__MAIN_TEXT__

Page 1

ANNONCETILLÆG OKTOBER 2020

VORES DYR Jeg elsker at hjælpe dyr Bonnie Brill, ansat i Dyreværnets nye tiltag ”Potehjælp” Læs mere side 14

Side 5

Side 7

Side 10

Vælg ernæringsrådgivning for et sundt og godt hundeliv

Stamceller er med til at kurere halthed hos heste

Du kan shoppe dine nye sko, du kan ikke shoppe din nye hund

Sabina Gloor, Hund og Helbred

Fagdyrlæge Ginnie Hørning, Hestedoktoren

Jens Jokumsen, Dyrenes Beskyttelse

HUNDETRÆNING FOR ALLE


2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hvad har din hvalp med i bagagen? Efterspørgslen på hundehvalpe har skabt så stort et behov, at den illegale handel har kronede dage. For nogle år tilbage oplevede vi i Danmark en række højtprofilerede sager med hvalpefabrikker, det vil sige store, ulovlige opdræt af hunde, hvor dyrene ofte sad i små bure i mørke, kolde stalde. Mange var fejlernærede og gik rundt i deres eget skidt og møg. Af Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen

D

et skabte ramaskrig i medierne, at den slags vanrøgt af hunde fandt sted på dansk jord. Og at helt almindelige, velmenende men intetanende hundeejere var med til at finansiere det. Hvalpefabrikkerne benytter sig af komplekse systemer med stråmænd og udlejningsejendomme til at vise hvalpene frem, så køberne aldrig fatter mistanke om, at de har været med til at støtte en dårlig opdrætter. Dyrenes Beskyttelse var på barrikaderne dengang for at komme problemet til livs og er det for så vidt stadig. Men billedet har ændret sig siden da. De lyssky hundehandlere er blevet smartere og har ændret metoder, så de bedre undgår offentlighedens søgelys. Hundene avles i langt mindre grad herhjemme. I stedet importerer man hvalpe fra hvalpefabrikker i udlandet, hovedsageligt i Østeuropa. Hvalpefabrikker har kronede dage på nettet Problemet med den ulovlige hundehandel er kun blevet meget større i takt med, at digitale platforme er vokset i popularitet. Det er for eksempel på online salgssider, men især også på sociale medier som Facebook. I 2016 blev der solgt 9.900 hunde på DBA.dk, 11.000 hunde på Gul og Gratis, og vi anslog dengang på baggrund af en tidsbegrænset optælling, at alene i fire store hundesalgsgrupper på Facebook bliver der solgt omkring 14.000 hunde årligt. I alt altså omkring 35.000 hunde på ét år. Samlet set registrerer danskerne ifølge Dansk Hunderegister omkring 60.000 nye hunde om året, så salget fra disse platforme er stort, og der er intet, der taler for, at omfanget er blevet mindre siden da. Problemet med onlinehandel især på Facebook er, at det er blevet for let som sælger at gemme sig bag en anonym salgsannonce. Det har fået de lyssky sælgere til at se muligheder i hundemarkedet, for der er store summer at tjene på handel med hunde, og ofte bliver hundene avlet uden hensyn til dyrets behov og under dybt kritisable forhold. Kig efter smileyen Siden 2018 skal erhvervsmæssige hundehold landet over have et årligt, uanmeldt tilsyn fra Fødevarestyrelsen. Det er et godt initiativ, der giver en større gennemsigtighed for kommende hundeejere, så de er sikre på, at forholdene er i orden hos dem, der opdrætter og sælger hunde erhvervsmæssigt. Men Danmark har stadig problemer med ulovligt salg af hunde, som smileyordningen ikke vil kunne løse. Problemet er, at smileyordningen ikke kan stoppe hundehandlere, der i strid med reglerne ikke lader sig registrere som erhvervsdrivende. Det er kun de registrerede, erhvervsmæssige opdrættere, hundehandlere, hundepensioner og internater, der får et årligt, uanmeldt kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen.

På den baggrund besluttede vi i Dyrenes Beskyttelse allerede i efteråret 2019 at ansætte en tidligere efterforsker fra politiet til at efterforske sager med ulovlig hundehandel i Danmark. Siden da har han efterforsket 75 sager og anmeldt et større antal til myndighederne. Mange af de sager, vi efterforsker kommer på baggrund af henvendelser fra bekymrede danskere omkring mulige hvalpefabrikker og ulovlig import af hunde via vores vagtcentral 1812. Her kan alle ringe døgnet rundt om dyr i nød, også ved mistanke om ulovlig hundehandel. Hjælp os i kampen mod den ulovlige hundehandel Med en stigning på 167 sager i 2019, svarende til 10,3 pct. sammenlignet med 2018, står antallet af sager med hunde for den største stigning på dyreværnsfronten. Det skyldes især et øget antal henvendelser om mulige hvalpefabrikker, ulovlig hundehandel og import. I Dyrenes Beskyttelse kæmper vi en daglig kamp sammen med politiet og Fødevarestyrelsens rejsehold for at komme den ulovlige hundehandel til livs. Men vi kan ikke gøre det alene. Så længe at der folk, der er villige til at købe hvalpe hurtigere og billigere fra lyssky handlere, samtidig med at de vender det blinde øje til, hvor hunden kommer fra, kommer vi det aldrig til livs. Så vær vågen derude, hvis du er på udkig efter en hundehvalp. Undgå at støtte den ulovlige hundehandel og kontakt os, hvis du har mistanke om, at tingene ikke er i orden.

5 GODE RÅD TIL HVALPEKØBERE Mange hvalpe avles i private opdræt og under fine forhold, som ikke er omfattet af Fødevarestyrelses smileyordning. Om der er en smileyordning eller ej, er det altid vigtigt, at man bruger sin sunde fornuft, når man er ude at købe hund, lyder rådet fra Dyrenes Beskyttelse. 1. Hvalpen skal være mindst otte uger gammel. 2. Hvalpen skal være registreret i Dansk Hunderegister. 3. Sørg for også at se hvalpens mor. 4. Køb aldrig, hvis du er i tvivl eller føler dig presset af sælger. 5. Kontakt politiet eller 1812 ved mistanke om vanrøgt eller ulovlig handel. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger · majbritt@partnermedier.dk

Projektleder Jacob Birk · jacob@partnermedier.dk

Kære læser. Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Journalister Signe Lykke Jensen, Pia Bundgaard Hansen, Yasemin Schilling Øzkir

Udgiver

Forsidefoto Hans Jørgen Riis

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

Hvis man har eller oplever et kæledyr i Danmark, som har behov for hjælp, skal man sende en e-mail til potehjaelp@dyrevaernet.dk Efter registrering vil en af Dyreværnets kyndige medarbejdere tage på besøg hos dyret for at vurdere, hvilken hjælp, der er behov for. Hjælpen der tilbydes, er adfærds- og foderrådgivning, generel information og pasning og pleje samt booking af tider til dyrlægekonsultation i en af Dyreværnets to non-profit mobile dyreklinikker ”Frynseklinikken”. Initiativet er landsdækkende.

