hvaler er ligeledes bæredygtige. Med hensyn til de mindre hvaler er der åben kvote og ingen forvaltningsplan, fordi man ikke ved, hvor mange dyr der er.
Usikkerhed Med hensyn til fangst af narhval på Østkysten siger afdelingschef Amalie Jessen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN): - Sagen verserer stadig i NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission), fordi der er spørgsmål, vi fra APNN gerne vil have udredet, før rådgivningen præsenteres videre i forvaltningssystemet. I 2012 sagde den biologiske rådgivning både i NAMMCO og Fælleskommission om Hvid- og Narhvaler mellem Grønland og Canada, at der er én stor bestand for hele Østgrønland. I 2015 sagde den biologiske rådgivning, at der er to delbestande i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, og i 2017 fik vi at vide, at der nu er tre underbestande: Ittoqqortoormiit, Kangerlussuaq
og Tasiilaq. Forvaltningen vil selvfølgelig gerne vide, hvorfor der er det store spring fra én bestand i 2012 til tre underbestande i 2017. Og hvilke kriterier der anvendes for at fastsætte, at en bestand er en ”lille bestand”, og hvad en ”stor bestand” er. Vi forventer at få svar i 2019. Først derefter vil APNN være i stand til gå videre med foranstaltninger i forhold til den biologiske rådgivning for narhval i Østgrønland. Vi skal, inden den endelige beslutning, have den nye rådgivning i høring, og bl.a. inkludere lokal- og brugerviden i beslutningsprocessen.
”Det store åbne sår” Bevæger man sig fra hav til himmel, bliver der dog dryppet noget malurt i biodiversitetsbægeret. For så er der lomvierne, som ifølge Hans Meltofte er ”det store åbne sår”. På nær kolonierne i Qaanaaq er lomvierne i kraftig tilbagegang eller helt udryddet på lokale kolonier. Hans Meltofte siger:
Hundene fodres med en nyslagtet ringsæl. Foto: Carsten Egevang.
POLARFRONTEN | NR.2/2018 | 9
