY MUSIC

ANKERSTJERNE

@ankerstjerne1 - 3. juli Burhan siger at han synes det er ‘for offensivt’ at jeg nogle gange løber om søerne i bar mave... Ja, ham Burhan... Fra Tættere på himlen.

8

poplick / ANNONCETILLÆG

LADY GAGA

@ladygaga - 23. juli Hangover, :( help. Woke up cuddling my weave like a teddy bear and there’s chicken and waffles in the bed. Need a gym and a salon.

NIK & JAY

@nikandjay - 4. juli '..nossa, nossa..' - kom nu ud af vores fukkin hoveder fukkin psykopat-sang

KESI

@KesiSlemDreng - 18. juli Slår snart en fra for lækker til love ihjel. Det ville jeg gerne tage en fængselsdom for

Allestedsnærværende Pitbull er ærligt talt snart en smule overeksponeret, og manden rapper jo om de samme ting igen og igen og igen! Det gælder også dance-musik, som efterhånden lyder alt for ensformigt og uinspirerende. Begge dele er desværre tilfældet på 'Get It Started'. Og Shakiras malplacerede brægen hjælper absolut ikke.



De seks på nye eventyr INTERVIEW • ALPHABEAT


De var bare seks gymnasievenner, der pludselig blev Danmarks største popband med bopæl i London og selveste Lady Gaga som medlem af fanklubben. Nu er de tilbage i Danmark med fornyet energi, klar til at skrive tredje kapitel i popeventyret om Alphabeat. FORTALT TIL: KRISTIAN DAM NYGAARD

FOTO: PETRA KLEIS

Introduktion

På Silkeborg Gymnasium danner de fem popfans Anders, Anders, Anders, Rasmus og Troels i starten af det nye årtusinde bandet Sodastar. De hyrer den lidt yngre Stine som korsangerinde og går i værkstedet for at arbejde på den naive retropop, de senere skal blive så berømte for. I 2004 vinder de danmarksmesterskabet i rock og skriver samtidig kontrakt med det nystartede, danske pladeselskab Copenhagen Records, der på samme tid gør sig positivt bemærket ved at udgive gennembrudsalbum fra Johnny Deluxe ('Johnny Deluxe'), Niarn ('Årgang 79') og i særdeleshed Nephew ('USADSB'). Debutalbummet sender i 2007 Alphabeat, som de nu kalder sig, ikke kun til tops på de danske

hitlister, men videre ud på et britisk eventyr, hvor sekstetten med ny base i London, ud over at indspille og udgive et album, drager på turné med den amerikanske verdensstjerne Lady Gaga. Undervejs har bandet selvtilliden til at takke nej til opvarmningstilbud fra navne som de for en kort periode gendannede Spice Girls og den fremadstormende Katy Perry. I tre år knokler Alphabeat med at skærpe musikken og udleve drømmen som popstjerner i popmusikkens hjemland, men efterhånden begynder de at længes efter at være tættere på venner og familie – og fans i Danmark – og i efteråret 2010 er Alphabeat tilbage på dansk jord. De slår sig ned i København, og det er her, vi møder dem, kort før tredje album sendes ud i verden. >

poplick / ANNONCETILLÆG

11


Anders Bønløkke GUITAR

Rasmus Nagel KEYBOARD

Vi var jo bare et gymnasieband fra Silkeborg, som fik muligheden for at komme til England og udleve drømmen om at udgive musik i udlandet. Vi havde virkelig ingen forventninger. Vi håbede bare på at komme ud og spille, og at der forhåbentlig var nogen, der kunne relatere til vores musik. Det var der jo så, og det er det fantastiske ved popmusik. At det er universelt.

Vi er jo ikke et rockband, der står i øvelokalet i fem timer i træk og jammer, til vi har noget, vi synes er fedt. Vi er seks sangskri-

Det handler jo på en eller anden måde om at finde opskriften på den perfekte popsang. Det er derfor, man har lyst til at lave ny musik, og jeg synes, at vi lærer noget nyt hver dag. Nu har vi også fået vores eget studie her i København, hvilket har givet meget mere ro på og et fast mødested i forhold til London, hvor vi lavede meget hver for sig i hver vores lejlighed. Jeg synes, 'Fascination' er godt skruet sammen. Selvfølgelig fordi den startede mange ting for os. 'Heat Wave' fra vores forrige album har også en særlig euforisk stemning over sig, hvor Stine virkelig går til den, og alt bare går op i en højere enhed. Man siger jo, at de bedste sange undfanges meget umiddelbart. Det gælder også for vores største hits.

