__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ANNONCETILLÆG 11. DECEMBER 2019

LIFE SCIENCE Erhvervsminister Simon Kollerup

VÆKST OG VELFÆRD FØLGES AD Medicoindustrien

HUSK DE VÆRDIBASEREDE INDKØB I NYT SUNDHEDSUDSPIL Akademiet for de Tekniske Videnskaber

UDFORSK AI OG MULIGHEDERNE I SILICON VALLEY DiaLabXpo

MESSEN DER SAMLER LIFE SCIENCE INDUSTRIEN

DSV Pharma & Healthcare

Fokus på patientsikkerhed i hver eneste transport- og logistikløsning


2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LIFE SCIENCE GIVER HÅB ”Om en måned kan det være, at du har fået den første dosis medicin,” siger Lene Siggaard og tilføjer: ”Jeg vil gerne have dig lige lidt længere, ikke. Det vil dine børn også. Vi vil gerne have dig 10-20-30 år mere”. Sådan udspiller en scene sig mellem Huntingtons-patienten Brian Timm Siggaard og hans hustru Lene Siggaard i tv-lægen Peter Qvortrup Geislings DR-dokumentar ”Kampen for et bedre liv”. De venter på at få at vide, om de må være med i et forsøg med ny medicin til den dødelige, genetiske hjernesygdom Huntingtons sygdom, der ikke kan kureres endnu. Familien har et håb om, at Brian Siggaard kan være med i et nyt forsøg med ny innovativ medicin mod Huntingtons sygdom, og at forsøget viser sig, at medicinen kan holde ham i live i mange flere år endnu. I DR-dokumentaren vises patienternes håb og lægernes på Rigshospitalets mulighed for at inkludere ham det nye forsøg med lægemidlet. Muligheder og håb opstår, fordi life scienceindustrien samarbejder med sundhedsfaglige i hele verden om at bringe ny medicin ud til patienter for at kunne behandle endnu flere af de sygdomme, som der i dag ikke findes effektive behandlinger imod. Hospitaler, læger og andre sundhedsfaglige har den daglige kontakt med patienter og ønsker i høj grad at kunne tilbyde dem behandlingsmuligheder. Derfor hjælper de med at teste medicinens effekt og bivirkninger som leddet mellem medicinudviklerne og patienterne. Uden dette samarbejde og ønske om at bringe virksomheders forskning, ny medicin, læger og patienter tæt sammen ville de danske læger ikke kunne give Brian Timm Siggaard håbet om en længere fremtid. De seneste ti år er der kommet flere forsøg med innovativ medicin udviklet af virksomheder til Danmark. Det giver danske patienter muligheder og håb, og det giver samtidig sundhedsvæsenet flere redskaber til behandling samt ny og større viden om deres fagområde. Antallet af igangværende kliniske forsøg med medicin udviklet hos virksomheder steg således fra 285 i 2010 til 325 i 2018. De flere

forsøg skyldes især det politiske fokus på tiltrækning af endnu flere kliniske lægemiddelforsøg, men også sundhedsvæsenets ønske om at være innovativ og tilbyde patienter den nyeste viden og bedst mulige behandling. Derfor kan vi kun glæde os over, at vi i Danmark har stærke faglige hospitalsafdelinger, der forsker og har en god kommunikation med patienter. Helt som vi ser i forholdet mellem Rigshospitalet og Brian Timm Siggaard. I Brians forsøg er der omkring 800 patienter inkluderet på verdensplan, hvor mindst 16 af dem er fundet i Danmark på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Flere er allerede blevet inkluderet løbende, da de første testresultater var positive. Når resultaterne af de kontrollerede lægemiddelstudier er tilstrækkelig valide, ansøger virksomheder om markedsføringstilladelse. Derefter vil lægerne kunne tilbyde den nye medicin til en bredere vifte af patienter. De 16 patienter i Danmark kan virke som et lille antal patienter, men i forhold til vores størrelse er det et stort antal. I Danmark har omkring 400 personer sygdommen, og for at være med i forsøget skal deres tilstand endnu ikke være for udviklet. Samtidig må de ikke have andre sygdomme, hvis de er med i et forsøg. Sådan er det oftest, når ny medicin testes: Patienterne skal være i en tilstand, hvor der stadig er mulighed for at bremse sygdommens påvirkning af helbredet. Derfor søges efter patienter i hele verden – og omvendt så tilbyder danske læger deres ekspertise og patientkontakter til medicinudviklende virksomheder fra hele verden. Dette samarbejde er uvurderligt og skal i høj grad nurses om, så både patienter og sundhedsvæsen får gavn af nye, innovative lægemidler i fremtiden. Derfor er vi meget optaget af, at der i Danmark skabes de bedste vilkår for vores innovative lægemiddelvirksomheder, samt at det dygtige sundhedspersonale på hospitalerne får de bedste vilkår for forsøg med nye lægemidler. Danmark skal også i fremtiden kunne tilbyde flere behandlinger til patienter, der ikke i dag kan få tilstrækkelig behandling af deres sygdomme. Dokumentaren slutter med, at Brian Siggaard får den første dosis medicin, mens der i tekster over billederne står, at de første resultater allerede blev udgivet i oktober 2019, og at de er positive.

Koncernchef Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningen

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Projektleder August Heinisch Schou · august@partnermedier.dk Journalister Frank Ulstrup, Pia Bundgaard Hansen, Tom Carstensen, Peter Klar, Søren Sorgenfri

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Kære læser. Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


TID TIL HANDLING

Tal med din læge om din diabetesbehandling Læs mere om diabetes og hjertesygdomme på www.novonordisk.dk 1. Lokale data i figur 4.4, s. 79. International Diabetes Federation. Diabetes and cardiovascular disease. https://www.idf.org/our-activities/care-prevention/cardiovascular-disease/cvd-report/10-diabetes-and-cardiovascular-disease-report.html. Tilgået 15. oktober 2019.

Novo Nordisk Scandinavia AB Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S · www.novonordisk.dk

DK19CD00171 25. oktober 2019

Hver dag rammes 6 personer med diabetes i Danmark af et hjertetilfælde1


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DATA REVOLUTIONERER LIFE SCIENCE INDUSTRIEN

Brugen af big data og kunstig intelligens i Life Science industrien er en naturlig del af evolutionen, men de resultater, data generer, kan betyde en revolution i måden, samfundet tænker sundhed på. Af Pia Bundgaard Hansen

D

et koster mellem en og to milliarder dollars at udvikle et lægemiddel, så det er afgørende, at det færdige produkt kommer på markedet hurtigt – så patienterne får gavn af ny forskning. - Lægemiddelindustrien står i et paradigmeskifte, fordi brugen af big data og kunstig intelligens potentielt kan revolutionere forretningsgangene, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, der er direktør i Atrium og direktør, Marketing & Business Development, DLI Market Intelligence. Et eksempel på, hvor meget dataanvendelse påvirker branchen, er, at tech virksomheder som fx Google har proklameret, at de ved at kombinere de enorme mængder data, de er i besiddelse af med kunstig intelligens, vil kunne opdage og diagnosticere cancer tidligere, end man kan i dag. Og det er en helt anden tilgang end traditionel forskning og diagnosticering. - Som tommelfingerregel tager det ti år at udvikle et nyt globalt lægemiddel – og forskning er dyrt. Rigtigt dyrt. Men meget tyder på, at vi fremtidigt, med brug af kunstig intelligens til databaserede simuleringer, potentielt kan skære et par år af den proces. Det betyder, at nye lægemidler kommer hurtigere på markedet til gavn for patienter og samfund, samt der frigøres kapital i forskningsvirksomhederne til andre udviklingsprojekter. Og det kan vi alle få glæde af, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm. Data skaber sundhed Brugen af data er ikke blot positivt for udviklingen af lægemidler, men til fordel for hele forsyningskæden i sundhedssystemet. - Det er nemt at forestille sig, at sundhedssystemet i Danmark vil øge forventningerne til, at industrien leverer real world evidence, fordi behandlinger og services baseres på bl.a. den livskvalitet og levetid, som patienten opnår på baggrund af behandlingen. Det betyder, at man bør se på prisen for patientens livskvalitet og levetid under og efter behandling fremfor primært at have fokus på de økonomiske udgifter forbundet med drift af sundhedssystemet; det er en anden

form for balanceret prioritering, der bygger på en fornyet værdibaseret betragtning, fortæller Søren-Ulrik Rolsted Fangholm. Ud over de data, der lagres i sundhedssystemet via CPR-numre, opsamler danskerne selv en stor mængde data om eget helbred. Det sker typisk via motionsapps eller apps, der fx monitorerer blodsukkeret hos en diabetespatient. Fremover bliver det interessant at se, hvordan patienternes egne opsamlede sundhedsdata og sundhedsvæsnet patientdatabaser muligvis kan kombineres for at sikre patienterne en mere effektiv behandling og et endnu bedre liv. -De nye spændende tendenser udfordrer samtidig den eksisterende lovgivning, så her hos Atrium og DLI Market Intelligence følger vi nøje med i, om lovgivningen og teknologiudviklingen følges ad. Vi har siden 1972 og frem til i dag sørget for at opkvalificere lægemiddelindustriens ansatte med viden om disse og andre væsentlige emner fx europæiske guidelines. Atrium og DLI Market Intelligence vil også være stedet man går til for at få viden herom fremtidigt, udtaler Søren-Ulrik Rolsted Fangholm. Kontinuerlig kompetenceudvikling Data og digitalisering betyder også, at jobbeskrivelserne i hele Life Science industrien ændrer sig. Branchen efterspørger i stigende grad medarbejdere med kompetencer indenfor eksempelvis data science og sundhedsøkonomi. - I dag skal de kommercielle enheder i virksomhederne forstå

hele økosystemet omkring lægemidlets vej til markedet samt ibrugtagning af dette under hensyn til de mange stakeholders bl.a. hvordan Medicinrådet agerer, for at sikre, at produkterne kommer på markedet, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm og uddyber: - Lægemiddelproducenterne er ikke blot leverandører til sundhedssystemet, men indtager i højere grad rollen som samarbejdspartnere. Hos Atrium og DLI Market Intelligence arbejder vi netop med at levere viden, data, rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejdere i lægemiddelindustrien, så branchen får en fælles referenceramme og et godt udgangspunkt for samarbejdet med sundhedssystemet. Nye samarbejder på tværs Digitaliseringen og data driver også en anden interessant udvikling i nye samarbejder, hvor siloerne brydes ned mellem fagområder. -I fremtiden bliver det interessant at følge udviklingen i de helt nye partnerskaber mellem den klassiske lægemiddelindustri og frontløberne indenfor big data og kunstig intelligens bl.a. tech virksomheder der driver udviklingen med avancerende algoritmer. Måske bliver det til mere end en kontinuerlig evolution i værdikæden i vores industri, og vi får en egentlig revolution af hele branchens forretningsmodel. Det er set før i andre sektorer, at disruptiv innovation drevet af digitale kræfter overtager den eksisterende forretningsmodel, siger Søren-Ulrik Rolsted Fangholm.

Atrium er en del af Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Atrium blev skabt i 2017, som et resultat af en sammensmeltning af det tidligere Lif Uddannelse, Medicademy og DLI Udstilling. Atrium leverer kompetenceudvikling til Life Science sektoren.

Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, direktør i Atrium og direktør, Marketing & Business Development, DLI Market Intelligence.

Læs mere på www.atriumcph.com


5 Foto: Cloourbox

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

SUNDHED SKAL SKABE VÆRDI FOR PATIENTERNE

Det danske sundhedssystem, der er en af hjørnestenene i velfærdssystemet, står overfor et paradigmeskifte. I dag ligger fokus på udgifterne til behandling, men i fremtiden vil sundhedssystemet i højere grad bliver vurderet efter den værdi, som det skaber for patienterne og dermed også for samfundet. Af Pia Bundgaard Hansen

D

et store spørgsmål er: Hvordan får vi mest sundhed for pengene. Lige nu handler det meget om den effektive behandling i sundhedssystemet med en nærmest ensidig debat om, hvordan pengene bliver brugt. Medierne er fyldt med historier om ventelister, dyr medicin samt screeninger for sygdomme, som koster skatteyderne dyrt. Men hvor er patientens oplevelse henne i alt det her? -I debatten er der meget lidt fokus på den værdibaserede sundhed, der handler om, hvilken oplevede kvalitet behandlingen giver patienten, og hvordan vi skal registrere det i sundhedsregistrene, siger Arun Micheelsen, der er Chef Analytiker i DLI MI, og Arun uddyber: -Det kræver et paradigmeskifte, hvis sundhedsvæsenet skal reguleres efter den værdi, det skaber for samfundet i stedet for på omkostninger. Men gevinsten for den enkelte og for samfundet vil være til at få øje på. Livskvalitet i fokus Hos Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI MI) ser man mange fordele i, at man fra politisk side støtter op om en ny tilgang til at vurdere sundhedsvæsnet. Det bør i højere grad handle om, hvilket liv patienten får efter behandlingen, samt hvad samfundet får ud af behandlingen. I stedet for kun at kigge på de økonomiske omkostninger forbundet med sundhedssystemet, kunne man med fordel kigge på, hvilken livskvalitet patienten har efter behandlingen. Og ikke mindst om den enkelte patient lever længere og bedre. Kommer patienten tilbage på arbejde? Skal kommunen hjælpe den ældre, eller kan de selv efter endt behandling? Altså hvilken værdi skaber sundhedssystemet faktisk for vores samfund? -Fra 2020 vil vurderinger af nye medicinske behandlinger inkludere patienters livskvalitet. Det er et første skridt på vejen, men vi har allerede tilgængelige data, der kan belyse patientens oplevede gevinst ved en behandling, og dermed den reelle værdi sundhedssystemet genererer for samfundet, forklarer Arun Micheelsen.

Patienten skal involveres mere Den nye tilgang vil kræve, at patienten involveres endnu mere. I dag bliver patienterne ikke i tilstrækkelig grad inddraget i behandlingen, og sundhedsvæsenet fokuserer kun ganske lidt på, hvordan patientens livskvalitet ser ud, efter opholdet på sygehuset er slut. Mange ældre sendes tilbage på plejehjemmene for blot at vende tilbage til sygehuset kort efter. Og for patienter, der stadig er på arbejdsmarkedet, er der ikke nok, som spørger, hvordan behandlingen eller medicinen har påvirket dem; eller om hverdagen fungerer, når arbejdet og børnene skal passes. Sundhedssystemets fokus er på selve behandlingen, men den værdi, sundhedsvæsnet faktisk genererer for samfundet via raske patienter, forsvinder i debatten, såvel som i den måde sundhedssystemet styres på. Ud over at inddrage patienterne mere i behandlingen kan sundhedsvæsenet også gøre brug af de store mængder af data, der gør det muligt hurtigere at vurdere effekten af forskellige lægemidler. Data kan eksempelvis supplere forsøg ved udvikling af nye lægemidler, som der gøres brug af i dag, og det vil samtidig betyde mere virkelighedstro resultater. Bedre behandling til de kronisk syge En af de store grupper af patienter, som vil få stor gavn af en mere effektiv brug af data, er de kronisk syge. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen lever godt hver femte voksne dansker med mindst én af disse kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes eller astma. -Netop kronikerne og de multisyge er en meget svær gruppe at medicinere korrekt. Men der er ingen tvivl om, at ved at bruge data samt inddrage patienterne mere, vil det også blive lettere at finde de rigtige lægemidler og behandlinger, som sikrer, at patienten sikkert og hurtigt vender tilbage til livet. Det kræver, at vi begynder at forstå og styre sundhedsvæsnet efter den værdi, det genererer for samfundet – og ikke blot ser sundhedsvæsnet som en udgift, siger Arun Micheelsen.

Arun Micheelsen, Chef Analytiker i DLI MI

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 84,5% af alle danskere var i kontakt med egen praktiserende læge mindst én gang i 2018. I gennemsnit havde disse danskere 7 kontakter med egen læge i 2018. Det svarer til, at ca. 4,89 mio. danskere i 2018 var i kontakter med egen læge hver anden måned (www.statistikbanken.dk/SYGHER samt www.statistikbanken.dk/FOLK1A).

Læs mere på www.dli-mi.dk


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NÅR SYGDOMMEN GÅR I BLODET

Sammen er vi stærkere; sådan lyder det hos patientforeningen LyLe, der ønsker at sætte større fokus på blodkræftsygdomme som lymfekræft, leukæmi og MDS, der rammer både børn og voksne. Af Pia Bundgaard Hansen

H

vert år får omkring 2.600 danskere blodkræftsygdomme, og i 1997 skete det også for Rita O. Christensen, der i dag er formand for Patientforeningen LyLe, som støtter og oplyser patienter og pårørende om sygdommene. -Da jeg blev syg i 1997 med kronisk myeloid leukæmi (CML), var der ingen kur – andet end jeg kunne forsøge at få min søsters knoglemarv ved en transplantation. Udsigterne var ikke gode, jeg fik to tilbagefald, men jeg levede med sygdommen frem til 2002, hvor den nye revolutionerende medicin Imatinib kom på banen, forklarer Rita O. Christensen. Sammen om sygdommen Under sygdomsforløbet kom Rita O. Christensen i kontakt med LyLe i 2007, der er Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS.