Frynseklinikken hjælper udsatte borgeres kæledyr i hele Danmark. (Fotokredit: Anthon Unger)

Nyt tiltag fra Dyreværnet:

”Potehjælp”

Vi ser yderst sjældent decideret mishandling af dyr

Dyreværnet har de seneste år fokuseret på at få minimeret de mange dyreværnssager i Danmark. Indsatsen har resulteret i et markant fald i store misrøgtede dyrehold. Derfor er den mere end 120 år gamle forening nu klar med et nyt fokusområde, som lanceres under navnet ”Potehjælp”. Tiltaget er målrettet de dyr, der har brug for hjælp i deres eksisterende hjem. Initiativet er gratis, landsdækkende og lanceres på Dyrenes Dag, søndag den 4. oktober 2020. Af Signe Lykke Jensen

Å

ret er 2012. Kalenderbladet viser den 27. januar og Dyreværnets nyoprettede ambulancetjeneste er netop ankommet til Aars. I en kold og forladt lade finder foreningens udrykningsleder, Nina Amdi, 14 misrøgtede hunde. I sneen ser hun ingen fodspor og hundene møder hende alle med et apatisk og tomt blik. Snuderne bliver reddet og bragt til Dyreværnets internat, hvor de får dyrlægebehandling, mad, kærlighed og nye hjem, så snart de er klar til det. Det var dengang. Siden har Dyreværnet reddet tusindvis af både hunde, katte og kaniner fra dyreværnssager. Fra misrøgt. Og fra kyniske hundehandlere, der kun havde profit for øje. Den ihærdige og omfattende indsats for at nedbringe antallet af dyreværnssager har båret frugt. ”Vi oplever ikke længere de store sager med misrøgt af mange dyr, derfor har vi nu kapacitet til at hjælpe det enkelte dyr” fortæller Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee. Bed om hjælp til dyrene Dyreværnet har i dag valgt at rette blikket mod det enkelte kæledyr, som ikke trives i deres eksisterende hjem. Derfor lancerer foreningen et nyt indsatsområde, som kaldes ”Potehjælp”. Med initiativet håber man, at både dyreejere, naboer, venner og bekendte vil række ud efter hjælp, hvis de oplever, at et kæledyr mistrives eller er sygt og ikke bliver behandlet.

Dyreværnets internatsleder i København, Maria Rønde Jakobsen, er en del af den arbejdsgruppe, der har defineret indsatsområdet. ”De sidste par år har vi oplevet flere og flere hittedyr, det vil sige dyr, der er løbet væk hjemmefra og bliver indbragt til vores internat, som har været i ekstrem dårlig stand, når vi fik dem i hænderne. Det skyldes ikke ondskab fra ejerens side, men simpelthen, at det ikke har været muligt for dem at overskue konsekvenserne af at have et dyr, der mistrives. Vi kan alle blive ramt af alvorlig sygdom, dødsfald, skilsmisse eller andre livskriser. I de situationer er det vanskeligt for nogle mennesker også at have overskud til at se, hvordan deres kæledyr har det. Det er de dyr og de ejere, vi gerne vil hjælpe ved at give dem potehjælp”, forklarer Maria. Dyreklinikker på hjul Dyreværnets to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikken, har til formål at hjælpe socialt udsatte borgeres kæledyr i hele landet. Siden den første klinik blev lanceret den 10. april 2018, har de to klinikker hjulpet flere end 3.500 danske kæledyr. Nu bliver Frynseklinikkens ydelser også stillet til rådighed for de dyr, foreningen kommer i kontakt med via ”Potehjælp”. ”Vi tilbyder både rådgivning om foder og pleje gennem ”Potehjælp”. ”Men vores mobile dyreklinikker vil også kunne hjælpe, hvis en ressourcesvag borgers kæledyr, har behov for hjælp,” siger internatslederen, der pointerer, at dyrene skal hjælpes der, hvor de er.

Maria Rønde Jakobsen, Internatsleder, Dyreværnet (Fotokredit: Per Arnesen)

Hensigten er, at dyrene skal blive i deres hjem og ikke fjernes fra deres ejer, medmindre der er tale om decideret mishandling. ”Vi ser yderst sjældent decideret mishandling af dyr. Det vi oplever, er simpelthen dyr, som mistrives, fordi deres ejer har det skidt. Så ved at hjælpe dyret håber vi, at vi også hjælper ejeren,” siger Maria Rønde, der er stolt over initiativet.

Dyreværnet blev stiftet i 1898 med det formål at hindre misrøgt og utilsigtet aflivning af dyr i Danmark. Foreningen har internat i Rødovre ved København og i Kolding. Foreningen skaffer hvert år nye hjem til mere end 1.000 kæledyr. Med ”Potehjælp” håber foreningen også at kunne hjælpe dyrene dér, hvor de er, nemlig i deres eget hjem. Se mere på www.dyreværnet.dk


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Det sidste farvel til dit kæledyr De fleste hunde- og katteejere vil før eller siden stå i en situation, hvor man skal tage den svære beslutning at kontakte sin dyrlæge for at lade sit kæledyr sove ind. Mange beslutter at få kæledyret aflivet, når de selv eller dyrlægen vurderer, at det ikke længere har en værdig livskvalitet. Dette er naturligvis en svær beslutning, da vi igennem årene har haft mange glæder og gode oplevelser sammen. Men uanset, hvor svært det end måtte være, bør man tænke på, at en aflivning måske er det bedste for ens kæledyr. En aflivning hos dyrlægen foregår i dag på en meget human måde, hvor kæledyret sover roligt ind uden angst eller smerte.

Når beslutningen er taget

For at sikre bedst mulig ro omkring aflivningen, bør man aftale grundigt med sin dyrlæge eller veterinær sygeplejerske, hvad der skal ske både før og efter aflivningen. Derefter bliver der aftalt en tid, hvor aflivningen skal foregå. Man kan overveje, hvorvidt aflivningen skal foregå på klinikken eller i kæledyrets vante omgivelser. De fleste vælger at være med til aflivningen for at støtte kæledyret og få sagt ordentligt farvel. Det kan være hårdt at tage den beslutning, men kan man klare det, vil man opleve, at en aflivning er uden dramatik og en meget værdig måde at afslutte livet på. Døden er alt andet lige en naturlig del af livet.

En anden mulighed er fælleskremering. Dette vælges, hvis man ikke ønsker at få asken tilbage. Ved fælleskremering bliver flere kæledyr kremeret sammen. Efter endt kremering bliver asken kørt til et depot, som det kræves af myndighederne. Den tredje mulighed er urnekremering. Her kremeres hvert kæledyr alene i en speciel ovn og ejeren får asken tilbage - fuldstændig som når vi selv skal her fra jorden. Ved urnekremering er der nogle valg, man skal tage. Kæledyrene afhentes på klinikken af en særlig vogn, som udelukkende transporterer kæledyr på værdig måde fra klinikker i hele landet til krematoriet.

Når vi mister en, vi holder af, står vi tilbage med et tomrum og et savn. Et smykke med lidt aske fra det mistede kæledyr giver os et varmt minde, som kan bæres tæt på kroppen. I dag laves der smykker af henholdsvis porcelæn og glas. Der findes mange unikke smykker at vælge imellem, så du kan få netop det, som passer bedst til dig. Du kan vælge imellem halskæder, øreringe eller armbånd. Der er smykker, som er unisex, så der er noget til både mænd og kvinder.

Valg af kremering med urne

Det er vigtigt at overveje, om man ønsker at få asken fra sit kremerede kæledyr tilbage i en forgængelig urne med det formål at begrave den, i lighed med det vi gør med mennesker. Denne type urne sættes ned ca. 40 cm fra urnens top og vil normalt forgå inden for 10 år, lidt afhængig af jordbunden. Flere og flere kæledyrsejere vælger at sprede asken f.eks. der, hvor de har gået tur med hunden eller der, hvor katten har været glad for at sidde under et træ i haven. Her anbefales det, at der vælges en urne, som kan åbnes. Hos Ada’s Kæledyrskrematorium tilbydes en træfiber urne, som har et skruelåg, så den kan åbnes uden brug af værktøj.

Mindesten

En Mindesten er et smukt minde om en kær ven og passer perfekt til en hjemmebegravelse, så man mindes sit elskede kæledyr, hver gang man er ude i sin have. Mindestenen er lavet i sort poleret granit og måler 15 x 15 cm og har en tykkelse på 10 mm. Mindestenen graveres efter ejers ønske. Der skrives kæledyrets navn, fødsels- og dødsdato eller en kort mindetekst.

For at kunne få et smykke med ens kæledyrs aske, er det nødvendigt, at han eller hun kremeres alene, hvad enten man ønsker aske retur i en urne eller ej.