Når man som jyde flytter til København, synes man, at det er en stor by. Pulserende liv og glade dage. Det er lidt det samme, når man flytter til London - der er bare meget mere af alting.

Da vi boede i London, mødtes vi tit på den lokale pub til en omgang ‘Sunday roast’ og fadøl. Det kan jeg godt savne lidt en gang imellem. I København har vi ikke samme ritualer.

Da vi flyttede tilbage til Danmark, kunne jeg først overtage min nye lejlighed et par uger senere. Jeg lånte derfor en venindes lejlighed, som hun ikke var flyttet ind i endnu. Det var virkelig fedt, for den var kæmpestor. Eller det virkede den i hvert fald til at være, for der var ikke nogen møbler. Jeg sov på en rullemadras i den her 100 kvadratmeter store, tomme lejlighed i København, som jeg ikke følte, jeg kendte særlig godt. Det var en helt ren start efter vores London-ophold. Næsten helt zenbuddhistisk. Meget symbolsk.

vere, der sætter os sammen, når vi har noget at byde ind med. Efter tre år i London skulle der bare ske noget nyt for at give frihed til den kreative proces. Vi havde jo også alle sammen kærester i Danmark, da vi tog af sted, så det er faktisk utroligt, at det kunne lade sig gøre. Det er helt sikkert rart at være tilbage tættere på det hele.

Vi har været igennem et par drastiske skift i vores musikkarriere. Da vi lavede den første plade, flyttede vi til København. Da vi skulle lave nummer to, flyttede vi til London, og nu er vi så tilbage i Danmark med nummer tre. Det kan også blive for meget med alle de skift. Jeg regner ikke med, at vi flytter igen lige foreløbig. Det burde ikke være nødvendigt.

Jeg vil ikke afvise, at vi flytter til London igen. På et tidspunkt sagde vi nej tak til at turnere med Katy Perry i USA. Sådan en unik chance siger vi nok ikke nej til en gang til. Jeg vil bestemt kalde vores englandsophold en succes. Vi spillede udsolgte koncerter i Londons Shepherd’s Bush (berømt spillested i London, red.) flere aftener i træk, vi var med Lady Gaga på turné og vi fik solgt en masse album (samlet set over én million album og singler, red.). Vores jævnaldrende er blevet færdige med deres uddannelser. Vi tog til London og blev uddannet i musikbranchen.

»Jeg pønser lidt på at gå solo. Ikke som i 'at forlade Alphabeat', men det kunne være fedt at vise andre sider af mig selv« STINE BRAMSEN

Jeg har aldrig været skide god til at stå foran rigtig mange mennesker, og så lige pludselig var jeg forsanger i et band, som var meget populært. Der blev tamburinen et instrument, jeg kunne stå bag ved. Jeg er ikke sådan en 'X Factor'sanger. Jeg er ikke født den store sanger, jeg er lidt mere ligesom Madonna. Hun er heller ikke den store sanger, men hun har en masse energi og en særlig måde at være på.

Anders S.G. SANG

Man bliver jo ældre og vokser med opgaven. Jeg har det helt anderledes med at stå på en scene nu end for fem år siden. Det er stadigvæk vildt at stå foran 20.000 mennesker, men jeg ser aldrig folk i øjnene. Jeg lukker mig bare inde i min egen verden. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg er Alphabeats bedste FIFA-spiller, men Anders Bønløkke vil nok mene, at det er ham, når han spiller med Tyskland og sine lange stikninger.

12

poplick / ANNONCETILLÆG

Dem er han svært stolt af. Vi spiller desværre ikke så meget Playstation længere af den simple grund, at vi ikke har plads i tourbussen efter, vi har fået flere med i vores liveopsætning. Hvad vi så laver? Tja... Vi hører vel musik, læser og taler lidt sammen. Vi har en særlig humor i Alphabeat, som først åbner sig op, når vi er alene og er sammen med nogen, vi er fortrolige med. Vi er meget private. Det er sjældent, at vi lukker mennesker ind i inderkredsen, og det kan nok godt tolkes som om, vi er meget reserverede. Vi er bare meget rolige – meget jyske. Vi går jo også i byen og drikker os fulde, men vi vil hellere sidde på et hyggeligt værtshus på Vesterbro end at tage ind på Zen (Remees kendis-natklub i indre København, red.), hvor Se og Hør kan stå på lur. Vi har jo oplevet en sladderpresse i England, der er 100 gange værre, så det er ikke så galt.