- Når diagnosen er stillet, har man brug for at tale med andre, som har været i samme situation, og som har de samme følelser og tanker; også for at føle at man ikke står helt alene med sygdomme, forklarer Rita O. Christensen, der sammen med sin mand har skrevet en bog om sygdomsforløbet. I Patientforeningen LyLe har de et tæt samarbejde med førende forskere og læger, og flere gange om året arrangeres der netværksgrupper og temamøder om henholdsvis lymfekræft, leukæmi og MDS, der alle er blodsygdomme, men ellers er meget forskellige. Når sygdommen går i blodet Leukæmi er en sygdom, der opstår i de bloddannende celler i knoglemarven. Sygdommen kan enten være akut eller kronisk. Leukæmi er ikke bare én, men flere sygdomme med forskellig prognose og forskellig behandling. Lymfekræft er kræft i lymfeknudernes celler og er en af de

allerførste kræftformer, der kunne behandles effektivt – og nogle kan gange helbredes – uden operation. Der findes mere end 60 typer af lymfekræft. MDS er kræftsygdomme, og kan hos nogle patienter udvikle sig til akut leukæmi (AL). Heldigvis findes der flere muligheder for at behandle sygdommen, og forbedre patientens livskvalitet. I 2020 sætter LyLe ekstra fokus på de akutte leukæmier. -Vi tager altid udgangspunkt i vores medlemmers behov, som typisk lever med sygdommen. Så aktiviteterne afspejler, hvad vores medlemmer gerne vil have information om, forklarer Rita O. Christensen. Livet uden medicin I 2013 havde Rita O. Christensen opnået så store fremskridt med først Imatinib, dernæst Nilotinib behandlingen, at hun helt kunne stoppe med at tage medicinen, og siden da har der ikke været spor af sygdommen i blodet: -Jeg er stadig lidt en gåde for lægerne, men min historie bør give håb for, at flere patienter kan holde pause med medicinen. I LyLe gør vi meget for at oplyse om de forskellige behandlingsmuligheder, og det er et stort fremskridt, at sygdommen i dag kan behandles uden knoglemarvstransplantation. I de senere år er der foretaget flere forsøg, hvor udvalgte patienter, der har reageret godt på medicinen, holder en pause under nøje opsyn og overvågning med blodprøver. Omkring halvdelen af patienterne kan undvære medicinen i flere år, men lægerne tør ikke sige, om det er et udtryk for at patienterne er helbredt, da det ikke er bevist, om sygdommen kan vende tilbage flere år efter. Opgaverne i foreningen Hos LyLe arbejder de ud fra tre områder: Dialog med andre, information og påvirkning af sundhedssystemet. -Ud over møderne i patientforeningen samt vores arrangementer er vi er meget aktive på de sociale medier, producerer nyhedsbreve og magasinet LyLe Nyt, forklarer Rita, og uddyber: -Vi ønsker at række ud efter den enkelte og deres pårørende, så vi kan skabe tryghed samt fortælle om sidste nye forskning i de forskellige sygdomme, så den enkelte får støtte gennem ligesindede. Herudover arbejder LyLe også målrettet med, at der i sundhedssystemet og i samfundet kommer mere fokus på de hæmatologiske sygdomme.

Hvert år får ca. 2.600 danskere enten lymfekræft, leukæmi eller MDS, og tallet er stigende. I dag lever godt 20.000 danskere med hæmatologisk kræft, også kaldet blodkræft. LyLe er en patientforening for mennesker, der er ramt af disse sygdomme – direkte som patienter eller indirekte som pårørende. Læs hvordan du bliver medlem og meget mere på

www.lyle.dk


DK/CORP/P/19/0006, November 2019


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TIDOBLING AF DANSKERE MED GLUTENINTOLERANS

Forskning tyder på, at forekomsten af glutenintolerans (cøliaki) kan være op til ti gange højere end den kendte forekomst, og at mange har cøliaki uden at vide det. Den banebrydende forskning er skabt på baggrund af et samarbejde mellem professor Allan Linneberg, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg Hospital og Thermo Fisher Scientific, der er leverandør til Life Science industrien. Af Pia Bundgaard Hansen

C

øliaki er en lumsk sygdom, fordi op til 70% ikke rigtigt mærker den, og symptomerne er diffuse som hovedpine, træthed, uoplagthed og smerter i knoglerne. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv. Hos mennesker med glutenintolerans producerer immunforsvaret antistoffer, der angriber slimhinden i tarmen, så den gradvis bliver nedbrudt og ikke optager næringsstoffer optimalt, hvilket kan føre til underernæring. Kuren mod sygdommen er en glutenfri diæt, og nyeste forskning peger på, at ubehandlet cøliaki kan give en øget risiko for kræft. Cøliaki er en overset sygdom, og det tager i gennemsnit ti år, før patienten får stillet diagnosen og seks år fra første lægebesøg. Vores forskning har som mål at forkorte tiden fra symptom til diagnose og korrekt behandling, forklarer Allan Linneberg. Screeninger måske på vej De nye resultater, giver ikke blot lægerne ny viden og redskaber, men

Da vi så muligheden for at teste for cøliaki, var det en oplagt sygdom at kigge på, så patienterne kan få en hurtigere udredning Allan Linneberg, professor.

da mange danskere har sygdommen uden at vide det, kan det bane vejen for screeninger af befolkningsgrupper. Professor Allan Linneberg, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med epidemiologisk forskning, sætter stor pris på de kliniske samarbejder mellem lægemiddelproducenter og videnskaben. -Jeg har i mange år forsket i allergi og har gennem en lang årrække samarbejdet med Thermo Fisher Scientific blandt andet om deres allergitestninger, som er nogle af de førende diagnostiske tests på markedet. Da vi så muligheden for at teste for cøliaki, var det en oplagt sygdom at kigge på, så patienterne kan få en hurtigere udredning, siger Allan Linneberg, der sammen med ph.d. Line Lund Kårhus står bag den nye forskning. Allan Linneberg uddyber: -Samarbejdet bidrager til en udveksling af viden, som kommer patienterne og lægemiddelindustrien til gavn, fordi behandlingerne og produkter bliver bedre. Samarbejdet om lægemidler og medicinsk udstyr Thermo Fisher Scientific har blandt andet udgivet 5.000 videnskabelige artikler globalt og bidrager til, at lægemidler kommer fra R&D fasen hen mod kliniske forsøg til det færdige produkt. Globalt set bliver der hvert andet sekund indtaget medicin, som Thermo Fisher Scientific har været med til at realisere. Forskningen i immunologi, som cøliakien hører ind under, udgør kun en 23. del af hele virksomhedens omfangsrige palette. I porteføljen er 15.500 patenter, og virksomheden fik i 2017 nobelprisen for deres seks meter høje mikroskoper. Ubehandlet cøliaki kan give kræft På en international konference har Allan Linneberg og Line Lund Kårhus lige fremlagt deres forskning, som viser, at det faktisk er risikabelt at leve med en ubehandlet glutenintolerans. Det giver en større risiko for at udvikle kræft – særligt livmoderkræft, brystkræft, kræft i mave-tarm området og hovedhals kræft. En ubehandlet glutenintolerans giver også en lidt større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Thermo Fisher Scientific, har mere end 70.000 medarbejdere globalt og en omsætning på mere end 24 mia. dollars. Life Science virksomheden, der arbejder ud fra devisen We enable our customers to make the world healthier, cleaner and safer, støtter og hjælper deres kunder i Life Science industrien til at udvikle og producere medicinske præparater og produkter lægemidler gennem Thermo Scientific, Applied Biosystems, Invitrogen, Fisher Scientific and Unity Lab Services.

Læs mere på thermofisher.com


MADE FOR HOPE & FAMILY

SUPPORTING A FAMILY’S HEALTH CHALLENGE – FROM DIAGNOSIS TO TREATMENT

Find out more at: thermofisher.com

SOLUTIONS FROM MOLECULE TO MEDICINE


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Erhvervsministeren fik hos Lundbeck i Valby et indblik i den pharma-sektor, Danmark ifølge Simon Kollerup har grund til at være stolt af. Foto: Erhvervsministeriet.

VÆKST OG VELFÆRD FØLGES AD

For den nye erhvervsminister Simon Kollerup er den danske life science-industri et lysende eksempel på, at offentligt-private partnerskaber og investeringer i uddannelse og forskning skaber nye produkter og vækst til gavn for både patienter, life science-industri og Danmarks økonomi. Af Peter Klar

D

et blev han bekræftet i under et besøg hos Lundbeck. ”Jeg tror, at mange, der går ind i politik, gør det med et ønske om at forandre verden, men det her er da om noget hands on forandring af verden,” udbryder erhvervsminister Simon Kollerup, da seniorforsker hos Lundbeck Lone Helboe har fortalt ham om de nyeste fremskridt

Vi har lavet partnerskab med branchen om at finde veje igennem det her med at bruge data. Samtidig vil jeg selvfølgelig også stå vagt om, at vi som borgere i Danmark kan være trygge ved, at vores data – i det her tilfælde vores sundhedsdata – bliver behandlet uhyre ansvarligt Simon Kollerup, erhvervsminister

i den langstrakte, svære kamp for at forstå og behandle Alzheimers sygdom. Udfordringen med Alzheimers-forsøg er, at de tager meget lang tid, fordi det er en langsom sygdom. Symptomerne viser sig først, 10-20 år efter at skaden er sket i hjernen. I samarbejde med New York University har Lundbeck udviklet et antistof, der farver og standser spredningen af det tau-protein, der er den ene af to kendte årsager til Alzheimers. Efter 10 års arbejde blev antistoffet i september sprøjtet ind i mennesker før første gang i et klinisk forsøg. Nu er der blot at vente på de første resultater. Hinandens forudsætninger Besøget hos Lundbeck i Valby bekræfter Simon Kollerup i hans synspunkt om, at Danmark nyder godt af et meget værdifuldt samspil mellem erhvervsliv og velfærdssamfund. ”Vores velfærdssamfund og erhvervsliv – her i form af life science – er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. Det er et syn på samspillet mellem offentlig og privat sektor, jeg gerne vil introducere i erhvervspolitikken. Jeg mener, at debatten om erhvervspolitikken i Danmark har været for polariseret. Borgerlige politikere har gjort det til et spørgsmål om, at den offentlige sektor og vores velfærdssamfund er en stor og dyr klods om benet på den private sektor.” ”I vores life science-industri ser vi imidlertid, at et højniveauvelfærdssamfund er forudsætningen for at skabe en kæmpe kommerciel succes. Life science-virksomhederne har selvfølgelig succes, fordi de i sig selv er dygtige til at forske og drive forretning, men også fordi de har base i Danmark, hvor vi for eksempel har gode uddannelser, hvor der bliver passet godt på vores børn, mens vi er på arbejde, og

hvor vi får hjælp og kompetent behandling hurtigt, når vi bliver syge,” siger Simon Kollerup. Skizofrene mus Hos Lundbeck besøger han to forskningslaboratorier og lærer blandt andet, at den lange vej til fremtidig medicin mod skizofreni og Alzheimers går gennem faser med fluorescerende, blendede musehjerneceller, der kommunikerer med hinanden, og skivede rottehjerner, der i lille skala viser, hvad der sker, når sygdommen dræber hjerneceller og tydeligt for det blotte øje får hippocampus til at skrumpe. Med gener associeret med skizofreni har Lundbeck skabt en skizofreni-model i mus, og nu kan ministeren ved selvsyn i mikroskopet se, hvordan celler fra en skizofren musehjerne kommunikerer med hinanden. Det giver forskerne en mulighed for at teste lægemidler i en model, som er mere relevant for sygdommen. Adgang til genetiske datasæt er afgørende for udvikling af nye lægemidler, lyder budskabet til ministeren. ”Det er oplagt at se på de barrierer, som ligger i dag – blandt andet spørgsmålet om dataadgang, som jeg synes, vi skal undersøge. Vi har lavet partnerskab med branchen om at finde veje igennem det her med at bruge data. Samtidig vil jeg selvfølgelig også stå vagt om, at vi som borgere i Danmark kan være trygge ved, at vores data – i det her tilfælde vores sundhedsdata – bliver behandlet uhyre ansvarligt,” siger Simon Kollerup. Innovative udbud og indkøb Den danske life science-industri skæpper godt i danskernes fælles kasse. Industrien er årsag til 83.000 arbejdspladser, tiltrækker udenlandske investeringer for 31 milliarder kroner og eksporterer for 108 milliarder


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

Aftalen er i mine øjne en kæmpe anerkendelse af Danmark som life science-nation. Ikke mindst vores dygtige virksomheder, vores stærke sundhedsvæsen og vores internationale forskningsmiljøer. Det skal vi da være stolte af – det er jeg. Simon Kollerup, erhvervsminister

kroner. Hvordan vil Simon Kollerup – udover adgang til relevante gen-datasæt - sikre, at Danmark også i fremtiden har en stærk life science-industri? ”Et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private giver virksomhederne mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til sundhedsvæsnets behov og skabe løsninger, der er brug for i Danmark og i udlandet. Det er den slags samarbejde, der skaber stærke life science-virksomheder, som er i vækst på et globalt marked.” Et eksempel på offentligt-privat samarbejde er det nye partnerskab, life science-industrien og det offentlige har indgået om innovative indkøb og udbud på sundhedsområdet. ”Med partnerskabet vil vi skabe samarbejde om indkøb mellem det offentlige og det private på en måde, hvor det er resultatet for patienten, der er det ultimative fokus. Vi ønsker at skabe bedre behandlinger til patienterne, en stadig højere kvalitet i de produkter, vi bruger i sundhedsvæsenet, og en bedre brug af den kapacitet, vi har i sundhedssystemet.” Nemmere for patienter Simon Kollerup nævner i den forbindelse Bispebjerg Hospitals samarbejde med GE Healthcare om udviklingen af en cyklotron, der kan producere radioaktive sporstoffer til scanning. ”I dag køber hospitalet radioaktive sporstoffer fra udlandet til en meget høj pris og med en lav sikkerhed for leveringen. Ved selv at få udviklet en maskine, der kan producere sporstoffet, når de skal bruge det, får hospitalet en langsigtet besparelse på driftsudgifterne og leverancesikkerhed, der sikrer, at patienterne ikke kommer forgæves til hospitalet, som det hidtil har været tilfældet.” Et andet eksempel er virksomheden Qlife, der i samarbejde med Herlev Hospital og Region Hovedstaden arbejder på et projekt, som tester et måleapparat til kronikere.

Seniorforsker hos Lundbeck Lone Helboe fortæller Simon Kollerup om de nyeste fremskridt i arbejdet for at forstå og behandle Alzheimers sygdom. Foto: Erhvervsministeriet. Apparatet kan ikke alene bruges til at reducere bivirkninger og undgå unødig dyr medicinering. Patienten slipper også for at skulle sidde i kø i venteværelserne på hospitalet og kan i stedet lave blodprøver selv hjemmefra. En kæmpe anerkendelse Internationalt har Danmark i år indgået en bio-bridge samarbejdsaftale med Texas Medical Center, der er verdens største sundhedskompleks. ”Aftalen er i mine øjne en kæmpe anerkendelse af Danmark som life science-nation. Ikke mindst vores dygtige virksomheder, vores stærke sundhedsvæsen og vores internationale forskningsmiljøer. Det skal vi da være stolte af – det er jeg.” Det særligt vigtige ved den nye aftale er ifølge Simon Kollerup, at den sikrer en unik adgang til det amerikanske marked for danske life science-virksomheder og giver en øget adgang til nye sundhedsteknologiske løsninger for danske patienter. ”Som en konsekvens af aftalen vil danske hospitaler og forskningsinstitutioner kunne styrke deres samarbejde med amerikanske partnere. Og danske virksomheder får samtidig mulighed for at indgå i programmer for innovation i samarbejde med iværksættere fra hele

Erhvervsministeren kan ved selvsyn i mikroskopet se, hvordan celler fra en skizofren musehjerne kommunikerer med hinanden. Foto: Erhvervsministeriet.

verden og markedsføre deres løsninger på det store amerikanske marked. Jeg ser derfor stor værdi i den her type samarbejde og vil selvfølgelig gerne være med til at indgå lignende aftaler.” De udenlandske specialister Nem adgang til højtuddannede danske og udenlandske medarbejdere er afgørende for life science-industriens fremtid, medgiver erhvervsministeren. ”Her er det blandt andet vigtigt, at der ikke er for meget bureaukrati, når virksomheder skal ansætte kvalificerede udlændinge, og at Danmark fortsat er et attraktivt sted at arbejde. Det er for eksempel derfor, at Socialdemokratiet blandt andet støttede udvidelsen af forskerskatteordningen tilbage i 2017. Så sent som i foråret stemte vi desuden for en ændring af udlændingeloven, så store virksomheder ikke længere bliver smidt ud af fast-track-ordningen på grund af små fejl, og så en ansættelse i en dansk virksomhed bliver mere fleksibel for udlændinge.” Efter- og videreuddannelse En anden stor udfordring for life science-industrien er et konstant behov for efter- og videreuddannelse af medarbejdere. ”Der er ingen tvivl om, at når forretningen baserer sig på forskning, og man er afhængig af ny teknologi, så kræver det blandt andet efteruddannelse af høj kvalitet til medarbejderne. Og frem for at fokusere på at øge kvantiteten i arbejdsudbuddet, sådan som tidligere regeringer har gjort, arbejder den nye regering generelt mere med fokus på at øge kvaliteten af arbejdsudbuddet. Det vil blandt andet sige, at vi ønsker at øge kvaliteten af vores uddannelser – ikke mindst uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Vi vil gerne have vækst igennem opkvalificering,” siger Simon Kollerup.

Simon Kollerup Født 20. maj 1986. Erhvervsminister fra 27. juni 2019. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 15. september 2011. Miljøordfører 2015-2016. Landbrugsordfører, fødevareordfører, dyrevelfærdsordfører og fiskeriordfører 2015-2019. Kommunalordfører 2011-2015. Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 2011.


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

GLOBALE OG KUNDETILPASSEDE LØSNINGER ER VEJEN FREM

Som aktiv samarbejdspartner for den globale lægemiddelindustri gennem mere end 20 år, oplever transport- og logistikvirksomheden DSV en stærkt stigende efterspørgsel på kundetilpassede løsninger. En efterspørgsel, man er klar til at honorere. Af Frank Ulstrup

S

om global udbyder af transport- og logistikløsninger og med repræsentation i 90 lande, mærker danske DSV som nogle af de første, når lægemiddelindustriens behov ændrer sig. Og lige nu peger pilen i retning af langt mere kundetilpassede løsninger – løsninger, som ikke blot varetages af en leverandør, men af en global samarbejdspartner, siger Susanne Rohde Edvardsen, der er manager for Pharma & Healthcare i DSV’s danske luftfragtsafdeling: -Aktørerne i lægemiddelindustrien befinder sig i en skarp konkurrencesituation, hvor det er marginalerne, der tæller. Derfor har vi ekstremt meget fokus på lægemidlerne, så integriteten ikke kompromitteres. Det betyder også, at vi ikke spiser kunden af med en one-size-fits-all løsning, når det kommer til transport og logistik. Skader opstår under transport Susanne Rohde Edvardsen peger på at IQPC Cool Chain Conference tidligere har slået fast, at helt op mod 43 procent af alle alvorlige fejl og mangler på lægemidler, opstår i forbindelse med lagring og transport. Og den slags er dyrt – for ikke at tale om de alvorlige konsekvenser, som disse fejl kan have for den enkelte slutbruger – altså patienten. -Det er ikke gangbart i det lange løb, og slet ikke i en tid, hvor lægemiddelindustrien bliver mere og mere global, og dermed stiller endnu højere krav til en forsvarlig og velfungerende supply chain, siger hun. Optimal monitorering Susanne Rohde Edvardsen nævner i den forbindelse, at DSV allerede i dag tilbyder realtime tracking, som snart også vil inkludere realtime monitorering af forsendelser. Indenfor den nærmeste fremtid kommer værktøjskassen også til at indeholde en effektiv og automatisk, risikobaseret proceskontrol af leveringsruterne, hvilket vil gøre det lettere at vælge den mest optimale rute. Vurderingen baseres b.la. på baggrund af vejrdata, leverandører og statistikker. -Dermed er vi allerede gode til de sikre og kundetilpassede løsninger, men vi ønsker at blive endnu bedre i fremtiden, lyder det. Fokus på kundens behov Ud over et dedikeret globalt setup og specialuddannede medarbejdere, der arbejder med- eller håndterer lægemidler, lægger DSV vægt på den risikobaserede tilgang og kundeaccept, forklarer salgsdirektør i DSV’s danske Solutions-division, Per Hansen. -Det handler igen om, at vi tilpasser os til kundens behov. Afhængigt af produktet kan nogle kunder have en differenceret risikoprofil for f.eks. temperaturudsving og omlæsninger med videre.

