PÅ
3 HURTIGE
BIG
LABOUR-REGERING LÆGGER HÅRDT PRES PÅ EJENDOMSMARKEDET I LONDON
London er ikke bare hovedstad i Storbritannien – byen er også en slags hovedstad for det europæiske ejendomsmarked. Det har en højere likviditet end alle andre byer i Europa.
De seneste års svage økonomi i Storbritannien har dog taget toppen af festen, og nu bliver London også ramt af flere forskellige tiltag fra Labour-regeringen, som kæmper en hård kamp for at få styr på de statslige finanser, uden at de vælgere, som gav partiet magten i juli sidste år, forsvinder igen.
Tidsskriftet The Economist skriver således, at en påtænkt reform af udligningssystemet vil sende markant færre penge til den britiske hovedstad. En tænketank har beregnet, at reformen fuldt indfaset vil betyde, at bystyret skal opkræve 19 pct. mere i skatter, hvis det skal lukke hullet. Det kan f.eks. være boligskatterne, der bliver sat op. Byen har ellers en tradition for lave boligskatter. Skatten på ejeren af en gennemsnitlig bolig i London er ca. 17.000 kr. om året, mod omring 20.000 kr. i resten af landet. Samtidig vil regeringen hæve skatterne på ejendomme, der er mere værd end en halv mio. britiske pund (ca. 4,2 mia. kr.). Det sker i et forsøg på at få flere skatteindtægter ud af de store logistikejendomme, der er skudt op, men det vil også ramme nogle kontorejendomme. Colliers har ifølge The Economist beregnet, at i det centralt beliggende distrikt Farringdon vil skatten for de pågældende ejendomme stige fra 251 kr. pr. kvm. til 344 kr. pr. kvm.
Men værst, set med ejendomsinvestorers øjne, er måske at regeringen vil indføre en række tiltag for at begrænse indvandringen. Ulovlig indvandring er et varmt politisk emne, som sensationelt har sendt Nigel Farage’s Reform UK til tops i meningsmålingerne, så Storbritannien, for første gang i over hundrede år, måske hverken skal regeres af Labour eller Conservatives.
Labours tiltag går meget videre end til den ulovlige indvandring. F.eks. skal varigheden af arbejdsvisa forkortes, og det skal gøres dyrere for arbejdsgiverne at få dem udstedt. London er helt afhængig af indvandring fra udlandet, fordi der hvert år er langt flere briter, der flytter fra hovedstaden og ud i landet end omvendt.
BIG VANDT KONKURRENCE
OM ET OPERAHUS
HISTORISKE
HAVN
I HAMBORG
En uafhængig jury, bestående af repræsentanter for Stadt Hamburg, Kühne-fonden og eksterne eksperter, har enstemmigt udpeget BIG’s forslag til en statsopera i Hamborg som vinder. Det oplyser Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) i en pressemeddelelse.
Dermed kommer der endnu en mulighed for store, klassiske musikoplevelser i Hamborg, ved siden af koncerthuset Elbphilharmonie, der blev indviet i 2016.
Designet i det kommende operahus ”præsenterer et offentligt taglandskab, der åbner sig i alle retninger – mod byen og mod Elben – og inviterer besøgende til at gå ad en spiralformet rampe gennem grønne taghaver med panoramaudsigt over HafenCity og havnen,” skriver DZT. Juryen roste forslaget som en enestående kombination af ikonisk arkitektur og optimal funktionalitet til operaens behov. Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør i BIG, beskriver det i en udtalelse i andre ord:
”Den nye statsopera i Hamborg ligger på en ø i hjertet af HafenCity, omgivet af de vertikale vartegn Elbphilharmonie og Elbtower. Operaen vil fremstå som et landskab af koncentriske terrasser – som lydbølger, der udspringer fra et centralt, pulserende musikhjerte og breder sig ud mod havnen som krusninger på havets overflade. Resultatet er en tredimensionel offentlig park, der er åben og tilgængelig fra alle sider, med udsigt i alle retninger – mod den gamle og den nye by, mod Lohsepark og industrihavnen. Vi er beærede over at være blevet valgt til at skabe denne centrale brik i omdannelsen af Hamborgs HafenCity og dybt taknemmelige over for Kühne-fonden for at have betroet os opgaven med at omsætte deres generøsitet til byens nye epicenter for scenekunst.”
I løbet af de næste to år vil designet blive videreudviklet i tæt samarbejde mellem Stadt Hamborg, Kühne-fonden og Hamborg Statsopera, der bliver bygningens fremtidige hovedbruger. Når den udvidede planlægningsfase og en grundig omkostningsvurdering er afsluttet, vil Kühne-fonden tage stilling til projektets realisering.