Stine Bramsen SANG

Alphabeat spiller søndag den 12. august på årets Smukfest. Bandets tredje album, 'Express Non-Stop', er på gaden den 24. september.

Jeg har altid sunget. Jeg gik på en folkeskole, hvor der var meget fokus på teater og musik, og jeg var med i musicals og fik flere hovedroller. Jeg havde også tre kopibands. Det var min venindes mor, der var bandleder og bestemte, hvad vi skulle spille. Det var vist mest noget hippieagtig rock. Jeg tænkte, at det nok var meget godt at starte som korpige, da jeg i gymnasiet så et opslag på skolen, hvor nogle drenge søgte et par korpiger. Så kunne jeg jo koncentrere mig om skolen. De endte så med kun at vælge mig, da de ikke syntes, der var andre, der kunne bruges, og langsomt blev jeg skubbet længere og længere frem på scenen. Da vi vandt DM i rock, fremhævede dommerne, at det var fedt, at korpigen fik lov til at synge så meget alene, og derefter blev jeg forfremmet til forsanger sammen med Anders. Der røg noget hvalpefedt i London. Det var lidt en blanding af hårdt arbejde, hvor man nogle gange ikke fik spist så meget og så mine gener. Min mor var også lidt kvabset indtil starten af tyverne. Det er jo i de år, at man skal have sin drømmekrop, så jeg begyndte at

løbe rigtig meget og dyrke yoga. Hvis jeg ikke kan sove, sætter jeg typisk en dvd med en serie på. Lige nu ser jeg 'In Treatment', som handler om en psykolog, hvor man følger hans patienter. Hvis jeg skal tidligt op og har alt for meget energi i kroppen, kan jeg godt finde på at drikke en ‘toddy’. Så får man en dejlig ro i kroppen. Det er sejt, at vi har fået en kvindelig statsminister. Det er fedt, at der er nogle stærke, velformulerede, kvindelige politikere som Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen. Vi går meget op i i bandet, at vi ikke blander politik og musik sammen, så vi går ikke ud med politiske statements. Jeg er da politisk interesseret, men det holder jeg for mig selv. Jeg pønser lidt på at gå solo. Ikke som i 'at forlade Alphabeat', men det kunne være fedt at vise andre sider af mig selv. Jeg vil jo altid være Alphabeat-Stine og være hende, der har lyst til at gå ud på scenen og lave en fest, men der er også en mere eftertænksom Stine, som godt kunne tænke sig at komme ud.

Jeg har alt for travlt med at være Alphabeats webredaktør til at have en personlig Facebook-profil. Lige siden de glade Myspace-dage har jeg stået for at opdatere vores hjemmeside, Facebook- og Twitter-profil. Jeg har altid gået meget op i, at vi skal være synlige online og skriver altid tilbage til folk, der skriver til os. Jeg overvejer for tiden, om jeg ikke bare skal få oprettet min egen profil.

Troels Hansen TROMMER

Jeg har det fint med, at Stine og Anders ofte løber med opmærksomheden. Da vi lavede forrige plade, besluttede vi, at de to skulle stå i front, når der blev lavet interviews. Når man sidder seks i et band og bliver interviewet, ender det alligevel altid med, at der sidder fire, som ikke siger noget. Jeg har det fint med bare at sidde bag trommerne og tæske løs der. Jeg har ikke noget trommeslager-idol. Jeg har aldrig gået op i det på den måde. Jeg er ikke den største trommeslager, jeg kan ikke spille R&B eller sindssygt hurtigt. For mig handler det om at kunne ‘ligge på beatet’ og lægge grundstammen i musikken. Jeg fremhæver altid et nummer som 'Billie Jean' (Michael Jackson, red.). Det er jo et af de stærkeste popbeats, der er lavet, og det er bare en ‘rock 1’ hele vejen. Altså meget klassisk ‘bum, chi, bum, chi...’. Det er det, der er kunsten. At få noget meget simpelt til at fungere 100 procent. Jeg har aldrig overvejet at lave noget andet. Det har der slet ikke været tid til. Først vandt vi jo DM i rock. Det var lidt ‘hold da kæft, mand, vi har fat i noget her’-agtigt. Så fik vi en pladekontrakt, blev færdige med gymnasiet, flyttede til København, så til England og så direkte ud på landevejen og spille. Så håber man, det er det her, man skal leve af resten af sit liv.