Derfor er det afgørende for os at analysere og spørge ind til kundens behov, så vi kan præsentere de bedste løsninger. Verdens fjerdestørste Per Hansen fortæller desuden, at ønsket om mere individuelle løsninger går hånd i hånd med bestræbelserne på at gøre DSV til en endnu mere central aktør lokalt såvel som på den globale scene. Af samme grund har DSV tidligere i år opkøbt den schweiziske logistikvirksomhed, Panalpina. Dermed er DSV Panalpina som koncern nu verdens fjerdestørste speditionsselskab med flere tusinde medarbejdere alene dedikeret til at servicere lægemiddelindustrien og sikre globale kundetilpassede løsninger. -Vi oplever, at kunder kommer til os, fordi vi netop har et meget stærkt internationalt setup. Med opkøbet af Panalpina er vi blevet en endnu stærkere samarbejds- og sparringspartner med ekspertise i globale forsyningskæder. Compliance er altafgørende Det hele handler i grunden om tillid, fortsætter Per Hansen. -I modsætning til f.eks. letfordærvelige varer kan du jo ikke se på lægemidler, om de er transporteret på den rigtige måde og under de rette temperaturer. Derfor er vores ønske, at være den samarbejdspartner, man med god grund har tillid til. Og ønsket om at være en troværdig samarbejdspartner vedrører ikke kun de meget facetterede transport- og logistiksystemer, som DSV har udviklet siden grundlæggelsen i 1976. Det drejer sig mindst lige så meget om transport- og logistikvirksomhedens øvrige aktiviteter – f.eks. indenfor oplagring og rådgivning. Særligt inden for oplagring samt pluk-og-pak er forretningen nemlig vokset betragteligt de seneste år, og DSV i Danmark kan derfor tilbyde et dedikeret pharmalager-setup indenfor frost, køl og stuetemperaturer. I den forbindelse er lovgivningen altid i centrum: -Vores global compliance framework bygger på de retningslinjer, som er udarbejdet af WHO. Det giver DSV en ensrettet praksis i hele verden, som er helt afgørende, siger Per Hansen. Lykkes sammen med kunderne Det betyder kort og godt, at al transport, oplagring og lageraktiviteter – om det er til lands, til vands eller i luften – naturligvis overholder de gældende kvalitetskrav og resulterer i effektive supply chain-løsninger helt fra producent til patient. -Vi oplever, at vi lykkes rigtig godt, når vi arbejder sammen med vores kunder for at finde løsninger, der passer til netop deres behov. For DSV er det fortsat vejen frem og noget, vi kommer til at se meget mere af i fremtiden, lyder det fra Per Hansen og Susanne Rohde Edvardsen.

Per Hansen Sales Director, DSV Solutions Tlf.: +45 43 20 36 53 E-mail: per.hansen@dsv.com

Susanne Rohde Edvardsen Manager, Pharma & Healthcare, DSV Air & Sea Tlf.: +45 43 20 34 02 E-mail: susanne.r.edvardsen@ dk.dsv.com

DSV – Global Transport and Logistics Vi leverer og varetager supply chain-løsninger til tusinder af virksomheder hver eneste dag – lige fra det lille familieejede firma til den store globale virksomhed. Vi dækker globalt, men samtidig er vi til stede lokalt og tæt på vores kunder. 60.000 medarbejdere i mere end 90 lande arbejder dedikeret med at skabe gode kundeoplevelser og yde service af høj kvalitet.

Læs mere på www.dk.dsv.com


DSV Pharma & Healthcare Transport og logistik handler om menneskeliv

Hos DSV får du fokus på patientsikkerhed i hver eneste transport- og logistikløsning lige fra producent til patient. Vores globale netværk af dedikerede specialister servicerer hver dag virksomheder med høje krav til kvalitet og kvalitetssikring på tværs af grænser. Kontakt os for at høre mere om en skræddersyet logistikløsning, som passer lige netop til jeres behov. DSV Pharma & Healthcare Tlf: +45 43 20 36 53 E-mail: pharma@dk.dsv.com


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LEDER

Ved at flytte arbejdsgangen i skyen kan data nu hentes på 15 minutter, hvilket før tog mellem 24-48 timer Flemming Kjøller, Vice President, Global Life Sciences Sales NNIT

PATIENTENIFOKUSMEDMERE DIGITALISERING

I takt med at danskerne lever længere, og de medicinske behandlinger bliver bedre, stiger behovet for fokus på individualiseret behandling. Hos NNIT, der er født med Life Science i deres DNA, hjælper de Life Science virksomheder med at blive datadrevne, så de medicinske produkter kommer hurtigere på markedet og sikrer patienterne den rette behandling. Af Pia Bundgaard Hansen

D

en korrekte brug af data sikrer ikke blot lægemidler og medicinsk udstyr en hurtigere vej til markedet; de gør også virksomhederne agile, effektive og skalerbare. Dette resulterer potentielt i at patienterne lever længere, fordi de hurtigere får bedre og mere effektiv behandling. -Udviklingen i Life Science er drevet af behovet for at give patienterne den bedst mulige og mest effektive behandling, hvilket også i sidste ende kommer samfundet til gode. De løfter kan branchen bl.a. indfri ved at bruge data intelligent og accelerere forretningsgangene, forklarer Flemming Kjøller der er Vice President, Global Life Sciences Sales hos NNIT. Det koster mellem en og to milliarder dollars at udvikle et lægemiddel, så det er afgørende, at det færdige produkt kommer på markedet hurtigt og sikkert – så præparaterne kan sikre bedre behandlinger og ultimativt redde liv. -Vi implementerer løsninger, der behandler vores kunders data, så processerne bliver mere agile. Dette betyder, at de kan komme hurtigere igennem fx kliniske og regulatoriske processer – og derved få produkterne hurtigere i markedet. Det tager omkring 10-15 år at udvikle et præparat, der hele tiden bliver mødt med et øget prispres fra konkurrenterne samt strenge regulatoriske krav fra myndighederne. Men ved at bruge data intelligent kan vi optimere den proces, siger Flemming Kjøller. Cloud baner vejen til markedet Et af redskaberne i vejen mod bedre lægemidler og at arbejde intelligent med data er cloudløsninger, der effektiviserer og skalerer processerne,

hvilket skaber et helt nyt grundlag for udviklingen. -Vi leverer Plug & Play løsninger til vores kunder, så de er sikret hurtigt kommunikation med diverse cloud-løsninger. Ved at gå i skyen kan man hente store mængder vitale informationer uden at gå på kompromis med compliance og pålideligheden. Det kan fx være resultater fra kliniske forsøg i realtid, som bruges i udviklingen af lægemidler. Ved at flytte arbejdsgangene i skyen kan data nu hentes på 15 minutter; hvilket før tog mellem 24-48 timer, forklarer Flemming Kjøller. NNIT arbejder tæt sammen med blandt andre Amazon Web Services (AWS), Microsoft, SAP og Veeva for at skabe de mest effektive løsninger, der samtidig lever op til de regulatoriske krav i industrien. Internet of Things sikrer bedre lægemidler Andre områder, som er i rivende udvikling, er Internet of Things, robotics og kunstig intelligens (AI), som NNIT også arbejder med. - Med Internet of Things og medical devices kan man fx måle blodsukkeret hos en diabetespatient i realtid. Patientens data overvåges på en app og bliver øjeblikkeligt sendt videre. Ved at samle den viden kan lægemiddelproducenter høste vigtige realtids data døgnet rundt fra en lang række patienter. Den løsning kalder vi for ’NNIT Clinical Study Accelerator’. De datadrevne resultater er et vigtigt supplement i kliniske forsøg og skaber endnu mere præcise lægemidler fremadrettet, siger Flemming Kjøller og uddyber: -Data er med til at redde liv og skabe bedre lægemidler til patienterne. Sammen med vores kunder, er det vores fornemste opgave i NNIT, at være med til at sikre dette, siger Flemming Kjøller. NNIT blev født direkte ind i Life Science industrien i 1994, og kobler de danske værdier og mindset til den nyeste teknologi i industrien.

Værdierne er danske, men indskriver sig i den internationale agenda, så værdikæderne og løsningerne effektivt bliver implementeret efter globale standarder. Dataintegritet, reproducerbarhed, og sporbarhed af data er vigtige regulatoriske krav. Disse komponenter er en naturlig del af NNIT’s arbejdsgang grundet de dybe rødder i industrien. Dette tilsikrer, at de enkelte løsninger kan leveres konkurrencedygtigt og uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

NNIT, der i 2018 omsatte for tre mia. kr., har cirka 3.200 medarbejdere, hvoraf omkring halvdelen arbejder uden for Danmarks grænser – herunder Kina, Filippinerne, Singapore, Schweiz, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Storbritannien, Irland og USA.

Læs mere på nnit.com/life-sciences


Hybrid cloud – det bedste fra to verdener Mange life science-virksomheder står ved en skillevej i deres it-udvikling. It-innovation åbner på den ene side op for helt nye forretningsmuligheder – ikke mindst i skyen, hvor potentialet for at drive digital transformation kan synes næsten endeløst. På den anden side kan der være både teknologiske og compliance-argumenter for at holde data on-premise frem for at gå all-in på cloud. Som life science-organisation handler det om at finde den rette balance mellem de to. Kun på den måde kan du opbygge den dataindsigt og prioritere de digitale services, der bedst optimerer dine forretningsprocesser – og i sidste ende sikrer en endnu bedre patientoplevelse. Derfor opererer de bedste life science it-strategier med både on-premise og cloud. Vi kalder det for hybrid cloud. Men hvordan kommer man i gang?

Læs mere på nnitguide.com


16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

STIGENDE FOKUS PÅ EKSTREM RENHED OG INDESLUTNING I DANSKE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER Flere virksomheder efterspørger rådgivning om kontrollerede produktionsmiljøer, der både lever op til strenge krav om renhed og beskyttelse mod udledning til det omgivende miljø. En kompleks designproces, der ofte har positiv effekt på arbejdsmiljø og produktivitet, lyder det fra rådgiveren Rambøll. Af Frank Ulstrup

N

år laboranten, f.eks. på en medicinalvirksomhed møder om morgenen, starter et helt særligt ritual. Flere lukkede slusemiljøer skal passeres, hvor laboranten klæder om og ifører sig antistatisk jumpsuit, hårnet, skoovertræk, handsker og mundbind i en bestemt rækkefølge i bestemte sluseafsnit. Alt sammen for at sikre, at der ikke bringes urenheder ind i laboratoriet eller produktionsmiljøet. De såkaldte klassificerede renrum udbredes mere og mere i sektorer med højt hygiejnebehov. I rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har rådgivet om renrums- og indeslutningsteknologier gennem 30 år, er det en udvikling, der giver travlhed: -Vi får rigtig mange henvendelser fra en relativt bred vifte af industrier. Det er f.eks. hospitalslaboratorier -apoteker og sterilcentraler, der skal opgraderes i forhold til de nyeste lovkrav til god

Bjarne J. Rasmussen, Rambølls direktør for Life Science, Industry & Client Consultancy.

praksis – såkaldt GMP (Good Manufacturing Practice, red) – men også fra fødevareindustrien og biologiske sikkerhedsfaciliteter, hvor behov for kontrollerede miljøer er stigende, siger Bjarne J. Rasmussen, Rambølls direktør for Life Science, Industry & Client Consultancy. Fokus på helheden Design af kontrollerede miljøer er en kompleks proces, for designløsningerne er ikke bedre end det svageste led. Succes kræver tæt samarbejde mellem de, som skal benytte det kontrollerede miljø, rådgiveren og ofte også relevante myndigheder. Selve designprocessen indledes med detaljerede analyser og omhyggelig planlægning, der også omfatter brugerinddragelse, som eksempel i forbindelse med 1:1 Mock-up test af kritiske workflows og processer. Den helhedsorienterede tilgang medfører ofte sidegevinster i forhold til arbejdsmiljø- og produktivitetsforbedringer. - For nylig var vi rådgiver for en kunde, der ønskede at foretage ændringer i virksomhedens renrums-produktionsmiljø. Vi anbefalede at benytte lejligheden til se på virksomhedens overordnede facility design og logistiske setup for at få afdækket optimeringspotentiale i de eksisterende arbejdsgange. Det resulterede i, at produktionsflowet blev vendt 180 grader, og derved opnåede virksomheden en betragtelig produktivitetsstigning og et langt bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, forklarer Bjarne J. Rasmussen. Ser frem i tiden På samme måde bidrager rådgiverne fra Rambøll med at fremtidssikre virksomheder i forhold til kommende lovgivning. -Vi forsøger at tænke frem i tiden, når vi f.eks. skal indrette et laboratorium. Måske bør virksomheden allerede nu gå op i renhedsklasse, fordi vores indsigt i regulering og tendenser på området kvalificerer forventninger til, at der vil komme skærpede krav indenfor overskuelig fremtid. Det er ikke mindst dér, vores kunder har stor gavn af at trække på vores specialister, siger Bjarne J. Rasmussen og tilføjer, at man af samme grund har organiseret virksomhedens 80 danske specialister i et kompetencefællesskab, så helheden varetages bedst muligt.

Skræddersyede løsninger Det betyder, at Rambøll både rådgiver om alle renrums-klasser, men også alle indeslutningsniveauer (Biosafety Levels 1-4), som typisk er relevant for laboratorier, der håndterer farlige vira og bakterier mv. -Vi leverer rådgivning til alle former for pharma- og biotekprojekter, og kan dermed bidrage til alle faser i et projekt, fra udvikling af forretningsplaner og kravspecifikationer over valg af løsninger og til opstilling af proces flow-diagrammer, siger Bjarne J. Rasmussen og understreger, at processen også indebærer en høj grad af samaskabelse med kunderne og deres brugergrupper. -Vi gør en dyd ud af at tilbyde vores kunder skræddersyede løsninger og dermed fleksible processer, der ikke følger en 'one-sizefits-all'-model. Alle projekter kræver noget forskelligt, og vi lægger vægt på at opfylde de individuelle behov, lyder det fra Bjarne J. Rasmussen.

Rambøll er en førende international rådgivervirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. Vi beskæftiger 16.000 medarbejdere og har en betydelig tilstedeværelse i Norden, Nordamerika, Storbritannien, Central- og Sydeuropa, Indien og Mellemøsten, suppleret med en markant repræsentation i Asien, Australien, Sydamerika og det sydlige Afrika. Vi stræber efter at skabe inspirerende løsninger, som gør en ægte forskel for vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Med mere end 300 kontorer i 35 lande lægger vi vægt på lokal erfaring i kombination med global viden. Med 3.300 medarbejdere på 12 kontorer i Danmark sikrer vi en lokal forankring i vores rådgivning.

Læs mere på ramboll.dk/renrum


Må jeg godt tage en mere?

Download og bestil allerede i dag

Roche Diagnostics A/S / Industriholmen 59 / DK-2650 Hvidovre / Tlf.: 80 82 84 71 / www.accu-chek.dk/mysugr

12201902

Forkæl dig selv i juledagene uden at være nervøs for dit helbred. Hent mySugr appen og få overblik, så du kan tage et stykke mere. Har du en Accu-Chek Guide, har du med mySugr Pro mulighed for gratis at bruge søgefunktionen samt få adgang til bolusberegneren.


18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

LEDER Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet Morten Dyrner, direktør Holm & Halby

NYT UDSTYR KRÆVER NY VIDEN

Med uddannelsesprodukter som seminarer og kørekort har life science-leverandøren Holm & Halby gjort undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed til et selvstændigt forretningsområde. Af Peter Klar

V

æksten i dansk life science kaster ikke kun ordrer af sig til sektorens leverandører. Vil man lege med i life science-eventyret, skal man også være klar til at påtage sig et ansvar for, at udviklingen af dagens og fremtidens medicin sker korrekt og forsvarligt. I Holm & Halby, der leverer og servicerer laboratorieudstyr til mikrobiologi og celler, er life science vokset som forretningsområde, og det samme er virksomhedens fokus på certificeringer, regulativer og arbejdsmiljøforhold forbundet med de produkter, der bliver leveret. ”Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi bilder os ind, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science, jo mere unikt står vi på markedet,” siger direktør Morten Dyrner. Øget behov for ny viden Med skærpede krav øges behovet for ny viden, og inden for de senere år har Holm & Halby skabt en større uddannelsesafdeling, som i dag udgør et selvstændigt forretningsben. Hvert år udbyder Holm & Halby cirka 40 seminarer til medarbejdere i dansk life science. ”Behovet for øget viden gælder hele sektoren – både internt i vores egen virksomhed og eksternt hos vores kunder. Vi skal selv blive bedre til at rådgive vores kunder, og medarbejderne ude i life science-virksomhederne har løbende brug for opdateret viden om, hvordan de bruger nyt udstyr korrekt.” Holm & Halbys seminarer har i vid udstrækning neutralt indhold. De er ikke kommercielle produktpræsentationer, men er kurser i betjening af aktuelt udstyr, der er sendt på markedet af Holm & Halby selv eller af andre leverandører til sektoren. Kørekort til LAF Derudover udviklede Holm & Halby for en del år siden det såkaldte kørekort til LAF Sikkerhedskabinet – et uddannelseskoncept, der har

vundet bred anerkendelse i sektoren og i dag er et kompetencekrav til nye medarbejdere i mange life science-virksomheder. ”Når vi havde installeret kabinettet og iagttog arbejdet, viste det sig, at mange brugere skabte usikre situationer ved at sidde eller arbejde uhensigtsmæssigt, for eksempel ved at fylde kabinettet med udstyr og bruge for store bevægelser. Der var behov for noget uddannelse,” forklarer Morten Dyrner. I dag udbyder Holm & Halby også kørekort inden for brug af autoklaver. Eksamen med VR-biller på På årets DiaLabXpo i Lokomotivværkstedet i september præsenterede Holm & Halby en ny måde at gå til kørekort-prøve på – med brug af virtual reality. ”Iført VR-briller bliver kursisten sat ind i en meget realistisk arbejdssituation, hvor der sker forskellige ting i sikkerhedskabinettet, som prøvedeltageren skal reagere på. Systemet giver kursisten en direkte tilbagemelding på, og opgaverne er blevet løst rigtigt. Samtidig giver data fra prøverne os mulighed for at samle op på, hvor folk typisk falder i og har brug for mere undervisning,” siger Morten Dyrner. At tilbyde rådgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet ligger naturligt til virksomheden. ”Efter rimeligt krav fra de kunder, vi samarbejder med, er vi naturligvis ISO 9001 certificeret. Derudover er vi ISO 14001 og 18001 certificeret for miljø og arbejdsmiljø. Laboratoriet er en farlig arbejdsplads, og det er kun rimeligt, at vi med vores specialviden om udstyr gør en indsats for af maksimere sikkerheden i den sektor, vi arbejder for. Udover kørekortenes fokus på arbejdsmiljø tilbyder vi mange ydelser omkring miljømæssig korrekt bortskaffelse af udstyr.” Frysere til biobanker Som leverandør har Holm & Halby også bidraget markant til et af de nye life science-områder, hvor Danmark er langt fremme – forskning i biologisk materiale med brug af biobanker med nedfrosset væv fjernet fra danske patienter. Kombinationen af biobanker, diverse sundhedsdata om

befolkningen og de danske registre som bl.a. CPR-systemet giver biobank-baseret forskning i Danmark særligt gode muligheder. Holm & Halby har leveret og står for servicering af alle fryserne i den nationale biobank på Statens Serum Institut. Derudover har Holm & Halby vundet et udbud om levering af et stort antal frysere til de biobanker, der i disse år bliver etableret på Region Hovedstadens hospitaler. ”Service af udstyr er essentiel i life science, og det gælder også biobankfrysere, da værdien af det opbevarede materiale langt overstiger værdien af en fryser. Derfor har vi etableret et landsdækkende beredskab. Flere steder i landet har vi altid nedfrosne frysere stående klar, så vi på kort tid kan levere nye, nedfrosne frysere, hvis der skulle være nedbrud uanset tidspunkt på døgnet.”