Kister

Efter døden

Typisk har klienten under den indledende samtale med dyrlægen eller veterinær sygeplejersken fået talt igennem, hvad der skal ske efter aflivningen. Der er i princippet 3 måder, man kan tag afsked på: de mindre kæledyr kan begraves i haven, men de skal begraves 100 cm nede i jorden. Det kræves dog, at man minimum er 100 meter fra nærmeste vandløb eller vandboring for ikke at skabe en forurening af vores vandløb eller drikkevand. Hvis kæledyret ikke graves langt nok ned, risikerer man dels lugtgener, men også, at en ræv eller naboens hund graver kæledyret op. Undlad at begrave kæledyret i ”yndlings tæppet” – langt de fleste tæpper indeholder meget syntetisk materiale (fleece, vat- og dynetæpper) og fungerer hermed som en balsamering.

Askesmykke

Uanset om det er den ene eller anden type kremering bliver alle kæledyr brændt ved 950°

Ønsker man en urne, som kan stå som et synligt minde i hjemmet, anbefales det at vælge en glaseret urne, da den kan rengøres og altid vil stå flot på et udvalgt sted i hjemmet. Nogle får blot skrevet kæledyrets navn, og andre vælger en kombination med en dato eller mindetekst. Det gør, at urnen fremstår

I dag benytter mange af landets klinikker en miljøvenlig kiste udført i hvidt pap. Kisterne findes i flere størrelser, så der findes en til stort set alle kæledyr. Disse kister er velegnede, når man ønsker en smuk ramme om afskeden på klinikken. Flere og flere klinikker benytter kisterne til de kæledyr, som skal urnekremeres. Klienten har mulighed for at lægge ting ned i kisten, som betyder meget for dem sammen med deres kære kæledyr. Det kan være et halsbånd, legetøj, blomster eller et afskedsbrev. Dette kan også have stor betydning for børnene. På krematoriet vil ens kæledyr naturligvis blive kremeret i kisten, som han eller hun ankommer i. Kisterne er forsynet med et sugende underlag af cellstof, som er nedbrydeligt, hvis kisten benyttes ved en hjemme begravelse.

På glaserede urner fra Ada’s Kæledyrskrematorium kan man vælge, at porcelænsmaleren påmaler en mindetekst og/eller en sød lille blomst eller andet motiv efter eget ønske.

Perlerne er håndlavet – det unikke bliver fremhævet og der er ikke to perler, der er helt ens. En lille mængde aske fra dit kæledyr tilsættes og blandes med porcelænsleret eller indkapsles i glas. Perlerne findes i flere farver og faconer. Din dyreklinik kan vise dig sortimentet af smykker, urner og gravsten – eller du kan finde inspiration på hjemmesiden adakrem.dk.

unik og personlig i hjemmet til et kært minde om vores elskede kæledyr. Når man som kæledyrsejer ønsker urnekremering, bliver der hos dyrlægen skrevet en journal, som følger kæledyret hele vejen fra klinikken, rundt i krematoriet og tilbage til klinikken. Denne journal sikrer, at man som klient kan være sikker på at få asken fra ens eget kæledyr tilbage. Journalen indeholder bl.a. oplysninger om de ønsker, som ejeren har vedr. urne, tekst og måske askesmykker.

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene Tlf. 4355 1155 I post@adakrem.dk www.adakrem.dk


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

Vælg ernæringsrådgivning – for et godt og sundt hundeliv Hunden er menneskets bedste ven, og derfor forkæler mange hundeejere sin hund med lidt lækkerier både i hverdagen og ved højtider. Men et studie fra 2019 viser, at hver femte danske hund er svær overvægtig. Overvægt kan føre til udvikling af livstilssygdomme hos hunden, ligesom man ser hos os mennesker. Derfor tilbyder firmaet Hund og Helbred ernæringsrådgivning, så dyrlægebesøg kan minimeres, og flere komplikationer i hundens liv kan undgås. Af Yasemin Schilling Øzkir

V

i ved, at vi skal opsøge dyrlægen, hvis vi har en syg hund. Men hvad gør man som hundeejer, hvis man har en hvalp i vækst, en ældre hund og/eller en hund, der er fejlernæret. Ja, så findes der såmænd ernæringsrådgivning til dit kæledyr. Virksomheden Hund og Helbred ApS tilbyder ernæringsrådgivning samt hundetræning. - Vi kender fra os selv, at det er langt mere fornuftigt at forebygge frem for at skulle helbredes. Når vi anskaffer os en hund vil vi godt tage os bedst muligt af den. Vi opsøger hurtigt dyrlægen, hvis hunden er syg. Ligesom man kan se hos mennesker, så er det oppe i tiden at, spise sundt og dyrke motion og opsøge ernæringseksperter, fortæller Sabina Gloor fra Hund og Helbred. Firmaet Hund og Helbred tilbyder ernæringsrådgivning til hundeejere, hvis hunden har problemer med sygdom, hvor ernæring kan understøtte hundens behandlingsforløb. Men rådgivningen er også et tilbud, når hunden er rask. - Det er vigtigt for mig, at hundeejere allerede fra det tidspunkt de anskaffer sig en hund overvejer at modtage rådgivning om det at have hund i hjemmet. Min erfaring er, at der er behov for at få hjælp til at vælge det rette foder, fastsætte den rette fodermængde, yde bistand ved renlighedstræning og alene hjemme-træning. Alle forhold, der er nyttige og er med til at forebygge mod fremtidige adfærdsproblemer og sygdomme og samtidig give hunden de bedste betingelser for et sundt og langt hundeliv, siger Sabina Gloor. Sabina Gloor er uddannet cand.scient. i Animal Science (kandidat i husdyrvidenskab), og hun har en holistisk tilgang og et stort ønske om, at ernæringsrådgivning for hunde bliver en indgroet del af livet som hundeejer. - Når man anskaffer sig en hund, så er det naturligt at gå til hundetræning med den, og mange går til dyrlægen og vaccinerer den. Så bør det også være en god vane at gå til fodertjek og få tjekket hundens ernæringstilstand. Hund og Helbred tilbyder ernæringsrådgivning hjemme hos den

enkelte hundeejer, og det er vigtigt for Sabina Gloor, at der opbygges et tillidsforhold mellem hundeejeren og hende selv. - Det er ejeren, der kender hunden bedst. De observerer hundens adfærd og vil være i stand til at gøre opmærksom på eventuelle ændringer, udtaler hun. Derfor tager rådgivningen udgangspunkt i en time lang samtale hjemme hos ejeren, så hunden er i sine vante omgivelser, og Sabina Gloor kan få det bedste indtryk af både adfærd og vaner. - Ved samtalen med ejeren får jeg alle de informationer, jeg har brug for. Her kan ejerne byde ind med alt, hvad de kan komme i tanke om, ligesom jeg kan spørge ind til forhold, som vil være vigtige at få afdækket, forklarer Sabina Gloor. Under besøget vejes hunden og Sabina Gloor udfører en såkaldt body condition score (eller krops tilstands score). Det er, hvor man både kigger på hunden og mærker på hunden. Så rådgivningen ikke kun tager udgangspunkt i hundens vægt. - Jeg mærker på hunden ind igennem pelsen. Jeg mærker på b.la. hundens ribben, talje og mave. Der er nogle forskellige punkter, man kan se på, og den læring vil jeg gerne give ejerne også, forklarer hun. Ud fra både vægt, body condition score og samtalen med ejerne udarbejder Sabina Gloor en ernæringsstatus, som efterfølgende bliver præsenteret og udleveret til ejeren. - Så tager jeg ud til hundeejeren igen og giver dem feedback på, om der skal justeres, eller om de kan fortsætte med det nuværende foder. Det kan ændre sig over tid, derfor er det også vigtigt, at vi aftaler et opfølgningstjek, forklarer Sabina Gloor. Hele tankegangen bag Hund og Helbred er, at fokus er på både de forebyggende og de helbredende indsatser. Det gælder både det fysiske, sociale og mentale. - Man bør se hundens trivsel som en helhed, fremfor enkelte dele og faktorer - Hvis man har en hund med ondt i maven, og man kun behandler for ondt i maven, så har den måske ikke mavepine mere, men der er risiko for, at årsagen ikke bliver fundet, udtaler Sabina Gloor.