ALPHABE

AT fortæller videre om karr madfavo ieren, det nye a ritter og lbu Poplick.dm på k

Anders Reinholdt BAS

Nogle gange får jeg et indie-flip, hvis jeg for eksempel sidder og læser eller har venner på besøg til middag. Så tænker jeg: 'Nu skal vi lige væk fra al den popmusik'. Jeg forsøger at holde mig opdateret på, hvad der sker i popmusikken og se, hvad der fungerer. Nu har vi lige haft technobølgen, Calvin Harris-bølgen, og nu har saxofonen så fået en revival, som jo meget er en 80’er-ting. Jeg har også lige fået øjnene op for Rihanna, som Stine og Rasmus har dyrket meget. Det ligger til min familie at tabe håret. Min storebror har samme ‘frisure’. Jeg fik det sidste klippet af, kort før vi slog igennem, en aften vi så fodbold ude ved Rasmus. Det var min bror, der spurgte, og efter lidt gruppepres ragede vi det af. Bortset fra at jeg har fået briller, er jeg den i bandet, der har forandret mig mindst udseendesmæssigt. Det er da ret fedt, at

min stil har kunnet holde gennem årene. Jeg er uddannet grafiker og fik for et par år siden lyst til at bruge det igen. Vi regnede ikke med, at 'Heat Wave' skulle være en single, men vi syntes, nummeret var så fedt, at vi besluttede at lave en video under Grøn Koncert. Jeg fik en kammerat til at være med, og så gik vi i gang med at skaffe sponsorater, og herefter oprettede vi firmaet OPUS. Bandet har selvfølgelig førsteprioritet, men når vi har tid, laver vi musikvideoer for andre. Vi har arbejdet med Hej Matematik, Kato, Isam B og Safri Duo. Lukas Graham forærede os en folkeaktie, da vi i foråret optrådte til 'X Factor'finalen. Christiania er jo en del af vores historie. Jeg skal ikke selv ud og købe hash, men det er en interessant historie og en stor turistmagnet, så jeg synes da helt sikkert, at Staden skal bevares.

poplick / ANNONCETILLÆG

13


TRENDSPOTTING

Roskilde allstars

Under årets Roskilde Festival sendte H&M trend scouts ud på festivalpladsen med et kamera i hånden for at spotte sommerens fedeste festivaltrends. Her får du de bedste skud. FOTO: H&M TREND SCOUTS

'Sweet Hard Girl'

'Flower Power'

'Born to be Loved'

'Old School Hippie'

'Dark Baby Doll'

'Leo'

Bestil Soundvenue ...og få serveret det bedste fra musikken og modens verden. Soundvenue.com/opret

479 ,1.000 ,-

6 numre + Rains regnslag 14

poplick / ANNONCETILLÆG


HALVER DIN MOBILREGNING RESTEN AF ÅRET

74 11 169

PR. MD.

ÅRET UD

TIMERS TALETID

FRI SMS & MMS 35 ØRE PR. MB. KR. MD.

MIN. PRIS MIN. PRIS1.1.MD. MD. 133,50 218 KR. KR.

CBB.DK

50

6 149

TIM TIMERS TTALETID TALE

FRI SMS, MMS & 10 GB DATA KR. MD.

MIN. PRIS MIN. PRIS1.1.MD. MD. 123,50 198 KR. KR.

RING FRIT TIL OVER 300.000 GLADE CBB KUNDER

11 19

FRI SM 10 GB

MIN. PRIS MIN. PRIS

DANMARKS BEDSTE NETVÆRK

GÆLDER T.O.M. 3.10.2012 FOR NYE OPRETTELSER. TIL DANSKE NUMRE. MERE END 6 TIMER: 1 ØRE/SEK. MERE END 10 GB DATA: 35 ØRE/MB. 1 GB I PAKKEN FRA 9.10.2012. OPRETTELSESGEBYR: 49 KR. MINDSTEPRIS 1. MÅNED: 123,50 KR.