Holm & Halby deler gerne ud af sin knowhow og ekspertise om udstyr og teknologi, der gør kunderne mere effektive og sikre i hverdagen. Det sker bl.a. med seminarer, hvor medarbejdere i dansk life science undervises i emner som Autoklave Kørekort, Vandbehandling, Frysetørring, LAF Kørekørt, Fryserførstehjælp og ELISA.

Læs mere på www.holm-halby.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

VI HAR KNOWHOW OG DE LØSNINGER, DER GØR VALGET LET FOR DIG

19


20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MEDICOINDUSTRIEN TIL REGERINGEN:

HUSK DE VÆRDIBASEREDE INDKØB I NYT SUNDHEDSUDSPIL

Medicoindustrien anbefaler, at sundhedsudspillet indeholder et eksplicit fokus på innovation og værdibaserede indkøb af medicinsk udstyr. Af Emil Lobe Suenson, politisk chef i Medicoindustrien

A

f alle de penge vi bruger på sundhedsvæsenet, går ca. 5 pct. til indkøb af medicinsk udstyr produceret af private virksomheder. De offentlige indkøbere – regionerne, Amgros og kommunerne – er på en vanskelig opgave. Det er meget kompliceret at købe f.eks. scannere, strålekanoner, kunstige knæ og hjerteklapper. Men også med enklere produkter som for eksempel stomiposer og katetre kan en prisdomineret indkøbsmodel have fatale konsekvenser for den enkelte bruger af produktet. Den laveste indkøbspris må ikke være parameteret for det succesfulde indkøb i en branche, hvor en fornuftig indkøbsmodel kan betyde forskellen mellem rask og syg og mellem god og dårlig livskvalitet for borgeren. I flere år har aktører i og omkring sundhedsvæsenet talt varmt om værdibaserede indkøb af medicinsk udstyr. Klinikerne anbefaler det, regionerne støtter op om det, virksomhederne efterspørger det, men det går langsomt. Inden længe vil regeringen præsentere sit sundhedsudspil. I den forbindelse anbefaler Medicoindustrien, at sundhedsudspillet indeholder et eksplicit fokus på innovation og værdibaserede indkøb af medicinsk udstyr. Et sundhedsudspil med fokus på innovation og værdiskabelse vil være til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfundsøkonomi. Derfor bør udspillet på sundhedsområdet have fokus på realiseringen af det, som der efterhånden er enighed om i det danske sundhedsvæsen: Medicinsk udstyr skal indkøbes med fokus på produktets værdi frem for produkternes pris. Indkøb der styres efter produktets pris – og krav om besparelser alene på produktpriser – er uproduktive. Regionerne køber i dag eksempelvis medicinsk udstyr med det primære styringsparameter, at der skal spares alene på indkøbsbudgettet. Det er en indkøbsstrategi, som Medicoindustrien længe har frarådet. Vi skal undgå den styring, som fjerner fokus fra langsigtede og bæredygtige investeringer i bedre og billigere behandling samt innovation. Meget tyder på, at det kommende sundhedsudspil vil fokusere på at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgeren. Flere og flere patienter skal behandles i hjemmet. En mere sammenhængende behandling tættere på boligen kan reducere sygehusbesøg og give besparelser i sundhedssektoren. Hvis hjemmebehandlingen skal blive en økonomisk gevinst, samt sikre god patientsikkerhed og høj livskvalitet for borgerne, er det altafgørende, at det nære sundhedsvæsen sammentænkes med indkøb af medicinsk udstyr. En succesfuld hjemmebehandling kræver det rette medicinske udstyr. Billige produkter ender hurtigt med at blive dyre. Særligt, når indkøbspriserne ikke sammentænkes med driften på hospitalerne, når personalet på hospitalerne ikke instrueres i at anvende udstyret korrekt, når udstyrets levetid er kort, og når følgekomplikationer og genindlæggelser ikke indtænkes i udbuddene. Vi skal have en god og sund indkøbsmodel, der fortsat kan bidrage til den vigtige effektivisering og innovative udvikling af medicinsk udstyr. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer og dermed spare sundhedsvæsenet og samfundet for milliarder. Når det gælder forskning, innovation og udvikling af medicinsk udstyr, er Danmark langt fremme. Innovation er et nøgleord i medicobranchen, men de innovative miljøer er ikke kommet ud af ingenting. Det kræver, at indkøbsaktører vælger at gå med de nye, innovative produkter, og at de dygtige klinikere belønnes for at samarbejde med industrien om test og udvikling. Det nye sundhedsudspil skal fortsætte de gode takter på indkøbsområdet, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti præsenterede i aftalen om sundhedsreformen. Det fremgår netop af aftaleteksten, at medicinsk udstyr skal bidrage til, at patienten får den bedste og mest omkostningseffektive behandling, så indkøbet og driften af udstyret samlet set bidrager til den mest effektive drift af sundhedssektoren. Aftalen om sundhedsreformen introducerede muligheden for en langt mere værdibaseret indkøbsstrategi. Det er på tide at efterleve visionerne. Vi har allerede viden og indsigt på området, men der er brug for handling.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Ole Thastrup (Co-founder og Direktør); Henrik Harling (Medicinsk Direktør) og Maarten van der Linden (Forretningsdirektør).

HOSPITALER ÅBNER FOR INDIVIDUEL KRÆFTBEHANDLING

Allerede i 2020 kan kræftpatienter på udvalgte hospitaler få medicinsk behandling i et individuelt tilpasset forløb. Analyseværktøj IndiTreat® gør det muligt at matche patientens kræftsygdom med den mest effektive behandling. Af Pia Bundgaard Hansen

T

al fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af nye kræftpatienter stiger, og en tredjedel af alle danskere vil få kræft i løbet af livet. I dag er der mere end 200.000 danskere, der lever med kræft, og i takt med at vi bliver ældre og behandlingerne bedre, vil dette antal vokse. I dag behandles patienter med samme slags kræftsygdom ens, men en kræftsygdom kan udvikle sig meget forskelligt hos den enkelte patient. Derfor må behandlingen tilpasses den enkelte patient. Individuel kræftbehandling Lige siden lægevidenskaben satte fokus på at forstå og kortlægge det humane genom, har der været en sideløbende erkendelse af, at kræftbehandling skal være individuel for at have den bedste virkning. Medicinrådet støtter op, og derfor vil patienter allerede fra næste år på udvalgte hospitaler blive tilbudt en individuel behandling. Det danske biotekselskab 2cureX har de gennem de sidste 15 år arbejdet på at udvikle analyseværktøjet IndiTreat®, der gør det muligt

at matche patientens kræftsygdom med den mest effektive behandling. -Vi arbejder hårdt på at lancere IndiTreat® i Danmark, i resten af Norden, i Tyskland og i England i 2020. Vi håber selvfølgelig, at de danske kræftlæger vil tage godt imod metoden, siger professor Ole Thastrup, der er direktør i 2cureX. Behandling med den største effekt IndiTreat® er et analyseværktøj, hvor en lille vævsprøve fra kræftsvulsten gør det muligt at skabe flere hundrede 3D mikrosvulster med samme egenskaber som den svulst, hvorfra de stammer. Det store antal mikrosvulster gør det muligt, at mange forskellige slags kræftmedicin og i forskellige kombinationer kan afprøves med henblik på at finde, hvilken medicin der mest effektivt bekæmper sygdommen. Kræftpatienter indgår i dag i et kræftpakkeforløb, der sikrer en hurtig igangsætning af behandlingen. Valget af den medicinske behandling styres af internationale anbefalinger, hvor alle patienter tilbydes den samme behandling. Desværre viser det sig, at denne ”one-size-fits-all” ikke holder i kræftbehandling, hvor vi oplever, at

en stor del af patienterne får meget ringe gevinst af behandlingen – de besværes blot af alvorlige bivirkninger fortæller Ole Thastrup. De medicinske behandlingsmuligheder er blevet stadig mere sofistikerede. Strålebehandling, kemoterapi, antistofbehandling og immunterapi er i dag til rådighed. Hver behandlingstype har dog sine egne bivirkninger - og i takt med det stigende antal patienter, som lever med en kræftsygdom - øges også antallet af patienter med kroniske senfølger af behandlingen. Disse senfølges kan ikke undgås, men der må sættes ind på, at patienterne i det mindste får en effektiv behandling. Kroniske og måske invaliderende senfølger af en uvirksom behandling opleves af kræftpatienter som en ekstra straf. Nyt kapitel i behandling af kræft Tidligere har lægerne manglet værktøjer, der gør det muligt at matche patienterne med den bedste behandling. Men med analyseredskabet IndiTreat® er de danske hospitaler bedre rustet til at starte på et nyt kapitel i behandlingen af kræft. Hos 2cureX er de efter 15 år og mange kliniske forsøg glade for, at analyseværktøjet nu kan komme patienterne til gavn. -Vi imødeser en helt ny tilgang, når lægerne skal behandle kræft på hospitalerne. Vi glæder os over, at sundhedsmyndigheder og hospitaler støtter op om den individuelt tilpassede behandling, forskningen har muliggjort. Det giver ikke blot mere værdi for den enkelte patient, men også for hele samfundsøkonomien, siger Ole Thastrup.

2cureX, der har hovedkvarter i Danmark, blev etableret i 2006 som et spin-out af Carlsberg Laboratorierne. Biotekselskabet har især beskæftiget sig med kræft i tarmen, bugspytkirtlen, eller i æggestokkene.

Læs mere om testen på www.2curex.com


22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Jakob Juul Rasmussen, Ea Marie Holst, Charlotte Bech Fribert og Peter-Emil Iversen fra Pharma IT.

KONSULENTER FØLGER MED FRA FORSKNING TIL MARKED

De mange regulativer og en projektbaseret arbejdsform i sektoren øger efterspørgslen på agile pharma-konsulenter, der har stor erfaring og kan levere værdi hos kunden fra dag 1. Af Peter Klar

U

anset hvor langt en life science-virksomhed er kommet i sin produktudvikling, har den brug for specialister med indsigt i IT, compliance, forretningsprocesser og udvikling af lægemidler. For eksempel er mange danske biotekvirksomheder endnu i forskning og har ikke produkter på markedet, men skal stadig leve op til mange regulativer. Derudover arbejder både små og store life science-virksomheder i udpræget grad projektorienteret, og alt i alt betyder compliancekrav og arbejdsformen i life science-sektoren, at der er en stigende efterspørgsel på fleksible eksterne konsulenter, der har en dyb forståelse af industrien og kan levere værdi fra første dag i den tid, et projekt varer. Freelance-fremtiden er her Det har skabt grobund for en ny type konsulenthus, der netop er karakteriseret ved ikke at være et ”hus”.

Pharma IT er en konsulentvirksomhed, der leverer IT- og forretningskonsulent-services indenfor Pharma, Biotech og Medical Devices. Virksomheden blev startet i 2016 og forventer at runde 50 medarbejdere og en omsætning på DKK 70 mio. i 2019 fordelt på små kunder til nogle af de store Pharma virksomheder i Danmark. Pharma IT er ejet af de 5 partnere: Jakob Juul Rasmussen, Søren Winkel (ikke med på foto) , Charlotte Bech Fribert, Ea Marie Holst og Peter-Emil Iversen, som alle har en lang baggrund indenfor Industrien.

Læs mere på pharmait.dk

Et eksempel er Pharma IT, hvis konsulenter tilbringer al deres arbejdstid med at skabe værdi ude hos virksomhedens kunder og ellers holder fri derhjemme for deres garantiløn. ”Der er hype om freelancere og projektansatte konsulenter, og mange taler om det fremtidige arbejdsmarkeds behov for fleksibel arbejdskraft, der kan arbejde projektorienteret. Men i life science er den måde at arbejde på en realitet mange steder, og derfor har vi valgt at opbygge vores konsulentvirksomhed, så den matcher arbejdsformen i den sektor, vi er sat i verden for at hjælpe,” siger partner Jakob Juul Rasmussen. Udover pharma-relateret IT rådgiver virksomhedens konsulenter blandt andet om forretningsprocesser, lægemiddeludvikling, compliance, serialisering og EU-forordningerne om medicinsk udstyr. Pharma IT blev stiftet i januar 2016 og er siden vokset fra seks til over 50 konsulenter i 2019. Agil organisation Når Pharma IT’s konsulenter har brug for at tale og sparre med hinanden om igangværende opgaver, kommunikerer de via diverse cloudværktøjer. ”Vores egen agile organisation kombineret med vores konsulenters store specialisterfaring fra sektoren gør, at vi kan rykke hurtigt ud og skabe værdi hos kunden med det samme. Dermed kan vi levere den fleksibilitet, som lægemiddelindustriens mange projektvirksomheder har mest brug for. Uanset om deres projekt handler om udvikling af et lægemiddel eller udvikling af et IT system, er der mange aktiviteter, der er midlertidige i et eller omfang og skifter, alt efter hvilken fase man befinder sig i,” siger partner Charlotte Bech Fribert.” Vokser med kunden Med sine konsulenter kan Pharma IT understøtte hele den livscyklus, et farmaceutisk produkt gennemgår – fra den første forskning og de kliniske faser til lancering på markedet, vedligeholdelse og indrapportering af bivirkninger – med compliance-rådgivning og IT-løsninger, der understøtter de forskellige faser. ”Når vi er tidligt inde i en virksomhed og kender dens processer, kan vi nemmere følge med og understøtte den med de compliance- og IT-løsninger, den får brug for, i takt med at den vokser. Vi har stor fokus på at arbejde med IT på alle områder, hvor vi hjælper vores kunder, fordi du som firma for alvor opnår en gevinst, når du accelererer din forretningsproces via IT,” siger Jakob Juul Rasmussen.

Den største glæde ved at arbejde, er når kunden værdsætter det arbejde, man har udført. Derfor skal konsulenter have lov at fokusere på det, de kan, så de opnår den faglige tilfredsstillelse ved at være en succes ude hos kunden Charlotte Bech Fribert Efterspurgt erfaring Lige som andre videnstunge sektorer, hvor regulatoriske krav gør forretningsprocesserne kritiske, efterspørger life science-industrien erfarne folk. På nær enkelte juniorkonsulenter er langt de fleste af Pharma IT’s medarbejdere seniorkonsulenter med 10-30 års erfaring fra danske pharma-virksomheder. Den største udfordring for Pharma IT er ikke at skaffe opgaver, men at skaffe nok kvalificerede konsulenter. Mange af Pharma IT’s konsulenter har tidligere gjort karriere i en corporate sammenhæng, men nyder nu et mere fleksibelt jobliv som konsulent med garanti for kun at arbejde med og hos life science-virksomheder. Konsulenterne skal kun koncentrere sig om at levere på deres opgave ude hos kunden og skal ikke sidde in house en dag om ugen og skrive tilbud og holde møder. ”Det er helt klart vores indtryk, at konsulenterne bliver mere motiveret, når de arbejder på denne måde. De er specialister og sjældent gode sælgere, så de skal ikke bruge tid på at skrive tilbud. Den største glæde ved at arbejde, er når kunden værdsætter det arbejde, man har udført. Derfor skal konsulenter have lov at fokusere på det, de kan, så de opnår den faglige tilfredsstillelse ved at være en succes ude hos kunden,” siger Charlotte Bech Fribert.


3D PRINT WE KNOW-HOW Som en af de førende 3D print virksomheder i Europa, med mere end 20 års erfaring, har vi løsningen på dine komplekse opgaver og kan optimere dit workflow med 3D print. Vi kan printe med ekstrem høj præcision, i forskellige materialer og i mere end 100 farvekombinationer. Vi benytter SLA, SLS, FDM og PolyJet 3D print teknologier. Kort sagt WE KNOW-HOW. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

STØRRE LOKALER & MERE AVANCERET UDSTYR Damvig øger produktionskapaciteten. Nu kan vi endnu hurtigere udvikle og serieproducere kvalitetsløsninger i verdensklasse.

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER


24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Det er fordi, suPAR er meget pålideligt i relation til at finde de patienter som ikke nødvendigvis behøver akut behandling. Jakob Knudsen, direktør ViroGates

NY BLODPRØVE KAN AFLASTE HOSPITALERNE

Mange indlægges, selvom de måske bedre kan behandles ved en aftalt tid på hospitalet eller i andet regi. Ny teknologi kan hjælpe læger med at vurdere, om patienter bør indlægges eller ej via en test af et protein i kroppen. Der er enorme besparelser at hente – både økonomiske og menneskelige. Af Tom Carstensen

D

u har næppe hørt om proteinet suPAR. Det kommer du nok til. Proteinet kan nemlig fortælle læger, om en akut indlagt patient har brug for indlæggelse eller kan sendes hjem uden risiko. Det er ikke altid let for læger at vurdere risikoen, når ældre patienter modtages akut. Derfor bliver mange indlagt, uden det egentlig var nødvendigt. Det er dyrt og fører til overbelægning og mangel på personale. Men med den nye test fra ViroGates kan man via en test af proteinet suPAR minimere det problem, da testen giver en god indikation af, hvordan den samlede sygdomstilstand i patienten er, på tværs af en hel række sygdomme.

