Nordvandspolyniet i Thuleområdet er særligt rigt på biologisk produktivitet. Området har en stor population af marine pattedyr – også af hvalros (foto: Carsten Egevang).
Foto: Carsten Egevang.
- Lomvier egner sig kun til en yderst begrænset jagt. Modsat fx ryper yngler de i store kolonier på stejlfjelde, hvor de er lette at komme til – tidligere lovligt, nu ulovligt. Igen modsat ryperne formerer de sig meget langsomt, og derfor skal der skrappere regulering til. Man har ikke været villig til at indføre de jagtbegrænsninger, der skal til. Det er nu fem år siden, at Grønlands Naturinstitut foreslog et 10 års moratorium på jagt for at redde de sidste kolonier. Problemet er, at i Grønland sidder politikerne så tæt på dem, de skal regulere, at de har svært ved at skride tilstrækkelig effektivt ind. Og Kaare W. Hansen fra WWF Grønland tilføjer: - Vi har en generel nedgang i lomvier i Nordatlanten, men det kan ikke forklare nedgangen i Grønland. Fangstperioderne er for lange, dagskvoterne er for høje, man gik ind og lavede en ny fuglebekendtgørelse sidste år, som satte efterårsjagten en lille smule ned. Til gengæld tillod man forårsjagt i nogle af områderne, hvor lomvierne er meget truede. Det var lidt godt i den ene ende og lidt skidt i den anden – det er bekymrende. Vi så helst, at Naturinstituttets anbefaling om et totalt fangststop i 10 år blev indført. Om baggrunden for hvorfor Naalakkersuisut ikke har implementeret et 10-års moratorium på lomvier men har genindført forårsfangst, siger afdelingschef Amalie Jessen: - Det er et politisk spørgsmål. Naalakkersuisut har vedtaget den seneste bekendtgørelse fra januar 2017, der strammede væsentligt op på reglerne og begrænsede fangstindsatsen på flere niveauer; kortere jagtperiode, lavere dagskvoter, fredning af lomviekoloni og indførelse af flere
10 | POLARFRONTEN | NR.2/2018
fuglebeskyttelsesområder. Naalakkersuisut indførte forårsjagten i Nordgrønland efter politisk ønske og efter lokale ønsker fra Nordgrønland. I et af argumenterne for ikke at indføre 10 års fredning af lomvie, henvises der til et ønske om fastholdelse af madtraditioner. Desuden kan en fredning i hele Grønland ramme Qaanaaq-befolkningen, hvor bestanden er sund. Derfor vil Naalakkersuisut holde øje med, om 2017-stramningerne vender situationen i den rigtige retning. Hvis ikke stramningerne hjælper, vil der arbejdes for yderligere stramninger for at reducere fangsttrykket, men det er et politisk spørgsmål. En bæredygtig kvote er et udtryk for, hvor få eller mange individer der skal være i en population af dyr, for at bestanden kan regenerere sig selv og ikke gå til grunde. Før det blev så almindeligt i Grønland, at det nærmest var hvermandseje at eje en båd, en riffel eller en fiskestang, var dyrelivet langt mere rigt. Et spørgsmål er derfor, hvilket niveau man skal sigte efter: Det, der er bæredygtigt, eller det, der var i fordums tid for 50 år siden?
Hvor sætter man barren? Hans Meltofte mener, at ambitionen for Grønland og politikerne har været, at man skulle sikre, at fangsten var bæredygtig, men ikke at tidligere tiders rige bestande skulle genoprettes. Hans Meltofte forklarer: - Der er både bæredygtighedselementet – her er alle enige om, at fangsten skal være bæredygtig. Og det bliver den også for flere og flere arter. Man har fået styr på hvalros, narhvaler osv. Men så kommer diskussionen om, at det er på et voldsomt reduceret niveau i hvert fald for