POPLICK FASHION

WALK WALK FASHION BABY W

alk, walk, fashion, baby / Work it, move that thing, crazy«, synger Lady Gaga i monsterhittet 'Bad Romance', og superstjernen gør netop det; er yderst fashionabel og trendsættende og ‘worker’ sine outfits. Lady Gaga har været med til at sætte skub i en udvikling, som er blevet samlet op af især andre sangerinder som Nicki Minaj, Rihanna, Katy Perry og Ke$ha. Nu gælder det nemlig om at skille sig så meget ud som muligt, have sin egen stil – og holde fast i den. De er gået amok, tænker du måske, når du ser dem troppe op i latex, tyl, kæmpe kostumer og pangfarver. Det kan snart ikke blive vildt nok, højt nok, afslørende nok. Overraskende, fantasifuldt og nogle gange lidt latterligt bruges tøj og parykker til at skabe opmærksomhed og fastholde et brand og et udtryk. Tendensen er boomet de seneste år og har også spredt sig til især sangerinderne på første række under den københavnske modeuge.

LADY GAGA

Gaga-k

»Lady Gaga startede en modebølge, hvor alt skulle være vildt. Men nu kan det næsten ikke blive mere vildt« KENNY ALEKSANDR

16

poplick / ANNONCETILLÆG

Det handler om at se så vild og ekstrem ud som muligt, når verdens største popsangerinder betræder den røde løber. I anledning af Copenhagen Fashion Week kigger Moussa Mchangama nærmere på fænomenet – for også i Danmark kan popstjernerne følge med i moderæset.

Man kan selvfølgelig tilskrive Lady Gaga en del af udviklingen mod det ekstreme. Hun har fra sin spæde start haft et tæt samarbejde med stylisten Nicola Formichetti, der nu er kreativ direktør i det franske modehus Mugler. I det ene mere outrerede outfit efter

AURA

det andet (hvem glemmer den berømte kødkjole?) er Gaga gået gaga-k, har overrasket, forundret og skabt en mediestorm, der i den grad har hjulpet hende på vej til at blive det pop- og kulturfænomen, hun er i dag. »Lady Gaga startede en modebølge, hvor alt skulle være vildt. Men nu kan det næsten ikke blive mere vildt. For vi bliver ikke længere overraskede, når hun tropper op i en gennemsigtig kjole med en skulptur på hovedet«, lyder det fra stylisten Kenny Aleksandr, der har stylet blandt andre Medina, Lina Rafn og Aura, og som mener, at tendensen er begyndt at blive lidt kedelig, fordi så mange byder ind med sære påfund. Men også herhjemme kan de danske popkunstnere stadig få folk til at løfte et øjenbryn på grund af deres tøj. Navne som Medina, Lina Rafn, Aura, Lene Nystrøm og Oh Land går alle langt i jagten på at bruge tøjet som ekstra udtryksform og arbejder ofte sammen med stylister for at få det helt rigtige udtryk. Og man kan være sikker på, at både Lina Rafn og Aura kan få folk til at hviske og tiske, når de sidder på første række under Copenhagen Fashion Week. Som nogle af de darlings man oftest ser til modeshows, er de ikke blege for at prøve noget nyt af - med både mere eller mindre heldige resultater til følge.


MEDINA

RIHANNA

LANA DEL REY

De vigtige stylister

Men hvad er det, der driver den udvikling – og hvorfor er det overhovedet interessant for kunstnerne at skille sig ud på den måde? Selvom det kan se tilfældigt ud, skal man ikke være i tvivl om, at alt er fuldstændig gennemtænkt. Der er styr på mindste detalje – og til det bruger stjernerne stylister som Kenny Aleksandr og Søs Børresen. »Måske er det ikke vigtigst at skille sig ud, men mere vigtigt at man er genkendelig og har sin egen stil - eller måske blot er troværdig mod den stil, man nu engang har! Jeg synes, man skal passe på ikke at ligne noget rod - hvis man ikke tør gå linen ud, skal man lade være med at starte på det«, siger Kenny Aleksandr. For ham er der ingen tvivl om, at de danske sangerinder generelt tør mere end for nogle få år siden. For selvom de ikke er ude på at efterligne, er der dog en vis afsmitning fra den store verden. »De danske stjerners look er da i høj grad blevet påvirket af den internationale tendens på verdens musikscener. De danske kunstneres performance-outfits er blevet mere vovede og mere prangende. Jeg har siddet flere nætter og sat sten og nitter på utallige stykker tøj, spraymalet, påsat bladguld, syet og sågar farvet ekstensions og parykker. Jeg har i hvert fald ikke fået mindre travlt som stylist, efter denne bølge for alvor har taget fat«, siger han. Ifølge Kenny Aleksandr handler det ikke kun om at se vildere ud – det handler også om at turde smide mere af tøjet. »Tendensen dikterer også mindre tøj og mere hud. Der, hvor Lady Gaga i virkeligheden har rykket grænser, er artisternes villighed til at tage tøjet af. Hun har været meget med til at rykke andre stjerners grænser for blandt andet nøgenhed på scenen – og deres kreativitet har bestemt også fået et spark i numsen«, fortæller han.