”Vores test viser hurtigt niveauet af proteinet suPAR. Et lavt niveau betyder, at immunsystemet ikke er på overarbejde i kroppen, og så kan lægerne, baseret på en samlet vurdering bedre sende patienten hjem,” fortæller adm. direktør Jakob Knudsen fra ViroGates. Firmaet har mere end 600 studier af testen på verdensplan, og i gennemsnit er patienterne indlagt 6,5 time kortere, når de får taget en suPAR test i Akutmodtagelsen på sygehuset. Et dansk studie, der er lavet for nyligt på 16800 patienter viser, at det er muligt at sende flere patienter hjem inden for 24 timer uden at risikoen for dødsfald eller genindlæggelser forøges. ”Det er fordi, suPAR er meget pålideligt i relation til at finde de patienter som ikke nødvendigvis behøver akut behandling. De patienter er bedre tjent med ikke at blive udsat for risiko for infektioner i forbindelse med en eventuel indlæggelse. Sygehusvæsnet kan så ydermere spare ressourcer ved at behandle dem ambulant ved en aftalt tid.” Ved at teste biomarkøren suPAR får lægerne et nyt værktøj, der gør at de lettere kan prioritere rigtigt, inden behandlingen sættes ind. Og der er mange besparelser at hente. ”Der er et stort pres på sundhedssektoren. I Danmark bliver danskerne ældre og ældre samtidig med, at flere lider af kroniske sygdomme, og der er knappe ressourcer. suPAR testen kan hjælpe lægerne med at beslutte, hvilke patienter der kan sendes hjem, og hvilke der skal indlægges, og suPAR kan måles sammen med de øvrige blodparametre, der måles i hospitalets laboratorie. Ved at tilføje en suPAR test kan flere patienter sendes hjem, og dermed reduceres overbelægningen i Akutmodtagelsen,” siger Jakob Knudsen. Og besparelsen er til at tage at føle på. I det danske hospitalsvæsen er nettobesparelsen ved at bruge produktet mere end 500 millioner kr.

Fordele ved at måle på suPAR • Flere patienter kan sikkert sendes hjem fra hospitalet • Signifikant nedgang i indlæggelser som følge af disse målinger. • Identifikation af patienter i højrisikogruppen, der fører til hurtigere og bedre behandling af disse patienter. • Større sikkerhed og beslutningskompetence hos den behandlende læge .

Læs mere på virogates.com

Fakta • ViroGates A/S har hovedkontor i Birkerød og laver udstyr til blodprøveanalyser til akutmodtagelser på hospitalerne • Der er til dato publiceret mere end 600 studier af suPAR baseret på mere end 350.000 blodprøver • Produktet kan afprøves i klinisk rutine på hospitalet. Send en mail til info@virogates.com for at høre nærmere • Firmaet er børsnoteret på NASDAQ First North Growth Market i København under symbolet ”VIRO”.


Eksemplerne er utallige. Løsninger fra den danske life scienceindustri er hver dag med til at helbrede patienter og skabe større livskvalitet for tusindvis af mennesker i Danmark. Og i resten af verden.

25

Foto: Getty images

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Foto: Getty images

Fotograf: Josefine Madsen

Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i Dansk Industri

LIFE SCIENCE-INDUSTRIEN ER EN DEL AF

LØSNINGEN PÅ SUNDHEDSVÆSENETS UDFORDRINGER

Life science-industrien er ikke blot en guldrandet forretning, der med en eksport på 117 mia. kr. og 50.000 ansatte i Danmark er utrolig vigtig for landets økonomi og velfærd. Industrien er også allestedsnærværende i danskernes dagligdag. Derfor har Dansk Industri positive forventninger til, at life science-industriens bidrag til udvikling af nye løsninger - og til dansk økonomi - bliver husket af politikerne i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

D

ansk life science-industri er utrolig vigtig for dansk økonomi og velfærd og – hvad få tænker på - også for danskernes dagligdag. Det forventer jeg, at politikerne har for øje i den fremtidige tilrettelæggelse af et bæredygtigt sundhedsvæsen Det siger sundhedspolitisk chef i Dansk Industri (DI) Mie Rasbech. Life science-industrien bidrager ifølge DI til, at vi kan bruge tid med vores nære og leve det liv, vi drømmer om. Hvis din kollega en dag står i den ulykkelige situation at få konstateret kræft sker det ofte på basis af billeder taget af en scanner udviklet af life science-industrien. Den efterfølgende behandling sker med præparater produceret af industrien. Hvis din bedstemor en dag begynder at udvikle demens, eller hvis dit barn en dag udvikler en hudsygdom er det ligeledes produkterne fra life science-industrien, der giver dig håb om en fortsat høj livskvalitet og mulighed for samvær. Og hvis du selv en dag begynder at miste hørelsen er det et apparat fra life science-industrien, der giver dig mulighed for fortsat at have lyd på omverdenen. - Eksemplerne er utallige. Løsninger fra den danske life science-industri er hver dag med til at helbrede patienter og skabe større livskvalitet for tusindvis af mennesker i Danmark. Og i resten af verden, siger Mie Rasbech. God behandling af forskellige sygdomme afhænger først og fremmest af et effektivt sundhedsvæsen. Men den bedste behandling fordrer også en velfungerende life science-industri til at udvikle løsningerne. Danmark er så heldig at have begge dele. Og der er samtidig et kæmpe potentiale for, at det kan blive endnu bedre - til gavn for patienterne. - Sundhedsvæsenet og life science-industrien er nemlig to sider af samme sag. Begge parter arbejder for at helbrede patienterne og sikre dem den bedst mulige livskvalitet. Uden de sundhedsprofessionelle med deres tætte kontakt til patienter og faglige tyngde og

industriens knowhow og tekniske viden er det usandsynligt, at vi var kommet så langt i udviklingen, som vi er i dag, siger Mie Rasbech. Life science-industrien er en dansk styrkeposition og en bred betegnelse for virksomheder, der producerer alt fra lægemidler, sundheds-IT og sundhedsteknologi, til høreapparater, velfærdsteknologi og medicoteknisk udstyr. Life science-industrien er med sin eksport på mere end 117 milliarder kroner om året et af Danmarks største eksporterhverv. - Der er med andre ord en god chance for at det produkt, der hjælper helbredet på rette vej igen, er udviklet og produceret af en dansk virksomhed. Og sådan skal det gerne blive ved med at være. Så når snakken over middagsbordet falder på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er en væsentlig del af svaret: life science. Et faktum som måske ikke er lige kendt af alle, siger Mie Rasbech. Tilmed er life science-industrien en væsentlig del af løsningen på de alvorlige udfordringer som vores sundhedsvæsen står over. For på trods af, at Danmark generelt har et velfungerende sundhedsvæsen, er det et faktum, at Danmark står over for store udfordringer i de kommende år. Her er nogle af de mest presserende: Et stort udgiftspres skabt af blandt andet langt flere ældre og en stigning i antallet af danskere, som lever med kronisk sygdom. Vi vil desuden opleve en stigning i antallet af nye behandlingsmetoder og præparater. Det er godt, for det kan skabe en langt mere effektiv og individuel behandling af den enkelte patient. Men det kan også blive dyre investeringer, hvis man alene anskuer det kortsigtet. Samtidig har regeringen blæst til kamp imod ulighed i sundhed. Det er berettiget. Uligheden i danskernes sundhed er steget inden for de senere år, og det er ikke i orden. Det har store konsekvenser for den enkelte og betyder samtidig øgede udgifter for at sikre et velfungerende offentligt sundhedsvæsen. - Life science-industriens innovative produkter er selvfølgelig

ikke alene løsningen på alle sundhedsvæsenets udfordringer. Men når regeringen skal forhandle en plan for et bæredygtigt sundhedsvæsen er det vigtigt, at life science-industrien tænkes helt ind i kernen af samarbejdet på sundhedsområdet, siger Mie Rasbech.

• Life science-industrien er en vækstmotor for dansk økonomi og eksporterede i 2018 for mere end 117 mia. kroner. Det er mere end en fordobling på de seneste ti år. Den øvrige vareeksport er til sammenligning blot steget med lidt over 6 procent. • Life science-industriens produkter sælges primært uden for EU, hvor USA og Kina er de største aftagere (37 pct. sælges til EU og 63 pct. til resten af verden). • Life science industrien beskæftiger mere end 50.000 ansatte. Industrien har haft næsten konstant stigende beskæftigelse over de seneste ti år. • Life science industrien har desuden en høj andel af højtuddannede medarbejdere fra udlandet – lidt under otte procent af de beskæftigede kommer fra udlandet.

Kilde: Life science industrien – Vækstmotor for dansk økonomi, DI analyse, 2019.


26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ENEVENTYRFORTÆLLINGDER GERNE SKAL BLIVE VED

Life Science er den samfundsøkonomiske snebold, der bliver større og større, forklarer Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen. Af Søren Sorgenfri

I

denne søde juletid drømmer de fleste om en hvid jul, men faktisk nyder den danske samfundsøkonomi allerede godt af en stor snebold. For Life Science trækker et stort læs i dansk eksport. Derfor er det heller ikke overraskende at life science industrien ofte betegnes som lokomotivet i dansk eksport. Over de sidste ti år er eksporten på området fordoblet og dykker man ned i de gode tal, så er lægemiddeleksporten vokset næsten dobbelt så hurtigt i 2019 som den europæiske. Med andre ord. Det går godt, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv. ”Life science står utroligt stærkt set med globale briller. Vi har en stor og bred talentmasse og firmaer på feltet i verdenseliten, men vi har på den gode måde kun set toppen af isbjerget. Der er mere i vente fra den danske life science branche som på mange måder ligner et nyt vindmølleeventyr,” siger han. Den skjulte motor Life science tager sjældent de store overskrifter i mediebilledet, men industrien er en dansk styrkeposition, som leverer et afgørende bidrag til samfundsøkonomien. Ifølge Erhvervsministeriets tal så sikrer industrien en årlig eksport på 108 milliarder kroner og står bag 83.000 arbejdspladser. Værditilvæksten i life science inklusive forskning og udvikling er således steget med 88 procent siden 2008. Danmark er på fåår blevet en førende nation på life sciencescenen, hvor højindkomstlande som USA, Japan og Korea er afgørende markeder, men der er mere i vente, forventer Brian Mikkelsen. ”Det er klart, at USA er et afgørende marked for dansk eksport, men i takt med at middelklassen udvides i Afrika, så vil der også åbne sig døre der til et eksporteventyr. Efterhånden som verdensdele som Afrika får flere penge mellem hænderne, så vil de blandt andet i forhold til livsstilssygdomme få mulighed for at købe bedre medicin og her må man sige, at dansk medicin er i verdensklasse,” siger han og fortsætter: ”Der er også et asiatisk marked, der bliver mere og mere interessant med Kina som en stor fremtidig aftager af dansk life science,” siger han. Snebolden ruller En omfattende sundhedsreform i Kina sammenholdt med at kloden får flere og flere ældre borgere ventes at skrue op for blusset under den danske life science industri. ”Det er en sneboldeffekt. Hvis vi ser på Sverige for 25 år siden, så havde de førertrøjen på i Norden og var en global aktør, men af forskellige årsager tabte de pusten. Vi har overhalet dem i en sådan grad, at vi sådan med lidt kollegialt drilleri plejer at sige til dem, at vi snart køber dem tilbage. Så stærkt og godt går det i Danmark,” siger Brian Mikkelsen og tilføjer: ”Der er en lang række faktorer, der spiller ind som motorer her. Vi har Novo Nordisk, Novozymes, GN Store Nord, William Demant Holding og ALK for blot at nævne et par stykker - store virksomheder med global reach, der trækker helt fremme, men de står på en stærk underskov. Der er en stor talentmasse af veluddannede på arbejdsmarkedet samt dygtige og kompetente uddannelses- og

forskningsinstitutioner. Samlet set har dansk life science opbygget et brand så stærkt, at store udenlandske virksomheder er begyndt at slå sig ned i København, fordi Danmark er stedet at være lige nu og mange år frem. Der er en god infrastruktur med nem adgang til resten af verden, hotel og konferencefaciliteter og talentmasse og godt samarbejde med universiteterne Danmark har i det hele taget gode rammer for life science, og det skal man jo huske smitter positivt af på de brancher, som læner sig op ad life science. Enten leverandører, men også hotelbranchen, restauranter, infrastruktur og en lang række andre områder.” Flere snebolde Det er ikke kun hovedstaden, der nyder godt af branchens fremgang. ”Det breder sig stille og roligt til andre dele af landet. Odense f.eks., som jo også indenfor robotindustrien har vist sig som en by med stort potentiale. Det gælder også indenfor life science.” Ikke overraskende ansætter life science mange med lange videregående uddannelser indenfor sundhedsvidenskabelige, tekniske eller naturvidenskabelige områder. Herunder ansættes en stor del udenlandsk arbejdskraft, hvilket ganske enkelt er en nødvendighed, hvis der skal smides brænde nok på det danske life science bål, der lyser op i hele verden. Det kræver en bred indsats at øge tempoet for det eksportlokomotiv, hvor der også er muligheder for vækst andre steder end på den anden side af Atlanten og i Fjernøsten. Kronprinseparret var således med en dansk delegation i Paris i begyndelsen af oktober for at åbne døre ind til det franske sundhedsmarked, som er det europæiske marked, hvor dansk life science har de bedste og mest oplagte muligheder for at øge engagementet. Frankrig er det ottende største marked for dansk eksport og delegationen besøgte den franske hovedstad under temaet Sundhed og Energi. Brexit Selvom meget er afhængigt af valget i Storbritannien d. 12. december, så tyder det på, at briterne forlader EU-samarbejdet. Det skaber en stribe udfordringer for life science-branchen. Særligt tilladelser og godkendelser kommer til at blive en reel barriere for eksporten til briterne og medføre fordyrende processer. Hvis briterne træder ud, så bliver den kommende handelsaftale helt afgørende, og her bør den danske regering lægge sig i selen for at life science-området bliver genstand for en aftale, der sikrer så få barrierer som muligt – det er klart i Danmarks interesse. ”Briterne forlader højst sandsynligt EU-samarbejdet og det kan man jo kun beklage, men næste fase bliver afgørende for, hvordan vi skal handle med dem fremover. Vi bør sætte alt ind på at sikre, at de områder, der er centrale for dansk økonomi -herunder life science - bliver omfattet af en dyb handelsaftale og dermed bliver forstyrret så lidt som muligt.” Brian Mikkelsen har som bekendt en politisk baggrund som minister for de konservative, men skiftet om til den anden side af skrivebordet har ikke overrasket ham. ”Som erhvervsminister var jeg godt bekendt med udviklingen indenfor dansk life science og branchens betydning for den danske

Life science står utroligt stærkt set med globale briller. Vi har en stor og bred talentmasse og firmaer på feltet i verdenseliten, men vi har på den gode måde kun set toppen af isbjerget. Der er mere i vente fra den danske life science branche som på mange måder ligner et nyt vindmølleeventyr, Brian Mikkelsen, administrerende direktør Dansk Erhverv

samfundsøkonomi, men jeg vil sige, at jeg om muligt er blevet endnu mere imponeret over den fremdrift, som branchens store virksomheder udviser. Det er ikke for sjov, at dansk life science nu er i verdenseliten. Der ligger hårdt arbejde bag,” siger han. Bedre forhold Og der ligger mindst lige så meget hårdt arbejde forude, for der er ikke noget, der tyder på, at dampen går af kedlen foreløbig, forklarer Brian Mikkelsen. ”Der er virkelig gode fremtidsudsigter for life science, men vi kan sagtens gøre det endnu bedre. Det kræver et øget samarbejde mellem den private og den offentlige sektor, det kræver et øget FoU-fradrag og en stærkere strategi for samarbejdet mellem erhvervsliv, regeringen og universiteterne. Den proces skal hjælpes på vej med højere brug af data; seed money skal have en lettere gang på jord, og det samme skal iværksættere og start ups. Vi ser en tendens til at en del start ups må give op, og der skal vi gøre det lettere at drive virksomhed og bygge op fra bunden. Gode og vellykkede start-ups bliver samtidig rollemodeller for andre, der sidder derude med en god ide i skuffen, og den proces må vi ikke kvæle. Den skal have gode vækstbetingelser,” siger han. Herunder bedre mulighed for udenlandske tilflyttere for at starte virksomhed på dansk grund. ”Vi må ikke glemme at mange fra den udenlandske arbejdskraft, der kommer til landet, gerne vil blive som aktiv del af det danske samfund på grund af at Danmark er et life science hotspot og gerne bygge noget nyt op fra bunden. Det skal være lettere end det er i dag. Der er trods alt ingen, der har interesse i, at vi bremser den her snebold, der meget vel kan vise sig at være et stort guldæg.”


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

27


28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

UDFORSK AI OG MULIGHEDERNE I SILICON VALLEY

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley inviterer topledere fra Life Science-industrien med på Life Science AI Academy 2020. Udviklingsrejsen går til Silicon Valley for at opleve mulighederne i kunstig intelligens (AI) og skabe netværk.

Af Pia Bundgaard Hansen

Life Science AI Academy: • Mød topledere, universiteter, iværksættere, forretningsudviklere, venturefonde, eksperter i regulatoriske anliggender og andre, der arbejder med kunstig intelligens. • Lær at identificere, kvantificere, kvalificere og designe løsninger baseret på AI ved brug af din egen case. • Find inspiration i nye tendenser og innovative teknologier. • Opbyg et stærkt netværk inden for AI i Danmark og Silicon Valley. • Sæt skub i dit interne innovationsprojekt og transformere din virksomhed/organisation hurtigere. • Få inspiration til at blive AI-forandringsagent og motivere dine kollegaer og din ledelse. Akademiet, hvor du arbejder med egen case, består af tre moduler: • Modul 1: Kick-off workshop i København 08. januar 2020. En hel workshop-dag med introduktion til AI, fælles definition og networking. • Modul 2: Deep Dive i Silicon Valley 26. januar - 01. februar 2020) . Vi dykker ned i økosystemets mulighederne og udfordringerne inden for anvendt AI • Modul 3: Reunion-workshop i København 03. marts 2020. Du får yderligere inspiration, så du kan omsætte erfaringerne fra Silicon Valley til din egen læringsrejse. Kontakt Program Director Frederikke Kroon på fk@atv.dk og læs mere på www.atv.dk.