Og hun fortsætter: - Hvis hunden bliver fodret, får tilstrækkelig med vand og får lejlighed til at tisse og besørge, ja så kan den overleve. Men det handler ligeså meget om, at ejeren forventer at skulle have en sund hund i mange år, uddyber Sabina Gloor. Og Sabina Gloor synes, at Hund og Helbreds arbejde bør være et supplement til de øvrige tilbud, man benytter sig af. -Man skal opsøge Hund og Helbred, fordi jeg er uvildig og har hunden i fokus. Jeg vil meget gerne hjælpe hundeejeren med at opfylde hundens behov samt optimere dens trivsel, velfærd og præstationsevne i den situation, den er i.

Om Hund og Helbred ApS: - Startede i 2018 - Drives af Sabina Gloor - Sabina Gloor har en kandidat i husdyrvidenskab - Tilbyder uvildig ernæringsrådgivning online og i det enkelte hjem gennem hele hundens liv - Tilbyder hundetræning - Hund og Helbred samarbejder med dyrlæger Læs mere på www.hundoghelbred.dk


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Heldigvis lykkedes det at redde Basse. (Fotokredit: Dyreværnet)

Dyreværnet kan besøges på www.dyreværnet.dk eller i åbningstiderne på internaterne i Rødovre og i Kolding.

Rikke er direktør og dyrlæge hos Dyreværnet. (Fotokredit: Anthon Unger)

Alle dyr i Danmark skal have et godt hjem

Jeg kan nærmest høre travlheden i Rikke Christensen-Lees stemme, da jeg ringer til hende på det aftalte tidspunkt, for at tale om Dyreværnets nyeste tiltag ”Potehjælp”. ”Kan vi tales ved om en time”, spørger hun med hurtighed. Ordene nærmest snubler over hinanden for at blive sagt. ”Jeg skal lige til at operere en hund. Han må ikke dø på operationsbordet”. Lettere chokeret samtykker jeg. Selvfølgelig kan vi det. Af Signe Lykke Jensen

R

ikke er direktør for Dyreværnet, én af Danmarks ældste dyreværnsorganisationer, og har været det i fire år. Men det er ikke kun direktørjobbet, hun besidder. Som uddannet dyrlæge fra USA, er det også Rikke, der står for mange af de komplicerede operationer på de dyr, Dyreværnet modtager. Jeg har mødt hende flere gange og jeg ved, at er der en hund eller en kat, der skal have hjælp, må alt andet vente. Derfor har jeg fuld forståelse for, at vores planlagte telefoninterview bliver sat på pause. Basse med tennissok i tarmen Præcis en time senere ringer min telefon. Det er Rikke, der med smil i stemmen er klar til at tale med mig. ”Jeg håber, at han overlever.” Med ængstelighed får jeg fremstammet et: ”Hvem? Hvad er der sket?” Rikke fortæller herefter en hjerteskærende historie om den fireårige Golden Retriever, Basse, som var blevet indleveret til Dyreværnet af en ansvarlig ejer. For Basse var syg, og hans ejer havde ikke råd til at få foretaget alle de undersøgelser, som Basses dyrlæge mente var nødvendige. Så Basse blev indleveret og Dyreværnets dyrlæger gik øjeblikkeligt i gang med at undersøge ham. Efter forundersøgelse og røntgen blev det besluttet at lægge Basse i narkose og operere ham. En operation, der viste sig at være livsnødvendig for den ellers så glade pelsbold. For i Basses tarme fandt den kyndige dyrlæge en tennissok. Basses tarm var allerede hårdt beskadiget, så havde han ikke fået akut hjælp, ville han ikke have overlevet. ”Jeg er så glad for, at Basses ejer indså, at Basse havde behov for hjælp og kontaktede Dyreværnet. Alt for mange afliver deres dyr, når de står overfor en stor omkostning til dyrlæge. Og ofte skyldes det, at dyrene ikke får hjælp i tide”, siger Rikke. Ny hjælpeindsats til de danske kæledyr En stor del af de dyr, som Dyreværnet får i hænderne, er dyr, der

længe har haft behov for hjælp, men ikke har fået det. Derfor lancerer foreningen nu et nyt tiltag ”Potehjælp”. Tiltaget er ment som et opråb til både dyreejere og andre danskere om at bede om hjælp, hvis man oplever, at et kæledyr har det skidt. ”Jeg håber inderligt, at vores initiativ ”Potehjælp” vil nå bredt ud til den danske befolkning og få folk til at reagere, når de ser et dyr, der har behov for hjælp. Basses ejer valgte at overdrage Basse til os, men vores hensigt er faktisk, at dyrene skal blive i det hjem, de har. Vi har ingen intention om at fratage gode ejere deres bedste ven. Vi vil gerne hjælpe dyrene dér, hvor de er,” forklarer Rikke og fortsætter: ”Vi ser ikke de store dyreværnsager længere, heldigvis. Til gengæld oplever vi, at mange enkelte dyr, der bor hos en ellers kærlig ejer, har det skidt. Og de dyrs livsvilkår vil vi gerne hjælpe med at forbedre,” siger Rikke. Vanskeligt at bede om hjælp ”Potehjælp” er tiltænkt som en hjælpeanordning til dyret og de ejere, der er glade for deres dyr, men ikke har mulighed for at tage hunden eller katten til dyrlæge eller bede om hjælp andetsteds. ”Ofte ser vi, at netop et kæledyr er livsnerven til omgivelserne og den vil vi naturVi vil gerne ligvis ikke kappe. Men jeg har hjælpe dyrene en overbevisning om, at det er vanskeligt for mange at bede dér, hvor de er. om hjælp, til deres dyr. Måske Rikke Christensen-Lee, man godt er klar over, at der er noget galt, men at det er for direktør for Dyreværnet uoverskueligt at gøre noget ved det. Eller situationen er blevet så kronisk, at man ikke længere ser problemerne. Og det er her, vi træder til. Vi vil gerne hjælpe både dyr og ejer til at få en bedre hverdag. Men vi kan jo ikke hjælpe, hvis vi

ikke ved, hvor dyrene er. Derfor håber jeg inderligt, at befolkningen vil hjælpe os, så vi kan hjælpe dyrene. For alle dyr i Danmark skal have et godt liv”, siger Rikke afslutningsvis.

Efter operationen blev Basse igen en glad dreng. (Fotokredit: Dyreværnet)


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

Stamceller er med til at kurere halthed hos heste Halthed hos heste er den mest hyppige årsag til, at hesten ikke kan rides. Omkring 50% af tilfældene skyldes, at hesten har problemer med leddene. Ny stamcellebehandling heler brusken i leddet og afkorter skadesperioden med mange måneder. Af Pia Bundgaard Hansen