Let’s talk about sex

Der har stylisten nok fat i noget af det rigtige. For selvom det ikke er nogen

hemmelighed, at sex sælger, er de smækre sangerinder ofte mere afklædte end påklædte. Ser man på Rihanna, er det tydeligt, at meget af hendes hype handler om hendes manglende tøj. Baben fra Barbados går især i gennemsigtige toppe, lingeri og minimale denim-shorts – tendenser, der er videreudviklet fra modebilledet, og som designere og modemagasiner også har været med til at skubbe frem. Herhjemme er det især Medina, der med sin veldrejede krop formår at vække opsigt med sine kostumer – både på og væk fra scenen. »Vi prøver at bruge moden til at udtrykke Medinas personlighed i samspil med hendes musik«, fortæller Medinas faste stylist, Søs Børresen, der samarbejder tæt med sangerinden. »Medina er 100 procent med i det. Jeg finder tøjet, og sammen udvælger vi de endelige outfits. Medina har altid det sidste ord. Vi er så tætte, at jeg efterhånden ved, hvad hun vil have, og hvad der klæder hende«, siger Søs Børresen, der mener, at opgaven hele tiden udvikler sig. »Medina udvikler sig, moden udvikler sig, OH LAND

og musikken er forskellig fra shoot til shoot. Derfor er det en løbende proces – og det er i den grad et samarbejde mellem os«, beretter hun.

Trendsættende Vuitton

Og noget tyder på, at alle kendisserne bruger modeugerne til at blive ekstra inspirerede. Herhjemme sidder de troligt bænket ‘front row’, så de kan få en fornemmelse af, hvilken vej vinden blæser. Og udviklingen er til at tage at føle på – flere artister har for eksempel omfavnet det fetich-inspirerede look med politi-kasket, lak og latex – en tendens, der blev startet af Marc Jacobs. For selvom sex altid i en eller anden grad er med i modebilledet, skabte han hysteri, da han som chefdesigner for Louis Vuitton sendte modeller ned ad catwalken i netop lak, latex og fetich-kasketter – og med håndjern lænket fast til taskerne. At Louis Vuitton er et evigt trendsættende modehus blev understreget, da Jacobs derefter pegede på feminine, florlette og 50’er-inspirerede designs som det næste store hit. Og hvem bedre til at personificere denne tendens end den sexede sangerinde Lana Del Rey, der er en af tidens nye kometer på musikhimlen og hurtigt er blevet omfavnet af modebranchen? »I fremtiden tror jeg, at Lana Del Rey vil gå forrest i modebilledet. Det vil være mere konservativt og gå tilbage til den klassiske

skønhed, som for eksempel hun repræsenterer. Derudover har Lana Del Rey også et nedtonet, sexet look med de store læber og det bølgede hår. Og det, tror jeg, tiltaler mange«, lyder Kenny Aleksandrs bud. Vender vi blikket hjemad, har stylisten også en idé om, hvem man skal holde øje med på den fashionable del af musikscenen. »Jeg synes, at Oh Land er et rigtig godt bud på en sej, dansk artist på internationalt niveau med international stil. Men også Fallulah kan finde ud af at bevare sin personlige stil og få sine fans til at forgude det, hun har på«. Og hvad så hvis man selv vil blive inspireret af stjernerne og gå lidt amok næste gang, man skal til fest? Også her har Kenny Aleksandr et godt bud på budgetvenlige efterligninger. »Hvis man skal efterligne stjernerne på budget, handler det i sidste ende faktisk ikke om penge. Det handler om attitude og indstilling. Der er ikke noget, der hedder ‘kedelig mandag’ eller ‘hængerøvs-torsdag’«, siger han. At slappe af og tage en kedelig tøj-dag er da heller ikke noget, man kan beskylde popstjernerne for – der går i hvert fald nok noget tid, inden vi ser Lady Gaga i en afslappet T-shirt og klipklappere... •

poplick / ANNONCETILLÆG

17


> POPLICK SERVICE AUGUST 2012 Poplick håndplukker den kommende måneds fedeste koncerter, udgivelser og begivenheder. Her er hvad du ikke bør gå glip af i august. TEKST: LAURA LINDSKOV JENSEN