K

unstig intelligens er en game-changer for virksomheder, forskningsmiljøer og samfundet som helhed. Men det er forsat et stort uudnyttet potentiale. Det er særligt manglen på ledelsesfokus og en konkret AI-strategi som bremser omstillingen. Derfor har vi valgt at sætte fokus på AI, så de danske virksomheder kan få del i den udvikling, forklarer Vibeke Schrøder, chefkonsulent i ATV. Alene i andet kvartal af 2019 viser tal fra Udenrigsministeriet, at der er investeret næsten 7,5 milliarder USD i AI-virksomheder verden over, heraf cirka 40 % i USA. Amerikanske virksomheder, som Intel, Google, Salesforce, GE, Bloomberg, Qualcomm og M12 fører an, og har gennemført over 300 AI-investeringer de seneste seks år. Kasper Hallenborg, institutleder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU: -Jeg deltager, fordi AI og sundhed er essentielle forskningsområder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, og det er afgørende, at vi i Danmark er ajourført med, hvordan der arbejdes med AI (i sundhedssektoren) i udlandet. AI definerer fremtiden AI rummer et uset potentiale for Life Science-industrien. Befolkningen bliver ældre og lever med kroniske sygdomme; individuelle behandlinger og personlig medicin vinder frem. Det betyder massive udgifter til sundhedssektoren, og her kan AI være en del af løsningen. -Herhjemme har vi sundhedsdata af høj kvalitet, og de senere år er computerkraften kommet til. Vi har en verdensklasse Life Sciencesektor og stærke forskningsmiljøer. Hvis vi arbejder sammen i økosystemet, har vi forudsætningerne for at blive en hub for udvikling af fremtidens AI-baserede sundhedsløsninger, siger Vibeke Schrøder og uddyber: -Turen til Silicon Valley er derfor netop med aktører på tværs af det danske økosystem, hvor vi udforsker og lærer sammen. Lars Nørgaard, Senior Manager, civilingeniør, Ph.D., ansvar for Data & Algorithms i FOSS R&D: -FOSS har de seneste 25 år anvendt kunstig intelligens som en central del af vore analytiske løsninger til fødevare- og landbrugsområdet. Udvikling og integrationen af avanceret kunstig intelligens og analytik, til gavn for FOSS’ kunder, er intensiveret de seneste år,

både i R&D og med etablering af en dedikeret Digital Business-enhed. Udviklingen går stærkt, og den er vigtig at følge, hvilket deltagelse i Applied AI Academy giver en unik mulighed for. Få svar på fremtidens spørgsmål I kølvandet på AI rejser der sig en række udfordringer om implementering, finansiering, samarbejde med andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner og ikke mindst etiske og lovmæssige krav til teknologien. Spørgsmål som Life Science AI Academy kaster lys over. Anna Haldrup, institutleder på Institut for Fødevarevidenskab, KU: -Grunden til, at jeg tager med, er, at AI er central for vores forskning indenfor bæredygtig optimering af fødevareproduktion og forbrugervidenskab. Vi er som institut med i et AI center på KU Science for at sikre synergi mellem forskellige forskningsdicipliner, specielt på Datalogisk Institut.

Vi vil fastholde vores position som en af de førende AI-virksomheder, og undersøger hele tiden, hvordan vi ellers kan bruge AI i alle aspekter af organisationen. Derfor sender vi deltagere fra såvel ledelse, udvikling samt product management Johan Doré, CTO VP Visiopharm A/S


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

I Danmark og beslægtede europæiske markeder vejer miljøhensynet tungt, mens den økonomiske gevinst er noget, man forstår ude i verden. Martin Storm Marum, KEN Hygiene Systems.

ERGONOMI OG GRØNNERE VASK LETTER TRAVL SEKTOR

Ergonomiske, vand- og pladsbesparende vaskemaskiner, der bruger mindre energi og kemi letter desinfektionen i dansk life science, hvor der bliver vasket kolber som aldrig før. Af Peter Klar

D

e termiske desinfektionsmaskiner kører på højtryk i dansk life science i disse år. Fra små nystartede laboratorier til store forskningsenheder i veletablerede pharma-virksomheder er der gang i vaskemaskiner fulde af laboratorie- eller procesudstyr. Eller som direktøren for KEN Hygiene Systems life science-division Martin Storm Marum skildrer efterspørgslen: ”I life science kan du ikke have en kolbe eller et prøveglas, uden at du har en vaskemaskine. De bliver brugt alle steder, og vi kan tydeligt mærke, at den danske life science-sektor vokser i disse år.” Underbordsmodel på vej KEN Hygiene Systems – opkaldt efter stifter Kaj E. Nielsen – har leveret vaske- og desinfektionsmaskiner til hospitaler, laboratorier og industri siden 1941. I 2018 startede virksomheden en dedikeret life science-division, som forhandler autoklaver og egenproducerede vaskemaskiner til desinfektion, herunder maskiner til GMP. Virksomheden har 40 kørende teknikere, der servicerer life science-kunder on site i hele Danmark. Den nyudviklede vaskemaskineserie IQ, som lige nu består af IQ4, 5 og 6, udvides efter jul med den mindre IQ3, som er en underbordsmodel til småt brug. Den modulopbyggede IQ-serie imødekommer alle relevante standarder i sektoren, deriblandt ISO 15883-1-2-5 og UL. Målet med IQ-serien har været at skabe desinfektionsløsninger, der bruger mindre vand og strøm, arbejder hurtigere, kan placeres side om side, støjer mindre og bruger mindre kemi. Færre tunge løft På et skandinavisk marked, hvor arbejdsmiljø tages meget alvorligt, er spørgsmålet om ergonomisk korrekte arbejdsstillinger et vigtigt parameter i vurderingen af vaskemaskiner til desinfektion. I stedet for at levere maskinerne med forskellige racks til forskelligt udstyr kommer IQ-serien med et modulopbygget fleksibelt rack, hvor de enkelte elementer i racket nemt kan udskiftes efter behov.

”Det betyder, at du ikke skal stå og løfte på tunge racks, hver gang du går fra én procedure til en anden”. Miljø og økonomi IQ-serien adskiller sig især fra andre vaskemaskiner ved at have et meget lavt vandforbrug. For eksempel bruger IQ4 12 liter vand i en skyllefase. Det lave vandforbrug smitter positivt af på både kemibehov og økonomi, og så er det pludselig ikke kun på de mest miljøbevidste life science-markeder, at kunderne kan se værdien i en IQ-maskine: ”Når du har et lavt vandforbrug, har du også et tilsvarende lavt energiforbrug til opvarmning af vandet, og du sparer ligeledes på kemien, der doseres i forhold til vandet. Alt i alt giver det en positiv effekt på miljøet og økonomien. I Danmark og beslægtede europæiske markeder vejer miljøhensynet tungt, mens den økonomiske gevinst er noget, man forstår ude i verden.” Produkter fra KEN Hygiene Systems distribueres til 148 lande. Virksomheden har flere fabrikker i udlandet, men alle maskiner til hospitaler, laboratorier og farmaceutisk industri er fremstillet i Danmark, hvor KEN Hygiene Systems har udvikling, produktion, samling, test og service i hovedkvarteret i Brobyværk syd for Odense. Her er også et showroom, hvor kunder kan se aktuelle modeller og få inspiration til design af nye vaskeområder. Kan stå side om side Kvadratmeter kan være dyre, og KEN Hygiene Systems ønsker ikke at være grund til, at laboratoriet får unødigt vokseværk. Derfor har IQ-serien fået et lille footprint. ”Selv om IQ har et kammer på størrelse med mange konkurrenters, fylder maskinen meget lidt i rummet, fordi al teknik er placeret over eller under kammeret i stedet for ved siden af. Derfor kan maskinerne også stå side om side helt op ad hinanden, hvor man normalt vil indlægge afstand med plads til serviceområde, hvis man vil opstille flere maskiner,” forklarer Martin Storm Marum. Nye laboratorier skyder løbende op i både etablerede og helt nystartede life science-virksomheder, og KEN Hygiene Systems hjælper gerne med projekteringen, når der skal designes nye vaskeområder i dansk life science.

Fabrikant Kaj E. Nielsen og Gudrun E. Nielsens Fond har siden 1986 ejet aktiemajoriteten i KEN Hygiene Systems. Fondens formål er at sikre virksomhedens fremtid. Derudover støtter fonden almennyttige formål i Danmark og udlandet, men især i lokalområdet på Fyn. Hvert år uddeler fonden et legat på 20.000 kroner til en sygeplejerske med et projekt inden for desinfektion.

Læs mere på www.ken.dk


30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FACILITETERNE DER BANER VEJEN FOR LÆGEMIDLERNE

For producenter af lægemidler og medicinsk udstyr er det altafgørende at kunne accelerere vejen til markedet. Hos det biologiske ”power house” Bioneer er de klar til at hjælpe de farmaceutiske, bioteknologiske og medikotekniske virksomheder med højteknologisk rådgivning og avanceret teknologi. Af Pia Bundgaard Hansen

D

et er bekosteligt at udvikle medicinsk udstyr og lægemidler. Det tager omkring 10-15 år at udvikle et lægemiddel, og den rejse kan koste mellem en og to milliarder dollars. Derfor er det altafgørende for virksomhederne at have adgang til det mest avancerede udstyr og den samlede viden på tværs af faglige discipliner - helt fra den første spæde ide til det færdige produkt, der skal sikre patienterne de mest effektive lægemidler. -Det er rigtig dyrt for virksomhederne at fejle både frem mod og i den kliniske afprøvningsfase af lægemidler og udstyr. Vi hjælper danske og udenlandske virksomheder med den mest avancerede teknologi samt rådgivning, så de får det bedst mulige beslutningsgrundlag for at indlede kliniske forsøg, siger Christian Clausen, der er forskningschef hos Bioneer, og han uddyber: -Især de små og mellemstore virksomheder har brug for partnerskaber i udviklingen af lægemidler, så de kan skabe resultater og bruge data konstruktivt til fx at tiltrække investorer. Viden, udstyr og infrastruktur Bioneer er ejet af Danmarks Tekniske Universitet og er også

Bioneer er en af blot syv Godkendte Teknologiske Service (GTS) virksomheder. Virksomheden har omkring 50 medarbejdere; heraf 30 akademikere med uddannelser, der matcher Life Science industrien. Den årlige omsætning er i 2019 omkring 71.9 millioner kroner.

Læs mere på www.bioneer.dk

en af syv virksomheder, der har godkendelse fra Ministeriet for Uddannelse og Forskning til at yde Godkendt Teknologisk Service (GTS). Virksomheden har til huse i Hørsholm i Forskerparken og på Københavns Universitet i København. -Ofte har de mindre virksomheder ikke selv laboratoriefaciliteter og specialister at sparre med, når de udvikler en lægemiddelkandidat, og her kan vi hjælpe, siger Christian Clausen, og han uddyber: -Vi har en bred portefølje af specialiseret viden, udstyr og infrastruktur, som kan hjælpe især små og mellemstore virksomheder med at få den ønskede tværfaglige bredde, der sikrer, at produkterne kommer hurtigt til markedet. De senere år har dog vist, at Bioneers ydelser også i stigende omfang tiltrækker de store biotek- og farmavirksomheder fra ind- og udland. Hos Bioneer har de både den faglige kapacitet i forhold til rådgivning og specialiseret udstyr og teknologi i laboratoriet, der kan anvendes til at løse en bred vifte af udfordringer for virksomhederne. - Virksomhederne har brug for at kunne teste forskellige scenarier i de rette faciliteter og udnytter Bioneers mulighed for hurtig at kunne realisere ønskerne, siger Christian Clausen, der nyder at følge de forskellige virksomheders vej fra ide til færdige lægemidler. Immunterapien vinder frem Et af de områder, hvor Bioneer har oplevet en stor interesse, er immunterapien, som gennem de senere år har vundet indpas med fokus på de individuelle medicinske behandlinger, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomstilstand. Bioneer assisterer fx med at udvikle laboratoriemodeller, hvor lægemiddelproducenterne kan teste forskellige scenarier i jagten på at finde den mest effektive behandling til sygdomme som kræft. Bioneer arbejder også med at udvikle 3D print teknologi, der kan printe levende celler, som kan blive til små stykker væv, der kan indgå som modeller til at teste lægemidler i udvikling. -Vi vil gerne være med til at sikre, at virksomhederne i branchen hurtigere kan udvikle deres produkter og processer, så den danske Life Science industri bliver styrket både nationalt og internationalt, og patienterne får den bedst mulige behandling, siger Christian Clausen. Sidste år havde Bioneer et pænt overskud, som bliver geninvesteret i ny teknologi og viden, da Bioneer er en almennyttig uafhængig not-for-profit virksomhed.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

31

JUBILÆUM HOS RÅDGIVENDE INGENIØRER:

ANDREASEN & ELMGAARD A/S FEJRER 20 ÅR MED FOKUS PÅ KVALITET OG FLEKSIBILITET

For 20 år siden ændrede en enkelt opringning retningen for det rådgivende ingeniørfirma, Andreasen & Elmgaard A/S, der siden da har hjulpet alle de største medico- og pharma-producenter i Danmark med kvalitetssikring af produkt og produktion. Af Frank Ulstrup

D

et stod ikke skrevet nogen steder, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Andreasen & Elmgaard A/S i løbet af ganske få år skulle blive fast leverandør til stort set alle de store spillere i den danske pharma- og medicinalindustri. Da de to stærkstrømsingeniører, Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen, tilbage i 2000 etablerede deres egen virksomhed, var det nemlig med primært med henblik på at rådgive om produktionsanlæg inden for off-shore industrien. Men så kom der en opringning fra Novo Nordisk, som ændrede alting, fortæller Per Elmgaard Rasmussen. -De havde via forskellige kanaler hørt om os, og spurgte, om vi ikke havde lyst til at tage til Schweiz for at hjælpe en underleverandør med at optimere produktionen. Det indvilgede vi i, selvom det felt, siger han og var lidt udenfor vores tilføjer, at det, der skulle have været en mindre opgave - endte med at vare to år og resultere i en helt ny fabrik. Og det var også en opgave, der gjorde indtryk, for tsæt ter Rasmussen: Per E l mga a rd -Det åbnede vores øjne for, hvor alsidig og spændende

lægemiddelindustrien er, så allerede under opholdet i Schweiz besluttede vi os for, at det var her, vi hørte til, siger han. Bredt og komplekst I dag kan de to ingeniører så se tilbage på 20 år med et væld af forskellige kunder indenfor medicinalindustrien – en industri, der med Per Elmgaard Rasmussens ord spænder fra fremstilling af stomiposer - til medicin fremstillet ved hjælp af genmodificerede hamsterceller. - Der findes et hav af forskellige lægemidler, og næsten lige så mange forskellige måder at fremstille dem på. Det er variationen, bredden og kompleksiteten i branchen, der gør den så utroligt spændendende og udfordrende, siger Per Elmgaard Rasmussen. Det er da også lige præcis kompleksiteten og de mange regler og kvalitetskrav, der i mange tilfælde gør at medicinalvirksomhederne indhenter hjælp og rådgivning fra firmaer som Andreasen & Elmgaard A/S. -Vi hjælper grundlæggende vores kunder produkter er i med at sikre, at deres orden og altid lever op til lovens krav. Dybest set handler det jo om, at patienten kan være sikker på, at der kun er det i tabletterne, indlægssedlen, som der står på hverken mere eller mindre, fortsætter: siger han og

-Dermed arbejder vi for en industri, der har som formål at øge livskvaliteten hos syge mennesker. Det er et mål, som også er med til at gøre branchen til noget helt særligt og meningsgivende. Fra start til slut – og helt til dørs Typisk kommer Andreasen & Elmgaard og deres medarbejdere ind i billedet, når en virksomhed f.eks. skal anskaffe nyt produktionsudstyr. I den forbindelse udarbejder de kravspecifikationer, vurderer indkomne tilbud og udvælger leverandører. -Derfra følger vi den helt til dørs – forstået på den måde, at vi udarbejder tidsplaner, udfører FAT- og SAT-test osv. – og bagefter kvalificerer både udstyr og proces. Hele vejen igennem handler det om at sikre, at vores kunder kan leve op til de mange forskellige krav, der stilles af myndighederne. Det er kvalitets-mindset’et, der er afgørende for alt arbejdet, siger Per Elmgaard Rasmussen og nævner, at Andreasen & Elmgaard har sit eget kvalitetssikringssystem, der er certificeret i henhold til ISO 9001:2015. En finger i jorden Over de to årtier, der er gået, siden starten, er det ikke bare antallet af kunder og opgaver, der er vokset. Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen har i dag 25 medarbejdere, hvoraf mange er deciderede specialister og projektledere. På spørgsmålet om, hvad opskriften har været, svarer Per Elmgaard Rasmussen: -Ud over, at vi selvfølgelig sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde, er vi meget fleksible og tilpasser os kundens organisation og arbejdsform. Vi synes, det er vigtigt, at man lige stikker en finger i jorden, og noterer sig, hvad det er for et sted, man er kommet til, når man er ude som rådgiver. Det tror jeg, vores kunder sætter rigtig stor pris på. For Brian Andreasen og Per Elmgaard Rasmussen går der dog ikke længe, før rollerne bliver byttet om, og man kommer til at modtage masser af gæster på adressen i Søborg. Det sker efter nytår, når virksomheden runder sit 20’ende leveår. -Vi kommer selvfølgelig til at holde en reception, men ser egentlig hele 2020 som et jubilæumsår. Derfor planlægger vi en række gå-hjemmøder og faglige events hen over året med både interne og eksterne oplægsholdere. Det er alle samarbejdspartnere meget velkomne til at deltage i, lyder det fra Per Elmgaard Rasmussen.

Andreasen & Elmgaard A/S er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der arbejder inden for den farmaceutiske industri. Vi har specialiserede kompetencer inden for Clean Utilities, Project Management, Assembly & Pack, IT/Automation, Medical Devices samt QA/RA.

Læs mere på www.aoge.dk


32

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SOFTWARE MOD SYGDOM

Ifølge udviklingshuset Prevas søger stadig flere pharma- og medico-virksomheder hjælp til udvikling og godkendelse af nye teknologiske produkter til glæde for patienterne. Af Peter Klar

F

ra idealistiske iværksættere og små startups til etablerede pharmaog medico-virksomheder – på alle niveauer i dansk life science arbejdes der på at udvikle nye produkter, der udnytter mulighederne i sensorer og intelligent teknologi til glæde for patienterne. Det mærker man tydeligt i life science-afdelingen hos udviklingshuset Prevas, der siden 1985 har hjulpet skandinaviske virksomheder i forskellige brancher med at udnytte den teknologiske udvikling. ”Andre sektorer har været tidligere ude, men nu ser vi også, at mange virksomheder inden for pharma og medico begynder af implementere software styret elektronik i deres produkter. Når det gælder medicin, kan det for eksempel være i form af forskellige støttesystemer. Det kan være en app på en smartphone eller intelligent indpakning, hvor sensorer registrerer, at en pille bliver

Siden virksomhedens start i 1985 har Prevas løst titusindvis af udfordringer med ny elektronik sammen med kunder inden for de fleste brancher. Prevas kalder det 'Hello Possibility'.