N

år brusken i et led er beskadiget hos en hest, ordinerer dyrlægen ofte ro og forskellige medicinske behandlinger for at hele betændelsestilstanden. ”Brusk er fra naturens side et meget stærkt materiale, men problemet er, at når hesten først får skade på brusken, så bliver leddet svagt selv efter en helingsperiode. Brusk er rigtigt dårligt til at reparere sig selv. Derfor ser vi desværre ofte, at heste efter en hvileperiode bliver halte igen,” forklarer fagdyrlæge Ginnie Hørning fra Hestedoktoren, der er en moderne hesteklinik med gode faciliteter, plads til indlæggelse og behandling af heste samt udkørende praksis. Stamceller reparerer brusk Når hesten er udredt, og dyrlægen har konstateret, at haltheden skyldes en skade på brusken, kan en enkelt behandling med stamceller hele hesten. Det er relativt nyt, at behandlingen fås som lægemiddel. Tidligere skulle hesten nemlig selv lægge stamceller til behandlingen, hvilket var tidskrævende og meget kostbart, når stamceller skulle tages fra brystbenet eller bækkenet. I dag har lægemiddelproducenter udviklet en behandling til hestene, så anden generation af stamceller nu er på markedet. Behandlingen indeholder forprogrammerede stamceller, der skånsomt injiceres direkte i hestens led, hvor der er skade på brusken. Hesten har brug for en enkelt behandling. ”Stamcellerne til behandlingen er programmerede, så de understøtter udviklingen af rask stærk brusk i leddet hos hesten. Cellerne sætter sig fast på brusken i leddet, hvorefter betændelsestilstanden dæmpes og den raske brusk kan vokse frem”, fortæller Ginnie Hørning. Succes med behandling En af de hesteejere, som har valgt behandlingen, er Nicole Havskov, der rider military på sine to heste. Da den 13-årige konkurrencehoppe blev halt, var der ingen tvivl om behandlingen: ”Jeg rider to-stjernet military på hesten, som har potentiale til mere. Efter et stævne blev hun urent gående. Vi prøvede alle de almindelige behandlinger, men intet hjalp, og efter kort tid var hesten halt igen.” Dyrlæge Ginnie Hørning fortalte om muligheden for stamcellebehandling, som Nicole Havskov prøvede som en sidste udvej. Hesten blev injiceret med behandlingen og efter fem dages fuldstændig boks-ro, var det tid til en lille tur på fold samt den daglige trækketur. Hesten blev behandlet for omkring fire måneder siden, og haltheden er ikke vendt tilbage. ”Vi genoptræner ganske langsomt, og jeg forventer at kunne ride stævner på hesten om ca. fem måneder,” siger Nicole Havskov. I mellemtiden rider Nicole Havskov, der har redet military siden hun var ti år gammel, sin anden hest til konkurrencer. Behandling kan bruges bredt Behandlingen kan bruges til heste i alle aldre og er bestemt ikke forbeholdt konkurrenceheste. Det er både hjerteskærende og dyrt at have en hest, som ikke kan bruges til dens formål, fordi den er halt. Hver måned skal der betales for opstaldning, smed osv. Derfor er stamcellebehandlingen en mulighed for hesteejerne, der gerne vil have deres firbenede ven rask igen. De første forsikringsselskaber er desuden begyndt at dække udgifterne til stamcellebehandling af en halt hest.

Tal fra Dansk Statistik viser, at der er omkring 175.000 heste i Danmark, hvoraf ca. halvdelen er ponyer og den anden halvdel store heste.

Scanningsbillede af et knæled

Stamcellerne til behandlingen er programmerede, så de understøtter udviklingen af rask stærk brusk i leddet hos hesten Fagdyrlæge Ginnie Hørning fra Hestedoktoren Nicole Havskov og hoppen Casianna, inden den blev halt.


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Racehunde hitter

Cool at kende hundens indholdsfortegnelse Et Danmark i corona-karantæne har givet danskerne tid til at undersøge, om de er klar til den livsstil, det er at få hund – og ikke mindst hvilken hund de skal have. Danskerne ønsker i stigende grad at kende deres hunds “indholdsfortegnelse”. Og det er meget positivt, siger Dansk Kennel Klub, for et hundekøb med omtanke kan gøre forskellen på succes og stress for både hund og ejer

H

os Dansk Kennel Klub (DKK) oplever man i disse dage at få ekstra mange henvendelser fra familier, som overvejer, hvilken hund der passer til netop det, de kan tilbyde og forventer af en hund. – Det er virkelig positivt, at danskerne tager sig tid til at undersøge hunderacerne og tale et hvalpekøb igennem – i stedet for at lave de impulskøb, vi som forening længe har advaret imod, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i DKK.

Aflyst ferie giver tid til drømmehunden – At have hund er en livsstil, og det er ikke kun under karantænen, der skal være tid til hunden, og det har danskerne fået forståelse for, mærker vi. DKK’s hjemmeside, købhund.dk, der beskriver de fysiske og mentale forskelle på alle de hunderacer, der findes i Danmark, er blevet massivt besøgt den seneste måned. Og DKK’s information bliver kimet ned med spørgsmål, som viser, at danskerne ikke bare er i gang med at dulme corona-kedsomheden med en hundehvalp, fortæller Lise Lotte Christensen. – Pt. er der mange, der bruger tiden på at afdække, om de er klar til den livsstil, det er at få hund, “hele hunde-pakken, året rundt”. Danskerne researcher for at finde ud af, hvilken hunderace der passer til netop dem. Det har igennem mange år været DKK’s store mission at lære danskerne, at hunderacerne er meget forskellige og forstå, hvorfor man skal købe hund med omtanke. Det er derfor meget positivt at opleve, at selv i krisetider har danskerne taget læringen til sig, mener Lise Lotte Christensen. Massiv stigning i antallet af racehunde Interessen for racehunde har igennem de seneste år været støt stigende,

og Lige Lotte Christensen forklarer, at antallet af hunde, der sidste år blev født med en stambog fra Dansk Kennel Klub, er steget massivt set i forhold til den samlede hundepopulation i Danmark. – Det tolker jeg som om, alle de tiltag, vi har iværksat, faktisk virker. Danskerne ønsker i stigende grad at kende deres hunds ”indholdsfortegnelse” og har stor fokus på den enkelte races brugsmæssige egenskaber. Og det er positivt, for det har stor betydning for, hvordan hunden trives i sin familie. For en hund er ikke bare en hund, understreger Lise Lotte Christensen: – I Danmark er der mere end 300 meget forskellige hunderacer at vælge imellem – alle fremavlet til meget forskellige formål. Det

Det er positivt, at selv i krisetid sætter køberne sig ind i hundens “varedeklaration”, så den matcher med det, familien kan tilbyde Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i DKK

kommer til udtryk i deres væremåde og deres behov for træning og aktivering. Hunderacer er ikke bare af udseende men også i deres adfærd meget forskellige. Nogle holder sig tæt op ad ejer, andre er meget selvstændige og går helst egne veje. Nogle har let til gøen, andre gør sjældent osv. Valget af hunderace med omtanke kan gøre hele forskellen på succes og stress for hund såvel som for ejer, understreger Lise Lotte Christensen. Racetænkning giver mening Lise Lotte Christensen vil gerne slå et slag for, at vi indenfor hundeverdenen går fra at lade ordet ”racetænkning” være et fyord til at blive et fedt ord: – For mange mennesker er ordet “race” negativt værdiladet, men i dyreverdenen giver det mening: Ønsker jeg mig en ko, der giver meget mælk, vil jeg ikke anskaffe mig kødkvæg – de giver kun lidt mælk, men har store muskler og spiser mere foder. Vil jeg have en hyggepony til min 5-årige, skal jeg heller ikke købe en fuldblods galophest. Sådan er det også med hunderacer – de er alle skabt med forskellige brugsmål for øje. Ligesom de forskellige hunderacer har forskellige særpræg, har de også forskellige behov: – At vi i DKK nu oplever et stigende pres på vores informationskanaler, opfatter vi positivt – potentielle hvalpekøbere tænker sig om og sætter sig ind i hundens “varedeklaration”, så den matcher med det, familien kan tilbyde. Dermed er der større sandsynlighed for succes for både hund og ejer. En hund bliver i gennemsnit 10-12 år gammel, så derfor er det allervigtigste, når du skal vælge hund, at du IKKE vælger med øjnene eller med hjertet men i stedet med omtanke og husker, at et hvalpekøb er for livet, siger Lise Lotte Christensen.

Hunderacer er ikke bare af udseende men også i deres adfærd meget forskellige, og valget af race kan gøre hele forskellen på succes og stress for hund såvel som ejer. Læs mere på købhund.dk

Dansk Kennel Klub er Danmarks største organisation for hundeejere og beskæftiger sig med alle sider af hundelivet; Rådgivning om valg af hund, træning, konkurrencer, udstilling, opdræt, støtte til forskning og hundes velfærd generelt.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

Her får du Lise Lotte Christensens konkrete bud på, hvordan du indpasser hundetræning og aktivering i din hverdag.

Dansk Kennel Klubs tips til det gode hundeliv

Sådan træner du hunden – også i hverdagen De fleste hundeejere drømmer om det gode og problemløse hundeliv med en veltrænet og tilfreds hund, men det kommer ikke af sig selv. At træne og aktivere en hund i en travl hverdag kan være en udfordring, men der er al mulig grund til at få sat træningen i system og engagere hele familien. En velstimuleret hund er gladere, roligere og mere samarbejdsvillig end den rastløse og understimulerede hund. Gør træning og aktivering til en livsstil Tænk træning og aktivering ind i dagligdagen. Dansk Kennel Klub har træningshold for hunde i alle aldre over hele landet. Her kan du få hjælp til at forstå og samarbejde med din hund samt indlære praktiske færdigheder, som gør samlivet med hunden lettere. Men træning af hunden skal ikke kun ske den ene time om ugen, du går rundt på plænen med en instruktør i hælene. Det, der rigtig giver pote, er træningen du selv laver mellem hver træningsgang, at du tænker træning ind i din hverdag og holder den ved lige hele hundens liv. Drop madskålen Man må arbejde for føden, lyder et ordsprog, og det passer rigtig godt til hundens natur. Den er bygget til bevægelse og til at lede efter føde i løbet af dagen. Det gælder ikke kun store jagt- eller brugshunde – også små selskabshunde vil elske at blive sat på arbejde. Vej dagsrationen af om morgenen, sæt det i en skål på bordet og brug af det i løbet af dagen – i stedet for at servere maden i en skål morgen og aften. Brug 1/3 af dagsrationen til træning hjemme og på gåture, 1/3 til snuse-opgaver og 1/3 lægges i aktivitetslegetøj. Træn

ude og inde, mens der er reklamer, eller mens kartoflerne koger. Det er de mange gentagelser med succes, der batter. Beløn det du vil se mere af Hunden ved ikke, hvad mennesket ønsker af den. Den prøver sig frem og gentager det, den har succes med. Derfor skal vi skabe rammerne for, at hunden får succes med den adfærd, vi ønsker. Brug træningsrationen og overvej, hvor ofte du kan belønne hunden for noget ønskeligt: Når den tilbyder øjenkontakt og ikke trækker i linen. Ikke gør, selvom nogen går forbi. Venter roligt ved havelågen. Kommer når du kalder. Står roligt mens du klipper negle osv. Meget hurtigt tilbyder hunden selv den adfærd, den bliver belønnet for. Det er en rar og naturlig måde at forme ønsket adfærd på. Lad mobilen blive i lommen Når du går tur med din hund, skal du være til stede. Lad mobil og head-set blive i lommen – det gælder også familiens teenager. Hverken hunden eller du får noget ud af en tur, hvor ejeren kigger i skærmen, og hunden bare trækker ejer som dødvægt efter sig. Når du er nærværende, er du på forkant og kan undgå farlige situationer og belønne ønsket adfærd. Det giver hunden lyst til at samarbejde med dig. Involver hele familien Hunden er et flokdyr, som trives i selskab med mennesker, men relationerne skal der arbejdes på. Hunden afkoder hurtigt, hvem der går tur, leger og giver foder og godbidder. Med omtanke kan du ”spille de andre i familien gode”, så hunden opbygger en god relation til alle.

Brug godbidder til sjove øvelser som hele familien kan deltage i: Giv børnene og naboen noget foder, og lad dem træne med hunden; giv pote eller gem nogle godbidder i huset eller haven, og lad hunden søge efter det. Start let og gør det gradvist sværere. Motion til krop og hoved En hund i balance får brugt både krop og hoved i løbet af dagen. Efter en lang nats søvn trænger hunden til at bruge kroppen på en rask gåtur med tid til at tisse, snuse og få pulsen op. Lad hunden hoppe op på store sten og gå balance på en bænk eller træstamme. Men pulsen og stressniveauet skal ned, før hunden lades alene. Smid en del af hundens foderration ud på græsplænen eller i en aktiveringsbold, før du forlader den. I de 15-20 minutter, hvor hunden søger efter sit foder, udløses beroligende stoffer i hundens krop, som gør hunden afslappet og rolig, inden den skal være alene hjemme. Er DU hundens bedste ven? I tusindvis af år har hunden skaffet os føde, passet på os og vores ejendom. Beriget os med kammeratskab, glæde og tryghed. Når vi leger med den eller går tur, sænkes vores blodtryk, og når vi nusser med den og har øjenkontakt sendes lykkehormoner rundt i vores krop. Hunden holder af os, uanset om vi har uglet hår eller har haft en dårlig dag. Den husker os på at være i nuet. Og den giver os kærlighed og muligheden for at vise omsorg. Det er ikke for sjov, vi omtaler hunden som menneskets bedste ven – spørgsmålet er, om du og familien er klar til at få træningen ind i hverdagen og blive hundens bedste ven? God træning!

Vil du vide mere… Læs mere om hunde på dkk.dk og købhund.dk


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Du kan shoppe dine nye sko, du kan ikke shoppe din nye hund Dyrenes Beskyttelse hører det tit: Folk der er frustrerede over ikke ”bare” at kunne anskaffe sig en hund, når familien har taget beslutningen om at få hunden. Eller folk der ikke forstår, det er så svært at adoptere fra et internat. En hund er dog en stor beslutning og bør aldrig være et impulskøb.

E

n hund er et stort ansvar. Det ved alle der har haft ansvaret for en, på et tidspunkt i deres liv. Måden folk anskaffer sig hunde på, har dog ændret sig gennem tiden. Hvor man førhen blot tog ud og besøgte et kuld hvalpe og valgte den man bedst kunne lide, er det i dag lidt mere omfattende. For at komme i betragtning til en hvalp ved en Dansk Kennel Klub avler, kræver det ofte at man kontakter avleren på forhånd, og måske kommer på besøg inden hvalpene er født. Avleren vil spørge ind til familiens måde at leve på, erfaringer med hunde og forestillinger om hvordan det er at leve med hunden. Efter dette møde vil avleren typisk beslutte om vedkommende kan forestille sig, at familien køber en hund fra deres kennel. På samme måde er der en række krav, når folk skal adoptere fra Dyrenes Beskyttelses internater. Her skriver man enten en mail eller ringer til internatet, hvis man ser en hund, man gerne vil adoptere. Hvis internatet finder familien egnet, kommer man en til et interview med personalet og hvis man bliver valgt, vil man derefter få lov at møde hunden. Er disse processer for omfattende? På ingen måde, snarere tværtimod. Spørgsmålet er hvad du kan tilbyde hunden? Når Dyrenes Beskyttelses internater kræver meget af de mennesker som adopterer hund derfra, er det fordi en hund ikke bare er en hund. Hunde er meget forskellige, både af sind, behov, aktivitetsniveau og temperament. Racerne varierer meget, og selv indenfor racerne er hundene forskellige. ”De hunde som er kommet på internat, har næsten alle samme bagage af den ene eller den anden slags. Hundene har derfor særlige behov, og det skal internatet være sikker på, at den nye familie kan håndtere. Nogle har adfærdsproblemer, nogle skal tabe sig og nogle er bare virkelig understimulerede. Det er meget forskelligt,” forklarer Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Når der stilles krav til hundens nye ejer, sikrer internater eller opdrættere at det bliver en god oplevelse for både hund og den nye hundeejer. Derfor er der faktisk en god mening i, at internater eller opdrætter forsøger at matche hund og kommende ejer på bedste vis. ”En tommelfingerregel som kommende hundeejere kan bruge, er at de altid skal spørge sig selv: Hvad kan jeg tilbyde min nye hund? På den måde får man som kommende hundeejer et mere realistisk billede af, hvilken type hund man kan anskaffe sig, og begge parter ender med, at få mest glæde af hinanden,” siger Jens Jokumsen. En hund må aldrig været et impulskøb Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det kan tage lang tid at få drømmehunden. Om man ønsker sig en hvalp af en bestemt race eller om man ønsker sig en voksen hund fra et internat, så kan det tage lang tid, at få den hund familien drømmer om. Hvis man skal have en hundehvalp, skal man først og fremmest huske, at en hunhund er drægtig mellem 58-68 dage. Gode avlere vil ofte foretrække at deres hvalpekøbere kommer og besøger dem inden hvalpen er født. Det skyldes at avleren vil sikre sig, at den nye hundeejer ved hvad netop deres nye hvalp kræver, og om man som ny hundeejer er klar til ansvaret. ”Vi anbefaler altid at folk besøger opdrætter og møder hvalpenes mor, inden de møder hvalpene. Ingen kan modstå hundehvalpe når de først møder dem. Det er også en af grundene til, at det er en dårlig ide at mødes med sælgere andre steder end i deres hjem. Det er ikke muligt at danne sig et indtryk af hvalpens ophav, uden at se dens fødested,” siger Jens Jokumsen. Mange af de hvalpe som sælges fra hvalpefabrikker, bliver købt af familier som beslutter sig for at få hund, og som ikke vil vente den tid det tager, at få hvalp fra en god opdrætter. Hvalpefabrikker er rigtig dårlig dyrevelfærd og mange af de hunde kommer med lidelser som

kunne være undgået. Det ender derfor ofte med at være en ulykkelig situation for både hund og ny ejer. ”En hund bliver typisk mellem 12-15 år. Det betyder at man i bedste tilfælde skal leve i mange år med sin nye bedste ven. Derfor er det vigtigt, at man laver sin research og gør det klar for sig selv hvordan man ønsker at have hund. Hundeejer skal tage ansvar og gøre forarbejdet, også selvom det kan virke omfattende,” afslutter Jens Jokumsen.

Fem gode råd før du køber hund • Hvalpen skal være mindst 8 uger gammel • Hvalpen skal stå i Dansk Hunderegister. Det er lovpligtigt i Danmark at registrere hvalpen senest når den er 8 uger • Sørg for at møde hvalpens mor • Køb aldrig hvalp af medlidenhed. Du risikerer at støtte en hvalpefabrik • Kontakt politiet eller Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 ved mistanken om vanrøgt Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk


SMS BESKYT TIL 1277 Støt med 50 kr. hver måned

DYRENE HAR BRUG FOR DIN HJÆLP KOM MED I DYRENES BESKYTTELSE – OG HJÆLP DYR I NØD HVER DAG LÆS MERE: DYRENESBESKYTTELSE.DK/GIV-ET-BIDRAG Du kan til enhver tid opsige din aftale ved at sende en SMS med beskeden BESKYTSTOP til 1277


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

De fleste hundeejere kender dette scenarie: Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer. Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!” Af hundetræner og adfærdsbehandler Hanne Truelsen og dyrlæge Lise Rovsing.

S

ekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer. Dette bør og kan vi undgå Husk dannelsen på hundenes vegne

Læs mere om sundhed og syghed på dyrlæge Lise Rovsings personlige blog

Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed

hund til en prøvelse. Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem. Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen. Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’. Således er hundens sprog og signaler så enestående. Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre. Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet! De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; en mekaniker. Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

HUSK derfor følgende: • Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald • Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand • Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd. • Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!

individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens! RESPEKTER at du ikke kender historien bag den hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde. Idéen om, - at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed - er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive

til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved – og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt. At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes. Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres. Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.

Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr! Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.

HAR DIN HUND ET SPECIELT BEHOV? PRØV ARION HEALTH & CARE

HVER 7. SÆK

IMMUNITY BOOST • BERIGET MED EN BLANDING AF NATURLIGE PLANTEEKSTRAKTER

GRATIS

Vælg mellem Joint & Mobility eller Sterilized

12 kg Vælg mellem Hypoallergenic eller Digestive Sensibility

12 kg UDVIKLET OG TILPASSET TIL HUNDE MED SÆRLIGE BEHOV

439, 459,469, 489,-

arion-petfood.dk

ARION HEALTH & CARE


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD Bonnie er altid klar på at rykke ud med dyreambulancen. (Fotokredit: Hans Jørgen Riis)

Dyreværnet er en landsdækkende dyreværnsforening med internat i Rødovre ved København og i Kolding. Foreningen har tre dyreambulancer med trænet personale, der både hjælper dyr og henter dem, hvis de er løbet hjemmefra og ejeren ikke kan opspores. De to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikken tilbyder dyrlægehjælp til socialt udsatte borgeres kæledyr ud fra et betal-hvad-du-kan-princip. Dyreværnet er dybt afhængige af donationer fra private Her kan du se alle de dyr, der mangler nye hjem, Frynseklinikkens køreplaner og læse om foreningens øvrige arbejde. Kender du til et kæledyr, der har behov for hjælp, kan du sende en mail til potehjaelp@ dyrevaernet.dk Se mere på www.dyreværnet.dk

Jeg elsker at hjælpe dyr Hun er smuk, smilende og sej. Og så har hun et job, som virkelig mange nok drømmer om at få. 34-årige Bonnie Brill er ansat hos Dyreværnet og de sidste fire år, har hun hjulpet dyr i nød. Bonnie startede som frivillig hos dyreværnsforeningen tilbage i 2016 og har siden tilbagelagt tusindvis af kilometer på de jyske veje i sin stræben på at nå frem til de hunde, katte og smådyr, der trængte til en håndsrækning. Mød én af Danmarks dyrehelte. Bonnie, der er én af de medarbejdere, som hjælper dyr i Dyreværnets nye tiltag ”Potehjælp”. Af Signe Lykke Jensen

D

et lå ikke i kortene, at Bonnie en dag skulle redde dyr, selvom hendes hjerte altid har banket for dem med fire ben. Så længe hun kan huske tilbage, har jobbet som veterinærsygeplejerske altid stået øverst på ønskelisten, men det blev tjenerfaget, der endte med at blive Bonnies, da hendes arbejdsliv tog fat. Men så en dag hørte Bonnie, at Dyreværnet manglede frivillige i Jylland. Straks ansøgte hun om at blive tilknyttet og det gav pote. Bonnie fik tjansen med at assistere udrykningslederen og dermed blive oplært i, hvordan man redder dyr. Dyreambulancen som arbejdsplads Efter kun seks måneder som frivillig, blev Bonnie tilbudt en fast stilling. Hun blev delvist tilknyttet Dyreværnets internat i Kolding og efter en grundig oplæring, fik hun ansvaret for én af de travle dyreambulancer. ”Jeg har altid haft et stort ønske om at arbejde med dyr. Jeg troede, at mit drømmejob var som veterinærsygeplejerske. Men nej. Det jeg gør nu, dét, at jeg hjælper så mange dyr og mennesker, DET er mit drømmejob”, griner den lyshårede gæve Koldingenser. Bonnie har tidligere haft hest, men nu er det hunde, katte og smådyr, Bonnie tager sig af. ”Jeg har besøgt mange jyske ejere, der har et kæledyr, som de elsker inderligt. Men desværre kan det været svært for dem at indse, at deres dyr har det skidt,” fortæller Bonnie. ”Det første jeg gør, når jeg ser, at et dyr mistrives, er at tage en stille og rolig snak med ejeren om, hvordan enten hunden eller katten har det. Om der er behov for lidt mere aktivering, en anden foderplan eller måske endda et dyrlægetjek”.

Hjælp fra Frynseklinikken Siden Dyreværnet lancerede de to mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikken, har foreningen haft meget nemmere ved at tilbyde hjælp til dyrene i deres eget hjem. Frynseklinikken kører i hele landet med det formål at hjælpe socialt udsatte borgeres kæledyr ud fra et betal-hvad-du-kan-princip. Men Bonnie og hendes kollegaer benytter

dem også, når de oplever, at en hund eller en kat har behov for hjælp. Især når den firbenede hale ikke længere logrer i det hjem, den bor i. ”Ofte har ejeren ikke selv mulighed for at hente eller bringe dyret til og fra Frynseklinikken. I de tilfælde assisterer jeg og videregiver oplysninger om, hvad dyret fejler til ejeren. Efter et par uger kommer

jeg på opfølgningsbesøg i hjemmet, og her er det fantastisk at se, hvor meget mere ivrigt halen logrer eller katten spinder”, fortæller Bonnie. Taknemlige ejere Men det er ikke kun kæledyrene, der er gladere, når Bonnie banker på døren på sit opfølgningsvisit. ”Ejerne er altid ekstremt taknemlig over, at vi har kunnet hjælpe. Jeg kan mærke en tydelig lettelse over, at hunden eller katten, har fået det bedre. Det varmer virkelig mit hjerte og min sjæl. Især fordi der mange gange er tale om ældre eller svagelige borgere, som virkelig elsker deres dyr, men som har haft svært ved at række ud efter den tiltrængte hjælp. Og de har måske været bange for, at dyret ville blive fjernet fra dem, hvis vi kom på besøg. Men sådan er det ikke. Det er altid bedst at hjælpe dyrene i det hjem, de nu er i og lade dem blive i deres vante omgivelser”, smiler Bonnie. Træder altid til Selvom Bonnie har en travl arbejdsdag, er hun aldrig træt, når hun først har fri. Dagene kan være lange og indimellem må weekenden også tages i brug. ”Hvis en hund eller en kat har brug for akut hjælp, kan jeg ikke bare sidde det overhørig. Så må jeg træde til og det gør jeg. Det forstår min forlovede og tvillingerne på seks år til fulde”, istemmer den gæve dyrehelt. Der er ingen tvivl om, at Bonnie vil gøre sit til at ”Potehjælp” bliver en succes. Hun kan simpelthen ikke lade være med at hjælpe. Hverken dem på fire ben. Eller deres ejere.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

Vælg det rigtige foder til hund og kat Det er altafgørende, at hunde og katte får den rette næring, vitaminer og mineraler i foderet. Dyrlæge Frederik Meyland-Smith fra AniCura Københavns Dyrehospital giver gode råd om det optimale valg af foder til raske hunde og katte.

H

ylderne bugner af foder og mulige valg til kæledyret, og det kan være svært at tage den rette beslutning om, hvad der er bedst for den lille nyerhvervede killing eller den elskede hund, som har været en del af familien i mange år. ”Det vigtigste er, at man sikrer sig, at man køber fuldfoder til hunden og katten, så alle deres næringsbehov for vitaminer og mineraler er dækket. Derudover skal man fodre efter, hvor kæledyret er i sit livsstadie, hvor stort aktivitetsniveauet er samt pelskvaliteten. Hvalpe skal have en type kost; ældre hunde en anden,” siger Frederik Meyland-Smith og understreger: ”Det er helt centralt, at katte får kattemad, fordi der er tilsat vigtige aminosyrer, som katten ikke selv kan producere. Så fodrer man en kat med hundemad gennem længere tid, så risikerer den at blive alvorligt syg.” Mange katte er enten kastrerede eller steriliserede, og der giver det god mening at vælge en fodertype bestemt udviklet til dem for at undgå urinvejslidelser. Korn eller ikke korn Jævnligt blusser debatten om kornfrit eller ikke kornfrit foder op i medierne, senest gik mistanken på, at kornfrit foder til hunde kunne føre til en dødelig hjertesygdom. Frederik Meyland-Smith, der er specialist i hjertelidelser hos hund og kat, har set på de amerikanske tal. ”Jeg er ikke bekymret over tallene, og der er ikke påvist en klar sammenhæng mellem hjertesygdommen og den kornfri diæt. Hvis der

alligevel skulle vise sig at være en sammenhæng, så vil det statistisk set betyde, at en enkelt hund om året i Danmark ville dø, så jeg ser ingen fare ved den kornfri diæt.” Præcist som mennesker er kæledyr forskellige; en type kat trives godt på en slags foder, mens en anden ville have bedre af et andet valg; derfor skal man prøve sig lidt frem. ”Uanset om man vælger foder med eller uden korn til sit kæledyr, våd- eller tørfoder, så køb det et sted, du har tillid til, og som kan vejlede dig,” siger Frederik Meyland-Smith. Kræsenhed - det er menneskeligt Det rette fodervælg sikrer, at hunden eller katten får al den næring, som den har brug for, og dyrlægen fortæller, at kræsenhed oftere handler om ejerens præferencer: ”Det er et menneskeligt træk at være kræsent. Det er faktisk ikke så tit, vi oplever det hos hunde og katte, så når man har fundet det fuldfoder, som passer godt til dyrets livsstadie og trivsel, behøver man faktisk ikke at skifte så tit,” siger Frederik Meyland-Smith, hvis kat med største fornøjelse har spist den samme type foder i seks år. Giv den bedste del af koteletten Til dem, som holder meget af at dele bordets glæder med hunden eller katten, har dyrlægen et godt råd: ”Hvis man giver en godbid ved spisebordet, så skal det altså være den gode del af koteletten, der bliver delt. Fedt er lige så usundt for hunde og katte, som det er for mennesker og kan føre til hjertelidelser og diabetes,” siger Frederik Meyland-Smith, der hvert år især omkring

jul og påske behandler hunde, som har overspist i højtiderne, hvilket kan være direkte livstruende for de firbenede. Modregn godbidderne Selv om kæledyrene og måske ejerne bliver lidt slukørede over at høre det, skal man huske på, at der også er kalorier i godbidder, så er det vigtigt at tage med, når vi gerne vil gøre lidt ekstra for de firbenede venner. ”Fuldfoderet i de rette portioner udgør hele kæledyrets behov for mad, men mange synes selvfølgelig, at det er hyggeligt med en godbid i ny og næ. Derfor skal man huske at tage godbidderne med i kalorieregnskabet og eventuelt skære lidt ned på maden, når man er ekstra god ved familiens kæledyr,” fortæller Frederik Meyland-Smith. Er hunden eller katten blevet lidt for rund, så er rådet at vælge et specialsammensat slankefoder i stedet for at skære ned på den daglige ration og sulte dyret. Har hunden eller katten en sygdom eller specielle behov gælder naturligvis helt andre kostråd.

Mere end 880.000 familier holder kæledyr, hvilket svarer til ca. 40% af alle danske familier. De fleste familier holder hund. I alt 450.000 familier har hund, og disse har sammenlagt 550.000 hunde. Hernæst holder flest familier kat. I alt 370.000 familier holder kat, og disse har sammenlagt 650.000 katte. Læs mere på www.kaeledyrsguiden.dk

Foto: Siri Renée Richter Jungersen

Af Pia Bundgaard Hansen


, t a b a r t s a f l i t g i d Køb r e l d n a h når du · SPAR op til 10% når du handler · Tilmeld dig Poteklubben GRATIS · Hør mere hos personalet i din lokale Maxi Zoo

Vejl. ris r ma kedsp

599,Nu

389

95

Nedsat 34%

ROYAL CANIN Adult Sterilised 37

! ere i butikken

Hør m

Få 20% * rabat på dit første køb til din hvalp/killing

* Rabatten gælder kun på hvalpe-/killingeprodukter. Bemærk, at voucheren skal bestilles, inden hvalpen/killingen er 1 år gammel. Der kan kun bestilles én hvalpe- og killinge-voucher pr. år pr. husstand. Voucheren kan ikke anvendes online. Læs mere på maxizoo.dk

Skræddersyet foderløsning til steriliserede katte, 10 kg.

Vejl. ris r ma kedsp

589,Nu

37995 Nedsat 35%

HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kvalitetsfoder til voksne hunde. Vælg mellem Adult Medium eller Large, kylling 14 kg.

Profile for partnermedier

Vores Dyr  

Vores Dyr