På initiativ af kunstmæcen Klaus-Michael Kühne har byen, statsoperaen og Kühne-fonden i længere tid ført en tæt dialog om projektet. Det nye operahus skal blive et fælles hjem for Hamborg Statsopera, Hamborg Ballet og Philharmonisches Staatsorchester. Dermed føres byens rige musiktradition ind i fremtiden. Samtidig skabes der ved Baakenhöft et nyt offentligt byrum ved havnefronten i HafenCity. I februar 2025 indgik Stadt Hamborg og Kühne-fonden en aftale om opførelsen af det nye operahus. Projektet skal realiseres af HSO Projekt GmbH, hvor både fonden, byen og statsoperaen forventes at deltage.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
OMSÆTNINGEN ER VENDT TILBAGE, MEN UDENLANDSKE INVESTORER FYLDER MINDRE NU
Oktober-tallene fra Erhvervsmæglernes Branchedata viser, at den samlede transaktionsvolumen på markedet for erhvervsejendomme er tilbage på ”et fornuftigt niveau” efter et par måneder med afdæmpet aktivitet. I oktober 2025 blev der handlet ejendomme for 5,85 mia. kr., primært drevet af boligudlejningsejendomme (66 pct.) og danske investorer, der stod for 78 pct. af handlerne. Med de nyeste tal fra oktober er transaktionsvolumen på markedet for erhvervsejendomme oppe på knap 58 mia. kr. for 2025. Det betyder, at transaktionsvolumen for de første 10 måneder i år nu overstiger transaktionsvolumen for hele 2024.
Poul Erik Bech, CEO i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger på vegne af Erhvervsmæglernes Branchedata: ”Transaktionsvolumen for årene 2023 og 2024 landede på henholdsvis 45 mia. kr. og 52 mia. kr. ved opgørelsen ved årets udgang, så at vi allerede efter 10 måneder af 2025 er over disse niveauer, vidner naturligvis om et marked i fremgang. Traditionelt er der godt gang i transaktionerne i slutningen af året. Derfor forventer vi, at transaktionsvolumen lander et pænt stykke over sidste år. Der er dog stadig et godt stykke op til rekordårene i 2021 og 2022.”
Boligudlejningsejendomme tegner sig for to tredjedele af transaktionsvolumen i oktober 2025 og er primært drevet af flere større handler. De tre største transaktioner i oktober er alle inden for boligsegmentet, og værd at nævne er bl.a., at en af verdens allerstørste ejendomsinvestorer, Barings Real Estate, for anden gang i år handler på det danske marked – denne gang med 30.000 kvm. på Smedeland 28 i Glostrup.
Poul Erik Bech siger: ”Ikke overraskende udgør Bolig den største del af transaktionsvolumen, drevet af en stor efterspørgsel blandt investorerne. Hotel fremgår som næststørste segment i oktober, hvor AKF’s køb af Panoptikon-bygningen i København fylder. Ejendommens nuværende brug er kontor som nu skal omdannes til hotel, så ejendommen er kategoriseret som hotel i opgørelsen af transaktionsvolumen.” ”Generelt fylder hotel en hel del i år med over 10 pct. af transaktionsvolumen indtil videre i 2025. Værd at bemærke er også, at de danske investorer stod for hele 78 pct. af transaktionsvolumen i oktober, mens de internationale investorer stod for 22 pct. Så kort ridset op er transaktionsvolumen i oktober drevet af Bolig og danske investorer.” Før markedsaktiviteten faldt i 2023, plejede de internationale investorer at stå for ca. halvdelen af omsætningen. Erhvervsmæglernes Branchedata er et samarbejde mellem EDC Erhverv Poul Erik Bech, CBRE, Colliers, Newsec, Nordicals og Savills.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
Visualisering:
Foto: Erhvervsmæglernes Branchedata
Foto: Flickr. / barnyz
ANALYSE: BOLIGERNE ER PÅ EN MÅDE
IKKE
DYRE – TVÆRTIMOD ER STORE HUSLEJESTIGNINGER MULIGE
Mange steder i landet er man kommet bagud med boligbyggeriet. Det er ikke kun økonomisk vækst, der skaber behovet, men også demografiske ændringer. En analyse viser, at borgerne er indstillede på at betale betydeligt højere huslejer, hvis man bygger de rigtige boliger til dem.
Af Sten Thorup Kristensen
”Der mangler boliger, som folk har råd til at betale.”
Dette udsagn står nærmest tilbage som en given sandhed efter kommunalvalgkampen.
I hvert fald var det budskabet fra talrige partier og håbefulde kandidater.
Men dem, som nu er valgt, og som tager over efter årsskiftet, skal måske gentænke, hvad der faktisk er behov for på boligområdet. Der er nemlig rigtigt mange borgere, for hvem prisen på boliger ikke er det afgørende problem. De har pengene til at betale en højere husleje – de kan bare ikke finde den bolig, de har brug for.
Det fremgår af den såkaldte Kommunerapport 2024 fra Exometric, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Her har man spurgt 11.000 danskere, hvor de gerne vil bo, og hvad de er parat til at betale i husleje for den rette bolig. Svarene peger på, at huslejen potentielt kan stige ret dramatisk – mange steder med over 10 pct. i de to år fra ultimo 2024 til ultimo 2026.
Projektudviklingsdirektør Christian Høgsbro fra Kuben Management, som også er en del af NRGi, henfører udviklingen til den opbremsning i byggeriet, der skete efter rentestigninger og inflation i 2022.
”Det er en voldsom opbremsning, der har været, og alene det betyder, at vi har nogle fastlåste markeder rundt omkring. Så vores opfordring er, at man i de enkelte kommuner prøver at gøre sig klogere på de potentialer, der ligger, og får indfriet dem,” siger han.
Demografi skaber boligbehov
Igen med udgangspunkt i retorikken fra valgkampen kunne man godt tro, at det især er i storbyerne, at der er optræk til stigende huslejer. Undersøgelsen fra Exometric viser da også potentielle huslejestigninger på mellem 6 og 10 pct. i både København, Aarhus og Aalborg. Men de helt store potentielle huslejestigninger på over 10 pct. finder man i kommuner spredt ud over landet, og hvor nogle af disse kommuner, som Kalundborg og Billund, har stærke erhvervsaktiviteter, er der også udkantskommuner som Guldborgsund, Langeland og Morsø iblandt dem. Sagen er, at det ikke kun er økonomisk vækst, der rykker ved boligbehovet. Demografien gør det også, og den stigende andel af seniorer og pensionister betyder f.eks., at det er nogle andre boliger end hidtil, der er brug for. Trods dette er det ikke sådan, at der automatisk er et behov for nye boliger i en given kommune. Derfor må både kommunerne, og de investorer som leder efter gode byggeprojekter, se sig godt for. Det er tydeligt illustreret af de to kommuner på Djursland: Syddjurs Kommune er en af dem, hvor Exometric finder potentielle huslejestigninger på over 10 pct. Men i Norddjurs Kommune er det lige omvendt. Her er der tværtimod udsigt til, at huslejerne falder med over 6 pct.
Dyrere ejerlejligheder i København
For de investorer, der skal bygge i hovedstaden, har valgkampen budt på en ny udfordring: Regeringen har
annonceret, at den vil give kommunerne ret til at kræve, at en fjerdedel af nyopførte boliger skal være ejerboliger, og det er en mulighed, som sandsynligt vil blive brugt i Københavns Kommune.
Det er en udfordring, fordi det jo ikke er nok at kræve, at disse ejerboliger bliver bygget. Der skal også være nogle, der vil købe dem. Det har der ikke rigtigt været, siden salg af nyopførte ejerboliger blev pålagt moms i 2011. Men det kan være, at det kan lade sig gøre alligevel. Selv om mange nok oplever, at ejerboligpriserne allerede er kommet højt op, ser Exometric et potentiale for yderligere prisstigninger på 20 pct. over de to år fra ultimo 2024 til ultimo 2025. I det vildeste scenarie vil prisstigningen endda være 32 pct. Der er dog også et scenarie, hvor prisstigningen kun vil være 8 pct.
Ejerboligpriserne er begrænset af finansiel regulering, der lægger et loft over, hvor meget den enkelte boligkøber må låne i forhold til sin indkomst. Men overfor EJENDOMME anfører Christian Høgsbro, at der kommer stadigt flere potentielle købere, der har en stærk økonomi.
Desuden vil udbuddet af ejerboliger fortsat være begrænset i de kommende år, og i hvert fald indtil videre er der også en god makroøkonomi, hvor folk har fået mere i lønningsposen, mens inflationen er faldet og renterne har stabiliseret sig.
Kalundborg er en af de kommuner, hvor der er potentiale for langt højere huslejer. Kommunen er nærmest blevet overvældet af fremgangen for byens førende virksomhed, Novo Nordisk, og det behov for moderne boliger, der er fulgt med. Foto: Flickr. / Ann Priestly