Læs mere på www.prevas.dk

taget. Alt sammen er det udvikling, der skal hjælpe patienten med at tage medicinen korrekt og blive helbredt hurtigere,” siger Mette Dahl Meincke, teamleder i Life Science hos Prevas. Strækbar elektronik Elektronik dukker også op i traditionelle analoge heathcare-produkter, der har været anvendt igennem mange år. Det kan være plastre eller engangssprøjter, hvor man ser en idé i at placere en sensor, der kan rapportere om anvendelsen af produktet og for eksempel fortælle, hvornår et plaster skal skiftes. ”Lige nu vælter det frem med projekter, hvor der anvendes ny teknologi til at forbedre velkendte produkter. Et eksempel er print af elektronik på materialer, der kan strækkes og ikke går i stykker, selv om det sidder på et plaster. Det er en spændende udvikling inden for life science, der åbner døren for en lang række nye anvendelsesmuligheder.” Fra idé til færdigt produkt Prevas kan deltage i udviklingen af ny teknologi fra den første spæde idé til det færdige og godkendte produkt. ”Typisk starter et samarbejde med, at kunden præsenterer os for en eller anden form for prototype eller blot et proof of concept, der på en simpel måde demonstrerer et måleprincip, der virker. Som regel er kunden specialist inden for sit måle-område, men ikke i at lave elektronik. Det er så vores opgave at undersøge, om det kan blive til et produkt, der kan godkendes og vil virke efter hensigten,” siger Mette Dahl Meincke. Kunden ejer produktet og beslutter selv, om det eventuelt skal ud til et bredere marked, når først det er udviklet. Medico Templates For at hjælpe virksomheder med begrænset eller ingen erfaring i brugen af elektronik integreret i produkter har Prevas udviklet en

template-pakke, der understøtter alle relevante ISO-certificeringer og regulativer. Medico Templates giver virksomheder, der ikke før har haft elektronikudvikling inde i deres produkt, en metode for, hvordan de kan udvikle et elektronisk produkt og samtidig dokumentere, at produktet overholder de medicinske krav. "Ideer til ny healthcare-teknologi er ofte fostret af entusiaster med et stort drive og en spændende vision for et produkt. Dog står de ofte over for store udfordringer, når de indser, hvor meget der egentlig kræves for at leve op til de krav, der stilles til medicinsk teknologi. Vores life science-specialister har mange års erfaring i at udvikle og få godkendt medicinsk udstyr og kender derfor til alle de udfordringer, virksomheder møder i den proces. Med vores serie af Medico Templates vil vi bidrage til at sikre, at forberedelsen og godkendelsen af nyt medicinsk teknologisk udstyr op til lanceringen, går så nemt som muligt.” Det teknologiske toilet Det prisvindende teknologiske toilet Measurelet, som kan veje og måle mængden af urin og afføring og derefter sende data direkte til patienternes journaler, er et eksempel på et produkt, hvor Prevas har hjulpet med udviklingen. Measurelettet er opfundet af to sygeplejersker fra Rigshospitalet og skal gøre livet lettere og mere værdigt for patienter med alvorlige mave- tarmsygdomme. Et andet projekt, Prevas har deltaget i, er det bærbare kølesystem QuickCool, som letter akutbehandlingen af intensivpatienter med hjertestop eller andre kritiske lidelser. QuickCool køler via næsehulen og holder patientens temperatur nede på 36 grader, hvilket øger chancen for at overleve og nedsætter risikoen for hjerneskade. Prevas har stået for software, dokumentation og kvalitetssikring.

Life science-teamleder Mette Dahl Meincke og direktør Henrik Møller med produktet Acarix, et elektronisk stetoskop, der måler hjertetilstand hurtigt.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Svitlana Babak Andersen, Investment Director.

Fredrik Strömholm, partner i Impilo.

33

Daniel Berg, Investment Manager.

UNGT FREMADSTORMENDE INVESTERINGSSELSKAB RUNDER ENDNU EN MILEPÆL

Impilo har med syv investeringer på blot to et halvt år formået at etablere sig som branchespecifikt investeringsselskab indenfor healthcare-segmentet. Senest har selskabet overtaget det svenske forsikringsselskab, Euro Accident. Af Frank Ulstrup

D

en 2. december overtog investeringsselskabet Impilo det svenske forsikringsselskab, Euro Accident, der er specialiseret indenfor syge-, livs- og sundhedsforsikringer. Selskabet, der var ejet af National General Holdings Corp, har været drevet af samme ledelse i 16 år, og har i gennemsnit leveret præmievækst på mere end 20 procent om året. Partner i Impilo, Fredrik Strömholm, er da også både glad og stolt, da vi møder ham i telefonen: -Det er en af de fire største investeringer, vi har foretaget og absolut en meget vigtig milepæl i Impilos historie, siger han. Han forklarer, at man sammen med ledelsen i Euro Accident, og en række andre investorer har etableret et konsortium, for at gøre overtagelsen mulig. Dermed er Impilo den absolut største investor i forsikringsselskabet, der også driver forretning i Danmark.

Vores udgangspunkt er, at virksomhederne i vores portefølje skal bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af de samfund og markeder, de er aktive i, for at kunne have succes på længere sigt Fredrik Strömholm, Partner i Impilo

Investerer i livskvalitet Men overtagelsen af Euro Accident er bare det seneste bevis på, at Impilo har fundet en opskrift, der fungerer særdeles godt, og som indtil videre har ledt til syv investeringer indenfor sundhedsrelaterede områder. Virksomheden investerer således udelukkende indenfor farmaceutisk og medicinsk teknologi samt relaterede sundhedstjenester. -Vores udgangspunkt er, at virksomhederne i vores portefølje skal bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af de samfund og markeder, de er aktive i, for at kunne have succes på længere sigt, forklarer Fredrik Strömholm og fortsætter: -Den overbevisning er indlejret i hele vores investeringsstrategi – bl.a. fordi den nødvendiggør en dybere forståelse og reducerer risici. På denne måde investerer vi i, at mennesker kan leve sundere liv i fremtiden. Helt konkret betyder det, at de fortrinsvis nordiske porteføljevirksomheder skal bidrage til en forbedret kvalitet og effektivitet i sundhedsplejen, eller et reduceret behov for pleje.

er ti år forud for det europæiske, og han har i den forbindelse ingen problemer med at kalde Impilo for en nordisk frontløber på området. -Vi er tidligt ude, men kan se, at det går rigtig godt for vores amerikanske kolleger. Dertil kommer, at der foreligger studier om at sektor-specifikke investeringsselskaber har et bedre afkast end selskaber med en større porteføljespredning. Det får os igen til at tro på, at vi går en rigtig god fremtid i møde, og at vi om ti år sagtens kan gå hen og være førende i Nordeuropa indenfor vores segment.

Europa er bagud Foruden kapital kan Impilo tilbyde porteføljevirksomhederne momentum til implementering af nye initiativer, mulighed for overtagelse af konkurrenter, samt adgang til kompetencer, bl.a. genom rekruttering af dygtige og relevante bestyrelsesmedlemmer - og ikke mindst en stor ekspertviden.Det var netop denne viden og erfaringer fra mange års arbejde i relation til sundhedssektoren, som i 2016 affødte ideen til Impilo, fortæller Fredrik Strömholm: -Vi kunne se, at der var et hul i markedet, og at vi i Europa var langt bagud med hensyn til specialister indenfor investeringer i healthcare-segmentet. Kikkede vi f.eks. på USA, var der alene i Chicago flere investeringsselskaber indenfor sundhedsområdet, end der var i hele Europa, siger han og uddyber: -Vores kalkule er, at potentialet for sektor-fokuserede investeringer er mindst lige så stort i Europa, og at det blot er et spørgsmål om, at markedet skal modnes. Derfor er det også langsigtede investeringer, som vi tror på, og sigter imod.

Ud over overtagelsen af Euro Accident, har Impilo i 2019 foretaget to større platformsinvesteringer med fokus på organisk udvikling og geografisk ekspansion.

En nordisk frontløber Fredrik Strömholm vurderer, at det amerikanske investeringsmarked

Det nordisk baserede investeringsselskab Impilo har foretaget syv investeringer på to et halvt år.

Konkret investerede man i: • Humana, der er en børsnoteret nordisk omsorgsvirksomhed med 11.000 ansatte. Impilo ejer nu 20 procent af aktierne og er dermed den største ejer. • The Fertility Partnership, der er Nordeuropas største kæde af fertilitetsklinikker med 19 kliniker i UK, Tyskland, Danmark, Holland, Polen og Østrig. Sören Mellstig, tidligere CEO i Gambro, Mikael Worning, USA direktør på Demant og tidligere statsminister Helle ThorningSchmidt er medlem af bestyrelsen.

Læs mere på impilo.se


34

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TEKNOLOGIEN SÆTTER DAGSORDENEN FOR LEDERE

De nye teknologer er game changere for lederne i Life Science Branchen. I dag sætter teknologien dagsordenen for fremtidens ledere af sundhedssektoren, og det stiller nye krav til ledernes kompetencer. Af Pia Bundgaard Hansen

I

disse år mærker topledere i Life Science branchen udfordringer i mødet med nye teknologier, brug af data og kunstig intelligens (AI) samt strategier på et arbejdsområde, der er i stærk forandring. Hele funktionsområder hos organisationerne og virksomheder bliver redefineret, og toplederne møder et arbejdsmarked, hvor man skal have kompetencerne til at styre arbejdspladserne gennem forandringerne ved blandt andet at implementere ny brug af data. -I dag er det essentielt, at lederne forstår hele værdikæden omkring brugen af data. Lederne behøver ikke selv være eksperter,

Sam Kondo Steffensen, Program Director

men de er nødt til at forstå værdiperspektiverne ved brug af data, fortæller Sam Kondo Steffensen, der er Program Director hos DTU Executive Education, som blandt andet efteruddanner ledere indenfor sundhedssektoren. Hos DTU driver de også et professionelt læringsnetværk, hvor man inviterer ledere til seminarer, studieture og tilbyder programmer som ILC (Innovation Leadership Challenge). Uddannelsen fokuserer på, at lederne i Life Science industrien kan udvikle kompetencer indenfor design og strategisk ledelse af innovationssystemer i komplekse organisationer. Data definerer fremtiden Netop brugen af ny teknologi og data er med til radikalt at ændre innovationssystemerne i virksomheder og organisationer. Data bruges i dag på alle fronter i branchen – lige fra udvikling af lægemidler til forebyggelse og behandling af patienter. -For mange ledere og for sundhedssystemet, er det for eksempel en udfordring at skulle anvende data intelligent for at sikre patienterne bedre individualiserede lægemidler og behandlingsforløb, forklarer Sam Kondo Steffensen. Netop i udviklingen af lægemidler betyder brugen af data et reelt paradigmeskifte. Her bruges data til at simulere situationer, som kan give endnu hurtigere og bedre evidens end de klassiske kliniske forsøg samt de randomiserede forsøg. Smartere brug af data og mulighederne for mere åbne innovationsprocesser skubber på generelle krav og forventninger om hurtigere omsætning af forsknings- og forsøgsaktiviteter til reel målbar værdiskabelse for patienterne. Kunstig intelligens viser vej til bedre behandling Området for kunstig intelligens har med brugen af data fået et nyt boost, fordi teknologien nu sikrer, at enorme mængder af data kan analyseres, og mønstre i patienters behandlingsforløb kan spottes. -Den kunstige intelligens baserer sig så meget på data- og analysekraft, at det rækker langt ud over den menneskelige formåen i forhold til mønster genkendelse. Et område, hvor kunstig intelligens er et interessant redskab, er i behandlingen af de multisyge, som er en meget kompleks gruppe for sundhedssystemet at behandle, siger Sam Kondo Steffensen.

Ifølge tal fra Danske Patienter lider næsten 1,2 millioner danskere af to eller flere kroniske sygdomme. Fælles for de multisyge er de komplekse sygdomsforløb, hvor der er mange eksempler på fejlmedicinering med dårlig livskvalitet til følge. -Den kunstige intelligens kan finde mønstre og fællestræk i patienternes behandlinger på tværs af lægefaglige specialer. Den viden kan bane vejen for ny forståelse og dermed bedre behandling af den multisyge patient, hvilket også gavner samfundsøkonomien, forklarer Sam Kondo Steffensen. Siloer brydes ned mellem fagområder Et andet område, som fremtidens ledere skal kunne håndtere, er, at digitaliseringen og brugen af data åbner op for et større samarbejde på tværs i sektoren og i et udvidet værdikædeperspektiv, hvilket også er nyt for mange ledere. - Life Science sektoren har ikke en lang tradition for at drive innovation i samarbejde med andre brancher, men siloerne er ved at blive brudt ned, og der er store gevinster at hente i et tværfagligt samarbejde enten med aktører i branchen eller udenfor, forklarer Sam Kondo Steffensen.

Læs om de uddannelser DTU Executive Education tilbyder til fremtidens ledere i Life Science og sundhedssektoren.

Du finder det her executive.dtu.dk/healthcare


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

35

VÆRDIBASERET AUTOMATION ØGER EFFEKTIVITETEN Med stigende krav til besparelser i sundhedsvæsenet, hvor lægemidler udgør en væsentlig omkostningspost på de offentlige budgetter, handler det om at automatisere produktionen optimalt.

V

i bliver simpelthen nødt til at lave automation smartere, hurtigere og bedre hvis vi vil være i stand til at producere de mange nødvendige forbrugerprodukter. Uanset om det er fødevarer, lægemidler eller andre varer, skal vores produktion være mere effektiv. Den form for automation arbejder vi med til hverdag, indleder adm. direktør Michael Nielsen, Beckhoff Automation A/S. Sjældent behov for de store ændringer Når Michael Nielsens medarbejdere kommer rundt hos kunderne for at rådgive om mere effektive automationsløsninger, er der sjældent behov for de helt store ændringer for at opnå en øjeblikkelig effekt. -Når vi kommer rundt hos produktionsvirksomheder og

maskinbyggere, kan man ofte, blot ved at skifte til vores platform, undgå de store ombygninger, for at opnå et større output. For det handler om at udnytte råmaterialerne bedre, fastslår Michael Nielsen og nævner som eksempel en producent af sprøjtestøbemaskiner, der blandt meget andet producerede plastflasker til læskedrikke. Her medgik en vis mængde plastik til hver flaske, men blot ved at skifte automationsplatform, kunne der opnås en materialebesparelse på hele 35 pct. på samme sprøjtestøbemaskine, fordi den eksisterende løsning helt enkelt ikke reagerede hurtigt nok, og derfor heller ikke regulerede maskinen tilstrækkeligt præcist. -Da han begyndte at regne på de daglige besparelser, stod det klart, at den samlede investering var tjent hjem på omkring seks måneder, uddyber Michael Nielsen. Krav til produktionskvalitet øger konkurrenceevnen Life science-branchen er om nogen præget af krav og regler fra myndighedernes side, og de virksomheder, som bedst og billigst er i stand til at efterleve disse, opnår betydelige konkurrencemæssige fordele. -Vi arbejder en hel del med applikationer til serialisation og ’track and trace’, hvor man begynder at tilbygge analyseværktøjer, som overvåger produktionen i forhold til kravene. Vi logger stort set alt; fra produktion til pakning og forsendelse, og klargører overvågningdata så de kan sendes til den europæiske database, således at man kan spore ethvert produkt fra producent til forhandler. Her arbejder vi og vores kunder med IoT og cloudbaserede løsninger. Den type udstyr indbygger vi på rigtigt meget udstyr – både eksisterende og nyt, fordi vores platform er meget åben og kan udveksle data med hvem som helst. Det gør det ekstra nemt at integrere vores udstyr i et eksisterende automationsanlæg, forklarer Michael Nielsen.

Michael Nielsen

Automation som forretningsmodel Ifølge Michael Nielsen er det ikke noget spørgsmål, hvilken hardware man anvender i sine automationsløsninger, eller om den kommer fra

den ene eller den anden leverandør. Derimod spiller det en afgørende rolle, hvilken forskel leverandøren kan udgøre. Kan dennes udstyr håndtere at køre for eksempel mere medicin igennem på kortere tid? Så kan leverandøren medvirke til at reducere omkostningerne og i sidste ende give lavere medicinpriser. -Vi arbejder meget intenst med at udarbejde forretningsmodeller for vores løsninger, som både er afgørende for slutkunden og den mellemliggende maskinbygger, påpeger Michael Nielsen.

Som ansvarlig producent fokuserer Beckhoff Automation på overholdelse af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som tilsammen skal sætte os på kurs mod en mere bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken. I de fleste tilfælde arbejder Michael Nielsens medarbejdere direkte sammen med slutkunden om at finde frem til den optimale automationsløsning baseret på værdiskabende rådgivning. Når løsningen er klar, træder maskinbyggeren til og realiserer den dokumenterede automationsløsning i relation til slutkundens produktionsmaskineri.

Læs mere på beckhoff.com


36

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

MESSEN DER SAMLER LIFE SCIENCE INDUSTRIEN

DiaLabXpo er diagnostik- og laboratoriebranchens nye fyrtårn og mødested. Oplev temadagene pakket med viden og innovation, som finder sted næste gang 29. september - 1. oktober 2020 i MCH Messecenter Herning. Af Pia Bundgaard Hansen

D

Danmark er et af Europas mest specialiserede Life Science lande, og i 2018 satte eksporten af lægemidler og medicinsk udstyr rekord. Branchen stod for 15,4 % af Danmarks samlede eksport, hvilket svarer til over 100 milliarder og er mere end en fordobling på bare ti år. For at kunne holde gang i den positive udvikling, dele viden og styrke teknologien er det vigtigt, at branchen får et fælles mødested, og derfor har messen DiaLabXpo set dagens lys. -Vi oplever en branche i rivende udvikling, hvor der hele tiden er behov for at dele viden og have adgang til de seneste nye produkter. Derfor samler vi hele branchen omkring messen DiaLabXpo, der viser de nyeste trends, temaer og inviterer til de aktuelle debatter, fortæller John Dørr Jensen der er projektleder for DiaLabXpo, som er et tæt samarbejde mellem brancheforeningen DiaLab og MCH Messecenter Herning. Fyrtårnet viser vejen for branchen På messen, der debuterede i København i 2019, kan de besøgende ikke blot blive opdateret på seneste nye udstyr fra udstillerne, men også høre indlæg fra både politisk side samt erhvervsliv omkring, hvordan Danmark sikrer sin Life Science position på markedet fremover. I løbet af temadagene får de besøgende mulighed for at opleve en lang stribe af branchens førende leverandører, der viser de nyeste teknologier og trends i branchen fx automatisering af laboratorier.