8-12/8

17/8

30/8

Koncert

Koncert

FOTO: MARTIN BENDIX

Festival

SMUKFEST

SKOVROCK

> Er du fan af hits som 'When Love Takes Over', 'Where Them Girls At' og 'Without You', så kan du godt smøre det brede smil på læben. Smukfest, der altid er kendt for at have et stærkt program for det popelskende publikum, har nemlig hyret den franske stjerne-dj David Guetta til at lukke festivalens første aften. Der venter en stor fest i bøgeskoven.

> Godt nok hedder det skovROCK, men den sidste koncert i rækken af sommerens fredagskoncerter i den nordjyske hovedstad har i Nik & Jay, Burhan G og Kato tre stærke pop-navne på plakaten. Bonusinfo: Overskuddet går blandt andet til Folkekirkens Nødhjælp.

SKANDERBORG

17/8

Koncert

SKOVDALEN, AALBORG

21/8

Udgivelse

AURA

OWL CITY

> Internationale Aura har turneret flittigt i Danmark i løbet af året. I denne måned sætter hun kronen på værket med en hitspækket koncert i Tivoli. Skulle du være til den jyske side, så kan du fange Aura ugen forinden i Tivoli Friheden i Aarhus.

> Den amerikanske synth-popper Adam Young, som du nok bedst kender for gennembrudshittet 'Fireflies', er klar med sit fjerde album. Var du en af dem, der hørte ham i Lille Vega i sidste måned, ved du sikkert allerede, hvad du har i vente. Vi glæder os til fin klaverpop fra den sprøde stemme.

TIVOLI, KØBENHAVN

Festival

27/8

VERONICA MAGGIO

GLASSALEN, TIVOLI, KØBENHAVN

> I august slår Glassalen dørene op for en række akustiske koncerter, hvoraf svenske Veronica Maggio får lov til at åbne ballet. Maggio slog igennem herhjemme i 2009 med singlen 'Måndagsbarn', og med hendes seneste album, 'Satan i Gatan', er interessen blot blevet større.

28/8

Koncert

Koncert

FOTO: THILDE DEHLSEN

23-26/8

'THE MIDSUMMER STATION'

BURHAN G

COLDPLAY

> Den bornholmske festival er vokset voldsomt på få år og kan i år præsentere solide danske navne som Mew, Kidd, Suspekt og Dúné. Festivalen afholdes i naturskønne omgivelser ved Hammershus, så det ser ud til, at Smukfest er ved at få en konkurrent.

> Og så noget til pigerne: I slutningen af måneden er det Burhan G’s tur til at gæste den aarhusianske forlystelsespark. Han har allerede været på de østjyske kanter i år, senest med sin deltagelse i dette års Grøn Koncert-karavane, men hvem kan sige nej til endnu et stykke med Burhan?

> Sidst det populære, engelske band lagde vejen forbi Danmark var i 2009, hvor de gav en seksstjernet koncert i Herning. Med deres femte album, 'Mylo Xyloto', har Coldplay atter bevist, at de står for den lækre lyd, og var du en af de heldige, der fik fat i en billet, da de blev revet væk i december, kan du på side 6 her i bladet læse, hvad du kan forvente dig.

18

poplick / ANNONCETILLÆG

TIVOLI FRIHEDEN, AARHUS

Koncert

FOTO: MARTIN BENDIX

WONDERFESTIWALL ALLINGE

31/8

PARKEN, KØBENHAVN

RASMUS SEEBACH OG VENNER DEN GRØNNE, NYBORG

> I juni leverede Rasmus Seebach, Xander og Ankerstjerne sammen med Burhan G et brag af et popshow i Horsens’ nu nedlagte fængsel. Denne succes har de valgt at gentage i Nyborg (denne gang dog uden Burhan). Der skal nok blive lidt at synge med på.




Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.