Målet med DiaLabXpo er at skabe et fyrtårn for brugere, indkøbere og beslutningstagere, der får mulighed for at mødes og netværke. Og startskuddet på messen i København i år lover godt for fremtiden. DiaLabXpo er pakket med indhold Temadagene byder blandt andet på politiske debatmøder, hvor politikere, repræsentanter fra interesseorganisationer, virksomheder og vidensinstitutioner sætter centrale emner under lup. På trendseminarerne kommer nogle af kapaciteterne fra branchen, kaster et blik i krystalkuglen og løfter sløret for, hvor fremtidens udvikling peger hen. Endelig vil der være underholdning og konkurrencer med faglig og videnskabelige input samt en afsluttende branchefest for deltagerne. I 2019 havde messen sin debut i Lokomotivværkstedet i København, og i 2020 er turen kommet til messecenteret i Herning sideløbende med den store FoodTech messe, der er fagmessen for fødevareteknologi. -Vi arrangerer messen, så den løbende skifter adresse mellem øst og vest. Hvert andet år holder vi messen i København og året efter i MCH Messecenter Herning, så hele Danmark får adgang til den samlede viden, forklarer John Dørr Jensen, og han uddyber: -DiaLabXpo vil have sin helt egen hal i Herning, hvor besøgende fra FoodTech også får mulighed for at kigge forbi, da der er synergi i de løsninger, som begge brancher efterspørger.

Bliv en del af programmet I fremtiden spås det, at Life Science industrien faktisk kommer til at overhale fødevareindustrien på eksportsiden. -Vi er i fuld gang med at planlægge efterårets program for messen, så vi igen i 2020 kan samle de allerbedste kapaciteter fra branchen og sammensætte et stærkt program, der skal være med til at bringe dansk Life Science ind i fremtiden, fortæller John Dørr Jensen. Vi ses i Herning læs mere på www.dialabxpo.dk

DiaLabXpo bliver i 2020 afholdt i MCH Messecenter Herning 29. september - 1. oktober. Programmet er i fuld gang med at tage form, men der er stadig plads til udstillere og indlæg.

Læs meget mere her www.dialabxpo.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

37

KONSULENTHUSET DER TOG SIN EGEN MEDICIN

Hos konsulenthuset AlfaNordic har de selv oplevet samarbejdet på tværs af branchen gennem opkøbet med A-Consult. Det styrkede konsulenthus leverer tilpasset rådgivning og skræddersyede løsninger til Life Science industrien samt uddanner store som små organisationer i at omdanne paragraffer til løsninger. Af Pia Bundgaard Hansen

D

er summer af viden på gangene hos konsulenthuset AlfaNordic, som efter opkøbet har 100 akademikere samlet under et tag. Konsulenterne er klædt på til at bistå hele Life Science branchen med at skabe varige løsninger, der er i compliance med myndighedernes krav og den enkelte virksomheds behov. AlfaNordic arbejder blandt andet inden for Pharma, biotek, medicinsk cannabis, kosttilskud, kosmetik og medicinsk udstyr.

-Vi valgte at opkøbe, fordi vi møder et marked og en branche i forandring, hvor der er behov for hurtig omstilling, at kunne implementere data, samarbejde på tværs af sektorer samt at kunne skalere op og ned. Det kræver en mange facetteret palette af ydelser, som vi har samlet i det nye AlfaNordic, forklarer Flemming Lindeløv, der er bestyrelsesformand hos AlfaNordic, og han uddyber: -Vi leverer både skræddersyede rådgivningsløsninger, uddannelse og interim-ydelser. Vi taler med virksomheder af alle typer, i alle størrelser og faser af udvikling. Uanset hvor virksomheden er i sin udvikling, kan vi hjælpe med at lykkes. Hent konsulenthjælp efter behov Nogle virksomheder ønsker ”kun” hjælp til at få overblikket over hvordan de kommer frem til deres mål og hvilke trin der indgår i den proces fra a til z, andre vil have hjælp til udvalgte trin i arbejdet. Andre igen vælger den fulde løsning med hele rådgivningspakken og praktisk hjælp til opgaveløsning på alle trin i processen. Med opkøbet tilbyder AlfaNordic netop en bred vifte af ydelser, der blandt andet kan styrke de interne konsulenter. De arbejder typisk ude hos de store virksomheder, men tænker måske ikke på muligheden for at hente rådgivningen ude fra. Hos de mindre virksomheder vil behovet typisk være at få ekstern rådgivning til komplekse områder i stedet for selv at ansatte en medarbejder. Og efter forløbet sikrer AlfaNordic Academy, via uddannelse af medarbejderne, at virksomhederne bliver selvkørende.

Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand hos AlfaNordic.

Rådgivning på tværs af brancher Et af de tværfaglige områder, hvor AlfaNordic har rådgivet, er indenfor området medicinsk cannabis. Dyrkerne af medicinsk cannabis, som typisk kommer fra frugt- og grøntproduktionen, møder pludselig alle de regulatoriske krav fra den farmaceutiske verden, som kræver en omstilling. Andre tværfaglige områder kan være implementeringen af data og robotter samt kunstig intelligens, som radikalt forandrer arbejdsprocesserne, når virksomhederne begynder at se sig selv som datadrevne. -Vi hjælper med alt fra a til z – og arbejder på tværs af fagligheder. Internt nyder vi at kunne ”ringe til en ven”. Eksternt kan vi skabe løsninger, der fungerer i praksis - ikke kun for kvalitetsafdelingen, men

også hos kollegerne i den regulatoriske afdeling og dem i produktionen, forklarer Flemming Lindeløv. -Vi oplever også at virksomhederne outsourcer opgaver til os f.eks. hele eller dele af pharmacovigilance, hvor vi går ind og finder en skræddersyet løsning til den enkelte virksomhed, forklarer Flemming Lindeløv. Konsulenterne hos AlfaNordic rejser også gerne med ud i verden og løser opgaverne både på strategisk og praktisk niveau, så der er styr på de regulatoriske processer, og den daglige drift er sikret. Læs mere om AlfaNordic og alle muligheder, når virksomhederne skal lykkes på www.alfanordic.com. Læs også om AlfaNordic’s inspirationsmøder, som finder sted 6-8 gange om året.

AlfaNordic har 100 medarbejdere (2018). Vi består af AlfaNordic A/S , herunder det der tidligere hed A-consult, der ud over rådgivning leverer interne konsulenter til life-science industrien og AlfaNordic Academy, der bla. har et talent program samt en kursusafdeling. Sammen hjælper vi Life Science industrien med at skabe løsninger der fungerer i praksis. AlfaNordic er ejet af Henrik Linnemann og Thomas Meldgaard Petersen og har Flemming Lindeløv som bestyrelsesformand.

Læs mere på www.alfanordic.com


38

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VÆRDIER SKABER SUCCES

I dag handler det ikke kun om, at den kommende medarbejder skal have de rette kompetencer til et job. Tiderne er skiftet og talentudvikling er blevet et fælles ansvar, hvor talent skabes gennem et sammenspil mellem virksomhedens strategiske behov og den enkelte medarbejders potentiale og drive.

K

un under de rette omstændigheder, giver talent sig nemlig udslag i arbejdsglæde, motivation, effektivitet og fremragende præstationer. Derfor må virksomhederne i dag erkende, at strategien i stigende grad må lægges, så den understøtter medarbejdernes kompetencer og værdier. Headhunting i går og i dag Helle Jørnung er Managing Partner i virksomheden Best Talent. Hun kaldes også headhunter, men fortæller, at begrebet har ændret sig radikalt de seneste år. “De tider er forbi, hvor det kun er virksomheden, der stiller krav og definerer en række kompetencer, som skal opfyldes af kandidaterne, for at de kan gøre sig håb om at blive ansat i virksomheden. Det burde ikke være nogen nyhed, for i årevis har alle medier talt og skrevet om, at den store 68-generation er på vej på pension, mens de nye generationer er små – og ganske krævende, når de søger et job,” siger Helle Jørnung. Best Talent beskæftiger sig med rekruttering til virksomheder inden for en række brancher – med særlig fokus på Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food. Helle og hendes forretningspartner Janne Kofoed, Managing Partner arbejder derfor i front på rekrutteringsmarkedet og har et dybtgående kendskab til situationen. Det er svært at tiltrække tilstrækkeligt med højtkvalificerede medarbejdere. “Derfor er det i stigende grad virksomheden, der skal kvalificeres til at kunne tiltrække de rigtige talenter. God løn og attraktive goder er ikke længere nok, da alle virksomheder med et behov for de efterspurgte kompetencer har erkendt, at den nye generation fokuserer lige så meget på andre faktorer, som skal være i orden, hvis de skal tilbyde deres arbejdskraft til virksomheden,” siger hun. Intet talent må gå til spilde At medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, er ikke længere noget, der bare hævdes i taler ved festlige lejligheder. Det er benhård realitet, ifølge Janne Kofoed. De virksomheder, der ikke er i stand til at indse dette, vil i løbet af kort tid få denne virkelighed at føle. De vil ikke være i stand til at tiltrække det rette talent, og de vil måske ikke have evnen til at udvikle det talent, deres eksisterende medarbejdere har. Og det vil kunne få konsekvenser for virksomheden. “Da mange virksomheder vil opleve at have færre ansøgere eller slet ingen til ledige stillinger, må virksomhederne, for at få de nødvendige ressourcer, acceptere at bruge en headhunter til at levere den proaktive search, hvor kontakt til de efterspurgte nøglepersoner

er en uundværlig del af processen med at tiltrække de rette ressourcer. Dette ser vi ikke som tidligere udelukkende på chefniveau - men i alle opgaveløsninger, når det gælder om at tiltrække vigtige nøglemedarbejdere og specialister. Virksomheder skal, efter on bording, samtidig være i stand til at give medarbejderne muligheden for at udvikle deres individuelle talent – og endda indrette deres strategi baseret mere på en kompetencedrevet strategi. Derfor arbejder vi som headhuntere ligeså meget med ledelse, virksomhedskultur og coaching,” forklarer Janne. Værdiernes betydning De attraktive medarbejdere bruger langt mere tid på deres arbejde i dag end før i tiden. De investerer mere energi og hjerteblod i virksomheden. Derfor kræver de også, at de kan identificere sig med virksomhedens værdier – og at deres arbejde giver mening i forhold til deres egne værdier. “Fremtidens virksomheder vil være værdibaserede. Det betyder, at begreber som forretningsetik, corporate values og virksomhedens sociale ansvar bliver langt mere vigtige, når det unge menneske skal vælge sin fremtidige arbejdsplads. “De ønsker et job, der kan være med til at give deres liv mening,” siger Helle Jørnung og understreger ordene “er med til”, for den unge generation ser deres liv som en helhed, hvor man ikke bare identificerer sig med sit job. Jobbet er vigtigt, men den nye medarbejder vil ikke opgive sit privatliv på virksomhedens alter. Hun eller han kræver sammenhæng. Denne situation stiller helt nye krav til virksomhederne og ikke mindst virksomhedens ledere. Fortidens chef, der alene fokuserer på økonomiske værdier, vil derfor få det meget svært i fremtiden. Det rette match Når vi som headhuntere skal finde den rette person til en stilling, handler det ikke bare om at finde en person, der kan leve op til nogle helt bestemte kvalifikationer. Vi vil typisk gå ind og undersøge kulturen på arbejdspladsen, lære den nærmeste leder godt at kende, kortlægge værdierne m.v. Det kan endog være nødvendigt, at vi anbefaler, at virksomheden går ind i en proces med at udvikle netop disse områder, for at kunne tiltrække de attraktive medarbejdere. “Det er afgørende, at vi kan skabe et godt match, som giver både virksomheden og den kommende medarbejder udviklingsmuligheder. Vi må ikke mindst se på, hvordan organisationen kan bygges op om medarbejdernes individuelle talenter, så disse kan udvikle sig. I gamle dage handlede det om, at en medarbejder skulle være god til det hele. Og var der noget, du ikke var så god til, måtte du på kursus for

at styrke de svage sider. I dag handler det om at dyrke den enkelte medarbejders talent. Virksomheden skal styrke det, som medarbejderen er god til, så han eller hun udvikler sig til at blive fremragende på lige præcis dette område,” siger Helle Jørnung. En sådan strategi kræver naturligvis, at virksomheden samtidig er i stand til at skabe en organisation, hvor medarbejdernes talenter komplementerer hinanden, så kompetencerne tilsammen udfylder virksomhedens behov. Den nye leder De nye krav betyder, at virksomhedens ledere i høj grad skal styrkes. Lederen skal i fremtiden være mere Psykolog og Kommunikator end fagligt stærk. Lederen behøver ikke længere at være den dygtigste, men han skal være dygtig til at lede. Derfor vil man i moderne virksomheder også se medarbejdere, hvis faglige kvalifikationer overstiger lederens. “I fremtiden bliver det en vigtig del af lederens rolle, at være i stand til at hævde og synliggøre virksomhedens værdier. Det kræver, at du som leder kan forholde dig til dig selv og personificere dig med de værdier, som virksomheden bygger på. Din personlige identitet og din lederrolle skal hænge sammen, hvis det skal fungere. I denne sammenhæng er det ikke kun lederens rationelle intelligens, der tæller. Man taler i dag om en leders EQ – dvs. hans eller hendes følelsesmæssige begavelse, som vil blive meget mere væsentligt for at kunne udføre lederjobbet tilfredsstillende. “Man kan sige, at vi arbejder logisk og analytisk for at tage en beslutning, men hvis den ikke kobles med følelser og menneskelige hensyn, så bliver det ikke en god beslutning,” siger hun, og understreger, at arbejdet med udvikling af nye ledertyper er afgørende. Nylige undersøgelser viser, at oplevelsen af dårligt lederskab er den største grund til, at medarbejdere siger op. “Det er talent, der går til spilde, og det har vi ganske enkelt ikke råd i dag,” slutter Helle Jørnung.

Best Talent er specialiserede i Executive Search inden for Engineering og Life Science, herunder Medtech, Pharma, Biotech og Food. Virksomheden er globalt repræsenteret med et Executive Search netværk i mere end 40 lande, med et udvidet Life Science fokus i Norden og Tyskland. Som medlem af brancheforeningen Search Danmark under Dansk Erhverv afsluttes alle opgaver med en kvalitetsopfølgning hos kunden. Vi kan med stolthed offentliggøre, at den gennemsnitlige tilfredshed er på hele 4,6 % på en skala fra 1-5. Best Talent bidrager aktivt til at levere værdifulde ydelser af en meget høj kvalitet til vores kunder.

Læs mere om Best Talent på www.besttalent.dk

Helle Jørnung, Managing Partner & Owner

Janne Kofoed, Managing Partner & Owner


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

39

- I dag er der brug for præcisionsmedicin til patienterne, og med vores ExpreS2 platform tilbyder vi stabil og robust udvikling af meget komplekse produkter… Steen Klysner, CEO Expres2ion Biotechnologies

PLATFORM TIL UDVIKLING AF VACCINER

Det er dyrt at udvikle lægemidler, så det er altafgørende at navigere sikkert og stabilt gennem R&D fasen, og her kan ExpreS2ion Biotechnologies med deres ExpreS2 platform tilbyde løsninger og partnerskaber ved udviklingen af proteiner til vacciner, terapeutika, eller diagnostika. Af Pia Bundgaard Hansen

D

et koster i dag omkring en milliard dollars at komme fra en ide til den færdige vaccine, så derfor er det vigtigt at have en struktureret tilgang til udviklingen af lægemidler, så virksomhederne kan skalere op og ned og navigere gennem R&D fasen

frem mod de kliniske stadier. I den proces er det essentielt at have en stærk partner allerede tidligt i forløbet, så vejen mod det færdige lægemiddel bliver stabil. -Ved at udvikle proteinerne støber vi kuglerne til Life Science industrien, der gennem R&D faserne sigter mod at udvælge de proteiner, der virker i menneskekroppen, forklarer CEO, Dr. Steen Klysner fra ExpreS2ion Biotechnologies, og han uddyber: -I dag er der brug for præcisionsmedicin til patienterne, og med vores ExpreS2 platform tilbyder vi stabil og robust udvikling af meget komplekse produkter som feks toll-like receptors. Platformen, der bygger på S2 insektceller, er unikt designet til formålet og valideret til klinisk fremstilling. Hundredvis af rekombinante proteiner Siden ExpreS2ion Biotechnologies blev etableret i 2010, har virksomheden fremstillet mere end 350 rekombinante proteiner ved hjælp af platformen. Og virksomheden har indgået licenser og partnerskaber med både universiteter samt små og store aktører i Life Science industrien. -Vi har ikke selv faciliteter til kliniske forskning, men så har vi samarbejdspartnere, som kan bistå os, forklarer Steen Klysner, der understreger, at det er vigtigt at samarbejde på tværs af nicher i Life Science industrien for i fællesskab udvikle de projekter og partnerskaber, der kræves for at skabe fremtidens medicin. ExpreS2ion Biotechnologies har både etableret et joint-venture samt flere strategiske partnerskaber indenfor bl.a. GMP produktion for at udvide markedet og øge værdien af selskabet, som både tilbyder services og rådgivning, samt udvikler lægemidler med partnere. Vacciner mod kræft og malaria ExpreS2ion Biotechnologies og forskere fra Københavns Universitet har lavet joint-venture’et AdaptVac baseret på en ny Virus-like Particle platform, der eksempelvis kan bruges i en vaccine mod visse typer af brystkræft. -Platformen, hvor protein bliver sat sammen med en partikel i et simpelt ’plug and play’ system, er specielt velegnet til immunterapi beregnet til behandling af kræftpatienter, forklarer Steen Klysner. Lige nu er flere komplekse malariavacciner baseret på proteiner fra

ExpreS2 platformen i kliniske forsøg. Ud over generelle malariavacciner er en enkelt, der er blevet til i samarbejde med blandt andre Oxford og Københavns Universiteter, specielt rettet mod gravide kvinder samt børn. -Vi har store forventninger til Malaria-området, hvor vores platform netop har vist sig at have en særlig fordel og dermed anvendes i mange projekter. S2 platformen anvendes også i udviklingen af vacciner mod andre alvorlige infektionssygdomme som fx Ebola, Dengue og Zika virus. Og selskabet har lige lanceret en ny version af platformen rettet mod forbedrede immunsvar og dermed bedre vacciner.

ExpreS2ion Biotechnologies, der blev stiftet i 2010, booster Life Science R&D med en platform til udvikling af komplekse nye præcisions-vacciner.

Læs meget mere om, hvordan jeres virksomhed kan booste jeres R&D i samarbejde med ExpreS2ion Biotechnologies på www.expres2ionbio.com


Profile for partnermedier

Life Science  

Life Science  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded